Forandringskompasset Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser

Transkript

1 Forandringskompasset Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser

2 Indhold Indledning... Opbygning... Vejledning.... Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed...0. Sociale kompetencer / socialt liv.... Kommunikation.... Sundhed.... Mobilitet.... Personlig pleje.... Aktiviteter i dagligdagen.... Fritid og beskæftigelse Økonomi... 0 Hjælpespørgsmål... KKnet... 0 Side

3 Indledning Forandringskompasset i Socialforvaltningen Forandringskompasset er Socialforvaltningens redskab til at skabe viden om, hvilken effekt borgerne får af at være i forvaltningens tilbud. Det skal bidrage til at skabe viden, som gør medarbejdere, ledere og forvaltningen i stand til systematisk at følge med i borgernes trivsel og udvikling. Formålet med forandringskompasset er derfor dobbeltsigtet: Det er et praksisorienteret dialogværktøj til medarbejderne, som gennem fælles sprog og en fælles systematik får mulighed for at tale om og fokusere på borgerens trivsel og udvikling over tid. Det er et redskab, som skal generere ledelsesinformation og dermed understøtte ledelsesdialogen i forhold til, hvordan Socialforvaltningen kan skabe bedre resultater for borgerne. Der er udviklet kompasser for alle forvaltningens målgrupper. De består alle af 0 dimensioner, som tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for den konkrete målgruppes livssituation. Resultatet af arbejdet med kompasset synliggøres i et visuelt billede, som viser hvilke forandringer, der skabes for borgerne over tid. Forandringskompasset på handicapområdet På handicapområdet er de overordnede mål, at borgerne oplever øget livskvalitet og selvhjulpenhed. Forandringskompasset skal hjælpe til at sætte fokus på, hvilke indsatser der giver borgeren livskvalitet og muligheder for at blive mere selvhjulpen. Derudover har forandringskompasset tre mål: at være et redskab til at understøtte den faglige dialog og dokumentationen af virkningen af den pædagogiske indsats at skabe ledelsesinformation om effekten af indsatsen både på afdelingsniveau, tilbudsniveau og centerniveau, samt på handicapområdet som helhed at være et integreret redskab til styring og evaluering af den faglige indsats sammen med den pædagogiske plan og baggrundsbeskrivelsen Forandringskompasset er et redskab til en struktureret og systematisk dialog om, hvilken virkning borgeren får af den givne støtte og af at være i tilbuddet. Dialogen skal skabe et fælles sprog omkring indsatsen for borgeren og skal bidrage til at prioritere i ressourcerne og vurdere, om der eventuelt er noget, vi skal gøre anderledes. Samtidig bidrager kompasset til at formidle og dele viden om borgeren både blandt medarbejderne omkring borgeren og i samarbejdet med andre tilbud og handicapcentret. Der er udviklet tre kompasser på handicapområdet forandringskompas for børn med handicap, forandringskompas for voksne med handicap og forandringskompas for voksne med særligt svære funktionsnedsættelser. Dette er kompasset for voksne med særligt svære funktionsnedsættelser. Side

4 Hvornår vælges kompasset for voksne med særligt svære funktionsnedsættelser? Forandringskompasset for voksne med særligt svære funktionsnedsættelser er udviklet for de borgere, hvor det ikke er muligt at vise effekten af indsatsen på kompasset for voksne med handicap. Det skal altid først vurderes, om borgeren kan rummes tilstrækkeligt i kompasset til voksne med handicap. I forandringskompasset for voksne med særligt svære funktionsnedsættelser er fire dimensioner tilpasset særligt til denne målgruppe, mens de øvrige seks dimensioner svarer til kompasset for voksne med handicap. De fire særligt tilpassede dimensioner er: Psykisk trivsel og tryghed Sociale kompetencer / socialt liv Kommunikation Sundhed Forandringskompasset for voksne med særligt svære funktionsnedsættelser kan anvendes, hvis de følgende kriterier er opfyldt: a) Borgeren har laveste funktionsniveau på de områder, som berører de fire dimensioner b) Arbejdet med at skabe eller vedligeholde effekt for borgeren på de fire dimensioner vægter højt i den samlede indsats for borgeren c) Borgeren er på de fire dimensioner i overvejende grad karakteriseret ved meget begrænsede handlemuligheder og kan ikke agere selvstændigt d) Borgerne har generelt på de fire dimensioner funktionsnedsættelser i et omfang, som gør, at det ikke vurderes realistisk at opnå en effekt af indsatsen, som overstiger skalaen i forandringskompas for borgere med særligt svære funktionsnedsættelser. Se i øvrigt retningslinjer for brugen af forandringskompas til voksne med særligt svære funktionsnedsættelser på KKnet. 0 0 Side

5 Opbygning Dimensioner Forandringskompasset er bygget op af 0 dimensioner, som hver har en skala fra -0. De 0 dimensioner udgør områder, hvor der i praksis arbejdes på at opnå en effekt for borgeren. Effekten er den virkning, som borgeren får af at være i Socialforvaltningens tilbud. Det vil sige den virkning, borgeren opnår på baggrund af den pædagogiske støtte og ved at være i de rammer og den kontekst, tilbuddet skaber. Målet kan både være at udvikle borgerens kompetencer, at få mere ud af den givne støtte og kontekst, eller at vedligeholde et kompetenceniveau. Derfor er det muligt at angive, om målet for hver dimension er at udvikle eller vedligeholde et kompetenceniveau. Dimensionerne er ikke udtømmende, men udgør en række relevante områder for borgere med handicap i bo- og dagtilbud. Hver dimension rummer tre indikatorer. ne er områder, som er relevante at forholde sig til i vurderingen af borgeren inden for dimensionen. ne er ikke udtømmende, men en del af det som guider til at foretage scoringen. I skal forholde jer til relevansen af alle tre indikatorer. I skal vælge indikatorer ud fra, hvor det er relevant at skabe viden om udvikling eller vedligeholdelse af borgerens kompetencer fremover. I mange tilfælde vil alle tre indikatorer være relevante. I CSC Social skal I markere, hvilke indikatorer der er relevante for borgeren under den enkelte dimension. Valg af relevante indikatorer ligger som udgangspunkt fast og skal kun ændres, såfremt særlige forhold taler herfor fx hvis borgerens funktionsniveau ændrer sig markant. Det er afgørende for den viden og det billede, som skabes af borgerens forandring over tid, at det er samme indikatorer, der ligger til grund for vurderingen af borgeren. Borgeren kan placere sig forskelligt på skalaen, alt efter hvilken indikator der er i fokus. Den endelige scoring er ikke et gennemsnit, men en faglig vurdering og vægtning blandt de valgte indikatorer på baggrund af den aktuelle situation. Det anbefales, at I dokumenterer begrundelsen for vægtningen i den aktuelle scoring til brug for fremtidige scoringer. Dette kan fx kort noteres i notatark til kompasset eller i notatfelt til det samlede kompas samt i de uddybende beskrivelser relevante steder i hhv. baggrundsbeskrivelsen og den pædagogiske plan. Notatarket vil udelukkende være til jeres eget interne brug. Guidende eksempler Under hver indikator er en række guidende eksempler. De guidende eksempler tjener to formål: De bidrager til at definere skalaen fra -0, og de hjælper til at åbne for refleksion og perspektiver i dialogen om borgeren. De guidende eksempler er guidende. Man vil i dialogen ofte opleve, at eksemplerne ikke passer helt, men at der skal flere eller andre ord på. Det er netop disse ord, som skal bidrage til et fælles og nuanceret billede af borgeren. Det anbefales, at I under dialogprocessen noterer det, som præciserer vurderingerne af den enkelte borger. Noterne kan anvendes til at kvalificere og præcisere beskrivelsen af borgeren i baggrundsbeskrivelsen samt i definitioner af mål mv. i den pædagogiske plan. Side

6 Udvikle / vedligeholde Ved hver dimension skal I markere, om det overordnede langsigtede mål for borgeren på dimensionen er at udvikle eller vedligeholde det nuværende niveau. Som udgangspunkt har alle borgere mulighed for at udvikle sig og opnå øget effekt på de enkelte dimensioner. Vedligeholdelse vælges, hvis en borgers maksimale potentiale er nået på dimensionen, eller vedkommende fx grundet tiltagende handicap er et sted i livet, hvor det overordnede mål fremover er at vedligeholde de nuværende kompetencer og den nuværende effekt. Valget af udvikle/vedligeholde knytter sig således ikke til den aktuelle pædagogiske indsats, der ofte vil være sammensat af områder med mål for udvikling og områder, som pt. vedligeholdes. Sammen med de guidende eksempler er to farveskalaer. Skalaernes formål er at guide frem til scoringen sammen med indikatorer og guidende eksempler. Skalaerne kan give en pejling på, hvor på -0-skalaen borgeren befinder sig, og om vurderingen vægter hhv. den ene eller den anden vej i forhold til beskrivelsen i de guidende eksempler. I kan anvende skalaerne i det omfang, det er meningsfuldt. I de seks dimensioner der går igen fra forandringskompas for voksne med handicap omhandler den røde skala, i hvor høj grad borgeren udtrykker indsigt i egne ressourcer og forhold af relevans for dimensionen. Skalaen er et kontinuum fra ikke at udtrykke indsigt til i stigende grad at udtrykke indsigt. Den gule skala omhandler borgerens evne til at udtrykke egne behov eller ønsker inden for dimensionen, og i hvor høj grad han/hun selvstændigt kan handle på at opfylde dem. Skalaen er et kontinuum fra at udtrykke behov mere og mere specifikt/abstrakt til at have kompetence til i stigende grad at kunne handle selvstændigt på dem. Rød skala Gul skala indsigt ikke indsigt selvstændighed givne valg Borgeren udtrykker ingen eller meget begrænset indsigt i egne ressourcer og relevante forhold for dimensionen. Borgeren udtrykker tiltagende indsigt i egne ressourcer og relevante forhold for dimensionen. Borgeren udtrykker i høj grad indsigt i egne ressourcer og relevante forhold for dimensionen. Borgeren forholder sig til konkret givne valg eller giver i begrænset omfang udtryk for behov. Borgeren giver udtryk for specifikke behov og kan i tiltagende grad handle selvstændigt på opfyldelse heraf. Borgeren klarer sig tiltagende selvstændigt og er i høj grad selvhjulpen. Side

7 I de fire dimensioner, der er tilpasset voksne med særligt svære funktionsnedsættelser, omhandler den røde skala, i hvor høj grad borgeren har handlemuligheder. Skalaen er et kontinuum fra at udvise ingen eller meget begrænsede handlemuligheder til at have flere handlemuligheder. Den gule skala omhandler, i hvor høj grad borgeren er i stand til at variere sin adfærd og sine udtryk. Her er skalaen et kontinuum fra at være overvejende ensidig til at være mere varieret og nuanceret i sin adfærd og sine udtryk. Rød skala Gul skala handlemuligheder ingen handlemuligheder varieret ensidig Borgeren udviser ingen eller meget begrænsede handlemuligheder. Borgeren har enkelte handlemuligheder, som er relevante for dimensionen. Borgeren har flere handlemuligheder, som er relevante for dimensionen. Borgeren er overvejende ensidig i sin adfærd og sine udtryk. Borgeren er begyndende varieret og nuanceret i sin adfærd og sine udtryk. Borgeren er i tiltagende grad varieret eller nuanceret i sin adfærd og sine udtryk. Den røde og den gule skala anvendes sammen. Det betyder fx, at en borger, som handler selvstændigt på egne behov, men ikke udtrykker eller udviser indsigt, kan score højt, men ikke score Side

8 Vejledning Vejledning til selve scoringen i kompasset I skal foretage scoringen på baggrund af dialog mellem to eller flere medarbejdere med kendskab til borgeren. Det kan være medarbejdere i samme tilbud, eller fx medarbejdere i bo- og dagtilbud. Borgeren kan deltage i dialogen om kompasset i det omfang, I vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt for borgeren. Dette kan fx være i forbindelse med definition af mål i den pædagogiske plan og i den løbende evaluering af planen. Scoringen består af et tal pr. dimension. I dialogen skal I forholde jer til relevante indikatorer, de guidende eksempler og farveskalaerne, som tilsammen har til formål at guide jer til at foretage scoringen. I skal vælge relevante indikatorer for borgeren, samt om det overordnede langsigtede mål for borgeren er udvikling eller vedligeholdelse inden for den konkrete dimension. I scoringen skal I forholde jer til borgerens aktuelle situation. Hvad kan borgeren på nuværende tidspunkt i den kontekst, han eller hun er i, med den givne støtte, og i de relationer han eller hun indgår i? Scoringen skal altid afspejle, hvad borgeren kan med støtte uanset hvilken form eller intensitet støtten har. For nogle borgere i målgruppen for forandringskompas for voksne med særligt svære funktionsnedsættelser, vil det alene være de fire særligt tilpassede dimensioner, som er relevante, da det ikke er muligt at opnå effekt for borgeren på de øvrige. Andre borgere vil have mobilitet og handlemuligheder, som gør, at de øvrige dimensioner også er relevante. Alle borgere skal scores på alle 0 dimensioner, selvom forventningen til hvor der kan skabes effekt vil variere. På dimensioner, som ikke er særligt tilpasset borgere med særligt svære funktionsnedsættelser, og hvor det som udgangspunkt ikke kan forventes, at borgeren grundet sin funktionsnedsættelse kan opnå effekt af indsatsen, scores med, og der sættes kryds i vedligeholdelse. Det anbefales, at I tager noter under dialogen, så I kan bruge jeres overvejelser i arbejdet med baggrundsbeskrivelse og pædagogisk plan. I kan på KKnet finde hjælperedskaber og guides til forskellige dialogformer, notatark, visuelle dialogredskaber og skabeloner til brug for arbejdet med kompasset og arbejdet med formulering af mål med videre i den pædagogiske plan. Materialet kan anvendes efter behov og ønske både i dialogen mellem personalet og i arbejdet med borgeren. Der skal laves ét kompas pr. borger. Er borgeren både i bo- og dagtilbud, skal I følge de retningslinjer for samarbejde mellem tilbuddene, som centrene har været fælles om at beslutte. Retningslinjerne har til formål at sikre, at alle relevante perspektiver tages i betragtning inden scoringen af borgeren. Retningslinjerne kan findes på KKnet. I skal indtaste selve scoringen i CSC Social. Det vil herefter være muligt at se et visuelt billede af borgerens status, samt hvilke bevægelser der har været fra scoring til scoring. Side

9 . Struktur og overblik Dimensionen handler om, i hvilket omfang borgeren forstår, følger og/eller lægger en struktur for sin egen hverdag. Herunder i hvilket omfang borgeren planlægger et handlingsforløb, følger rutiner og holder aftaler, samt håndterer skift i dagligdagen. Struktur og overblik har betydning for at kunne leve et selvstændigt liv, opleve sig selvhjulpen, indgå i sociale og jobmæssige sammenhænge, samt forme sine dage hensigtsmæssigt i forhold til det, som har betydning for egen livskvalitet. Planlægning Rutiner Dagsstruktur I hvilket omfang kan borgeren forstå betydningen af planer og aftaler? I hvilket omfang kan borgeren genkende og følge rutiner? I hvilket omfang kan borgeren genkende og følge dagsstruktur? Scoring udtrykker ikke indsigt udtrykker indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Udviser ikke kendskab til eller forståelse for planlægning af aftaler. Udviser kendskab til, men ikke forståelse for planlægning af aftaler. Er ikke i stand til at deltage i planlægning. Udviser delvis forståelse for aftaler. Er i begrænset omfang i stand til at deltage i planlægning. Udviser forståelse for aftaler. Er delvis i stand til at deltage i planlægning. Indgår til dels selv aftaler. Er i begrænset omfang i stand til at stå for planlægningen. Er selvstændigt i stand til at lave aftaler og stå for planlægningen. Udviser ingen genkendelse vedrørende egne rutiner Udviser i begrænset omfang genkendelse vedrørende egne rutiner. Udviser genkendelse vedrørende egne rutiner. Er i begrænset omfang i stand til på eget initiativ at handle på dem. Følger i overvejende grad rutiner. Er i stand til på eget initiativ at handle på dem. Følger og tager selvstændigt initiativ til at udføre rutiner. Har fuld forståelse for rutiner. Tager selv initiativ til at opretholde eller ændre rutiner. Udviser ikke forståelse for egen dagsstruktur. Udviser i begrænset omfang forståelse for egen dagsstruktur. Udviser delvis overblik over egen dagsstruktur. Er i begrænset omfang i stand til, at fortælle om få nært forestående aktiviteter/elementer (max. næste dag). Udviser overblik over egen dagsstruktur. Er i stand til at fortælle om egen fremtidige dagsstruktur inden for en begrænset periode (- dage). Har overblik over egen dagsstruktur. Er delvis i stand til at planlægge andre aftaler, som passer ind i dagsstrukturen. Har overblik over egen dagsstruktur og strukturerer selvstændigt. 0 Relevante indikatorer Overordnet mål Udvikle Vedligeholde Side

10 . Psykisk trivsel og tryghed Dimensionen handler om de tegn, borgeren viser på trivsel og velbefindende. Borgerens trivsel kan fx komme til udtryk gennem følelsesmæssige reaktioner (verbalt og non-verbalt), en generel sindsstemning, skift i humør og energi, borgerens adfærd samt reaktioner i forhold til omverdenen. Følelser Adfærd Sociale sammenhænge I hvor høj grad er borgeren i stand til at give udtryk for følelser? I hvor høj grad er borgeren i stand til at regulere egen adfærd? I hvor høj grad udviser borgeren trivsel og tryghed i sociale sammenhænge? Scoring handlemuligheder ingen handlemuligheder varieret mindre varieret mindre ensidig ensidig Giver ikke udtryk for sine følelser. Giver i yderst begrænset omfang udtryk for sine følelser. Giver i meget begrænset omfang udtryk for sine følelser. Giver i begrænset omfang udtryk for sine følelser. Giver i overvejende grad udtryk for sine følelser. Giver udtryk for sine følelser. Er passiv i sin adfærd. Reagerer primært pr. refleks. Udviser begrænsede reaktioner i forhold til omgivelserne. Har udpræget rutinepræget adfærd. Udviser delvist rutinepræget adfærd. Har begrænsede handlemuligheder, som kan give ro. Er modtagelige for enkelte afvigelser fra rutiner. Har enkelte handlemuligheder, som kan give ro. Klarer enkelte afvigelser fra rutiner og forandringer i omgivelser. Har handlemuligheder, som giver ro. Udviser ingen tegn på trivsel og tryghed i sociale sammenhænge. Udviser i meget begrænset omfang tegn på trivsel og tryghed i sociale sammenhænge. Udviser i begrænset omfang tegn på trivsel og tryghed i sociale sammenhænge. Udviser delvis tegn på trivsel og tryghed i sociale sammenhænge. Udviser i overvejende grad tegn på trivsel og tryghed i sociale sammenhænge. Udviser tegn på trivsel og tryghed i sociale sammenhænge. 0 Relevante indikatorer Overordnet mål Udvikle Vedligeholde Side 0

11 . Sociale kompetencer / socialt liv Dimensionen handler om borgerens relationer og reaktioner i forhold til familie, pårørende, kæreste og personer i og omkring hjemmet - herunder medarbejdere i bo- og dagtilbud, samt omgivelser generelt (fremmede). Hvilken indflydelse eller påvirkning har det på borgerens trivsel? Er borgeren i stand til at skabe, opretholde og vedligeholde relationer? Reaktion Relation Fællesskaber I hvor høj grad er borgere med sin reaktion i stand til at vælge til og fra i sociale sammenhænge? I hvor høj grad er borgeren i stand til at indgå i relationer til andre? I hvor høj grad er borgeren i stand til at deltage i sociale sammenhænge? Scoring handlemuligheder ingen handlemuligheder varieret mindre varieret mindre ensidig ensidig Udviser ingen reaktion ved deltagelse i sociale sammenhænge. Udviser meget begrænset reaktion ved deltagelse i sociale sammenhænge. Er i meget begrænset omfang i stand til at vælge til og fra i sociale sammenhænge, eller accepterer i meget begrænset omfang at forlade sociale sammenhænge. Er i begrænset omfang i stand til at vælge til og fra i sociale sammenhænge, eller accepterer i begrænset omfang at forlade sociale sammenhænge. Er i overvejende grad i stand til at vælge til og fra i sociale sammenhænge, eller accepterer i overvejende grad at forlade sociale sammenhænge. Er i stand til at vælge til og fra i sociale sammenhænge. Udviser ikke behov for at indgå i relationer. Kan i meget begrænset omfang motiveres. Udviser meget begrænset behov for at indgå i relationer. Kan i begrænset omfang motiveres. Søger i meget begrænset omfang at indgå i relationer. Kan i overvejende grad motiveres. Søger i begrænset omfang at indgå i relationer til et begrænset antal nærtstående personer. Er i begrænset omfang i stand til at regulere egen adfærd i relationen. Søger i overvejende grad at indgå i relationer til et begrænset antal nærtstående personer. Er i overvejende grad i stand til at regulere egen adfærd i relationen. Søger relationer til nærtstående pers. Har svært ved at vedligeholde dem. Regulerer egen adfærd. Udviser ikke behov for at deltage i sociale sammenhænge. Kan i meget begrænset omfang motiveres. Udviser meget begrænset behov for at deltage i sociale sammenhænge. Kan i begrænset omfang motiveres. Udviser i meget begrænset omfang interesse for at deltage i sociale sammenhænge. Kan i overvejende grad motiveres. Udviser i begrænset omfang interesse for at deltage i sociale sammenhænge. Udviser i overvejende grad interesse for at deltage i sociale sammenhænge. Udviser interesse for sociale sammenhænge. 0 Relevante indikatorer Overordnet mål Udvikle Vedligeholde Side

12 . Kommunikation Dimensionen handler om, i hvilket omfang borgeren formår at kommunikere ved hjælp af verbalt sprog, tegn, symboler, billeder og kropssprog. Gør borgeren sig forståelig og videreformidler ønsker og behov? Viser han / hun forståelse for meddelelser? Hvordan udveksles information mellem borgeren og andre? Udtryk og adfærd (ekspressive færdigheder) I hvor høj grad er borgeren i stand til at gøre brug af sin kommunikationsform? Forståelse (impressive færdigheder) I hvor høj grad udviser borgeren forståelse for andres kommunikation? Samspil I hvor høj grad indgår borgeren i kommunikative samspil? Scoring handlemuligheder ingen handlemuligheder varieret mindre varieret mindre ensidig ensidig Udviser ingen synlig reaktion på andres kropssprog og / eller kropslige guidning. Kommunikerer udelukkende ved hjælp af mimik og/eller sit kropssprog og anvender enkel, tydelig gestik. Kommunikerer udelukkende ved hjælp af mimik, kropssprog eller enkelte ord, og har flere tydelige gestus. Kommunikerer primært med kropssprog, enkelte ord og/eller tegn. Vælger mellem givne valgmuligheder. Kommunikerer overvejende med kropssprog, enkelte ord og/eller tydelige tegn. Udtrykker behov ved konkret anledning. Kommunikerer med enkelte sætninger eller tegn. Giver udtryk for specifikke behov. Reagerer ikke på andres kommunikation. Reagerer i meget begrænset omfang på kommunikation, men udviser ikke forståelse for kommunikationen. Reagerer på kommunikation og udviser begrænset forståelse for verbale beskeder. Udviser delvis forståelse for kommunikative budskaber inden for enkelte velkendte emner. Udviser i overvejende grad forståelse for kommunikative budskaber inden for flere velkendte emner. Udviser fuld forståelse for kommunikative budskaber inden for velkendte emner Indgår ikke aktivt i kommunikative samspil. Indgår i meget begrænset omfang i kommunikative samspil. Er i begrænset omfang i stand til at indgå i kommunikative samspil. Er delvis i stand til at indgå aktivt i kommunikative samspil. Er i overvejende grad i stand til at indgå aktivt i kommunikative samspil. Gør i begrænset omfang brug af sine kommunikative kompetencer inden for velkendte emner. Indgår i kommunikative samspil, og bruger sine kompetencer inden for velkendte emner. 0 Relevante indikatorer Overordnet mål Udvikle Vedligeholde Side

13 . Sundhed Dimensionen handler om, i hvilket omfang borgeren indgår i og er motiveret for aktiviteter, som bidrager til at pleje og vedligeholde hans/hendes fysiske trivsel. Sundhed omhandler her kost, fysisk aktivitet og søvn/døgnrytme, herunder om borgeren er opmærksom på kroppens signaler, og i hvilket omfang han/hun er i stand til at handle herpå. Kost Fysisk aktivitet Søvn / døgnrytme I hvor høj grad er borgeren i stand til at vælge egen kost? I hvor høj grad er borgeren opmærksom på kroppens signaler? I hvor høj grad følger borgerens søvnbehov døgnet? Scoring handlemuligheder ingen handlemuligheder varieret mindre varieret mindre ensidig ensidig Udviser ingen interesse for at vælge egen kost. Udviser meget begrænset interesse for at vælge egen kost. Er i meget begrænset omfang i stand til at vælge kost ud fra få givne valg. Vælger kost ud fra få givne valg. Er i begrænset omfang i stand til selv at balancere sit kostindtag. Reagerer på sult. Udtrykker i begrænset omfang ønske om bestemt/specifik kost. Vælger kost ud fra givne valg. Er i overvejende grad i stand til selv at balancere sit kostindtag. Udtrykker ønske om bestemt/specifik kost. Balancerer selv kostindtag. Udfører ikke fysisk aktivitet og udviser ingen interesse for fysisk aktivitet. Oplever i meget begrænset omfang forskel på aktivitet og hvile. Udviser i begrænset omfang genkendelse af enkelte fysiske aktiviteter. Oplever i begrænset omfang forskel på aktivitet og hvile. Udviser genkendelse af og eventuelt velbehag ved enkelte fysiske aktiviteter. Udfører i meget begrænset omfang fysisk aktivitet efter planer/ aftaler/rutiner. Er ikke opmærksom på kroppens signaler. Udfører i begrænset omfang fysisk aktivitet efter planer/ aftaler/rutiner. Er i meget begrænset omfang opmærksom på kroppens signaler. Udfører fysisk aktivitet efter planer/ aftaler. Er på specifikke områder opmærksom på kroppens signaler. Har ingen døgnrytme. Kan i meget begrænset omfang motiveres til at acceptere døgnrytme som struktur. Sikrer ikke selv sammenhængende søvn. Kan i begrænset omfang motiveres til at acceptere døgnrytme som struktur. Sikrer ikke selv sammenhængende søvn. Udviser i begrænset omfang forståelse for døgnet. Er i meget begrænset omfang i stand til at give udtryk for træthed. Sikrer ikke selv sammenhængende søvn. Udviser i overvejende grad forståelse for døgnet. Er i begrænset grad i stand til at give udtryk for træthed. Er i overvejende omfang i stand til at give udtryk for træthed. 0 Relevante indikatorer Overordnet mål Udvikle Vedligeholde Side

14 . Mobilitet Dimensionen handler både om mobilitet i forhold at kunne styre og anvende kroppen og i forhold til at kunne færdes i hverdagen og komme omkring indendørs og udendørs. Der sættes fokus på, hvordan borgeren anvender sine færdigheder med eventuelle hjælpemidler, i overensstemmelse med egne behov og ønsker for at komme omkring. Der er også fokus på, hvordan borgeren oplever sig selvhjulpen i dagligdagen til trods for eventuelle fysiske og/eller psykiske begrænsninger. Selvindsigt Komme omkring Fysiske færdigheder I hvilket omfang har borgeren indsigt i sin fysiske formåen? Hvordan vurderes borgerens evne til at komme omkring? Hvordan vurderes borgerens fysiske færdigheder? Scoring udtrykker indsigt udtrykker ikke indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Udviser ingen indsigt i egen fysiske formåen. Udviser delvis indsigt i egen fysisk formåen. Giver i begrænset omfang udtryk for, hvornår vedkommende har brug for støtte. Udviser begrænset indsigt i egen fysiske formåen. Er ikke motiveret for at udnytte fysiske evner. Udviser delvis indsigt i egen fysiske formåen. Er delvist motiveret for at udnytte fysiske evner. Udviser indsigt i egen fysiske formåen. Er delvist motiveret for at udnytte fysiske evner. Har indsigt i egen fysiske formåen. Er motiveret for at udnytte fysiske evner. Kan ikke eller viser ikke interesse for at komme omkring. Udviser ønske om eller behov for at færdes og komme omkring. Færdes indendørs på kendte ruter/i vante omgivelser. Færdes selvstændigt indendørs og på kortere kendte ruter udendørs. Færdes selvstændigt på planlagte ruter. Anvender selvstændigt offentlige transportmidler, eller spørger ved behov. Færdes selvstændigt hjemme og ude - også på ikke planlagte ruter. Har begrænsede fysiske færdigheder. Få fysiske færdigheder. Deltager begrænset, fx ved håndtering af genstande (bestik, kop oa.). Anvender fysiske færdigheder hensigtsmæssigt, fx til spise, drikke, vende sig og komme omkring. Udtrykker bevidsthed om egen begrænsning, men kompenserer ikke selvstændigt. Er bevidst om egne begrænsninger og kompenserer hensigtsmæssigt herfor. Kompenserer selvstændigt for eller har ingen begrænsninger i forhold til fysiske færdigheder. 0 Relevante indikatorer Overordnet mål Udvikle Vedligeholde Side

15 . Personlig pleje Dimensionen handler om praktiske og hygiejnemæssige opgaver i relation til personen selv (egenomsorg). Herunder afog påklædning, kropspleje, at bade og vaske sig, toiletbesøg og tandbørstning. Der fokuseres på, i hvilket omfang borgeren evner sin personlige pleje, motivationen herfor (fx i forhold til at følge en rutine), samt borgerens indsigt i behovet for personlig pleje generelt. Færdigheder Motivation og vilje Forståelse I hvor høj grad har borgeren færdigheder, som gør vedkommende i stand til at varetage egen personlige pleje? I hvor høj grad udviser borgeren motivation og vilje til at udføre personlig pleje? I hvor høj grad udviser borgeren indsigt i forhold vedrørende egen personlige pleje? Scoring udtrykker ikke indsigt udtrykker indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Er ikke i stand til at deltage i egen personlige pleje. Er i begrænset omfang i stand til at deltage i egen personlige pleje, men tager ikke selv initiativ hertil. Er delvis i stand til at deltage i egen personlige pleje. Tager i varierende grad selv initiativ i forhold til de rutinemæssige personlige plejeopgaver. Tager selv initiativ til at udføre personlig pleje. Er i stand til selvstændigt at udføre rutinemæssige opgaver vedrørende egen personlige pleje. Tager selv initiativ til at udføre personlig pleje. Er i varierende grad i stand til at udføre personlig pleje, som afviger fra de rutinemæssige opgaver. Er selvhjulpen i alle aspekter af egen personlige pleje. Ønsker ikke / har ikke interesse i personlig pleje. Reagerer imod støtte til personlig pleje. Ønsker ikke personlig pleje, men kan i begrænset omfang motiveres til at acceptere støtte til personlig pleje. Ønsker ikke og/eller har ingen personlig interesse i personlig pleje, men accepterer støtte til personlig pleje. Kan delvist motiveres til selv at deltage i personlig pleje. Kan motiveres til at deltage i personlig pleje. Ønsker selv personlig pleje. Udviser ikke forståelse for rutiner vedrørende egen personlige pleje. Udviser delvis forståelse for rutiner vedrørende egen personlig pleje. Udviser forståelse for rutiner vedrørende egen personlige pleje. Udviser delvis forståelse for egne behov eller nødvendige tiltag vedrørende egen personlige pleje. Udviser forståelse for egne behov eller nødvendige tiltag vedrørende egen personlige pleje. Varetager egen personlige pleje. Har fuld forståelse for behov eller relevante tiltag til personlig pleje. 0 Relevante indikatorer Overordnet mål Udvikle Vedligeholde Side

16 . Aktiviteter i dagligdagen Dimensionen handler om deltagelse i og varetagelse af aktiviteter i både dag- og beskæftigelsestilbud og i hjemmet. En aktivitet kan fx være at arbejde, dække bord, spille spil, vande blomster eller vaske tøj. Aktiviteter i dagligdagen kan også vedrøre konkrete praktiske gøremål i hverdagen med fokus på botræning som fx indkøb, håndtering af post, madlavning og rengøring. Initiativ Udførsel/handling Praktiske gøremål I hvilket omfang udviser borgeren initiativ til at deltage i aktiviteter i dagligdagen? I hvilket omfang evner borgeren at deltage i udførelsen af aktiviteter i dagligdagen? I hvilket omfang udfører borgeren praktiske gøremål? Scoring udtrykker ikke indsigt udtrykker indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Tager ikke initiativ til deltagelse i aktiviteter i det daglige. Udviser begrænset initiativ til og interesse for aktivitet. Har svært ved aktiv deltagelse. Udviser begrænset ønske om bestemte aktiviteter. Deltager i disse, men ikke på eget initiativ. Deltager interessestyret. Udviser ønske og interesse for bestemte aktiviteter, og deltager i disse på eget initiativ. Omgivelserne påvirker deltagelse og vedholdenhed. Vælger aktiviteter og/eller deltager i aktiviteter på eget initiativ. Siger til og fra i forhold til eget behov eller ønske. Tager initiativ til aktiviteter og forstyrres ikke af brudte rutiner. Udfører ikke aktiviteter i dagligdagen. Udfører sporadisk enkelte kendte aktiviteter i hverdagen. Vil gerne udføre aktiviteter i dagligdagen, men evner det ikke selvstændigt. Udfører eller indgår i aktiviteter i trygge og kendte rammer. Udfører selvstændigt aktiviteter som del af faste rutiner og aftaler. Udfører selvstændigt aktiviteter og forstyrres ikke af brudte rutiner. Forholder sig ikke til praktiske gøremål. Giver udtryk for kendskab til enkelte eller specifikke praktiske gøremål når adspurgt. Varetager enkelte praktiske gøremål selv, når de indgår i faste aftaler og rutiner. Udtrykker ønske om eller kendskab til væsentligheden af praktiske gøremål. Varetager i begrænset omfang selv enkelte gøremål. Varetager nogle praktiske gøremål selvstændigt - skal huskes på og/eller motiveres til andre. Beder om hjælp ved behov. Planlægger og varetager selvstændigt egen hverdag. 0 Relevante indikatorer Overordnet mål Udvikle Vedligeholde Side

17 . Fritid og beskæftigelse Dimensionen handler om borgerens aktive deltagelse i aktiviteter ud fra de forudsætninger, borgeren har. Dette omfatter deltagelse i udflugter, fritidsinteresser (svømning, ridning, computerspil etc.), deltagelse i fritids- og kulturtilbud, herunder om borgeren formår at dyrke sine fritidsinteresser hensigtsmæssigt. Dimensionen handler også om, hvordan borgeren deltager i og profiterer af formelle dag- og beskæftigelsestilbud samt netværks- og klubtilbud. Beskæftigelse Fritidsinteresser Deltagelse I hvor høj grad er borgeren i stand til at deltage i arbejdsprocesser i sit dagtilbud? I hvor høj grad udviser borgeren interesse for fritidsaktiviteter? I hvor høj grad udviser borgeren interesse for deltagelse i fritids-, aktivitets- og beskæftigelsestilbud? Scoring udtrykker ikke indsigt udtrykker indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Udviser ingen interesse for at deltage i dagtilbud. Udviser begrænset interesse for arbejdsprocesser i sit dageller beskæftigelsestilbud. Varetager i begrænset omfang tydeligt definerede rutinemæssige opgaver. Udviser tydelig interesse for at deltage i dagtilbud/beskæftigelse. Varetager tydeligt definerede rutinemæssige opgaver. Udviser tydelig interesse for arbejdsprocesser i sit dag- eller beskæftigelsestilbud. Tager i begrænset omfang initiativ til at varetage tydeligt definerede rutinemæssige opgaver. Udviser tydelig interesse for arbejdsprocesser i sit dag- eller beskæftigelsestilbud. Tager selvstændigt initiativ til at varetage egne opgaver i dagtilbuddet/beskæftigelsen. Varetager selvstændigt sine arbejdsopgaver samt kontakt og aftaler med arbejdsstedet. Giver ikke udtryk for at have fritidsinteresser. Giver i begrænset omfang udtryk for at have få velkendte fritidsinteresser. Giver udtryk for bestemte fritidsinteresser, men tager ikke selv initiativ til at dyrke dem. Har bestemte fritidsinteresser og tager i begrænset omfang initiativ til at dyrke dem. Dyrker dem hensigtsmæssigt. Har bestemte fritidsinteresser og tager selvstændig initiativ til at dyrke dem. Dyrker dem hensigtsmæssigt. Varetager selvstændigt planlægning af og deltagelse i fritidsinteresser hensigtsmæssigt. Udviser ikke interesse for at deltage i fritidsaktiviteter eller dagtilbud. Udviser i begrænset omfang interesse for at deltage i velkendte fritidsaktiviteter eller dagtilbud. Udviser interesse for at deltage i velkendte aktiviteter, men deltager ikke på eget initiativ. Udviser interesse for at deltage i velkendte aktiviteter. Tager selv initiativ. Omgivelserne påvirker deltagelse og vedholdenhed. Deltager og tager selv initiativ til at igangsætte aktiviteter. Tager initiativ til valg af og deltagelse i aktiviteter. Siger til og fra efter eget behov. 0 Relevante indikatorer Overordnet mål Udvikle Vedligeholde Side

18 0. Økonomi Dimensionen handler om borgerens forståelse for penge og tid, forskelle i værdi og forståelsen af nødvendigheden af opsparing for at købe noget ønsket. Forståelse for penge og økonomi handler også om, i hvilket omfang borgeren er i stand til at varetage egne økonomiske interesser hensigtsmæssigt, og om han/hun viser forståelse for sammenhæng mellem adfærd og udgifter/forbrug. Værdiforståelse Forvalte egen økonomi Tidsforståelse I hvor høj grad er borgeren i stand til at forstå penges værdi? I hvor høj grad er borgeren i stand til at forvalte egen økonomi? I hvor høj grad udviser borgeren forståelse for at forvalte egen økonomi over tid? Scoring udtrykker ikke indsigt udtrykker indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Udviser ingen forståelse for penges værdi. Udviser begrænset forståelse for, at penge har en værdi. Fx at man skal bruge penge for at købe ting. Udviser forståelse for, at penge har en værdi. Er i begrænset omfang bevidst om, at nogle penge har større værdi end andre. Har forståelse for, at penge har forskellig værdi. Er i begrænset omfang i stand til redegøre for pengenes forskellige værdi. Har forståelse for, at penge har forskellig værdi. Er i stand til redegøre for pengenes forskellige værdi. Har fuld forståelse for penges værdi. Udviser ingen forståelse for økonomi. Al forvaltning varetages af personalet. Udviser meget begrænset forståelse vedrørende forvaltning af egen økonomi. Ved fx ikke, hvad et givent beløb kan række til. Udviser i meget begrænset omfang kendskab til eget økonomiske råderum, efter faste regninger er betalt. Forvalter i begrænset omfang egen økonomi, efter faste udgifter er betalt. Forvalter selvstændigt egen økonomi, efter faste udgifter er betalt. Forvalter selvstændigt sin økonomi og håndterer uforudsete udgifter hensigtsmæssigt. Udviser ingen forståelse for fordelene ved at spare penge op. Udviser i begrænset omfang indsigt i fordelene ved at spare penge op. Er i begrænset omfang i stand til at spare op med henblik på at købe større ting/tage på ferie mm. Er i stand til at spare op med henblik på at købe større ting. Er i stand til at lave kortsigtet planlægning vedrørende sin økonomi. Administrerer selvstændigt, at penge, der er hævet til en uge, rækker ugen ud. Laver langsigtet økonomisk planlægning. Forstår fx afbetaling og konsekvensen deraf. 0 Relevante indikatorer Overordnet mål Udvikle Vedligeholde Side

19 Hjælpespørgsmål Spørgsmålene kan anvendes i den faglige dialog eller til egen refleksion, med henblik på at få et helhedsbillede af borgeren. De kan både anvendes som indledning til dialogen, og konkret i forhold til den enkelte dimension, alt efter hvad der giver mening. Spørgsmålene kan være en hjælp til at finde frem til, hvilke indikatorer der vælges som relevante for borgeren, samt hvilke indikatorer der vægter i den aktuelle scoring. Hvilken indsigt i egne ressourcer giver borgeren udtryk for? Hvordan evner borgeren at regulere sin adfærd? Hvilken motivation udviser borgeren til at vedligeholde eller udvikle sine kompetencer / sin adfærd? Hvad er borgerens mulighed for at udvikle kompetencer? Hvordan fungerer borgeren i forskellige situationer og relationer? Hvordan håndterer borgeren forandringer i omgivelserne? Hvordan reagerer borgeren på stimuli? Hvilken form for støtte profiterer borgeren af? Drager borgeren nytte af hjælpemidler? Har han/hun behov for støtte til at anvende hjælpemidler? I hvilket omfang og i hvilke situationer tager borgeren selv initiativ? Hvordan er borgerens dømmekraft? Hvad giver borgeren udtryk for i forhold til dimensionen? I hvilket omfang har dimensionen betydning for borgerens oplevelse af livskvalitet? KKnet Hjælperedskaber på KKnet Der er udviklet en række hjælperedskaber til formidlingen af og arbejdet med forandringskompasset, som kan hentes på KKnet. Du finder blandt andet: Selve forandringskompasset Visuelt materiale herunder forskellige visuelle fremstillinger af det samlede kompas og de enkelte dimensioner, fx til brug for dialog med borgeren Forskellige guides til dialogen om kompasset Notatark til brug for kompasdialogen Notatskabelon til brug for arbejdet med mål i den pædagogiske plan Retningslinjer for samarbejdet mellem døgn- og dagtilbud om kompasset Retningslinjer for anvendelse af kompasset i aflastning for voksne Retningslinjer for anvendelse af kompas til voksne med særligt svære funktionsnedsættelser (FK ) Slides fra oplæg, workshops mv, som har været afholdt om og i forbindelse med kompasset FAQ ofte stillede spørgsmål og svar Udsendte nyhedsbreve Du finder siden her: socialforvaltningen > opgaveportalen > handicap >politik, strategier og rammer > forandringskompasset Siden udbygges løbende. Side

20 Københavns Kommune Socialforvaltningen September 0