v...". ) I, l' / " ',,' '.,/.. I \
Hvad er virksomheders samfunds ansvar? Af Hannah Krog Ad'uo/wzfuldJ/lcegtig og Sune Skadegård Thorsen Advo/wt e'tik -ken, -ka (la1. cthica. gr. ethi'/ws sædelig, aft. af 'ct/ios sædvane, sæder) sædelæn:; den teoretiske begrundelse for moralen; læren om den rette handlemade; lærebog i morallære; 'etiker -en. C e' -) person der beskæftiger sig med etik; jf. m:,k Gytdemklkfrel1llt't'dofdDO!.j Fon'irnngen er stor, nar man skal definere \'irksomhedernes samfundsansvar. Derfor foreslar advokatfuldmægtig Hannah Krog og advokat Sune Skadegard Thorsen, at man ud\'ikler en fælles forstaelsesramme, at man har et internationalt perspekti\', der kan sikre høj kvalitet og en hurtigere udvikling, og at de basale menneskeretsstandarder bliver anvendt som det globale \'ærdisær. Hannah Krog, født 1964. Adz'o/w(fitldll/lef{rig hos Adw/wrfil'/lwer Lol?da/ll, Kjcl/lll1d & KII/ldsel/ //lcd speciale iradgi1.'/1il/g pa o/llrådet"tcl/l/eskcrcuighcdcr og erll7.'erz. Har II/al/ge ars eljill'il/gfru urbe)dc' iog //led /III1IIUllillere O/gallisariol/el: Sune Skadegård Thorsen, født 1961. Adz'okur /tos.y1n'0 1\'ordisl? A/S isri/iii/gel/.10/1/ 'Sel/ior Adz'iser 0/1 CorporaTc Social Rcspol/sibiliry &. HIIII/al/ Rig/us '. Er /IIcd/e/ll af bcstyre/scl/jill' Dc'T Dallske Ccmcrfor,Hcl/I/cs/?crcuighedcr, Gc'ncra/sel?rcl<er iic] (DaI/II la r!?), og /IIcd/e/ll af Erhz'e/"i'spolirisl? Uch'u/g for Alcllllcs!?crcuighcdcr III/der Ach-o/?curadcl. Virksomhedsetik, svar, \'irksomheders virksomheders sociale ans\'ar, samfundsan bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og erhverv, corporate governance, intellectual capital, social cohesion, stakeholder relations, den tredobbelte bundlinie etc, - kært barn har mange navne, og begreberne bliver brugt i flæng uden egentlig klarhed om indhold og gensidige relationer. Der hersker en del forvirring omkring indholdet af begrebet etik, et omrade adskillige filosoffer i disse år beskæftiger sig med, De dominerende retninger arbejder med at fastlægge indholdet ud fra et globalt synspunkt, således at sekulære moralopfattelser ikke får betydning. Fastlæggelsen af området virksomhedsetik kan saledes være tjent med at de globalt anerkendte menneskeretsstandarder anvendes som udgangspunkt. Menneskerettighederne kan saledes præcisere feltet for virksomhedens etiske virke. I en globaliseret verden involven:r virksomheders sociale praksis i sagens natur folk med forskellige kulturelle, sociale og moralske udgangspunkter.,v1enneskerettigheder kan tjene til at skabe en ramme. meningsfuld reference Virksomheders ansvar i relation til samfundet er beskrevet igennem de sidste 25-30 år. Op igennem 1970'erne og 1980'erne var fokus rettet pa \'irksomheders relation til det ydre miljø. I 1990'erne har fokus imidlertid udvidet sig til, hvad der pa den internationale agenda betegnes "Corporate Social Responsibility". Vi foreslår således, at begreberne samfundsans\'ar og socialt ansvar anvendes synonymt og som en direkte oversættelse af social responsibility. Uanset mindre uklarheder omkring diverse begrebers indpasning imeningsdannelsen synes folgende opfattelse at have vundet konsensus blandt de ledende aktører inden for feltet: Det overordnede begreb udgores afbæredygtig udvikling (Sustainable De\'elopment). Bæredygtig udvikling for virksomheder defineres ved den tredelte bund linie CTheTriple Bottom Line"), populært betegnet ved de tre P'er; People, Planet, Profit. Hermed fastlægges, at 21 DECEMBER 2000 LOV&RET 08
\'irksomheder skal bidrage til den bæredygtige ud\ikling \'ed at tinde bæredygtige losninger for okonomien (herunder ogsa okonomien set i relation til samfundet), for det ydre miljø (herunder ogsa biodiversitet og dyre\'dfærd) samt o\'er for mennesker. som for virksomheder udgor dennes samfundsans\'ar (corporate social responsibility). bl.a, forholdet til medarbejdere, le\"t::randorer, kunder og andre stakeholders. Der synes ligeledes at herske enighed om. at kernen (basis) af People-sojlen eller af \'irksomheders samfundsans\'ar udgores af minimumstandarderne. som fastsat \'ed de unin=rselle menneskeretssrandarder. PeooIeJ SomfundscnsVOl BÆRFDYGTIG (1'b1e1i Mio UDVIKLING "People" -søjlen betegnes bedst \'ed begrebet \'irksomhedens samfundsansvar. Dette omrade er l riwnde ud\'ikling og omfatter naturligvis mere end de basale mennesken:tssrandarder. Det er imidlertid \igtigt, at virksomhederne som minimum sikrer sig disse srandarders opfyldelse. For sa \'idt angar "Planet"-søjlen. er omradet udviklet meget hurtigt og effekti\1 igennem de sidste 30 ar. Offentlige myndigheders krav, \'irksomheders rapportering og nationale standarder Pral,l) 0I<onomi Inte'ncnonolt onerendte menneskereis stcndo,de, > "" (: ]" 22 I k,"-f A-:. J, 'l "..... #., \I Ir, I 1-,,' ", [I" I "( '1) ", \. Søren Kierkegaard, 1813-185, LOV&RET 08 DECEMBER 2000
har faet en betydelig indtiydelse pil virksomheders adfærd og er ble\'et en væsentlig konkurrenceparameter. Øvelsen i disse ar bestar i at udvikle og enes om internationale standarder. "Profit"-søjlen, eller virksomheders økonomiske eflekt savel internt som eksternt, er for den interne del særdeles \'elud\'iklet. Regnskabsforing har \'æret en nød\'endig del ah'irksomheders drift lige fra den.sstart. I disse ar arbejdes der pa at \'idercud\'ikle internationalt: regnskabsstandarder samt ud\'ikle paradigrmr for maling af virksomheders nkonomiske eflekt i lokalsamfund og særligt over for svage statsdannelser. I praksis er det ikke muligt at beskri\'e de enkelte omrader helt S<l firkantet, som fremstillet i figuren, idet der mellem omraderne optræder gra zoner. Eksempelvis horer korruption og bestikkelse umiddelbart til under den bredere forståelse af.,.,, ' ;fj..... ". '.,,-., :" >. \.; "okonomi"-søjlcn, uagtet at korruption og bestikkelse har menneskerets-implikationer. "Miljø" sojlen beskriver bedst virksomhedens pa\'irkning af det ydre miljo, uanset at miljøet har væsentlig betydning for folks sundhedstilstand, og dermed til op'ldelsen af menneskeretsstandarden - retten til sundhed, Ud fra et holistisk \'erdensbillede tilstræbes den hidtidige særskilte rapportering pa økonomi, miljø og socialt ansvar at kunne dækkes med en rapport fra virksomheden, der rummer alle tre sojler. Det væsentligste initiati\' til udvikling af en sadan rapportering, udgores af 'The Global Reporting Initiative" (GRI). GRI er en vderst velfunderet sammenslutning af internationale organisationer, statsinstitutioner fra store dele af verden, tomangi\'ende revisionsfirmaer, NGO'er og multinationale \'irksomheder, der alle arbejder inden for om- li. '" "-? '.1 :; " - o " 23!<; "'.. s " i Immanuel Kant, 172-t -180-t. Pligtetik, deonlogisk etik, hævder, at der gives ubetingede pligter, f.eks. at respektere den andens selvbestemmelse (outonomi), at holde sine løfter og at tale sandt. Det meste indflydelsesrige synspunkt el Immanuel Kants, men også Kierkegaard er pligtetiker. Far kant er reglerne det afgørende, for Kierkegaard den enkelte handling. Begge synspunkter er sindelogsetik, dvs at handlingens intention, ikke dens udfald, er afgørende Kilde: Den Store Danske Encyklopædi. DECEMBER 2000 LOV&RET, 08
24 rade t. Fordelen med den meget brede base udgor tillige et problem, idet det er \'anskdigt. at opna konsensus om minimumskra\', GRI har i juni 2000 udgi\'et en rapport "Sustainability Reporting Guidelines on Economic, Environmental and Social Performance", der giver god \'ejledning, særligt omkring "god regnskabsskik" og indholdsmæssigt mest pa miljødelen. Der er tale om \Tjledning, der forventes ud\'ikkt (wer de kommende ar. Virksomheders samfunds ansvar Udviklingen af \'irksomheders samfundsans\'ar har i de farste mange ar været præget af manglende fastlæggelse afh\'ilket værdisæt, der skulle ligge til grund for virksomhedernes tiltag pa omradet. I bq,"ynddsen \'ar virksomhedernes respons kendetegnet ved en stejl holdning. Virksomhedernes tilstede\'ærdse \'ar i sig selv tilstrækkelig til at udvise samfundsansvar, idet virksomhederne bidrog til jobskabeise og bedre økonomi de steder, hh)r de befandt sig, Denne holdning præger den dag i dag flere virksomheder, som ikke har formaet at falge den meget hurtige udvikling, særlig i den vestlige verden, af forbrugerkra\' og investorkra\'. l\kn den gor sig ikke mindst gældende for en virksomheds omdømme i relation til muligheden for at tiltrække nye J-:\'alificerede medarbejdere. Det er som sad an abenbart, at \'irksomheder, som ikke abner øjnene for et bredere samfundsansvar, risikerer at ga under alene af denne årsag, eller, udtrykt med et nyere begreb. mister sin "license to operate", En virksomhed kan uch'ise samfundsansvar pa en lang række omrader. Sadanne initiativer er rigeligt beskrevet sa\'d i litteraturen som i virksomheders egen rapportering, Den danske regerings indsats pa omradet virksomheders sociale ansvar. har primært centreret sig omkring etableringen af det rummelige arbejdsmarked i et samarbejde mellem stat/kommune og den private sektor. Denne udmærkede indsats falder for den del, der vedrorer en aktiv indsats for ligestilling pa arbejdsmarkedet af klassisk diskriminerede grupper, nydanskere og handicappede, godt i trad med den internationale agenda, lnitiatiwrm: omkring samarbejde myndigheder og virksomheder imellem \il være af specifik værdi i dansk og maske europæisk kontekst, idet de forudsætter strukturer, som ikke er kendte i andre verdensdele. Pa længere sigt vil erfaringerne imidlertid ogsa kunne am'endes i videre omfang. Inrcrnarionalt perspektiv Det er vigtigt, at omradet for virksomheders samfundsansvar ses i internationalt perspektiv. Dels har den globale politiske udvikling gennem de seneste ti ar gjort, at stort set hele verden i dag har indrettet sig pa eller arbejder på at opnå en markedsbaseret økonomi, Dels har den teknologiske udvikling medført en radikal ændring af kommunikationsmønstre og -muligheder. For erhvervslin:t har dette medført en drastisk stigning i form af virksomhedsopkøb, fusioner øg anden ekspansion pa nye markeder samt en nødvendig internationalisering. For offentligheden har det dels betydet et f()kusskift væk fra den kolde krigs spænding, dels at alle informationer i dag er ()jeblikkeligt tilgængelige. Denne "Global Fishbowl" betyder at \'irksomheder i dag ikke kan "gemme" forseelser ude omkring i verden, og at de dermed konstant bliver stillet til ansvar for deres adfærd, Når virksomheder i medierne udsættes f(x kritik af deres "etiske" adfærd, kan kritikken som regel relateres til en krænkelse af en af menneskerettighederne. Kritikken rammer sjældent forhold, der er foretaget i Danmark, men derimod typisk i udviklingslande, og kritikken relaterer sig ofte til forhold hos samarbejdspartnere, Det er helt i overensstemmelse med tendensen for virksomheder at \'urdere omradet i relation til hele produktets livscyklus. Virksomhedens interessenter reagerer lige stærkt, om virksomheden i et udviklingsland har forsøgt at hindre dannelsen af fagforeninger og korporlib't afstraffet initiati\ lagerne (dobbelt menneskeretskrænkelse), som nar tøjet, møblerne, legetøjet, eller tæpperne er fremstillet af børnearbejdere hos leverandøren. Eller om produktet har medført alvorlige sundhedsrisici ved sin anvendelse hos slutbrugeren. Skal der rapporteres eller måles pa adfærd, er det således nødvendigt at tage et internationalt perspektiv. De basale menneskeretsstandarder, ma anvendes som det globale værdisæt. Det er ikke holdbart for virksomhederne, at anvende dobbeltstandarder for så vidt angår adfærd i relation udenlandske operationer. j\1cnncskeretsstandard em e Jvlange af de \"ærdinormer, der bliver udtrykt gennem diverse initiativer, større virksomheders Codes of Conduet eller politikker er ofte udtryk for enten en vestlig moralopfattelse eller knyttet til de lokale forhold. Menneskeretsstandarderne, som vi kender dem fra Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948 og de to bindende LOV&RET, 08 DECEMBER 2000
konnntiont:r, den Internarilmale Konvention om Borgt:rlige og Politiskt: Rettighedt:r (IKBPR) og den Internationale Konvention om Okonomiskt:. Sociale og Kulturelle Rwigheder (IKOSKR begge 1966), e:rsa\'el i P\ regi. som blandt ledende tt:oretikt:re:, acce:ptaet som univt:rselle. Ved at am"cnde: menne:skerettighederne som basis for t:t sæt af minimumsstandarder for \'irksomheders samfundsansvar kan problematikken om forskellige kulturopfattelser begrænses til at \'edrore implementeringen. Der fort:gar verden lwer et stort formidlingsarbejde i at synliggøre menneskert:ttighede:rnt:s relevans forerh\'ervslivct. Der ligge:r en stor opgan: i at præcisere, hvordan menne:skt:rettighede:rne kan bruges af erhvervsli \'et, idet disse primært retter sig imod state:r. En rækkt: rettigheder e:r særlig rele:\'ante for t:rh\'en'slivet, ht:runder de grundlæggende arbejdstagerrettighedt:r, (bl.a. forbud mod diskrimination. forbud mod tvangsarbejde og bornearbejde. organisarionstrihe:d og retten til kollektive forhandlinge:r, ætten til ligt: løn for ligt: arbejde), men ogsa eksempeh'is retten til privatlivets fred, retten til sundhe:d. og forbuddet mod ned\'ærdigende: bt:handling. Mt:nneskerettighede:rne l:!" qua dert:s mangearige ud\'ikling velbeskreme. Det er pa basis af standarderne, og de mange års ud\'ikling af omradet, muligt at opstille indikatorer pa måling af deres opfyldelse. l\tt:nneskerettighedsstandarderne: kan herved blive operationelle for \'irksomhe:derne. De fleste \'irksomheders initiativer til daro har fokuseret pa de basale arbejdstagerrettigheder. Oprindeligt: folks re:ttigheder er, primært pa grund des kommet pa agendaen for de fle: ste initiati\'ers vedkommende. En sadan af Shells snæver problemer fokus \'ili imidlertid Nigeria, ligele ikke sikre en bæredygtig udvikling i sig seh. Særligt sikring af sa\'e! arbejdstageres som kunders ret til pri\'atlivets fred er og vil i stige:nde grad blive e:t væsentligt omrade, set i lyset af den teknologiske og bioteknologiske udvikling. Hvordan registrerer \'irksomht:den medarbejdt:re:s færden, ogsa pa nettt:t? Hn)rdan brugt:r vi DA-profiler? Hvordan opbe:\'arer og bruger vi kundt:oplysninger, og h\'ilke? O\Tige ansvarlige tiltag Op'ldelse af de basale menneskeretsstandarder udgør således basis for en virksomhedspolitik om social ans\'arlighed, men der findes naturlig\;s andre: \'irksomhedstiltag, der ogsa anses for at være samfundsansvarlige. En alkoholpolitik. et samarbejde med arbejdsformidlingen, en indsats for at tiltrække og fastholdt: medarbejdert:, udvidede pensionsordningt:r, medarbejderaktier og specialuddannelse r er blot fa eksempler pa tiltag af denne karakter. Dt: t:!"ikke hlot pakrævct for al o\'erholde de basale mt:nneskeretsstandarder, men er ogsa udtryk fix \'irksomht:dens sociale ans\ ar. Det er karakteristisk for dt:nne type tiltag, at de knytter sig til en gi\'en geografisk og kulturmæssig placering. Del er \'idere kendt:tegnende, at \ irksomheder. der stiller krav om samfundsansvar i relation til samhandclsparmere, ikke vil stille kra\' pa disse omrader. Ikke desto mindre er tiltagen t: ydersl positive og virksomheder rapporterer - og bor rapportere - herom. I relation til det globale markt:d og den rige variation af kulturer, kan tiltagent: imidlertid ikke akne fremsta som irrelevante. idet andre prioriteter præger dagsordenen, men i mange tilfælde uopfyldelige, fordi de forudsættt:!" e:n given samfundsstruktur. \'i haber, at nærvæn:nde kan bidragt: til at skabe en fælles forstadsesramme for udviklingen af omradet. Vi ser mt:get gerne, ar danske initiativer ogsa tager de internationale briller pa, så ud\;klingen af omradet kan ske hurtigere og med en hoj kvalitet. \'irksomheders samfundsansvar bliver et konkurn:nceparameter for fremtidens erhven' og dansk t:rh\'ervsli\' ligger godt - vi ved dt:t bare ikke. Corporate Ethics (\;rksomhedsetik) am'endes af en lang række aktorer som samlebegreb for virksomheders adfærd. Corporate Governance er udtryk for en virksomheds st!ting af processen mod bæredygtig udvikling. Intellectual Capital (videnkapital) har igennem en årrække været på agendaen i relation til rapportering i form af v;denregnskaber. Social Cohesion (social samhorighed) er et begreb, der for virksomheder beskriver processen, hvorved virksomheden samarbejder med myndighederne, typisk de sociale myndigheder, med henblik pa at løse problemer i relation til svage grupper pa eller uden for arbejdsmarkedet. Stakeholder relations (interessent relationer) er virksomhedens relation til sine interessenter og udgør saledes metoden, h\'orved \rksomheden fastlægger indholdet af sine strategier mod bæredygtig udvikling og holder sig orienteret om nye tendenser. Code of Conduet udgør et sæt af principper og standarder, som virksomheden ønsker skal guide dens adfærd i relation til særligt miljø- og samfundsansvar. 25 DECEMBER 2000 LOV&RET 08