Fokusgruppeinterviews med unge uledsagede flygtninge Metoden: Der er afholdt 4 fokusgruppeinterviews med unge uledsagede indvandrere. Dog var målgruppen udvidet, idet enkelte deltagere boede med familie i Danmark. Det følgende er skrevet med udgangspunkt i udtalelser fra de uledsagede flygtninge. Interviewene er afholdt på Ungdomsskolen, hvor deltagerne har deres daglige gang. Deltagerne kom fra to forskellige klasser på Ungdomsskolen. Nogle blev syge inden interviewene, og deltog derfor ikke. Af disse årsager var der varierende deltagerantal i grupperne. Under første interview var der 4 deltagere, under det andet 5 deltagere og under de tredje kun 2 deltagere. Interviewene blev afholdt over 2 dage i uge 13 2012. Et enkelt interview blev afholdt d. 14/5, hvor 4 deltagere, der tidligere har gået på ungdomsskolen deltog. De modtager alle undervisning på VUC i dag, og har gjort det i 6 måneder. I teksten signalerer D, at det er en deltager, der taler og I, at det er interviewer, der taler. Hvor der er flere deltagere indover kaldes de D1, D2 osv. Udsagnende er gengivet således, at man ved at læse rapporten ikke kan adskille, hvem der har sagt hvad, da f.eks. D1 et sted ikke er den samme som D1 et andet sted. Interviewene blev foretaget med udgangspunkt i interviewguide, der findes sidst i denne rapport. Beskrivelse af deltagerne: Alle deltagerne var unge mænd mellem 17 og 20 år, der går på Ungdomsskolen mhp. at lære dansk eller på VUC. I analysen af interviewene vil de personer, der deltog i interviewene blive kaldt deltagerne. De betragter sig ikke som danskere, men som afghanere, kurdere osv. Det betyder, at der i interviewene sprogligt blev talt om danskere som en anden gruppe end dem selv. Den gruppe omtales i analysen som danskere. Analyse af interviewene Opholdet i Danmark indtil nu: De unge uledsagede flygtninge har boet på asylcenter, inden de ankom til Viborg. Fra asylcenteret er de kommet til Viborg, hvor de har boet på Center for Unge eller Here to Stay. Ankomsten til Viborg er især beskrevet af dem, der har boet på Center for Unge. De beskriver en god ankomst til Viborg. De blev taget godt imod blandt andet ved, at alle beboerne spiste sammen den første aften. Yderligere blev det nævnt, at det var godt at blive hentet på asylcenteret på Sjælland. Nogle nævner, at de stadig har kontakt med centeret gennem bostøtte eller invitationer til arrangementer på centeret. Det beskrives som godt. D: Jeg boede i center for unge. Når du er 18 år så skal du flytte? I: Var det godt? D: Ja, det er fint nok nu I: Var det hårdt at flytte? D: Til at starte med lidt hårdt. Jeg kunne ikke finde ud af det med husleje og sådan. Men nu har jeg lært det I: Hvordan har du lært det? D: Min kontaktperson 1
I: Har det fungeret godt? D: Ja, det har fungeret rigtig godt, men nu jeg har brug for hjælp, men ikke ligesom før I: Hvor kommer den kontaktperson fra? D: Center for Unge Muligheden for at modtage støtte efter man er flyttet fra Center for Unge, beskrives generelt som godt. Her har man mulighed for at lære at klare sig selv. Imens de har boet på Center for Unge eller Here to Stay, er det kendetegnende, at de har ment, at der var for mange regler: D1: Der var for mange regler. F.eks. der kommer gæster så spørger de Hvem er han?, hvorfor kommer han her?. Så skal man give hans adresse og telefonnummer, så skal Center for Unge ringe til hans kontaktperson. Jeg kan ikke lide det sådan D2: Når man bor i sådan et projekt så er der regler så man har ikke frihed. Der er regler så det bestemmer over dig alt for meget I: Hvornår er det, at det bliver for meget? D2: Når du inviterer gæst, når du ikke sover hjemme f.eks. Du må ikke sove udenfor hjemmet, du skal sove i egen lejlighed. Du må ikke invitere gæster i mere end to dage, man må ikke invitere gæster i skoledage. Hvis man inviterer gæster de må kun være der i 2 dage. Hvis de er der i 3 dage kommer kontaktperson D1: Det er meget pinligt for os, at de gør sådan. Vores venner de kommer aldrig igen, aldrig De venner, der omtales, er andre udlændinge som deltagerne har mødt på asylcentrene. Deltageren beskriver, at de mange regler er medvirkende til, at de ikke ønsker at bo på centrene, og ser dem som frihedsbegrænsende. Som et centralt punkt beskrives det af flere respondenter, at de flere gange har oplevet ikke at blive taget seriøst, imens de har boet i Danmark. Det er gennemgående, at man har oplevet lovning på noget, man efterfølgende ikke har fået. Således blev det f.eks. sagt, at man da gerne ville stille op til interview, men at det sikkert ville blive som det plejer at der ikke sker forandringer af den grund. Nu i Viborg: De interviewdeltagere, der deltager i undervisningen på Ungdomsskolen, undervises i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. De fleste af dem bor alene i lejligheder og enkelte bor på Center for Unge eller Here to Stay. Det følgende er baseret på de interviews, hvor dem fra Ungdomsskolen deltog. Sproget bliver gentagne gange nævnt som det, der skaber de største barrierer for deltagerne. De oplever, at sproget har betydning for deres muligheder i forhold til uddannelse, arbejde, det at være social og deltagelse i fritidsaktiviteter. Deltagerne fortæller, at de meget gerne vil udvikle deres danske sprog: D: Da jeg kom her i Viborg så gik jeg sammen med andre udlændinge, hvor vi talte kun dansk. Men nu jeg snakker altid mit eget sprog, fordi jeg ikke har kontakt med danskere, danske elever f.eks. Så det er rigtig slemt tror jeg D2: Altså vores elever vi bliver ikke blandet med danskere så kommer vi til at tale på vores eget sprog. Hvis vi kom nogle steder, hvor vi kunne møde danskere eller hvor vi kom til at besøge dem 2
eller blive ven med kunne vi blive bedre til at tale dansk. Men når vi ikke er sammen med danskere bliver vi ikke bedre til dansk Deltagerne italesætter, at deres sproglige udvikling er meget afhængig af deres omgivelser. Således fortæller de, at det er nødvendigt med kontakt til danskere, men at det er svært at skabe: D: Der er ingen mulighed for at vi kan snakke sammen med dem. Vi kan ikke gå direkte og hallo jeg hedder sådan og sådan og jeg vil gerne snakke med dig. Så siger de gå væk jeg kan godt se på deres ansigt, at de gider ikke snakke med os I 3 år tror jeg ikke jeg har snakket over 50 timer med unge danskere Vi skal være sammen med dem 1-2 timer om dagen. Ellers det virker ikke. 1 time er nok tror jeg og D: Vi forstår ikke dem. De snakker alt for hurtigt Hvis vi kommer f.eks. en dag kommer til at snakke med dem hvis jeg siger noget de ikke forstår, så bliver jeg genert, det bliver pinligt De taler derfor også om, at de mangler et socialt sprog. Det sprog de lærer i undervisningen benævner de gammel dansk, og de mener ikke, at det er anvendeligt, når de skal være sociale med danskere. Her oplever de, at de ikke forstår og ikke bliver forstået. I interviewene italesættes tre aspekter af de barrierer, deltagerne oplever i forhold til at skabe kontakt til danskere: - At de sprogligt ikke er dygtige nok - At danskerne ikke ønsker kontakten, og er svære at komme i kontakt med - At det er pinligt at skabe kontakt, fordi de oplever sig som sprogligt svage og har uheldige oplevelser I de tre aspekter er en tanke om, at de selv er ansvarlige for at tage den kontakt, de ønsker, men også en erkendelse af, at det er svært og skrøbeligt, fordi de nemt kommer til at føle, at de fejler i kontakten, hvilket de oplever som pinligt. De tre aspekter går igen i skolen, i forhold til at komme videre fra skolen, i forhold til fritid og i forhold til arbejde. Om det at være i en sportsklub siger en: D: Mig og min ven, når vi spiller vi kan kun nej, ja og okay, det er fint eller det skal jeg nok. Med det siger han, at han ikke er i stand til at kommunikere med dem, han dyrker idræt med, hvorfor det mister noget af pointen for ham. For han vil gerne bruge aktiviteten til at skabe kontakt til danskere og forbedre sine danskkundskaber. Yderligere fortæller de, at sproget er en forhindring i forhold til at indgå i uddannelse: Jeg synes vores sprog er ikke nok for at få en rigtig god uddannelse. Efter to år vi skal vælge en uddannelse. Jeg er meget bekymret jeg kan ikke få en rigtig god uddannelse pga. det der sprog Det er en del, der bekymrer dem meget, fordi de alle er interesserede i at uddanne sig, men har meget svært ved at overskue perspektiverne, fordi det er år ude i fremtiden de taler. Det betyder, at situationen bliver håbløs for dem. Deltagerne vil gerne have fritidsarbejde, men også her udgør sproget en barriere. De har oplevet at få at vide, at deres sproglige kompetencer ikke er tilstrækkelige, til at kunne varetage arbejdet: Jeg har været i praktik i næsten to år. Fordi mit sprog det var ikke nok så sagde de til mig ahh du skal vente og vente i næsten to år i praktik gør rent og rent og rent så jeg blev træt af det. Så sagde jeg til dem jeg gider ikke mere Det er oplevelsen, at de kan finde praktikpladser, og når de er i praktik, ses de som sprogligt kompetente, men hvis der er tale om betalte fritidsjob får de at vide, at de sprogligt ikke er dygtige 3
nok. Det bliver frustrerende, fordi de gerne vil have et fritidsarbejde, hvor de kan tjene penge, og forbedre deres danskkundskaber. Der er enkelte deltagere, der har fået et fritidsjob efter de har været i praktik. D: Jeg synes vi udlændige vi har kun praktik, men danskerne de har fritidsjob. Hvis vi finder fritidsjob vi går rigtig glad på arbejde og tjener lidt ekstra penge vi kan bruge til fest eller købe bukser og sådan. Men hvis vi tager til kommunen så de bare hjælper os med praktik. Så når man har været i praktik man spørge efter det så jobcenteret de bare siger nej du er ikke god nok til sprog. Så man bliver træt af det der samfund Ønsket om fritidsarbejde skal også ses i lyset af, at deltagerne oplever, at de ikke har penge nok. Nogle fortæller, at de ikke har penge til at melde sig ind i sportsklubber og andre, at de ikke får købt nyt tøj: D: For mig er det ikke nok med kontanthjælp. Husleje og vi betaler meget for de penge vi får. Jeg kan ikke købe bukser. Nogen siger til mig: Hvorfor køber du ikke genbrug? Det gør jeg ikke. Jeg skal have nyt En deltager fortæller yderligere, at han ikke forstår, hvorfor han får udbetalt de penge han gør, idet beløbet varierer: D: Det er meget forskelligt, det forstår jeg ikke. Nogen gange får jeg 5200, nogen gange får jeg 6000 nogen gange får jeg 5000. Det er forskelligt - det forstår jeg ikke I: Hvordan kan du finde ud af hvorfor - ved ud det? D: Nej, det er kommunen. Det er kommunen jeg har ikke snakket med dem om, hvorfor sender i forskellige penge til os? I interviewene omtales, at danskernes måde at være sammen på kan være en hindring for at skabe holdbare relationer til danskere. Det gør sig gældende i forhold til de danske unges festkultur, hvor der drikkes meget alkohol. Deltagerne kan enten ikke deltage i det pga. økonomi eller ønsker det ikke, fordi de ikke kan lide, at der er så meget alkohol involveret, som det er tilfældet: D1: Hvis jeg køber en kasse øl og en slags vodka, det er ikke nok. Har du ikke lidt mere? Hun tænker ikke på penge hun siger bare det er ikke nok D2: Med penge du kan finde venner, du kan gøre alt muligt. Men vi har ingen penge så hvad skal vi gøre. Vi kan ikke finde venner D3: Hvis vi har penge så kan vi holde fest, og så er de sammen med os. Men hvis vi ikke har penge og ikke holder fest, så er der ingen danskere, der vil være sammen med os Det er en af de situationer deltagerne står i ofte, hvor de på den ene side ønsker kontakten, men på den anden side ikke griber den. Og de har svært ved at møde danskerne andre steder som skrevet ovenfor. Blandt deltagerne er der forskellige holdninger til de fag de modtager undervisning i på Ungdomsskolen. Det spænder fra, at man har for mange fag til, at der er for få valgmuligheder, idet nogle gerne vil deltage f.eks. i naturvidenskabelige fag. Fremtid: Flere af deltagerne fortæller, at de gerne vil på VUC, når de er færdige med undervisningen på Ungdomsskolen. Der er forskellige årsager hertil: 4
- økonomi: Idet de går på VUC får de SU, hvilket betyder, at de kan tjene flere penge ved siden af undervisningen. På kontanthjælp får de meget lidt udbetalt for de arbejde de udfører o Hvis du får kontanthjælp og du får ekstra job de trækker 80 %. Du får 14 kr. i timen Det skal være ligesom SU for os så du tjener 4-5000 for de andre aktiviteter - danskkundskaber: Flere mener, at de vil blive bedre til dansk, hvis de går på VUC, og dermed nemmere kan klare sig efterfølgende i uddannelsessystemet. Eksempelvis en deltager, der ønsker at blive autolakerer, og i princippet kan starte uddannelsen, når han er færdig på ungdomsskolen: o I: Hvad får dig til at vælge at gå på VUC i stedet for teknisk skole? o D1: Jeg vil lære sprog. Alle sammen vi har problemer med sprog o D2: Jeg vil meget gerne starte på en uddannelse. Jeg bliver færdig nu efter 6 måneder fra her, men jeg synes jeg skal være ved VUC for jeg skal være sammen med danskere i klassen. Jeg skal være lidt bedre til dansk for jeg har været til de der SOSU praktik. Så det var rigtig svært at vi giver vores mening når vi ser en dokumentar. Vi forstår godt, men vi kan ikke give vores mening. Det er rigtig svært for os o D3: Vores forståelse er høj, men vi er ikke så gode til at tale dansk o D2: Så derfor tager jeg til VUC 1 eller 2 år mere, det kommer an på hvor meget jeg lærer Generelt fortæller deltagerne, at den umiddelbare fremtid består i at blive bedre til dansk. Flere fortæller, at de forventer at skulle bruge 2-3 år mere, inden de er klar til at komme videre fra Ungdomsskolen, og beskriver, hvordan de opfatter situationen som håbløs: D: Jeg tror selv jeg regner med at være her ca. 2,5 år mere I: Hvad drømmer du om, når du er færdig her? D: Ligesom de andre her drømmer jeg om at komme videre. At komme på VUC, at komme på gymnasiet, at gå efter uddannelse. Det drømmer jeg også. Men sådan som jeg bor nu her og går på skole, er det bare fuldstændig håbløst at komme videre - det er rigtig svært Opsummerende beskriver deltagerne, at de føler sig begrænsende primært pga. deres sproglige kompetencer, og meget handler om, hvordan de kan forbedre deres sproglige kompetencer. Her nævner de selv mere samvær med danskere. Men her møder de nye forhindringer i forhold til deres egne begrænsninger ved at tage kontakten samt deres tro på, at danskerne ønsker kontakten. De bliver derfor fastlåst i en situation, hvor de ikke skaffer den kontakt, de mener, er nødvendig for at forbedre de sproglige kompetencer. VUC: Et interview blev afholdt med deltagere, der alle modtager undervisning på VUC. Interviewet blev afholdt efter interviewene med deltagerne, der går på Ungdomsskolen. I interviewet med dem fra VUC blev der fokuseret meget på, hvordan de havde oplevet overgangen fra Ungdomsskolen til VUC i forhold til den sproglige udfordring. Det fokus blev anlagt, da deltagerne fra Ungdomsskolen som vist anser den sproglige barriere som ret massiv. De fortæller om overgangen til VUC: D: Vi har haft det meget svært i starten, meget svært. Og det var også svært at forstå hvad læren siger eller hvad personen der rækker hånden op siger. Og vi har stadigvæk det problem nu selvom vi har lært meget dansk. Men vi prøver at lytte til hvad de siger så vi svarer hvad vi kan Deltagerne har fastholdt undervisningen på VUC i 6 måneder, og der blev derfor spurgt ind til, hvad der har været godt ved forløbet på VUC, siden de har fastholdt det: 5
D1: Vi har mødt nogle danskere. De er i den samme klasse D2: Og så har vi lært mange ting, vi har lært mange nye ord på VUC. Så vi er blevet bedre til at snakke og udtale, til at skrive D3: Lærerne kan nogle ikke forklare det så danskerne kan hjælpe så vi kan godt forstå det I: Så på den måde oplever i, at det okay, at i er lidt dårligere til dansk? D3: Ja Én af de ting deltagerne fra Ungdomsskolen var i tvivl om, var hvorvidt deres danskniveau på Ungdomsskolen var godt nok til at kunne klare sig, når de ikke længere skulle have undervisning på Ungdomsskolen. Deltagerne fra VUC fortæller herom: D1: Vi har lært nok her D2: Jeg synes, at hvis man går på VUC man lærer mere end her[ungdomsskolen], fordi man bliver blandet med danskere og så vi har ekstraundervisning for at løse opgaver I: Så det har været det rigtige tidspunkt for jer at komme videre? D2: Ja, vi har forskellige fag, dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. For hvert fag vi har sådan forskellige kammerater så vi kommer til at møde forskellige mennesker I: Og hvilken betydning har det? D2: Det betyder, at vi kommer til at kende samfund. I samfundsfag vi har rigtig mange danskere der kommer så vi kommer til at kende dem og møde nye mennesker D3: Men vi bliver ikke blandet. De sidder på den ene side, og vi sidder på den anden side. Det er svært at snakke med dem. Det er det der er problemet I: Er det fint med jer, at det er sådan? D (alle): Ja, det er godt nok De fortæller, at de er mere motiverede for at deltage i undervisningen på VUC, fordi de betragter det som uddannelse. Ungdomsskolen var bare sprog og uden perspektiv. Adspurgt, hvad der kunne gøres deres læring på VUC bedre, peger de ikke på sproglig opbakning, men på opbakning i forhold til at forstå samfundsforhold: D1: Jeg har brug for en, der hjælper med projekter og sådan noget for vi har mange projekter og sådan noget. Store opgaver I: Så hvad er det for en del af projektet du har brug for hjælp til? Er det det sproglige eller D1: Nej, det er sådan f.eks. samfund. Jeg kender ikke så meget samfund. Jeg kender slet ikke så meget om samfundet. Så når jeg får sådan en opgave, når man ikke kender så meget om samfundet så er det svært D2: Vi ved ikke så meget om Danmark så derfor er det svært I: Er det sådan noget med, hvordan samfundet er bygget op med Christiansborg, regioner og kommuner og hvordan valg foregår, hvad siger socialdemokraterne og hvad siger Venstre D (alle): Ja For deltagerne fra VUC er sprogbarrieren mindre markant, og bekymringen er mere omkring læring og opgaveløsning. De oplever, at de har klaret overgangen til VUC og fokuserer på at gennemføre deres forløb der. Det forløb er f.eks. besværliggjort af, at de mangler viden om det danske samfund i samfundsfag, og der føler de behov for hjælp. Deltagernes konkrete ønske - At man får et værested, hvor der f.eks. er bordtennisbord, Playstation og billard 6
o D: Hvorfor skal vi ikke lave en klub, hvor vi samles og spiller bordtennis, bordfodbold, pool, playstation og vi har sådan en da jeg kom til Viborg min ven tog mig der [Sted1] jeg synes de er alt for dårlige derovre, altid ballade, de ryger også hash og slås o D: Det vil vi ikke have. Vi vil ikke have sådan et dårligt miljø Vi ønsker os en klub som vi kan møde danskere, og vi kan komme til at hygge os - At man får mulighed for at have et sted, hvor man kan spille indendørs fodbold udenfor klubregi så det ikke koster penge: o D1: Vi ønsker os en lokale, hvor vi kan spille fodbold, vi kan invitere nogle danskere eller vi kan invitere nogle venner vi kan spille sammen med D2: Når vi taler med kommunen de siger ahh, det koster mange penge - At man får et andet lokale på skolen, der gør det mere oplagt, at man har mere interaktion med danskerne o D: Men vi har vores eget område her. Vi har ingen rigtig kontakt med de andre 10. klasser Vi lærer fra de der gamle danskere. Vi lærer ikke fra unge danskere. Så når vi snakker med dem de forstår ikke os - At man er mere sammen med danskerne f.eks. i kraft af fælles timer f.eks. idræt o D: Grunden til at vi går på Ungdomsskolen er, at vi skal blandes med danskere, men de har stadigvæk deres område, og vi har stadigvæk vores område o D: F.eks. vi har ikke timer men idræt og sådan nogle ting skal være sammen med danskere så vi kan snakke med dem og venner sammen med dem - At der afholdes en international dag i Viborg f.eks. med madtema, hvor byen lærer sig selv at kende - At der lyttes mere når de ytrer ønsker samt at der følges op på deres ønsker så de ved hvad der foregår Perspektiver på interviewene I interviewene fremgår, at deltagerne har ønsker til kommunen, der koster penge. Det er udtryk for, at deltagerne ikke mener, at de har nok penge til rådighed. Det er min vurdering, at de forstår, at de ikke nødvendigvis bare kan få, men at det er nødvendigt, at de forstår hvorfor. Herunder at de får tilbagemeldinger under processen samt forståelse for, hvilken kommunal proces, der sættes i gang, når de fremsætter ønsker. Deltagerne befinder sig i en situation, som de et langt stykke af vejen er frustrerede over, og til dels beskriver som håbløs. Der er for lange perspektiver i forhold til uddannelse og job, fordi de oplever, at det ikke magter det danske sprog i tilstrækkelig grad, til at kunne varetage uddannelse og job indenfor overskuelig tid. Ligeledes angiver de sproget som en del af årsagen til, at det er svært at skabe holdbare relationer til danske unge. Min vurdering er, at en af nøglerne til at hjælpe målgruppen videre er at håndtere den situation, at man på den ene side har ønsker (f.eks. blive bedre til dansk, skabe kontakt til danskere), men på den anden side til dels er håbløs i forhold til ønskerne. De problemstillinger, der er med til at skabe situationen, vurderer jeg er: - Manglende viden om og erfaring med danske samfundsstrukturer - Manglende viden om og erfaring med at indgå i holdbare relationer med danskere - Personlig tilbageholdenhed i forhold til at tage initiativ til at skabe holdbare relationer til danske unge 7
Interviewguide fokusgruppeinterviews med unge uledsagede indvandrere Introduktion: - Hvem er jeg o Kommune bestilt af integrationsrådet mhp. viden om deres situation så vi kan forbedre tilbud. - Anonymt - Formålet: o Gøre det bedre o Kende deres situation fra deres synspunkt o Undersøge hvad de har brug for, for at kunne begå sig socialt, at kunne uddanne sig og for at komme i arbejde husk deres ønsker ikke lig det de får - Metode: o Vi ser på det forløb de har haft indtil nu Godt/skidt Hvad virker/hvad virker ikke Hvordan har hvad påvirket dem? o Vi ser på ønsker og behov Ift. socialt, uddannelse og arbejde 1. Forløbet indtil nu: a. Beskriv hvad i har oplevet? (jeg tager notater om det der virker vigtigt i forhold til målet med interviewene) 2. Hvordan har oplevelserne været? (især det der fremstår vigtigt) a. Hvad har været godt? b. Hvad har været skidt? c. Hvad virker for dem i forhold til at få det godt? d. Hvad virker ikke? 3. Hvad drømmer i om? a. Socialt b. Uddannelse c. Arbejde 4. Hvad skal der til for, at i kan få det? a. Hvad kan i gøre? b. Hvilken hjælp tror i er nødvendig? 8
Spørgsmål til at hjælpe på vej, hvor der ikke opstår spontan kommunikation: - Hvornår startede i med at have danskundervisning? - Hvor er i? uddannelse, bosted, ansvar? - Kender i nogle danskere o Har i været hjemme ved nogen o Hvor møder i dem o Hvordan møder i dem o Hvordan bliver i mødt af dem - Forestiller i jer at blive i landet, byen? - Hvordan blev i modtaget da i kom til Viborg? - Hvad har målet været med det forløb i indtil nu har deltaget i? - Hvad bruger i jeres dag på? - Hvordan har overgangene været o Fra sprogskole til ungdomsskolen o Fra under til over 18 år Herunder sagsbehandlerskifte - Er drømmene realistiske - Hvad er jeres mål her og nu og hvad er de på sigt - Hvem har fulgt jeres forløb fra kommunen (sprogskolen, sagsbehandlere) o Hvordan har de gjort det o Hvordan har det været godt/skidt - Har i fået tilstrækkelig vejledning ift. at kunne klare sig i Danmark - Hvad tænker i der skal til for at kunne klare sig i Danmark - Hvad skal der til for at kunne uddanne sig og få et arbejde i Danmark o Hvilke styrker har i for at nå det o Er der noget der er svært for jer i forhold til at nå det - Har i det godt i Viborg Kommune - Hvad klarer i godt - Hvad kunne i klare bedre o Har i behov for hjælp her 9