Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017
Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning 3 2 Inspektion d. 19.04.2017 3 3 Ledningsforhold i vejen 5 4 Analyse af forholdene 7 4.1 Årsagen til ansamling af genstande og lugtgener 7 5 Afværgeforanstaltninger 7 5.1 Overordnet strategi 7 5.2 Ideer til forbedring 7 5.3 Vandskiftet 7 5.4 Iltning 8 5.5 Algevæksten 8 5.6 Flydende genstande 9 6 Økonomiske overslag 9 7 Konklusion 9 2
1 Indledning Grundejerforeningen ved Peter Franklen har anmodet NIRAS om at undersøge mulighederne for at reducere eller helt slippe af med lugtgener og ansamling af flydende genstande i kanalerne langs ( Figur 1-1). Kanalerne blev inspiceret d. 19 april 2017 af Jan Dietrich, NIRAS sammen med Peter Franklen, og det blev aftalt, at NIRAS udarbejder et idéoplæg indenfor en økonomisk ramme af 15,000 kr. ex moms med meget overslagsmæssige anlægsbudgetter. Figur 1-1 Placeringen af kanalerne Dette notat indeholder ideer til afhjælpning af lugt- og æstetiske gener med tilhørende grove anlægsoverslag. 2 Inspektion d. 19.04.2017 Under inspektionen blev der konstateret ansamlinger af diverse flydende genstande i overfladen for enden af kanalerne (Figur 2-1). Mest materiale var samlet i den vestvendte kanal. 3
Østvendte kanal med algerester og Vestvendte kanal med ophobning mindre flydende genstande i overfladen af materiale i overfladen Vestvendte kanal med tegn på svovludskilning på bunden (hvide område), hvilket tyder på, at der har været perioder med iltsvind. Figur 2-1Billeder fra kanalerne De sidste ca. 30-50 m af kanalen viser i begge kanaler tydelige tegn på en tiltagende begroning med et årige alger hen mod enden af kanalen. Dette er især gældende for den vestvendte kanal, som også har mere materiale i overfladen (Figur 2-1). 4
På bunden af den vestvendte kanal var der hvide områder, som er tegn på at der har været iltsvind under nedbrydning af de organiske vækster, hvilket indikerer et meget dårligt vandskifte nær kanalenderne. Ca. 50 til 100 m væk var begroningen reduceret væsentlig og flerårige planter ses på sandbund, hvilket tyder på godt vandskifte. 3 Ledningsforhold i vejen En søgning efter ledningsforholdene i Sluseholmen på den aktuelle sted viser at der er mange rør og ledninger i vejen i forskellig dybde. Fjernvarme, som typisk 80 cm under terræn. Figur 3-1Fjernvarme og fjernkøling Bygas, som typisk ligger 80 cm under terræn Figur 3-2 Bygas 5
Elkabler,som typisk ligger 45-80 cm undre terræn. Figur 3-3 Elkabler Spildevand, som typisk ligger 1,2 m under overfladen. Figur 3-4 Spildevand En evt. Rørføring skal derfor være placeret ca. 2 m under vejniveau. 6
4 Analyse af forholdene 4.1 Årsagen til ansamling af genstande og lugtgener På hver side af Sluseholmen ender kanalerne blindt. Det skaber ansamling af diverse materiale i overfladen og opblomstringen af et-årige alger, som iagttaget under inspektionen og beskrevet i kapitel 2. Når vinden er i vest vil flydende og døde alger og andre genstande blive ført ind i den vestvendte kanal og blive fanget i bunden, hvorfra det vanskeligt kan komme ud igen. Det samme er gældende for den østvendte kanal når vinden er i øst. I bunden af kanalerne sker der hver sommer en opblomstring af alger, som sammen med det af strømmen tilførte materiale efterfølgende skal nedbrydes. Det kræver ilt som tages fra vandet. Pga. af de meget strømstille kanaler så vil ilten hurtigt blive opbrugt og nedbrydningen af det organiske materiale fortsætter derefter under iltfrie forhold. Dette giver anledning til dannelsen af svovl brinte, som forlader vandet som en ildelugtende luftart. Forholdene er generelt dårligst for enden af den vestvendte kanal, hvilket skyldes to faktorer: Den dominerende vestenvind fører mere materiale ind i bunden af denne kanal. Vandskiftet er generelt dårligere i den vestvendte kanal pga. længere afstand fra kanalenden til havnens friske vand sammenlignet med den østvendte kanal. 5 Afværgeforanstaltninger I dette afsnit peges på nogle ideer til at afværge/forbedre forholdene i kanalerne. 5.1 Overordnet strategi Følgende overordnet strategi kan overvejes: At forbedre vandskiftet så der tilføres ilt til nedbrydningen af organisk stof i kanalerne. Bunden skal renses for alle næringssaltene. Iltforholdene forbedres med direkte tilførsel af ilt De flydende genstande i overfladen fjernes. 5.2 Ideer til forbedring Følgende ideer kan overvejes: 5.3 Vandskiftet Ved at forbedre vandskiftet i enderne føres der iltholdigt vand til enden af kanalen og nedbrydningen kan derfor foregå i iltholdigt vand uden dannelsen af svovlbrinte. 7
Der vil altid være en lille forskel på vandstanden i enderne af de to kanaler. Det betyder, at hvis kanalenderne på en eller anden måde kan forbindes med rør, så vil der gennem disse rør automatisk løbe vand mod øst, når vinden er i vest og mod vest, når vinden er i øst. Desuden vil de stadige vandstandsforhold i havnen skabe cirkulationsstrømme gennem kanalerne. Hvis rør dimensionerne er tilstrækkelige store kan denne vandstrøm sikre tilførsel af frisk vand og dermed reducere risikoen for iltsvind og deraf skabte lugtgenerne. Strømningen gennem rørene vil desuden sørge for at føre organisk materiale videre således, at dette aflejres for enderne af kanalen. Umiddelbart skønnes at 2-4 rør med en diameter på d=0,3-0,6 m er tilstrækkeligt til at sikre rimelig vandkvalitet. Det anbefales at udføre modelberegninger til dimensioneringen af rørene. Pga. de mange installationer i vejen skal rørene antageligt placeres under alle ledningerne, dvs. ca. 2 m under vejniveau (kapitel 3). En alternativ løsning kunne være flere små rør med d= 0,2-0,3 m. Det kan desuden overvejes, at et eller flere rør bliver suppleret med en pumpe som kan aktiveres i perioder med risiko for iltsvind. Denne pumpe skal kunne pumpe i begge retninger, alt efter hvilken vej vandet strømmer den pågældende dag. 5.4 Iltning Alternativt og/eller som supplement kan det overvejes at tilføre ilten ved at pumpe luft ind i bunden ved enderne. Dette skulle udføres i perioder med risiko for iltsvind. Der kan også ske en iltning ved at udføre et springvand, som kunne indgå i en udsmykning af området. 5.5 Algevæksten Algevæksten lever i et lukket system nær enderne i dag med tilførsel af næringssalte fra vandet, men især fra bunden, som frigiver saltene, når det bliver varmt og i tilfælde af iltsving. Algerne vokser op om foråret og sommeren og dør om efteråret, hvorefter de nedbrydes og en stor del af næringssalte miniraliseres i havbunden parat som gødning til næste sæson cyklus. For at bryde denne cyklus foreslås det at skrabe et lag ca. 0,2-0,5 m af den næringsholdige bund og få det deponeret i en afstand af ca. 20-30 fra enderne. I alt afgraves ca. 250 m 3 kanalbund, som erstattes af rent marint sand. Det forslås at dette gennemføres under alle omstændigheder. 8
5.6 Flydende genstande De flydende genstande i overfladen er først og fremmest et æstetisk problem. Da genstanden flyder i overfladen kan dette problem ikke løses med rørene. Det kræver en åbning med en fri overflade. Det blive meget dyrt og teknisk udfordrende at lave en egentlig broløsning. Derfor foreslås det at dette problem afhjælpes med jævnlig oprensning af overfladen således som det bliver gjort i dag. 6 Økonomiske overslag Der er udarbejdet nogle meget grove økonomiske overslag: Rør 2-3 rør med d=40 cm under vejen: 1-2 mio. kr. Springvand/iltning (gæt) 0,5-2 mio. kr. Oprensning af bund 0,5-0,8 mio. kr. Alle tal er eksklusive moms. Der vil være driftsomkostninger forbundet med springvand og iltning. Disse omkostninger er ikke vurderet på nuværende tidspunkt 7 Konklusion En kombineret løsning med rør under vejen, springvand i den vestvendte kanal og oprensning af havbund kunne være en attraktiv bæredygtigt teknisk-økonomisk og miljømæssig løsning. Den skal så suppleres med det nuværende program med opsamling af flydende genstande. En sådan miljø-rigtig løsning, som vil forskønne området og sikre et rimeligt vandmiljø og øge de rekreative værdier, kunne måske få støtte fra fonde. Den kan måske ligeledes kombineres med andre gode initiativer i området til at reducere belastningen af miljøet. 9