Business case Bedre kvalitet i sagsbehandlingen. Indhold. Version 17. december 2015
|
|
- Anne Lorenzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Version 17. december 2015 Business case Bedre kvalitet i sagsbehandlingen Indhold 1. Idé Formål Mål Forudsætninger Vurdering af risici Samlet vurdering af forholdet mellem forventet udbytte og forventet nødvendig investering Tidsplan og produkter Kommunikationsplan Idé Hvad påtænkes igangsat? Det foreslås, at der udvikles et redskab (herefter kaldet LIRK), som centrene i Kommunen skal anvende til løbende at vurdere kvaliteten af sagsbehandlingen i forhold til afgørelsessager. at der udarbejdes et konkret forslag til, hvordan LIRK skal anvendes i Kommunen og i de enkelte centre, og at der på baggrund af centrenes anvendelse af LIRK iværksættes initiativer, som kan medvirke til at sikre et kvalitetsløft i sagsbehandlingen. LIRK skal medvirke til at lirke tankegange og sagsbehandlingsmetoder ind i kommunens forvaltning. LIRK står for fokus på Lovgivning, Informations- og dokumenthåndtering, Registrering og Kommunikation. Beskrivelse af baggrund og begrundelser for projektet Der vurderes på nuværende tidspunkt at være et uensartet kvalitetsniveau i Kommunens sagsbehandling i afgørelsessager. I de tilfælde, hvor kvaliteten ikke er tilstrækkelig høj, kan det medføre, at der sker ulovligheder, dårlig service og kommunikation samt fejl af økonomisk betydning for borgeren/virksomheden eller Kommunen. 2. Formål Hvorfor skal projektet igangsættes hvilken effekt ønskes opnået? Hvad er den indholdsmæssige begrundelse/antagelse om projektet? Hvori består ændringen i forhold til det nuværende? Hvad erstatter projektet? Via borgervejlederens årsberetning, undervisning og arbejde i kommunens afdelinger er det konstateret at myndighedssagsbehandlingen ikke er i tilstrækkelig og systematisk fokus, hvilket medfører at der træffes ulovmedholdelige og uforståelige afgørelser. 1
2 På nuværende tidspunkt er undervisningsforløbet Den gode sags tjeneste igangsat i Kommunen. I den forbindelse underviser en række ressourcepersoner med kendskab til ESDH/fagsystemer, arkivering, persondataret, forvaltningsret, IT-sikkerhed og borgerkommunikation medarbejdere i de enkelte centre, så de kan blive bedre sagsbehandlere. Undervisningen i de enkelte centre er tilrettelagt ud fra centerchefens og øvrige ledere/medarbejderes fornemmelser af den aktuelle sagsbehandling. Det vurderes, at der mere målrettet og hurtigere kan igangsættes relevante tiltag i de enkelte centre, hvis der løbende foretages måling af de aktuelle styrker og forbedringsområder i sagsbehandlingen i de enkelte centre. Da det samtidig er de enkelte centre, der løbende skal anvende LIRK til at måle kvaliteten i sagsbehandlingen, får de samtidig større ejerskab til de efterfølgende initiativer, som igangsættes med henblik på at øge kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette ejerskab i det enkelte center vil medvirke til at øge effekten af de efterfølgende initiativer, der skal sikre et kvalitetsløft i sagsbehandlingen. I sidste ende skal LIRK medvirke til, at borgere og virksomheder får en mere kvalificeret sagsbehandling af afgørelsessager i Guldborgsund Kommune. Kan projektet begrundes i politiske og/eller administrative strategier og mål? Projektet knytter an til direktionens administrative indsatsområde om organisatorisk parathed, herunder målsætningen om at styrke organisationens kompetencer inden for det administrative paradigme. Projektet understøtter ligeledes grundlaget og mulighederne for at løfte de politisk vedtagne indsatser, strategiske målsætninger og dermed kerneopgaven. Projektet knytter derudover særligt an til an til to af Guldborgsund Kommunes fire styringsprincipper, nemlig Systematisk opfølgning og Tillid og ansvar. Systematisk opfølgning fordi der i LIRK-metoden ligger et grundlæggende element af læring og udvikling. Netop læring og udvikling kendetegner den gode, frugtbare form for systematisk opfølgning, der søger at bringe organisationen, dens medarbejdere og ydelser kvalitativt videre. LIRK skal netop være med til at skaffe viden om vores sagsbehandlingspraksis. LIRK giver centre/afdelinger en viden, som de kan handle på ift. deres holdninger og adfærd, procedurer, organisering, it-systemer m.v. Tillid og ansvar fordi LIRK lægges ud til hvert enkelt center, hvor det kan og skal fungere som internt analyse og dialogværktøj. Et middel til at forbedre egen praksis og kvalitet i sagsbehandlingen. Der tænkes ikke nogen afrapportering af afdelingernes eller centrenes LIRK-score til en central instans, men derimod en tillid forankret i direktionens indsatsområder og/eller målaftaler med de enkelte centre. 3. Mål Hvilke konkrete mål er der for projektets gennemførelse? Projektets mål er, at de centre i Guldborgsund Kommune, der håndterer afgørelsessager, bliver i stand til at anvende LIRK til måling af kvaliteten i sagsbehandlingen, at centrene på baggrund heraf løbende iværksætter relevante initiativer, som kan forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen, og at målepunkterne i LIRK på sigt også bliver anvendt som tjekliste for den enkelte sagsbehandler. Hvilket resultat ønsker vi at opnå? Måleparametre for succes angives. Overvejelser om hvordan en efterfølgende opfølgning skal foretages. Alle centre, der sagsbehandler afgørelsessager, skal i løbet af 2016 udføre en måling med LIRK og fra 2017 to målinger årligt. Senest i 2017 skal de enkelte centre igangsætte initiativer mhp. at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen, målt med LIRK. Centrene skal samtidig opleve, at LIRK kan bidrage til at give et større overblik over kvaliteten i sagsbehandlingen i afgørelsessager, så de kan iværksætte initiativer, der kan styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. 4. Forudsætninger A) Interessenter Hvem er de vigtigste interessenter for realiseringen af projektet? 2
3 Direktørerne, centerchefer, ledere og faglige koordinatorer og medarbejdere, der sagsbehandler i forhold til afgørelsessager. Hvilke objektive interesser har disse interessenter i projektet? Alle ovennævnte interesser har en positiv interesse i at sikre en høj kvalitet i sagsbehandlingen af afgørelsessager. Hvilke underliggende dagsordener er i spil? En stor fokus på at sikre driften i Kommunen risikerer at medføre, at en korrekt anvendelse af ESDH/fagsystemer, IT-sikkerhed, forvaltningsret og persondataret bliver nedprioriteret. Når dette er tilfældet, skyldes det for det første, at mange af ovennævnte interessenter ikke brænder lige så meget for en korrekt anvendelse af IT-systemer og forvaltnings- og persondatalovgivningen som for at sikre den almindelige drift. For det andet har det også en negativ indvirkning på kvaliteten i sagsbehandlingen i forhold til afgørelsessager, at det på nuværende tidspunkt er uklart og uoverskueligt, hvor høj kvaliteten i sagsbehandlingen er. Hvordan kan - om muligt - disse interessenter håndteres mhp. at sikre fremdrift i projektet? Projektgruppen foreslår, at der i målaftalerne for centrene, som sagsbehandler afgørelsessager, skal indgå et mål om, at kvaliteten af sagsbehandlingen i forhold til afgørelsessager skal kvalitetsmåles ved brug af LIRK, da det kan medvirke til at sikre direktionens og chefgruppens fokus. Det vurderes i øvrigt, at direktørerne, centercheferne og lederne vil få en større interesse for kvaliteten i sagsbehandlingen i afgørelsessager, når de med dette projekt får et redskab til løbende at måle styrker og forbedringsområder i kvaliteten af sagsbehandlingen. LIRK gør det med andre ord ikke så uoverskueligt at analysere, hvor der er behov for et kvalitetsløft i sagsbehandlingen. Ledelsens større fokus på kvaliteten i sagsbehandlingen i afgørelsessager, vil i høj grad styrke ledelseskraften og derved medvirke til, at medarbejderne får større fokus og interesse på at højne kvaliteten i sagsbehandlingen af afgørelsessager. Samtidig vil LIRK også medvirke til, at medarbejdere i de enkelte centre oplever, at aktiviteterne, der skal sikre et kvalitetsløft i sagsbehandlingen, bliver mere relevante for dem, da de netop er målrettet deres konkrete udfordringer. B) Øvrige forudsætninger Hvilke forudsætninger er der, herunder de økonomiske, for gennemførelse af projektet og en evt. efterfølgende implementering af resultatet? For at der kan blive fokus på anvendelsen af LIRK til at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen af afgørelsessager, forudsætter det først og fremmest, at direktionen og chefgruppen reelt prioriterer vished for en høj kvalitet i sagsbehandlingen. Hvad koster det i medarbejderressourcer og teknologi - og kan ressourcerne allokeres? Det skønnes, at der i de enkelte afdelinger, hvor der træffes afgørelser, skal bruges mellem 25 til 40 personaletimer pr. måling på at foretage en analyse og og afrapportering af den aktuelle kvalitet i sagsbehandlingen af afgørelsessager. I forlængelse heraf kan det være relevant at igangsætte opkvalificerende initiativer for medarbejdere, at foretage justeringer af sagsgange og organisationen samt at ændre Kommunens IT-arkitektur med henblik på at sikre et kvalitetsløft i sagsbehandlingen. Hvor mange personaleressourcer og teknologi dette kvalitetsløft koster, vil selvsagt afhænge af behovet for kvalitetsløft. Projektgruppen vurderer, at et højt kvalitetsniveau i sagsbehandlingen i afgørelsessager, vil medføre en række effektiviseringer. Således vil det f.eks. være lettere for kolleger at finde relevante dokumenter i IT systemerne, hvis de bliver navngivet rigtigt. Samtidig vil en korrekt anvendelse af forvaltningsloven og persondataloven samt en god kommunikation med brugerne føre til færre klager og telefonhenvendelser. Endelig forventes medarbejderne, der håndterer sagsbehandling af afgørelsessager, at blive mere effektive, da de bliver klædt bedre på til at håndtere opgaven. Når medarbejderne bliver klædt bedre på til at håndtere sagsbehandlingen, kan det også øge deres arbejdsglæde og nedsætte stresssymptomer. Stresssymptomer ift. psykisk arbejdsmiljø er bl.a. afhjulpet ved at medarbejdere med øgede kompetencer lettere kan overkomme højere krav, og dermed reduceres sygefraværet. En implementering af projektet vurderes på den baggrund efter den første kvalitetsmåling at blive udgiftsneutral for Kommunen samtidig med, at borgerne og virksomhederne får en bedre kvalitet i sagsbehandlingen i afgørelsessager. 3
4 Hvilke kompetencer er nødvendige? En række nøglepersoner i de enkelte centre skal kunne anvende LIRK til at foretage en kvalitetsmåling af sagsbehandlingen i afgørelsessager. Afhængig af hvad analysen af kvaliteten i sagsbehandlingen viser, kan det f.eks. være relevant at igangsætte opkvalificering af medarbejdere. I nogle tilfælde vil centret selv kunne forestå denne opkvalificering. I andre tilfælde vil medarbejdere fra bl.a. Center for Politik & Personale kunne forestå opkvalificering om ESDH-systemet, arkivering, persondataret, forvaltningsret, IT-sikkerhed og kommunikation. Hvor lang tid vil det tage at forberede og implementere projektet - i bedste og i værste fald? I forbindelse med dette projekt færdigudvikles LIRK stort set til afdækning af kvaliteten i sagsbehandlingen. Projektet kræver derfor i øvrigt kun, at direktionen og chefgruppen beslutter sig for at prioritere projektet, og at ca. 2 til 5 nøglepersoner fra hvert centerområde efterfølgende introduceres til LIRK. I forlængelse af sidstnævnte introduktion vil det være relevant at indarbejde eventuelle input fra nøglepersonerne i LIRK. Herefter vil LIRK kunne implementeres. 5. Vurdering af risici Hvilke forhold kan betyde, at projektet ikke kan gennemføres - og hvad er sandsynligheden for at disse forhold indtræffer? Som nævnt tidligere er det vigtigt, at direktionen og chefgruppen prioriterer projektet og også gør det efter de første par målinger. Herudover er det vigtigt, at nøglemedarbejderne i de enkelte centerområder, som skal foretage målingen af den aktuelle kvalitet i sagsbehandlingen forstår og tager ejerskab til anvendelsen af LIRK. Endelig er det vigtigt, at anvendelsen af LIRK bygger på tillid, så centerområdet også inden for forbedringsområder giver en korrekt scoring i LIRK. Vurdér om og hvordan risici kan håndteres, samt hvilken særskilt investering dette forudsætter. Risici ift. at kunne nå de angivne mål. Med henblik på at sikre en ledelsesmæssig fokus på projektet vil det være relevant at forudsætte, at det skrives ind i de enkelte centres målaftaler, at de løbende skal følge op på kvaliteten i sagsbehandlingen i afgørelsessager og igangsætte relevante initiativer med henblik på at sikre et kvalitetsløft inden for forbedringsområder. Hvis ledelsen i Kommunen på denne måde bakker op om projektet, vurderes det i høj grad at minimere projektets risici. Det vil dog herudover være relevant at etablere et netværk af nøglepersoner på tværs af centre med henblik på løbende at udvikle og tilpasse LIRK i forhold til de lovgivningsmæssige og IT-mæssige ændringer. Et sådan netværk kan samtidig medvirke til at sikre, at nøglepersonerne, der skal forestå analysen af kvaliteten i sagsbehandlingen, fortsat har ejerskab til LIRK. For at sikre at anvendelsen af LIRK bygger på tillid, vurderer projektgruppen, at det ikke vil være relevant at benchmarke kvaliteten i sagsbehandlingen i de forskellige centre, da det risikerer at give en bias i kvalitetsmålingen i sagsbehandlingen. I stedet for bør der alene ses på scoren af de forskellige målepunkter i kvalitetsmålingen for det enkelte center for at finde frem til, hvad der her skal igangsættes af initiativer med henblik på at sikre et kvalitetsløft. 6. Samlet vurdering af forholdet mellem forventet udbytte og forventet nødvendig investering Kan projektet betale sig, når den overordnede idé og formål holdes op i forhold til de vurderede nødvendige investeringer i form af økonomiske, menneskelige og evt. teknologiske ressourcer? Der er umiddelbart behov for at foretage en mindre investering i form af nøglemedarbejderes arbejdstid i de enkelte centre med henblik på løbende at måle og analysere kvaliteten af sagsbehandlingen. Som nævnt under business casens afsnit 4B, forventer projektgruppen, at investeringen vil medføre en række effektiviseringer, så projektet efter den første LIRK-måling vil blive udgiftsneutral for Kommunen samtidig med, at borgerne og virksomhederne vil få en bedre kvalitet af sagsbehandlingen i afgørelsessager. 4
5 7. Tidsplan og produkter Tidsplanen med faser beskrives. Angivelse af vigtigste milepæle, deadlines og tilknyttede leverancer I denne business case har vi beskrevet behovet for at udvikle et redskab der kan måle kvaliteten i sagsbehandlingen. Løbende kvalitetsmålinger kan pege på initiativer, der kan medvirke til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Disse initiativer kan ske ved interne uddannelsesforløb, sidemandsoplæring, tilrettevisninger, information, skærpelse af handlinger og kommunikation mm. Nedenfor er forslag til tidsplan for implementering af projektet: Tidspunkt Handling Februar 2016 Direktion og chefgruppe beslutter at iværksætte projektet Bedre kvalitet i sagsbehandlingen med LIRK. Chefgruppen udpeger et center, hvor projektet forankres. Marts 2016 Der udpeges nøglemedarbejdere fra centrene, der kan foretage måling vha. LIRK. April juni 2016 Nøglemedarbejderne fra centrene introduceres for LIRK LIRK færdigudvikles af nøglemedarbejdere fra Center for Politik og Personale i samarbejde med nøglemedarbejdere fra centrene. Der forsøges udviklet et digitalt måleskema af nøglemedarbejdere. August september 2016 Der foretages måling i centrene vha. LIRK, analyse af resultater samt afrapportering. Oktober 2016 Nøglemedarbejdere fra centrene og Center for Politik og Personale evaluerer forløbet. Oktober december 2016 Igangsættelse af initiativer på baggrund af undersøgelsesresultat. December 2016 Evaluering og opfølgning i chefgruppen 8. Kommunikationsplan 0. Titel Kommunikationsplan for projekt Bedre kvalitet i sagsbehandlingen. 1. Formål Hvad er formålet med projektet, organisationsforandring mm. at der udvikles et redskab, som centrene i Kommunen skal anvende til løbende at vurdere kvaliteten af sagsbehandlingen i forhold til afgørelsessager. at der udarbejdes et konkret forslag til, hvordan LIRK skal anvendes i Kommunen og i de enkelte centre, og at der på baggrund af centrenes anvendelse af LIRK iværksættes initiativer, som kan medvirke til at sikre en høj kvalitet i sagsbehandlingen. 2. Succeskriterier Lav succeskriterier, som er målbare, så du ved, i hvor høj grad de er opnået. Succeskriterierne skal fokusere på effekten af det, du gør. Altså hvad skal kommunikationen ændre ved målgruppens opfattelse, handlinger mm. LIRK skal færdigudvikles i 1. halvår 2016 Centrene, der har afgørelsessager, skal i 2016 og i de efterfølgende år anvende LIRK til at måle kvaliteten af sagsbehandlingen. Centrene skal på baggrund af målingerne af sagsbehandlingskvaliteten hvert år iværksætte initiativer med henblik på at sikre en høj kvalitet i sagsbehandlingen. 3. Målgrupper (interessentanalyse) Hvem skal vide noget om forandringerne? Der kan være de personer, der er direkte involverede, som måske skal ændre en praksis, mens kunder skal vide, at der sker en forandring. Chefgruppen og ledere for afdelinger, som sagsbehandler i forhold til afgørelsessager Nøglemedarbejdere, der skal drive processen med at måle sagsbehandlingskvaliteten, i de forskellige centre Medarbejdere, der sagsbehandler i afgørelsessager. 5
6 Der vil først ske en kommunikation med chefgruppen og ledere om projektet. Dernæst vil der blive kommunikeret med nøglemedarbejdere, inden medarbejderne bliver orienteret. På denne måde sikres, at ledere og efterfølgende nøglemedarbejdere kan formidle den nye praksis i forbindelse med implementering af Bedre kvalitet i sagsbehandlingen ud til medarbejderne. 4. Handlinger Hvilke virkemidler, kommunikationskanaler, sprog mm. kan bruges til at ramme målgrupperne til rette tid, så du får den forventede effekt og opfylder formålet. Chefgruppen og ledere for afdelinger, som sagsbehandler i forhold til afgørelsessager, er den væsentligste interessent at få med på vognen for, at projektet kan blive implementeret og blive en succes. Det er derfor vigtigt, at denne gruppe forstår projektet og bakker op om det. Over for chefgruppen og lederne vil der være fokus på at kommunikere, at LIRK i højere grad vil gøre det muligt at styre ud fra Kommunens styringsprincipper. I den forbindelse kan nævnes følgende om de fire styringsprincipper: Systematisk opfølgning: LIRK vil gøre det muligt for centrene, der sagsbehandler i forhold til afgørelsessager, at følge op på kvaliteten af sagsbehandlingen Strategisk styring lokal ledelse: LIRK vil gøre det muligt for ledelsen at foretage strategisk styring af kvaliteten af sagsbehandlingen, og at den lokale ledelse kan vurdere, hvad der skal sættes iværk af initiativer i centret med henblik på at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen. Tillid og ansvar: Arbejdet med LIRK skal bygge på tillid både til medarbejderne og mellem centrene. Som en konsekvens heraf skal LIRK ikke anvendes til at benchmarke de forskellige centres sagsbehandlingskvalitet, men alene anvendes som et internt redskab for de forskellige centre til at udvikle/sikre en høj sagsbehandlingskvalitet. Arbejdet med LIRK skal også bygge på ansvar, så de enkelte centre får en initiativpligt til at foretage kvalitetsmålinger og iværksætte initiativer på baggrund af målingerne. Effektbaseret: Endelig skal arbejdet med LIRK være effektbaseret, så centrene løbende iværksætter de initiativer, som bedst og lettest kan medvirke til at fremme deres kvalitet af sagsbehandlingen. Det foreslås i øvrigt, at det på chefgruppemøde halvårligt gøres status for arbejdet med LIRK og efterfølgende initiativer med henblik på at sikre en høj kvalitet i sagsbehandlingen. Disse drøftelser skal medvirke til at sikre ledelseskraften på lang sigt til dette arbejde. En række nøglemedarbejdere fra de forskellige centre skal som nævnt tidligere drive processen med at måle sagsbehandlingskvaliteten, i de forskellige centre. Det er vigtigt, at disse medarbejdere har ejerskab til projektet, og at de arbejder engageret med opgaven. Derfor er målet at skabe Public Service Motivation (PSM) hos dem. Kommunikationen med nøglemedarbejderne vil afspejle dette. Derfor vil nøglemedarbejderne indledningsvis blive indkaldt til møde med henblik på at introducere dem til projektet og for at kvalificere LIRK, så LIRK bliver nøglemedarbejdernes redskab. Mødet eller evt. et efterfølgende møde skal samtidig sikre, at nøglemedarbejderne føler sig kompetente til at arbejde med bedre kvalitet i sagsbehandlingen og til at svare på øvrige medarbejderes spørgsmål om projektet. For at sikre nøglemedarbejdernes ejerskab til projektet på lang sigt, vil der halvårligt blive afholdt møder, hvor arbejdet med LIRK drøftes og evalueres. I den forbindelse sker der evt. løbende tilpasninger af redskabet. Den lokale ledelse vil sammen med nøglemedarbejderne få til opgave at forestå den decentrale information over for øvrige medarbejdere, der sagsbehandler i afgørelsessager om LIRK og arbejdet med at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen. Denne decentrale information vil blive suppleret af information på GUFI m.v. om arbejdet. Informationen over for disse medarbejdere har til formål at sikre, at de har et kendskab til LIRK og arbejdet med god kvalitet i sagsbehandlingen. 6
7 Samtidig skal denne information også gøre medarbejderne opmærksomme på, at ledelsen prioriterer en god kvalitet i sagsbehandlingen ud fra en antagelse om at medarbejderne har fokus på det, som ledelsen har fokus på. 5. Evaluering Hvornår, og hvordan måler du effekten af planen? Halvårligt anmodes centrene om at udarbejde en skriftlig status for deres arbejde med LIRK og arbejdet med god kvalitet i sagsbehandlingen. På baggrund af denne skriftlige status drøfter de medarbejdere i Center for Politik og Personale, som sammen med nøglemedarbejderne fra centrene driver processen, om processen og kommunikationen virker efter planen, eller om der er behov for at sætte ind med særlige tiltag, herunder yderligere kommunikative tiltag, over for ledelsen eller nøglemedarbejderne. 7
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL
Læs mereLIRK Måling af sagsbehandlingskvalitet
LIRK Måling af sagsbehandlingskvalitet LIRK står for Lovgivning, Informations- og dokumenthåndtering, Registrering og Kommunikation og er Guldborgsund Kommunes metode til måling af sagsbehandlingskvaliteten
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - CENTER
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - CENTER Guldborgsund Kommune Økonomi og IT, Styringsenheden 10. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 OPFØLGNING, EVALUERING
Læs mereMÅLAFTALE [institutionens eller afdelingens navn]
MÅLAFTALE 2016-18 INSTITUTION/AFDELING [institutionens eller afdelingens navn] CENTER [centrets navn] ANSVARLIG LEDER [lederens navn] AFTALEPART Centerchef [navn] AFTALE INDGÅET [dato] STRATEGISK AFSÆT
Læs mereSTYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem
STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION Guldborgsund Kommune Økonomi og IT, Styringsenheden 10. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 OPFØLGNING, EVALUERING
Læs mereKOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI
KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereSTYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015
STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Læs mereOrientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben Socialtilsyn Hovedstaden
Læs mereBorger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.
Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereBedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager. Ledelsens tiltag (kort version)
Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager Ledelsens tiltag (kort version) Indledning Lejre Kommunes revisionsfirma PwC gennemførte i efteråret 2015 en sagsrevision, på det specialiserede børneområde.
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereProjektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet
Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: I december 2009 blev der i henhold til HR-strategien nedsat flere projekt-/arbejdsgrupper
Læs mereStatus på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet Socialudvalget
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereMetodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...
Læs merejuni 2019 Allokering af ressourcer i kommune, på skolerne og i dagtilbud
juni 2019 Allokering af ressourcer i kommune, på skolerne og i dagtilbud Baggrund I tilrettelæggelse og planlægning af implementeringen af Aula deltager en række nøglepersoner i din kommune. Disse bidrager
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs mereImplementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune
Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked
Læs mereMålbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereTemperaturmåling på beskæftigelsesområdet
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL
GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL Indledning Guldborgsund Kommune har besluttet at udvide direktionen. I den forbindelse er vores centerchef for Teknik og Miljø blevet
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget Kalbyrisskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereIMPLEMENTERINGS- MODEL
IMPLEMENTERINGS- MODEL Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan, Do, Study, Act og er en metode til at arbejde løbende med forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014
Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereNedenfor fremgår det materiale, der udgør afrapporteringen af projektet. Eventuelle bilag ligger i forlængelse heraf.
Hold: 10 Projekt: Fælles visitation ( 83 og 85) Nedenfor fremgår det materiale, der udgør afrapporteringen af projektet. Eventuelle bilag ligger i forlængelse heraf. MODUL II HOLD 10 FÆLLES VISITATION
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mereØkonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien
2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på
Læs mereStrategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering
Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med
Læs mereARBEJDSMILJØSTRATEGI
ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereEvaluering af DHUV Samlet afrapportering
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereGod programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
Læs mereFaxe Kommune. informationssikkerhedspolitik
Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en
Læs mereINDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen
INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge
Læs mereProjekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar
Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering
Læs mereFOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA
FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereSamlet varig ændring
INVESTERINGSFORSLAG Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Bedre trivsel og færre voldsomme episoder på specialskoler og almene skoler
Læs mereARBEJDET MED STRATEGI
GØR DET BEDRE ARBEJDET MED STRATEGI Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE arbejdet med strategi er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på
Læs mereARBEJDET MED STRATEGI
GØR DET BEDRE ARBEJDET MED STRATEGI Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE arbejdet med strategi er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereNotat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn
Notat 28. marts 2017 Ledelsestilsynskoncept for Beskæftigelse og Sundhed Koncept for ledelsestilsyn 1. Ledelsestilsyn I henhold til regnskabsbekendtgørelsen (BEK nr. 1509 af 13.12.2013) skal kommunen sikre
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereDen socialfaglige værktøjskasse
Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse
Læs mereFører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker
Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAllerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
Læs mereKommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen
Kommissorium Sammenhængende borgerforløb i Børn- og Ungeforvaltningen Projektets navn Starttidspunkt December 2018 Sluttidspunkt December 2020 Sidst opdateret 09/01 2019 Projektets formål og indhold Sammenhængende
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs mereDokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav
Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereIntro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune
Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center
Læs merePulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft
Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon,
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereProjektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med
Læs mere