1A udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017, hvilket svarer til en stigning på 16 % i forhold til 2013
|
|
- Ingrid Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Til Socialudvalget Bilag 2 Definition af delmål under pejlemærker Nedenfor beskrives definitionerne af delmålene bag de ni pejlemærker. For hvert delmål er angivet, hvordan målet defineres samt evt. bemærkninger ift. de data, som delmålet baserer sig på. Pejlemærke 1 Flere udsatte københavnere har en bolig 1A udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017, hvilket svarer til en stigning på 16 % i forhold til Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Signe Kofoed Janot Kirstine Werk Ravnsmed Andrew Ludwig Nina Maria Hart Kavanagh Definition: Antal borgere der får anvist en bolig gennem den boligsociale anvisning 1B Der sker 80 færre udsættelser i 2017, hvilket svarer til et fald på 15 % i forhold til 2013 Definition: Antal effektuerede udsættelser i Københavns Kommune. Data modtages fra Domstolsstyrelsen Der måles på alle udsættelser i kommunen, ikke kun udsættelser af borgere, som Socialforvaltningen er i kontakt med. 1C - 95 % af Københavnere der får anvist en bolig, fastholder deres bolig Definition: Andel boliganviste borgere, som 1 år efter anvisning har en almindelig adresse, - og som ikke har opholdt sig på et 107 eller 110 tilbud indenfor pågældende måned, - ikke er registreret som værende hjemløs eller med ukendt adresse, - og ikke er døde eller flyttet til en anden kommune i løbet af året. 1D - Der er 325 færre hjemløse i København i 2017, hvilket svarer til et fald på ca. 21 % i forhold til 2013 Definition: Antallet af hjemløse hentes fra SFI s hjemløsetælling. Hjemløse er defineret, som personer, der ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.
2 Bemærkning Næste status afventer SFIs hjemløsetælling for Denne forventes i august Hjemløsetællingen opgøres hvert andet år. 1E Der er 35 færre unge hjemløse københavnere i 2017, hvilket svarer til et fald på ca. 16 % i forhold til 2013 Definition: Der bruges samme definition, som under mål 1D, dog medtages kun borgere i aldersgruppen18-24 år. Bemærkning Næste status afventer SFIs hjemløsetælling for Denne forventes i august F - Højest 100 københavnere med handicap og 100 københavnere med sindslidelse, venter på et botilbud i 2017 Definition: Antal københavnske borgere med handicap eller sindslidelse, der står på venteliste til et botilbud. Borgerne medregnes kun, hvis de endnu ikke har fået et tilbud om bolig og ikke allerede bor i et botilbud. Pejlemærke 2: Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre 2A Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år Definition: Udestår, jf. bemærkning. Forvaltningen foreslår, at 2A udgår jf. indstilling. 2B Andelen af udsatte elever og elever med handicap med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år (følger 2020 mål) Definition: Udestår jf. bemærkning. Jf. indstilling foreslår forvaltningen, at 2A og B udgår og erstattes af et delmål, der omhandler resultater ved 9. el. 10.-klasseprøven for børn og unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger (2D nedenfor), indtil det er muligt at følge testresultater offentligt. Side 2 af 12
3 2C Flere anbragte unge gennemfører 9. el. 10. klasse Her foreslås at vælge to indikatorer: 2C.1 Flere anbragte deltager i 9. el. 10.-klasseprøven Andelen af 17-årige, som nogensinde har været anbragt én eller flere gange efter Servicelovens 52 af Københavns Kommune, som har en aktiv foranstaltning i måleåret og har deltaget 9. el klasseprøven. 2C.2 Flere anbragte får en karakter på 2 eller derover i både dansk og matematik Andelen af 17-årige, som nogensinde har været anbragt én eller flere gange efter Servicelovens 52 af Københavns Kommune, som har en aktiv foranstaltning i måleåret og har fået mere end 2 ved 9. el klasseprøven i både dansk og matematik. For dette delmål foreslås, at formuleringen af delmålet ændres fra Flere anbragte unge gennemfører 9. klasse til Flere anbragte unge gennemfører 9. el. 10. klasse. Så resultater fra 10. klasse også kan indgå. Disse resultater er lige så adgangsgivende til ungdomsuddannelserne som 9. klasse, og det giver i høj grad mening for området ikke at begrænse resultatet til 9. klasse. Karaktergennemsnittet på 2 er valgt, da dette niveau er adgangskravet til en erhvervsuddannelse. 2D Flere unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning, gennemfører 9. el. 10. klasse Her foreslås at vælge to indikatorer: 2D.1 Flere med forebyggende foranstaltninger deltager i 9. el klasseprøven Andelen af 17-årige, der nogensinde har modtaget en foranstaltning efter Servicelovens 52 (som ikke er en anbringelse), der har en aktiv sag i måleåret og som har deltaget i 9. el. 10.-klasseprøven. 2D.2 Flere med forebyggende foranstaltninger får en karakter på 2 eller derover i både dansk og matematik Andelen af 17-årige, der nogensinde har modtaget en foranstaltning efter Servicelovens 52 (som ikke er en anbringelse), der har en aktiv sag i måleåret og som har fået mere end 2 ved 9. el klasseprøven nogensinde. Delmålet foreslås tilføjet for at supplere pejlemærke 2 med et delmål, der kan vise udviklingen i skolegangen for de resterende foranstaltningsmodtagere (dem der ikke indgår i delmål 2C og altså Side 3 af 12
4 ikke har været anbragt). Dette behov er opstået da disse personer ikke kan følges under delmål 2A og 2B, jf. ovenfor. 2E Skolefraværet blandt udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap falder Definition: Andel af skoledage i skoleåret, hvor børn og unge, der har modtaget en social foranstaltning efter Servicelovens 52, 52a eller 57a og b i løbet af det seneste skoleår, har været fraværende fra det skoletilbud, de er indskrevet på. Her tælles alle typer fravær. Status afventer, at skoleåret 2014/15 afsluttes. Privatskoler og privat dagbehandling indgår ikke i opgørelsen. Da disse data ikke er tilgængelige. Privatskoler er således ikke pålagt, at registrere fravær, som folkeskolerne er det via folkeskoleloven. Pejlemærke 3: Færre københavnske unge begår kriminalitet 3A Andelen af københavnske unge, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, er mindre end 1,1 % i 2017 Definition: Hentet fra Sikker Bys indstilling til ØU d. 17/6-2014: Vores mål er, at ungdomskriminaliteten i kommunen skal reduceres, særligt den alvorlige og personfarlige kriminalitet. I 2013 var andelen af unge mellem 15 og 25 år i Københavns Kommune, der blev sigtet for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet 1,1 %. Definitionen og mål er hentet fra Sikker By-programmet. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en ny måling for B Færre børn og unge med særlige behov sigtes for alvorlig kriminalitet Definition: Andelen af årige, der i de forudgående to kalenderår har modtaget en social foranstaltning efter SEL 52 fra Københavns Kommune, og som i løbet af det målte år er blevet sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Det er en forudsætning, at sigtelsen ligger efter foranstaltningsstart. Status afventer, at data for 2014 er tilgængelige hos Danmarks Statistik. De forventes at foreligge i juni Data modtages med ca. et halvt års forsinkelse fra Danmarks Statistik. Forvaltningen foreslår at følge andel sigtede frem for domme, da data på sigtelser er mindre forsinkede end data på domme. Det bør bemærkes, at andelen af Side 4 af 12
5 sigtede i højere grad siger noget om andel kriminalitetstruede. Det er således ikke hele gruppen, der har begået kriminalitet. Samtidig bør man være opmærksom på, at politiets praksis ift. brug af sigtelser kan have en påvirkning på delmålet. 3C Ungdomskriminaliteten fortsætter samlet set med at falde i København Definition: Andelen af årige, som er bosiddende i Københavns Kommune per 1.1. det følgende år og som i løbet af det målte år er blevet sigtet i Danmark. Status afventer, at data for 2014 er tilgængelige hos Danmarks Statistik. De forventes at foreligge i juni I forhold til at følge andel sigtede, se bemærkning under 3B. Pejlemærke 4 Flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse 4A Flere københavnere med særlige behov bliver selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse Definition: Antallet af borgere der modtager praktisk eller teknisk støtte efter Serviceloven og som er i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller er under uddannelse. Borgere, der modtager flere indsatser efter Serviceloven, er grupperet efter den mest indgribende indsats, de modtager. Borgerne er fordelt efter indsatskategorierne: Dag- og eller døgntilbud, misbrugsbehandling, ledsagelse eller støtte i eget hjem, social hjemmepleje og hjælpemiddel, herunder handicapbil. Baseline er målt per juli Dette skyldes, at kontanthjælpsreformen pr. primo 2014 indførte ny værktøjer for BIF og krævede nyvisitering af borgere. Denne blev gennemført i 1. halvår En baseline for borgernes beskæftigelsesstatus vurderes først at være valid i juli Kommende statusmålinger gennemføres derfor juli 2015, juli 2016 og juli 2017, 4B - Flere københavnere deltager i Socialforvaltningens beskæftigelsestilbud (hhv. borgere med handicap og sindslidelser) Definition: Antallet af borgere i SEL 103 beskyttet beskæftigelse og den delmængde af borgerne i SEL 104 Aktivitets- og samværstilbud, der har arbejdslignende opgaver. Side 5 af 12
6 : For begge områder gælder, at man ikke har haft en systematisk praksis omkring registrering af beskæftigelseslignende tilbud under SEL 104. Dette har derfor skullet operationaliseres og derefter registreres. Baselines forventes at være klar ultimo 2015 På handicapområdet har man en operationalisering, og skal i gang med at teste den konkrete ordlyd af de spørgsmål, som medarbejderne skal besvare. På psykiatriområdet er operationaliseringen udviklet i forbindelse med en større omlægning af 104 tilbuddene, og er færdig. Registreringen forventes at gå i gang snarest. Pejlemærke 5 Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv 5A Flere københavnere klarer sig bedre, og har derfor mindre behov for hjælp 5A.1 Flere borgere skal blive bedre til at mestre eget liv målt ved VUM Definition: Andel borgere, der har oplevet fremgang i tre eller flere af de syv VUM parametre, og som ikke har oplevet tilbagegang i den samlede VUM vurdering sammenlignet med forrige vurdering. 5A.2 - Flere modtagere af den sociale hjemmepleje skal klare sig selv Definition: Andel borgere, der har modtaget en ydelse fra den sociale hjemmepleje i det pågældende år, og hvis sag samme år er afsluttet med årsagen 'klarer sig selv'. Baseline for 2013 er beregnet på baggrund af et halvt års registreringer pga. skift i registreringssystem. 5A.3 Flere borgere på socialpsykiatriske botilbud flytter til mere selvstændige boformer Definition: Andel borgere, der er flyttet fra socialpsykiatriske botilbud ( 107 og 108) i det givne år. : Side 6 af 12
7 Opgørelsen er baseret på antallet af flytninger, og en borger kan derfor indgå flere gange. En sådan situation vil dog forekomme yderst sjældent. Andelen beregnes i relation til det normerede antal pladser i det givne år på de pågældende tilbud. I de kommende år vil der ske en ommærkning af 107 og 108 tilbud, som betyder, at borgere revisiteres til andre ydelser uden reelt at flytte fra deres bolig. Dette tager opgørelsen højde for. Ligeledes tager opgørelsen højde for borgere som dør eller flytter ud til hjemløshed. Pejlemærke 6 Flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug 6A Andelen af københavnere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, er øget i 2017 Definition: Borgere, der udskrevet fra stoffri behandling, og som udskrives enten stoffri eller med reduktion i misbruget. Forvaltningen er først begyndt at registrere misbrugsstatus ved afsluttet behandling efter overgangen til CSC Social med start d. 20. juni Det er således nyt for medarbejderne at taste status ved udskrivning. Forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at afvente en veletableret praksis for denne registrering før der kan laves en valid baseline. Der forventes at være valide data i juni B Andelen af københavnere, som afslutter et behandlingsforløb for misbrug af alkohol som afholdende eller med reduktion i misbruget, er øget i 2017 Definition: Københavnere, der udskrevet fra alkoholbehandling i det pågældende år, og som udskrives enten som afholdende eller med reduktion i misbruget. Baseline afventer en oprettelse af nyt felt i CSC Social til brug i alkoholbehandlingen. Baseline forventes af kunne foreligge ved udgangen af C Flere unge reducerer eller stopper deres misbrug af hash Definition: Københavnere i alderen 15-25, der udskrevet fra stoffri behandling i det pågældende år, og som udskrives enten som stoffri eller med reduktion i misbruget. Der medtages kun de københavnere, hvor hash er angivet som hovedstof ved indskrivningen. Side 7 af 12
8 Jf. bemærkning under 6A er forvaltningen først begyndt at registrere misbrugsstatus ved afsluttet behandling efter overgangen til CSC Social med start d. 20. juni Der forventes at være valide data i juni D Flere borgere på socialpsykiatriske botilbud med en misbrugsproblematik, kommer i misbrugsbehandling Definition: Andelen af de borgere på socialpsykiatriske botilbud i Københavns kommune , der af personalet på tilbuddet vurderes til at have en misbrugsproblematik, som modtager en form for misbrugsbehandling. Målingen vil ske på baggrund af en fremtidig registrering foretaget af medarbejdere på botilbuddene. De skal fremadrettet angive, om de vurderer, at borgeren har et misbrug og hvis det er tilfældet, om borgeren, ifølge deres viden, er i en form for misbrugsbehandling. Registreringen forventes at kunne tages i anvendelse fra midten af En baseline vil være klar ultimo E Færre københavnere oplever tilbagefald efter endt stofmisbrugsbehandling Definition: Populationen er borgere, der er udskrevet fra stoffri behandling, og som udskrives stoffri (status: ophør) og færdigbehandlede. Tilbagefald måles ved at se på den andel af populationen, der genindskrives i misbrugsbehandling i København inden 12 måneder efter udskrivning. Baseline pba. udskrivningerne i 2. halvår 2014, kan dannes ultimo F Færre københavnere oplever tilbagefald efter endt alkoholmisbrugsbehandling Definition: Populationen er borgere, der er udskrevet fra alkoholbehandling, og som udskrives afholdende (status: ophør) og færdigbehandlede. Tilbagefald måles ved at se på den andel af populationen, der genindskrives i misbrugsbehandling i København inden 12 måneder efter udskrivning. Baseline afventer en oprettelse af nyt felt i CSC Social til brug i alkoholbehandlingen, jf. indikator 6b. Herefter skal der gå 12 måneder for at have data på, om borgerne er blevet genindskrevet. Baseline forventes af kunne foreligge ultimo Side 8 af 12
9 Pejlemærke 7 Færre københavnere lever i fattigdom. 7A Færre københavnere lever i fattigdom Definition: Antal personer, der tre år i træk har en relativt lav disponibel indkomst (under 50 pct. af medianindkomsten), ikke har formue af betydning, og ikke er studerende over 17 år eller er i familie med en studerende over 17 år. Delmålet lægger sig i forlængelse af regeringens fattigdomsdefinition. Der er dog enkelte parametre som Københavns kommune ikke har tilgængelige, hvorfor vi ikke har præcis den samme opgørelse som regeringen. Bl.a. er det kun muligt at fastlægge uddannelsesstatus, opholdstid i Danmark samt nettoformue i de foregående år for personer, der på daværende tidspunkt var bosiddende i Københavns Kommune eller havde en arbejdsplads med beliggenhed i Københavns Kommune. Begrænsningen mht. opholdstid og uddannelse resulterer i en undervurdering af antal langtidsfattige. Da det antages, at de ikke var studerende og havde bopæl i landet hele året. Omvendt trækker de manglende formueoplysninger resultatet i den modsatte retning. Status afventer, at data til beregning for 2013 foreligger hos KS. Dette forventes at være i maj B Færre børn vokser op i fattige familier Definition: Antal personer i aldersgruppen 0-15 år, der tilhører en husstand, som samlet set er økonomisk fattig. Er den ækvivalerede disponible indkomst 1 mindre end ca per person (beregnet fattigdomsgrænse for perioden ) vil barnet betegnes som tilhørende en fattig familie. Delmålet lægger sig i forlængelse af regeringens fattigdomsdefinition, jf. bemærkning for 7A. 1 Den disponible indkomst er den samlede indkomst (inkl. overførsler fra det offentlige) fratrukket skat, renter og underholdsbidrag. Ækvivaleringen består i, at man lægger hele familiens indkomst sammen og fordeler den ud på hver person, hvor 1. voksne vægter 1, næste voksne 0,5, børn år 0,5 og børn under 15 år 0,3. Hvis den samlede disponible indkomst er ,- vil hver person derfor have en indkomst på /2,3= ,-. Den 6-årige (og de øvrige familiemedlemmer) vil i så fald være defineret som fattig, da barnet tjener under grænsen, medmindre familien har en formue, har studerende medlemmer, har medlemmer indrejst i løbet af året, har medlemmer der ikke er skattepligtige hele året osv. Side 9 af 12
10 Status afventer, at data til beregning for 2013 foreligger hos KS. Dette forventes at være i maj Pejlemærke 8 Flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet 8A Flere borgere med særlige behov er tilfredse med livet. Definition: Andel borgere på københavnske tilbud, der har svaret Ja, ofte eller Ja, nogen gange på spørgsmålet Er du glad i din dagligdag? eller har svaret Meget god eller god på spørgsmålet Hvordan vurderer du din livskvalitet alt i alt? Baseline afventer brugertilfredshedsundersøgelsen, som er i gang. Baseline forelægges udvalget d. 24. juni 2015, dette gælder også 8B. Spørgsmålet i brugertilfredshedsundersøgelsen om livskvalitet er formuleret på én måde i skemaet til voksne og på en anden måde i skemaerne til børn og unge og borgere med særlige kognitive udfordringer. Indikatoren inkluderer begge spørgsmålsformuleringer. Indikatoren omfatter både københavnere og udenbys borgere som modtager ydelser fra københavnske tilbud. Indikatoren inkluderer ikke besvarelser, hvor borgeren har fået hjælp af en medarbejder, eller hvor en pårørende har svaret på vegne af borgeren. Andelen beregnes i relation til antallet af borgere, der har besvaret de specifikke spørgsmål. For delmål 8A, 8B og 9B gælder, at betegnelsen københavner i pejlemærkeformuleringerne 8. Flere københavnere med særlige behov oplever høj livskvalitet & 9. Flere københavnere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen har givet en del usikkerhed i organisationen i forbindelse med brugertilfredshedsundersøgelsen. Usikkerheden er opstået på tilbudsområdet, fordi formuleringen gør det uklart, om brugertilfredshedsundersøgelsen alene omfatter københavnere, eller om tilbuddene også skal spørge borgere visiteret fra andre kommuner. Idet resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen bl.a. skal bruges til læring og kvalitetsudvikling på tilbuddene, giver det kun mening, at undersøgelsen omfatter alle tilbuddets borgere, og ikke kun københavnere. For at sikre en tydelig kommunikation omkring pejlemærkerne 8 og 9 foreslår forvaltningen, at formuleringen ændres fra københavner til borger. Dette vil ligeledes betyde at delmålene konsekvensrettes til at vedrøre borgere frem for københavnere. Side 10 af 12
11 8B Andelen af borgere med særlige behov, der er ensomme, falder. Definition: Andel borgere på københavnske tilbud, der har svaret Ja, ofte eller Ja, nogen gange på spørgsmålet Føler du dig ensom i din dagligdag? Indikatoren omfatter både københavnere og udenbys borgere, som modtager ydelser fra københavnske tilbud. Indikatoren inkluderer ikke besvarelser, hvor borgeren har fået hjælp af en medarbejder, eller hvor en pårørende har svaret på vegne af borgeren. Andelen beregnes i relation til antallet af borgere, der har besvaret det specifikke spørgsmål. Pejlemærke 9 Flere borgere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen 9A Mindst 80 % af borgere med særlige behov er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen i forbindelse med myndighedsarbejdet i 2017 Definition: Andel borgere, som har haft en kontakt til Socialforvaltningens myndighedsområde og som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds på spørgsmålet Hvor tilfreds er du samlet set med [relevant enhed]? Baseline afventer brugertilfredshedsundersøgelsen, som er i gang. Baseline forelægges udvalget d. 24. juni Dette gælder også 9B. Indikatoren inkluderer ikke besvarelser, hvor borgeren har fået hjælp af en medarbejder, eller hvor en pårørende har svaret på vegne af borgeren. Andelen beregnes i relation til antallet af borgere, der har besvaret det specifikke spørgsmål. 9B Mindst 80 % af borgere med særlige behov er tilfredse med samarbejdet med socialforvaltningen på tilbudsområdet i 2017 Definition: Andel borgere på københavnske tilbud, der har svaret Meget tilfreds, Tilfreds eller Ja på spørgsmålet Hvor tilfreds er du samlet set med [relevant tilbud]? eller har svaret Meget tilfreds Side 11 af 12
12 eller Tilfreds på spørgsmålet Hvor tilfreds er du samlet set med at være i din (plejefamilie, netværksfamilie eller aflastningsfamilie) Spørgsmålet i brugertilfredshedsundersøgelsen om borgerens samlede tilfredshed med tilbuddet er formuleret forskelligt og med forskellige svarkategorier (tilfredshedsskala eller ja/nej skala) afhængigt af målgruppe. Eksempelvis bliver børn og unge i pleje spurgt til deres tilfredshed med at være i pleje frem for tilfredshed med et tilbud. Indikatoren omfatter både københavnere samt udenbys borgere, som modtager ydelser fra københavnske tilbud. Indikatoren inkluderer ikke besvarelser, hvor borgeren har fået hjælp af en medarbejder, eller hvor en pårørende har svaret på vegne af borgeren. Andelen beregnes i relation til antallet af borgere, der har besvaret de specifikke spørgsmål. 9C Mindst 90% af alle ansøgningssager behandles til tiden i SOF i 2017, hvilket svarer til en stigning på 41 procentpoint ift Definition: 90% af alle borgeransøgninger behandles inden for de servicemål, der løbende fastsættes af Socialudvalget. Der anvendes samme data, som til Socialudvalgets sagstidsmåling. Pt. er over 95% af alle ansøgningssager omfattet af målingen. De resterende sagsområder inkluderes i målingen i takt med, at sagsområderne understøttes i CSC-Social. Side 12 af 12
1A udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017, hvilket svarer til en stigning på 16 % i forhold til 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget Bilag 2 Definition af alle delmål under pejlemærkerne Nedenfor beskrives definitionerne bag delmålene i de ni pejlemærker.
Læs mereNedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud for hvert af de forslag til mål, som findes i grundlagspapiret.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1 Eksempler på målsætninger Nedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud
Læs mereFlere udsatte københavnere får anvist en bolig. 150 flere udsatte københavnere får anvist en bolig. Det svarer til en stigning på 18. pct.
Andelen af elever med dårlige resultat i de nat. test for læsning og mat. uanset social baggrund skal 1 reduceres Færre unge begår alvorlig kriminalitet Flere københavnere derfor mindre behov for hjælp
Læs mereMål i Socialforvaltningen, status oktober 2012
NOTAT i Socialforvaltningen, status oktober 2012 Indledning I dette bilag følges op på de politiske mål fra vedtaget budget 2012. Der er i alt 10 pejlemærker fordelt på fire målgruppeområder: Børnefamilier
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2016
Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereBaggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling
Børne- og Socialministeriet Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling Regeringen offentligjorde i maj de nye sociale mål med budskabet om, at fremdrift på målene kræver samarbejde og fælles løsninger.
Læs mereEffektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Kontorchef Dorte Bukdahl, Oktober 2012 Hvordan effektstyrer SOF? De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte
Læs merePEJLEMÆRKER - STATUS 2017
SOCIALPOLITISKE PEJLEMÆRKER - STATUS 2017 8. Flere københavnere med særlige behov oplever høj livskvalitet 9. Flere borgere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen 1. Flere udsatte københavnere
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereStatusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer
Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold
Læs merePEJLEMÆRKER KVARTAL
De gule markeringer er forvaltningens forslag til målsætninger. Siden SUD fik status i april 2015, er der dannet baseline for en række delmål, som der nu kan besluttes målsætninger for. Derudover er baseline
Læs merePEJLEMÆRKER
Socialudvalgets politiske PEJLEMÆRKER 214-217 Flere borgere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen Flere københavnere med særlige behov oplever høj livskvalitet Flere udsatte københavnere
Læs merePEJLEMÆRKER STATUS 2016
De gule markeringer er forvaltningens forslag til målsætninger. Siden SUD fik status i april 2015, er der dannet baseline for en række delmål, som der nu kan besluttes målsætninger for. Derudover er baseline
Læs mereSocialforvaltningens mål og resultater Regnskab 2016 til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer
Socialforvaltningens mål og resultater Regnskab 2016 til Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer VH FBU Mål Resultater s. EFFEKT (alle budgetmål) Udsatte børn bliver bedre til at mestre eget
Læs mereDELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed
Aftaler med de almene boligselskaber om flere lejligheder som målgruppen kan betale Aftaler med de almene boligselskaber om at afvise færre borgere, der har gæld til de enkelte boligselskaber. 2-3 unge
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 7: Udsatte voksne I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereDe 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)
De 1 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet) Regeringens 1 sociale mål skal sætte retning for og skabe større fremdrift i socialpolitikken: Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og færre
Læs mereBilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereSystematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik
Læs mereFælles 6-by mål på det sociale område
Punkt 6. Fælles 6-by mål på det sociale område 2014-157 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalgets godkender At 6-byerne iværksætter systematiske målinger efter
Læs mereEffektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Marts 2013 Hvordan effektstyrer SOF? De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereIntroduktion til det socialpolitiske område
Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 50.54
Bevillingsramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov er der i afsat 258,9 mio.
Læs mereBrugertilfredsheds undersøgelsen Center for Socialpolitik og Udvikling januar 2019
Brugertilfredsheds undersøgelsen 2018 Center for Socialpolitik og Udvikling januar 2019 Kort om brugertilfredshedsundersøgelsen Brugertilfredshedsundersøgelsen gennemføres én gang årligt i alle forvaltningens
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereSkoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget 20. februar 2018 Status på den fælles fraværsindsats og fraværsmåltal Baggrund
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereSocialforvaltningens driftsbudget 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer NOTAT Bilag 1c. Generel beskrivelse af Socialudvalgets budget Det fremgår af Økonomiforvaltningens indkaldelsescirkulære for budgetforslag
Læs mereINDSÆT EMNE DEBATMØDE 10/ STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE
INDSÆT EMNE DEBATMØDE 10/ STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Styring af det specialiserede socialområde for voksne Kommunal Økonomisk Forum 14.-15. januar 2016 Charlotte Markussen, Direktør Høje-Taastrup
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereSocialforvaltningens mål og resultater 1. kvartal 2017 Til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer
Socialforvaltningens mål og resultater 1. kvartal 2017 Til Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer VH FBU Mål Resultater Side EFFEKT (alle budgetmål) Udsatte børn bliver bedre til at mestre
Læs mereHvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk
Læs mereOpgørelsen over udsættelser de seneste år ser således ud:
Henrik Appel Esbensen, MB 29-06-2012 Sagsnr. 2012-94468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af den 27. juni 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen i tilknytning til medlemsforslag
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereOrientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015
Læs mereU-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009
U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største
Læs mereDiverse ledelsesinformationer. for perioden januar til september 2016 Udarbejdet den 1. november 2016
Diverse ledelsesinformationer for perioden januar til september 216 Udarbejdet den 1. november 216 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BELÆGNING PÅ KRISECENTRE OG HERBERGOMRÅDET, INKL. KØBTE PLADSER 3 BELÆGNING PÅ NATCAFÉERNE
Læs mereBorgerrådgiverens undersøgelse om kommunens forsyningspligt til boformer efter servicelovens 107 og 108, jf. forvaltningens sagsnummer
KØBENHAVNS KOMMUNE Borgerrådgiveren Socialforvaltningen Sendt med e-mail 03-01-2019 Sagsnr. 2019-0006301 Dokumentnr. 2019-0006301-2 Borgerrådgiverens undersøgelse om kommunens forsyningspligt til boformer
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs mere1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen
Kommunale skolemål 15-11-2016 På en workshop den 7. november 2016 udarbejdede repræsentanter for Glostrup Skoles MED, skolebestyrelse og ledelse følgende kommunale skolemål med udgangspunkt i det 1. behandlede
Læs mereBilledet er fra Holdninger til Socialt udsatte Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, marts 2018
2018-2022 Billedet er fra Holdninger til Socialt udsatte Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, marts 2018 VI SER DET STORE BILLEDE Vi finder løsninger i samskabelse i samspil med borgeren og ved samarbejde
Læs mereDato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter
Læs mereBilag 3 - Baggrundsanalyse
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 3 - Baggrundsanalyse Nærværende baggrundsanalyse beskriver udfordringerne i forhold til: 1. Økonomisk
Læs mereKommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte
Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune November 2016 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det
Læs mereNYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013
NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen
Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereOmrådet for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Tværgående Økonomi BILAG 18 Demografisk pres udsatte børn og unge 2015 Baggrund Det fremgår af budgetaftale 2014, at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen
Læs mereBaseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 2016 2017 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * * 30 pct. 30 pct. 30 pct.
Læs mereKilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereMål 3: Flere klar til job
Udvalgsmål 208-2 Dette notat giver et kort overblik over forslag til effektmål, indikatorer og ambitionsniveauer for Beskæftigelses- og Socialudvalget i perioden 208-2. Det skal bemærkes, at indikatorer
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereSupplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget
Læs mereSOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015
Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt
Læs mereBilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. april 2011
Socialforvaltningen NOTAT Bilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. 2011 1. Indledning...2 2. Børnefamilier med særlige behov...3 3. Hjemmepleje...3 4. Voksne med særlige behov...4 5. Stofafhængige...4
Læs mereMere information på
Mere information på www.kk.dk/integrationsbarometer OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN INDEN FOR INTEGRATIONSPOLITIKKENS 4 INDSATSOMRÅDER Alle indikatorer gennemgås på de følgende sider 1. Alle børn og unge skal
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Læs mereDe supplerende nøgletal
De supplerende nøgletal På de følgende sider præsenteres skoletrivslen og -fraværet i de supplerende nøgletal for skoleåret 2017/18 for kommunerne Gentofte, Brønderslev, Favrskov, Syddjurs og Vesthimmerland.
Læs mereNOTAT: Forslag til Resultater i Roskilde 2017
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 239364 Brevid. 2621468 Ref. JALC Dir. tlf. 4631 3068 jantg@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Resultater i Roskilde 2017 4. august 2017 Forvaltningens forslag til Resultater i
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2016
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune August 2016 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det specialiserede
Læs mereDokumentation på sundhedsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-05-2013 Sagsnr. 2013-51280 Dokumentation på sundhedsområdet Sagen om dokumentation på sundhedsområdet blev af Socialudvalget
Læs mereSOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014
Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt
Læs mere1. Formål... 2. 2. Tilbud omfattet af forretningsgangen... 2
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Forretningsgang for håndtering af indberetning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på voksenområdet (herunder nødret/nødværge). 21-11-2014
Læs mere1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører?
Kasper Johansen, MB Dato 27. juni 2011 Sagsnr. 2011-83204 Kære Kasper Johansen Dokumentnr. 2011-433764 Tak for din henvendelse af 16. juni 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereStatus ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt
Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs merePolitiske effektmål
Byrådets Politiske effektmål 2016-2019 Holbæk Kommune Politiske effektmål Effektmål handler om at skabe synlighed for, at de aktiviteter, vi sætter i gang, gør en forskel for borgere og virksomheder. Byrådet
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereNotat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012
Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo
Læs mereRanders / Udredning og plan (Hjørnestenen)
Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i
Læs mereBorgere i beskyttet beskæftigelse
Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereSocialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale
Læs mereSTATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF
STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:
Læs mereUddybende forklaringer til Socialforvaltningens oktoberprognose
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Stabscenter SOF NOTAT Til SUD Uddybende forklaringer til Socialforvaltningens oktoberprognose Ifm. oktoberprognosen (punkt 2 på dagsordenen den 2. november 2016)
Læs mereAt Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne
Læs mereLedelsesinformation Ældre og sundhedsområdet
Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes
Læs mereMål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune
Mål Opfølgning regnskab Tværgående Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereBilag 2: Tilbud og indsatser, der endnu ikke er sikret finansiering fra 2018 og frem
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2: og indsatser, der endnu ikke er sikret finansiering fra 2018 og frem 1.1: Støtte- og kontaktpersonordning for hjemløse Støtte- og
Læs mereTil KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314
Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det
Læs mereBudgetmål og indsatsområder i Socialforvaltningen 2011 og 2012
Budgetmål og indsatsområder i 2011 og 2012 Orientering til Socialudvalget Tirsdag den 10. maj 2011 Søren Frost Udviklingschef Orientering til Socialudvalget s budgetmål 2011 og 2012 Generelt Børn, Unge
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereBilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær
Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres
Læs mereNotat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet.
Dato 24.4.2013 Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet. 1. Indledning Kvalitetsstandarder på området for voksenhandicap og socialpsykiatri i Tårnby Kommune
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereBaseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Læs mereSOCIALUDVALGET BUDGET
BUDGET 2018-2021 SOCIALUDVALGET BUDGET 2018-21 Dato 2. marts 15. marts 20. og 27. marts Økonomiudvalg og Direktion Budgetseminar Aktivitet Hovedudvalget Orienteres om forslag til tids- og aktivitetsplanen
Læs mereMål- og rammebeskrivelser for 2019 på bevillingsrammerne under Social- og Sundhedsudvalget
- 1 - Mål- og rammebeskrivelser for på bevillingsrammerne under Social- og Sundhedsudvalget 50.52 Tilbud til ældre pensionister 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov 50.56 Sundhed og forebyggelse 50.58
Læs mereDiverse ledelsesinformationer for 2016
Diverse ledelsesinformationer for 216 Udarbejdet april 217 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BELÆGNING PÅ KRISECENTRE OG HERBERGOMRÅDET, INKL. KØBTE PLADSER 3 BELÆGNING PÅ NATCAFÉERNE 4 ANTAL BORGERE PÅ ANVISNINGSLISTE
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mere