KAPITEL 1: INDLEDNING OG FORMÅL...

VEJLEDENDE AFKLARINGSKATALOG PÅ OMRÅDET FOR HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER I REGION MIDTJYLLAND - EN SAMARBEJDSAFTALE MELLEM RE- GION OG KOMMUNER UDGAVE DECEMBER 2013 WWW.HJAELPEMIIDLER.RM.DK 1

Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING OG FORMÅL... 3 1.1 INDLEDENDE... 3 1.2 VÆRDIER FOR SAMARBEJDET... 4 KAPITEL 2: UDDYBNING OG TOLKNING AF AFGRÆNSNINGSCIRKULÆRET... 5 2.1 KATEGORIER... 6 2.2 DEFINITION AF FORSKELLIGE TYPER TRÆNING...11 2.3 SAMARBEJDSAFTALER...11 2.4 SAMARBEJDSAFTALER VEDRØRENDE SERVICENIVEAU...14 KAPITEL 3: ANSVARSDELING AF BEHANDLINGSREDSKABER/HJÆLPEMIDLER...16 3.1. OVERSIGT OVER ALMINDELIGT FOREKOMMENDE BEHANDLINGSREDSKABER/HJÆLPEMIDLER...16 1. Bade- og toiletstole...18 2. Bandager...19 3. Elektriske stimulatorer...25 4. Ernæring...28 5. Injektion og testmaterialer...32 6. Gangredskaber...35 7. Senge og tilbehør...36 8. Stole...40 9. Sårbehandling...44 DEFINITION AF BEGREBER:...44 10. Vejrtrækningshjælpemidler...45 11. Udskillelse...55 12. Forflytningsredskaber...58 13. SDO-dragter...58 14. Høreområdet...60 15. Behandlingsredskaber og hjælpemidler til patienter/borgere tilknyttet det udgående apopleksiteam...61 16. Diverse...63 KAPITEL 5: SUNDHEDSAFTALE PÅ OMRÅDET FOR HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER...72 KAPITEL 6: ERSTATNINGS- OG KLAGEMULIGHEDER SAMT RÅDGIVNING TIL KOMMUNER OG REGIONER...73 6.1. ERSTATNINGSMULIGHEDER...73 6.2. PATIENTOMBUDDET...74 6. 3. DET SOCIALE NÆVN...74 6.4. RÅDGIVNING...75 6.5 PATIENTKONTOR...75 KAPITEL 7: PRINCIPAFGØRELSER OG DET REGIONALE SAMARBEJDSRÅD PÅ OMRÅDET FOR HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER VURDERINGER PÅ ENKELTSAGER...76 KAPITEL 8: BILAG...77 BILAG 8.1. KOMMISSORIUM FOR DET REGIONALE SAMARBEJDSRÅD PÅ OMRÅDET FOR HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER...77 BILAG 8.2: PJECE OM BEHANDLING PÅ PRIVATHOSPITAL FOR SELVBETALERE...79 2

Kapitel 1: Indledning og formål 1.1 Indledende Strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 har betydet ændringer i opgavevaretagelsen på området for hjælpemidler, behandlingsredskaber og genoptræning. Sundhedsministeriet har i den forbindelse udsendt et nyt afgrænsningscirkulære ( Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet ), der indebærer, at myndighedsog finansieringsansvaret på området er placeret i både region og kommune. Dette medfører, at hospitalet er leverandør af behandlingsredskaber, mens kommunen leverer hjælpemidler og træningsredskaber. Denne ændrede opgavevaretagelse på området for hjælpemidler, behandlingsredskaber og genoptræning skaber behov for, at region og kommuner samarbejder om at fastsætte fælles retningslinjer for indsatsen på området. Dette sikres gennem den lovpligtige sundhedsaftale om hjælpemidler og behandlingsredskaber, hvori bl.a. præciseres arbejdsdeling og dialog mellem kommune og region samt ansvarsplacering i forhold til tilvejebringelse, udlevering, finansiering, instruktion, styring af kapacitet mv. Nærværende afklaringskatalog er således en udmøntning af den reviderede sundhedsaftale på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber gældende fra 1. december 2008. Kataloget er udarbejdet af Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber til afklaring af ansvarsfordeling mellem region og kommune i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler 1. Afklaringskataloget er tiltrådt af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Nærværende katalog skal betragtes som vejledende, og vil derfor være et arbejdsredskab for personale på hospitaler og i kommuner. I afklaringskataloget anvendes begrebet borger, som en samlebetegnelse for borger, patient og bruger. Problemstillinger søges i første omgang løst lokalt ud fra principperne i afklaringskataloget. Lykkes det ikke at nå til enighed lokalt, kan sagen løftes op til drøftelse i Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber. Opdatering af afklaringskataloget Nærværende afklaringskatalog er dynamisk. Kataloget kan således løbende udbygges med beskrivelser samt relevante værdier og principper. Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber har til opdrag at sikre dette arbejde. Den nyeste version af afklaringskataloget findes på www.hjaelpemidler.rm.dk 1 For yderligere detaljer om Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber se Kapitel 8, bilag 1 3

1.2 Værdier for samarbejdet Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber har udarbejdet en række værdier, som afklaringskataloget bygger på. Værdierne har til formål at understøtte det gode samarbejde kommuner og hospitaler imellem. Princippet om det sammenhængende patientforløb: Afklaringskataloget bygger på et princip om sammenhængende patientforløb. Det betyder, at der skal være så gnidningsfrie overleveringsforretninger som muligt. Dette princip viger ikke fra rent juridiske vurderinger af, hvornår henholdsvis kommune/region skal levere hjælpemidlet/behandlingsredskabet Gensidig respekt: Der skal være gensidig respekt om den anden sektors faglige vurdering af borgerens behov for hjælpemidler/behandlingsredskaber Hensyn til serviceniveau: Det er vigtigt ikke at love borgere udlån af hjælpemidler/behandlingsredskaber på vegne af en anden sektor, idet der tages hensyn til regionens og den enkelte kommunes serviceniveau Initiativpligten: Som udgangspunkt skal borgeren ikke komme i klemme mellem to sektorer. Opstår der tvivl om, hvem der skal udlåne et nødvendigt hjælpemiddel/behandlingsredskab til en borger, udlånes hjælpemidlet/behandlingsredskabet derfor af den sektor, som har kontakten med borgeren. Tvivlen må derefter søges afklaret sektorerne imellem. 4

Kapitel 2: Uddybning og tolkning af afgrænsningscirkulæret Afgrænsningscirkulære nr. 149 af 21. december 2006 har til formål at definere, hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsredskaber over for tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler (jf. kapitel 4). Afgrænsningscirkulæret skelner mellem fem kategorier af apparatur, redskaber og hjælpemidler: 1. Behandlingsredskaber. Udgiften afholdes af hospitalerne efter Sundhedsloven. Behandlingsredskabet udleveres af hospitalerne 2. Hjælpemidler og forbrugsgoder. Udgiften afholdes af kommunerne efter Lov om social service. Hjælpemidler og forbrugsgoder udleveres af kommunerne 3. Plejehjælpemidler. Udgiften afholdes af kommunerne efter bekendtgørelse og retningslinjer om hjemmesygepleje, Sundhedsloven. Plejehjælpemidler udleveres af kommunerne 4. Hjælpemidler/redskaber i forbindelse med genoptræning. Udgiften afholdes af kommunerne efter Sundhedsloven. Redskaber/hjælpemidler til specialiseret ambulant genoptræning udleveres af hospitalerne, mens redskaber/hjælpemidler til almindelig ambulant genoptræning udleveres af kommunerne* 5. Hjælpemidler i øvrigt *Finansiering Da kommunerne allerede finansierer 100 % af den specialiserede ambulante genoptræning samt 70 % af genoptræning under indlæggelse, er finansiering af hjælpemidler/redskaber mellem de to instanser allerede udredt. Der er således ikke penge direkte mellem hospital og kommune. Jf. Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. 5

2.1 Kategorier Kategori 1: Behandlingsredskaber (Udgiften afholdes af hospitalerne) Kategori 1.1 Kategori 1.2 Kategori 1.3 Kategori 1.4 Hjælpemidler og apparatur, som indopereres som led i behandlingen på et hospital/ speciallægepraksis. Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på hospital/ speciallægepraksis, og hvor patientens anvendelse af behandlingsredskabet typisk er under kontrol af hospitalet eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Apparatur, som ordineres som led i behandlingen på hospital/ speciallægepraksis eller som fortsættelse af den iværksatte behandling, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet. Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter hospitalets vurdering har behov for, imens patienten venter på hospitalsbehandling. Hjælpemidler i forbindelse med et lægeordineret regime/restriktioner. For disse regime/ restriktions-hjælpemidler gælder, at de er nødvendige for ikke at ødelægge resultatet af behandlingen. Gælder kun for patienter, som har været til forundersøgelse. Eksempler Eksempler Eksempler Eksempler Hjerteklapper Kunstige arterier Pacemakere Trachealkanyler Endoproteser Albuestokke Toiletforhøjer Kørestole Regime/restriktions hjælpemidler Lungebehandlingsudstyr Orthoser VAC behandling Kateter til brug ved medicinering Nervestimulationsapparater Iltapparater Insulinpumpe Respiratorer Inhalationsapparater Hjemmedialyse Sug 6

Kategori 2: Hjælpemidler og forbrugsgoder (Udgiften afholdes af kommunerne) Kategori 2.1 2 Kategori 2.2 Der kan ydes støtte til hjælpemidler til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Der kan ydes hjælp til køb af forbrugsgoder til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Der kan ikke ydes hjælp til køb af forbrugsgoder, som koster mindre end 500 kr. eller til forbrugsgoder som anses for at være sædvanligt indbo (findes i ethvert hjem, der måtte ønske det). Eksempler Kørestol Elektrisk kørestol Gribetang Toiletforhøjer Badebænk Rollator Eksempler Elevationssengebund Opvaskemaskine Særligt indrettede hvilestole (katapult og sidestykke) Lænestol (sædvanligt indbo) Kontorstol (højdeindstillelig, armlæn, sæde- og rygvinkling) Vinklet brødsav (under bagatelgrænse) Good grip skrællekniv (under bagatelgrænse) Elektrisk køretøj Kategori 3: Plejehjælpemidler (Udgiften afholdes af kommunerne) Kategori 3 Almindelige anvendte plejehjælpemidler, som er nødvendige for, at hjemmesygeplejen straks kan iværksætte den lægeordinerede sygepleje og eller behandling. Hvorvidt den enkelte kommune fortsætter udleveringen af de almindelige anvendte plejehjælpemidler afhænger af det valgte kommunale serviceniveau. Typisk er der tale om sygeplejeartikler, som kan rekvireres på et kommunalt hjemmesygeplejedepot eller en sygeplejeklinik. Indhold på sygeplejedepot kan varigere fra kommune til kommune. Eksempler Plaster Sårforbinding Rensevæsker Urinkolbe Bækken 2 Kategori 2.1 = 112 i Lov om Socialservice. Det skal bemærkes, at stk. 3 vedr. erhverv ikke er relevant for nærværende afklaringskatalog, hvorfor det er udeladt. 7

Kategori 4: Behandlingsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med genoptræning (Udgiften afholdes af kommunerne) Kategori 4.1 Kategori 4.2 Kategori 4.3 Lægefagligt begrundet behov for træning af en borger under indlæggelse på et hospital er en integreret del af hospitalsbehandlingen. De redskaber/hjælpemidler, der måtte være brug for i den forbindelse, stilles til disposition af hospitalerne efter sundhedslovens bestemmelser Eksempler Albuestokke Skinne Rollator Kørestol Lægefagligt begrundet behov for specialiseret, ambulant genoptræning af en borger efter udskrivning fra et hospital udføres af regionen, og finansieres af kommuner. Den specialiserede, ambulante genoptræning foregår altid på hospitalet og de hjælpemidler/redskaber, som ordineres borgeren, som led i den specialiserede, ambulante genoptræning, udlånes af hospitalet efter sundhedslovens bestemmelser (med genoptræningsplan) Albuestokke Skinne Rollator Kørestol ADL-hjælpemidler Lægefagligt begrundet behov for almindelig, ambulant genoptræning af en borger efter udskrivning fra et hospital er en kommunal opgave. De hjælpemidler/redskaber, som ordineres borgeren, som led i genoptræningen, udlånes af kommunerne efter sundhedslovens bestemmelser (med genoptræningsplan) Albuestokke Skinne Rollator Kørestol ADL-hjælpemidler Kategori 5: Øvrige hjælpemidler Efter overenskomsten vedrørende speciallægehjælp, indgået mellem regionerne og foreningen af speciallæger, kan speciallæger efter nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler/redskaber på regionens regning 3 Private hospitaler og hospice, som har indgået overenskomst med regionerne, skal udlåne behandlingsredskaber, genoptræningsredskaber og hjælpemidler svarende til de offentlige hospitalers forpligtelser. Der henvises til folder om behandling på privathospital for hvem der selv vælger at betale for hjælpemidler og står for genoptræningen jf. bilag 8.2 Regionale skadesklinikker og skadestuer Hospitalet har forpligtelse til at udlåne de mest nødvendige hjælpemidler/redskaber. Eksempelvis albuestokke, kørestole, badebænke, toiletforhøjer m.m. 3 Der er pt. ikke udarbejdet nærmere fastsatte retningslinjer herom i Region Midtjylland 8

APV hjælpemidler Hjælpemidler, som anvendes med det formål at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for det personale, som skal bistå andre i forbindelse med personlig pleje og forflytninger. Eksempelvis lifte og plejesenge. APV hjælpemidler tilhører gruppen af hjælpemidler, som er udviklet til personhåndtering. De tages i anvendelse af personalet efter behov, og betjeningsmulighederne er udviklet med overvejende hensyn til dem, som skal betjene hjælpemidlet. Dermed falder APV hjælpemidler uden for den gruppe af hjælpemidler, som borgerne efterspørger for at blive mere selvhjulpne i hverdagen. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen er det arbejdsgiveren, som er ansvarlig for, at de nødvendige APV hjælpemidler er til stede under arbejdet. Dermed er det også arbejdsgiveren, som er ansvarlig for, hvilke APV hjælpemidler der er nødvendige. Borgeren skal acceptere anvendelsen af APV hjælpemidler, hvis de vil modtage hjælp fra personalet. Eksempler på APV hjælpemidler: plejeseng, lift, drejetårn, vendesystem m.m. Uddannelsessektoren Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med at fremme udviklingen hos førskolebørn og til tilrettelæggelsen af undervisningen af skolebørn med særlige behov. Disse skal stilles vederlagsfrit til rådighed efter folkeskolelovens regler om specialundervisning. Eksempelvis teleslynge, speciel software, computer, IT rygsæk m.m. Beskæftigelsessektoren Hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning, når hjælpemidlerne har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Disse stilles vederlagsfrit til rådighed efter reglerne om beskæftigelse. Eksempelvis særlige armstøtter, arbejdsborde, særlige redskaber, særlige sikkerhedssko m.m. Konklusion Såfremt et hjælpemiddel, apparatur eller redskab ikke falder ind under én af ovennævnte fem kategorier, må hjælpemidlet, apparaturet eller redskabet typisk betales af borger selv. Det Regionale Samarbejdsråd har fokus på én kategori, som ikke er nævnt i afgrænsningscirkulærets fem kategorier, og som dermed ikke tydeligt fremgår af den gældende lovgivning på området: Midlertidige hjælpemidler, som kommunen eller hospitalet vurderer (forudser), at borgeren kan få brug for i en midlertidig periode efter udskrivelse, for selvstændigt at kunne udføre basale daglige gøremål eksempelvis en badebænk så borgeren kan tage et brusebad. Situationen vil opstå, når behovet for hjælpemidlet ikke er varigt, og hvor der ikke er nogen klar og 9

entydig lægefaglig begrundelse for at udlåne, hverken som led i genoptræningen eller som led i behandlingen. Det Regionale Samarbejdsråd har søgt spørgsmålet afklaret ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (SUM). SUM henviser til afgrænsningscirkulæret og opfordrer til, at kommuner og regioner løser spørgsmålet lokalt via lokalaftaler. Der er derfor to løsningsmuligheder: at indføre brugerbetaling eller at indgå en lokal samarbejdsaftale uden borgerens egenbetaling. Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber har udarbejdet et forslag til en lokal samarbejdsaftale, som alternativ til borgers egenbetaling, da Rådet ikke mener, at det er hensigten med gråzonen at indføre brugerbetaling. Midlertidige hjælpemidler (uden egenbetaling) Hjælpemidler, som kommunen eller hospitalet vurderer, at borgeren kan få brug for i en midlertidig periode efter udskrivelse, for selvstændigt at kunne udføre basale daglige gøremål eksempelvis en badebænk, så borgeren kan tage et brusebad, udlånes af den instans, som har ansvaret for at udlåne hjælpemidler/behandlingsredskaber, som led i genoptræningen eller som led i behandlingen efter udskrivelse. Kommunen udlåner til borgere med en genoptræningsplan til almindelig ambulant genoptræning, og til borgere med en genoptræningsplan til egen træning, som får personlig hjælp fra kommunen. Det er en betingelse, at det midlertidige hjælpemiddel bidrager til at nå målet med træningen, og at formålet med træningen er rettet imod aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Hospitalet udlåner til borgere uden en genoptræningsplan, og til borgere med en genoptræningsplan til specialiseret ambulant genoptræning. Ansvaret fordeles således imellem kommuner og region. Samarbejdsaftalen om kommunernes ansvar er udarbejdet med baggrund i formålsbestemmelserne i Vejledningen om træning i kommuner og region. Her fastslås, i et lidt bredere perspektiv, at hjælpemidler/redskaber, som led i genoptræningen, er et middel til at nå målet med træningen, hvor formålet ikke kun er rettet imod kroppens nedsatte funktion, men også imod aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger (Vejledning nr. 110 om træning i kommuner og region af 01/12 2009, pkt. 3.1). Midlertidige hjælpemidler, som kan bidrage til at nå målet med træningen, hvor formålet er rettet imod aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger udlånes dermed efter sundhedsloven 140. Det er op til den enkelte kommune og det enkelte hospital at afgøre, om man vil yde dette serviceniveau. Herudover skal der i hvert enkelt tilfælde træffes en konkret individuel afgørelse. Hvis kommuner og hospitaler ikke udlåner i ovennævnte tilfælde, så er det op til borgeren selv at anskaffe sig et passende hjælpemiddel, jf. afgrænsningscirkulæret. 10

Det Regionale Samarbejdsråd har valgt at indsætte forslaget uden egenbetaling for borgeren i afsnittet om samarbejdsaftaler (jf. samarbejdsaftale 2.3.12). Midlertidige hjælpemidler (med egenbetaling) Hjælpemidler, som kommunen eller hospitalet forudser, at borgeren kan få brug for i en midlertidig periode efter udskrivelse, for selvstændigt at kunne udføre basale daglige gøremål eksempelvis en badebænk, så borgeren kan tage et brusebad, betales af borger selv. 2.2 Definition af forskellige typer træning Genoptræning under indlæggelse Genoptræning, der ydes som en integreret del af hospitalsbehandlingen. Specialiseret ambulant genoptræning efter udskrivelse Genoptræning, der skal ydes på et hospital, da 1. borgeren har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræningen 2. genoptræningen af hensyn til borgerens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som findes i hospitals-regi. Almindelig ambulant genoptræning efter udskrivelse Genoptræning, der kan foregå uden supervision af speciallæge eller brug af hospitalsudstyr. Egen træning efter udskrivelse Genoptræning, der kan varetages af borgeren selv ud fra det genoptræningsmateriale, som vedkommende har modtaget i forbindelse med indlæggelsen (f.eks. øvelsesprogram, instruktion, vejledning). 2.3 Samarbejdsaftaler Alle samarbejdsaftaler er udarbejdet efter princippet om det sammenhængende patientforløb og den gældende lovgivning på området. 2.3.1 Hjælpemidler og apparatur (kategori 1.4), som hospitalet under forundersøgelsen 4 vurderer, at borger har behov for, mens borger venter på behandling, udlånes af hospitalet 2.3.2 Standardhjælpemidler, som hospitalet vurderer, at borger har behov for under planlagt og akut indlæggelse, udlånes af hospitalet 4 Definition af forundersøgelse: første kontakt til sygehuset 11

2.3.3 Personligt tilrettede hjælpemidler, som borger har behov for under planlagt og akut indlæggelse, medbringes eller søges tilvejebragt 2.3.4 Hjælpemidler og apparatur (kategori 1.2 og 1.3), som hospitalet vurderer, at borger har behov for, som led i eller fortsættelse af behandlingen, udlånes af hospitalet 2.3.5 Hjælpemidler, som kommunen vurderer, at borger med en varig funktionsnedsættelse har et væsentligt behov for, udlånes af kommunen efter Lov om social service 112 (kategori 2.1) 2.3.6 Hjælpemidler/redskaber (kategori 4.1), som der er et lægefagligt behov for i forbindelse med genoptræning under indlæggelse, udlånes af hospitalet efter Sundhedslovens 140 2.3.7 Hjælpemidler/redskaber (kategori 4.3), som der er lægefagligt behov for, som led i den almindelige ambulante genoptræning, udlånes af kommunen efter Sundhedslovens 140. Det er kommunens terapeuter, der afdækker behovet for hjælpemidler/redskaber, ligesom de har ansvaret for at tilpasse og instruere i brugen af det udleverede hjælpemiddel/redskab. Ansvaret for vedligeholdelse og reparation af hjælpemidlerne/redskaberne påhviler kommunen. 2.3.8 Hjælpemidler/redskaber (kategori 4.2), som der er lægefagligt behov for, som led i den specialiserede ambulante genoptræning, udlånes af hospitalet efter Sundhedslovens 140. Det er hospitalets terapeuter, der afdækker behovet for behandlingsredskaber, ligesom de har ansvaret for at tilpasse og instruere i brugen af det udleverede behandlingsredskab. Det er hospitalets terapeuter, der sammen med den ordinerende læge afgør, hvornår genoptræningen afsluttes og behovet for behandlingsredskabet ophører. Ansvaret for vedligeholdelse og reparation af behandlingsredskaberne påhviler hospitalet. 2.3.9 I situationer, hvor borger udskrives med et lægefagligt behov for hjælpemidler/redskaber som led i eller fortsættelse af behandlingen i forbindelse med overholdelse af et regime 5 /restriktioner, og med et samtidigt lægefagligt behov for hjælpemidler/redskaber som led i almindelig ambulant genoptræning, udlånes 5 Et regime er lægedefineret samtidig med, at der skal være evidens for, at der er risiko for en forringelse af behandlingsresultatet. 12

hjælpemidler/redskaberne af hospitalet indtil behandlingen er afsluttet og regimet ophæves. 2.3.10 Generelt skal princippet om så få overleveringsforretninger som muligt følges. Eksempelvis: Hvis genoptræningen går fra at være specialiseret ambulant genoptræning til almindelig ambulant genoptræning eller omvendt følger hjælpemidlerne/redskaberne borgeren indtil genoptræningen ophører. Hvis borgeren undervejs i et genoptræningsforløb ikke længere har behov for et hjælpemiddel/redskab, afleveres det før genoptræningen ophører. Den instans, som afslutter genoptræningen, tager stilling til borgerens fortsatte behov for hjælpemidler/redskaber og kontakter den ansvarlige instans med henblik på returnering/forlængelse jf. figur 1 s. 12. 2.3.11 Hjælpermidler/arbejdsredskaber, som er nødvendige for at skabe et sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne (APV), skal stilles til rådighed af medarbejdernes arbejdsgiver. APV hjælpemidler overtrumfer regimehjælpemidler. APV hjælpemidler overtrumfer hjælpemidler, medmindre der stilles særlige krav til APV hjælpemidlet, for at patienten kan overholde regimet. I disse tilfælde betragtes APV hjælpemidlet som et regimehjælpemiddel. Eks. en toiletstol med behov for kip på sædet, så patienten kan overholde regimet. Samarbejdsaftaler som ikke tydeligt fremgår af den gældende lovgivning på området 2.3.12 Midlertidige hjælpemidler (uden egenbetaling) Hjælpemidler, som kommunen eller hospitalet vurderer, at borgeren kan få brug for i en midlertidig periode efter udskrivelse, for selvstændigt at kunne udføre basale daglige gøremål eksempelvis en badebænk, så borgeren kan tage et brusebad udlånes af den instans, som har ansvaret for at udlåne hjælpemidler/redskaber, som led i genoptræningen eller som led i behandlingen efter udskrivelse. Kommunen udlåner, til borgere med en genoptræningsplan til almindelig ambulant genoptræning, og til borgere med en genoptræningsplan til egen træning, som får personlig hjælp fra kommunen. Det er en betingelse, at det midlertidige hjælpemiddel bidrager til at nå målet med træningen, og at formålet med træningen er rettet imod aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger i hjemmet. Hospitalet udlåner, til borgere uden en genoptræningsplan, og til borgere med en genoptræningsplan til specialiseret ambulant genoptræning 13

Det er op til den enkelte kommune og det enkelte hospital at afgøre, om man vil yde dette serviceniveau 6. Herudover skal der i hvert enkelt tilfælde træffes en konkret individuel afgørelse. Hvis kommuner og hospitaler ikke udlåner i ovennævnte tilfælde, så er det op til borgeren selv at anskaffe sig et passende hjælpemiddel, jf. afgrænsningscirkulæret. 2.3.13 Hjælpemidler, som borger har behov for, mens borger venter på indkaldelse til forundersøgelser 7, afholder borger som udgangspunkt selv udgiften til 2.4 Samarbejdsaftaler vedrørende serviceniveau 2.4.1 Alle udlån sker ud fra et mindste indgrebs princip billigst og fagligt bedst egnet. 2.4.2 Som udgangspunkt udlånes hjælpemidler/behandlingsredskaber fra hospitalerne med henblik på at understøtte den iværksatte behandling. Der udlånes ikke hjælpemidler/behandlingsredskaber til aktiviteter udenfor hjemmet, f.eks. kørestol til kirkegang, udflugter, weekendophold m.m. 2.4.3 Borgeren skal så vidt muligt selv sørge for transport af hjælpemidler/behandlingsredskaber til og fra hospitalet. Hospitalet kan vælge at transportere hjælpemidlerne/behandlingsredskaberne for borgeren. 2.4.4 Mindre træningsredskaber, som kan købes i almindelige sportsforretninger såsom bolde, elastikker, balancebræt m.m., udlånes som udgangspunkt ikke af hverken hospitaler eller kommuner. 2.4.5 Som udgangspunkt udlånes ikke reservehjælpemidler og to af hver slags. Det understreges at udlån af hjælpemidler og behandlingsredskaber sker på baggrund af en konkret individuel vurdering. 6 I den lokale aftale til sundhedsaftalen 2011-2014 for hver af de 19 kommuner, er det specifikt aftalt, hvorvidt klyngerne tiltræder samarbejdsaftale 2.3.12 jf. lokale sundhedsaftaler på www.sundhedsaftaler.rm.dk 7 Forundersøgelse forstås som første kontakt 14

Figur 1: Illustration af de overordnede principper specifikt på genoptræningsområdet Patient Specialiseret ambulant genoptræning (specialiseret genoptræningsplan) hospital udleverer Almindelig ambulant genoptræning (almindelig genoptræningsplan) kommunen udleverer Ingen genoptræning (ingen genoptræningsplan) hospitalet kan udlevere ved midlertidigt behov Regional vurdering Evt. almindelig ambulant genoptræning efterfølgende. Hospitalets redskaber forbliver Kommunal vurdering Evt. vedligeholdende træning. Kommunen udleverer. Figuren illustrerer, hvordan ansvarsplaceringen er fordel på genoptræningsområdet, hvor specielt aftalen om overgangen fra specialiseret ambulant genoptræning til almindelig ambulant genoptræning er interessant jf. samarbejdsaftale 2.3.10. 15

Kapitel 3: Ansvarsdeling af behandlingsredskaber/hjælpemidler 3.1. Oversigt over almindeligt forekommende behandlingsredskaber/hjælpemidler 1. Bade- og toiletstole: 1.1 Toiletforhøjere, bade- og toiletstole 2. Bandager: 2.1 Kompressionshandske 2.2 Kompressionsstrømpe 2.3 Dropfodsskinne 2.4 8-tals bandage 2.5 Finger-håndleds og albuebandager og skinner 2.6 Kompressionsmaskine 2.7 Trochanterbælte 2.8 Rygbælter 2.9 3-punkts og helkorset 3. Elektriske stimulatorer: 3.1 KDC 2000, dropfodsstimulator 3.2 KDC 5000 3.3 TNS (transkutan nervestimulering) 3.4 Varmehjælpemidler 4. Ernæring: 4.1 Blender 4.2 Remedier til sondeernæring 4.3 Ernæringspræparater 4.4 Dropstativ 5. Injektion og testmaterialer: 5.1 Blodsukkerapparat 5.2 Insulinpumpe 5.3 Kontinuerlig glukosemåler 6. Gangredskaber: 6.1 Diverse gangredskaber 7. Senge og tilbehør: 7.1 Antidecubitusmadras (både luft og skum) 7.2 Senge 7.3 Sengegalge 7.4 Sengeklodser 8. Stole: 8.1 Arbejdsstol 8.2 Kørestol, manuel 8.3 Kørestol, elektrisk 8.4 Børnekørestol 9. Sårbehandling: 9.1 Undertryksbehandling af sår 10. Vejrtrækningshjælpemidler: 10.1 Apnø alarm 10.2 Apnø madras 10.3 C-PAP 10.4 Forstøver/Inhalationsapparat/Medicinforstøver 10.5 Højtryksforstøver 16

10.6 Indåndingsbeholder/inhalationsdevice 10.7 Peakflow-meter 10.8 PEP RMT 10.9 Respirator 10.10 Sug 10.11 Transportabel ilt 10.12 Cuffet trachealtube 10.13 Tilbehør til trachealkanyler 11. Udskillelse: 11.1 Katetre 11.2 Stomi 11.3 Apparatur til irrigation 11.4 Nefrostomikateter 12. Forflytningsredskaber: 12.1 Lift/stålift 13. SDO-dragter: 13.1 SDO dragt (Sensorisk Dynamisk Ortose) 14. Høreområdet: 14.1 Udlevering af høreapparat incl. tilbehør 14.2 Høreomsorg 14.3 Hørepædagogik 14.4 Høreteknik 15. Hjælpemidler og behandlingsredskaber til patienter/borgere tilknyttet det udgående apopleksiteam: 15.1 Indlagt eller udskrevet fra hospital (OBS: der afventes yderligere afklaring af registreringspraksis) 16. Diverse: 16.1 Infusionspumpe 16.2 Gribetang 16.3 Kilepude 16.4 Lejringspude/packs 16.5 Silikoneliner 16.6 Trykaflastende siddepude 16.7 Kugledyne/kuglepude 16.8 Dørtrinsramper/-udligner 16.9 Kørestolsramper 17

1. Bade- og toiletstole Type (navn) 1.1. Toiletforhøjere, bade- og toiletstole Anvendes til borgere med funktionsevnenedsættelse, der medfører behov for enten/eller højt toilet og eventuelt armlæn at sidde i forbindelse med vask/bad at patienten ikke kan benytte eksisterende toilet i boligen 1.1.1. Borgere, der venter på forundersøgelse 1.1.2. Borgere, der venter på hospitalsbehandling efter at have været til forundersøgelse 1.1.3. Borgere, som er indlagt på hospital 1.1.4. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime, hvori redskabet er en forudsætning for, at regimet kan overholdes 1.1.5. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 1.1.6. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 1.1.7. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse 1.1.8. Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 1.1.2, 1.1.3, 1.1.4, 1.1.5, 1.1.7 1.1.6, 1.1.8 1.1.1 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 18

2. Bandager Type (navn) 2.1. Kompressionshandske Anvendes til borgere med dysfunktioner i lymfesystemet forårsaget af traumer eller anden sygdom. 2.1.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.1.2. Borgere, som er i ambulant behandling/kontrol på hospital 2.1.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.1.4. Borgere med varig nedsat funktionsevne 2.1.5. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse 2.1.6. Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.1.1,2.1.2,2.1.4 2.1.3, 2.1.5, 2.1.6. Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Type (navn) 2.2. Bandage (kompressionsstrømpe) ved lymfødembehandling Anvendes til borgere med dysfunktioner i lymfesystemet forårsaget af traume eller anden sygdom. 2.2.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.2.2. Borgere, som er i ambulant behandling/kontrol på hospital. 2.2.3. 19

Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.2.1, 2.2.2 2.2.3 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Type (navn) 2.3. Dropfodsskinne Anvendes til borgere med nedsat eller manglende muskelfunktion over fodleddet. 2.3.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.3.2. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 2.3.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.3.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse 2.3.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.3.1, 2.3.2, 2.3.4 2.3.3, 2.3.5 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 20

Type (navn) 2.4. 8-tals-bandage Anvendes til borgere, der har nedsat eller manglende muskelfunktion over fodleddet. 2.4.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.4.2. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 2.4.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.4.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse 2.4.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.4.1, 2.4.2, 2.4.4 2.4.3, 2.4.5 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans udskiftes efter slid. 21

Type (navn) 2.5. Finger-. Håndleds og albuebandager og skinner Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støttende eller aflastende funktion med henblik på at sikre funktionsevne i arm og hånd. 2.5.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.5.2. Borgere, som efter lægelig vurdering har behov for smertelindring ved bandage 2.5.3. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 2.5.4. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.5.5. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter behandling 2.5.6. Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.5.1, 2.5.2, 2.5.3, 2.5.4, 2.5.6 2.5.5 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 22

Type (navn) 2.6. Lymfepresmaskine (vaskulær kompressor) Anvendes til borgere med kredsløbslidelser. 2.6.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.6.2. Borgere med behov i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren er i kontrol på hospitalet. Udlånes til midlertidig eller permanent brug i hjemmet 2.6.3. Borgere med varig nedsat funktionsevne, hvor lymfødemet er kronisk og sygehusbehandlingen er afsluttet og instruktion 2.6.1, 2.6.2 2.6.3 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 2.6.3. Der henvises til principafgørelse: 135-10 Type (navn) 2.7. Trochanterbælte Anvendes til ledaflastning ved ledproblemer f.eks. i forbindelse med graviditet. 2.7.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.7.2. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 2.7.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.7.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter behandling 2.7.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne Myndighedsvurdering, udleve- 23

ring og instruktion 2.7.1, 2.7.2, 2.7.4 2.7.3, 2.7.5 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans udskiftes ved slid. Type (navn) 2.8. Rygbælte Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støttende eller aflastende funktion. 2.8.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.8.2. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 2.8.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.8.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter behandling 2.8.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.8.1, 2.8.2, 2.8.4 2.8.3, 2.8.5 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans udskiftes ved slid. 24

Type (navn) 2.9. 3-punkts- og helkorset Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støttende eller aflastende funktion. 2.9.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.9.2. Borgere som er i ambulant behandling 2.9.3. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes. 2.9.4. Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.9.1, 2.9.2, 2.9.3 2.9.4 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans udskiftes ved slid. 3. Elektriske stimulatorer Type (navn) 3.1. KDC 2000, dropfodsstimulator Anvendes af borgere med funktionsevnenedsættelse ved gang. Virker ved gennem elektrisk strøm at stimulere muskeltonus. Tilbehør: Elektroder 3.1.1. Borgere, som er indlagt på hospital 3.1.2. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 3.1.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant 25

træning eller egen træning 3.1.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse 3.1.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 3.1.1, 3.1.2, 3.1.4 3.1.3, 3.1.5 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Elektroder: Hvis hospitalet udleverer dropfodsstimulator, er det en regional udgift. Hvis kommunen udleverer dropfodsstimulator, afholdes udgiften af borgeren. Type (navn) 3.2. KDC 5000 Elektrisk stimulator, der virker spasticitetsdæmpende. Kan bruges til muskelgrupper forskellige steder på kroppen. 3.2.1. Borgere, som er indlagt på hospital 3.2.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidig eller permanent brug i hjemmet og instruktion 3.2.1, 3.2.2 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 26

Type (navn) 3.3. TNS (transkutan nervestimulering) Nervestimulationsapparat inkl. elektroder, der anvendes til at reducere smerter. 3.3.1. Borgere, som er indlagt på hospital 3.3.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidig eller permanent brug i hjemmet og instruktion 3.3.1, 3.3.2 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Type (navn) 3.4. Varmehjælpemidler eks. varmehandsker og varmestrømper Varmehjælpemidler bruges af borgere, der lider af Ranyauds syndrom i så svær grad, at det medfører fysisk funktionsnedsættelse. Varmehjælpemidler søges først, når medicinsk behandling ikke afhjælper problemet. Herudover skal borgeren have afprøvet kemiske lommevarmere, vanter, sokker m.m. 3.4.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 3.4.2. Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 3.4.1 3.4.2 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 27

4. Ernæring Type (navn) 4.1. Blender Anvendes til findeling af mad. 4.1.1. Midlertidigt behov for blender i forbindelse med behandling på hospital 4.1.2. Blender til permanent behov 4.1.3. Blender til terminale patienter (Serviceloven 122) og instruktion 4.1.1 4.1.3 4.1.2 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 4.1.2 Som udgangspunkt anses en blender for et forbrugsgode under 500 kr. (Serviceloven 113) Type (navn) 4.2. Remedier til sondeernæring Borgere, der indtager ernæringspræparater via sonde, skal anvende visse remedier. Det kan dreje sig om overledningssæt, sonder og dertilhørende sprøjter. I enkelte tilfælde bruges desuden ernæringspumpe. 4.2.1. Under indlæggelse på hospital afholdes udgiften til remedier og ernæringspumpe af hospitalet til både børn og voksne 4.2.2. Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, kan få udgiften til remedier og ernæringspumpe dækket af hospitalet, når behovet er opstået som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet 4.2.3. Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, og som ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen kan få et tilskud på 60% af udgiften til remedier og ernæ- 28

ringspumpe, når en privatpraktiserende læge har ordineret ernæringspræparater på grund af svær sygdom eller alvorlig svækkelse. De resterende 40% af udgiften er egenbetaling. Regionsrådet i borgerens bopælskommune yder et tilskud på 60 pct. af borgerens udgifter til remedier og 60 pct. af borgerens udgifter til leje af en ernæringspumpe. De resterende 40 pct. af udgiften til remedier og leje af ernæringspumpen skal borgeren selv betale. 4.2.4. Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, som er i kontakt med hjemmesygeplejen, får remedier og ernæringspumpe gratis stillet til rådighed af hjemmesygeplejen, når en privatpraktiserende læge har ordineret ernæringspræparater på grund af svær sygdom eller alvorlig svækkelse 4.2.5. Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, og som er terminale, kan få tilskud til egenbetalingen på 40 % af den samlede udgift til remedier og og ernæringspumpe efter Serviceloven 122 4.2.6. Børn, som er omfattet af den målgruppe, som kan få dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet efter serviceloven 41, kan søge om dækning af udgiften til egenbetalingen jf. pkt 4.2.3. 4.2.7. Voksne, som er omfattet af den målgruppe, som kan få dækning af nødvendige merudgifter efter serviceloven 100, kan søge om dækning af udgiften til egenbetalingen jf. pkt 4.2.3. og instruktion 4.2.1., 4.2.2, 4.2.4., 4.2.5. 4.2.3. 4.2.3 (region). (4.2.6.), (4.2.7.) Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Bek. nr. 1491 af 14.12.2006 om tilskud til ernæringspræparater Vejledning nr. 115 af 8.12.2006 om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) Det er en betingelse, at patienterne er gruppe 1- og 2-sikrede jf. Bekendtgørelse nr. 1491 1, og at patienterne er omfattet af målgruppen svær sygdom og alvorlig svækkelse jf. Vejledning nr. 115 afsnit 2. Jf. Svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 8. oktober 2010 på henvendelse fra Det Regionale Samarbejdsråd på 29

området for hjælpemidler og behandlingsredskaber (se www.hjaelpemidler.rm.dk) Type (navn) 4.3. Ernæringspræparater Gruppe 1 og gruppe 2 forsikrede borgere har ret til tilskud til tilskudsberettiget ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom og alvorlig svækkelse. Ernæringspræparater er præparater som under lægelig vejledning anvendes til erstatning for eller til supplering af den sædvanlige kost. Ernæringspræparater kan tilføres via munden eller sonde og fås i flydende tilstand eller som pulvere til oprøring. Der vil blive ydet tilskud til såvel standardprodukter som specialprodukter. 4.3.1. Under indlæggelse på hospitalet afholdes udgiften til ernæringspræparater af hospitalet til både børn og voksne 4.3.2. Børn og voksne med behov for ernæringspræparater i eget hjem, kan få et tilskud på 60 % af udgiften til ernæringspræparater, når behovet er opstået som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet. De resterende 40 % af udgiften er egenbetaling. Regionsrådet i borgerens bopælskommune yder et tilskud på 60 pct. af borgerens udgifter til ernæringspræparater. De resterende 40 pct. af udgiften til ernæringspræparater skal borgeren selv betale. De 40 pct. vil svare til den gennemsnitlige udgift til almindelig ernæring. Et tilskud på 60 pct. dækker således gennemsnitligt borgerens merudgift til ernæringspræparater. 4.3.3. Børn og voksne med behov for ernæringspræparater i eget hjem, kan få et tilskud på 60% af udgiften til ernæringspræparater, når en privatpraktiserende læge har ordineret ernæringspræparater på grund af svær sygdom eller alvorlig svækkelse. De resterende 40% af udgiften er egenbetaling. 4.3.4 Børn og voksne med behov for ernæringspræparater i eget hjem, og som er terminale, kan få tilskud til egenbetalingen på 40 % af den samlede udgift til ernæringspræparater efter serviceloven 122 og instruktion 4.3.1 4.3.3. 4.3.2 30

Bek. nr. 1491 af 14.12.2006 om tilskud til ernæringspræparater Vejledning nr. 115 af 8.12.2006 om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) SM C 52 03 (ernæringspræparater til terminale) Type (navn) 4.4. Dropstativ Dropstativ anvendes ved ernæring eller medicingivning (til smerte- og væskebehandling). 4.4.1. Borgere, som er indlagt på hospital 4.4.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling, i forbindelse med hjemmeparenteral ernæring 4.4.3. Terminale patienter (Serviceloven 122) 4.4.4. Borgere med behov i eget hjem i forbindelse med medicinsk behandling og instruktion 4.4.1, 4.4.2, 4.4.4 4.4.3 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 4.4.2 Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse O-51-98 31

5. Injektion og testmaterialer Type (navn) 5.1. Blodsukkermåleapparat Måleredskab der bruges ved blodsukkermåling. Borgeren forestår selv målingerne. 5.1.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet 5.1.2. Borgere med insulinkrævende diabetes kan få tilskud til 50 pct. af udgiften til et blodsukkermåleapparat 5.1.3. Borgere med ikke insulinkrævende diabetes (tabletbehandlet) kan ikke få tilskud og instruktion 5.1.1 5.1.2 5.1.3 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. 32

Type (navn) 5.2. Insulinpumpe Pumpe til brug ved insulinindsprøjtning. Borgeren stikker selv kanyle ind og vedligeholder denne. Insulinpumpen giver mulighed for at kontrollere blodsukkeret nøje. Dette ved, at man forebygger senfølger. Insulinpumpen anses som et apparatur, der benyttes til administration af tilførsel af insulin. Ved brug af måleredskabet kan borgeren selv kontrollere sit blodsukker og sin diabetes, således at borgeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Tilbehør: batterier og svaps til afspritning af huden. 5.2.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet 5.2.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion 5.2.1, 5.2.2 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Engangssprøjter i tilfælde af, at pumpen er ude af drift finansieres af den myndighed, der udleverer insulinpumpen 33

Type (navn) 5.3. Kontinuerlig glukosemåler Måleredskab der bruges af borgere, som har svært ved at styre deres blodsukker. Glukosesensoren føres ind under huden. Denne måler sukkerværdien i vævsvæsken, og udskiftes hver 3. dag. Borgeren har mulighed for at se om koncentrationen er for opadgående eller nedadgående. På baggrund af alarm skal borgeren reagere og give insulin eller modsat for at stabilisere blodsukkerniveauet. 5.3.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet 5.3.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion 5.3.1, 5.3.2 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 34

6. Gangredskaber Type (navn) 6.1. Diverse gangredskaber Gangredskaber, der håndteres med en arm eller begge arme. Stok, gangstativ, rollator, underarmsstøttet rollator, høj gangvogn m.m. 6.1.1. Borgere, der venter på forundersøgelse 6.1.2. Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse 6.1.3. Borgere, som er indlagt på hospital 6.1.4. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 6.1.5. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 6.1.6. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 6.1.7. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse 6.1.8. Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 6.1.2, 6.1.3, 6.1.4, 6.1.5, 6.1.7 6.1.6, 6.1.8 6.1.1 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 35

7. Senge og tilbehør Type (navn) 7.1. Antidecubitus madras (både luft og skum) Specialmadrasser der bruges i situationer, hvor der er risiko for tryksår til personer med svære kredsløbsproblemer, immobilitet og ophævet sensibilitet. 7.1.1. Behandling på hospital medfører, at borgeren i en periode har tryksår, som denne er i behandling for. Tryksåret forventes at kunne hele op i løbet af en periode (Borgeren scores efter godkendt scoringsskema). Borgeren har ikke tidligere været i risikozone, og man forventer, at borgeren på sigt vil blive risikofri 7.1.2. Efter behandling på hospital skønnes borgeren, at være i risikozone for tryksår. Borgeren scores efter godkendt scoringsskema. Man forventer, at borgeren fremover vil være i risikozone 7.1.3. Efter behandling på hospital skønnes borgeren, at være i risikozone for tryksår. Borgeren scores efter godkendt scoringsskema. Man forventer ikke, at borgeren fremover vil være i risikozone og instruktion 7.1.1, 7.1.3 7.1.2 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 36

Type (navn) 7.2. Senge Plejesenge er senge med specialfunktioner, og udlånes enten for at gøre borgeren selvhjulpen, af hensyn til regime/restriktioner eller af hensyn til hjælpepersonalets arbejdsmiljø. 7.2.1. Hensyn til hjemmeplejens arbejdsmiljø, herunder pårørende på plejeorlov 7.2.2. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori sengen er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 7.2.3. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen 7.2.4. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen 7.2.5. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse, og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen (uden hjælp til personlig pleje) 7.2.6. Borgere med varig nedsat funktionsevne, og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen og instruktion 7.2.2, 7.2.3, 7.2.5 7.2.1, 7.2.4, 7.2.6 Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans Børn hvor pårørende har behov for plejeseng for at varetage pleje af barnet hører under 7.2.1 APV hjælpemidler overtrumfer regimehjælpemidler jf. samarbejdsaftale 2.3.11 37