Byvandring 5: Nyboder

Københavnerkortet/Københavns Kommune

Denne byvandring finder sted i Nyboder og introducerer dig >l denne meget specielle bydel på en rute med i alt syv stop. For hvert stop findes en beskrivelse i dede hæfe, der udpeger særlige forhold ved byrum og bygninger af betydning for forståelsen af området og dets rolle i Københavns historie, ikke mindst i 1700- tallet, hvor det Nyboder, vi kender i dag, blev skabt. Desuden s>lles der opgaver undervejs, der tjener >l at skærpe din evne >l at gøre iagdagelser og drage konklusioner om det sete. Ruten fremgår af kortet på forsiden af hæfet. Det er bedst at begynde ved stop #1 og så tage punkterne i rækkefølge, idet teksterne er skrevet udfra denne sekvens. Turen sluder tæt ved Østerport Sta>on. Adgang Du kan komme >l Nyboder ved at tage S- toget >l Østerport Sta>on. Fra Kongens Nytorv kan du tage bus 1A mod Østerport og stå af ved det stop, der hedder Fredericiagade. Her går du blot op ad Fredericiagade og kommer direkte >l stop #1 på ruten. Hvis du i forvejen er fx på Kastellet, Amalienborg eller Rosenborg, kan du sagtens gå >l fods. Forberedelse Du kan forberede dig >l turen ved at læse Case #2: Nyboder i Kapitel 4: Flådens by i online- materialet. Fordybelse I den bevarede længe fra Chris>an 4.s >d ved stop #1 er der i dag indredet et lille museum, Nyboders Mindestuer, der viser husets oprindelige indretning (dog møbleret som i 1800- og 1900- tallet) samt modeller af Nyboder og andre uds>llingsgenstande. Museet er værd at besøge. Det er åbent på søndage mellem 11 og 14, men har en skoletjeneste, der kan arrangere besøg på andre >dspunkter. Se museets hjemmeside nybodersmindestuer.dk. Resumé Nyboder blev opført i årene 1631-39 af kong Chris>an 4. som boliger for matroserne i flåden og senere håndværkerne på Holmen. I første omgang opførte han 40 enetagers længehuse med o. 600 individuelle boliger af betydelig størrelse og kvalitet efer sam>dens målestok. Bebyggelsen var unik i europæisk byhistorie, både fordi det var første gang, staten i større omfang byggede boliger >l sine ansade, og fordi byplanen med sine lange, lige og meget brede gader var nyskabende i forhold >l middelalderens selvgroede byer. Nyboder blev bygget på et område nord for det daværende København, som Chris>an 4. netop stod for at udvide byen med under navnet Ny- København. Husk navnet, det kommer igen. Centrum i planen skulle være en stor odekantet plads med gader i alle retninger som egerne i et hjul. Planen, der efer pladsens form kaldes Octogonplanen, blev senere erstadet af et skakternet gademønster, men da var Nyboder allerede opført. I midten af 1700- tallet blev Nyboder udvidet nordpå mod Østerport, og denne gang opførte man længerne i to etager. I forvejen var de oprindelige store boliger blevet delt i to, og denne inddeling bibeholdt man i de toetagers bygninger, således at der i hvert hus i længen boede fire familier. I anden halvdel af 1800- tallet var Chris>an 4.s oprindelige længer stærkt forfaldne og blev derfor frasolgt >l private bygherrer, der opførte almindeligt etagebyggeri på grundene. Kun en enkelt længe fra 1630 erne er i dag bevaret. Det, vi i dag fores>ller os som Nyboder, er derfor især de toetagers længer fra 1700- tallet. Men denne gåtur dækker hele det historiske Nyboder.

Byvandring 5: Nyboder 5.1 Sankt Pauls Kirkeplads Ø S>l dig foran kirken med ryggen >l den, således at du har et godt udsyn op og ned ad gaderne, der danner et T hvor du står. Du befinder dig på Sankt Pauls Kirkeplads med Sankt Paulsgade >l højre og venstre for dig. På dede stræk hed gaden oprindelig Enhjørninggade. Fra dede punkt kan man ligesom i et prisme overskue alle faser i Nyboders historie. Lad os begynde med et overblik, før vi går i detaljer. På Geddes eleverede kort fra 1761 ser området således ud. Du står ved den gule prik, og pilen viser synsretningen: Københavns Stadsarkiv OPGAVE (BYVANDRING 5.1.1) Sammenhold kortet med det byrum, du ser omkring dig. Iden>ficer gule bevarede nyboderhuse og udpeg gadeforløb og pladser, der ikke fandtes, da Gedde tegnede sit kort. Find ligeledes ud af, hvor mange af længerne på kortet herover der eksisterer i dag. Prøv at tegne dine observa>oner ind på kortet. Diskutér dine observa>oner med andre omkring dig. Nu >l Nyboders historie, som den fremgår af byrummet omkring dig: Til venstre ser du den eneste bevarede længe fra Chris>an 4.s >d. Den fortæller noget om højden og bredden af de oprindelige længer, men ikke om længden. Det vender vi >lbage >l. Heller ikke farven er original. Længerne var fra begyndelsen hvide og blev først gule i 1860 erne. I dag rummer bygningen det lille museum Nyboders Mindestuer. For enden af længen ses den såkaldte Fabriksmesterbolig i to etager. Fabriksmesteren var leder af skibsbyggeriet på Holmen og havde som sådan krav på en præsentabel bolig. Den er bygget i 1817 ved at man simpelthen rev en del af den gamle længe ned og erstadede den med det nye hus. Også dede er karakteris>sk for Nyboders historie. Huset var udelt, så der var god plads både >l familien og tyendet. Fabriksmesterboligen står på hjørnet af Borgergade. I dag ligger der etagebyggeri på den anden side af denne, men sådan var det ikke oprindeligt. Nyboder fortsade på den anden side af gaden helt ned >l enden af Sankt Paulsgade i det kerne. Mere herom senere. Fortsæ'es

Den gamle længe fotograferet i anden del af 1800- tallet. Nyboder er tydeligvis ved at gå bagud af dansen i henseende @l boligstandard sammenlignet med de nye ejendomme i baggrunden. Københavns Museum Ved siden af og parallelt med den oprindelige længe ser du fem af de såkaldte grå stokke, der blev opført >l boliger for marinens folk i slutningen af 1800- tallet. På gavlene kan du aflæse, præcis hvornår de enkelte huse blev bygget. Forud for opførelsen havde man revet de >lsvarende enetagers længer fra Chris>an 4.s >d ned. Læg mærke >l, at de grå stokke er størst ved enderne. Det var her, man placerede officerslejlighederne. Ser du >l højre, vil du se et stort antal fem- etagers ejendomme. De er alle opført af private bygherrer i anden halvdel af 1800- tallet på frasolgte dele af Nyboder. Dog med en enkelt undtagelse: Den mindre røde murstensbygning skråt over gaden er opført af søværnet i 1903 som officersbolig. Den >lhører stadig forsvarsministeriet. Lige frem foran dig ser du Adelgade, der hører >l de oprindelige gader i Ny- København, da området blev udlagt med et skakternet gademønster i 1649. Foran dig ser du ligeledes to gange to gule toetagers nyboderlænger beliggende på henholdsvis Ulvegade (nu Olfert Fischersgade) og Bjørnegade (nu Fredericiagade). De er sammen med en nu nedrevet tredje længe de sidste toetagers huse, der blev opført i Nyboder (1796-1804). Dem vender vi ligeledes >lbage >l. Kirken bag dig, Sankt Pauls Kirke, stod færdig i 1877 og er en af de utallige kirker, der blev opført i København i takt med industrialiseringens befolknings>lvækst. Nyboders beboere havde alle dage som ansade i Søetaten >lhørt Holmens Kirke, men nu fik de kortere >l gudstjeneste, bryllup, barnedåb og begravelse. Kirkepladsen, du står på, blev anlagt sam>dig med kirken og kostede en del gamle længer livet, således som det fremgår af kortet på forrige side. OPGAVER (BYVANDRING 5.1.2) 1. Analysér den oprindelige længes facade, tæl vinduer og døre, og påvis (1) et enkelt hus (lejlighed) i rækken samt (2) husenes beliggenhed i forhold >l hinanden (brug dørene som udgangspunkt). Hvad er specielt ved denne planløsning? Dokumentér dine konklusioner med skitser eller fotos, og husk dine konklusioner vi skal bruge dem senere. 2. Hvordan kan man med udgangspunkt i ovenstående analyse vide, at den oprindelige længe er blevet aqortet i begge ender? 3. Hvis du besøger Nyboders Mindestuer i en større gruppe, så prøv at dele stuen på langs med en levende mur og oplev, hvordan det er at være en familie på fx seks personer i hver sin halvdel. Dokumenter muren med fotos. 4. Når du går videre >l punkt #2, så følg med på kortet på foregående side og mærk dig det sted i byrummet, hvor længen oprindelig sludede. Det vil give dig en fornemmelse af, hvor lange Chris>an 4.s boder oprindelig var.

Byvandring 5: Nyboder 5.2 Nyboders hovedvagt Ø Placer dig foran vagtbygningen. Geddes Kvarterkort fra 1757 herunder viser den første vagtbygning fra 1693 i den røde cirkel, men den bevarede bygning fra 1787 ligger samme sted. Den gule prik viser din foregående posi>on. Desværre står gadenavnene på hovedet: Københavns Stadsarkiv Københavnerkortet/Københavns Kommune Læg mærke >l gadeforløbet foran vagten. Hele Ny- København er anlagt over et skakternet gademønster, men Gammelvagt, som gaden hedder, ligger skråt i forhold her>l. Hvorfor mon? Genlæs Resumé på side 2 og se på kortene ovenfor og >l højre inden du læser videre, og prøv om du kan komme med en forklaring. Forklaringen er denne: Gammelvagt er den sidste >lbageværende stump af den store skrågade, Gl. Adelgade, der oprindelig løb op gennem Nyboder. Skrågaden går >lbage >l Chris>an 4.s stors>lede Octogonplan for Ny- København (th.) med dens store odekantede plads i midten, og denne plan går selv >lbage byplantanker, der blev formuleret i Italien under renæssancen i 1400- og 1500- tallet. Vagten selv blev opført i fin ny- klassicis>sk s>l i 1787, efer at man havde revet den foregående, stærkt forfaldne vagtbygning ned. Den rummede lokaler >l mandskabet og vagtchefen samt arrest og sprøjtehus. I gården stod Nyboders klokkestol, hvorfra der ringedes >l morgenvækning af samtlige beboere året rundt. Fra vagten udgik ligeledes afenens tappenstreg eller procession af vægtere med trommeslager rundt om bebyggelsen for at markere, at ophold udenfor husene var forbudt resten af naden. Fortsæ'es Chris@an 4.s Octogonplan fra 1620 erne. Planen blev senere ændret @l det skakternede gademønster, der findes i dag, men forinden nåede man at opføre Nyboder. Du står ved den røde cirkel. fra Sven Ellehøj (red): Chris>an IVs verden. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1988. s. 358.

Vagtbygningen ses her på et fotografi, der @dligst er taget eper opførelsen af Sankt Pauls Kirke og de nye etageejendomme i 1870 erne. Sammenhold billedet med bygningen, som den ser ud i dag. Læg mærke @l den ekstra port, der førte ind @l sprøjtehuset med Nyboders brandsprøjte. Læg også mærke @l, at vagten @l begge sider var omgivet af originale længer fra Chris@an 4.s @d. Længerne blev auortet, da Sankt Pauls Kirkeplads blev anlagt. Nyboders klokkestol, hvorfra der dagligt ringedes @l vækning om morgenen, stod oprindelig i gården bag vagten. Københavns Museum Mellem 5.2 og 5.3 Gå hen ad Gammelvagt for at komme >l Punkt #3. Følg turen på kortene på foregående side og noter dig, hvad der har ændret sig ved ruten mellem 1757 og i dag. Allerede når du har krydset Olfert Fischersgade, går du forbi to gule to- etagers længer med deres oprindelige, skråt afskårne gavle, der skulle >lpasse længerne Gl. Adelgades forløb. 5.3 Fredericiagade/Adelgade Ø S>l dig i krydset og vend først blikket mod Sankt Pauls Kirke. Skråt >l venstre og skråt >l højre for dig ser du to toetagers længer, hvoraf dem >l venstre er meget korte og dem >l højre meget lange. Carsten Pape Carsten Pape Der er som ovenfor sagt tale om de sidste toetagers længer, der blev bygget i Nyboder. Det særlige ved længen langs Fredericiagade (1804) er, at der fra begyndelsen har været >lføjet et større officershus i hver sin ende. OPGAVER (BYVANDRING 5.3.1) 1. Iden>ficer et officershus. Hvordan adskiller det sig fra resten af længen? 2. Analysér husene langs Fredericiagade og overvej, hvad der er sket med dem i 1800- tallet. I særdeleshed, hvorfor udgør de sådan nogle korte stumper som på billederne herover? Se dig godt om i byrummet og gademønstret for at finde svaret. Eller find det i opgaverne >l stop #3.

Byvandring 5: Nyboder Ø Vend dig nu den modsade vej og kig hen ad Adelgade mod Gothersgade i det kerne. Den første tværgade foran dig hedder Klerkegade. Klerkegade var lige fra begyndelsen Nyboders grænse mod syd, så hvis du indprenter dig dens beliggenhed, vil du få en fornemmelse af bebyggelsens ret betydelige udstrækning, når du går videre ad ruten >l denne byvandring. Det var ved Klerkegade at Adelgade førtes ind i Nyboder og tog et knæk >l venstre, fordi den fra dede punkt var anlagt efer Chris>an 4.s oprindelige, men senere skrinlagte Octogonplan. Kun den nordlige side af Klerkegade var bebygget med nyboderlænger. Bemærk, at der mellem dig og Klerkegade mangler en >dligere Nybodergade. Se kortet herunder. Hvorfor? OPGAVER (BYVANDRING 5.3.2): KORTØVELSE Herunder finder du et udsnit af Geddes eleverede kort fra 1761. Du står ved den gule prik, og Sankt Pauls kirkes tårn er markeret med det blå kvadrat. Enkelte moderne gadenavne er >lføjet. Opgaven er at >lpasse kortet >l nu>den ved at aflæse byrummet. Du bliver muligvis nødt >l at bevæge dig rundt omkring for at få det hele med. Indtegn Chris>an 4.s oprindelige længe i Sankt Paulsgade samt Hovedvagten (stop #2 den er ikke markeret på kortet) Indtegn gaden Gammelvagt, dvs. den >lbageblevne del af Adelgade (den store skrågade) Indtegn Adelgades moderne forløb ind i Nyboder. Du står på det. Indtegn de to gange to gule toetagers længer lige bag ved dig (de har kun én etage på kortet). Her får du svaret på, hvad der skete med dem i 1800- tallets anden halvdel. Københavns Stadsarkiv

5.4 Borgergade Ø Fortsæt hen ad Fredericiagade >l Borgergade. På hjørnet af de to gader ser du officersboligen i den modsade ende af længen set fra Gammelvagt. Bygningen rummer kun to lejligheder i modsætning >l resten af længen, hvor hvert rækkehus har fire lejligheder, to foroven og to forneden. Læg mærke >l pyramidetaget og >l indgangsdøren langs Borgergade. Vi er i ny- klassicismens >d, så over døren har vi et >dstypisk træk: Et lille fladt udhæng båret af to svungne konsoller (støder). OPGAVE (BYVANDRING 5.4.1) Se godt på officershuset fra begge gader. På hvilke måder adskiller det sig fra resten af længen? Ø Fortsæt >l venstre ad Borgergade. Borgergade var tænkt som den symmetriske akse i den oprindelige vifeformede plan for Nyboder. Da den passede fint med det skakternede gademønster, man senere lagde ned over hele Ny- København, er dens forløb modsat Adelgades aldrig blevet ændret. Til højre for dig ser du efer Olfert Fischersgade et stort kvarter med typisk etagebyggeri fra 1800- tallets anden halvdel. Hele arealet mellem denne gade og hen >l de næste gule nyboderhuse på højre hånd (Gernersgade) blev i 1853 solgt på auk>on >l en privat bygherre, der opførte de mange karréer. Når man kigger ned ad sidegaderne, skal man fores>lle sig, at de var omgivet af enetagers nyborderlænger på begge sider! fra Sven Ellehøj (red): Chris>an IVs verden. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1988. s. 358. På vej hen ad Borgergade passerer du på venstre hånd Sankt Paulsgade med den oprindelige længe. Her kan du tage Fabriksmesterboligen i nærmere øjesyn. Som >dligere nævnt var den modsat officersboligerne kun beregnet >l fabriksmesteren familie. Læg mærke >l den fine indgangsdør i gavlen nu ved du, hvilken s>lart den repræsenterer. OPGAVE (BYVANDRING 5.4.2) Carsten Pape Hvis du er rig>g god >l at manipulere billeder fx i Photoshop, kunne du prøve at tage et billede af Chris>an 4.s originale længe og derefer indsæde det på et billede af Sankt Paulsgades nye del med de høje etageejendomme på den modsade side af Borgergade. Det ville give en glimrende fornemmelse af Nyboders før- og- nu. Ø Videre fremme ad Borgergade passerer du på venstre hånd flere af de grå stokke fra slutningen af 1800- tallet samt sludelig Søetatens (Marineministeriets) Pigeskole fra 1854. Ligesom de grå stokke ligger dennne egentlig udenfor denne bogs >dsramme, men den er selvfølgelig en vig>g del af Nyboders samlede historie. I dag er bygningen i privateje. OPGAVER (BYVANDRING 5.4.3) 1. Sammenlign de grå stokke med de gule toetagers længer, du passerede >dligere eller møder ved næste stop, samt med officershuset og Fabriksmesterboligen. Analyser/diskuter, hvorledes de minder om de gamle nyboderlænger, og hvorledes de adskiller sig fra disse. Se på bygningernes indbyrdes placering, størrelse og længde samt gavlenes dekora>ve elementer. Dokumentér forskelle og ligheder med fotos eller skitser. 2. Hvem var konge, da den grå stok i nr. 107 blev opført? Oplysningen findes på gavlen, men skal tydes.

Mellem 5.4 og 5.5 Ø Lige overfor pigeskolen begynder de toetagers længer igen. Drej >l højre ned ad Tigergade, dernæst >l venstre forbi de næste to længer med skråt afskårne gavle, og derefer >l venstre igen hen >l punkt #5. De fire længer, du lige har passeret, er de første toetagers længer, der blev bygget i Nyboder, da man ved midten af 1700- tallet ønskede at udvide Søetatens boligmasse på grund af flådens og Holmens voksende mandskabsstyrke. Området var dengang ubebygget. Længerne blev tegnet og opført i 1755-56 af Holmens bygmester Philip de Lange, hvis bygninger er omtalt i Kapitel 4: Flådens by. Lange ændrede ikke meget ved de eksisterende enetagers bygningers indretning med rækkehusene, der var delt på langs mellem to familier, men nøjedes så at sige med at stable dem ovenpå hinanden. Hver familie havde fortsat kun godt 20 kvm >l rådighed og måde fortsat dele køkkenet med naboen og lofet med de andre tre familier. Det samme gjaldt lokummet i gården. Philip de Langes nye toetagers længer de første i Nyboder nåede lige at komme med på Geddes eleverede kort. Prøv at iden@ficere dem. Carsten Pape 5.5 Elefantgade, i dag Suensonsgade Fra den lille plads med busten af søhelten Edouard Suenson kigger du ned ad gaden, der er opkaldt efer ham. Her får man et godt indtryk af, hvor lange, lige og brede Nyboders gader egentlig var og dermed også en fornemmelse af det unikke ved Chris>an 4.s anlæg, når det sammenlignes med de krogede gader i det indre København. Gaden hed oprindelig Elefantgade (Tulipangade i den kerneste ende) og udgjorde den nordlige grænse for Chris>an 4.s Nyboder, som du altså nu har gennemvandret fra syd >l nord. Derfor var kun gadens venstre side bebygget med en enetagers standard- længe. Til højre lå området Grønland, der var eksercerplads for Landetaten, dvs. hæren. For at få en fornemmelse af, hvordan her så ud i 1639, skal du tænke alt det væk, som du ser >l højre for gaden! De to parallelle længer >l højre eller nord for gaden blev opført af Philip de Lange i 1759-63. HereFer blev udvidelsen af Nyboder s>llet i bero de næste > år. I 1771 blev opførelsen af toetagers huse genoptaget, nu på sydsiden af gaden. Opgaven blev givet >l ny- klassicismens første store danske arkitekt, C. N. Harsdorff, der dog ikke ændrede meget ved Philip de Langes indretning med de fire lejligheder pr. rækkehus. Husene var dog en smule større, og det var denne model, der blev brugt ved de senere udvidelser. OPGAVER (BYVANSDRING 5.5) Ø Gå gennem Suensonsgade frem >l første tværgade, Kronprinsessegade, og besvar disse to spørgsmål: 1. Hvor lang er Suensonsgade frem >l Kronprinsessegade? Hvor bred? Brug skridt som omtrentlig målestok for meter. 2. Hvor mange husstande har der boet i gaden? Husk, at længerne >l begge sider var delt på langs, så man enten levede >l gaden eller >l gården. Hvis hver husstand havde fem medlemmer i gennemsnit, hvor mange mennesker boede der så i gaden?

Byvandring 5: Nyboder 5.6 Kronprinsessegade/Hjertensfrydgade Ø Gå frem >l Kronprinsessgade og placer dig på den lille plads, der er dannet på sydsiden af Hjertensfrydgade. Pladsen er fremkommet, fordi man i 1931 ændrede gadeføringen i Nyboder. Den store skrågade Adelgade blev nedlagt, undtagen ved den gamle Hovedvagt (gul pil), som vi har set det. Istedet blev en helt ny gade, Kronprinsessegade, anlagt parallelt med de andre gader i kvarteret. Den nye gade, som du altså står ved, ramte de eksisterende toetagers nyboderhuse skævt, som det fremgår af kortene herunder, og skabte derved den lille plads. Carsten Pape/Sys>me Carsten Pape/Sys>me På nordsiden af pladsen langs Hjertensfrydsgade og bag denne Delfingade ligger to helt nyrestaurerede længer, der bl.a. er genkendelige på deres lidt lysere farve. De er et pilotprojekt >l en meget større plan, nemlig omdannelsen af det bevarede Nyboder >l en urban campus for studerende ved forsvarets mange uddannelser samt >l moderne lejligheder for udsta>onerede officerer og deres familier. Projektet kræver en omfadende indvendig modernisering af længerne, både af hensyn >l deres fortsade bevarelse og for at skabe boliger svarende >l moderne dansk boligstandard. Op mod 75 procent af de nye boliger bliver halve huse, dvs. én lejlighed forneden og én foroven. De større officerslejligheder i enderne af mange længer bliver slået sammen >l toetagers familielejligheder. Læs mere om projektet og se små videoer om dets gennemførelse på www.nyboderdok.dk Den lille plads set mod nord. Huset med den lyse farve er nyrenoveret som led i det ovenfor beskrevne projekt. Længerne under pilene gik oprindelig tværs over Kronprinsessegade, men blev skåret igennem, da gaden blev anlagt i 1930 erne. Længen yderst @l højre og dens tvilling udenfor billedet gik oprindelig frem @l den gule linie, hvor Adelgade slu'ede. Se kortene herover. Carsten Pape

Byvandring 5: Nyboder Mellem 5.6 og 5.7 Ø Gå mod nord ad Kronprinsessegade og >l højre ad Krokodillegade. Se dig godt omkring og analysér, hvad der sker med Nyboders grundplan, når du kommer ind i Krokodillegade? Svar på spørgsmålet inden du læser videre! Svaret fremgår af kortene herunder. På Geddes eleverede kort fra 1761 ligger der tydeligvis et stort, ubebygget område lige nord for Chris>an 4.s oprindelige Nyboder. Området kaldtes Grønland (efer beplantningens grønne farve) og blev brugt som eksercerplads af militæret. Da imidler>d Nyboder skulle udvides i anden halvdel af 1700- tallet, blev det overdraget >l flåden, der opførte sine moderne toetagers længer dét vi kender som Nyboder i dag her. Det skete i to etaper (kortet >l højre). I sidste omgang var der kun en lille trekantet grund >lbage, og man mente at kunne udnyde denne bedre ved at lægge husene på skrå. Da Gedde tegnede sit kort, var der kun opført én toetagers dobbeltlænge umiddelbart nord for Chris@an 4.s Nyboder med de enetagers længer. Den fortsa'e udbygning skete i to tempi som markeret med de s@plede linier på kortet @l højre. På Geddes kort ses Østerport i øverste højre hjørne. Københavns Stadsarkiv 5.7 Vildandegade Ø Drej ind i Vildandegade. Den lille græshøj i midten af gaden er beskydelsesrum fra 2. verdenskrig. I 1816 samlede man Nyboders seks små drengeskoler i én stor skole >l 240 elever og placerede den i længerne på begge sider af gaden, hvor der både var klasseværelser og boliger >l lærerne. Dengang hed gaden Gåsegade og skolen >lsvarende Gåsegades skole. Skolegangen var gra>s, men drengene var forpligtede >l at arbejde mindst 20 år for Søetaten efer endt skole- og lærlinge>d. Af samme grund vægrede mange forældre sig ved at sæde deres børn i denne skole. En ny skole uden denne forpligtelse åbnede derfor i næste gade, Svanegade, i 1820. SLUT Du er nu meget tæt på Østerport Sta>on og kan vælge at tage S- toget eller bussen >l dit næste mødested.