DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER
INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter 6 Spillets titel 7 Definitioner 7 Afstemning 7 Personerne i Deadline Athen 7 Find ud af mere 7 Journalistik 8 Miljøet i Deadline Athen 8 Rettigheder 8 Asyl i Danmark 8 Interview 9 Evaluerende aktiviteter 9 Vil du www-vide mere? 9
Klar, parat, start flygt ind i spillet Velkommen til arbejdet med spillet Deadline Athen. Spillet er en på mange måder barsk historie om børn og unge under 18 år, der flygter fra et krigsramt Afghanistan og drømmer om at komme ind i Europa. Nogle havner i Danmark. I spillet møder du børn, unge og voksne i Grækenlands hovedstad: Athen. Du styrer journalisten, der rejser til Athen for at dække historien om flygtningebørn i Europa. Du stiller spørgsmålene, og dine kilder giver svarene, som du skriver ned i din notesbog. Undervejs bliver notesbogen mere og mere fyldt med citater fra de interviewede, og du får fakta om de uledsagede flygtningebørns levevilkår. Du vælger interviewpersoner, og du vælger citater. Det er dig, der bestemmer indholdet af artiklen. Og du havner midt i den virkelige verden. For alle optagelser i spillet er lavet af en dansk journalist, der har været i Athen og har interviewet og optaget med kamera spændt fast på hovedet. I skolen har du sikkert prøvet at arbejde med forskellige avisgenrer og artikler. Så du har måske også idéer til, hvordan du skal skrive og sætte en artikel op. Ellers kan du fx få hjælp her: https://arthr.newspaperclub.com/# I Deadline Athen er der aktiviteter og dilemmaer. Lige noget for dig! Her på Red Barnets skolesite, MEGAFONEN, er der flere aktiviteter, som I kan arbejde med. De har alle udgangspunkt i spillet og temaet om flygtninge. Nogle af opgaverne har fokus på spillets hovedtema flygtningebørn mens andre rækker ud over spillet og giver både baggrundsviden og perspektiver på spillet. I skal ikke nødvendigvis lave alle aktiviteter, og du og dine kammerater kan sagtens arbejde med forskellige temaer fra spillet. Aftal med jeres lærer, hvilke aktiviteter I skal lave! God fornøjelse med arbejdet med Deadline Athen! 3
EUROPA AFGHA NISTAN ALVOR DOM FATTIG Fakta Hvert år rejser ca. 5.000 uledsagede børn og unge under 18 år (dvs. børn uden forældre) ind i Europa. De fleste kommer fra Afghanistan og krydser grænser i Sydeuropa. Især Grækenland har været et populært land for flygtningebørn. Ni ud af ti flygtninge til Europa ankommer her. Der er mange grunde til, at børn og unge flygter. Måske er deres forældre døde. Andre har overværet krigshandlinger og forfærdelige ting, mens atter andre måske selv er blevet overfaldet eller har været udsat for krigens rædsler. Endelig er der nogle, der flygter, fordi de håber at blive rigere og dermed få et bedre liv. Nogle får hjælp til deres rejser af menneskesmuglere og betaler mange penge i forsøget på at komme til Europa. Fælles for dem alle er, at de må leve med savnet af deres familie, venner og en hverdag, de kender. EU (Den Europæiske Union) forsøger at stoppe de mange flygtninge. Derfor har man vagter ved mange af grænserne i det sydlige Europa. Når afghanske flygtninge under 18 år dukker op i Europa herunder Danmark skyldes det angrebet den 11. september 2001 på hhv. World Trade Center i New York og det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i Washington. USA anklagede nemlig Taleban i Afghanistan for at støtte de terrorister, der dræbte næsten 3.000 mennesker på det, der er gået over i historien som 9/11. Så i oktober 2001 smed USA den første bombe i Afghanistan. Danmark har også deltaget i krigen. Ca. 10.000 soldater har været udsendt til Afghanistan, og 43 blev dræbt. I begyndelsen af 2013 besluttede Folketinget, at de danske tropper skulle trækkes hjem. Men problemerne er ikke slut i Afghanistan. Afghanerne kæmper stadig med fattigdom, uro og manglende demokrati, og derfor flygter mange fortsat. Heriblandt altså nogle af de børn, der kommer til Europa. 4
Den lille ordbog Asyl er et græsk ord, der betyder fristed eller ukrænkelig. Det er en slags beskyttelse, som stater har ret men ikke pligt til at give til mennesker. Der står nemlig i FN s Menneskerettighedserklæring fra 1948, at forfulgte personer kan søge asyl i andre lande. Hvis man er forfulgt pga. fx religion, nationalitet, politik eller race, kan man søge asyl i et land. Så får man lov til at opholde sig i landet. GLOBALISERING FLYGTNING MÅlgruppe FORHOLD sådan ARBEJDER DU JOURNALISTISK MED DEADLINE ATHEN Du har sikkert prøvet at skrive journalistiske artikler i skolen. Måske har I i dansk lavet en hel avis. Så du kender med garanti til genrer, arbejdsmetoder og nogle af de redskaber, en journalist bruger. Her får du lige genopfrisket et par ting, som du kan bruge, når du skriver din artikel i forbindelse med arbejdet med Deadline Athen. Idé. I Deadline Athen er det bestemt på forhånd, at du skal skrive om uledsagede flygtningebørn. Men det er dig, der er den kreative, der skal løse opgaven. Research og vinkel. Du vælger selv dine kilder og citater i spillet. Dvs. at det er dig, der bestemmer, hvad der skal stå i artiklen ud fra hvad du får fortalt af kilderne. Kilder. I Athen er der flygtninge, der fortæller om deres liv. Dem kalder man erfaringskilder. Der er også partskilder, der gerne vil have, at historien fortælles på en bestemt måde. Det er fx personen fra Amnesty International. Endelig er der en ekspertkilde: migrationsforskeren fra universitetet. Du skal hele tiden tænke på, hvilken type artikel du vil skrive. Er det en nyhedsartikel, er der mest fakta, og det vigtigste står først. Er det en reportage, beskriver du stemninger i Athen, og du skal få læseren til at mærke stemningen i den græske hovedstad. Vælger du en baggrundsartikel, fortæller du læserne, hvorfor det er gået, som det er gået i Athen. 5
aktivi teter SKRIV EN ARTIKEL I Deadline Athen skal du skrive en artikel. Her er flere aktiviteter, som I kan lave efter aftale med jeres lærer. INDLEDENDE AKTIVITETER Kig på dette tankekort. Ud for alle streger skriver du de ting og associationer, du kan komme i tanke om, når du tænker på, hvordan et uledsaget flygtningebarns liv er. Uledsagede flygtningebørn 6
MÅlgruppe FORHOLD FLYGTNING GLOBALISERING SPILLETS TITEL I forlængelse af arbejdet med tankekortet: Hvordan forstår I titlen på spillet? Gå i grupper med 4-5 i hver gruppe. I løbet af ti minutter skal I på skift lytte til hinanden i grupperne og finde ud af, hvordan I forstår titlen. Find også ud af, hvorfra ordet deadline stammer. DEFINITIONER Du har lært om uledsagede flygtningebørn ved at læse her på siderne og ved at spille Deadline Athen. Men hvad er en flygtning egentlig? Og hvad er en indvandrer? Brug internettet og bøger fra dit bibliotek til at lave to definitioner. Skriv 5-10 linjer om hhv. flygtning og indvandrer, så forskellen tydeligt fremgår. Når du har defineret forskellen på flygtning og indvandrer, skal du undersøge, hvor mange flygtninge der er i verden. Hvilke lande kommer der flest flygtninge fra? Lav en top-3. Lav også en liste med årsager til, at folk flygter. Du skal finde mindst fem årsager. AFSTEMNING 28 % af ansøgerne i Europa får asyl. Det er med andre ord over hver fjerde ansøger. Lav en afstemning i klassen. Er det for mange? Ja, nej eller ved ikke! Diskutér derefter resultatet i klassen. Er der forskel på, hvad piger og drenge mener? PERSONERNE I DEADLINE ATHEN I din artikel fra spillet har du sikkert fokuseret på flere personer og citeret dem for flere udtalelser. I skal nu gå sammen to og to og vælge to personer fra Deadline Athen, som fascinerer jer, og som I derfor gerne vil fokusere på. Den ene af jer er journalist og forbereder spørgsmål, mens den anden er interviewoffer (vælg kilden/personen). Brug maks. 15 minutter. Så laver I et interview på maks. fem minutter. Bagefter er I den anden person og bytter roller. FIND UD AF MERE I spillet møder du en lang række mennesker, organisationer og begreber. Gyldent Daggry, Den Græske Asylservice, Amnesty International og Operation Xenios Zeus er blot nogle af dem. Din opgave er nu at vælge to af de fire og beskrive dem i dybden. Du skal skrive en faktuel artikel (omfang: maks. to A4-ark for de to beskrivelser), der skal bringes i en avis eller på nettet. Brug internettet og avisartikler til at få viden klik evt. også på Ekstra materialer, hvor der er mere info og bestem dig for målgruppen for din artikel. Er det voksne eller dine klassekammerater? Eller? 7
menneske børn rettigheder PRESSE JOURNALISTIK Lav en top-3 over de dilemmaer, du synes var de værste, da du spillede Deadline Athen. Du skal prioritere dem det værste skal være nr. 1. Du skal begrunde dine valg. Gå sammen i grupper på 4-5 stk. Opgaven er at læse hinandens artikler fra Deadline Athen. Så drøfter I dem og siger, hvad der er godt i artiklerne, og hvad der er knap så godt. Derefter vælger I en, som I finder god, og som har en interessant vinkel. Præsentér artiklen for de andre i klassen ved at fortælle om artiklens styrker. MILJØET I DEADLINE ATHEN Spillet er dokumentarisk, og genren er undersøgende journalistisk. Så i spillet er der masser af billeder, stemninger og lyde. Lav en miljøbeskrivelse (15-20 linjer), hvor du fokuserer på, hvilket indtryk spillet giver af Athen hvilket billede der tegnes. Overvej samtidig, om der også er et andet Grækenland et andet Athen som du kort kan skrive om. RETTIGHEDER I 1948 fik alle mennesker i verden lige rettigheder og friheder. Det skete i form af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne (find den fx på www.menneskeret. dk). Men der er særlige rettigheder for børn. Derfor vedtog FN (Forenede Nationer) i 1989 Børnekonventionen (www.megafonen.redbarnet.dk/files/filer/megafonen/lærere/ FNsKonvention_om_Barnets_Rettigheder.pdf). I let form kan I finde Børnekonventionens artikler i bogen Børn har ret til at kende deres rettigheder (Red Barnet, 2014). I Børnekonventionen taler man om artikler. Det er næsten det samme som paragraffer i love. Find den vigtigste artikel i Børnekonventionen for uledsagede flygtningebørn. Når I har fundet den, diskuterer I i klassen. Er I enige om, hvilken artikel det er? Tænk på Deadline Athen. Find tre artikler fra hhv. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og Børnekonventionen, som passer på de rettigheder, som asylansøgerne i Athen burde have. ASYL I DANMARK I Grækenland får 12 % af asylansøgerne lov til at komme ind i landet. Da Deadline Athen blev lavet, var tallet 1-2 %. Det kan tage flere år at få behandlet en asylsag. Men som du har fundet ud af ved at spille Deadline Athen, har man lavet Den Græske Asylservice, og man håber at få ventetiden ned på tre måneder. Du skal nu finde ud af, hvordan vi gør i Danmark, når uledsagede børn og unge søger asyl. Brug bøger og hjemmesider. Hvilke regler er der? Er reglerne de samme som i resten af EU (Den Europæiske Union)? Hvor bor de uledsagede børn og unge, mens de venter på svar? Må de gå i skole? Osv., osv. Du skal sammensætte oplysningerne og holde et foredrag på fem minutter for dine klassekammerater. Din lærer vælger 4-5 foredragsholdere afhængigt af hvor lang tid I har. 8
INTERVIEW Under Ekstra materialer er der et interview med 19-årige Javed, der kommer fra Afghanistan, men er flygtet til Danmark. Se klippene med Javed, og bliv inspireret! Du skal nemlig lave et interview med en ung flygtning (helst) eller indvandrer. Find en på din skole eller i vennekredsen, eller spørg en organisation (se Vil du www-vide mere? ), om de kender en, du kan interviewe. Evt. via telefon eller Skype. Du skal skrive et portræt af ham eller hende, og det skal fortælle om den interviewedes historie og baggrund. Men husk, at gode personportrætter også indeholder noget om drømme og om fremtiden. Omfang: maks. to A4-sider. EVALUERENDE AKTIVITETER Kig på dit tankekort fra den indledende aktivitet igen. Lav et nyt. Er det det samme, efter at du har været igennem spillet og skrevet din artikel? Fremhæv den scene, den person eller det citat, der har gjort størst indtryk på dig. Du skal begrunde dit svar enten skriftligt eller mundtligt over for dine klassekammerater. Mangler der noget i spillet? Er der et tema, folkene bag spillet har overset? Og mangler der citater, som du kunne have brugt i din artikel? Drøft det i klassen. Skriv en anmeldelse af Deadline Athen. Forestil dig, at anmeldelsen skal bringes i et magasin, der har fokus på spil. Husk, at en god anmeldelse indeholder et referat, en holdning og en perspektivering (fx: Er der andre spil, der kan minde om Deadline Athen?). Omfang: maks. to A4-sider. Giv også Deadline Athen karakter. Det kan være stjerner eller hjerter, sådan som man gør i aviser og på internettet. Mindste er 1, maks. er 6. Nævn tre ting fra spillet, som du tror, du kan huske om et halvt år. Brug maks. fem minutter på opgaven. VIL DU WWW-VIDE MERE? www.flygtning.dk www.frivillignet.dk www.integrationsnet.dk www.nyidanmark.dk www.redbarnet.dk www.redbarnetungdom.dk www.rodekors.dk www.urk.dk 9