intro per dalgård ruslands unge herskerinde 5 vinduet jon kyst en kulturhistorisk omvisning 17 kulturhovedstaden rikke helms musikkens katedraler 43



Relaterede dokumenter
Indhold Kort den er v vide vvide per dalgård Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

Klassiske St. Petersburg

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Denne dagbog tilhører Max

2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Moskva - Ekaterinburg - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude 12 Dage / 11 Nætter

Krydstogtsprogram Moskva - Rostov, 19 dage

Nytårsdag d Luk.2,21.

Startdato Slutdato Varighed Pris Rejseledere Eneværelsestillæg kr kr. Direkte fly til Helsinki. Ankomst om formiddagen.

De allierede. De allierede i Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Klassiske Moskva 4 Dage / 3 Nætter

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

21. søndag efter Trinitatis Hurup, Helligsø

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Denne dagbog tilhører Norah

Besøg i heltebyen Volgograd

Frihed, lighed, frivillighed

Sebastian og Skytsånden

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Renæssancen i Norditalien

Ikke kun mennesket bygger veje

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

denne, bortset fra at der er endnu mere action på deres egne præmisser er de ganske underholdende selvom det ikke er den rene spice melange

Anmeldelse. De Væbnede Styrkers Museum i Moskva. Anmeldt af Christian Riegels Hjorth

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

PALADSER I ST. PETERSBURG

Afghanistan - et land i krig

Nej sagde Kaj. Forløb

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Opgaver. Europa. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke Salmer: v. 1,2 & //

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 2, 13-23) Bøn: Vor Gud og far Vis os håbet og frelsen midt i verdens grusomheder.

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Eksempler på alternative leveregler

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Fortsat fra forsiden:

Studietur til Skt. Petersborg

Afghanistan - et land i krig

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Prædiken til 1. s. e. H3K kl i Engevang

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

Klassiske Kiev. 4 Dage/ 3 Nætter. Ankomst til Kiev: Kiev DAG 1. Transfer fra lufthavn Hotel. Mandag Kiev DAG 2

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Vi inviterer dig til at opleve de lokales opfattelse af den virkelige Rusland.

Konkurrence tatens pædagogik

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14

19. oktober s.e.T. BK: Ø: 2 dåb:

Emne: De gode gamle dage

Prædiken til 7. s. e. trin. kl i Bording

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Den Russiske Revolution

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

Doubletree by Hilton Krakow Tag på wellnesshotel i den spændende storby Krakow.

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

Den kolde krigs oprindelse

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Den Russiske Revolution

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

3-9. Udsigt fra pladsen

Den lille dreng og den kloge minister.

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, , 522, 341, 155, 217

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

12. søndag efter Trinitatis

Transkript:

skt. petersborg intro per dalgård ruslands unge herskerinde 5 vinduet jon kyst en kulturhistorisk omvisning 17 kulturhovedstaden rikke helms musikkens katedraler 43 sporet andreas trier mørch byens arkitektur langs metrolinje 1 65 videverden gastronomien kjeld bjørnager & karin hilmer pedersen det kulinariske skt. petersborg 85 planen christian gottlieb en russisk drøm om europa 105 blokaden torben heuer ni hundrede dages belejring 127 forbindelsen svetlana wolder danske skæbner i skt. petersborg 149 kunsten troels andersen et besøg på det russiske museum 171 myten kjeld bjørnager skt. petersborg i russisk litteratur 193 musikken torben heuer byens jazz- og rockhistorie 209 kirkerne karsten fledelius byens religiøse ansigt 231 neva-staden jan jakob floryan skt. petersborg-leningrad t/r 251

skt. petersborg

skt. petersborg vide verden Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2012 Omslag og tilrettelægning, Trefold Bogen er sat med Swift Ebogsproduktion, Narayana Press ISBN 978 87 7124 048 1 Aarhus Universitetsforlag www.unipress.dk Aarhus Langelandsgade 177 8200 Aarhus N København Tuborgvej 164 2400 København NV

skt. peters borg

vide verden per dalgård Født 1955 og har siden introduktionen til det russiske sprog på gymnasiet i Skive været optaget af udviklingen i Sovjetunionen og Rusland. Besøgte Leningrad (nu Skt. Petersborg) og Moskva første gang i 1974 og har været der talrige gange siden. Cand.phil. i russisk ved Aarhus Universitet i 1981, ph.d. i sammenlignende litteratur (russisk og amerikansk) ved University of Alberta, Canada, i 1986. Jeg har undervist og forsket i russiske forhold på flere danske og udenlandske universiteter og i ti år været leder af Esbjerg Mediehøjskole. Forfatter til en række bøger om Sovjet og Rusland, bl.a. Jeltsins Rusland og Turen går til Moskva, Skt. Petersborg og Den Transsibiriske Jernbane. Siden 1989 korrespondent med speciale i russiske og postsovjetiske forhold for henholdsvis Aktuelt, Jydske Vestkysten, Politiken og nu dagbladet Information. Er til tider rejseleder i Skt Petersborg ved Akademisk Rejsebureau. Har sammen med min kone Inger Thorup Lauridsen oversat en række russiske romaner til dansk, bl.a. Andrej Bitovs Pusjkinhuset, der handler om Petersborg og Leningrad, og Vasilij Aksjonovs Moskva Sagaen. 4

intro ruslands unge herskerinde Rusland er et spørgsmål pakket ind i et mysterium og svøbt i en gåde, sagde den engelske statsmand Winston Churchill engang. Og han vidste, hvad han talte om, for han havde besøgt den værste tyran, Josef Stalin, i russisk historie, ja, måske endda i hele verdenshistorien. Mødet mellem dem havde fundet sted på det mest gådefulde sted i Rusland regeringssædet i Moskvas gamle borg, Kreml. Ligesom moder Rusland for os udenforstående er svært at afkode, er forholdet mellem Ruslands to hovedstæder Moskva og Skt. Petersborg også både gådefuldt og mystisk og har været det lige siden Petersborgs grundlæggelse i 1703. For at løse disse to byers gåder må man søge til den sagnomspundne russiske folkesjæl, til kulturen, og forsigtigt skrælle bladene af løgkuplerne i håb om at finde ind til essensen af Rusland og russisk mentalitet bag de gyldne og blå blade, bag facaden. Jeg selv har brugt snart 40 år som journalist, oversætter, turist og forfatter på at komme ind under overfladen og ind til de to byers sjæl. Det er ikke lykkedes at komme helt derind endnu, men jeg har lært, at man aldrig skal tage overfladen for gode varer, ligesom man aldrig skal acceptere et njet fra en russer fordi det snarere betyder måske, hvis du presser på end et rent og skært nej. Hermed advarer jeg læseren, det er farligt at give sig i kast med pilleriet i løgkuplerne. Er man først begyndt på det, så er man uundgåeligt fanget i fascinationens edderkoppespind det risikerer at blive en livslang undersøgelse, for Ruslands mystik og gåder drager og slipper aldrig sit tag i sine ofre. Moskva og Skt. Petersborg er som regel begyndelsen på fascinationen, og 5

intro pragtfulde Petersborg er måske endda det bedste sted at starte med at pille bladene af, for byen er i hvert fald på den bedrageriske overflade langt nemmere at forstå end Moskva og resten af Rusland. Skt. Petersborg er en stor by. En europæisk storby i Rusland. Men ikke en hvilken som helst storby i Rusland. Vi taler om tsaren Peter den Stores pragtværk, byernes by, som i tre hundrede år har været centrum for det gigantiske riges kultur, politik og udvikling. Skt. Petersborg, Petrograd, Leningrad, Piter, Ruslands anden hovedstad, Nordens Venedig, Ruslands kulturhovedstad, Ruslands kriminelle hovedstad. Skt. Petersborg kært barn har mange navne, lyder ordsproget. Og det kære barn har både en forside fuld af rigdom og pragt, smukke slotte, paladser og facader, og en bagside fuld af fattigdom, vildskab, vanvid, drukkenskab og febervildelse. Russernes med god grund forgudede nationaldigter Alexander Pusjkin skrev i 1833 en hyldest til byen og Peter den Store i digtet Bronzerytteren: Granitklædt ligger Neva strakt, og broer spænder over vandet; hen over øerne i sandet er mørkegrønne haver lagt; den gamle hovedstad derinde, Moskva, er nu en skyggemagt mod landets unge herskerinde: en enke klædt i purpurdragt. (Oversat af Casper Linvad) Landets unge herskerinde er egentlig stadig et fortræffeligt billede på Skt. Petersborg den dag i dag, om end byen har mistet sin officielle status som hovedstad i verdens største land. Og mens Skt. Petersborg på nogle punkter kan virke som en ældre by end Moskva, så fremtræder den på andre måder stadig som en ung by i forhold til skyggemagten dernede i det purpurbeklædte Moskva til trods for at Ruslands nuværende hektiske hovedstad er blevet peppet op med sølvglinsende og spejlblanke skyskrabere samt anden både elegant og mindre elegant, moderne og dyr arkitektur. Moskva er stadig den rigtige gamle russiske by, det 6

gamle Ruslands centrum, nu blot lakeret med en fernis af vesteuropæiske eller globale storbytræk, moderne hyperaktivitet, butikker med alverdens mærkevarer, smarte biler, penge (masser af penge), finanscentre, regerings- og administrationscentre samt natklubber og restauranter, som man kun finder dem i andre hovedstæder. Ja, mange af dem så dyre, eksotiske og specielle, at deres lige ikke findes andre steder i verden. Det kan imidlertid ikke skjule, at Moskva fortsat er løgkuplernes snirklede, asiatiske, purpurklædte by. Moskva og Skt. Petersborg repræsenterer på den måde hver sin side af den mytiske og mystiske russiske folkesjæl: Asien og Europa. Skt. Petersborg var som nævnt Peter den Stores værk, og den var hans forsøg på at trække, skubbe, tvinge det store og tunge Rusland i retning af Vesten. Peter var dybt fascineret af Vesteuropa, han elskede Hollands driftighed, arbejdsomhed og især evnen til at handle, bygge skibe og sejle, han beundrede og misundte de franske kongers storhed og oplysthed, han foragtede englændernes snobberi og hang til overflødig tant og fjas, men havde dyb respekt for deres magt, deres imperium og især deres flåde. Han ville have oplysning, arbejdsomhed og fremskridt i sit eget på mange måder tilbagestående rige, som var gået glip af oplysningstid og rationalitet og sad fast i en særegen udgave af asiatisk mysticisme og tung ortodoksi. Han kastede sig derfor med brutal styrke og heftighed ud i at bygge den nye stad, som på alle måder skulle overgå Amsterdam, Venedig, Paris og London. Og det kunne ikke gå hurtigt nok. Det lykkedes da også på nærmest overnaturlig vis denne på en gang fremsynede, grusomme og effektive, vaskeægte russiske tyran på forbløffende kort tid at opbygge en pragtby, Ruslands nye hovedstad. Og byen blev en succes: Petersborg er Europa. Den udstråler oplysning, rationalitet, logik, kultur. Lange geometrisk lige gader, matematisk udtænkte arkitektoniske konstruktioner over de mange kanaler, floder og ud til havet ved Den Finske Bugt. Peters storhed og stræben mod Europa er på enestående vis symboliseret i rytterstatuen Bronzerytteren ved den pragtfulde Isa- 7

ak-katedral i byens centrum. Statuen afbilder Peter på en stejlende hest på vej mod vest. Med hestens bagben fast placeret på en kæmpe sokkel af karelisk granit. Moskva, hin purpurklædte enke i Pusjkins digt, er derimod symbolet på den anden side af den russiske mentalitet (den irrationelle side med byzantinske løgkupler og snirklede gader), om end det kommunistiske regime forsøgte at udradere sporene efter mystik, religion og tvivl i Lenins og Stalins eneste ene og videnskabeligt beviste sandheds navn. Det lykkedes heldigvis ikke de kommunistiske bosser at udradere Moskvas fortid, skønt mange kirker og hele kvarterer blev jævnet med jorden til fordel for grimme sovjetiske betonbygninger, som skulle gøre hovedstaden til et pragteksemplarisk udstillingsvindue for det kommunistiske paradis på jord. Begge storbyer er imidlertid meget mere end det stereotype ydre. Der ligger en helt anden sandhed gemt inde bag deres potemkinkulisser. Ikke nødvendigvis en negativ og ubehagelig sandhed, som dengang tsarina Katarina den Stores general og elsker Grigorij Potjomkin fik opbygget kulisser af nymalede landsbyer med glade beboere i Ukraine, da Katarina skulle på besøg, for at skjule den trøstesløse virkelighed. Siden har begrebet været brugt om Rusland talrige gange. Det gjaldt i tsartiden, det gjaldt i sovjettiden, hvor Sovjetunionen jo gerne skulle vises frem som de lykkelige arbejderes land, og det gælder også i det nye Rusland under Boris Jeltsin, Vladimir Putin og Dmitrij Medvedev. Potemkinkulisserne har altid været tydelige i Skt. Petersborg for enhver, som gør sig den ulejlighed at dykke ind bag de elegante, nymalede og prangende facader, ind i baggårdene, om bag søjlerne og ind i den almindelige petersborgers hverdag og mentalitet. Men ingen har været bedre til at afsløre bagsiden end forfatterne Nikolaj Gogol og hans store efterfølger Fjodor Dostojevskij. Senere kom også symbolisten Andrej Belyj til med sin roman, der bærer titlen Petersborg, og endnu senere tilføjede nobelpristageren og digteren Josef Brodskij sine Erindringer fra Leningrad (da. 1988). Og listen af værker, som kradser i Petersborgs og Leninintro 8

grads prangende overflade, er foreløbigt afsluttet med Andrej Bitovs store roman Pusjkinhuset (da. 1988). For mange er den prangende og lange hovedgade Nevskij Prospekt lig med Petersborg. Selv Gogol skrev: Der findes ikke noget bedre end Nevskij Prospekt, i det mindste ikke i Skt. Petersborg, for den er det alt. Det er da også rigtigt nok. I den ene ende ved floden finder man Vinterpaladset, slotspladsen og Admiralitetets gyldne spir, undervejs ad prospektet passerer man talrige vidunderlige bygninger, teatre, palæer, broer og kanaler, mens man møder Alexander Nevskij-klostret i den anden ende. Men det lader Gogol og Dostojevskij sig ikke narre af. For Gogol, om nogen, listede alligevel ind i baggårdene, ind i knejperne og de trange og fattige lejligheder. Her fandt han ud af, at han og folk var blevet taget ved næsen. En næse bliver således levende hos Gogol i novellen af samme navn og afslører de elendige vilkår, som borgerne levede og stadig lever under bag Nevskij Prospekts glamourøse overflade. Sådan er livet også i dagens Petersborg. Byen er aldrig helt kommet sig over det 20. århundredes rædsler revolution, borgerkrig, Lenins og Stalins terror, og især Anden Verdenskrig, hvor den var udsat for nazitroppernes 900 dage lange belejring og endeløse bombardementer. Halvanden millioner mennesker omkom, næsten lige så mange var blevet evakueret, resten kæmpede en heroisk kamp imod tyskernes tilsyneladende totale overmagt. Men Skt. Petersborg (alias Leningrad) overgav sig aldrig trods evige bombardementer, total hungersnød, kannibalisme og endeløse lidelser, som sætter sine spor den dag i dag. Byens gamle indbyggere, som oplevede krigens rædsler, fortjener al den hæder og de pensioner, de bliver tildelt ved hvert jubilæum for Den Store Fædrelandskrig, som Anden Verdenskrig kaldes, men de bliver hurtigt glemt igen, når hverdagen indtræder. Så er de igen tilbage i baggårdenes fattigdom og det indestængte liv i de ydmygende værelser og knejper, hvor den vildskab, djævelskab, drukkenskab, febervildelse og vanvid, som Gogol og Dostojevskij beskriver så brillant, stadig hersker. Men ude på de store gader, stræder og prospekter 9

intro hersker Peter den Stores storhed, skønhed og ufattelig rigdom samtidig: på en måde nutidens potemkinkulisser. Der er uden tvivl kommet lys, liv og menneskelighed i Petersborg efter Leningrads mørke, tomhed og grå umenneskelighed. Selv besøgte jeg Leningrad kort før systemskiftet i 1991 sammen med en dansk konvoj af lastbiler med fødevarer, medicin og tøj til byens børnehjem. At tænke sig her kom danske lastbiler med hjælp til en by med næsten samme indbyggerantal som i Danmark, til en by i en af verdens to supermagter, som ikke magtede at brødføde sin egen befolkning, endsige sine mest udsatte børnene, pensionisterne, de hjemløse, de syge og de invalide. Lederen af bystyrets forsyningsafdeling sagde dengang til mig, at byen havde nok fødevarer til tre dage. Det var vilkårene i en by, hvor 60 % af produktionen var militært isenkram. Hungersnøden, som borgerne, især de ældre, kun kender alt for godt, var igen lige om hjørnet. Det var en skamplet på Sovjetunionen, og sådan opfattede borgerne i Leningrad det også. I dag er det anderledes. Byens facader er nyrestaurerede, husene nymalede, gaderne har fået ny asfalt i anledning af 300-års-jubilæet i 2003. Der er gang i erhvervsliv, handel og vandel, hvorfor flere og flere får det lidt bedre. Der bygges voldsomt, men samtidig bor millioner stadig tæt presset sammen i forstædernes højhuse eller inde i centrums baggårde i de såkaldte kommunalkaer, tidligere rummelige lejligheder beregnet på én familie, men som i sovjettiden blev dømt til at rumme adskillige familier i små etværelseslejligheder med fælles køkken og bad og et mylder af kakerlakker. Og det på trods af, at milliarder af rubler strømmede og fortsat strømmer til byen fra den rige hovedstad Moskva for at forskønne og modernisere den tidligere hovedstad. Hvorfor strømmer pengene til Skt. Petersborg fra rige Moskva? Fordi Ruslands unge herskerinde har taget magten i landet igen, men denne gang har placeret sine magtudøvere i den formelle hovedstad Moskva. 10

Magtovertagelsen skete ved årtusindskiftet, da den daværende præsident Jeltsin, der hverken var petersborger eller moskovit, men en stærk provinsmand fra Ural, som den første leder nogensinde i Ruslands historie frivilligt gik af. Jeltsin pegede på Putin fra Leningrad (alias Skt. Petersborg) som sin efterfølger, og han blev hurtigt og overbevisende valgt til Ruslands præsident med sæde i Moskvas Kreml. Med Putin fik Skt. Petersborg sin renæssance og sin revanche, efter at Lenin i 1918 flyttede hovedstaden fra Petrograd (som byen hed mellem 1914 og 1924) til Moskva og førte Rusland tilbage til sin indelukkede, verdensfjerne byzantinske fortid med hovedstad i skyggemagtens Moskva. Under 70 års sovjetdiktatur trak landet sig ind i sig selv, lukkede af for omverdenen, og lederne sad isoleret i den gamle purpurklædte asiatiske hovedstad Moskva. Det er slut nu. Skt. Petersborg, den unge herskerinde har igen magten. Putin føler sig nemlig mere som petersborger end moskovit og russer. Med Putin kom hundredvis af hans bysbørn til Moskva og overtog magten i Kreml, i regeringen, i parlamentet, i administrationen, i sikkerhedstjenesten, i hæren og som noget særligt vigtigt i dagens Rusland i erhvervslivet og olie- og gasbranchen. Meget kan man sige om Putin, men loyal over for sine venner og sin by, det er han. Han er en søn af sin by på godt og ondt. KGB-manden med stenansigtet og rødder i Leningrads KGB-bygning, hvorfra man efter sigende kan se meget langt, helt til Sibirien, en hentydning til de mange, der er blevet sendt til Sibiriens lejre via denne bygning. Putins gamle arbejdsplads ligger tæt på borgmesterbygningen Smolnij hvor Lenin holdt til i de første dage under Den Russiske Revolution. Det var også her i Smolnijs lange gange, at kommunistlederen Sergej Kirov i 1934 blev myrdet. Formentlig på Stalins ordre og som et påskud til, at de store masseudrensninger i kommunistpartiet kunne indledes. Men selv om Putin har været KGB-agent, kommer han stadig fra Ruslands mest liberale, kulturelle og reform- 11

venlige miljø omkring Skt. Petersborgs universitet. Hans mentor var en af lederne af den demokratiske reformbevægelse, juraprofessor Anatolij Sobtjak, som også var en af befrieren Jeltsins loyale støtter. Begge søgte, Sobtjak og Jeltsin, som Peter den Store at trække Rusland ud af isolationen og få det til at nærme sig Vesten igen. Sobtjak underviste sine poder i demokratiseringer, og han var forbillede for tusindvis af petersborgere. Både Putin og Medvedev var med og blev trukket ind i politik af Sobtjak. Sobtjak blev endda Petersborgs første demokratisk valgte borgmester (1991-1996) og fik byen omdøbt fra Leningrad til Skt. Petersborg via en folkeafstemning. Først kom Putin til Moskva i 1996, så kom vennerne, og så kom vennernes ven, Medvedev. Og de satte sig på magten. Men de kunne ikke, som der ellers ofte har været tale om, blot knipse med fingrene som Peter den Store, Lenin og Stalin og få hovedstaden flyttet til Skt. Petersborg. Peter den Store kunne let beordre adelsfamilierne, ministre, embedsmænd til at rykke teltpælene op og flytte mod nord til den nye hovedstad. Han kunne også beordre dem til at bruge deres formuer på at opbygge pragtpaladser i den nye hovedstad, så den kunne overgå Paris og London i storhed og skønhed, når de hvide sommernætter spejlede sig i Nevas dengang blå vand og i paladsernes pragtfulde facader. I dag er det anderledes, der er trods alt en form for demokrati i Rusland, og magten er ikke fuldkommen hos lederne i Kreml om lederne så kommer fra Skt Petersborg eller ej. Der har været forslag fremme fra Moskvas nye magtfulde tilflyttere om at flytte parlamentet, et af dets kamre, ja, sågar regeringen, tilbage til Petersborg. Men det er aldrig blevet til noget, modstanden fra det store og rige moskovitiske bureaukrati er for stor. Det er dog lykkedes Putin og Medvedev at flytte en række statslige institutioner til den anden hovedstad, bl.a. Forfatningsdomstolen. Og det er lykkedes dem dels at sende strømme af penge til investeringer i byen, dels at bevare og styrke magten over Rusland i petersborgernes hænder. Til stor ærgrelse og fortryintro 12