Social-, Børne- og Integrationsministeriet

1 of 35 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Generelle oplysninger. Syddjurs kommune ønsker på baggrund af opnåede erfaringer i overvejende omfang at fortsætte de indsatser, der er iværksat i 2014. Disse indsatser vil derfor blive genfremsat i denne ansøgning. Der bliver dog plads til enkelte nye initiativer herunder: Bedre patientsikkerhed i kommunen fokus på ældres medicin og forebyggelse af fejlmedicinering og utilsigtede hændelser. Inkontinensindsats målrettet ældre. Kommune Angive kommunens navn Syddjurs Kommune. Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på den tilskudsansvarlige Ingelise Juhl, Sundheds og omsorgschef. Tilskudsansvarliges e-mail adresse iju@syddjurs.dk Ansøgt beløb af reservationen Angiv det samlede beløb, der ansøges om. Brug ikke komma eller punktum i feltet. 8810000 1

2 of 35 Angiv kort resumé af de samlede indsatser Indhold 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats... 3 1. Styrket rehabilitering og genoptræning på midlertidige døgnpladser på Rehabiliteringsafdeling.... 3 2. Kvalitet i hverdagsrehabilitering i plejeboliger... 6 3. Kvalitetsløft rehabilitering i hjemmeplejen... 9 4. Inkontinensindsats målrettet ældre...11 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje...13 1. Tidlig opsporing og tidlig indsats...13 2. Indsats for ældre med begyndende funktionstab - forebyggende medarbejdere....15 3. Bedre patientsikkerhed i kommunen fokus på ældres medicin....17 4. Fleksibel rengøringshjælp...19 5. Heldagstilbud til borgere med demens...20 6. Fleksible tilbud om aflastning i weekender....22 7. Kursusforløb for borgere med demens og deres pårørende...23 8. Kompetenceudvikling indenfor demensområdet...25 3. Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem...26 1. Flere sociale aktiviteter....27 2. Styrket sundhedsfaglig indsats for beboere i plejeboliger....28 3. Ernæringsindsats og forebyggelse af madspild....30 4. Andre initiativer, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen...32 1. Indsats for ensomme og socialt udsatte dagcenter....32 2. Frivillighed, social inklusion og livskvalitet....34 2

3 of 35 Ansøgte midler til løft af ældreområdet Hvilke indsatser ansøges der om midler til (jf. vejledningen) 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Vælg en eller flere fra listen. x Styrke rehabiliteringsindsatsen Styrke genoptræningsindsatsen x Kompetenceudvikling af medarbejdere Andet Der søges om 4 indsatser inden for Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats : 1. Styrket rehabilitering og genoptræning på midlertidige døgnpladser på Rehabiliteringsafdeling. 2. Kvalitet i hverdagsrehabilitering i plejeboliger. 3. Kvalitetsløft rehabilitering i hjemmeplejen. 4. Inkontinensindsats målrettet ældre. 1. Styrket rehabilitering og genoptræning på midlertidige døgnpladser på Rehabiliteringsafdeling. Ansøgning 2015 videreførelse fra 2014: Udvidelse af personaleressourcer med sygeplejersker og terapeuter fastholdes m.h.p. samme formål jfr. nedenstående beskrivelse. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund: Syddjurs Kommune har en rehabiliteringsafdeling med 24 midlertidige døgnpladser, heraf 2 akutpladser. Afdelingen skal varetage en opgaveløsning indenfor kerneopgaverne i det nære sundhedsvæsen. Der tilbydes den ældre borger intensiv rehabilitering, genoptræning, og sygepleje efter udskrivelse fra hospital eller som alternativ til indlæggelse eller genindlæggelse på sygehus. Udviklingen på sygehusene med accelererede patientforløb betyder, at den ældre borger udskrives tidligere med komplekse problemstillinger til Rehabiliteringsafdelingen. Dette kræver en tidligere iværksat og mere specialiseret og intensiv rehabilitering, genoptræning og sygepleje af den ældre borger. Mellem 45-50% af henviste borgere til indlæggelse på afdelingen sker via hospitalet. Den ældre borger og de pårørende skal opleve, at deres møde med det nære sundheds- 3

4 of 35 væsen er smidigt og hensigtsmæssigt, så overgangene mellem sygehus, Rehabiliteringsafdelingen og eget hjem fungerer og opleves som koordinerede og sammenhængende. Dette skal ske ved et styrket tværfagligt samarbejde mellem sygehus, egen læge, Rehabiliteringsafdelingen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og andre relevante samarbejdspartnere både internt og eksternt. De ergo- og fysioterapeutiske og sygeplejemæssige ydelser på Rehabiliteringsafdelingen er af stor betydning for indsatsen i de komplekse rehabiliteringsforløb, da disse ydelser er med til at fremme den ældre borgers aktive deltagelse i de hverdagsaktiviteter, som er meningsfulde for borgeren. Ergoterapeuter og fysioterapeuter genoptræner i samarbejde med sygeplejen den ældre borger ud fra borgerens egne mål og behov og med en bred forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske, kognitive og sociale dimension indgår i træningen. I dag er der terapeuter til stede i dagtimerne på hverdage. Vi ønsker at intensivere det rehabiliterende fokus i afdelingen, og i den sammenhæng er det vigtigt, at der ved en bedre terapeutdækning kan tilbydes genoptræning på døgnpladserne gennem hele døgnet og alle ugens dage. På den måde får den ældre borger den største effekt og kvalitet af forløbet i afdelingen. Derudover kan en intensiveret sygeplejeindsats med fordel understøtte den terapeutiske indsats. Formål: Overordnet formål: Styrke den rehabiliterende indsats, så borgeren kan genvinde mest mulig funktionsevne og mestre hverdagen både fysisk, psykisk og socialt. Sikre, at borgeren igen kan komme til at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt i egen bolig, ved at indsatsen for borgeren intensiveres på Rehabiliteringsafdelingen. Delmål: Udvide tilbuddet om rehabilitering via terapeuter og sygeplejersker til hele døgnet og alle ugens dage. Styrke kvaliteten og effekten af den rehabiliterende indsats for borgeren. Styrke et sammenhængende og koordineret forløb på tværs for borgeren. Sikre en smidig, sammenhængende og koordineret overgang mellem sygehus, rehabiliteringsafdeling og borgerens eget hjem. Dette skal ske ved et styrket tværfagligt samarbejde mellem sygehus, egen læge, Rehabiliteringsafdelingen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og andre relevante samarbejdspartnere både internt og eksternt. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Ansættelse af 2 fysio-/ergoterapueter Ansættelse af 2 sygeplejersker. Koordinering af sammenhæng og overgange i borgerforløb mellem sektorer og afdelinger 4

5 of 35 De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter: Med et øget rehabiliterende fokus i afdelingen skal der hele døgnet indgå målrettet sygepleje og genoptræning i alle de hverdagsaktiviteter, som er betydningsfulde for, at de ældre borgere kan komme til at leve det liv, de ønsker derhjemme. Hvis ikke det er muligt at genvinde den tidligere funktionsevne, kan sygeplejen og genoptræningsindsatsen rettes mod at opøve alternative strategier og løsninger for at opnå en tilfredsstillende hverdag med større selvhjulpenhed og kontrol over egen omverden. Her kan der tænkes på nye løsninger via velfærdsteknologi, hjælpemidler, boligændringer m.v. 1.Sammenhængende forløb for borgere med komplekse behov. For effektivt at kunne udnytte de fælles ressourcer i det nære sundhedsvæsen er det vigtigt at styrke det tætte tværfaglige samarbejde mellem Rehabiliteringsafdelingen, visitator, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og egen læge. Derved skabes der sammenhængende og koordinerede forløb for den ældre borger i forhold til de komplekse rehabiliteringsforløb, hvor der er et stort plejebehov og en omfattende terapeutindsats. For at fremme og sikre det sammenhængende og koordinerede forløb vil afdelingen som nye indsatser: Tage på hjemmebesøg hos den ældre borger allerede tidligt i forløbet i de komplekse rehabiliteringsforløb, for at kunne målrette indsatsen i afdelingen efter de hjemlige forhold og rammer. Etablere en tværfaglig følge hjem-ordning, som vil give den ældre borger tryghed og en god opstart derhjemme, og derved vil det være lettere for borgerne at fastholde de genoptrænede daglige aktiviteter efter udskrivelsen fra afdelingen. Dette vil også bidrage til at forebygge og reducere indlæggelser og genindlæggelser på sygehuset. I følge hjem-ordningen vil der også indgå en sikring af overføringsværdien af indsatsen i afdelingen i forhold til hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, idet vi vil møde dem ude hos den ældre borger, hvor vi dels kan give råd og vejledning i de komplekse forløb, og dels være med i en naturlig vidensdeling mellem tætte tværfaglige samarbejdspartnere, hvilket vil fremme vidensniveauet i hele organisationen. 2. Bedre genoptræning i døgnafdeling dag, aften og weekender. De ergo- og fysioterapeutiske ydelser er af stor betydning for indsatsen i de komplekse rehabiliteringsforløb, da disse ydelser er med til at fremme den ældre borgers aktive deltagelse i de hverdagsaktiviteter, som er meningsfulde for borgeren. Terapeuterne genoptræner den ældre borger ud fra borgerens egne mål og behov og med en bred forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske, kognitive og sociale dimension indgår i træningen. 5

6 of 35 Nye indsatser: I dag er der terapeuter til stede i dagtimerne på hverdage, men med det rehabiliterende fokus i afdelingen er det vigtigt, at der kan tilbydes terapeutdækning i rehabiliteringsindsatsen på døgnpladserne gennem hele døgnet alle ugens dage for derved at give den ældre borger den største effekt og kvalitet af forløbet. Der ville blive større mulighed for at have fokus på at opøve alternative strategier og nye løsninger sammen med den ældre borger for dermed at opnå en tilfredsstillende hverdag med større selvhjulpenhed og kontrol over egen omverden. Her tænkes på nye løsninger via velfærdsteknologi, hjælpemidler, boligændringer. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde: Intensiveret tværfaglig, sammenhængende og koordineret indsats. Ekstra træning for borgeren. Ekstra sygepleje for borgeren. Hjemmebesøg og følge hjem-ordning er nyt. Øget vidensdeling på tværs i forbindelse med en koordineret indsats. Større fokus på den enkelte borgers behov i forhold til at opøve alternative strategier og løsninger med henblik på selvhjulpenhed. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Ældre borgere med komplekse problemstillinger og stort plejebehov, som har behov for en målrettet tværfaglig rehabiliteringsindsats på en midlertidig døgnplads. Det drejer sig om: Den ældre borger med en eller flere komplekse kroniske sygdomme, og som har ringe omsorgsevne bl.a., borgere med KOL, diabetes, hjertesygdomme og multidiagnoser. Den demente borger og borgere med erhvervet hjerneskade, samt borgere med misbrugsproblematikker og/eller manglende socialt netværk Den ældre borger, som uventet har fået akutbehov for døgndækkende observationer, pleje og genoptræning. Den ældre borger, som i en periode har et særligt behov for omsorg/pleje og genoptræning på en aflastningsplads 2. Kvalitet i hverdagsrehabilitering i plejeboliger. Ansøgning 2015 videreførelse fra 2014: Udvidelse af personaleressourcer med 1 terapeutstilling fastholdes m.h.p. samme formål jf. nedenstående beskrivelse Formålet med indsatsen 6

7 of 35 Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund: Syddjurs kommune har siden 2010 arbejdet med hverdagsrehabilitering i kommunens plejeboliger. Initiativet blev igangsat efter at kommunen havde deltaget i KL projekt Sådan virker træning i plejeboliger. Tilsynsrapporter synliggjorde endvidere, at der var behov for et kvalitetsløft af den trænings og aktivitetsmæssige indsats for beboerne. Hensigten har været at få rehabilitering integreret i hverdagslivet som en naturlig del af omsorgen for de svageste ældre og derved øge beboernes mobilitet, funktionsevne og livskvalitet. Indsatsen har haft positiv effekt målt på tilsynsrapporternes vurdering af træningsindsatsen. Der spores tillige et fald fra 2012 til 2013 vedr. hospitalsindlæggelser med efterfølgende genoptræningsbehov. Til formålet er der tilknyttet 2 deltids terapeuter ud fra den antagelse, at plejepersonalets kompetencer til vedligeholdende eller trænende indsats kan løftes i et tæt samspil med terapeuter. Terapeuterne sikrer en løbende kompetenceudvikling af social og sundheds medarbejdere. Der er ligeledes i kommunen iværksat en indledende indsats vedr. faldforebyggelse i plejeboliger, som forventes at kunne nedbringe antallet af faldulykker og mindske udgiften til sygehusindlæggelser. Koncept og procedurer for faldforebyggelse er udarbejdet, men kun delvis implementeret i samtlige plejeboliger. De 2 terapeuter, nævnt ovenover, er tilknyttet de 8 plejecenteradresser, hvor antallet af plejeboliger i 2013 er udvidet med 39 nye boliger. Denne forøgelse af plejeboligernes antal har sat de indarbejdede metoder under stort pres både med hensyn til den systematiske screening via Barthel 100 og via den målrettede indsats med vedligeholdende træning, samt anden opfølgning på handleplanerne omkring den enkelte beboer. Kort sagt vores muligheder for at tage udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og muligheder for at vedligeholde og evt. genoptræne færdigheder og dermed øge livskvaliteten er blevet reduceret. Formål: Flere beboere får større udbytte af hverdagsrehabiliteringen, øget mobilitet, funktionsevne og livskvalitet. Fald og afledte komplikationer for den ældre beboer reduceres. Hospitalsindlæggelser reduceres. Dette sker på følgende måde: Kvaliteten og omfanget af hverdagsrehabiliteringen i plejeboliger forøges, så den kommer op på samme gamle niveau som før der blev udvidet med 39 nye boliger. Terapeuterne får mulighed for igen at revurdere potentiale for beboere, som scorer rød i Barthel 100, dvs. at terapeuterne kan indgå i planlægning af støtte og omsorg til de beboere, der skal have den kompenserende pleje. Halvårlige revurderinger genindføres, så beboeren sikres kontinuerlig opfølgning 7

8 of 35 på indsats. Alle beboere i plejeboligerne får samme tilbud og ydelse især forstået som samme tilgang til, at der medvirker terapeuter i de tværfaglige vurderinger og handleplaner. Terapeuterne har ressourcer til at deltage i alle faglige konferencer omkring beboerne, på de forskellige centre. Nedsættelse af antal adresser pr. terapeut. Give øget fleksibilitet, kontinuitet og bedret tilhørsforhold til de enkelte huse, beboere og personale. Hverdagsrehabiliteringen skal ikke gå ud af døren sammen med terapeuten. Terapeuterne har ressourcer til at øge fokus på hverdagsrehabilitering hele døgnet rundt. Terapeuten har mulighed for bedre at implementere hverdagsrehabilitering som en arbejdsmetode fremfor en ekstra opgave for plejepersonalet. Ressourcer til at implementere det udviklede koncept og procedurer for faldforebyggelse i fuldt omfang og i alle kommunens plejecentre. F.eks. er samspil med sygeplejersker omkring medicin vigtigt, idet ældres fald ofte skyldes medicin. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde: Der ansættes en ekstra fysio- eller ergoterapeut, så vi kan leve op til efterspørgslen og sikre den ønskede kvalitet for beboerne. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter: Udover de daglige aktiviteter, der finder sted i hverdagsrehabiliteringen i plejeboliger, vil en bevilling til en ekstra terapeut betyde: Samtale, undersøgelse og observation af beboerens træningspotentiale ved indflytning og igen halvårligt. Der vil være tale om en forøgelse af denne indsats. Flere ressourcer til at udarbejde træningsplaner, foretage vejledninger og oplæring af plejepersonalet. Indsatsen vil blive intensiveret og kvalificeret. Forbedret og øget tværfagligt samarbejde med plejen omkring at tilrettelægge døgnrytmen, så den enkelte beboer får hjælp og støtte til at vedligeholde og om muligt genvinde sine færdigheder. Vi skal understøtte beboerens selvstændighed og uafhængighed i større grad. Mulighed for tidsbegrænsede målrettede træningsforløb x 2 ugl. ved terapeut, jf. 86 stk. 1 og 2 og øget opmærksomhed på effektmåling (fysiske/kognitive tests). Mulighed for at skelne fagligt mellem fysioterapeutisk og ergoterapeutisk intervention og bedre mulighed for at supplere hinanden fagligt i tidsbegrænsede forløb. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. 8

9 of 35 Borgere i plejeboliger. 3. Kvalitetsløft rehabilitering i hjemmeplejen. Ansøgning 2015 videreførelse fra 2014: Udvidelse af personaleressourcer med 1 terapeutstilling fastholdes m.h.p. samme formål jf. nedenstående beskrivelse. Derudover forsættes i 2015 kompetenceudviklingsforløb for 7 visitatorer. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund: Syddjurs kommune har været undervejs med en rehabiliterende indsats i hjemmeplejeregi siden årsskiftet 1. jan 2011. Det første års indsats var projektbaseret, og fra 2012 blev den rehabiliterende indsats integreret i organisationen som en driftsopgave. Vi arbejder på at øge borgerinddragelsen, lave en mere målrettet og koordineret indsats. Vi arbejder på at sikre screening af træningspotentiale, ernæring, medicin, inkontinens, hjælpemidler m.m. Vi har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Alt dette kræver, at det tværfaglige samarbejde fungerer optimalt, samt at alle faggrupper har opdateret monofaglig viden samt viden om rehabilitering. Det er af stor betydning, at der er tilknyttet en terapeut i hvert af de fire hjemmeplejedistrikter, således at hjemmeplejen har terapeutfaglig sparing til rådighed. Der er desuden behov for løbende sidemandsoplæring i hjemmeplejen for at sikre det aktiverende sigte samt den rehabiliterende tilgang. Der er i 2013 gennemført et tværfagligt kompetenceudviklingsforløb i rehabilitering, herunder et særligt forløb for social og sundhedshjælpere i hjemmeplejen. Derudover har alle hjemmesygeplejersker gennemført diplommodul i rehabilitering. De trænende terapeuter er i forløb med gennemførelse af tilsvarende diplomuddannelse. Medarbejdere i visitationsafdelingen har deltaget i det tværfaglige forløb, men har brug for kompetenceudvikling på niveau med terapeuter og sygeplejersker. Hverdagsrehabilitering starter ved visitation til pleje og praktisk hjælp. Mange ældre kan ved hjælp af den rette indsats opnå eller opretholde et funktionsniveau, så deres afhængighed af andre i det daglige kan mindskes, og deres livskvalitet øges. Det kræver 9

10 of 35 særlig kompetence hos medarbejderen, der skal visitere til pleje og praktisk hjælp, at interviewe borgeren om behovet og at inddrage borgeren i at finde den rette løsning for vedkommende. Det er nødvendigt, at medarbejderen har kendskab til konkrete træningsmuligheder såvel som relevante hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger og kan vejlede borgeren om disse. Der sker aktuelt en større udvikling på området. Det er nødvendigt, at Syddjurs Kommune løfter serviceniveauet på visse hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger, som derved bliver til serviceydelser, der stilles til rådighed som supplement til hidtidige lovhjemlede bevilling efter ansøgning for at efterleve træning før hjælpemidler og hjælpemidler før praktisk hjælp og pleje. Formål: At gøre borgeren mere selvhjulpen og i længere tid ved at øge kvaliteten af den tværfaglige rehabiliteringsindsats i alle hjemmeplejedistrikter. At borgeren i forbindelse med visitation til pleje og praktisk hjælp inddrages og sikres kompetent vejledning og vurdering ud fra en rehabiliterende tankegang. Formålet nås ved: o Forøgelse af kompetenceniveauet hos visitationsmedarbejderne. Kommunens succes med rehabilitering starter i Visitationen allerede ved den første kontakt til borger. Forbedret screening af træningspotentiale, ernæring, medicin, inkontinens, hjælpemidler m.v. i visitationen. o Øget borgerinddragelse. En respektfuld sagsbehandling med den nødvendige inddragelse af den ældre og dennes pårørende. o Intensiveret dialog med leverandøren af hjælpemidler til hverdagsrehabilitering og indsats. o Lettilgængelig terapeutisk faglig bistand. o Opjustering af sidemandsoplæring i hjemmeplejen. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde: Der ansættes en ekstra terapeut. Medarbejdere i visitationen opkvalificeres. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Ansættelse af 1 ekstra terapeut til hverdagsrehabilitering i hjemmeplejeregi. Hermed vil der være den nødvendige terapeutfaglige ekspertise til rådighed i alle 4 distrikter. Det er af stor betydning, at der er tilknyttet en terapeut i hvert hjemmeplejeområde, således at hjemmeplejen har terapeutfaglig sparing til rådighed. Der er desuden behov for løbende sidemandsoplæring i hjemmeplejen for at sikre det aktiverende sigte samt den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen. Kompetenceudvikling af 14 medarbejdere i visitationen - 7 forløb i 2014 og 7 forløb i 2015 i særligt tilrettelagt diplomuddannelse i rehabilitering for visitatorer to moduler á 5 ECTS-point. 10

11 of 35 Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Målgruppen er borgere med funktionsfald f.eks. efter sygehusophold eller sygdom, der har træningspotentiale, hvilket eksempelvis er: Borgere med risiko for nedsat funktionsevne. Borgere, som første gang søger om hjemmehjælp Borgere, som søger om en større pakke af hjemmehjælp. 4. Inkontinensindsats målrettet ældre. Ansøgning 2015. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Der ansøges hermed om midler fra ældrepuljen til en tværfaglig og koordineret indsats med træningstilbud til borgere med Inkontinens. Syddjurs Kommune har på nuværende tidspunkt ikke et sådant tilbud. Indsatsen skal favne følgende: Individuel indsats til borgere med og uden genoptræningsplaner, Individuel indsats i form af hjemmetræning Optræning og vedligeholdelse af bækkenbund på hold Forebyggende træning på hold Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at forekomsten af borgere med inkontinens stiger med alderen og ifølge Danmarks Statistik vil det samlede antal af ældre borgere over 65 år stige markant de næste 10 år og dermed også antallet af borgere med inkontinens. Konkret for Syddjurs Kommune vil demografiudviklingen således over de næste 10 år betyde et stigende antal borgere med inkontinens problemer med øgede udgifter til hjælpemidler og faldende livskvalitet til følge. Erfaringer fra andre kommuner og undersøgelser viser, at inkontinens kan minimeres eller helt kureres hos op imod 70 % ved en målrettet træningsindsats. En arbejdsgruppe nedsat af Fagforum for Gynækologisk og Obstetrisk fysioterapi har i samarbejde med Danske Fysioterapeuter i 2013 tilpasset de hollandske kliniske retningslinjer for den fysioterapeutiske behandling af stress-urininkontinens. De kliniske retningsliner beskriver en kommunal genoptræningsindsats ved specialud- 11

12 of 35 dannet kontinens-fysioterapeut - bl.a. i form af et flowchart over hvor i borgerens forløb, et kommunalt træningstilbud kan være aktuelt. Faktuelle data: Antal borgere med blebevilling i Syddjurs Kommune: 718. Formål: Formålet med en øget koordineret og målrettet indsats til borgere med inkontinens er: At borgeren får styrket og genvundet bækkenbundens funktion. At udgifter til inkontinenshjælpemidler samt behov for hjælp til håndtering af disse mindskes. At borgerens livskvalitet bedres gennem større selvstændighed i eget liv. Forbedret hygiejne og forebyggelse af urinvejsinfektioner. At borgerens aktive sociale liv genvindes. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Oprette tilbud om samlet kontinenssygepleje og kontinenstræning ved fysioterapeut og sygeplejerske. Ved en øget indsats på inkontinensområdet sikres optimeret kvalitet på følgende områder: Borgeren udredes og tilbydes rette hjælpemiddel til rette type inkontinens, hvilket afstedkommer øget livskvalitet for borgeren ved denne tabubelagte sygdom. Borgeren tilbydes højt kvalificereret rådgivning i forhold til træningsindsats ud fra en grundig anamnese og undersøgelse. Monitorering af indsatsen. Fortløbende kvalitetsudvikling. Samtidig medfører dette tiltag et fagligt kompetenceløft til involveret personale, som vil medvirke til en forebyggende indsats overfor borgere med inkontinensproblematikker. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde Syddjurs kommune råder i dag ikke over en målrettet og koordineret indsats på inkontinensområdet. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Forslaget koordineres mod en indsats målrettet borgere i målgruppen 65+ relateret til ældrepuljen. 12

13 of 35 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Vælg en eller flere fra listen. x Øge serviceniveauet på praktisk hjælp Øge serviceniveauet på personlig pleje Øge serviceniveauet indenfor madservice x Styrke den sociale dimension i plejen Velfærdsteknologiske løsninger x Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Kompetenceudvikling af medarbejdere x Andet Der søges om 7 indsatser inden for Bedre praktisk hjælp og personlig pleje : 1. Tidlig opsporing og tidlig indsats. 2. Indsats for ældre med begyndende funktionstab - forebyggende medarbejdere. 3. Bedre patientsikkerhed i kommunen fokus på ældres medicin. 4. Fleksibel rengøringshjælp. 5. Heldagstilbud til borgere med demens. 6. Fleksible tilbud om aflastning i weekender. 7. Kursusforløb for borgere med demens og deres pårørende. 8. Kompetenceudvikling indenfor demensområdet. 1. Tidlig opsporing og tidlig indsats. Ansøgning 2015. I 2014 er vi kommet godt i gang i forhold til implementering af tidlig opsporing af sygdom, funktionsnedsættelse, underernæring og social isolation og dette gennem inddragelse af såvel ledere, mellemledere og frontpersonale. Der er udvalgt værktøjer i første omgang Ændringsskemaet og triage til frontpersonalet, som på baggrund af observationerne og triageprioriteringen følger dertil udarbejdede handlingsinstrukser. Derudover har vi udvalgt (TOBS), demensscreening (MMSE), fysisk funktion (RSS) og Ernæringsvurderingsskemaet (EVS), samt værktøjer til afdækning af ensomhed. Der er i 2014 udarbejdet retningsgivende handlingsinstrukser for ændringsskema og triageprioritering og arbejdes nu på retningsgivende instrukser for anvendelse af øvrige værktøjer. Skabelonen til de retningsgivende instrukser tager udgangspunkt i den Danske kvalitetsmodel. Der arbejdes på at integrere en digital løsning, som kan understøtte Tidlig opsporing, så dette kan blive en del af frontpersonalets hverdag. Den digitale løsning skal gerne lette 13

14 of 35 kontakten mellem frontpersonalet og sygeplejen, give overblik over borgere med ændret habitualtilstand samt sikre, at der handles på ændringerne. Der er blevet afholdt informationsmøder for frontpersonale, der har fået en ambassadørrolle i forhold til at informere deres kollegaer om tidlig opsporing, samt være en vigtig del af implementeringen. Kompetenceudviklingen for frontpersonalet påbegyndes i efteråret 2014 og afsluttet i starten af 2015. Fremadrettet i 2015 - varetager koordinatoren, i samarbejde med øvrige fagområder, en kontinuerlig udvikling af Tidlig opsporing og undervisning af relevante faggrupper. Der vil løbende blive evalueret på, om de retningsgivende instrukser virker efter hensigten. Der skal desuden være fokus på at løfte kvaliteten af frontpersonalets kompetencer indenfor de forskellige områder. Derudover skal der ydes støtte til, at frontpersonalet kan udføre den tidlige opsporing og anvende den digitale løsning. Implementeringsprocessen bliver en essentiel del af Syddjurs kommunes arbejde med Tidlig opsporing i 2015. Koordinator er samtidig ansvarlig for gruppeforløb - ad. indsats 2. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund: Som led i udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient har Sundhedsstyrelsen kortlagt og sammenfattet anbefalinger af systematiske værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring. Syddjurs Kommune har et mål om at forebygge hospitalsindlæggelser (genindlæggelser) og sikre den ældre et meningsfuldt liv med egen styring og mestring og størst mulig selvhjulpenhed og livskvalitet. Tidlig opsporing retter sig mod de forebyggelige diagnoser som blodmangel, knoglebrud, tarminfektion, blærebetændelse, nedre luftvejssygdom, forstoppelse, væskemangel, tryksår, sociale og plejemæssige forhold og diabetes. I Syddjurs oplever vi endvidere, at en følge af begyndende sygdom hos den ældre ofte medfører mistrivsel og social isolation, så ved at implementere værktøjerne, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, vil vi også i højere grad kunne forebygge social isolation. Det vil være frontpersonalet i ældreområdet, der skal anvende de systematiske værktøjer Det er frontpersonalet, der ser borgerne på daglig basis, og kan reagere på forandringer. Det drejer sig om sygeplejersker, sosu-personale, køkkenpersonale, og terapeuter. Formål: Gennem tidlig opsporing og tidlige indsatser at forebygge udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, underernæring og social isolation. Sikre størst mulig selvhjulpenhed hos flere ældre og øge livskvaliteten hos flere ældre. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde: Ansættelse af koordinator til implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger 14

15 of 35 indgår ikke i budget for 2015. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter: Tværgående Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse/sundhedsteamet organiserer, planlægger og koordinerer implementering af systematiske metoder/værktøjer til tidlig opsporing af sygdom, faldende funktionsniveau, underernæring og social isolation. Der ansættes en koordinator til formålet. Udarbejdelse af retningslinier/instrukser for anvendelse af værktøjer samt for intervention. Personalet i ældreplejen foretager daglige observationer, melder tilbage til eks. sygeplejersken, og der iværksættes intervention. Implementering af tidlig opsporing værktøjer, instruktioner og kompetenceudvikling vil medføre en mere systematisk og tidlig opsporing og dermed mere sikker, præcis og kvalitetssikret opsporing og intervention til gavn for den ældre. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde: Pt. har vi ikke fuldt implementeret Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der forestår en kontinuerlig kompetenceudvikling af frontmedarbejdere. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Ældre borgere, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp, sygepleje, træning og aktivitet, genoptræning, madservice, forebyggende hjemmebesøg m.v. samt ældre, der benytter kommunens åbne ældretilbud. 2. Indsats for ældre med begyndende funktionstab - forebyggende medarbejdere. Ansøgning 2015 videreførelse fra 2014. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund I ordningen forebyggende hjemmebesøg i Syddjurs har vi et forebyggende og sundhedsfremmende sigte, hvor målet er at forebygge sygdom, at styrke sundhedsfremmende livs- 15

16 of 35 stil, at skabe afklaring, at skabe tryghed og trivsel i dagligdagen. Vi oplever glædeligvis, at der er et stigende antal friske og raske ældre blandt de +75årige, der besøges, og der er også et stigende antal, der takker nej til besøget, og en del angiver samme årsag. Nogle takker nej af andre årsager, ønsker måske ikke besøg i hjemmet. Vi oplever også, at skiftet til pensionstilværelsen kan give udfordringer. Derfor vil vi gerne tilbyde +65årige et forebyggende tilbud. Vi kan med fordel invitere de ældre i grupper. Vi vil gerne afprøve om de ældre +65årige, også de der siger nej tak til forebyggende hjemmebesøg, vil være interesseret i åbne arrangementer og gruppetilbud for ældre i lokalområdet. Arrangementerne kan være temadage med sundhedsfremmende og forebyggende emner og korte kursusforløb med viden om kommunens tilbud, oplæg om sund aldring og træning i sund livsstil. Tilbuddet vil supplere de forebyggende besøg og vil også være en delindsats af tidlig opsporing i den forstand, at den ældre gennem temaarrangementer og gruppetilbuddene får skærpet sin opmærksomhed omkring tegn på forandring hos sig selv, sin ægtefælle, nabo osv. og kan reagere på tegnene i tide. Desuden vil underviserne i åbne arrangementer og gruppetilbud være medarbejdere i ældreområdet og dermed også være deltagere i tidlig opsporingsindsatsen, og vil også få skærpet sin opmærksomhed på tegn. Endvidere vil vi kunne iværksætte interventioner på baggrund af de kliniske fund i tidlig opsporing, f.eks. underernæring. Formål: Forebygge sygdom, bevare og fremme sund livsstil og det gode liv. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde: Der er ikke afsat midler til disse gruppetilbud og åbne arrangementer, herunder midler til en koordinator. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter: Tværgående Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse/sundhedsteamet organiserer, planlægger og koordinerer som noget helt nyt åbne arrangementer og gruppetilbud til +65årige. Der ansættes en koordinator til formålet. Indlån af undervisere fra ældreområdet i kommunen. Månedlige åbne cafe arrangementer med tema, se eksempler. Gruppetilbud i forløb over 4-6 møder med 10-12 deltagere. Rekruttering gennem avisannonce i lokalavisen og ved brev til udvalgte postområder. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde: I dag gives individuel vejledning ved de forebyggende hjemmebesøg til +75årige om sund aldring, styrke, bevaring af det gode liv samt oplysning om kommunens tilbud, se eksempler herunder. I det nye tilbud vil en ny gruppe +65 årige få tilbuddet i de åbne lokale arrangementer og ved evt. at tilmelde sig et gruppeforløb. Desuden vil deltagerne drage 16

17 of 35 fordel af at kunne netværke med andre ældre og deltage i gruppeaktiviteter. Eksempler på temaer, der kan anvendes i de åbne arrangementer og gruppetilbud: Kost (undervægt/overvægt). Motion, Motionsvenner, Selvtræning, Træn livet. Alkohol information om fysiologiske forandringer i alderdommen. Rygning. Søvn. Faldforebyggelse. Inkontinens hygiejne. Medicin. Risikofaktorer for at opleve ensomhed social, emotionel og eksistentiel ensomhed. Tilbud i kommunen og hos frivillige foreninger osv. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. +65årige i Syddjurs Kommune. 3. Bedre patientsikkerhed i kommunen fokus på ældres medicin. Ansøgning 2015. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund: I Syddjurs kommune har vi registreret utilsigtede hændelser i en årrække og må konstatere, at der forefindes fejl i bl.a. medicinadministration, i kommunikation mellem sektorer eks. ved indskrivelser/udskrivelser og til dels også fejl i faldforebyggelsen. Vi har kompetenceudviklet personalet i ældreområdet, sådan at der er fokus på at indberette utilsigtede hændelser, der er uddannet sagsbehandlere, som skal lave analyse af de utilsigtede hændelser, og vi har en koordinator/risikomanager til løbende kompetenceudvikling. Risikomanageren er ansat 4 timer/uge. Vi har igangsat tiltag, som kan forbedre patientsikkerheden eks. ved i en arbejdsgruppe at arbejde i dybden med dosisdispenseret medicin via sygehus-apotek-læge-hjemmesygepleje samarbejdet, hvor der er fundet gode løsninger og tiltag. Også her kan vi dog se, at det kræver yderligere indsats rent faktisk at implementere de gode løsninger fuldt ud. Vi ønsker derfor at igangsætte aktiviteter, som kan fremme patientsikkerheden yderligere. Formål: Vi vil nedbringe antallet af fejl og utilsigtede hændelser og dermed forbedre patientsikkerheden. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde: Der er ikke afsat budget til at styrke risikomanagerfunktionen, inddragelse af farmaceut eller sygeplejetimer til målrettet opfølgning hos borgere efter udskrivelse fra hospital. 17

18 of 35 De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Det vil vi gøre ved følgende: Tænkte patientsikkerhed sammen med kvalitetssikring. Kvalitet og patientsikkerhed følges ofte sammen. Vores pågående arbejde med at implementere den danske kvalitetsmodel skal derfor være en del af patientsikkerhedsarbejdet. Dagsordensætte patientsikkerhed som en faktor i alle nye tiltag, der bliver sat i gang inden for sundhedsloven. F.eks. implementering af nye omsorgs systemer. Det er relevant at lave fejlkildeanalyser af nye tiltag, så der arbejdes proaktiv med patientsikkerhed og ikke alene bagudrettet. Fejlkildeanalyser er også relevante, når der skal sker ændringer i praksis enten pga. besparelser, omstruktureringer eller nye arbejdsopgaver. Udarbejde flere dybdegående analyser af arbejdsgange som ved dosisdispensering - af de områder hvor vi konstaterer gentagne og mange fejl eks. som vi ser indenfor medicinadministration og indskrivelse/udskrivelse. Ud fra analyserne igangsætte patientsikkerhedsfremmende tiltag på et højt effektivt niveau, dvs. eks. at sætte barrierer op, der forhindrer fejl, og dermed også forhindrer de utilsigtede hændelser. Udover barrieresætning vil vi også arbejde med kulturen holdning til patientsikkerhed, sådan at patientsikkerheden prioriteres i alle vores sundhedsydelser. Vi vil fremme en kultur, der siger, at vi ikke vil gå på kompromis med patientsikkerheden. Sætte fokus på patient sikker kommune: http://www.sum.dk/sundhed/kommunalesundhedsopgaver/patientsikkerkommune.aspx Aktiviteterne vil konkret omfatte: Flere timer til risikomanager funktionen, der via et tættere arbejde med organisationen kan foranledige flere dybdegående analyser og fremme flere tiltag og faktisk implementering af gode løsninger. Risikomanageren vil kunne følge processen til dørs fra indberetning af utilsigtede hændelser, til analyse og til igangsætning af patientsikkerhedsfremmende tiltag samt evaluering på dette. Sygeplejerske besøg hos ældre borgere, der udskrives fra hospital, og som ikke er screenet til at modtage et opfølgende hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejerske. Fokus vil være gennemgang af den ældres medicin, idet der ofte i forbindelse med sektorovergange sker misforståelser vedr. de ældres medicinadministration. Køb af farmaceuttimer til medicingennemgang hos 40 udvalgte borgere. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde: Der er ikke i dag de fornødne ressourcer og kompetencer til en mere systematisk opfølgning på ældre borgeres medicin. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. 18

19 of 35 Den ældre medicinske patient. 4. Fleksibel rengøringshjælp. Ansøgning 2015 videreførelse fra 2014. Indsatsen planlægges at være en permanent mulighed. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund: I Syddjurs Kommune møder vi en række borgere, der af sociale, personlige eller fysiske årsager, har brug for ekstra rengøring. Nogle af borgerne har ikke pårørende, der kan hjælpe med hovedrengøring. Andre har sociale og personlige problemstillinger, der gør, at de har brug for ekstra rengøring til at holde hjemmet rent. Andre igen kan ikke selv hjælpe til overhovedet pga. svækket fysik. Der er brug for en fleksibel rengøringshjælp til disse grupper af ældre eller socialt udsatte borgere, så rengøringsniveauet kan hæves. Formål: Øget velvære i hjemmet. Forbedret hygiejne. Øget livskvalitet. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde: Der er tale om en fleksibel rengørings-pakke, der går ud over den daglige og almindelige rengøring. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter: Som supplement til nuværende serviceniveau på den praktiske hjælp (rengøring) gives der mulighed for at visitere til ekstra rengøring eller hovedrengøring som enkeltstående ydelser. Der ses i dag tilfælde, hvor der i forbindelse med etablering af rengøring hver 14. dag kan være behov for en ekstra rengøring, for at kunne holde hjemmet rent. Muligheden for at få gjort ekstra rent eksempelvis en gang i kvartalet kan i visse tilfælde have den virkning, at borgerne selv kan klare dele af den daglige rengøring. 19

20 of 35 Nuværende serviceniveau med rengøring suppleres med følgende fleksible ydelser: Der tilbydes ugentlig 1 times praktisk hjælp til udsatte svage borgere. Der kan visiteres til en opstartsrengøring. Der er ved særligt behov mulighed for at supplere vanlig rengøringshjælp med ekstra rengøring. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde: Der er tale om ekstra rengøring, der ligger udover nuværende serviceniveau. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Ældre borgere, hvor det vurderes nødvendigt. Socialt svage borgere, f.eks. kroniske alkoholikere og borgere med psykiatrinære problemstillinger, der ikke magter at tage vare på deres eget hjem. 5. Heldagstilbud til borgere med demens. Ansøgning 2015 videreførelse fra 2014 Heldagstilbuddet efterspørges og planlægges at være et permanent tilbud fremadrettet. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen. Baggrund Kommunen har igennem de forløbne år haft fokus på at styrke demensindsatsen, så der leves op til den nationale handlingsplan for demensindsatsen samt de indgåede sundhedsaftaler på området. Kommunens demografiske udvikling medfører efter alle prognoser at dømme et stigende antal borgere med demenssygdomme over de kommende år. Det konstateres allerede, at der er en stigende efterspørgsel på de kommunale tilbud, f.eks. meningsfulde halv og heldagstilbud samt aflastningsmuligheder for de pårørende. Kommunen råder i dag over ét heldagstilbud til hjemmeboende demente, Værestedet i Rønde. Aktuelt er der venteliste til kommunens heldagstilbud. Ventelisten ses mest udtalt fra Ebeltoft området, hvor andelen af ældre er markant højest. Der ønskes derfor etableret et nyt heldagstilbud 2 gange ugentligt netop i dette geografiske område. Der er i kommunen en øget efterspørgsel efter aflastning (SEL 84) i hjemmet. Det vurderes at kunne skyldes, at der er et øget behov for aflastning samt, at der ikke er tilstrækkelige alternative muligheder for aflastning for de pårørende. Formål: 20

21 of 35 Skabe et meningsfuldt heldagstilbud. Forebygge marginalisering, ensomhed og isolation. Skabe livskvalitet og livsglæde. Aflaste pårørende. Styrke sociale og fysiske færdigheder. Leve op til efterspørgslen. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde I budgettet er der ikke afsat midler til etablering af et ekstra heldagstilbud. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter: Konkret fysisk etablering af heldagstilbud to gange ugentligt. Åbningstid: 9.30 15.00. Der ansættes to medarbejdere. Aktiviteter i tilbuddet: Madlavning, bordopdækning, oprydning. Fællessang. Spil. Læsning. Gåture. Udflugter. Musik. Cykling. Gymnastik. Fællesspisning. Kreative tilbud. Havearbejde. Film. Avislæsning. Reminiscens aktiviteter. Et godt grin. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde: Der vil være tale om en serviceudvidelse. Aktuelt er der ikke et heldagstilbud til demensramte i Ebeltoft området. Demensramte fra dette område henvises til tilbud i Rønde. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Tilbuddet vil dagligt kunne rumme 8 hjemmeboende borgere med demens eller demenslignende symptomer. 21

22 of 35 6. Fleksible tilbud om aflastning i weekender. Ansøgning 2015. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen. Baggrund: Pårørende efterspørger mere støtte til afløsning og aflastning i dagtimerne i weekender. Socialstyrelsens undersøgelse af behov for afløsning og aflastning blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom i 2013 viser, at der er et generelt behov for sådanne tiltag 1. Vi oplever et behov for fleksible aflastningsmuligheder, så der kan etableres tilbud til de pårørende i løbet af året. Vi søger om mulighed for at arrangere aflastning svarende til 4 weekender på et år. Vi er endnu ikke afklaret mht. niveauet og ønsker derfor fleksibiliteten i de fremtidige tilbud, ud fra hvilke borgere vi har og deres behov for aflastning. Formål: Sikre, at demente borgere kan forblive længst muligt i eget hjem sammen med deres ægtefælle. Aflaste ægtefæller til demente borgere. Skabe oplevelser og glæde for demente og dermed livskvalitet. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde: Der er ikke i budget for 2015 afsat midler til etablering og drift af dette tilbud. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter: Etablering af aflastningstilbud 4 weekender, hvor der efter behov er mulighed for at holde åbent i tidsrummet kl. 10-23. På den måde kan den pårørende aflastes eller afløses en eller to dage i weekenden, således at de har mulighed for at være sammen med børn og venner og deltage i sociale arrangementer. 1 www.socialstyrelsen.dk 22

23 of 35 Der tilrettelægges 4 fastlagte weekender, så pårørende har mulighed for at planlægge deres fritid. Hvilke aktiviteter, der tilbydes den demente, afhænger af ønsker og behov hos de demensramte borgere, der gør brug af tilbuddet den pågældende weekend. Af aktiviteter kan nævnes: sang, musik, madlavning, fysiske aktiviteter, køreture i kommunens busser, reminiscens aktiviteter, spil, hygge m.v. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde: Der har i 2014 været afsat midler til 3 weekendophold samt 3 weekender med dagsåbent fra 10-18. I 2015 ønsker vi at tilbyde fleksible tilbud om aflastning i 4 weekender, hvor der er mulighed for - efter behov - at holde åbent fra kl. 10-23. Da vi afventer evalueringen af tilbuddet i 2014, er der endnu ikke afsat specifikke datoer for de 4 weekender. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. 6-7 hjemmeboende borgere med demens eller demenslignende symptomer ad gangen. Det drejer sig om borgere, som ikke kan være alene i længere tid, eller ikke uden særlig hensynstagen magter fællesskabet i længere tid ad gangen. 7. Kursusforløb for borgere med demens og deres pårørende Ansøgning 2015. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen. Baggrund: Demensteamet i kommunen får løbende henvendelser fra borgere, der ønsker viden om demens. Derudover er pårørendegrupper et af de opmærksomhedspunkter, der er fremhævet i Socialstyrelsens Undersøgelse af behov for afløsning og aflastning blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom fra 2013. Når en ældre borger har demens, er det ikke kun borgeren, der rammes, men hele familien. Formål: At deltagerne og pårørende tilegner sig en forståelse af de kognitive konsekvenser, psykiske reaktioner, indflydelse på hverdagsliv, samliv og kommunikation mv., en demenssygdom kan have. At deltagerne opnår forståelse for deres egen ændrede livssituation, og dermed skabe mulighed for at håndtere de forskelligartede følger af en demenssygdom bedst muligt. 23

24 of 35 Kursusforløbet skal give mulighed for netværksdannelse blandt deltagerne. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde: Der er ikke tidlige afholdt kursusforløb for mennesker med demens og pårørende. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter: Etablere et særligt tilbud, der består af følgende: Kursusforløbet hører under kategorien patientuddannelse og er baseret på Sundhedsstyrelsens definition af patientuddannelse. Tilbuddet er gruppebaseret og målrettet personer med demens og pårørende. Kursus kan desuden opfattes som en del af en rehabiliteringsindsats, hvor rehabilitering defineres som: En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 2 Rehabiliteringsindsatsen ses således som den samlede indsats, der favner elementer som genoptræning, patientuddannelse, patientrettede forebyggelsesindsatser mv. Der kan være max. 20 deltagere (personer med demens og pårørende) på kursusforløbet. Det anbefales, at der som minimum skal være tilmeldt 12 deltagere for at et hold oprettes, da det er vigtigt at sikre en vis gruppedynamik på holdet. Det vil være op til tovholderne at afgøre minimumsantallet for, at et hold skal oprettes. Kursusforløbet består af 6 moduler af hver 2 timers varighed, inc. 20 minutters pause. Efter hvert modul afsættes der en halv time til netværksdannelse, som man kan deltage i efter behov. Modulerne tilbydes over en periode på ca. 3 måneder med ca. 14 dage mellem hvert modul. Oversigt over kursusforløbet: Modul 1: Hvad er demens? Modul 2: Hverdagen med demens Modul 3: Kommunikation Modul 4: Følelser og relationer 2 Rehabilitering i Danmark Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet. Marselisborgcentret 24