Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden



Relaterede dokumenter
Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Grønne rekreative områder i Danmark

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

GRØNNE TAGE OG REGNVAND INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sådan virker et grønt tag 2

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Område 26 Undløse Nord

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Landskabskarakterområde 11. Borre Sømose

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Badevandsprofil Klinten

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Transkript:

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1

Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse af pilotområderne... 3 2. Lammefjorden - geografisk placering.... 4 2.1. Arealanvendelse. 5 2.2. Jordbundsforhold 8 2.3. Terræn.. 10 2.4. Hydrologi. 12 3. Referencer.... 13 2

1. Generel beskrivelse af pilotområderne til oversigtskort Det er vigtigt for alliancen at udvikle og teste løsninger i tæt samspil med en bred vifte af aktører fra forskellige dele af landet. Et vigtigt fokusfelt er Limfjordsområdet. Her vil alliancen arbejde i blandt andet Skive og Jammerbugt kommuner. Desuden vil alliancen arbejde med aktører fra Varde, Horsens og Odsherred kommuner. Alliancen har foreløbigt oprettet 7 pilotområder, der skal fungere som test cases, hvor forskere og aktører kan mødes og diskutere implementeringen af forskellige tiltag. Forskningsresultater og erfaringer fra disse områder kan senere anvendes på andre lokaliteter med lignende karakteristika. Det er derfor vigtigt at pilotområderne repræsenterer Danmarks forskellighed både i forhold til geografisk placering, arealanvendelse, geologi osv. Områdernes afgrænsning er basseret på vandoplandet og relaterer derved til en given fjord eller et vandløbssystem. Aktører fra andre dele af landet bliver løbende inddraget, så de forskellige forskningsområder kan udfoldes på optimal vis. Kort: Oversigtskort af pilotområderne. 3

2. Lammefjorden - geografisk placering Lammefjorden blev i begyndelsen af 1900 tallet inddæmmet og tørlagt, hvilket har resulteret i et frugtbart område på nordvest Sjælland i Odsherred Kommune. Pilotområdet repræsenterer et lavtliggende areal på 2897 ha. Det jævne terræn med pumpet afdræning og den relativt høje lerprocent i jorden er favorabel for intensivt landbrug, som også udgør størstedelen af arealet i området, hvorimod natur udenfor landbruget dækker et langt mindre areal. Kort: Geografisk placering af pilotområdet ved Lammefjorden. 4

2.1. Arealanvendelse Den primære arealanvendelse ved Lammefjorden er intensivt landbrug (74 %) efterfulgt af urbane områder (13,2 %) og naturarealer som skov, vand og åben natur (6 %) (kort og tabel). Området repræsenterer derved sammen med Hagens Møllebæk de pilotområder, der har den største andel landbrug (Hagens Møllebæk = 82,8 %) og mindste andel natur uden for landbruget (Hagens Møllebæk = 3,2 %) (figur). Arealanvendelsen er illustreret på kortet og i den tilhørende tabel for Lammefjorden nedenfor. Endvidere er arealanvendelsen for de 7 pilotområder illustreret samlet i figuren. Kort: Arealanvendelsen i pilotområdet Lammefjord i 10 10 meter opløsning. 5

Tabel: Arealanvendelsen i Lammefjorden vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent (%). Arealanvendelse Areal (ha) Andel af totale areal (%) Andel af totale areal (%) Landbrug Intensiv 2144 74,0 Ekstensiv 82 2,8 Udefineret 74 2,6 Urbane områder Bebyggelse 230 8,0 Vej 144 5,0 Rekreativ etc. 8 0,3 Skov Løvfældende 12 0,4 Nål 46 1,6 Udefineret 52 1,8 Vand Sø 3 0,1 Å 30 1,1 Vådområde 0 0,0 Mose 0 0,0 Åben natur uden for landbruget Våd eng 0 0,0 Kyst eng 0 0,0 Hede 0 0,0 Overdrev 3 0,1 Sandklit 0 0,0 Kyst strand 0 0,0 Anden anvendelse Ressource ekstrahering 0 0,0 Klippe 0 0,0 Anden udnyttelse 67 2,3 79,4 13,2 Total 2897 100 100 3,8 2,1 0,1 2,3 6

Andel af areal i % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Arealanvendelse Åben natur uden for landbruget Vand Skov Urbane områder Landbrug Figur: Arealanvendelsen i de 7 pilotområder beskrevet som andel areal af det totale areal i procent. Pilotområderne er listet efter % landbrug. 7

2.2. Jordbundsforhold Overordnet findes de mest sandede jorde i Danmark mod vest, og de mere lerede jorde mod øst (kort 1). Lammefjorden ligger placeret i det østlige Danmark, og er også domineret af de lerede og meget fertile jorde (58 %) (kort 2 og tabel 1). Jordbundstyperne for pilotområdet er illustreret på kort 2 og i den tilhørende tabel nedenfor. Kort 1: Jordbundstyper i Danmark. 8

Kort 2: Fordelingen af jorbundstyper i pilotområdet Lammefjord i 30,4 30,4 meter opløsning. Tabel 1: Jordbundstypernes fordeling i Lammefjorden vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent (%). Jordbundstype Areal (ha) Andel af totale areal (%) Grovsandet jord 157 5,4 Finsandet jord 517 17,8 Grov lerblandet sandjord 3 0,1 Fin lerblandet sandjord 491 16,9 Grov sandblandet lerjord 0 0,0 Fin sandblandet lerjord 480 16,6 Lerjord 1194 41,2 Svær lerjord 0 0,0 Meget svær lerjord 0 0,0 Siltjord 0 0,0 Humus 55 1,9 Total 2897 100 9

2.3. Terræn Med en højde varierende fra -7 til 10 meter over havets overflade (kort 1), og en terræn-hældning fra 0-5 grader (kort 2) er Lammefjorden et af de mest lavtliggende og flade områder i Danmark. Dette gør området velegnet til landbrug. Kort 1: Højde i Danmark (a) og ved pilotområdet Lammefjord (b) i 48 48 meter opløsning. 10

Kort 2: Hældning af terrænet i Danmark (a) og ved pilotområdet Lammefjord (b) i 48 48 meter opløsning. 11

2.4. Hydrologi Vådhed er her illustreret med det topografiske vådheds-index. Vådhedsindekset beregner hvor meget vand et punkt i terrænet potentielt har mulighed for at modtage (oplandets størrelse) og sætter det i forhold til punktets evne til at tømme sig selv (terræn-hældningen). Derved får man kort sagt et indeks, der udtrykker punktets evne til at akkumulere vand. Dette baserer sig alene på punktets placering i terrænet og terrænets form, men inddrager ikke andre faktorer såsom jordbundens beskaffenhed, faktisk nedbør etc. Pilotområdet er afgrænset af Lammefjordens delta og er et relativt fugtigt område. Kort: Topografisk vådheds-index i Danmark (a) og ved pilotområdet Lammefjord (b) i 48 48 meter opløsning. 12

3. Referencer Adhikari, K., Kheir, R. B., Greve, M. B., Bøcher, P.K., Malone, B. P., Minasny, B., McBratney, A. B., Greve, M. H. 2013. High-resolution 3-D mapping of soil texture in Denmark. Soil Science Society of Amarica Journal. 77(3): 860-876. Beven, K. J., Calver, A., and Morris, E. M. 1979. A physically-based, variable contributing area model of basin hydrology. Hydrological Sciences Bulletin 24: 43 69. Levin, G., Jepsen, M.R. & Blemmer, M. 2012. Basemap, Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 47 pp. Technical Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 11 http://www.dmu.dk/pub/tr11.pdf Shan, J. and Toth C. K, 2009. Topographic laser ranging and scanning. USA. Wilson, J. P. and Gallant, J. C. (Eds.). 2000. Terrain Analysis, Principles and Applications. John Wiley & Sons, Inc. New York. 13