Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Kontorchef Dorte Bukdahl, Oktober 2012
Hvordan effektstyrer SOF?
De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang Færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet Flere borgere med misbrug kommer i behandling Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats Flere borgere med misbrug får en tidligere indsats Flere borgere med handicap får en tidssvarende bolig Færre borgere i fattigdom Sindslidende flytter til mere selvstændig bolig Flere borgere med handicap eller sindslidelse kommer i beskæftigelse
Går vi i den rigtige retning? Færre i fattigdom a) Antallet af langtidsfattige 15.478 15.409 12.382 3,8 b) Antallet af udsættelser 605 878 363 a) Antallet af langtidsfattige b) Antallet af udsættelser 16.000 15.500 15.000 14.500 14.000 13.500 13.000 2005 2006 2007 2008 2009 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2009 2010 2011 Udvikling Målsætning Målsætning Udvikling - årlige målinger
Pejlemærke 3 Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats 5 Figur 6: 3.A - Gennemsnitsalder ved første myndighedsbehandling ( 50 undersøgelse) Den gennemsnitlige alder ved første 50 undersøgelse. 2012 Bemærkninger til data og definition Gennemsnitsalderen er en ÅTD-måling. Bemærkninger BFCK kan konstatere, at der er en stigning i antallet af underretninger. Underretningerne vurderes af enhederne som værende præget af alvorlige omsorgssvigt for børn og unge. Samtidig viser statistikkerne, at kun omkring 24 pct. af underretningerne på ukendte børn resulterer i en 50-undersøgelse. Vores månedsrapporter viser endvidere, at der er en del variation i gennemsnitsalderen fordelt på enheder fra 5,4 til 10,3 år. BFCK iværksætter nu en undersøgelse af underretningerne og praksis i sagsbehandlingen af underretninger i hele BFCK. Hovedformålene med undersøgelsen er at undersøge sagsbehandlingens kvalitet i relation til gældende krav og nye anbefalinger, men herudover vil undersøgelsen også belyse aldersproblematikken ved at sætte særligt fokus på underretninger for børn i alderen 0-6 år. Det er vores forventning, at den store fokus, som BFCK-ledelsen har på de 0-6- årige i månedsrapporter, de månedlige opfølgningssamtaler og underretningsanalysen vil bidrage til at nedbringe gennemsnitsalderen. Baseline/målsætning år Baseline 2009: 9,5 Status 2011 8,6 Målsætning ultimo 2012: 8,6 Målsætning november 2013: 8,3 2011 - Og månedlige målinger : Udvikling i gennemsnitsalder er lig med eller lavere end målsætning : Udvikling i gennemsnitsalder er højere end målsætning
Pejlemærker i budgetprocessen. Hvilke spareforslag vil have en indvirkning på Pejlemærket? Hvilke aktiviteter kan sættes i gang for at skabe forbedringer på pejlemærket?
Pejlemærker i temadrøftelser
Vores erfaringer indtil nu: Det er svært at lave valide målbare indikatorer kræver inddragelse, inddragelse og atter inddragelse Ex tidlig indsats ift misbrugere, antal misbrugere i behandling, tidlig indsats ift børn Tålmodighed den første fase kommer til at gå med validitetsdrøftelser Politisk ejerskab er vigtig Begrænsninger ift nationale indikatorer Forvaltningen skal give rum for politiske valg Fokus på grafik, og elektronisk understøttelse
Forandringskompasset Ex: børnekompas, 13-23 år
Forandringskompasser til 10 målgrupper Udsatte børn 0-5 år Udsatte børn 6-12 år Udsatte unge 13-23 år Børn med handicap Børn med handicap, II (særligt svære funktionsnedsættelser) Hjemløse/kvindekrisecentre Misbrugere Voksne med handicap Voksne med handicap, II (særligt svære funktionsnedsættelser) Sindslidende Scoringen: Hvert kompas består af 10 dimensioner, som scores på en skala fra 1-10 ud fra vejledende eksempler
Forandringskompasset understøttes af CSC-Social (ex fra hjemløsekompas)
Vejledning til scoring
Hvordan skal forandringskompasset bruges hos medarbejderne? Hvilke mål har vi for den enkelte borger? Hvordan når vi målene? Nåede vi målene? Hvad virker (for hvem) og hvad virker ikke?
Hvordan skal forandringskompasset bruges af ledelsen? Hvordan har målgruppen udviklet sig på det enkelte tilbud/center? Hvor har vi gode resultater og hvor har vi ikke? Hvad er årsagerne til den udvikling, der har været? Hvor er der behov for en anden indsats, eller et større fokus? Hvad skal vi gøre anderledes for at skabe en bedre udvikling?
Effekten af forvaltningens indsats til udsatte unge ift. faglig udvikling og sundhed (Centerledelsesmøder) Fiktive tal 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Udvikling i dimensionen faglig udvikling Måling 1 Måling 2 Udvikling Udvikling i dimensionen sundhed 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Måling 1 Måling 2 Udvikling - Ledelsesinformation skal understøtte dialogen
Erfaringer, forandringskompasset: Effektbaseret styring og læring involverer hele organisationen - og kræver kulturændring og tid Skepsis/modstand mod måling ift. dialog med borgeren Skepsis/modstand mod måling ift. hvad direktion og centrale kontorer skal bruge tallene til men fokus på effekt opleves samtidigt meget meningsfyldt. IT-understøttelse er nødvendig