ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: EN KORTLÆGNING AF LØNMOD- TAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg, Ebbe Villadsen Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk ISBN 87-7904-081-0 København 2002 FORORD............................ 3 KAPITEL 1. SAMMENFATNING........... 4 Overblik............................ 4 De industrielle og håndværksmæssige job har det dårligste arbejdsmiljø........ 4 Hvem har det bedste arbejdsmiljø?....... 4 Bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men nye ergonomiske påvirkninger....... 4 Hudproblemer, hørelse og bevægeapparatbesvær....................... 5 Hvordan er undersøgelsen gennemført?... 5 KAPITEL 2. HVEM HAR DET DÅRLIGSTE OG DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ?......... 6 Job med det dårligste arbejdsmiljø....... 6 Job med det bedste arbejdsmiljø......... 6 Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø................ 8 Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø......................... 8 Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø........................ 10 KAPITEL 3. SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ 12 KAPITEL 4. ARBEJDSMILJØ I BRANCHER... 15 Fysiske påvirkninger.................. 15 Termiske påvirkninger................ 16 Kemiske påvirkninger................. 16 Ergonomiske påvirkninger............. 18 Psykosociale påvirkninger............. 19 Arbejdstid.......................... 20 KAPITEL 5. HVAD ER DER SKET MED ARBEJDSMILJØET DE SIDSTE 10 ÅR?...... 22 Arbejdsmiljøet har ændret sig.......... 22 Mere indflydelse men højere krav....... 22 Færre udsættes for kemiske påvirkninger........................ 22 Flere udsættes for arbejdsulykker....... 22 Flere udsættes for støj................ 22 Ændret ergonomisk arbejdsmiljø........ 24 Ændret termisk arbejdsmiljø........... 24 Arbejdstid.......................... 24 KAPITEL 6. HVEM HAR HUDPROBLEMER, PROBLEMER MED HØRELSEN OG BEVÆGEAPPARATBESVÆR?............ 25 KAPITEL 7. BAGGRUND, PROBLEM- STILLING OG METODE................ 26 Baggrund.......................... 26 Temaer............................ 27 Population......................... 27 Analyser i denne rapport.............. 28 Analyser i pjecerne................... 29 BILAG A. UNDERSØGELSENS STIKPRØVE OG BORTFALD............. 30 Stikprøven......................... 30 Deltagelsen i 2000................... 30 Deltagelsen i 2000 blandt dem, der også deltog i 1995................ 33 Er de interviewede repræsentative for hele populationen?............... 36 Diskussion.......................... 36 BILAG B. JOB OG BRANCHER. SAMMEN- SÆTNING, STØRRELSE OG FORDELING PÅ ALDER OG KØN................... 38 Hvordan er job og branche inddelt?..... 38 Hvor mange er der i job- og branchegrupperne?......................... 50 Hvordan er job- og branchegruppernes alderssammensætning?............... 54 Hvordan er branchegruppernes kønssammensætning?................ 58 BILAG C. ORDLISTE................... 60 LITTERATUR........................ 62 2 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

FORORD Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø og helbred. NAK er afrapporteret to gange før, senest i Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95 i 1997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar 2001. Opfølgningen muliggør bl.a. analyser af ændringer i forekomsten af arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsforhold fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende rapport er skrevet af forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr, forskningschef, akademiingeniør, Ph.D. Elsa Bach, forskningschef, cand. psych. Vilhelm Borg og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data samt hovedparten af analyserne er udført af Ebbe Villadsen. Forskningsleder, mag.scient.soc. Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed, har været lektør på rapporten. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne oversigtsrapport samt en række pjecer om udvalgte delemner. Den første pjece, Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 udkom i juni i år, de øvrige ved årsskiftet. Det fulde udbytte af undersøgelsen fås ved læsning af hovedrapporten og pjecerne i sammenhæng. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 3

KAPITEL 1 SAMMENFATNING OVERBLIK HVEM HAR DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ? Især industrielle og håndværksmæssige jobgrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Men også kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpå virkninger. HVORDAN HAR ARBEJDSMILJØET ÆNDRET SIG? Arbejdsmiljøet har ændret sig de sidste 10 år. Der er sket en række forbedringer i det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø og færre har fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde. Omvendt udsættes flere for støj og arbejdsulykker, og flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling. INTERVIEWS I 1990, 1995 OG 2000 I både 1990, 1995 og 2000 har mere end 5.000 repræsentativt udvalgte lønmodtagere deltaget i undersøgelsen. I 2000 er mere end 400 selvstændige erhvervsdrivende også blevet interviewet. DE INDUSTRIELLE OG HÅNDVÆRKSMÆSSIGE JOB HAR DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ På listen over job med det dårligste arbejdsmiljø finder vi fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Af de 14 job, der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 10 ufaglærte og fire faglærte. De faglærte grupper består af elektrikere og forskellige smede. 11 af jobbene er industrielle og håndværksmæssige de tre øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. Det er særligt det store antal, som angiver fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger og ergonomiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der får jobbene til at optræde på denne liste. Specielt de faglærte har et relativt godt psykosocialt arbejdsmiljø. HVEM HAR DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ? Edb-folk, mandlige chefer, kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere er blandt de job, der har det bedste arbejdsmiljø. Jobbene fordeler sig ligeligt mellem mænd og kvinder. Fælles for jobbene er, at meget få rapporterer et dårligt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. BEDRE PSYKOSOCIALT ARBEJDS- MILJØ, MEN NYE ERGONOMISKE PÅVIRKNINGER Siden 1990 er det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø blevet bedre, hvorimod flere udsættes for støj og temperatursvingninger. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde ved fx samlebånd. Flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling og lettere ensidigt gentaget arbejde ved fx computer. ØGET INDFLYDELSE, MEN OGSÅ STØRRE KRAV Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever indflydelse på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90 - erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter i arbejdet, er uforandret. Omvendt er kravene i arbejdet steget langt flere oplever, at arbejdet kræver 4 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

stor opmærksomhed og koncentration. MERE STØJ OG FLERE ARBEJDSULYKKER Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere, flere udsættes for støj. Især lærere og pædagoger rapporterer mere støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen ser ud til at være jævn op gennem 90 erne. FÆRRE HAR FYSISK ANSTRENGENDE ARBEJDE Inden for det ergonomiske arbejdsmiljø oplever færre lønmodtagere, at de udsættes for meget fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager ikke blot de samme bevægelser, men også de samme opgaver. Til gengæld ser vi at flere udsættes for at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling, at flere gentager de samme finger- og armbevægelser, hvor man normalt har varierede opgaver. Dette nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af computere i løbet af 90 erne. Den øgede brug af computere har dog ikke ført til, at flere rapporterer siddende arbejde. SELVSTÆNDIGE HAR ET ANDERLEDES ARBEJDSMILJØ Selvstændige er oftere udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen, kulde samt våde, fugtige hænder. Den type EGA, der omfatter både ensidige gentagne bevægelser og opgaver (kombineret EGA), forekommer markant oftere blandt selvstændige, der også er udsat for høje kvantitative krav. Til gengæld er selvstændige meget sjældnere udsat for høj støj, sløvende varme, hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi, samt passiv rygning. Træk og skub forekommer også markant sjældnere blandt selvstændige. De selvstændige har generelt et bedre psykosocialt arbejdsmiljø med indflydelse, udviklingsmuligheder, meningsfuldhed og få konflikter. HUDPROBLEMER, HØRELSE OG BEVÆGEAPPARATBESVÆR Ufaglærte metalarbejdere oplever både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse. Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer knæbesvær. Bl.a. mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige har nakkebesvær. Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. HVORDAN ER UNDERSØGELSEN GENNEMFØRT? Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%, se nærmere i bilag A. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. Med den tredje interviewrunde ved årsskiftet 2000-01 har undersøgelsen siden 1990 omfattet i alt 25.830 interviews med 11.339 forskellige personer. Minimum 5.000 18-59-årige lønmodtagere har deltaget i hver af de tre runder 1990, 1995 og 2000. Derudover har mere end 400 18-59-årige selvstændige erhvervsdrivende deltaget i 2000-runden. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 5

KAPITEL 2 HVEM HAR DET DÅRLIGSTE OG DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ? I dette kapitel præsenterer vi en række oversigter over, hvem der har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Et job har et dårligt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis mange med dette job, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Et job har omvendt et godt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis få i jobbet, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Vi ser i dette kapitel på, hvem der samlet har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Vi ser også på, hvilke job der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske, ergonomiske og psykosociale arbejdsmiljø. Analyserne, som dette kapitel er baseret på, rangordner jobbene, alt efter hvor mange der oplever op til 40 forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. I alle rangordninger skelnes der mellem den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste arbejdsmiljø, og den fjerdedel af jobbene, der har det bedste arbejdsmiljø. Da der er i alt 57 job, er der 14 job med hhv det bedste og det dårligste arbejdsmiljø. Om rangordningerne, se nærmere i afsnittet Analyser i denne rapport i kapitel 7. For en gennemgang af, hvordan vi har inddelt jobbene, se bilag B. To arbejdsmiljøspørgsmål er ikke inddraget i den følgende oversigt, nemlig arbejdstid og arbejdsulykker. For en gennemgang heraf henvises til pjecerne Arbejdstid og Arbejdsulykker. JOB MED DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ I hvilke job blandt de undersøgte 57 job oplever de fleste lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Vi viser her den fjerdedel af jobbene, hvor flest personer oplever sådanne arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø både inden for det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Af de 14 job, der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 10 ufaglærte og fire faglærte. Ingen er selvstændige erhvervsdrivende. De fire faglærte grupper består af elektrikere og smedegrupper mekanikere, maskinarbejdere og blikkenslagere (se figur 1). 11 af de 14 job er industrielle eller håndværksmæssige de tre øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. Det dårlige fysisk-termisk-kemiske og ergonomiske arbejdsmiljø bidrager i høj grad til, at jobbene optræder på listen. Kun otte af de 14 job ligger også på listen over det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Særlig de ufaglærte har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Når listen hovedsagelig omfatter industrielle og håndværksmæssige job, skyldes det bl.a. den måde, vi har rangordnet jobbene på. Den samlede rangordning bygger som nævnt på, at et job samlet ligger dårligt inden for det fysisktermisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at et job har et meget dårligt ergonomisk arbejdsmiljø. Når listen kun omfatter to kvindejob, er grunden til dels, at der ikke er mange kvinder ansat i industri og håndværk. Fx er der i brancherne industri og byggeri kun en kvindeandel på hhv 29% og 11% (se tabel 9 i bilag B og pjecen Køn og Arbejdsmiljø ). JOB MED DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ Vi har netop set en liste over de job, hvor de fleste oplever potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger. Hvor finder vi da de job, hvor de færreste oplever helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Figur 2 viser her den fjerdedel af jobbene, hvor de fleste oplever et godt arbejdsmiljø både inden for det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Mandlige chefer, edb-folk og privatansatte kontorassistenter er blandt de job, vi finder på listen over job med det bedste arbejdsmiljø. Af de 14 job på denne liste er de fleste typiske kontor- 6 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Figur 1. Job med det dårligste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Middel Dårligst Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Landbrugsarbejdere, m. Maskinarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektrikere, m. Træindustriarbejdere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. Lager- og havnearbejdere, m. Samlet Fysisk, termisk og kemisk Ergonomisk Psykosocialt Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik............. Bedst Middel Ingeniører og arkitekter, m. Edb-folk, m. Edb-folk, k. Andre lærere, k. Teknikere og konstruktører, m. Pædagoger, daginstitution, k. Pædagoger, døgninstitution, k. Chefer, m. Chefer, k. Kontorassistenter, privatansat, m. Bogholdere og revisorer, k. Bankassistenter, k. Sælgere, m. Landbrugere, m Figur 2. Job med det bedste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Samlet Fysisk, termisk og kemisk Ergonomisk Psykosocialt Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik............. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 7

job, men vi finder også kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere. Lige mange job varetages af mænd og kvinder. Når jobbene optræder på denne liste, skyldes det bl.a., at så få rapporterer et dårligt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Kun kvindelige pædagoger på daginstitutioner og mandlige landbrugere har et mindre godt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Fem job har en middel angivelse af psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet, det drejer sig om kvindelige chefer, mandlige sælgere, andre kvindelige lærere, kvindelige edb-folk samt kvindelige bankassistenter. JOB MED DET DÅRLIGSTE FYSISKE, TERMISKE OG KEMISKE ARBEJDSMILJØ Vi går nu over til at se på den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste fysisktermisk-kemiske arbejdsmiljø (se figur 3). Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: FYSISKE Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv TERMISKE Kulde Varme, sløvende Træk Temperatursvingninger KEMISKE Hudkontakt med rengøringsmidler Våde, fugtige hænder Hudkontakt med gummihandsker Opløsningsmiddeldampe der ses eller lugtes Passiv rygning De fysisk-termisk-kemiske påvirkninger forekommer hyppigst i industrielle og håndværksmæssige job hos både faglærte og ufaglærte. I de 14 job, hvor de fleste personer rapporterer det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø, ser vi både en høj forekomst af høj støj, håndvibrationer, mineralsk støv, kulde, træk og temperatursvingninger. De seks job, der har de fleste påvirkninger, er relateret til byggeriet, autobranchen og kødforarbejdning. På denne liste rapporterer kun slagteriarbejdere, mandlige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, mekanikere samt bygningsarbejdere hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med gummihandsker. I øvrigt rapporteres denne type påvirkninger af en række kvindejob. Disse job er kvindelige rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere og økonomaer, socialog sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Ingen af disse job optræder på listen over de 14 job, der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø. Det skal bemærkes, at der i denne undersøgelse hovedsagelig er spurgt om kemiske påvirkninger knyttet til rengøring. Det skyldes ikke blot, at det er en af de mest udbredte kemiske påvirkninger, men også, at det er relativt let at indsamle data om udsættelsen for disse påvirkninger. Interviewundersøgelser kan ikke give et dækkende billede af udsættelsen for de fleste andre kemiske påvirkninger, da mange kemiske påvirkninger ikke kan opfattes af de menneskelige sanser. For en gennemgang af, hvor mange der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. JOB MED DET DÅRLIGSTE ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ I figur 4 vises den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Ensidige gentagne bevægelser Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser Siddende arbejde Hånd kraftigt drejet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende arbejde Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende arbejde Gående, stående arbejde Løft Træk, skub 8 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Figur 3. Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Bedst Middel Dårligst Postbude, m. Landbrugsarbejdere, m. Maskinarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektrikere, m. Træindustriarbejdere, m. Tømrere og snedkere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Lager- og havnearbejdere, m. Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. Bedst Middel Dårligst Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Landbrugsarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. Træindustriarbejdere, m. Tømrere og snedkere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Lager- og havnearbejdere, m. Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv Kulde Træk Varme, sløvende Opløsningsmiddeldampe Temperatursvingninger Rengøringsmidler, hudkontakt Våde, fugtige hænder Gummihandsker, hudkontakt Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Passiv rygning............ Figur 4. Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Ensidige gentagne bevægelser Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser Siddende arbejde Hånd kraftigt drejet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende arbejde Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende arbejde Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Løft Gående, stående arbejde Træk, skub............ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 9

Det er også her overvejende i industrielle og håndværksmæssige job, at mange oplever ergonomiske påvirkninger. Nogle job ligger højt mht både ensidige gentagne bevægelser, ensidige gentagne bevægelser og opgaver samt fastlåst arbejdsstilling. Det drejer sig fx om mandlige slagteriarbejdere og træindustriarbejdere. Andre job har høje andele, der rapporterer både bøjet nakke, bøjet ryg, løft af byrder, arbejde med hænder løftet over skulderhøjde samt træk og skub. Her gælder det igen de mandlige slagteriarbejdere, men også mandlige mekanikere samt tømrere og snedkere. Alle job ligger lavt mht siddende arbejde, hvor til gengæld en række kontorjob uden for listen har høje andele med siddende arbejde. Uden for denne liste over de 14 mest belastede job finder vi også en række social- og sundhedsjob, hvor mange rapporterer løft af byrder, fx social- og sundhedsassistenter. For en gennemgang af, hvor mange der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø. JOB MED DET DÅRLIGSTE PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ Figur 5 viser den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste psykosociale arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Manglende belønning Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter, drillerier, trusler om vold, samt vold Lav ledelseskvalitet Ringe forudsigelighed Lav social støtte Jobusikkerhed De 14 job, der har de fleste psykosociale påvirkninger, spreder sig ud over hele arbejdsmarkedet. Otte er industrielle og håndværksmæssige job, fx mandlige slagteriarbejdere, tre beskæftiger sig med mennesker, fx mandlige folkeskolelærere, tre er kontorjob, fx kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige, og to er inden for service, fx rengøringsassistenter. I de industrielle og håndværksmæssige job og i servicejobbene er der mange, der har lav indflydelse, lave udviklingsmuligheder, lav meningsfuldhed, manglende belønning, ringe forudsigelighed og lav social støtte. Disse job er fx mandlige slagteriarbejdere, postbude, lager- og havnearbejdere samt træindustriarbejdere og kvindelige rengøringsassistenter. I de job, der beskæftiger sig med mennesker, er der mange, der har rollekonflikter, konflikter på arbejdet og høje følelsesmæssige krav. Disse job er fx kvindelige social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen og mandlige folkeskolelærere. Nogle job uden for listen på figur 5 er også udsat for denne kombination af disse påvirkninger. Det drejer sig om kvindelige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger på daginstitutioner. Ikke mange job på listen oplever høje kvantitative krav. Nogle job uden for listen på figur 5 ligger til gengæld højt mht kvantitative krav og krav om at skjule følelser. Eksempler på disse job er mandlige chefer, akademikere og butiksindehavere. For en gennemgang af rapporteringer af psykosociale påvirkninger i de enkelte job, henvises til pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø. 10 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Figur 5. Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Bedst Middel Dårligst Akademikere, k. Folkeskolelærere, m. Andre lærere, m. Teknikere og konstruktører, k. Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. Kontorassistenter, offentligt ansat, k. Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Maskinarbejdere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Træindustriarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. Lager- og havnearbejdere, m. Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Manglende belønning Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter, voldstrusler, vold Lav ledelseskvalitet Ringe forudsigelighed Lav social støtte Jobusikkerhed............ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 11

KAPITEL 3 SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ Tabel 1. Fysiske, termiske og kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent. Tabel 1 Status: Lønmodtager Selvstændig I alt Kropsvibrationer 5 9 5 Håndvibrationer 5 6 5 Høj støj 30 13 29 Mineralstøv 6 8 6 Kulde 20 26 20 Varme, sløvende 11 5 11 Træk 22 18 21 Temperatursvingninger 31 31 31 Rengøringsmidler, hudkontakt 8 10 8 Våde, fugtige hænder 20 25 20 Gummi-, plasthandsker, hudkontakt 15 7 14 Opløsningsmiddeldampe 4 3 3 Passiv rygning 21 14 20 Antal 5.395 460 5.855 Fed skrift angiver, at andelen blandt selvstændige afviger signifikant fra lønmodtagere. I år 2000 blev mere end 400 18-59-årige selvstændige interviewet. Interviewene med de selvstændige var overvejende identiske med interviewene af lønmodtagerne, når det gjaldt fysisk, termisk, kemisk og ergonomisk arbejdsmiljø, men adskilte sig af indlysende årsager mht organisatoriske spørgsmål. Blandt de selvstændige er næsten halvdelen (47%) helt uden ansatte. De selvstændige, der har ansatte lønmodtagere, har i gennemsnit (median) 5 ansatte. En fjerdedel har kun 1 ansat, og en fjerdedel har over 10 ansatte. I dette afsnit er arbejdsmiljøet for selvstændige sammenlignet med arbejdsmiljøet for lønmodtagere, dvs der indgår kun påvirkninger, som vi har spurgt om på samme måde blandt både selvstændige og lønmodtagere. 12 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 2. Ergonomiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent. Tabel 2 Status: Lønmodtager Selvstændig I alt Bevæge-EGA 19 17 19 Kombineret EGA 4 1 4 Siddende 34 32 34 Hånd kraftigt bøjet 27 28 27 Fastlåst arbejdsstilling 26 23 26 Nakke foroverbøjet 18 17 18 Ryg kraftigt bøjet 21 24 21 Hugsiddende 13 14 13 Hænder løftet over skulderhøjde 15 17 15 Krop vrid og bøj 37 42 37 Fysisk anstrengende 2 2 2 Gående/stående arbejde 48 50 48 Løfte byrder over 1 kg 30 31 30 Træk, skub 18 11 17 Antal 5.395 460 5.855 Fed skrift angiver, at andelen blandt selvstændige afviger signifikant fra lønmodtagere. Selvstændiges arbejdsmiljø adskiller sig på mange måder fra lønmodtageres. Det gælder især for de psykosociale påvirkninger. Der er også markante forskelle for de fysiske, termiske og kemiske påvirkninger, samt mindre forskelle for de ergonomiske påvirkninger. (Se tabel 2). Selvstændige rapporterer oftere end lønmodtagere at være udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen. (Se tabel 1). Desuden er de oftere udsat for kulde samt våde, fugtige hænder. Til gengæld er de meget sjældnere udsat for høj støj, sløvende varme samt hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi. Endelig er de sjældnere udsat for tobaksrøg fra andres rygning. (Se tabel 1). En enkelt af de ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 13

Tabel 3. Psykosociale påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent. Tabel 3 Status: Lønmodtager Selvstændig I alt Lave udviklingsmuligheder 26 13 25 Lav indflydelse 28 0 26 Lav meningsfuldhed 22 14 22 Rollekonflikter 36 25 35 Høje kvantitative krav 22 33 22 Følelsesmæssige krav 19 18 19 Krav om at skjule følelser 22 25 22 Konflikter i arbejdet 13 7 12 Antal 5.395 460 5.855 Fed skrift angiver, at andelen blandt selvstændige afviger signifikant fra lønmodtagere. markant sjældnere blandt selvstændige. (Se tabel 2). Det drejer sig om den type EGA, der omfatter både ensidige gentagne bevægelser og opgaver. En enkelt af de ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer markant sjældnere blandt selvstændige. Det drejer sig om udsættelse for træk og skub. De andre ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer nogenlunde lige hyppigt blandt selvstændige og lønmodtagere. (Se tabel 2). For 6 af de 8 rapporterede psykosociale påvirkninger er der markant forskel mellem selvstændige og lønmodtagere. (Se tabel 3). De selvstændige har generelt set et bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men har dog højere kvantitative krav. Lav indflydelse rapporteres slet ikke blandt nogen af de selvstændige, der indgår i undersøgelsen. Kun halvt så mange selvstændige som lønmodtagere klager over lave udviklingsmuligheder. Færre selvstændige rapporterer desuden lav meningsfuldhed i deres arbejde. Endelig rapporterer færre selvstændige, at de har rollekonflikter eller konflikter i arbejdet. 14 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

KAPITEL 4 ARBEJDSMILJØ I BRANCHER Tabel 1. Fysiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent. Tabel 1 Høj støj Generende støj Håndvibrationer Kropsvibrationer Industri 38 24 10 6 Bygge og anlæg 43 26 27 8 Grafisk 38 12 1 5 Transport og en gros 25 19 2 14 Handel 16 11 2 4 Service og tjenesteydelser 26 16 3 4 Jordbrug 47 20 13 16 Social og sundhed 32 13 1 1 Undervisning og forskning 43 13 2 1 Finans/Offentlig kontor og adm. 15 10 3 5 Privat kontor og administration 13 11 1 1 I alt 30 16 5 5 Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. I dette kapitel er arbejdsmiljøet for lønmodtagere beskrevet i forskellige branchegrupper, som er omfattet af et branchearbejdsmiljøråd (BAR). Der er i alt 11 BAR er. FYSISKE PÅVIRKNINGER I bygge- og anlægsbranchen er der mange personer, der rapporterer samtlige fire fysiske påvirkninger, nemlig høj støj, generende støj, håndvibrationer og vibrationer, der rammer hele kroppen. (Se tabel 1). Andre brancher ligger højt for tre ud af de fire påvirkninger. I industrien klager lønmodtagerne over høj støj, generende støj og håndvibrationer, mens lønmodtagere i jordbruget klager over høj støj, håndvibrationer og vibrationer, der rammer hele kroppen. I branchen undervisning og forskning er lønmodtagerne udsat for megen høj støj, men er sjældent udsat for andre fysiske påvirkninger. I alt fire brancher ligger markant lavt for 3-4 af de fysiske påvirkninger, nemlig brancherne privat kontor og administration, finans/offentlig kontor og administration, social og sundhed samt handel. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 15

Tabel 2. Termiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent. Tabel 2 Varme Kulde Træk Temperatursvingninger Industri 15 18 25 33 Bygge og anlæg 10 59 48 56 Grafisk 16 11 24 15 Transport og en gros 12 27 29 44 Handel 9 20 27 32 Service og tjenesteydelser 16 21 26 38 Jordbrug 8 39 27 38 Social og sundhed 10 20 16 30 Undervisning og forskning 7 7 12 20 Finans/Offentlig kontor og adm. 11 12 16 17 Privat kontor og administration 9 7 10 15 I alt 11 20 22 31 Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. TERMISKE PÅVIRKNINGER I bygge- og anlægsbranchen og i branchen transport og en gros klager lønmodtagerne i høj grad over kulde (udendørsarbejde eller arbejde i kolde rum), træk samt temperatursvingninger. I service og tjenesteydelser klages over varme (der gør, at man bliver døsig eller søvnig), samt træk og temperatursvingninger, og i industrien klages over varme og træk. (Se tabel 2). Der klages sjældent over de termiske påvirkninger i brancherne undervisning og forskning, finans/offentlig kontor og administration samt privat kontor og administration KEMISKE PÅVIRKNINGER Flere lønmodtagere i social- og sundhedsområdet samt i service og tjenesteydelser er udsat for rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- eller plasthandsker. Jordbruget har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- eller plasthandsker. Bygge og anlæg har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder. (Se tabel 3). Mange lønmodtagere er udsat for opløsningsmidler inden for det grafiske område, bygge og anlæg samt i industrien. Mange lønmodtagere er udsat for passiv rygning inden for bygge og anlæg, service og tjenesteydelser samt social- og sundhedsområdet. Der klages sjældent over kemiske påvirkninger i brancherne undervisning og forskning, finans/offentlig kontor og administration samt privat kontor og administration Også i brancherne handel samt transport og en gros klages der sjældent over kemiske påvirkninger. 16 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 3. Kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent. Tabel 3 Rengøringsmidler Våde hænder Plast- og gummihandsker Opløsningsmidler Passiv rygning Industri 5 14 15 8 19 Bygge og anlæg 6 36 13 11 28 Grafisk 6 5 11 15 25 Transport og en gros 2 10 6 2 19 Handel 6 14 2 2 17 Service og tjenesteydelser 18 35 21 3 32 Jordbrug 9 48 29 4 13 Social og sundhed 18 40 36 1 26 Undervisning og forskning 6 9 7 2 16 Finans/Offentlig kontor og adm. 2 6 3 1 17 Privat kontor og administration 1 3 2 0 15 I alt 8 20 15 4 21 Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 17

Tabel 4. Ergonomiske påvirkninger i forskellige BAR-områder. Procent. Tabel 4 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Ensidige gentagne bevægelser Ensidige gentagne opgaver og bevægelser Industri 22 40 38 20 13 20 28 31 2 37 18 25 7 Bygge og anlæg 42 64 52 50 51 28 31 16 3 63 25 19 2 Grafisk 12 27 25 9 4 10 31 44 1 31 23 31 9... Transport og en gros 17 35 25 11 8 16 39 49 2 31 19 23 7 Handel 20 45 25 20 11 16 21 24 0 49 21 18 7 Service og tjenesteydelser 24 41 36 19 8 21 27 28 2 29 18 18 5... Jordbrug 31 59 38 27 13 27 29 19 9 47 28 30 17 Social og sundhed 31 47 19 11 23 16 14 13 1 37 29 5 1 Undervisning og forskning 12 23 16 11 7 15 16 25 0 10 6 7 1... Finans/Offentlig kontor og adm. 8 16 17 5 4 15 38 71 1 11 7 30 3 Privat kontor og administration 9 16 19 4 3 13 36 73 0 7 4 31 3 Total 21 37 27 15 13 18 26 34 2 30 18 19 4 Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. ERGONOMISKE PÅVIRKNINGER De ergonomiske påvirkninger rapporteres meget forskelligt i de enkelte brancher. (Se tabel 4). Arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen, bøjet nakke, kraftigt bøjede hænder, hænder løftet over skulderhøjde og hugsiddende arbejde finder man især i bygge og anlæg, jordbrug, industri og i service og tjenesteydelser (undtagen hugsiddende arbejde, som er sjældnere inden for service og tjenesteydelser). Langvarigt siddende arbejde og arbejde med fastlåst arbejdsstilling viser naturligt nok et andet mønster, idet disse arbejdsstillinger er udbredte i kontor og administration samt transport og en gros. Handelsområdet har meget arbejde med vrid og bøj af kroppen og løftede hænder. Social- og sundhedsområdet er præget af arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejdsstillinger. Kun jordbrugsområdet og bygge og anlæg har mere fysisk anstrengende arbejde end gennemsnittet. Dog er løft af byrder over 1 kg også udbredt i industrien, han- 18 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 5. Krav og belastninger i arbejdet blandt lønmodtagere efter branche 2000. Gennemsnit. Skalaer fra 0 til 100. Tabel 5 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Industri 30 10 7 1,8 13 16 Bygge og anlæg 27 7 9 1,3 12 11 Grafisk 31 15 10 0,9 11 23 Transport og en gros 31 13 14 3,7 10 18 Handel 29 10 17 2,8 10 12 Service og tjenesteydelser 30 16 18 4,6 13 15 Jordbrug 27 7 5 1,3 11 12 Social og sundhed 24 32 18 8,6 13 14 Undervisning og forskning 30 31 17 6,1 15 14 Finans/Offentlig kontor og adm. 35 15 12 3,6 11 18 Privat kontor og administration 28 16 13 1,9 12 12 Alle 30 18 13 4,1 12 15 Fed skrift angiver, at gennemsnittet i branchen afviger signifikant fra de øvrige brancher. del og social og sundhed, mens træk/- skub er udbredt i jordbrugsområdet, bygge og anlæg samt social og sundhed. EGA forekommer hyppigt i industrien, transport og en gros samt jordbrug. Dog er ensidige gentagne bevægelser hyppigst forekommende i det grafiske område og kontor og administration. PSYKOSOCIALE PÅVIRKNINGER De psykoskosociale påvirkninger er her opdelt i krav og belastninger i arbejdet og i ressourcer i arbejdsmiljøet. (Se tabel 5 og 6). Social og sundhed markerer sig inden for 4 af de psykosociale belastninger og krav i arbejdet, nemlig med høje følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og med konflikter i arbejdet, mens branchen til gengæld har mindre kvantitative krav. (Se tabel 5). Det er især inden for privat kontor og administration samt finans/offentlig kontor og administration, at lønmodtagerne rapporterer stor arbejdsmængde (de kvantitative krav er høje). Jobusikkerheden er størst i den grafiske branche. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 19

Tabel 6. Ressourcer i arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere efter branche 2000. Gennemsnit. Skalaer fra 0 til 100. Tabel 6 Indflydelse Udviklingsmuligheder Forudsigelighed Mening i arbejdet Social støtte Ledelseskvalitet Belønning Industri 38 60 56 73 69 46 53 Bygge og anlæg 38 64 53 75 68 49 61 Grafisk 41 61 53 73 65 43 50 Transport og en gros 33 56 53 72 65 45 51 Handel 42 61 59 69 71 52 52 Service og tjenesteydelser 39 60 57 74 69 48 55 Jordbrug 36 53 58 69 64 48 53 Social og sundhed 42 69 59 83 72 52 57 Undervisning og forskning 50 77 56 80 67 49 52 Finans/Offentlig kontor og adm. 42 67 58 76 66 50 53 Privat kontor og administration 47 72 60 76 69 53 59 Alle 41 65 57 76 69 49 55 Fed skrift angiver, at gennemsnittet i branchen afviger signifikant fra de øvrige brancher. I handelsbranchen er de følelsesmæssige krav lave, men til gengæld er der høje krav til at skjule følelser. Bygge og anlæg rapporterer sjældnere følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og rollekonflikter. Et tilsvarende mønster ses for industrien. Lønmodtagere i branchen transport og en gros samt i jordbrug rapporterer lav indflydelse på eget arbejde, lave udviklingsmuligheder og lav mening i arbejdet. Et tilsvarende mønster ses for industrien. I den grafiske branche er der mindre ledelseskvalitet og mindre belønning. (Se tabel 6). Udviklingsmuligheder forekommer især i undervisning og forskning og i privat kontor og administration. Social og sundhed rapporterer oftest mening i arbejdet. ARBEJDSTID Arbejdstiden er belyst ved forekomsten 20 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 7. Andel lønmodtagere der arbejder 48 timer eller mere om ugen efter branche 2000. Procent. Tabel 7 Mere end 48 timer pr uge Dagarbejde Aftenarbejde Industri 11 82 6 Bygge og anlæg 7 97 1 Grafisk 10 65 10 Transport og en gros 19 66 9 Handel 12 85 4 Service og tjenesteydelser 10 71 9 Jordbrug 8 84 6 Social og sundhed 11 71 9 Undervisning og forskning 10 87 1 Finans/Offentlig kontor og adm. 8 94 1 Privat kontor og administration 16 90 2 Alle 11 80 6 Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. af lange arbejdsdage og arbejdstidens placering i døgnet. (Se tabel 7). Det er især inden for brancherne transport og engros samt privat kontor og administration, at vi finder de lange arbejdsuger. De lange arbejdsuger forekommer relativt sjældent inden for bygge og anlæg samt finans/offentlig kontor og administration. Næsten alle inden for bygge- og anlægsområdet har dagarbejde, mens færrest har det inden for service og tjenesteydelser og social og sundhed. Der er betydelig forskel på omfanget af aftenarbejde i de forskellige brancher. En stor andel (9%) af de ansatte i transport og en gros, service og tjenesteydelser og social og sundhed har således aftenarbejde mod kun én procent i bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig kontor og administration. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 21

KAPITEL 5 HVAD ER DER SKET MED ARBEJDSMILJØET DE SIDSTE 10 ÅR? I dette kapitel går vi over til at se på ændringer i arbejdsmiljøet. I kapitel 2 til 4 beskrev vi situationen i 2000 ved at se på ophobninger af påvirkninger i job og branche samt blandt selvstændige sammenlignet med lønmodtagere. I dette kapitel skifter vi perspektiv væk fra de enkelte job. I stedet sammenligner vi arbejdsmiljøet blandt alle, der var lønmodtagere og 18-59 år i hhv 1990, 1995 og 2000. Vi har ikke kunnet inddrage de selvstændige i analysen, da vi ikke har data om deres arbejdsmiljø i 1990 eller 1995. For en mere detaljeret gennemgang af ændringer henvises til pjecerne Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø, Ergonomisk arbejdsmiljø, Psykosocialt arbejdsmiljø, Arbejstid og Arbejdsulykker. ARBEJDSMILJØET HAR ÆNDRET SIG Det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre, men derimod er der flere, der bliver udsat for støj, temperatursvingninger og arbejdsulykker. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for ensidige gentagne bevægelser kombineret med ensidige gentagne opgaver, hvorimod der er blevet flere der arbejder i en fastlåst arbejdsstilling, og som udfører mange ensidige gentagne bevægelser, der fx forekommer ved arbejde ved computer. MERE INDFLYDELSE, MEN HØJERE KRAV Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at flere lønmodtagere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever at have indflydelse på arbejdet, flere har mulighed for at tale med kolleger på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90 erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter i arbejdet, er uændret. Omvendt er kravene i arbejdet steget. Der er betydeligt flere fra 1995 til 2000, der oplever krav om stor opmærksomhed og koncentration i arbejdet. Antallet af lønmodtagere, der er udsat for rollekonflikter, er ikke ændret mellem 1995 og 2000. Da der ikke i 1995 er stillet de samme spørgsmål som i 2000 om omfanget af konflikter, vold eller trusler om vold på arbejdet, kan udviklingen inden for dette område ikke belyses. Bemærk, at krav om opmærksomhed på arbejdet, mulighed for ikke at tale med arbejdskammerater og manglende information på arbejdet er målt på en anden måde end indflydelse, udviklingsmuligheder og social støtte i de øvrige kapitler i denne rapport. Se i øvrigt pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø og www.ami.dk/nak. FÆRRE UDSÆTTES FOR KEMISKE PÅVIRKNINGER Det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre i hvert fald mht de påvirkninger, der er spurgt om i denne undersøgelse. Færre udsættes for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe, der tydeligt kan lugtes eller ses. Vi har ikke tidligere spurgt om udsættelse for arbejde med våde hænder eller for arbejde med plast- eller gummihandsker. Udviklingen inden for dette område kan derfor ikke belyses. Se pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. FLERE UDSÆTTES FOR ARBEJDSULYKKER Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen fra 1990 til 1995 er fortsat fra 1995 til 2000. Se pjecen Arbejdsulykker. FLERE UDSÆTTES FOR STØJ Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. Flere udsættes for høj og generen- 22 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 1. Ændringer i arbejdsmiljøpåvirkninger blandt lønmodtagere 18-59 år. Procent. Tabel 1 1990 1995 2000 FYSISK Generende støj 12 16 Kropsvibrationer 6 6 5 Håndvibrationer 4 5 5 Høj støj 25 29 30 TERMISK Kulde 20 18 20 Træk 24 21 22 Temperatursvingninger 22 22 31 KEMISK Rengøringsmidler 10 9 8 Passiv rygning 30 26 21 Opløsningsmiddeldampe 5 4 4 ERGONOMISK Bevæge-EGA 15 19 Kombineret EGA 5 4 Fastlåst arbejdsstilling 23 26 Hænder løftet 16 12 15 Hånd drejet 21 27 Fysisk anstrengende 3 2 2 Siddende 33 32 34 Hugsiddende 17 12 13 Nakke foroverbøjet 17 18 Gående/stående arbejde 51 50 48 PSYKOSOCIALT Rollekonflikter 35 36 Jobusikkerhed 26 16 16 Arbejdet kræver opmærksomhed 43 36 61 Ej tale med arbejdskammerater 21 20 17 Ej tilrettelægge arbejdet 19 15 13 Manglende information 17 15 10 ARBEJDSTID Fast daghold 83 78 80 Aftenarbejde 5 5 6 Uregelmæssig arbejdstid 8 13 11 Natarbejde 3 3 3 ARBEJDSULYKKER Arbejdsulykker 4 5 6 Værdier fremhævet med fed skrift angiver, at ændringen i de undersøgte år er signifikant (Pearson chi2, p<0,05). Manglende værdier skyldes, at der kun er stillet spørgsmål om påvirkningen i to af årene. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 23

de støj, mens andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Det er især blandt lærere og pædagoger, at flere oplever støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Se pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. ÆNDRET ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ Færre udsættes for både det meget fysisk anstrengende arbejde og det tunge ensidige gentage arbejde, hvor man gentager både opgaver og bevægelser. En sådan type arbejde er fx arbejdet ved samlebånd. Se også pjecen Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000. Også andelen af lønmodtagere, der udfører hugsiddende arbejde, er faldet, hele faldet er foregået fra 1990 til 1995. Der var også en anelse færre lønmodtagere i 2000 end i 1990, der udførte gående eller stående arbejde. Til gengæld ser vi, at flere udsættes for arbejde, hvor man arbejder i en fastlåst arbejdsstilling, arbejder med hænderne drejet og udsættes for lettere ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager de samme finger- og armbevægelser, men ofte har varierede arbejdsopgaver (se også pjecen Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 ). Det nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af computere. Andelen, der udfører arbejde med foroverbøjet nakke, og som har siddende arbejde, er uændret. Andelen af lønmodtagere, der arbejder med hænderne løftet, er ikke faldet i perioden. Færre arbejdede med hænderne løftet i 1995 end i 1990 eller 2000. Se i øvrigt pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø. ÆNDRET TERMISK ARBEJDSMILJØ Udsættelsen for temperatursvingninger er steget markant fra 1995 til 2000. Omvendt har der været et mindre fald i udsættelsen for træk i perioden 1990 til 1995. Udsættelsen for kulde har alt i alt ikke har ændret sig. Dog har den været lidt lavere i 1995. Det er ikke undersøgt, om ændringerne kan tilskrives klimatiske årsager. Interviewene er i hver runde gennemført fra november det pågældende år til januar det følgende år. Se pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. ARBEJDSTID Set over hele perioden er der lidt færre, der har dagarbejde, og lidt flere, der har uregelmæssig arbejdstid. Ser man nærmere efter, dækker denne ændring fra 1990 til 1995 over et stort fald i antallet af lønmodtagere, der udfører dagarbejde, og en tilsvarende stor stigning i antallet af lønmodtagere, der har uregelmæssig arbejdstid. Fra 1995 til 2000 ser man omvendt en mindre stigning i antallet af lønmodtagere, der udfører dagarbejde, og et tilsvarende fald i antallet, der har uregelmæssig arbejdstid. Omfanget af lønmodtagere med aften- eller natarbejde har ikke ændret sig. Se i øvrigt pjecen Arbejdstid. 24 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

KAPITEL 6 HVEM HAR HUDPROBLEMER, PROBLEMER MED HØRELSEN OG BEVÆGEAPPARATBESVÆR? Mandlige folkeskolelærere Kvindelige sygeplejersker Kvindelige social- og sundhedsassistenter, hjemmeplejen Kvindelige pædagoger på daginstitution Kvindelige pædagogmedhjælpere Kvindelige offentligt ansatte kontorassistenter Mandlige postbude Mandlige ekspedienter Kvindelige ekspedienter Mandlige ejendomsfunktionærer Mandlige landbrugsarbejdere Mandlige maskinarbejdere Mandlige blikkenslagere Mandlige ufaglærte metalarbejdere. Mandlige tømrere og snedkere Mandlige bygningsarbejdere Mandlige lager- og havnearbejdere Figur 1. Job med høj forekomst af udvalgte symptomer. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårlig hørelse Tinnitus Lydoverfølsomhed Hudproblemer Knæbesvær Lænderygbesvær............... Nakkebesvær Undersøgelsen har taget tre typer af helbredsproblemer op: problemer med hørelsen, hudproblemer og bevægeapparatbesvær. Se i øvrigt nærmere i pjecerne Hørelse, Hudproblemer og Bevægeapparatbesvær. De fleste job har kun et af de undersøgte helbredsproblemer (figur 1). Dog har ufaglærte metalarbejdere både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse (se kapitel 2). Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. Det ser ud til, at der er to mønstre i forekomsten af problemer med hørelsen. Nogle grupper inden for industri, håndværk og service har både dårlig hørelse og tinnitus. Andre grupper inden for arbejde med børn har både tinnitus og lydoverfølsomhed. I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer knæbesvær. Bl.a. har mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige nakkebesvær. Nakkebesværet kan skyldes arbejde i en fastlåst arbejdsstilling (se i øvrigt tabel 11 i pjecen Bevægeapparatbesvær ). Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. Denne gruppe har også en høj udsættelse for arbejde med våde hænder. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 25

KAPITEL 7 BAGGRUND, PROBLEMSTILLING OG METODE Vi beskriver her de analyser, der er foretaget i denne undersøgelse, og baggrunden herfor. I undersøgelsen opgør vi forekomsten af arbejdsmiljøproblemer og helbredsproblemer generelt blandt lønmodtagere og selvstændige. Vi ser både på forekomsten inden for forskellige jobgrupper i 2000 (kapitel 2) samt udviklingen siden 1990 (kapitel 5). I enkelte tilfælde belyser vi, hvilke sammenhænge der er mellem på den ene side påvirkninger i arbejdsmiljøet og på den anden side helbredseffekter se tabel 3 i pjecen Hørelse og tabel 16 i pjecen Bevægeapparatbesvær. Dette gør vi ved at følge grupper af lønmodtagere over en fem- eller tiårsperiode, fx fra 1995 til 2000. I andre tilfælde følger vi grupper af lønmodtagere og ser, om de går på førtidspension se pjecen Køn, arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen er designet, så det er muligt at beskrive forekomsten af arbejdsmiljøproblemer i både 1990, 1995 og 2000, samtidig med at grupper af personer har kunnet følges fra 1995-2000, 1990-2000 eller 1990-1995 med henblik på at kunne belyse, hvilke effekter forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet har. BAGGRUND Fra andre undersøgelser har vi et billede af, hvor på arbejdsmarkedet en række forskellige helbredsproblemer forekommer. Vi kender forekomsten af dødelighed i forskellige grupper på arbejdsmarkedet (Danmarks Statistik 1978; Andersen 1985; Andersen og Laursen 1996; Andersen, Laursen og Petersen 2001), kræftdiagnoser (Andersen, Barlow, Engeland, Kjaerheim, Lynge og Pukkala 1999) og andre udvalgte legemlige sygdomme (Tüchsen og Bach 1992; Tüchsen, Bach og Marmot 1992; Tüchsen, Hannerz, Bach 1998; Hannerz og Tüchsen 2000). Fordelen ved disse undersøgelser, der bygger på samkøring af en række registre (fx cpr-, dødsårsags-, cancer- og landspatientregistret), er, at de bygger på oplysninger om hele befolkningen. Registerundersøgelser giver ikke oplysninger om, hvilke påvirkninger der forekommer i arbejdsmiljøet. Registerundersøgelserne giver heller ikke et billede af forekomsten af symptomer, ligesom de fleste registerundersøgelser er afhængige af, at personerne skal have været i kontakt med sundhedsvæsnet. Derfor er der også behov for at indsamle dækkende oplysninger om arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsforhold gennem andre typer undersøgelser. Der er tidligere i Danmark gennemført flere arbejdsmiljøundersøgelser, der bygger på interview med repræsentative lønmodtagergrupper. Den ældste undersøgelse er LO-undersøgelsen fra 1972 (Arbejdsmiljøgruppen af 1972, 1974). Denne undersøgelse beskrev arbejdsmiljøet i en periode, der var præget af stærk teknologisk udvikling. Undersøgelsen gav dog kun et øjebliksbillede, der ikke muliggjorde en beskrivelse af udviklingen over tid. Ved fremtidige kortlægninger var det derfor ønskeligt at indsamle sammenlignelige oplysninger, der muliggjorde en vurdering af, om arbejdsmiljøet ændrede sig. Statens Institut for Folkesundheds befolkningsundersøgelser indeholder enkelte arbejdsmiljøspørgsmål. Disse undersøgelsers fokus er i sagens natur rettet mod befolkningens samlede sundhedstilstand og giver derfor ikke en detaljeret beskrivelse af arbejdsmiljøet (Kjøller, Rasmussen, Keiding, Petersen og Nielsen 1995). 26 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

TEMAER Den foreliggende rapport bygger på den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Den seneste rapport, der bygger på NAK, er Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95 (Borg og Burr 1997). Hovedtemaerne i nærværende rapport og pjecerne er: Hvor forekommer det dårlige arbejdsmiljø på det danske arbejdsmarked? Hvilke job, brancher, kønseller aldersgrupper har problemerne? Er arbejdsmiljøet blevet dårligere eller bedre? Hvor forekommer helbredsproblemerne på det danske arbejdsmarked? Hvilke job, brancher, køns- eller aldersgrupper har problemerne? Rapporten adskiller sig på fire punkter fra Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95 : De selvstændige er kommet med. De selvstændige er ikke tidligere blevet dækket af større danske arbejdsmiljøundersøgelser. Jobinddelingen er ændret, se i øvrigt bilag B. Ændringerne er foretaget ud fra to hensyn: At gøre grupperne mere ensartede ved at undlade, at fjerntbeslægtede job slås sammen. Fx var husassistenter tidligere slået sammen med rengøringsassistenter (Borg og Burr 1997). Nu står rengøringsassistenterne alene i en gruppe for sig. At gøre grupperne mere ensartede ved at dele job op. Fx er pædagoger delt op efter, om de arbejder på dag- eller døgninstitutioner. Alle oplysninger opgøres også for lønmodtagernes vedkommende efter branche. Brancherne svarer til de områder, som de nye branchearbejdsmiljøråd (BAR erne) dækker, se i øvrigt bilag B. En række nye emner inddrages, fx arbejdstid, høreskader og hudlidelser, men også kønsforskelle på arbejdsmarkedet og livsstil, begge emner, der kun er behandlet i pjeceform, se pjecerne Køn, arbejdsmiljø og helbred, Livsstil, Arbejdstid, Hørelse og Hudproblemer. Der er færre analyser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred samt mellem arbejdsmiljø og arbejdsophør (se dog pjecerne Hudproblemer og Bevægeapparatbesvær ). Da det har været et ønske at offentliggøre de beskrivende data allerede i år, vil de mere tidskrævende analyser først blive offentliggjort senere. POPULATION Undersøgelsen er gennemført i tre runder: Runde 1. I 1990 udvalgtes et repræsentativt udsnit af 18-59-årige. Runde 2 og 3. I 1995 og 2000 indgik de samme personer uanset om de deltog i tidligere runder suppleret med unge og indvandrede (se figur 1, bilag A). Dette undersøgelsesdesign muliggør, at begge formål med undersøgelsen kan indfries. Tværsnitsbetragtningen var påkrævet for at kunne beskrive forekomster af påvirkninger og effekter samt ændringer heri. Forløbsbetragtningen var påkrævet for at kunne undersøge sammenhænge mellem påvirkninger og effekter. Den seneste runde af NAK er gennemført fra november 2000 til januar 2001 ved telefoninterview af en tilfældig stikprøve af 10.223 voksne, der var 18-64 år i 1995, og suppleret med unge og indvandrede i 1995. Undersøgelsen omfatter 6.024 længerevarende interviews med lønmodtagere og selvstændige i 2000, 2.349 mellemlange interviews med personer, der ikke var lønmodtagere eller selvstændige i 2000, 5.575 længerevarende interviews med lønmodtagere i ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 27

1995, 2.544 korterevarende interviews med personer, der ikke var lønmodtagere i 1995, og 5.940 længerevarende interviews med lønmodtagere i 1990. Med den tredje interviewrunde ved årsskiftet 2000-01 har undersøgelsen nu omfattet i alt 25.830 interviews med 11.339 forskellige personer (se figur 1, bilag A). Afgørende for, at man kan sammenligne de tre runder, er, at interviewpersonernes deltagelse i en af runderne er uafhængig af, om de i en anden runde var i arbejde eller havde været villige til at blive interviewede. For tværsnitsbetragtningen er det en forudsætning, at undersøgelsen blev gennemført som en såkaldt screening af en tilfældigt udtrukket population på interviewtidspunkterne. I screeningen blev det nemlig afgjort, om interviewpersonen levede op til kriterierne for at deltage i undersøgelsens tværsnitsdel i hver af runderne. Forløbsbetragtningen kræver, at interviewpersonerne har deltaget i interviewene i mindst to runder. ANALYSER I DENNE RAPPORT RANGORDNING AF JOBGRUPPERS ARBEJDSMILJØ I denne rapport koncentrerer analyserne sig om forekomsten af 40 påvirkninger i jobgrupper (se kapitel 2). Her har vi rangordnet jobbene i tre omgange: Hver påvirkning for sig Alle påvirkninger under ét inden for hvert af områderne fysisk-termiskkemisk, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Alle tre områder under ét. RANGORDNING AF HVER PÅVIRKNING FOR SIG Mht forekomsten af hver påvirkning er alle 57 job rangordnet i tre grupper. De tre grupper er job med det bedste, et middel og det dårligste arbejdsmiljø. De inddragede arbejdsmiljøpåvirkninger ses i tabellerne 3 til 5, kapitel 2. Jobbene med det gode arbejdsmiljø tilhører den fjerdedel af jobbene, der har de laveste andele, der rapporterer en bestemt arbejdsmiljøpåvirkning. Jobbene med det dårligste arbejdsmiljø tilhører den fjerdedel af jobbene, der har de højeste andele, der rapporterer denne arbejdsmiljøpåvirkning. Hvis man er interesseret i andelenes størrelse, henvises til pjecerne Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø, Ergonomisk arbejdsmiljø, Psykosocialt arbejdsmiljø og Arbejdsulykker. RANGORDNING AF ALLE PÅVIRKNINGER UNDER ÉT INDEN FOR HVERT OMRÅDE Jobbene er derefter rangordnet mht den samlede forekomst af påvirkninger inden for: det fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø, det ergonomiske arbejdsmiljø og det psykosociale arbejdsmiljø. Denne beregning bygger på en rangordning for hver påvirkning af de 57 job med værdier fra 1 til 57. Derefter beregnes et samlet gennemsnit af disse påvirkningsrangordninger inden for området. Dette samlede gennemsnit rangordnes i fire grupper, hvor gruppen med den laveste rang er den med det bedste arbejdsmiljø, og gruppen med den højeste rang er den med det dårligste arbejdsmiljø. RANGORDNING AF ALLE TRE OMRÅDER UNDER ÉT Endelig er de 57 job rangordnet mht den samlede forekomst af påvirkninger inden for arbejdsmiljøet. Dette er beregnet på grundlag af et gennemsnit af de tre samlede påvirkningsrangordninger inden for hhv det fysiske, termiske og kemiske, det ergonomiske og det psykosociale arbejdsmiljø. Dette gennemsnit rangordnes i fire grupper, hvor gruppen 28 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

med den laveste rang er den, der alt i alt har det gode arbejdsmiljø, og gruppen med den højeste rang er den, der har det dårlige arbejdsmiljø. SAMMENLIGNINGER AF SELVSTÆNDIGES OG LØNMOD- TAGERES ARBEJDSMILJØ OG BRANCHERS ARBEJDSMILJØ I opgørelserne af selvstændiges arbejdsmiljø sammenlignes denne gruppe med lønmodtagere. I opgørelserne efter branche i 2000 sammenlignes de enkelte brancher med alle øvrige brancher. Værdier fremhævet med fed angiver, at forskellene er signifikante (Pearson chi2, p<0,05). SAMMENLIGNINGER AF ARBEJDS- MILJØET 1990, 1995 OG 2000 I årene 1990, 1995 og 2000 er der spurgt om forekomsten af 31 forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. Værdier fremhævet med fed angiver, at ændringen i de undersøgte år er signifikant (Pearson chi2, p<0,05). SAMMENLIGNINGER AF FOREKOMSTEN AF HELBREDS- PROBLEMER I JOBGRUPPER I 2000 sammenlignes for hvert køn de enkelte job med alle øvrige job, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en PPR-værdi. Alle signifikant forøgede forekomster rapporteres der hvor der i øvrigt er en større variation i forekomsten i jobgrupperne, end der kunne forventes. ANALYSER I PJECERNE I tværsnitsanalyserne har hovedspørgsmålene været, hvor hyppigt en række påvirkninger og helbredseffekter forekommer i lønmodtagerpopulationen generelt og i forskellige undergrupper: køns-, alders- og jobgrupper. Dette er målt ved at beregne andelen af lønmodtagere i de pågældende grupper, der angav en bestemt påvirkning eller helbredseffekt over en bestemt tærskelværdi, fx i mere end 3/4 af arbejdstiden. Tværsnitsundersøgelsens resultater er opgjort forskelligt, alt efter om det drejer sig om påvirkninger eller helbredseffekter. Påvirkninger er opgjort for alle lønmodtagere og selvstændige fra 18-59 år og for begge køn. Forekomsten af påvirkninger inden for jobgrupper er ikke korrigeret for alder, da det antages, at arbejdsmiljøpåvirkninger ikke skyldes lønmodtagernes eller de selvstændiges alder. Lønmodtagere i nogle manuelle job udgør en forholdsvis stor andel af de 18-29-årige og en forholdsvis lille andel af de 50-59-årige som følge af, at de dels kommer relativt tidligt ud på arbejdsmarkedet, dels forlader det relativt tidligt, se bilag B, tabel 7. Hvis de relativt få ældre medarbejdere i manuelle job får de mindst belastende opgaver, da vil en kontrol for alder underdrive forekomsten af dårligt arbejdsmiljø i manuelle job. Derimod er helbred kontrolleret for alder (tiårsaldersgrupper), da de fleste helbredsproblemers forekomst ofte stiger med alderen, og en overvægt af unge hhv ældre i sig selv kan betyde, at en helbredseffekt forekommer sjældnere hhv hyppigere i en jobgruppe. Påvirkninger og helbredseffekter er opgjort for jobgrupper. Til brug for denne undersøgelse er lønmodtagere og selvstændige inddelt i 57 jobgrupper, se nærmere i bilag B. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 29

BILAG A UNDERSØGELSENS STIKPRØVE OG BORTFALD STIKPRØVEN Dataindsamlingen i forbindelse med den Nationale Arbejdsmiljøkohorte er gennemført i tre runder, nemlig i 1990, 1995 og i 2000. I 1990 blev 9.700 personer udvalgt tilfældigt på baggrund af det centrale personregister (se figur 1). I 1995 og 2000 blev yderligere i alt 2.124 unge og 498 indvandrede udvalgt til at deltage i studiet. Unge er i denne sammenhæng 18-22-årige, dvs personer som på grund af deres alder ikke kunne deltage i interviewrunden 5 år før, dvs i 1990 hhv 1995. Indvandrede er i denne sammenhæng 23-69-årige, der ikke boede i landet 5 år før, dvs i november 1990 hhv 1995. I 2000 alene blev 962 unge og 277 indvandrede udvalgt til at deltage i studiet. De to grupper blev tilfældigt udvalgt, så deres andel i studiet kom til at svare til deres andel i befolkningen. Studiet omfatter i 2000 i alt 12.322 personer, heraf er i alt 885 personer døde eller udvandrede i hele perioden 1. I alt kunne 11.437 personer indgå i interviewene i 2000. I både 1995- og 2000-runderne er alle søgt interviewet uafhængigt af om de deltog i eller ikke deltog i de forudgående runder. For at illustrere dette kan følgende oplysninger gives. Antallet af personer, der kunne blive interviewet i alle tre runder, og som ikke er udvandrede eller døde i perioden, er på 8.937 personer. Af disse har 5.721 personer deltaget i alle tre runder, yderligere 2.010 personer har deltaget i to af runderne, og kun 296 personer har ikke deltaget i nogen af runderne. Når man ser på figur 1, er det værd at bemærke, at der ikke nødvendigvis er noget sammenfald mellem dem, der var lønmodtagere i 1990, 1995 og 2000. Blandt de 5.721 personer, der er interviewet alle tre gange, har 2.857 personer været lønmodtagere i alle tre runder, hvorimod 2.184 personer kun har været lønmodtagere en eller to af runderne. Der er flere grunde til, at sammenfaldet ikke er større. En grund er, at unge, der ikke var lønmodtagere i de første runder, er blevet det i de senere runder, og at ældre, der var lønmodtagere i de første runder, er gået på efterløn eller pension i de senere runder. En anden grund er, at lønmodtagere i en af runderne har været på orlov, været arbejdsløse eller er blevet selvstændige. DELTAGELSEN I 2000 Af alle de 11.437 personer, der kunne interviewes i 2.000, blev 8.583 personer interviewet svarprocenten var 75. De tilsvarende svarprocenter i 1995 var 80 og i 1990 90. Den overvejende årsag til, at interviewpersonerne ikke deltog i undersøgelsen, var, at de ikke ønskede det. I 2000 var andelen af nægtere på 15,0% mod 12,5% i 1995 og 5,5% i 1990. Deltagelsen var højest blandt kvinder og blandt de 30- og 40-årige. Forskellene mellem køns- og aldersgrupperne var dog ikke særlig store, kun blandt kvinder i 60 erne var deltagelsen på under 70%. 1) I 1990 var 47 udvandrede eller døde i den oprindelige stikprøve, i 1995 var 6 udvandrede eller døde blandt de unge og indvandrede, i 2000 var 25 udvandrede eller døde blandt de unge og indvandrede. Grunden til, at dette sker, er, at der kan gå op til tre måneder, fra personerne udtrækkes, til de kontaktes af en interviewer. 30 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Figur 1. Personer, der indgår i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte efter interviewstatus og arbejdsmarkedsstatus Lønmodtagere Selvstændige Ikke i arbejde Ikke interviewet Udvandret, død 1990 1995 2000 I alt 9.700 I alt 9.700 I alt 11.083 I alt 11.083 I alt 12.322 5.598 5.651 5.109 5.067 617 1.980 989 47 5.050 I alt 1.383 520 I alt 572 1.239 > 562 2.069 + 601 = > + 2.360 489 = 1.920 1.811 1990 1990- original 357 440 326 1995- ny* 1995- samlet *Disse søjler er for læselighedens skyld gjort fire gange højere. 10 6 2.137 363 2.525 860 1995- original 390 329 2000- ny* 6 25 526 2.459 2.854 885 2000- samlet Tabel 1. Deltagelse i 2000. Procent. Tabel 1 Antal Ja 75,0 8.583 Nej, nægter 15,0 1.721 Nej, syg, på hospital, bortrejst, handicappet 2,2 253 Nej, ikke hjemme, flyttet, andet 7,7 880 I alt 100,0 11.437 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 31

Tabel 2. Deltagelse efter køn og alder 2000. Procent. Tabel 2 Køn 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år I alt I alt Antal Mand 73 75 75 70 74 73 5.709 Kvinde 78 80 79 75 69 77 5.728 Procent 75 78 77 73 71 75 Antal 2.636 2.571 2.320 2.287 1.623 11.437 Tabel 3. Svarprocent efter region 2000. Procent. Tabel 3 Region 2000 I alt I alt Antal København og Frederiksberg 63 1.387 Øvrige hovedstadsområde 71 2.534 Øvrige Sjælland med øer 75 1.278 Fyn med øer 78 1.006 Sydlige og vestlige Jylland 80 1.601 Østjylland 81 2.101 Nordjylland 78 1.530 I alt 75 11.437 32 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 4. Svarprocent 2000 efter status 1995. Procent. Tabel 4 Status 1995 I alt I alt Antal Lønmodtager 84 5.507 Selvstændig 76 542 Uden erhverv 78 2.207 I alt 82 8.256 De regionale forskelle ser ud til at være lidt større end køns- og aldersforskellene. Deltagelsen var højest i Østjylland og lavest i det centrale København, hvor deltagelsen var under 70%. Vi har også foretaget en analyse, hvor vi ser, om både køn, alder og region har en betydning for deltagelsen, når vi tager højde for alle faktorer samtidig. Alle tre forhold har en uafhængig betydning for deltagelsen. Analysen er foretaget som en logistisk regressionsanalyse. DELTAGELSEN I 2000 BLANDT DEM, DER OGSÅ DELTOG I 1995 De 8.583 personer, der også deltog i 1995, har en noget højere deltagelse i år 2000 sammenlignet med alle, der kunne deltage i 2000 nemlig på 82%. Dette tal dækker over, at 316 personer i 2000 enten var udvandrede eller døde, og at 6.790 personer deltog blandt de 8.267 personer, der kunne deltage i studiet. Til sammenligning var svarprocenten i 1995 blandt dem, der deltog i 1990, på 84. Som forventet ser vi, at personer, der var lønmodtagere i 1995, har en højere deltagelse end personer, der var ude af erhverv i 1995 dog havde de, der var selvstændige i 1995, en lavere deltagelse i 2000 end personer ude af erhverv. Dette var ikke tilfældet fem år tidligere. Personer, der var lønmodtagere i 1990, havde i 1995 en deltagelse på 86%. Personer, der var selvstændige i 1990, havde i 1995 en deltagelse på 84%. Blandt dem, der var lønmodtagere i 1995, ser vi ikke nogen særlig stor ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 33

Tabel 5. Svarprocent efter job 1995. Lønmodtagere 18-64 år. I alt I alt. Antal I alt I alt. Antal Akademikere, m. 92 92 Akademikere, k. 90 53 Ingeniører og arkitekter, m. 82 75 Edb-folk, m. 88 43 Edb-folk, k. 75 16 Folkeskolelærere, m. 85 57 Folkeskolelærere, k. 90 89 Andre lærere, m. 85 66 Andre lærere, k. 94 71 Teknikere og konstruktører, m. 92 54 Teknikere og konstruktører, k. 79 34 Sygeplejersker, k. 91 106 Social- og sundhedsassistenter, hospital, k. 85 42 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. 82 173 Pædagoger, daginstitution, k. 88 96 Pædagoger, døgninstitution, k. 84 44 Pædagogmedhjælpere, k. 83 86 Dagplejemødre, k. 87 70 Chefer, m. 85 240 Chefer, k. 88 73 Kontorassistenter, privatansat, m. 86 36 Kontorassistenter, privatansat k. 85 245 Kontorassistenter, offentligt ansat, k. 87 157 Bogholdere og revisorer, k. 88 59... Bankassistenter, k. 83 42 Postbude, m. 73 31 Lagerekspedienter, m. 88 49... Ekspedienter, m. 74 42 Ekspedienter, k. 81 134 Sælgere, m. 86 103 Sælgere, k. 91 54...... Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k. 91 36 Rengøringsassistenter, k. 82 135 Ejendomsfunktionærer, m. 83 70...... Landbrugsarbejdere, m. 79 59 Arbejdsledere, m. 92 131 Maskinarbejdere, m. 83 73...... Mekanikere, m. 84 72 Blikkenslagere, m. 78 60 Metalarbejdere, ufaglærte, m. 80 45...... Elektrikere, m. 82 88 Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. 86 22 Træindustriarbejdere, m. 80 55...... Tømrere og snedkere, m. 90 50 Bygningsarbejdere, m. 82 57 Slagteriarbejdere, m. 83 49...... Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. 84 33 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. 79 30 Lager- og havnearbejdere, m. 75 82...... Godstrafikchauffører, m. 90 109 Lærlinge og elever, service, kontor mv, k. 82 53 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. 79 89... Andre mænd 82 867 Andre kvinder 86 705 I alt 85 5.502 variation i deltagelsen i undersøgelsen i de forskellige jobgrupper. De grupper, der havde en deltagelse på under 80% i 2000, var mandlige postbude, ekspedienter, lager- og havnearbejdere, blikkenslagere, landbrugsarbejdere og kvindelige edb-folk, teknikere og konstruktører, nærings- og nydelsesmiddelarbejdere samt mandlige lærlinge og elever inden 34 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 6. Svarprocent 2000 efter social klasse 1995. Tabel 6 I alt I alt Antal Højere funktionærer 88 684 Middel funktionærer 88 794 Lavere funktionærer 85 1.901 Faglærte arbejdere 84 600 Ufaglærte arbejdere 81 1.146 Under uddannelse 80 220 I alt 85 5.345 for industri, håndværk og service. Det ser ud til, at forskellene i jobgruppernes deltagelse i undersøgelsen afhænger af uddannelsesniveau og social status. Jo højere social status, desto større deltagelse. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 35

ER DE INTERVIEWEDE REPRÆSENTATIVE FOR HELE POPULATIONEN? I både 1990 og 1995 er der god overensstemmelse mellem alderssammensætningen af de interviewede og hele Danmarks befolkning (tabel 7 og 8). Grunden til, at overensstemmelsen er så god, er, at forskellene i svarprocenterne mellem aldersgrupperne er relativt små. Som man kan se, er både landets samlede registerbefolkning og de interviewede blevet ældre fra 1990 til 1995. Dette skyldes som bekendt, at fødselstallet i 70 erne var meget lavere end i årtierne forud. DISKUSSION Svarprocenten i tværsnitsundersøgelsen 2000 er tilfredsstillende (tabel 1). Vi anser den interviewede population for at være repræsentativ, da vi finder relativt små forskelle i deltagelsen efter køn, alder og region. Vi har da også fundet en god overensstemmelse mellem aldersfordelingen hos dem, vi har interviewet, sammenlignet med registerbefolkningen (tabel 7 og 8). Svarprocenten i opfølgningsundersøgelsen er også tilfredsstillende (tabel 4) og endda højere end i tværsnitsundersøgelsen 2000 (tabel 1). Her er der også relativt små forskelle i deltagelsen alt efter uddannelse og social status. Vi må anse den interviewede population for at være repræsentativ for den gruppe, der deltog i 1995. Der er grund til at overveje mulighederne for at undgå, at svarprocenten falder yderligere i kommende runder af den Nationale Arbejdsmiljøkohorte. Vi tror, at den manglende villighed til at deltage for en stor del skyldes, at borgerne generelt er blevet mere afvisende over for at blive interviewet. Denne afvisende holdning kan være et resultat af, at der op igennem 90 erne er foretaget flere og flere markedsundersøgelser, der gør, at borgerne er stigende grad er blevet afvisende over for henvendelser fra analyseinstitutter. Fortsætter denne udvikling, vil det blive stadig vanskeligere at gennemføre interviewbaserede studier af god kvalitet i fremtiden. 36 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 7. Befolkningens fordeling på aldersgrupper. Registerbefolkning og de interviewede 1990. Antal og procent. Tabel 7 Antal * Register Procent * Antal Interview Procent 18-29 år 760.643 28 2.271 28 30-39 år 711.306 26 2.157 26 40-49 år 744.269 27 2.160 26 50-59 år 527.615 19 1.643 20 I alt 2.743.833 100 8.231 100 *Alder 1. januar 1990. Kilde: www.dst.dk Alder 1. oktober 1990 Tabel 8. Befolkningens fordeling på aldersgrupper. Registerbefolkning og de interviewede 2000. Antal og procent. Tabel 8 Antal * Register Procent * Antal Interview Procent 18-29 år 670.535 24 1.737 24 30-39 år 758.261 27 1.993 28 40-49 år 706.973 25 1.778 25 50-59 år 715.321 25 1.667 23 I alt 2.851.090 100 7.175 100 *Alder 1. januar 2000. Kilde: www.dst.dk Alder 1. oktober 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 37

BILAG B JOB OG BRANCHER. SAMMENSÆTNING, STØRRELSE OG FORDELING PÅ ALDER OG KØN Dette bilag er for dem, der er interesseret i job- og brancheinddelingerne, der anvendes i denne undersøgelse. I en del af analyserne i denne rapport er opgørelserne inddelt efter job, se kapitel 2. Herudover er opgørelserne i pjecerne både inddelt efter job og branche. I dette bilag dokumenteres derfor tre ting: Hvordan har vi inddelt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i job- og branchegrupper? Hvor mange er i jobgrupperne både i år 2000 og i de andre to runder, dvs 1990 og 1995? Hvordan er alderssammensætningen i job- og branchegrupperne? Og hvordan er kønssammensætningen i branchegrupperne? Ordene job og jobgruppe bruges synonymt i denne undersøgelse. I alle opgørelserne i dette bilag er der ikke givet tal for de personer, der tilhører grupperne Øvrige job eller Øvrige brancher. Disse grupper er meget uensartede og kommenteres hverken i denne rapport eller i pjecerne. HVORDAN ER JOB OG BRANCHE INDDELT? Den mest anvendte inddeling af job i undersøgelsen er en jobgruppeinddeling, der er udviklet til lejligheden. (Om jobsektorer, se senere i dette afsnit). Lønmodtagere og selvstændige er inddelt i 57 forskellige jobgrupper. Jobgruppeinddelingen er foretaget ud fra et ønske om, at lønmodtagere i beslægtede job blev slået sammen i jobgrupper på helst minimum 30 personer af samme køn. Jobtitler er beslægtede, hvis opgaverne i jobbene havde fællestræk, og hvis uddannelsen var af nogenlunde samme længde. Alle jobgrupper er inddelt efter køn og status som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Således er der jobgrupper for både mandlige og kvindelige folkeskolelærere og jobgrupper for både butiksindehavere og ekspedienter. For lønmodtagernes vedkommende bygger inddelingen af jobgrupper på en gruppering af Dansk Fagkode (Arbejdsdirektoratet 1986). En oversigt over, hvilke fagkoder hver lønmodtagerjobgruppe omfatter, ses i tabel 1A. For selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende bygger inddelingen på en gruppering af Dansk Branchekode. En oversigt over, hvilke branchekoder hver af de selvstændige erhvervsdrivendes jobgrupper omfatter, ses i tabel 1B. Både oversigterne i tabel 1A og 1B er henvendt til den, der i detaljer er interesseret i at kende de enkelte jobs sammensætning. I enkelte tilfælde indgår også andre oplysninger end køn, fagkode og lønmodtager/selvstændig. I nogle tilfælde indgår et branchekriterium også for lønmodtageres vedkommende. Der skelnes mellem to grupper af social- og sundhedsassistenter, alt efter om de arbejder på hospitaler eller ej. Der skelnes mellem to grupper af pædagoger, alt efter om de arbejder på daginstitutioner eller ej. Der skelnes mellem chauffører, alt efter om de arbejder med persontransport eller ej. Der skelnes mellem to grupper af kontorassistenter, alt efter om de arbejder i det offentlige eller er privatansatte. I enkelte tilfælde indgår kriteriet, om man er ufaglært arbejder eller ej. Følgende grupper omfatter ikke ufaglærte: maskinarbejdere, mekanikere, blikkenslagere og elektrikere. Følgende grupper omfatter kun ufaglærte: metalarbejdere og elektronikarbejdere. Jobgruppeinddelingen er en videreudvikling af den jobinddeling, der blev anvendt i Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95. Den afgørende forskel er, at grupperne er gjort mere ensartede. Dette er sket på to måder. For det første er grupper som fx Øvrigt sundhedspersonale, der både omfattede apoteksassistenter og fysioterapeuter, opgivet, da de var for sammensatte. For det andet er grupper som fx pædagoger opdelt alt efter, om de arbejder på dageller døgninstitutioner. I nogle analyser er jobgrupperne slået sammen til jobsektorer. Disse analyser ser typisk på forhold, der er sjældent forekommende. En oversigt over disse sektorer ses i tabel 2. Brancheinddelingen i alle analyserne bygger på den inddeling, branchearbejdsmiljørådene følger. En oversigt over brancheinddelingen vil kunne ses på www.ami.dk/nak. I tabellerne er tallene for lønmodtagere og selvstændige, der findes i grupperne øvrige job eller brancher, udeladt, selvom disse grupper stadig indgår i totalerne. 38 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 1 A. Sammensætning af jobgrupper 2000 efter dansk fagkode. Lønmodtagere 18-59 år. Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Akademikere, m. 01020 Cand.scient./mag.scient. 4 01120 Kemiker 3 01320 Geofysiker 1 01490 Andre inden for 014 1 01500 Humanbiolog 1 01520 Biokemiker 1 05120 Dyrlæge 4 06120 Læge 15 06320 Tandlæge 1 09110 Økonom 4 09130 Driftsøkonom 6 09935 Teknisk-samfundsvidenskabelig planlægger 1 09990 Andre inden for 099 4 11020 Cand.mag./mag.art 2 11130 Erhvervssproglig kandidat mfl 2 12020 Fuldmægtig ved domstol 1 12040 Advokat 5 13020 Lærer ved videregående uddannelser 14 13030 Lærer i gymnasieskolen og ved HF 13 14120 Teolog 2 85 Akademikere, k. 01020 Cand.scient./mag.scient. 1 01120 Kemiker 1 01410 Biolog 1 05120 Dyrlæge 2 06120 Læge 7 06320 Tandlæge 4 06520 Jordemoder 3 06920 Farmaceut 3 07920 Psykolog 4 09110 Økonom 2 09130 Driftsøkonom 1 09935 Teknisk-samfundsvidenskabelig planlægger 2 09940 Administrator 1 09990 Andre inden for 099 3 11020 Cand.mag./mag.art. 1 11130 Erhvervssproglig kandidat mfl 2 12010 Jurist 4 12020 Fuldmægtig ved domstol 1 13020 Lærer ved videregående uddannelser 9 13030 Lærer i gymnasieskolen og ved HF 9 14120 Teolog 3 64 Ingeniører og 20000 1 arkitekter 02120 Arkitekt 5 02130 Havearkitekt/landskabsarkitekt 1 02190 Andre inden for 021 1 02200 Bygningsingeniør 2 02210 Bygningsingeniør 3 02220 Bygningsingeniør (bygninger) 3 02230 Bygningsingeniør (jernbaner) 1 02240 Ingeniør (vandbygning) 1 02250 VVS-ingeniør 1 02260 Vejingeniør/planlægsningsingeniør 3 Fortsættes ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 39

Tabel 1 A (fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal 02270 Landinspektør 2 02290 Andre inden for 022 2 02310 Elektroingeniør 10 02320 Elektroingeniør (stærkstrøm) 3 02330 Elektroingeniør (svagstrøm) 2 02410 Maskiningenør 4 02420 Konstruktionsingeniør 2 02430 Produktionsingeniør/driftsingeniør 6 02490 Andre inden for 024 1 02520 Kemiingeniør 2 02920 Kandidat i levnedsmiddelvidenskab 1 02930 Mejeriingeniør 1 02990 Andre inden for 029 16 05220 Agronom 2 76 Edb-folk, m. 08320 Systemplanlægger 47 08330 Systemprogrammør 17 08340 Programmør 14 33200 3 33220 Driftsplanlægger 4 33290 Andre inden for 332 2 87 Edb-folk, k. 08320 Systemplanlægger 17 08330 Systemprogrammør 14 08340 Programmør 1 33200 1 33220 Driftsplanlægger 3 33290 Andre inden for 332 1 37 Folkeskolelærere, m. 55 55 Folkeskolelærere, k. 120 120 Andre lærere, m. 02195 Lærer inden for 021 1 02395 Lærer inden for 023 1 06295 Lærer inden for 062 1 06995 Lærer inden for 069 1 11195 Lærer inden for 111 1 13050 Lærer ved erhvervsskole 14 13060 Lærer ved fritidsundervisning 8 13090 Andre inden for 130 7 13095 Pædagogisk kandidat (cand.pæd.) 2 19395 Lærer inden for 193 5 19595 Lærer inden for 195 1 33295 Lærer inden for 332 1 41995 Lærer inden for 419 1 44 Andre lærere, k. 01495 Lærer inden for 014 1 01595 Lærer inden for 015 1 06295 Lærer inden for 062 4 06695 Lærer inden for 066 2 07195 Lærer inden for 071 1 11195 Lærer inden for 111 2 13050 Lærer ved erhvervsskole 5 13060 Lærer ved fritidsundervisning 7 13070 Lærervikarer 1 13090 Andre inden for 130 23 13095 Pædagogisk kandidat (cand.pæd.) 1 19195 Lærer inden for 191 1 19395 Lærer inden for 193 2 41995 Lærer inden for 419 1 79195 Lærer inden for 791 1 53 Teknikere og 03120 Teknisk tegner 1 konstruktører, m. 03230 Bygningskonstruktør 4 03320 Elektroniktekniker 3 03420 Maskintekniker 5 03520 Kemotekniker 1 03920 Teknisk assistent 1 03970 Miljøtekniker 2 Fortsættes 40 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 1 A (fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal 03975 Måletekniker 4 03990 Andre inden for 039 19 05990 Andre inden for 059 1 41 Teknikere og 03120 Teknisk tegner 7 konstruktører, k. 03220 Landmålingstekniker 1 03520 Kemotekniker 1 03920 Teknisk assistent 16 03975 Måletekniker 2 03990 Andre inden for 039 2 05990 Andre inden for 059 1 06230 Radiograf 1 31 Sygeplejerske, k. 115 115 Social- og sundheds- 06270 Sygehjælper 13 assistenter, hospital, k. 06275 Social- og sundhedsassistent 13 26 Social- og sundheds- 06270 Sygehjælper 24 assistenter, hjemme- 06275 Social- og sundhedsassistent 85 pleje mv, k. 51965 Husassistent 5 51970 Hjemmehjælper 35 149 Pædagoger, 07110 Pædagog 22 daginstitution, k. 07120 Assistent (daginstitution) 86 07130 Assistent (døgninstitution) 2 07160 Støttepædagog 3 113 Pædagoger, 07110 Pædagog 16 døgninstitution, k. 07120 Assistent (daginstitution) 19 07130 Assistent (døgninstitution) 7 07140 Assistent (særforsorg) 10 07160 Støttepædagog 3 07190 Andre inden for 071 3 58 Pædagogmedhjælpere, k. 63 63 Dagplejemødre, k. 75 75 Chefer, m. 20000 Direktør 183 20010 Direktør 1 20025 Teknisk chef/produktionschef 9 20035 Marketingchef 21 20040 Økonomichef/regnskabschef 2 20045 Personalechef 2 20090 Andre inden for 200 10 31001 Kontorchef 8 53940 Kredschef/souschef ved arbejdstilsynet 1 237 Chefer, k. 20000 Direktør 40 20035 Marketingchef 5 20040 Økonomichef/regnskabschef 7 20045 Personalechef 1 20090 Andre inden for 200 10 31001 Kontorchef 11 74 Kontorassistenter, 31010 Kontorassistent 12 privatansat, m. 31030 Sekretær i erhvervsvirksomhed 11 31090 Andre inden for 310 9 34120 Assistent ved jernbane 4 36 Kontorassistenter, 31010 Kontorassistent 109 privatansat k. 31030 Sekretær i erhvervsvirksomhed 38 31040 Lægesekretær 9 Fortsættes ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 41

Tabel 1 A (fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal 31090 Andre inden for 310 29 34120 Assistent ved jernbane 2 34930 Assistent i post- og telegrafvæsenet 1 188 Kontorassistenter, 31010 Kontorassistent 106 offentligt ansat, k. 31030 Sekretær i erhvervsvirksomhed 6 31040 Lægesekretær 21 31090 Andre inden for 310 15 34120 Assistent ved jernbane 2 34925 Kontorassistent i post- og telegrafvæsenet 1 34930 Assistent i post- og telegrafvæsenet 1 152 Bogholdere og 32120 Revisor 5 revisorer, k. 32130 Bogholder 47 32140 Bogholderiassistent 19 32150 Kasserer 2 73 Bankassistenter, k. 34 34 Postbude, m. 19 19 Lagerekspedienter, m. 49 49 Ekspedienter, m. 41120 Ekspedient 34 41130 Kasseassistent 3 41185 Butiksmedhjælper 2 41190 Andre inden for 411 3 42 Ekspedienter, k. 41120 Ekspedient 81 41130 Kasseassistent 6 41185 Butiksmedhjælper 1 41190 Andre inden for 411 5 93 Sælgere, m. 09945 Marketingmedarbejder 2 41920 Repræsentant/sælger 46 41925 Assurandør 4 41930 Ejendomsmægler/ ejendomshandler 9 41955 Indkøber 2 41990 Andre inden for 419 36 99 Sælgere, k. 09945 Marketingmedarbejder 6 41920 Repræsentant/sælger 32 41925 Assurandør 1 41930 Ejendomsmægler/ejendomshandler 2 41955 Indkøber 1 41990 Andre inden for 419 21 63 Køkkenmedhjælpere, 06820 Økonoma 7 økonomaer, k. 51120 Kok/kogejomfru 5 51140 Smørrebrødsjomfru 4 51155 Køkken /kantinemedhjælp 31 51925 Cafeterieassistent 1 48 Rengøringsassistenter, k. 51960 Hotelstuepige 3 52920 Rengøringsassistent/sanitør 72 75 Ejendoms- 01650 Laboratoriebetjent 1 funktionærer, m. 39920 Kontorbetjent 6 52120 Ejendomsfunktionær 19 52130 Kirketjener 7 52140 Skolebetjent 10 52190 Andre inden for 521 10 52940 Skorstensfejer 2 Fortsættes 42 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 1 A (fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal 97640 Portør 2 57 Landbrugsarbejdere, m. 61140 Landbrugsmedhjælper 8 61150 Traktorfører (landbrug) 1 61160 Fodermester 8 61170 Svinefodermester 1 61250 Gartner 9 61260 Gartneriarbejder 9 61290 Andre inden for 612 14 50 Arbejdsledere, m. 51020 Restaurantchef 3 51030 Hovmester (skib) 3 51150 Køkkenleder/husholdningsleder 2 51220 Inspektør 1 61230 Planteskoleleder 1 70000 Arbejdsleder 58 70010 Arbejdsleder/driftsleder 23 70020 Arbldr i jern- og metalindustrien 3 70025 Arbldr i el-industri 4 70030 Arbldr i nærings- og nydelsesmiddelindustrien 2 70050 Arbejdsleder inden for bygge- og anlægsvirksomhed 4 70055 Arbldr i kemiske industri 1 70090 Andre inden for 700 1 106 Maskinarbejdere, m. 83100 Smed 17 83120 Grovsmed 2 83130 Bygnings- og landbrugssmed 3 83220 Værktøjsmager (formværktøj) 5 83230 Værktøjsmager (snit- og stanseværktøj) 1 83310 Maskinarbejder (metal) 22 83320 Drejer (metal) 3 83330 Fræser (metal) 1 83350 Værktøjssliber 1 83360 Opstiller (værktøjsmaskiner) 1 83390 Andre inden for 833 3 59 Mekanikere, m. 84120 Maskinmontør 5 84130 Motormontør 3 84190 Andre inden for 841 6 84220 Finmekaniker 1 84310 Mekanikere (u.n.a) 6 84320 Personvognsmekaniker (automekaniker) 14 84325 Lastvognsmekaniker 7 84330 Autoelektromekaniker 6 84335 Entrepenørmaskinemekaniker 1 84340 Landbrugsmaskinmekaniker 3 84360 Flymekaniker 2 84390 Andre inden for 843 1 55 Blikkenslagere, m. 87101 Gas-, vand- og sanitetsmester 3 87110 VVS-montør 9 87120 Blikkenslager (bygningsblikkenslager) 2 87130 Kølemontør 5 87140 Rørsmed 5 87190 Andre inden for 871 2 87210 Svejser 5 87230 Svejser (svejsemaskine) 1 87290 Andre inden for 872 1 87440 Plade- og konstruktionssmed 8 87450 Skibsbygger 2 43 Metalarbejdere, 83100 Smed 2 ufaglærte, m. 83190 Andre inden for 831 4 83310 Maskinarbejder (metal) 2 83320 Drejer (metal) 1 83330 Fræser (metal) 1 83360 Opstiller (værktøjsmaskiner) 2 83390 Andre inden for 833 10 84120 Maskinmontør 8 Fortsættes ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 43

Tabel 1 A fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal 84190 Andre inden for 841 2 84330 Autoelektromekaniker 1 84390 Andre inden for 843 1 87140 Rørsmed 1 87190 Andre inden for 871 1 87210 Svejser 3 87290 Andre inden for 872 2 87440 Plade- og konstruktionssmed 3 44 Elektrikere, m. 85220 Elektronikmekaniker 4 85230 Radiomekaniker 1 85290 Andre inden for 852 1 85320 Montør (elektroniske produkter) 4 85330 Lodder/montør (elektroniske produkter) 14 85390 Andre inden for 853 13 85420 Telefon- og telegrafmekaniker 3 85430 Telefon- og telegrafmontør 1 85490 Andre inden for 854 5 85501 Elektroinstallatør 5 85510 Elektriker 30 85530 Industrielektriker 1 85540 Elevatormekaniker 1 85560 Automatikmekaniker 3 85580 Kabelmontør/liniemontør (strømforsyning) 1 87 Elektronikarbejdere, 85220 Elektronikmekaniker 2 ufaglærte, k. 85320 Montør (elektroniske produkter) 1 85330 Lodder/montør (elektroniske produkter) 27 85560 Automatikmekaniker 1 85590 Andre inden for 855 1 32 Træindustri- 81020 Maskinsnedker 8 arbejdere, m. 81030 Maskinpasser (træarbejdning) 3 81040 Pladsarbejder 1 81110 Træindustriarbejder 5 81130 Savskærer 2 81220 Møbelsnedker 3 81225 Industrisnedker 1 81230 Inventarsnedker 1 81245 Værkstedssnedker 3 81260 Møbelpolerer 1 81290 Andre inden for 812 5 81295 Lærer inden for 812 1 34 Tømrere og 95420 Tømrer 46 snedkere, m. 95435 Bådebygger 2 48 Bygningsarbejdere, m. 95210 Jernbetonarbejder 4 95320 Tagdækningsarbejder 8 95620 Glarmester 3 95910 Kloakmester 3 95920 Jord- og betonarbejder 13 95925 Rørlægger 1 95930 Brolægger 1 95935 Asfaltarbejder 3 95950 Gravemester 14 95955 Rendegravefører 5 95975 Stilladsarbejder 5 60 Slagteriarbejdere, m. 77310 Slagteriarbejder 21 77320 Svineslagter 1 77325 Kreaturslagter 1 77335 Butiksslagter 4 77345 Tarmrenser 1 28 Nærings- og 77100 1 nydelsesmiddel- 77240 Cigaretarbejder 1 arbejdere, m. 77390 Andre inden for 773 2 Fortsættes 44 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 1 A (fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal 77420 Konservesarbejder 1 77430 Filetskærer 3 77440 Frysehusarbejder 1 77490 Andre inden for 774 3 77520 Mejerist 4 77530 Mejeriarbejder 3 77590 Andre inden for 775 1 77620 Bager 7 77640 Bageriarbejder 1 77810 Bryggeriarbejder 1 77850 Brænderiarbejder 1 77890 Andre inden for 778 1 77990 Andre inden for 779 14 45 Nærings- og 77220 Tobaksarbejder 1 nydelsesmiddel- 77390 Andre inden for 773 2 arbejdere, k. 77420 Konservesarbejder 1 77430 Filetskærer 4 77490 Andre inden for 774 3 77620 Bager 1 77990 Andre inden for 779 4 16 Lager- og havnearbejdere, m. 53 53 Godstrafik- 97510 Chauffør 68 chauffører, m. 97520 Chauffør (alm. motorvogn) 1 97530 Buschauffør/rutebilchauffør 5 97540 Lastvognschauffør (lastvogn over 3500 kg totalvægt) 31 97590 Andre inden for 975 5 110 Lærlinge og elever, 13098 Studerende inden for 130 1 service, kontor mv, k. 19230 Illustrations- og reklamefotograf 1 19298 Elev inden for 192 1 31010 Kontorassistent 1 31098 Elev/lærling/studerende inden for 310 18 32298 Elev inden for 322 2 39198 Elev/lærling inden for 391 1 39398 Elev inden for 393 1 41198 Elev/lærling inden for 411 17 41998 Elev inden for 419 1 44 Lærlinge og elever, 51155 Køkken/kantinemedhjælp 1 industri, håndværk, 51198 Elev/lærling inden for 511 1 service, m. 52198 Ejendomsfunktionærelev 1 53198 Brandmands-, redderelev 1 61198 Elev inden for 611 2 61298 Elev/lærling inden for 612 1 72598 Lærling/elev inden for 725 1 77698 Elev/lærling inden for 776 1 81098 Elev/lærling inden for 810 1 81298 Elev/lærling inden for 812 4 83198 Elev/lærling inden for 831 3 83298 Elev/lærling inden for 832 2 83398 Elev/lærling inden for 833 5 84398 Elev/lærling inden for 843 10 85198 Lærling inden for 851 1 85298 Elev/lærling inden for 852 1 85530 Industrielektriker 1 85598 Elev/lærling inden for 855 12 87198 Elev/lærling inden for 871 1 87298 Lærling inden for 872 1 87398 Lærling inden for 873 1 87998 Elev/lærling inden for 879 4 92298 Elev/lærling inden for 922 1 95198 Elev/lærling inden for 951 9 95498 Elev/lærling inden for 954 15 97598 Elev inden for 975 1 99130 Stampersonel i forsvaret 1 83 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 45

Tabel 1 B. Sammensætning af jobgrupper 2000 efter Dansk Branchekode 1993 (2. udg.). Selvstændige erhvervsdrivende 18-29 år. Antal Jobgruppe Dansk Branchekode Antal Jobgruppe Dansk Branchekode Antal Selvstændige, 452100 Bygge- og anlægsentreprenører byggeri, m (bortset fra nedrivning) 8 452200 Tagdækningsvirksomhed 2 452510 Murerforretninger 8 452520 Brolæggermestre 4 453100 Elektroinstallationsforretninger 3 453200 Isoleringsvirksomhed 1 453300 VVS-installatører og blikkenslagerforretninger 9 454200 Tømrer- og bygningssnedkerforretninger 19 454310 Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed 1 454410 Malerforretninger 4 454500 Andet færdiggørelsesarbejde i øvrigt 1 455000 Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale 1 61 Selvstændige, 553010 Restauranter 3 service, m. 554010 Værtshuse, bodegaer mv 2 555200 Catering og diner transportable 3 602200 Taxikørsel 5 602410 Vognmandsvirksomhed 15 611020 Rederivirksomhed, fragtfart 1 632240 Bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen 1 702040 Udlejning af erhvervsejendomme 1 703110 Ejendomsmæglere 1 713400 Udlejning af maskiner og udstyr i øvrigt 2 714090 Udlejning af varer til personligt brug 1 721000 Konsulentvirksomhed vedr. hardware 3 722000 Levering af programmel og konsulentbistand 13 724000 Databaseværter og -formidlere 1 725000 Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner 1 741100 Advokatvirksomhed 1 741200 Revisions- og bogføringsvirksomhed 5 741490 Anden virksomhedsrådgivning 4 742000 Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 1 742010 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri 1 742040 Arkitektvirksomhed 1 742070 Landinspektører mv 1 744010 Reklamebureauvirksomhed 5 747010 Almindelig rengøring 2 747030 Vinduespolering 2 748320 Tolkning og oversættelse 1 748390 Anden kontorservice 1 921100 Film- og videoproduktion 1 921300 Biografer 1 922000 Radio- og tv-virksomhed 1 923120 Selvstændigt udøvende kunstnere 4 923200 Drift af teater- og koncertsale 1 924000 Pressebureauer 2 930110 Erhvervs- og institutionsvaskerier 1 930210 Frisørsaloner 2 930400 Sol- og motionscentre mv 1 92 Selvstændige, 553010 Restauranter 1 service, k. 553020 Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv 1 555200 Catering og diner transportable 1 602200 Taxikørsel 1 633030 Rejsebureauer, billetudstedende 1 703110 Ejendomsmæglere 2 722000 Levering af programmel og konsulentbistand 4 741100 Advokatvirksomhed 2 741200 Revisions- og bogføringsvirksomhed 1 Fortsættes 46 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 1 B (fortsat) Jobgruppe Dansk Branchekode Antal Jobgruppe Dansk Branchekode Antal 741490 Anden virksomhedsrådgivning 3 742000 Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 1 742010 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri 1 742040 Arkitektvirksomhed 1 744010 Reklamebureauvirksomhed 1 747010 Almindelig rengøring 2 748320 Tolkning og oversættelse 2 921100 Film- og videoproduktion 1 923120 Selvstændigt udøvende kunstnere 3 924000 Pressebureauer 2 926290 Andre aktiviteter ifm sport i øvrigt 1 930210 Frisørsaloner 15 930220 Skønheds- og hudpleje 3 50 Butiksindehavere, m. 453100 Elektroinstallationsforretninger 1 501020 Dtlhndl m biler 6 502010 Autoreparationsværksteder 8 502050 Autolakererier 2 503010 Engrhndl m reservedele og tilbehør til biler mv 1 504000 En gros- og Dtlhndl m motorcykler, reservedele og tilbehør 1 505020 Servicestationer med kiosksalg 2 521110 Kolonialhandel 1 521120 Døgnkiosker 1 521130 Supermarkeder 2 522200 Slagter- og viktualieforretninger 3 522500 Vinforretninger 1 523100 Apoteker 1 524220 Herretøjforretninger 1 524230 Herre- og dametøjforretninger (blandet) 1 524420 Tæppeforretninger 1 524510 Dtlhndl m elektriske husholdningsmaskiner og -appar 2 524520 Radio- og tv-forretninger 1 524610 Isenkramforretninger 2 524630 Farve- og tapetforretninger 1 524805 Urmagerforretninger 1 524820 Specialoptikere 2 524845 Sportsforretninger 1 524865 Dtlhndl m pc er, kontormaskiner og programmel 1 524875 Blomsterforretninger 1 525020 Antikvitetsforretninger 1 527100 Reparation af sko eller andre lædervarer 1 527210 Reparation af elektriske husholdningsmaskiner 2 49 Landbrugere, m. 011000 Planteavl 2 011110 Kornavl 2 011190 Agerbrug i øvrigt 1 012000 Husdyravl 1 012100 Kvægavl 1 012110 Malkekvæghold 7 012190 Anden kvægavl 1 012300 Svineavl 8 013000 Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift) 25 48 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 47

Tabel 2. Sammensætning af jobsektorer 2000 efter jobgrupper. Antal Jobsektor Jobgruppe Antal Jobsektor Jobgruppe Antal Akademikere, m. Akademikere, m. 85 Ingeniører og arkitekter, m. 76 161 Akademikere, k. Akademikere, k. 64 Andre kvinder 14 78 Edb-folk, teknikere, Edb-folk, m. 87 konstruktører, m. Teknikere og konstruktører, m. 41 128 Edb-folk, teknikere, Edb-folk, k. 37 konstruktører, k. Teknikere og konstruktører, k. 31 68 Lærere, m. Folkeskolelærere, m. 55 Andre lærere, m. 44 99 Lærere, k. Folkeskolelærere, k. 120 Andre lærere, k. 53 173 Sundhedsjob, k. Sygeplejersker, k. 115 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. 149 264 Pædagoger, dagplejere, m. 66 66 Pædagoger, dagplejere, k. Pædagoger, daginstitution, k. 113 Pædagoger, døgninstitution, k. 58 Pædagogmedhjælpere, k. 63 Dagplejemødre, k. 75 309 Ledere, m. Chefer, m. 237 Arbejdsledere, m. 106 343 Ledere, k. Chefer, k. 74 Andre kvinder 28 102 Selvstændige, m. Selvstændige, byggeri, m. 61 Selvstændige, service, m. 92 Butiksindehavere, m. 49 Landbrugere, m. 48 250 Selvstændige, k. Selvstændige, service, k. 50 Andre kvinder 32 82 Kontor- og bankassistenter, Kontorassistenter, privatansat, m. 36 bogholdere, m. Lagerekspedienter, m. 49 Andre mænd 65 150 Kontor- og bankassistenter, Kontorassistenter, privatansat k. 188 bogholdere, k. Kontorassistenter, offentligt ansat, k. 152 Bogholdere og revisorer, k. 73 Bankassistenter, k. 34 Andre kvinder 8 455 Salgspersonale, m. Ekspedienter, m. 42 Sælgere, m. 99 Andre mænd 24 165 Salgspersonale, k. Ekspedienter, k. 93 Sælgere, k. 63 Andre kvinder 18 174 Fortsættes 48 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 2 (fortsat) Jobsektor Jobgruppe Antal Jobsektor Jobgruppe Antal Rengørings-, ejendoms-, Ejendomsfunktionærer, m. 57 køkkenpersonale, m. Andre mænd 23 80 Rengørings-, ejendoms-, Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k. 48 køkkenpersonale, k. Rengøringsassistenter, k. 75 Andre kvinder 9 132 Smede, elektrikere, Maskinarbejdere, m. 59 tømrere mv, m. Mekanikere, m. 55 Blikkenslagere, m. 43 Elektrikere, m. 87 Tømrere og snedkere, m. 48 Bygningsarbejdere, m. 60 352 Lager- og havnearbejdere, m. 53 Godstrafikchauffører, m. 110 Andre mænd 12 326 Ufaglærte, industri, Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. 32 håndværk, k. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. 16 Andre kvinder 40 88 Lærlinge, elever, m. Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. 83 Andre mænd 18 101 Ufaglærte, industri, Metalarbejdere, ufaglærte, m. 44 håndværk, m. Træindustriarbejdere, m. 34 Slagteriarbejdere, m. 28 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. 45 Lærlinge, elever, k. Lærlinge og elever, service, kontor mv, k. 44 Andre kvinder 15 59 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 49

HVOR MANGE ER DER I JOB- OG BRANCHEGRUPPERNE? Et overblik over, hvor mange der er i jobgrupperne i 1990, 1995 og 2000, ses i tabel 3. De store jobgrupper, dvs dem med over 100 svarpersoner i 2000, udgøres af mandlige chefer, arbejdsledere og godstrafikchauffører samt kvindelige kontorassistenter, social- og sundhedsassistenter i hjemmepleje, folkeskolelærere, sygeplejersker og pædagoger på daginstitution. De små jobgrupper, dvs dem med færre end 30 personer i 2000, udgøres af mandlige slagteriarbejdere, øvrige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere samt postbude og kvindelige socialog sundhedsassistenter på hospital. Læg mærke til, at der ikke er tal for selvstændige erhvervsdrivende i 1990 og 1995 i begge disse år blev de hverken spurgt om deres arbejdsmiljø eller jobsamt branchetilhør. 50 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 3. Antal lønmodtagere og selvstændige i jobgrupper efter år. 18-59-årige. Antal 1990 1995 2000 1990 1995 2000 1011 Akademikere, m. 80 88 85 1012 Akademikere, k. 39 53 64 1021 Ingeniører og arkitekter, m. 89 70 76... 1031 Edb-folk, m. 34 43 87 1032 Edb-folk, k. 23 16 37 1041 Folkeskolelærere, m. 66 48 55... 1042 Folkeskolelærere, k. 103 87 120 1051 Andre lærere, m. 51 63 44 1052 Andre lærere, k. 48 70 53... 1061 Teknikere og konstruktører, m. 76 53 41 1062 Teknikere og konstruktører, k. 33 34 31 1072 Sygeplejersker, k. 112 102 115... 1082 Social- og sundhedsassistenter, hospital, k. 48 41 26 1092 Social- og sundhedsassistenter,... hjemmepleje mv, k. 212 168 149 1102 Pædagoger, daginstitution, k. 107 95 113 1112 Pædagoger, døgninstitution, k. 40 44 58... 1122 Pædagogmedhjælpere, k. 68 86 63 1132 Dagplejemødre, k. 66 70 75 2011 Chefer, m. 232 233 237... 2012 Chefer, k. 39 73 74 2031 Selvstændige, byggeri, m. 61 2041 Selvstændige, service, m. 92... 2042 Selvstændige, service, k. 50 3011 Kontorassistenter, privatansat, m. 30 36 36 3012 Kontorassistenter, privatansat, k. 309 242 188... 3022 Kontorassistenter, offentligt ansat, k. 205 153 152 3052 Bogholdere og revisorer, k. 60 59 73... 3062 Bankassistenter, k. 57 42 34 3071 Postbude, m. 42 30 19 3081 Lagerekspedienter, m. 48 48 49 Selvstændige er ikke spurgt om deres job i 1990 og 1995; derfor indgår de ikke i opgørelserne for 1990 og 1995. 4011 Butiksindehavere, m. 49 4031 Ekspedienter, m. 41 42 42 4032 Ekspedienter, k. 120 132 93... 4041 Sælgere, m. 121 101 99 4042 Sælgere, k. 31 54 63 5012 Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k. 60 33 48... 5022 Rengøringsassistenter, k. 156 129 75 5031 Ejendomsfunktionærer, m. 71 69 57 6011 Landbrugere, m. 48... 6021 Landbrugsarbejdere, m. 63 55 50 8011 Arbejdsledere, m. 95 128 106 8021 Maskinarbejdere, m. 88 72 59... 8031 Mekanikere, m. 59 71 55 8041 Blikkenslagere, m. 67 60 43 8051 Metalarbejdere, ufaglærte, m. 31 44 44... 8061 Elektrikere, m. 84 87 87 8072 Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. 22 22 32 8081 Træindustriarbejdere, m. 40 50 34... 8091 Tømrere og snedkere, m. 56 49 48 8111 Bygningsarbejdere, m. 64 57 60 8131 Slagteriarbejdere, m. 45 49 28... 8141 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. 42 33 45 8142 Nærings- og... nydelsesmiddelarbejdere, k. 38 30 16 8151 Lager- og havnearbejdere, m. 65 81 53 8171 Godstrafikchauffører, m. 96 103 110... 9002 Lærlinge og elever, service, kontor mv, k. 58 53 44 9011 Lærlinge og elever, industri,... håndværk, service, m. 112 89 83 I alt 5.916 5.384 5.837 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 51

Tabel 4. Antal lønmodtagere og selvstændige i jobsektorer efter år. 18-59-årige. Tabel 4 1990 1995 2000 101 Akademikere, m. 169 158 161 102 Akademikere, k. 46 58 78 111 Edb-folk, teknikere, konstruktører, m. 110 96 128 112 Edb-folk, teknikere, konstruktører, k. 56 50 68 121 Lærere, m. 117 111 99 122 Lærere, k. 151 157 173 132 Sundhedsjob, k. 324 270 264 141 Pædagoger, dagplejere, m. 54 62 66 142 Pædagoger, dagplejere, k. 281 295 309 201 Ledere, m. 327 361 343 202 Ledere, k. 75 118 102 211 Selvstændige, m. 250 212 Selvstændige, k. 82 301 Kontor- og bankassistenter, bogholdere, m. 157 145 150 302 Kontor- og bankassistenter, bogholdere, k. 634 500 455 401 Salgspersonale, m. 190 167 165 402 Salgspersonale, k. 167 206 174 501 Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale, m. 96 97 80 502 Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale, k. 226 165 132 801 Smede, elektrikere, tømrere mv, m. 418 396 352 811 Ufaglærte, industri, håndværk, m. 323 367 326 812 Ufaglærte, industri, håndværk, k. 98 99 88 901 Lærlinge, elever, m. 136 125 101 902 Lærlinge, elever, k. 82 73 59 I alt 5.916 5.384 5.837 Selvstændige er ikke spurgt om deres job i 1990 og 1995; derfor indgår de ikke i opgørelserne for 1990 og 1995. I nogle analyser opgøres tallene for jobsektorer, der samler jobklassifikationens 57 kategorier i 22 grupper. En oversigt over antallet af personer i jobsektorer ses i tabel 4. En tilsvarende oversigt over brancher ses i tabel 5. Bemærk, at denne undersøgelses opgørelser efter branchegrupper ikke omfatter selvstændige, da branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter kun retter sig mod lønmodtagere. Derfor er antallet af personer i brancher kun opgjort for lønmodtagere. 52 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 5. Fordeling af lønmodtagere i brancher efter år. 18-59-årige. Antal. Tabel 5 1990 1995 2000 Industri 1.097 1.065 986 Bygge og anlæg 350 278 292 Grafisk 128 97 81 Transport og en gros 665 517 508 Handel 273 298 263 Service og tjenesteydelser 490 429 420 Jordbrug 180 162 135 Social og sundhed 1.038 1.017 981 Undervisning og forskning 470 454 476 Finans/Offentlig kontor og adm. 583 447 444 Privat kontor og administration 325 330 461 I alt 6.058 5.520 5.395 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 53

Tabel 6. Aldersfordeling af lønmodtagere og selvstændige i jobgrupper 2000. 18-59-årige. Procent. Tabel 6 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år I alt Antal Akademikere, m. 7 40 28 25 100 85 Akademikere, k. 20 44 19 17 100 64 Ingeniører og arkitekter, m. 11 41 24 25 100 76 Edb-folk, m. 23 43 26 8 100 87 Edb-folk, k. 22 38 32 8 100 37 Folkeskolelærere, m. 16 20 35 29 100 55 Folkeskolelærere, k. 18 17 29 36 100 120 Andre lærere, m. 5 11 57 27 100 44 Andre lærere, k. 4 32 26 38 100 53 Teknikere og konstruktører, m. 20 27 39 15 100 41 Teknikere og konstruktører, k. 26 39 13 23 100 31 Sygeplejersker, k. 12 33 30 24 100 115 Social- og sundhedsassistenter, hospital, k. 8 19 35 38 100 26 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. 20 24 32 23 100 149 Pædagoger, daginstitution, k. 13 26 42 19 100 113 Pædagoger, døgninstitution, k. 10 45 28 17 100 58 Pædagogmedhjælpere, k. 32 22 30 16 100 63 Dagplejemødre, k. 7 35 41 17 100 75 Chefer, m. 7 33 32 28 100 237 Chefer, k. 3 36 38 23 100 74 Selvstændige, byggeri, m. 11 28 36 25 100 61 Selvstændige, service, m. 12 23 45 21 100 92 Selvstændige, service, k. 8 28 28 36 100 50 Kontorassistenter, privatansat, m. 19 36 8 36 100 36 Kontorassistenter, privatansat, k. 12 39 29 20 100 188 Kontorassistenter, offentligt ansat, k. 13 24 24 39 100 152 Bogholdere og revisorer, k. 7 42 22 29 100 73 Bankassistenter, k. 3 18 44 35 100 34 Postbude, m. 11 42 21 26 100 19 Fortsættes HVORDAN ER JOB- OG BRANCHEGRUPPERNES ALDERSSAMMENSÆTNING? Særligt for undersøgelsens opgørelser af helbredsforhold er det af betydning, hvilken alderssammensætning de enkelte job- og branchegrupper har. En del helbredsforhold afhænger stærkt af lønmodtagerens eller den selvstændiges alder. Det er derfor, at opgørelserne af helbredsforhold for jobgrupper og jobsektorer også er kontrolleret for alder ved at beregne den relative forekomst af et helbredsforhold (PPR). Kønssammensætningen er også af betydning. 54 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 6 (fortsat) 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år I alt Antal Lagerekspedienter, m. 20 16 39 24 100 49 Butiksindehavere, m. 8 29 27 37 100 49 Ekspedienter, m. 60 21 5 14 100 42 Ekspedienter, k. 41 17 17 25 100 93 Sælgere, m. 22 33 27 17 100 99 Sælgere, k. 33 40 16 11 100 63 Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k. 23 40 23 15 100 48 Rengøringsassistenter, k. 11 17 28 44 100 75 Ejendomsfunktionærer, m. 11 18 33 39 100 57 Landbrugere, m. 2 31 38 29 100 48 Landbrugsarbejdere, m. 26 38 26 10 100 50 Arbejdsledere, m. 9 36 28 26 100 106 Maskinarbejdere, m. 29 37 12 22 100 59 Mekanikere, m. 29 31 25 15 100 55 Blikkenslagere, m. 26 35 23 16 100 43 Metalarbejdere, ufaglærte, m. 14 27 34 25 100 44 Elektrikere, m. 22 30 33 15 100 87 Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. 13 41 25 22 100 32 Træindustriarbejdere, m. 12 32 32 24 100 34 Tømrere og snedkere, m. 29 31 19 21 100 48 Bygningsarbejdere, m. 25 37 25 13 100 60 Slagteriarbejdere, m. 32 32 25 11 100 28 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. 33 29 16 22 100 45 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. 19 44 25 13 100 16 Lager- og havnearbejdere, m. 21 40 19 21 100 53 Godstrafikchauffører, m. 18 34 21 27 100 110 Lærlinge og elever, service, kontor mv, k. 84 11 5 0 100 44 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. 87 13 0 0 100 83 I alt 22 29 27 22 100 5.837 Der er en stor variation i sammensætningen af jobgruppernes aldersfordeling (tabel 6). Det ses, at de største andele af 18-29-årige findes blandt ekspedienter, kvindelige sælgere, mandlige næringsog nydelsesmiddelarbejdere samt kvindelige pædagogmedhjælpere bortset fra lærlinge og elever. Omvendt ses den største andel af 50-59-årige blandt kvindelige rengøringsassistenter, offentligt ansatte kontorassistenter og social- og sundhedsassistenter på hospitaler samt mandlige ejendomsfunktionærer. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 55

Tabel 7. Aldersfordeling af lønmodtagere og selvstændige i jobsektorer 2000. 18-59-årige. Procent. Tabel 7 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år I alt Antal Akademikere, m. 9 40 26 25 100 161 Akademikere, k. 21 42 21 17 100 78 Edb-folk, teknikere, konstruktører, m. 22 38 30 10 100 128 Edb-folk, teknikere, konstruktører, k. 24 38 24 15 100 68 Lærere, m. 11 16 44 28 100 99 Lærere, k. 14 21 28 36 100 173 Sundhedsjob, k. 17 28 31 24 100 264 Pædagoger, dagplejere, m. 38 18 30 14 100 66 Pædagoger, dagplejere, k. 15 31 37 17 100 309 Ledere, m. 8 34 31 27 100 343 Ledere, k. 4 39 36 21 100 102 Selvstændige, m. 9 27 38 26 100 250 Selvstændige, k. 9 30 26 35 100 82 Kontor- og bankassistenter, bogholdere, m. 19 25 28 28 100 150 Kontor- og bankassistenter, bogholdere, k. 11 33 27 29 100 455 Salgspersonale, m. 34 32 19 16 100 165 Salgspersonale, k. 38 26 17 19 100 174 Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale, m. 18 24 30 29 100 80 Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale, k. 14 27 25 33 100 132 Smede, elektrikere, tømrere mv, m. 26 33 24 17 100 352 Ufaglærte, industri, håndværk, m. 21 32 24 23 100 326 Ufaglærte, industri, håndværk, k. 17 33 28 22 100 88 Lærlinge, elever, m. 89 11 0 0 100 101 Lærlinge, elever, k. 76 19 5 0 100 59 I alt 22 29 27 22 100 5.837 Mht jobsektorerne ses et lignende billede (tabel 7). De 18-29-årige har den største andel blandt salgspersonale og mandlige pædagoger, dagplejere, smede, elektrikere samt tømrere igen bortset fra lærlinge og elever. De 50-59-årige har den største andel blandt rengørings-, ejendoms- og køkkenpersonale, kvindelige lærere og selvstændige. 56 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Tabel 8. Aldersfordeling af lønmodtagere efter brancher 2000. 18-59-årige. Procent. Tabel 8 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år I alt Antal Industri 24 33 24 18 100 986 Bygge og anlæg 35 32 19 14 100 292 Grafisk 22 32 21 25 100 81 Transport og en gros 21 31 26 22 100 508 Handel 46 21 16 17 100 263 Service og tjenesteydelser 25 29 28 19 100 420 Jordbrug 27 35 24 14 100 135 Social og sundhed 20 26 32 22 100 981 Undervisning og forskning 17 22 30 31 100 476 Finans/Offentlig kontor og adm. 14 28 28 30 100 444 Privat kontor og administration 22 36 25 18 100 461 I alt 23 29 26 21 100 5.395 De brancher, der har de fleste 18-29- årige, er handel samt bygge og anlæg (tabel 8). Omvendt er der flest 50-59- årige inden for undervisning og forskning samt finans/offentlig kontor og administration. Mens kvinder dominerer inden for social og sundhed samt undervisning og forskning, dominerer mænd inden for bygge og anlæg, industri, transport og en gros, jordbrug samt det grafiske område (tabel 9). ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 57

Tabel 9. Kønsfordeling af lønmodtagere i brancher 2000. 18-59-årige. Procent. Tabel 9 Mand Kvinde I alt I alt. Antal Industri 71 29 100 986 Bygge og anlæg 89 11 100 292 Grafisk 62 38 100 81 Transport og en gros 68 32 100 508 Handel 47 53 100 263 Service og tjenesteydelser 44 56 100 420 Jordbrug 64 36 100 135 Social og sundhed 16 84 100 981 Undervisning og forskning 38 62 100 476 Finans/Offentlig kontor og adm. 44 56 100 444 Privat kontor og administration 52 48 100 461 I alt 50 50 100 5.395 HVORDAN ER BRANCHE- GRUPPERNES KØNSSAMMEN- SÆTNING? I analyser af helbredsforholds forekomst er køn af betydning. Forekomsten af helbredsproblemer hos mænd og kvinder er forskellige. Dette er der taget højde for i jobinddelingen, da køn her indgår som en del af inddelingskriteriet. Men da brancheinddelingen ikke tager højde for dette, vises branchernes kønssammensætning i tabel 9. Social- og sundhedsområdet har flest kvinder, bygge og anlæg flest mænd. For en nærmere gennemgang af kønnenes placering på arbejdsmarkedet, se pjecen Køn og arbejdsmiljø. 58 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 59

BILAG C ORDLISTE Bortfald: Betegner her de personer i en stikprøve, der ikke har deltaget i undersøgelsen. Årsagerne til bortfald kan være, at personen ikke ønsker at deltage, at personen ikke er i stand til at deltage, eller at personen ikke kan findes. Se bilag A. Dikotomisere: Betyder her at inddele svarene på et spørgsmål i to kategorier. Effekt: Bruges her om at se en hændelse som et resultat af en forudgående påvirkning. Et opstået helbredsproblem hos en person kan ses som en mulig effekt af en række påvirkninger, herunder arbejdsmiljøpåvirkninger. Se opfølgningsundersøgelse. Helbred: Personens sundhedstilstand. Det kan være såvel den psykosociale som den fysiske tilstand. Helbred kan være såvel symptomer som sygdomme. Incidens: Betegner en hændelse, ofte overgangen fra rask til syg. Betegner i pjecen Arbejdsulykker den andel, der bliver udsat for en arbejdsulykke i en periode på 1 år. Incidensrate: Se incidens. IRR: Incidens rate ratio. Betegner forholdet mellem incidensen i den undersøgte gruppe og en sammenligningsgruppe. Se incidens. Kohorte: Betegner her en gruppe, der følges over tid, uanset hvad der sker. Se opfølgningsundersøgelse. Kohortestudie: Se opfølgningsundersøgelse. Konfidensinterval: Sikkerhedsinterval. Angiver det interval, inden for hvilket en beregnet risiko (eller lignende) befinder sig med en vis sikkerhed (fx 95% sikkerhed). Se pjecen Arbejdsulykker. Logistisk regressionsanalyse: En analyse, hvor man undersøger en eller flere uafhængige variables betydning for en afhængig variabel. Den afhængige variabel har to muligheder, fx har deltaget i undersøgelsen eller har ikke; har bevægeapparatbesvær eller har ikke. Marginalt signifikant: En værdi, der lige netop ikke er signifikant på det signifikansniveau (normalt 5%), der er anvendt i analysen. Det svarer til, at den beregnede værdi falder sammen med et af konfidensintervallets endepunkter. Odds ratio (OR): Odds betegner forholdet mellem chancen for, at noget indtræffer, og chancen for, at det ikke indtræffer. Dette kan fx være forholdet mellem at blive syg og at forblive rask. En odds ratio udtrykker 60 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

forholdet mellem odds i to grupper. At en odds ratio er over 1 for en effekt, betegner således, at effekten forekommer mere hyppigt i én gruppe end i en anden gruppe, dvs sammenligningsgruppen. Er forekomsten af sygdommen i sammenligningsgruppen på under 10%, vil odds ratioen ligge tæt på den relative forekomst. Se pjecerne Hørelse og Bevægeapparatbesvær. Opfølgningsundersøgelse: En gruppe af personer følges typisk for at se på, hvilke påvirkninger der hænger sammen med ændringer i helbred (se fx pjecerne Hørelse eller Bevægeapparatbesvær ) eller arbejdsmarkedsstatus (se pjecen Køn, arbejdsmiljø og helbred ). En sådan gruppe kaldes en kohorte. OR: Se odds ratio. PPR: Se prævalensproportionsratio. Prævalens: Forekomst. En prævalens er her en andel med en helbredseffekt. Prævalensproportionsratio (PPR): Betegner forholdet mellem andelen i to grupper med prævalensen af en sygdom. At en prævalensproportionsratio er over 1 for en sygdom, betegner således, at sygdommen forekommer mere hyppigt i én gruppe end i en anden gruppe, dvs sammenligningsgruppen. Prævalensproportionsratioen udtrykker den relative forekomst. En PPR på fx 1,7 betyder, at prævalensen er 70% højere end i sammenligningsgruppen. Se prævalens. Påvirkning: En måde at betragte et vilkår på. Et sådant vilkår kan forekomme i arbejdsmiljøet. En påvirkning kan muligvis medføre en effekt. Se også under Effekt. Signifikant: Betydende. I denne undersøgelse bruges ordet signifikant synonymt med statistisk signifikant. Ved at formalisere og simplificere en problemstilling kan man vha statistiske metoder vurdere, hvor sikkert et resultat er. Et sikkert resultat kaldes statistisk signifikant. Standardiseret for alder: En beregning, hvor der tages hensyn til, at aldersfordelingen i de grupper, der sammenlignes, ikke er den samme. Det er i en række pjecer i denne undersøgelse gjort ved at beregne PPR-værdier. Se prævalensproportionsratio. Tværsnitsundersøgelse: En gruppe af personer undersøges typisk for at se på forekomsten af påvirkninger eller helbredsproblemer i et bestemt år. Variabel: En størrelse, der kan antage forskellige værdier. Eksempelvis kan variablen køn antage værdierne kvinde og mand. Variablen alder kan antage værdier fra 0 til over 100. I denne undersøgelse dog normalt 18 til 59. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 61

LITTERATUR Andersen O, Laursen L og Petersen JK (2001). Dødelighed og erhverv 1981 1995. København: Danmarks Statistik. Andersen O og Laursen L (1996). Sundhed og sygdom socialt set, i: Statistisk tiårsoversigt 1996. Tema om sundhed og sygdom socialt set. København: Danmarks Statistik, s. 5-18. Andersen O (1985). Dødelighed og erhverv 1970-80. Statistiske undersøgelser nr. 41. København: Danmarks Statistik. Andersen A, Barlow L, Engeland A, Kjaerheim K, Lynge E og Pukkala E (1999). Work-related Cancer in the Nordic Countries. Scand J Work, Environment Health, 25, S2; 1-116. Arbejdsdirektoratet (1986). Dansk Fagkode. København: Arbejdsdirektoratet. Arbejdsmiljøgruppen af 1972 (1974). Arbejdsmiljøundersøgelsen: Dårlige rygge, stress, høreskader. Rapport nr. 2. København: Socialforskningsinstituttet. Borg V og Burr H (1997). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark 2000. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Danmarks Statistik (1978). Dødelighed og erhverv. København: Danmarks Statistik. Hannerz H og Tüchsen F (2000). Helbred som indikator for arbejdsmiljøpåvirkninger. København: Arbejdsmiljøinstituttet. 62 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen CP og Nielsen GA (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Tüchsen F og Bach E (1992). Erhverv og hospitalsindlæggelse 1981-84. Udvalgte diagnoser. København: Arbejdsmiljøfondet. Tüchsen F, Bach E og Marmot M (1992). Occupation and Hospitalization with Ischaemic Heart Diseases: A New Nationwide Surveillance System Based on Hospital Admissions. Int J Epidemiol 1992;21:450-459. Tüchsen F, Hannerz H og Bach E (1998). Sundhedskløften belyst ved sygdomsvariation i erhvervsgrupper. København: Arbejdsmiljøinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 63

Især industrielle og håndværksmæssige jogrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere og mandlige ufaglærte metalarbejdere. Men også kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er sket forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø. Flere oplever indflydelse i arbejdet. Færre har tungt ensidigt gentaget arbejde. Flere er udsat for støj og let ensidigt gentaget arbejde. De selvstændige erhvervsdrivende har sammenlignet med lønmodtagerne et generelt bedre psykosocialt arbejdsmiljø med mere indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet. Ufaglærte metalarbejdere har både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Et repræsentativt udvalg på mere end 5.000 lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne oversigtsrapport samt en række pjecer om udvalgte delemner. ISBN 87-7904-081-0 Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 e-post: ami@ami.dk www.ami.dk