Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010

Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I 2 0 1 1 I N r. 6 I 9 9. å r g a n g Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010

2 Indhold 3 Lederen 4 Planteavlen har høj prioritet på Svejstrup Østergård 7 Rapsmodtagelse og opkøb 2011 8 8 Markedsberetning Tyskland 10 DB 2010 analyse 4 12 Optimer valget af efterafgrøder 13 Sådan genhøstes alm. rajgræs 10 14 Information om høsten 2011 15 Nyheder 12 15 Frøavl T I d s s k r I f T f o r J U N I - J U L I 2 0 1 1 I N r. 6 I 9 9. å r g a N g Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.400 stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 Fax: 4632 0830 Mobil.: 4030 3248 Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: 46 330 300, www.dlf.dk Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010 I juni og juli er frøafgrøderne en stor attraktion for bier og andre insekter. Her er en honningbi på besøg i kællingetand, en af vores arealmæssigt mindste frøafgrøder Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 Truels Damsgaard Adm. direktør Højt aktivitetsniveau på flere fronter Foråret har indfriet vores forventninger til frøforbruget. For andet år i træk har vi haft vinter i Europa, som betød, at mange græsmarker og plæner har haft behov for frisk græs efter vinterskader. De traditionelt store markeder som Tyskland og England har trukket meget frø. Men også en række af vores nyere kunder i de øst- og centraleuropæiske lande har overrasket positivt med et godt forbrug. Her kan vi fremhæve Rusland, hvor en øget indsats på fodergræsmarkedet med regionale distributører har resulteret i en markant afsætningsfremgang. Samlet set er vores afsætning af frø øget med over 10 pct. sammenlignet med sidste sæson. Det høje aktivitetsniveau har stillet store krav til vores leveringsevne og logistikløsninger. Vores medarbejdere på afdelingerne har haft en rigtig travl forårssæson, hvor de har renset frø, produceret frøblandinger og emballeret frøet i småposer, sække og bigbags. I tråd med vores strategiplan og en fortsat effektivisering af vores processer, har vi igangsat en større investering i Højme-afdelingen på Fyn, hvor vi umiddelbart efter sommerferien går i gang med at bygge 10.000 m², der kommer til at bestå af nye blande-, pakke- og lagerfaciliteter. Bygningerne vil give en langt bedre kvadratmeterudnyttelse af lagerforholdene end tidligere, og vi forventer således at kunne opbevare dobbelt så meget frø pr. m² i de nye faciliteter. Når afdelingen står færdig, vil den have en produktionskapacitet på ca. 30.000 tons renset og pakket frø, samt en lagerkapacitet på ca. 14.000 tons. Anlægget vil blive mere automatiseret end det, vi har i dag, og de fem pakkelinjer vil indeholde den nyeste teknologi til emballering af vores frøblandinger, lige fra de mindste kartoner med ½ kg frø til bigbags med 1 ton frø. Investeringen sker for at møde kravene til en rationel produktion med lave enhedsomkostninger, og den vil give os øget fleksibilitet i forhold til vores kunder og forbedre mulighederne for at arbejde med Just in time leveringer. Et tørt europæisk forår og både tørke og oversvømmelser i det amerikanske midtvesten har sat udbytteforventningerne ned på korn og kornprisen på rekordkurs. Det vil stimulere kornproduktionen og stiller krav til en konkurrencedygtig frøpris. Den situation er vi forberedt på, og vi har til hensigt at udnytte de markedsmuligheder, det giver. Vi har udsigt til et sundt frømarked i Europa med et godt forbrug, der er større end produktionen, så derfor ser vi gode muligheder for en positiv prisudvikling, så frøavlen i Danmark de kommende år vil være økonomisk attraktiv. Vi har udsigt til et sundt frømarked i Europa

Bedriftsbesøg 4 Planteavlen har høj prioritet på Svejstrup Østergård Anders Yding Frøavlskonsulent, Midt - og Østjylland Rettidig behandling af markerne og omhyggelig udførelse af arbejdsprocesserne er nøgleord på Svejstrup Østergård, hvor Bente Andersen og Karl Ole Jocumsen driver et stort landbrug vest for Skanderborg med hovedvægt på planteavl og produktion af slagtesvin Fokus på rettidighed i markbruget Der er ingen tvivl om, at det er planteavlen, som både Bente og Karl Ole brænder for, og med et areal tæt på 900 ha, hvor 415 ha er ejet, er mulighederne og udfordringerne store. Når de fortæller om markdriften, er det tydeligt, at de har enorm fokus på, at behandlingerne udføres rettidig med det lavest mulige input af hjælpestoffer. Denne dyrkningsstrategi samt lave maskinomkostninger, er med til at skabe et spændende markbrug med en god økonomi. Sædskiftet tilrettelægges efter at lave så meget korn som muligt til grisene, men stadig med en stor andel af vekselafgrøder for at få et godt og sundt sædskifte. Afgrødesammensætningen og afgrøderækkefølgen er også i fokus for at få den mest optimale bekæmpelse af græsukrudt. Det er ekstremt vigtigt, at alle behandlinger udføres rettidigt Tabel 1. Markplanen for 2011 Svejstrup Østergårds bakkesvingel i bakket terræn med udsigt til Tåning Sø Svejstrup Østergård var tidligere meget kendt i landbrugskredse på grund af, at andelsbonden Anders Nielsen boede her. Gården er flere gange i historien beskrevet som en større og veldreven ejendom på denne egn. Anders Nielsen var foregangsmand og grundlæggeren af andelstanken, og dermed andelsbevægelsen inden for dansk landbrug. Han var ligeledes meget engageret inden for rådgivnings- og foreningsområdet og formand for Skanderborg Landboforening i en årrække, hvor han var med til at starte den uvildige rådgivning til de danske landmænd. Efter Anders Nielsens død 1939, solgte enken ejendommen til Frede Schultz, som drev gården indtil 1983, hvor Karl Ole Jokumsen i en alder af 26 år overtog den. Gården havde dengang et jordtilliggende på 41 ha, samt en mindre husdyrproduktion. I dag er Svejstrup Østergård et stort moderne landbrug med planteavl på 871 ha, samt en produktion af 22.000 slagtesvin om året. Karl Ole og Bente har sønnen Anders og datteren Kristina. Der er ansat tre faste medhjælpere og i de travle perioder hentes der ekstra hjælp ind. Sønnen Anders går i øjeblikket på landbrugsskole, men hjælper flittigt til, når han kommer hjem fra skole. Karl Ole er delegeret i DLF-TRIFOLIUM. Art Sort Areal, ha Vinterhvede Hereford, Taureg 491 Vinterbyg Matros 40 Vintertriticale Vuka 26 Vårbyg Quench 63 Havre 6 Markært Alvesta 40 Vinterraps Cabernet, Visitive 128 Alm. rajgræs Calibra 40 Bakkesvingel Manetto 16 Græs, MVJ mm. 22 I alt 871 Afgrødevalget planlægges også efter at få så god en udnyttelse af maskinparken som muligt. Det gælder især for mejetærskeren, men også for gyllevognen. Det betyder, at de arealer, der ligger længst væk fra gylletankene, har en større andel af bælgsæd i markplanen. Ærter dyrkes til den kommende høst, og til næste år er hestebønner med stor sandsynlighed med. Rapsarealet fylder godt i sædskiftet, først og fremmest på grund af de gode prisrelationer i øjeblikket, men også på grund af rapsens evne til at løsne jorden i dybden og muligheden for at bortsprøjte græsukrudt.

5 Kuperet og varieret bonitet Det dyrkede areal er til trods for de mange hektar godt samlet i området mellem Skanderborg, Ry og Ejer Bavnehøj. Området er kendetegnet ved mange irregulære og kuperede marker omgivet af meget skov og natur. Boniteten er svingende, men langt størstedelen af arealet er god landbrugsjord med JB 4-6. Flere arealer omkring Mossø og Tåning Sø er dog JB 1-3. Reduceret jordbearbejdning på hovedparten af markerne Markbruget praktiseres så vidt muligt uden pløjning. De første marker blev indlemmet i dette dyrkningssystem i 1999, og siden er en større og større del af det dyrkede areal fulgt med i takt med, at erfaringerne og maskinerne har gjort det muligt. I dag pløjes der kun 80-100 ha om året, hvilket ofte er markerne før og efter frøgræs, samt arealer eller foragre med problemukrudt. Maskinparken til denne dyrkningsform er enkel og består af store og moderne maskiner, se tabel 2. Tabel 2: Maskinparken på Svejstrup Østergård 6 m Vaderstad såmaskine med frøudstyr 6 m Horsch Terrano FX stubharve med frøudstyr 6,6 m Simba X-Press diskharve med pakvalse 5 furet Kverneland EG vendeplov 40 m Amazone trailersprøjte UX 5200 2 stk. Valtra S-322 med GPS 1 stk. Valtra T-190 1 stk. Valtra T-171 med frontlæsser 1 stk. Valmet 905 Claas Lexion 760 m 4 wd, 35 fod MF 2190 bigballepresser MI 16 tons sneglevogn Bredal B2 lift gødningsspreder Kimadan 20 t/20 m gyllevogn Div. vogne til korn og halm Halm og efterafgrøder Det meste af halmen fra markbruget bjærges og sættes ind i husene på flere af de ejendomme, der hører til bedriften. Der er kontrakt på 2.000 tons til DONG og til Østjysk Halmvarmeværk. Bortførsel af halm fra markerne harmonerer umiddelbart ikke med reduceret jordbehandling, men med en del efterafgrøder i sædskiftet i form af alm. rajgræs og olieræddike holdes jorden stadig dyrkningssikker. Efterafgrøder har en vigtig plads i planteavlen på Svejstrup Østergård, både for at overholde reglerne på dette område, men også for at få løsnet jorden og holde på det kvælstof, der er tilbage i jorden. Markerne tilføres derudover omkring 15.000 m³ gylle,og dette bidrager også til en positiv indflydelse på den organiske balance i jorden. Slagtesvin på fire ejendomme Produktionen af slagtesvin har ligesom planteavlen været stigende siden starten i 1986. Produktionen foregår på fire ejendomme, som ligger i en fornuftig afstand fra hinanden. Der bliver indkøbt 16.000 syv kilos grise og 6.000 30 kilos grise, som opfedes til slagtevægt og leveres til Danish Crown. Transporten fra leverandøren, mellem staldene og hen til slagteriet i Horsens foregår med egen lastbil. Det giver nogle logistiske fordele og ikke mindst bedre styr på risikoen for sygdomme. Lastbilen bruges kun til transport af grise. Grisene bliver fodret med færdigfoder på tre ejendomme og med hjemmeblandet foder på den ene ejendom. Det er planen på sigt at samle produktionen på færre enheder og satse mere på hjemmeblandet foder. I dag leveres det meste af kornet i høst med lastbiler, men med større opbevaringsfaciliteter med gastætte siloer vil høsten af korn blive mere fleksibel og nemmere at tilrettelægge. Styr på fremtiden med GPS Fremtiden byder ikke nødvendigvis på mange flere hektar, men mere at få passet det vi har ordentlig, siger Karl Ole. Blandt andet vil GPS styring af harve og såmaskine snart blive en realitet, hvilket vil reducere overlapninger med op til 10 pct. Det samme vil ske på marksprøjten, så sektionerne selv lukker ved enderne og ved kilerne. Vi vil hele tiden søgeefter nye tiltag, så vores landbrug kan videreføres som et moderne og effektivt landbrug, fastslår Karl Ole. For at få en bedre udnyttelse af maskinparken, har Karl Ole et samarbejde med sin fætter Jan om mejetærskning, harvning og såning. Karl Ole får høstet ca. 200 ha, og han harver og sår så til gengæld ca. 140 ha. Resultatet af pløjefri dyrkning på Svejstrup Østergård er overbevisende god, og langt de fleste marker står ensartet, kraftige og rene for ukrudt. Men som Bente flere gange fortæller: Det er ekstremt vigtigt, at alle behandlinger udføres rettidigt. Nøglen til succes med denne dyrkningsform er, at der skal være styr på græsukrudtet. Med god styring i forhold til bekæmpelse af ukrudt kan vi holde os i den bedste tredjedel, når vi sammenligner med omkostninger til planteværn. Svejstrup Østergård med Karl Ole og Bente

Bedriftsbesøg 6 Der er altid udfordringer i frøavl fortsat fra side 5 i én arbejdsgang samtidig med såning af dæksæd via en frøsåkasse på Vaderstad såmaskinen. Frøet skal dækkes af jord og ligge på en fast fugtig bund. Udsædsmængden ligger på 7-8 kg, hvilket altid giver et godt ensartet kraftigt udlæg. Karl Ole forklarer: Ved at frøene bliver dækket med jord, får vi muligheden for at køre med en høj dosering på 0,1 l/ha af DFF mod 1.årig rapgræs. Ukrudtsbekæmpelse i dæksæden bliver udført så effektivt, at det sjældent er nødvendigt at sprøjte marken i selve frøåret mod tokimbladet ukrudt. Høsten af vårbyggen sker ved først givne lejlighed med to mejetærskere, når vejrudsigten lover godt høstvejr. På den måde sikres, at dæksædshalmen hurtigt kan blive fjernet, så udlægget kan få lys og luft. Ligger der halmklatter rundt i forageren, bliver disse revet sammen og fjernet. Afpudsning er efter konsulentens råd blevet en fast arbejdsgang i efteråret. Der afpudses sidste gang første halvdel af oktober, så afgrøden har den rigtige højde på omkring en håndsbredde, inden vinteren sætter ind. Karl Ole Jocumsen og Anders Yding i den flotte Calibra mark Græsfrø i sædskiftet Græsfrø har altid fyldt en del af markplanen på Svejstrup Østergård. Der har været dyrket flere forskellige arter, hvor det altid har været alm. rajgræs, der har haft det største areal. Engsvingel og bakkesvingel vælges til i perioder, hvor prisen og arealet er rigtig. Sortsvalget af alm. rajgræs vælges efter, hvilke marker der skal dyrkes med frøgræs. Nogle marker egner sig bedre til de kraftige tetraploide typer, som er konkurrencestærke og dækker godt af for bundukrudt. Andre arealer er mere jomfruelige og rene for enårig rapgræs, og her vælges plænetyper af alm. rajgræs. I øjeblikket avles sorten Calibra, som er en tetraploid fodertype. Karl Ole kan godt lide denne type, da den vokser godt til, ser ud af noget og giver mange kilo frø i tanken på mejetærskeren. Tabel 3: Udbytte 1. års marker af alm. rajgræs Calibra Høst Ha Udbytte kg renvare /ha Udbytte kg renvare /ha DK 2008 39 1953 1556 2010 40 2236 1874 Konkurrencen fra græsukrudt skal fjernes Efter mange års avl af alm. rajgræs, sidder dyrkningen af denne art nogenlunde på Karl Oles rygrad, men alligevel kommer der nye udfordringer hvert år. I år var en større del af marken noget forurenet med alm. rapgræs, som var et levn fra en tidligere 2. års frøgræsmark. Dette udløste en sprøjtning med 0,8 l/ha Primera Super. Virkningen har været overbevisende, og har fjernet konkurrencetrykket fra alm. rapgræs. En god etablering er grundlaget for succes Det, som Karl Ole slår mest på ved dyrkningen af alm rajgræs, er at være omhyggelig ved de forskellige behandlinger. Såningen foregår Handelsgødning og gylle om foråret Så snart der er tegn på, at vinteren er slut og foråret starter, tildeles den første gødning i form af handelsgødning. Efterfølgende, når føret tillader det, tildeles gylle, så mængden af kvælstof kommer tæt på 150 kg N/ha. Marken skal vækstreguleres med 0,4 l/ha, har Anders Yding vurderet. Sammen med vækstregulering behandles et begyndende angreb af kronrust med Folicur og Amistar i slutningen af maj. Der følges op med 0,5 l/ha Bell, hvis det skønnes nødvendigt fra midten af juni, for at beskytte afgrøden mod især bladplet og sortrust. Denne sene svampebehandling har i forsøg givet flotte merudbytter. Start frøhøsten tidlig Høsten af græsfrø har højeste prioritet når afgrøden er klar. Det gælder om at få frøet i hus inden dryssespildet bliver for stort, så der startes ofte en til to dage for tidligt ved en vandprocent mellem 20 og 30 og altid med to maskiner. Frøet lægges ind på planlager løbende, så tørringen kan påbegyndes få timer efter, at det første frø er høstet. Korrekt tørring fra start til slut er med til at sikre spireevnen og hente nogle ekstra kilo i normalkvalitet. Efterårsudlæg af alm. rajgræs Karl Ole er ikke bange for at prøve noget nyt. Sidste efterår blev en mark tilsået med hvede uden nogen form for jordbehandling. Marken blev sprøjtet med Roundup før såning og sået sidst i september med en direkte såmaskine med skiveskær. Nu står der en ganske fornuftig hvedemark uden ukrudt i bunden. Er denne metode mulig at praktisere efter høst af ærter eller vinterraps, hvis alm. rajgræs skal lægges ud i renbestand? spørger Karl Ole. Umiddelbart er det en udlægsmetode, der har visse fordele. Mængden af ukrudt og især mængden af græsukrudt burde være moderat, og hvis såtidspunktet ligger midt i august, vil der også være nogle kvælstofmæssige fordele efter en god forfrugt. Til gengæld vil der være nogle udfordringer med stub og halmrester fra dæksæden og angreb af snegle. Men udlægsmetoden skal da afprøves, mener både avlschefen og konsulenten, så mon ikke arealet af græsfrø stiger til høst 2012 på Svejstrup Østergård!

Opkøb af raps 7 Flere indtagningssteder til raps i 2011 Jens G. Larsen Rapstrader, Randers DLF-TRIFOLIUM vil fortsat via lave omkostninger og en omregning til standardkvalitet med basis i 98 pct. rent frø være en attraktiv handelspartner omkring opkøb af rapsfrø i Danmark. I denne sæson udvider vi antallet af indtagningssteder og opkobler lagrene til vores IT platform Vi har de seneste par år oplevet, at raps har været en interessant afgrøde i sædskiftet. Vi har både haft gode udbytter og samtidig en fornuftig pris på varen. Efteråret 2010 bød ikke på gunstigt vejr til etablering af vinterraps, hvilket i mange tilfælde betød sen såning i et vådt og ubekvemt såbed. En hård vinter og barfrost i foråret kombineret med et tørt forår har været hård ved mange rapsmarker. Desuden har glimmerbøsserne angrebet og skadet rapsmarkerne i en grad, vi ikke har oplevet før. I år har der været langt mellem de flotte ensartede og veludviklede gulblomstrede marker i maj. Vurderingen af årets høstareal på raps er vanskelig på grund af de mange ompløjninger. Forventningen til den kommende høst må være en ganske stor variation i udbytterne både på landsplan og på ejendomsniveau. Arealet som forventes at komme til høst i år ligger skønnet på ca. 130.000 hektar, hvilket er godt 30.000 hektar mindre end høsten 2010. Selv om der er sået en del vårraps, er det stadigvæk kun et lille areal forventeligt ca. 1200 ha. Kortet viser vores indtagningssteder for raps for høst 2011. Find adresser og kontaktoplysninger på www.dlf.dk under Avlerservice og Raps Figur 1: Udviklingen af rapsarealet i Danmark Ha 300.000 Total rapsareal Vårraps Vinterraps 250.000 Kilde: Danmarks Statistik og FERV 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Kilde: Danmarks Statistik og FERV 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Bedre geografisk dækning for levering af raps i høst Gennem de sidste år har vi udvidet antallet af indtagningssteder rundt om i landet. Vi har forsøgt at finde egnede lagre i de områder, hvor vores tilstedeværelse er blevet efterspurgt. I 2010 åbnede vi for indtagelse på endnu nogle nye lagre, og i år ser vi frem til at indtage raps på Korslund i Vendsyssel for første gang. Vi lejer os ind på eksisterende lagre eller større ejendomme med overkapacitet. Det giver synergi, da kapaciteten udnyttes optimalt, og vi kommer tættere på rapsavlerne. Bæredygtighed og sporbarhed I efteråret udsendte vi et skema omkring bæredygtighed, som vi bad alle vores rapsavlere udfylde. Baggrunden for dette tiltag skyldes, at EU pr. 1. januar 2011 har strammet reglerne for afgiftsfritagelse for biobrændstoffer. Rapshøsten i Europa bliver primært anvendt til fremstilling af biodiesel og uden afgiftsfritagelsen vil meget af den europæiske raps ikke kunne hverken sælges eller anvendes. Som led i opfølgningen har nogle rapsavlere til DLF-TRIFOLIUM her i foråret haft besøg af Scanola. Vi vil også i kommende sæson udsende skemaet, men arbejder på at kunne gøre det lidt mere smidigt fremadrettet. Konkurrencedygtige omkostninger og 98 pct. rent frø Vi har en klar målsætning om at have lave omkostninger i vores rapsforretning, og vi fokuserer til stadighed på at kunne tilbyde gode takster på vores behandlingsomkostninger. For nogle år siden valgte enkelte grovvarefirmaer at ændre afregningsmodel fra 98 til 100 pct. rent frø siden har langt de fleste firmaer valgt at følge trop. Modsat andre har vi valgt at holde fast i den oprindelige model. Det giver anledning til en god debat omkring dagens prisniveau på raps hos DLF-TRIFOLIUM kontra andre i markedet. Budskabet er væsentligt: DLF-TRIFOLIUM er altid 2 pct. bedre på omregningen til standardkvalitet end de firmaer, der afregner med 100 pct. rent frø. Kommende sæson Med bæredygtighedskravene i mente arbejder vi på samtidig at kunne løse opgaven både omkring hurtig vejeinformation til avlerne og sporbarhed fra avler via firma til forarbejdning. Forventningen er, at en del af lagrene vil være koblet op til vores IT platform til kommende sæson. Også i år vil vi gerne opfordre rapsavlerne til at medbringe leveringskort ved levering af raps på vores indtagningssteder.

Markedsorientering 8 Tyskland Europas største frømarked General Manager Hans-Joachim Buck, DLF-TRIFOLIUM GmbH, Hannover Tyskland er nok det mest interessante marked i EU, når man samlet betragter produktion og markedsføring af græs-og kløverfrø. Beliggende i hjertet af Europa, og omgivet af mange andre lande med en stor samhandel, er Tyskland det største og mest konkurrenceprægede marked for salg og markedsføring af græsblandinger DLF-TRIFOLIUM er en stor aktør på det tyske marked. Både når det gælder foder- eller plænegræs, i bulkmarkedet eller på kvalitetsmarkedet, de rene frøarter eller frøblandinger, er vi den største distributør for vores partnere på engrosniveauet. Vi er også et velkendt navn på detailmarkedet. Markedet for plæne- og fodergræsblandinger er på omkring 38.000 tons årligt. Markedsstruktur med flere spillere Den tyske frøavl af græs og kløver har varieret alt efter markedssituationen fra 28.000 ha i 2010 til 38.000 ha i 2005. Gennemsnitsudbyttet ligger over årene på ca. 800 kg/ha, som er noget under det danske niveau, se figur 1. Frøavlen sker hovedsagelig via en håndfuld frøfirmaer, men der produceres også på royalty-basis af firmaer, der opererer på engrosniveau og fremstiller egne frøblandinger under eget brand. Dette segment omfatter både andelsfirmaer og familieejede virksomheder. DLF-TRIFOLIUM arbejder med alle disse græsfrøvirksomheder på engrosniveau med henblik på at afsætte vores danske og hollandske frøproduktion i deres blandinger, og derfra via detailleddet til landmanden. Vores sorter til foder- og plænebrug anbefales i hele Tyskland i de forskellige regioner fra nord til syd og under forskellige klimatiske forhold. DLF-TRIFOLIUM har den stærkeste portefølje af fodersorter lige fra det våde lavland til de kolde bjergregioner mod syd. Også vores plænesorter er højt rangeret på den officielle sortsliste for plænegræsser. Fodergræsmarkedet i god vækst Markedet for fodergræs, som afsættes primært i form af frøblandinger, har en størrelse på ca. 18.000 tons om året for hele Tyskland. Figur 1: Frøavl og frølager i Tyskland. Der forbruges årligt ca. 38.000 tons frø Ton Høst (t) Frølager pr. 30/6 (t) Anmeldt frøareal til høst (ha) Ha 35.000 45.000 30.000 40.000 35.000 25.000 20.000 15.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 10.000 5.000 0 5.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Prognose Tal for 2011 er prognose Geografisk kan vi opdele det tyske marked i fire regioner med hver deres egne regionale forsøg og anbefalinger. DLF-TRIFOLIUM afprøver således sorter i hver region for at kvalificere sig til sortslisten. De fire regioner er Nordvesttyskland, et mellembælte på tværs af Tyskland, de sydlige føderale stater samt den østlige del af Tyskland. Drevet af en større optimisme på finansmarkedet, de højere mælkepriser og ikke at forglemme de seneste to hårde vintre med masser af skader i græsmarkerne, er forbruget af fodergræsfrøblandinger steget kraftigt. Fremgangen har været fra ca. 10 pct. i Baden- Württemberg og Bayern til ca. 30 pct. i de nordlige regioner. I fin overensstemmelse med at lagerbeholdningerne af frø er reduceret, samtidigt med at frøproduktionen er faldet, har vi set prisstigninger for fodergræsblandinger, især inden for reparationsblandinger med alm. rajgræs. Schleswig- Rügen Holstein Mecklenburg Kyst Lüneburger Mecklenburg Heide Vorpommern Niedersachen Berlin & Sachen- Brandenburg Anhalt Nordrhein- Harzen Westfalen Thüringen Vogtland/ Hessen Erzgebirge Rheinland- Sachen Pfalz Mosel Saarland Bayern Baden Württemberg ForageMax et kvalitetskoncept DLF-TRIFOLIUM distribuerer hovedsagelig frø gennem vores engrospartnere, der både er andelsvirksomheder og private firmaer. Disse firmaer producerer deres egne officielt anbefalede frøblandinger under egne brands. Markedsandelen af højkvalitetsblandinger er stigende grundet strukturændringer hos mælkeproducenterne. Kvægbesætningerne bliver større, og værdien af at fodre med højkvalitetsfoder er stigende. Derfor har vi også besluttet at markeds-

9 føre ForageMax, som bidrager med særlige gode egenskaber i form af fremragende rusttolerance, med særlige anbefalinger til lavlandsområder, med højt sukker-indhold osv. Nye tiltag i form af nyere arter som rajsvingel og hybridrajgræs samt et højere indhold af kløver i disse blandinger har ført til, at vi har fået en rigtig god modtagelse og pænt stigende markedsandele via vores distributionspartner FarmSaat. En FarmSaat medarbejder med en sæk ForageMax til undersåning i majs Nye tiltag giver større markedsadgang Det næste tiltag bliver at lancere iseed-blandinger til det tyske marked. Forberedelserne er gjort, og processen er i gang med en lokal partner, som er forhandler af iseed coated rajsvingel. DLF-TRIFOLIUM er i gang med at indsamle gode erfaringer med forskellige typer af såmaskiner i den forbindelse. Dette skulle gerne føre til bredere implementering af iseed i den nærmeste fremtid. Sidste år havde vi succes med at lancere en ny serie af græsfrøblandinger til en tysk majs-forhandler. Forhandleren, AgaSaat, har nu fordoblet deres salg i det andet år. Kunder og rådgivere skal undervises For at skubbe udviklingen i retning af en bedre standard inden for græsfrøblandinger, inviterer DLF-TRIFOLIUM kunder og deres rådgivere til vores forædlingsstationer i Danmark og Holland. Vi afholder seminarer, hvor vores produktchefer uddanner kunder og rådgivere i nye trends, arter og sorter. Senest har vores produktchef præsenteret vores nyskabelser foran 300 landmænd til et landmandsmøde, som blev afholdt af de regionale landbrugsmyndigheder. Plænegræsmarkedet Det overordnede tyske marked for plænegræsblandinger er på ca. 20.000 tons. Dette kvantum dækker hele spektret af kvalitetsniveauer og alle distributionskanaler. Lige fra de billigste blandinger, der sælges via gør-det-selv-markeder og specialforretninger, over ordinære blandinger via discountforretninger, til de bedste kvalitetsblandinger som forhandles af mærkevareleverandører i havecentre og gennem landskabsarkitekter. DLF-TRIFOLIUM er involveret i alle disse salgskanaler i et betydeligt omfang. Vi sælger frø på engrosniveau i rene sorter, som frøblandinger i storsække, eller som frøblandinger i småposer eller kartoner. Vi har på det tyske marked oplevet, at købelysten hos private forbrugere har været ret stabil gennem årene, også selv i krisetider. Markedet har større udsving på det professionelle marked, blandt rullegræsproducenter, entreprenører og kommuner, som er mere konjunkturafhængige. Discountkæder erobrer markedsandele En stor del af hobbymarkedet er dækket ind af discountforretninger som Aldi, Lidl, Netto og Penny. De seneste par år har de vundet markedsandele med gode plænegræsblandinger, fortrinsvis i 2 kilo kartoner, der udbydes i foråret og efteråret i en begrænset periode. Disse tilbud har et gunstigt forhold mellem pris og kvalitet i markedet, sammenlignet med højkvalitetsprodukter som mærkevarerne LORETTA, COMPO og KIEPENKERL, men også i forhold til lavkvalitetsprodukter som BERLINER TIERGARTEN og SPORT- UND SPIELRASEN. Vores styrke er stærk forædling og enestående service iseed åbner nye døre De seneste tre år har DLF-TRIFOLIUM solgt iseed-blandinger gennem vores partner Dehner til Lidl (DUPLA-Rasen) med et stigende antal pakker år efter år. Første gang i år er iseed blevet lanceret i byggemarkedskæden HORNBACH (RasenMax). Det har ført til en masse opmærksomhed på markedet og flere henvendelser om iseed. Vores TURFLINE-brand er placeret i dagligvarebutikker af KAUFLAND, som er en stor fødevarekæde. Vores storkunder og partnere er virksomheder som COMPO, PARK, DEHNER, WOLF m.fl. Topsorter og kvalitet til den professionelle sektor Ikke mindst på det professionelle plænegræsmarked er DLF-TRIFOLIUM en vigtig partner for alle de virksomheder, der betjener rullegræsproducenter, golfbaner, havearkitekter og kommuner. Vores topsorter og kvalitetsblandinger er værdsat og anerkendt af dette segment. Det mørkegrønne, skudtætte og slidtolerante sortsmateriale har en fremragende god kvalitet med hensyn til renhed, spireevne og sund vækst. Dette materiale bruges af alle de specialiserede plænegræsvirksomheder som JULIWA-HESA, PROSEMENTIS og OPTIMAX. Produktchef Holger Lürmann til landmandsmøde i Niedersachsen DLF-TRIFOLIUMs styrke er kombinationen af en stærk forædling, som giver innovation og nye produkter samt en enestående god service inden for produktion, forsendelse og emballering. Det betyder, at den tyske forretning vokser hurtigere end markedet.

Tema: Udbytter og dækningsbidrag for høst 2010 10 Analyse af dækningsbidrag Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde Græsser og kløver har givet pæne økonomiske udbytter i forhold til konkurrerende afgrøder. Der har været stigende priser på frø, men især har der været en kraftig stigning på korn og rapsafgrøder. For de fleste arter, bortset fra strandsvingel og hundegræs, ligger DB1 på niveau med det foregående fem år Dækningsbidragene vist på denne side er beregnet ud fra følgende data: Udbytte normalkvalitet: Den oprensede renvare i kg/ha omregnet til normalkvalitet jævnfør de kontraktlige betingelser. Bruttoudbytte: Den samlede bruttoafregning. Bemærk at der i tallene er medtaget den udbetalte lagerleje, hvor det samlede udbetalte beløb pr. art er fordelt på alle dyrkede hektar. Stykomkostninger: De beregnede omkostninger til udsæd, kemi- kalier, evt. tørring, rensning, analyser, certificering, rentekrav mm. Rentekravet udligner normalt de senere betalingsterminer i kløver- og græsfrø i forhold til kornafgrøder. DB 1: Afgrødens økonomiske afkast før maskinomkostninger mm. Disse medtages ikke, da de vurderes at variere meget mellem de enkelte ejendomme. Udbytter og priser på korn, ærter og raps er taget fra Oversigt over Landsforsøgene 2010, og afgrødekalkuler fra DLSyd. 10.000 9.000 8.000 DB1 i faldende orden for 2010 DB1-2010 DB1-2005-2009 *) Der er ikke medtaget udgift til bistader **) inkl. bonus kr./ha 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Alm. rapgræs Hvidkløver Engrapgræs Vinterhvede 3) Alm. rajgræs Gns. kl. græs Vinterraps Rødsvingel Maltbyg Bakkesvingel Vinterhvede 2) Markært, udsæd Strandsvingel Hundegræs 1) Byg på god kornjord (gns. høst 2010 i DK = 5.130 kg/ha) 2) Vinterhvede gns. udbytte i DK 3) Vinterhvede på god kornjord Priser: Ærter: 1,95 kr./kg Raps: 2,85 kr./kg Byg: 1,33 kr./kg Hvede: 1,23 kr./kg Dækningsbidrag 1 beregnet på frøhøsten 2010 og gennemsnit høst 2005-2009 Høst 2010 DB1 gns 2005-2009 Udbytte Bruttoudbyttkostnin- Stykom- Relativt Relativt normalkvalitet DB1 m. vinter- 2009 2008 2007** 2006 2005** m. vinter- Art kr./ha ger kr./ha kr./ha hvede 100 kr./ha kr./ha kr./ha kr./ha kr./ha kr./ha hvede 100 Rødkløver 280 5.247 2.606 2.641 56 3.381 9.936 1.906 2.992 4.296 4.502 113 Hvidkløver *) 654 11.635 2.944 8.691 184 6.293 10.373 4.405 8.516 8.840 7.685 193 Timote 413 3.437 2.250 1.187 25 2.659 3.717 3.107 1.391 1.261 2.427 61 Alm. rajgræs 1.328 9.163 2.893 6.270 132 3.443 7.013 6.518 4.986 3.986 5.189 130 Ital. rajgræs 1.375 8.508 2.910 5.598 118 3.583 6.614 5.790 4.706 4.036 4.946 124 Hybridrajgræs 1.405 8.836 2.936 5.900 125 3.073 4.492 5.898 6.178 4.654 4.859 122 Strandsvingel 1.604 8.021 3.406 4.615 97 2.854 5.675 8.383 6.329 4.999 5.648 142 Hundegræs 1.288 7.141 3.374 3.767 80 3.501 9.736 8.937 7.542 4.776 6.898 173 Engsvingel 904 5.955 2.633 3.322 70 3.188 6.555 5.910 5.461 7.131 5.649 142 Rødsvingel 1.648 9.345 3.454 5.891 124 4.829 9.407 6.419 4.307 5.085 6.009 151 Alm. rapgræs 850 9.736 3.225 6.511 138 7.360 10.019 7.503 7.789 8.178 8.170 205 Engrapgræs 953 11.024 3.119 7.905 167 6.751 10.248 9.105 6.581 6.908 7.919 199 Bakkesvingel 905 8.154 3.249 4.905 104 4.412 7.070 4.558 3.480 5.272 4.958 124 Gns. kl. og græs 1.324 9.376 3.130 6.246 132 4.202 8.063 6.790 5.285 5.156 5.899 148 Markært, udsæd 3.320 6.474 2.332 4.142 88 6.426 7.913 5.889 2.175 1.847 4.850 122 Vinterraps 3.470 9.890 3.492 6.398 135 3.253 6.857 3.947 3.922 3.793 4.354 109 Maltbyg 1) 6.000 7.980 2.457 5.523 117 1.987 6.838 6.369 3.531 3.690 4.483 112 Vinterhvede 2) 6.650 8.180 3.446 4.734 100 2.021 4.849 6.391 3.815 2.862 3.987 100 Vinterhvede 3) 8.000 9.840 3.446 6.394 135 2.992 6.362 7.363 4.815 3.683 5.043 126

11 Høje udbytter høstet under gode høstforhold Høst 2010 er nu opgjort i mængder og kvaliteter, og vi kan se tilbage på en høst, der gav totalt 10 pct. over normal. De fleste afgrøder klarede sig rigtig godt bortset fra engrapgræs, rødkløver og ital. rajgræs, der ligger lidt under gennemsnit. Rødsvingel og hvidkløver satte ny udbytterekord Frøafgrøderne fik en tør start i efteråret 2009, og det bremsede udviklingen i udlægsmarkerne. Vinteren blev meget kold, men heldigvis også snerig. Barfrostskader blev undgået, og der var kun begrænset angreb af sneskimmel. Foråret var sent og relativt koldt, og grundlaget for den gode høst blev skabt i maj og juni måned med gode og tørre vækst- og bestøvningsforhold. På et tidspunkt så det ud til, at vi skulle have en sen høst, men afgrøderne indhentede meget i disse to måneder, og høsttidspunktet endte med at komme næsten til normal tid. Der var gode høstforhold i juli og den første uge af august, så langt det meste af høsten kom godt i hus. Kun en mindre del af den sildige rajgræs, den sidste hvidkløver og rødkløveren blev hæmmet af det dårlige høstvejr i resten af august måned. Topudbytter i hvidkløver og rødsvingel Høstresultatet blev rigtig flot for de fleste arter og kom samlet til at ligge på 1.339 kg/ha, som svarer til et relativt indeks på 110 i forhold til de sidste fem års udbytter. De to topscorere er hvidkløver med et rekordudbytte på 656 kg/ha og rødsvingel med et udbytte på 1.655 kg/ha sidste med 5 kg mere pr. hektar end rekordudbyttet i 2009. Glædeligt er det også, at alm. rajgræs er kommet i hus med gode udbytter på 1.334 kg/ha i gennemsnit, som er indeks 110 i forhold til de sidste fem års udbytter. Det er meget positivt set i forhold til nogle år med relativt lave udbytter. Tabel 1. Udbytter og rensesvind for høst 2010 i kg/ha sammenlignet med 5 års gennemsnit Udbytte Udbytte Rensesvinsvind Rense- Renvare 2010 i gns. 2010 forhold til 2010, 2005-09, Art Kg/ha 2005-09, gns. pct. pct. Rødkløver 317 82 32 26 Hvidkløver 656 131 20 26 Alm. rajgræs 1.334 110 15 16 Hybrid rajgræs 1.471 120 12 13 Ital. rajgræs 1.388 98 11 11 Rajsvingel 1.179 131 15 14 Rødsvingel 1.655 110 10 13 Bakkesvingel* 905 97 17 17 Engsvingel 939 105 13 16 Strandsvingel 1.686 130 13 17 Hundegræs 1.324 110 12 16 Engrapgræs 986 99 22 22 Alm. rapgræs 794 92 32 39 Total græs 1.339 110 14 16 og kløver *) Bemærk at stivbladet svingel har skiftet navn til bakkesvingel Rødsvingel satte ny udbytterekord i 2010. Her er høsten i gang den 23. juli på Krenkerup ved Sakskøbing med en 40 fods MacDon skærebord For engrapgræs var der pæne udbytter, men udbyttet blev trukket noget ned af 1. årsmarkernes dårlige udvikling i efteråret med efterfølgende manglende stængeldannelse. Høje udbytter giver lavt rensesvind Rensesvindet for høst 2010 ligger generelt lavt, i gennemsnit to pct. under det normale niveau, og det har god sammenhæng med de høje udbytter. En god frøudvikling og et højt frøudbytte giver en nemmere høst og en råvare, der indeholder færre tomme frø, skaller og andet affald. Sådan en råvare er nemmere at rense på vores rensemaskiner, og resultatet er dermed også en mindre frarensning. Bemærk f.eks. hvidkløver, rødsvingel, hundegræs og strandsvingel, hvor rensesvindet er 3-6 pct. under det normale. Høstudbyttet blev rigtig flot i de fleste arter Lidt svingende kvaliteter I alm. rajgræs har vi 87 pct. af avlen fri for kvik. Det er 5-8 pct. under det niveau, vi har befundet os på de seneste 3 år, så i denne art har kvaliteten skuffet noget. Vi kan til gengæld glæde os over, at hele 94 pct. af rødsvingelmængden er fri for kvik og grove græsser, og det har ligget på et højt og stabilt niveau over de sidste mange år. Også i engrapgræs kan vi glæde os over en god kvalitet. Her er det lykkedes at bekæmpe fremmede græsser så godt, at hele 61 pct. af mængden ligger i den bedste afregningskategori med et indhold på 0-0,1 pct. enårig og alm. rapgræs. Det er den bedste kvalitet, vi har set de seneste seks år, så her er virkelig en fremgang, der rykker.

Efterafgrøder til 2011 12 Optimer dit valg af efterafrøde Ole Grønbæk Produktchef, Dyrup Kravene om anvendelse af efterafgrøder er en mulighed for at fastholde kvælstof samtidig med at efterafgrøderne kan have en gavnlig effekt på jordstrukturen og sædskiftet. Nye forsøg viser, at sorter fra DLF-TRIFOLIUM er hurtige og effektive til N-opsamling For frøavlere er det oplagt at lade en frømark, hvor der ikke skal høstes næste år, ligge til efter den 20. oktober. I sædskifter med vårsæd er udlæg af sildig alm. rajgræs eller rødsvingel i vårbyg en sikker metode. På arealer med meget nedbør om vinteren (store dele af Jylland) skal efterafgrøden have sikker overvintring her er græs derfor også det sikre valg. I områder med mindre vinternedbør og/eller stor andel af vintersæd, er de korsblomstrede afgrøder det bedste valg. Sennep er hurtigere i udvikling end olieræddike og kan derfor bedre nå at udvikle sig ved forholdsvis sen såning. Til gengæld har olieræddike ved rettidig såning den største optagelse af kvælstof, og den tåler lidt mere frost. I sædskifter med raps er sennep udelukket, da den opformerer kålbrok. ARENA og VALIANT bedst i forsøg I 2010 var der for første gang forsøg med sorter af olieræddike og gul sennep til efterafgrøde, hvor opsamlingen af kvælstof blev målt. Forsøgene viste blandt andet: Tidlig såning er vigtig. Der er betydelig større optagelse af kvælstof ved såning før høst sammenlignet med såning efter høst når etableringen lykkes godt. Gul sennep og olieræddike opsamler ca. samme mængde kvælstof, men gul sennep er hurtigst i starten. Olieræddike ARENA har den største optagelse af kvælstof i de overjordiske plantedele blandt alle sorter over 80 kg N/ha ved såning før høst. ARENA reducerer N-min i jorden fra 58 til 15 kg/ha, målt midt i november det er også det højest opnåede i forsøget. Gul sennep BRACO og VALIANT er meget effektive opsamlere af kvælstof ca. 65-70 kg N/ha ved såning før høst. Efterafgrøde, sået før høst Hkg Tørstof/ ha*, 1/11 N-optagelse, kg/ ha*, 1/11 N-min, 0-100 cm, 15/11 Hkg Tørstof/ ha*, 2/11 N-optagelse, kg/ ha*, 2/11 N-min, 0-100 cm, 5/11 Arena 34,1 83 15 15,6 45 20 Defender 20,5 53 19 12,0 38 19 Siletina 31,8 76 20 15,9 52 12 Gns. Olieæddike (min./max.) 22 (16-34) 57 (40-83) 19 (15-34) 14 (9-18) 45 (31-60) 18 (12-22) Braco 27,9 63 20 17,5 38 17 Valiant 26 69 18 17,2 51 16 Gns. Gul sennep (min./max.) 27 (22-31) 63 (49-69) Efterafgrøde, sået efter høst 19 (17-20) 16 (11-20) 42 (33-51) *Overjordiske plantedele Forsøg med sorter af olieræddike (17 sorter) og gul sennep ( 7 sorter) som efterafgrøde, 2010. Såning i vinterbyg hhv. 16. juli (før høst) og 6. august (efter høst, med harvning og tromling). Vinterbyggen er høstet 27. juli. Videncenter for Landbrug 2011. 19 (16-24) Mellemafgrøde med olieræddike pløjes forud for hvede den 25. september Mellemafgrøder med turbovækst I stedet for efterafgrøder kan der etableres mellemafgrøder typisk mellem to vintersædsafgrøder. Her anvendes olieræddike eller gul sennep, som sås i kornet før høst senest 20. juli og som tidligst må pløjes/fjernes igen den 20. september, hvorefter der sås vintersæd. Her er hurtig vækst nødvendigt, så derfor er sortsvalget vigtigt. I forsøgene fra 2010 havde olieræddike ARENA den højeste optagelse af kvælstof 50 kg N/ha mens gul sennep lå på samme niveau eller lidt under. Mellemafgrøden var i forsøget sået 16. juli og N-optagelsen målt den 20. september altså en vækstperiode på ca. 2 måneder, men med ca. samme N-optagelse, som der blev opnået med en efterafgrøde sået først i august. Sorter, oversigt Resistens mod roecystenematoder BCA-Niveau Udvikling efter såning* Tilbøjelighed til blomstring* Plantehøjde* Tusindkornsvægt, gram Olieræddike Arena Ja, niveau 2 7 9 6 11-12 Radical Ja, niveau 2 5 2 2 12-13 Defender ** Ja, niveau 2 7 2 6 12-13 Siletina Nej 7 6 6 11-12 Gul sennep Valiant Nej 8 7 7 7-8 Braco Ja, niveau 2 8 7 7 7-8 * 9 = hurtig udvikling efter såning, høj tendens til blomsting, sen blomstring, stor plantehøjde, højt udbytte ** Defender er desuden resistent overfor andre nematoder, bl.a. i kartofler Etableringen er afgørende Den mest sikre etablering af efterafgrøder sker ved såning i et godt såbed først i august efter en tidligt høstet afgrøde. I praksis er det sjældent en mulighed, og mange har derfor forholdsvis gode erfaringer med spredning i korn ca. 2 uger før forventet høst. Hvis der er fugtighed i bunden af marken vil såvel sennep som ræddike spire og være klar efter høst af korn, hvor halmen skal fjernes hurtigst muligt.

2.års avl af alm. rajgræs Sådan kan rajgræs genhøstes i 2012 Af Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark 13 Kombinationen af gode prisudsigter for alm. rajgræs samt stort behov for frømarker til høst 2012 gør det aktuelt at vurdere, om det er muligt at udvide vores produktion ved at øge arealet med 2. års marker Mange undersøgelser og praktiske erfaringer viste, at snitning af halm frigiver kvælstof, som afgrøden kan få glæde af. Det kræver dog en rigtig god snitning og fordeling af halmen, hvis det skal lykkes. På billedet ses gdr. Anders Spanggård sammen med frøavlskonsulent Kristian Christophersen i en 2. års Calibra. Marken er harvet to gange i efteråret 2010 med en spaderulleharve og efterfølgende afgræsset med får. Anders Spanggård dyrker ca. 50 ha med alm. rajgræs, fordelt ligeligt mellem udlæg i renbestand og 2. års marker. Det er lykkedes at få øget arealet med udlæg i vårbyg i dette forår, og vi har også p.t. tegnet et pænt stort areal med alm. rajgræs til såning i august måned i renbestand. Markedet efterspørger imidlertid endnu mere alm. rajgræs, så hvordan kan vi skaffe det? Vi har gennem vores ProduktionsDATA påvist, at udbyttet i 2. års marker, der oprindeligt er udlagt i vårbyg, er 19 pct. lavere end udbyttet i 1. års markerne. Tilsvarende er udbyttet kun 4 pct. lavere i 2. års marker, der oprindeligt er sået i renbestand. Desuden kan vi se, at 2. års høst lykkes bedst i de tetraploide sorter. Der er altså en mulighed for at dyrke 2. års marker med godt resultat, specielt på de arealer, der oprindeligt er udlagt i renbestand. Man skal dog være klar over, at gode udbytter i 2. års marker ikke kommer af sig selv, men kun ved en målrettet indsats. Afbrænding af halm eller slet forud for 2. års frøavl Problemet i 2. års marker er ofte, er at de bliver for tætte, og at de ikke er nemme at få i vækst om foråret. Det er derfor som i andre frøarter godt at afbrænde marken efter 1. års høst. Problemet er blot, at det kan være svært at afbrænde rajgræs på grund af den meget genvækst. Alternativt kan man gøde marken op og tage et slet ca. 1. oktober. Det er en udmærket metode, som vi har mange gode erfaringer med. Fordelen er, at man på denne måde kan få tildelt en ekstra kvælstofnorm på ca. 107 kg N pr. ha til slettet, hvis frøafgrøden er høstet før 1. august. Der anvendes 60-70 kg/ha N til slettet, og resten tildeles efter slettet for at få gang i afgrøden igen. Det er vigtigt, at rajgræsset har en god næringsstofbalance og en tilpas højde, inden vinteren sætter ind, ellers kan der ske udvintring. Salling metoden udtynding med harve Udtynding og fornyelse af plantebestanden kan også ske ved harvning af rajgræsmarken om efteråret efter 1. års høst, og i Salling området har flere avlere gode erfaringer med denne metode. Kristian Christophersen, som er vores lokale frøavlskonsulent i det nordvestjyske, forklarer her metoden trin for trin. Ved høst snittes halmen, og der afpudses straks helt i bund. Der harves to gange i september med 8-10 dages mellemrum i tørt vejr med en spaderulleharve. Kør lidt på skrå af såretningen ved begge harvninger. Man skal blive ved med at harve, til man næsten bliver helt flov og marken er sort, siger han og fortsætter: Det er vigtigt at planterne bliver provokeret til at danne nye rødder, så der sker en foryngelse af plantebestanden. Samtidig vil nogle planter, specielt spildfrøplanter forsvinde, så der også sker en udtynding. En ekstra fordel er, at der ved harvning sker en mineralisering af kvælstof, så der bliver lidt ekstra kvælstof til planterne, fortæller Kristian. Spaderulleharven er god til formålet, men også andre harver, f. eks. S-tandsharve, Dynadrive og Väderstad kan anvendes. Det vigtigste er, at der sker en udtynding af bestanden. Når der om efteråret igen er ved at være grønt på marken, praktiserer flere afgræsning med får, hvilket giver planterne en fornuftig størrelse, når vinteren sætter ind. Om foråret gødes normalt og marken kan evt. tromles tidligt, så marken jævnes og evt. sten fjernes. Tromling tidligt forår af mekanisk udtyndet mark Samme mark tre uger senere

Høsten 2011 14 Information fra høstafdelingen Bjarne Sørensen Avlsadministrator, Roskilde Høsten er hvert år en spændende periode, hvor frømarkens med- og modgang bliver udtrykt i udbytte og kvalitet. Men i denne fase kræves også agtpågivenhed og kvalitetssikring i form af korrekt tørring, fraskæring af forurenede pletter i marken mm. for at sikre det bedste økonomiske resultat Undlad at høste helt ind mod markkanten, hvis den som her er forurenet med græsukrudt fra vejrabatten Oplagring af avl Cirka 70 pct. af årets produktion skal oplagres hos avlerne mod betaling af lagerleje. En del har allerede indgået aftale om oplagring med deres konsulent, men vi har stadig brug for flere aftaler. Så har du muligheden, og har du endnu ikke indgået en aftale om lagerleje, vil vi gerne opfordre til det. Levering af din frøavl Alle avlere vil i den første uge af juli modtage et antal leveringskort på hvert frøareal. Der er på kortene printet, hvilken afdeling der skal modtage avlen. Leveringstidspunkt skal aftales med modtageafdelingen. Med hver råvarelevering skal der følge et leveringskort. Der er endvidere vedlagt en beskrivelse af procedurerne i forbindelse med transport og levering af frøet. Levering kan ikke forventes at kunne ske fra dag til dag. Åbningstider for indvejning af raps oplyses på indtagningsstedet i høst ring venligst før levering. Værd at vide om frøtærskning og tørring Vi kan henvise til hæfterne Værd at vide om frøtærskning og Værd at vide om frøtørring, som kan findes på www.dlf.dk under Avlerservice/Tabeller, eller du kan rekvirere dem på dit regionskontor. Råvarerenhed, indhold af ukrudt samt spireevnen har meget stor indflydelse på markens økonomi. Brug din frøavlskonsulent, hvis du har behov for hjælp til indstilling af mejetærskeren eller har brug for gode råd om tørring. Normer for vandindhold Som udgangspunkt kan vi ikke modtage frø, som er utilstrækkeligt nedtørret. Vandprocenten i råvaren må ikke overstige normerne vist i tabel 1. Tørres græsfrø ikke korrekt efter høst, koster det dyrt. Afregningen reduceres proportionalt med reduktion af spireevne, desuden kan angreb af svampe eller mider forringe kvaliteten væsentligt. Det er unødvendigt og kan resultere i en lavere spireevne, der hurtigt kan koste et tab på 10-20 pct. I værste fald kan frøet slet ikke afsættes. Firmaet debiterer typisk 30-40 øre/kg, hvis frøet skal tørres. Tabel 1: Normer for vandprocent i råvare Frøart Over denne vand pct. tørres råvaren Kløverfrø 12,0 Græsfrø leveret i høst 12,0 Græsfrø leveret efter lagerleje 13,0 Raps 9,0 Gul sennep 9,0 Olieræddike 9,0 Vikke 16,0 Ærter 16,0 Hestebønner 16,0 Lupiner 16,0 Bemærk at tørregrænse for græsfrø leveret i høst er 12 pct. Det skyldes, at frøet optager fugt senere Kontrol af vandindhold På alle afdelinger er der udstyr til en hurtig vandbestemmelse. Send eller aflever en prøve inden levering, hvis der er tvivl om, at normerne er overholdt. For partier, der ligger oplagret på bedriften, bør vandindholdet kontrolleres løbende, og umiddelbart inden levering. Prøverensning Frøavlskontrakten giver mulighed for at få foretaget en kontrolrensning og -analyse på et uvildigt og akkrediteret laboratorium. Hidtil har det været Plantedirektoratet, der har udført prøverensning med tilhørende renheds- og spireanalyse. Plantedirektoratet har dog pr. 1. maj lukket deres frøanalyselaboratorium. DLF-TRIFOLIUM har derfor valgt at benytte NAK i Holland der er en statslig instans med funktioner svarende meget til Plantedirektoratet. NAK har stor erfaring med prøverensning, da avlerne i Holland afregnes efter et prøverensningsresultat og ikke efter den fysiske oprensning. Taksten for en prøverensning med tilhørende renheds- og spireanalyse hos NAK ligger på 900-1.200 kr.pr. indvejning. I frøavlskontrakten står, hvilke betingelser der skal være opfyldt, samt hvor stor en forskel der skal være i renseresultaterne for at afregning skal foretages efter prøverensningsresultatet. Separat levering og oprensning Såfremt der er råvare fra en del af frømarken, der skal indvejes og renses separat f.eks. pga. ukrudtsproblemer så meddel dette til modtageafdelingen ved levering. Det samme gælder, såfremt en del af den oplagrede avl skal renses separat, f.eks. ved mistanke om kvalitetsforskelle på lageret. Ved basisfrøavl er der ofte behov for at holde en del af avlen separat, for at sikre kvaliteten. Ukrudtsgræsser findes ofte i den yderste markkant, hvorfor man bør undlade at høste den yderste halve meter med.

Nyheder 15 Europamesterskaberne i fodbold for U21 spilles på dansk græs Når EM turneringen starter den 11. juni, vil græstæppet på de fire fodboldstadions være trimmet og klar de mange kampe. Som verdens største frøeksporterende nation er det naturligt, at græsfrøene til mesterskaberne både er produceret og leveret af de danske frøavlere. Prodana, som har en førerposition i den professionelle grønne sektor, er græsleverandør til størstedelen af de danske superligastadions, herunder de fire stadions i Viborg, Herning, Aalborg og Aarhus, hvor EM turneringen foregår. Vores superligabane bliver eftersået 6-7 gange i løbet af sæsonen, så forbruget af frø ligger i omegnen af 1 ton, fortæller Anders Nielsen fra MCH Arena i Herning, som til daglig er hjemmebane for FC Midtjylland. Den seneste eftersåning blev foretaget i starten af maj to Masterline blandinger fra Prodana, så græsset ser helt perfekt ud, fortæller Anders Nielsen. Herning lægger græs til kampene mellem Spanien, England og Ukraine i grundspillet og semifinalen den 22.juni. Herning Stadium er klar til at modtage nogle af Europas bedste U21 landshold Nyt om Navne Ny konsulent i Nordvestsjælland: Kristian Juranich er tiltrådt som frøavlskonsulent fra 1. juni 2011. Han afløser Hans Madsen, som går på pension. Geografisk vil Kristian komme til at arbejde i det nordvestlige område af Sjælland. Kristians baggrund er en agrarøkonomuddannelse fra Næsgaard Agerbrugsskole, og herefter 16 års erfaring som landbrugsdriftsleder på forskellige godser fortrinsvis på Sjælland. Kristian har altid haft speciel stor interesse for frø, og han har igennem årene dyrket de fleste typer frø på de ejendomme, han har været ansat på. Kristian har med sin joberfaring en rigtig god baggrund, og vi ønsker ham held og lykke med jobbet som frøavlskonsulent. PENSION: Peter Bay og Hans Madsen stopper efter en stor indsats i DLF-TRIFOLIUM Frøavlskonsulent Peter Bay har valgt at gå på pension med virkning fra den 1. maj efter 25 år i frøbranchen. Han blev ansat i DLF efter at have arbejdet for Næstved Landboforening i samme geografiske område og har således haft sin gang på flere landbrugsejendomme i over 40 år. Bay har altid været meget velanskrevet blandt sine avlere. Det fremgik senest ved hans afskedsreception, hvor rigtig mange avlere var mødt frem. De var med til at give Bay en mindeværdig dag som afslutningen på et 50 årigt arbejdsliv i landbrugets tjeneste. Kollegerne har altid draget stor nytte af Bays enorme erfaring og eminente hukommelse. Hans loyalitet over for sit arbejde og de mennesker han har arbejdet sammen med har altid været i højsædet. Vi takker for den store indsats, der er ydet for DLF-TRIFOLIUM og ønsker samtidig Peter og hustruen Conny et godt otium, hvor vi er sikre på, at jeres store interesse for historien og naturen vil få en vigtig plads. Frøavlskonsulent Hans Madsen har valgt at gå på pension med virkning fra den 1. juni efter næsten 35 år i frøbranchen. Han har i hele perioden arbejdet som konsulent i det vestsjællandske, først for SN-Frø og senere for DLF- TRIFOLIUM, da SN-Frø blev opkøbt. Hans har således været manden bag udviklingen af DLF-TRIFOLIUMs avlerkreds i Vestsjælland, og mange dygtige frøavlere er kommet til. Hans har altid været velinformeret om den seneste viden inden for frøavl, og specielt har kemikalieområdet haft hans store interesse. Dette, sammen med et stort engagement i jobbet som frøavlskonsulent, er kommet avlerkredsen til gode. Hans har altid været en dejlig positiv kollega, der er gået foran med gejst, når nye opgaver har skullet løses. Vi takker for den store indsats, der er ydet for DLF-TRIFOLIUM og ønsker samtidig Hans og hustruen Soli et godt otium, hvor der kan blive lidt mere plads til at pleje de mange interesser, herunder familien i Frankrig. Jubil æer 25 år: 9. august 2011 Lagerarbejder Tommy Gustav Johansson, Benløse 40 år: 1. august 2011 Kontorassistent Birgit Hansen, Roskilde Runde fødselsdage 50 år: 13. august 2011 Laboratorietekniker Annette Pia Harpsøe, Store Heddinge

Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr. 42665 VISBY vinterraps Når landmænd vælger rigtigt Henrik Kreutzfeldt 4900 kg/ha* Dybvad, Horsens Peter Friderichsen 4750 kg/ha* Gammelgård, Søllested Kristen Sørensen 4210 kg/ha* Gudum, Lemvig EUROPAS STØRSTE SORT * Standardkvalitet høst 2010 DLF-TRIFOLIUM Tlf. 70 12 16 00 www.dlf.dk dlf@dlf.dk Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde