2014 2015 BESTYRELSES- OG UDVALGSBERETNING Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO April 2015
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Ny indsamlingslov vedtaget... 4 Hus- og gadeindsamlinger... 4 Indsamlingsnævnet... 5 Indsamlingsetik... 6 Generalklausulen om god indsamlingskik... 6 Etik på gaden face2face... 6 Indsamlingsetisk kontrol udsat... 7 Indsamlingsmarkedets udvikling... 8 Sammenfatning... 9 Fundraisingkonference 2014: Fundraising for fremtiden... 10 Fundraisingprisen 2014: Aflyst... 10 Fundraisingkonferencen 2015... 10 Nye regler for almennyttige lotterier på vej og evaluering af udlodningsmodellen igangsat... 11 Forslag til bekendtgørelse om almennyttige lotterier... 11 Udlodningsmodellen... 11 Administrationsprocent: Afprøvning af fælles principper for regnskabsaflæggelse igangsat... 13 Moms: LL 8A og Kompensationsordningen reguleret... 14 Ny bekendtgørelse om godkendelse efter Ligningslovens 8 A og 12, stk. 3... 14 Momskompensationsordningen... 14 Momsregler i forbindelse fødevaregenbrug... 15 ISOBRO og Europa... 16 ECCVAT European Charities Committee on Valued Added Tax... 16 Databeskyttelse... 16 Uddannelser, Kurser & Konferencer... 18 Netværk/ ERFA grupper... 18 Fundraisinguddannelsen... 18 Økonomi... 18 Bestyrelse og udvalg 2014-2015... 19 1
Forord Pludselig gik det stærkt Den 1. juli 2014 kom dagen, vores sektor har ventet på i mange år. Indsamlingsloven trådte i kraft og samme dag trådte Indsamlingsnævnet i funktion. ISOBRO har to pladser i selve Nævnet og allerede midt i sommerferien, den 8. juli, havde vi, det man kalder, sættemøde, hvor Nævnet mødtes første gang efter at være udpeget. Ved samme lejlighed mødte vi også sekretariatsleder Jeanette Wulff Andersen og nogle af de fuldmægtige, der udgør det sekretariat, der betjener Nævnet. Selvom ISOBROs sekretariat har gjort en vedholdende indsats for at informere om den nye lov op til ikrafttræden, var der alligevel mange spørgsmål hen over sommeren og ind i efteråret om, hvordan den nye lov virker i forhold til det daglige indsamlingsarbejde. Der var også konstruktiv kritik, som jeg gerne vil takke for, og som vi tog konkret fat om på en stribe møder, der fandt sted parallelt med de første møder i Indsamlingsnævnet. Der er ingen tvivl om, at såvel Indsamlingsnævnet som ISOBROs medlemmer og ISOBRO som brancheforening er i en læringsproces om, hvordan vi bruger den nye indsamlingslov bedst muligt. Her vejer ISOBROs faglige viden om lovens mange krinkelkroge samt den historiske viden tungt, og det bliver vores opgave, at spille den viden ind i Indsamlingsnævnet, at stille den til rådighed for vore medlemmer i det daglige og sidst men ikke mindst, at tale medlemmernes sag, når der opstår spørgsmål om, hvad man må og ikke må med den nye lov i hånden. En anden dimension af loven er den meget konkrete, der handler om den praktiske fordeling af hus- og gadeindsamlinger i kalenderne for 2015 og 2016. Tak til ISOBROs sekretariat, som med gåpåmod har sørget for at bringe de pågældende medlemmer og ikke-medlemmer sammen om den vanskelige drøftelse af, hvordan dette gribes an. I særdeleshed tak til alle jer, der beredvilligt gik til forhandling om opgaven og til alles store glæde fandt en løsning for såvel 2015 som 2016. Vi skal på Repræsentantskabsmødet høre mere om, hvilke tanker den nedsatte arbejdsgruppe gør sig om det indsamlingsetiske i denne øvelse samt om, hvordan vi sikrer erfaringsopsamling fra de to første år under den nye indsamlingslov. Det gik ikke kun stærkt på området for indsamlingsloven. Andre lovområder kom i spil, og her kan jeg i flæng nævne ændringer i bekendtgørelsen vedr. godkendelse efter Ligningslovens 8 A, ændring i bekendtgørelsen om momskompensation og arbejdet med en ny bekendtgørelse om almennyttige lotterier. Fælles for disse ændringer er, at vi ser et fortsat stort behov for, at ISOBRO bringer sin særlige viden om indsamlingsorganisationernes vilkår i spil i disse sammenhænge, så nye love og bekendtgørelser kan styrke og ikke stække det utroligt vigtige arbejde, I gør hver dag i hver jeres sammenhæng. Bestyrelsen og den daglige ledelse har igen i år oplevet et stærkt og konstruktivt samarbejde med ISO- BROs medlemmer. Bestyrelsen vil gerne benytte denne lejlighed til at sige en stor tak til alle, der har stillet sig til rådighed i det forgangne år. Uden denne involvering ville ISOBRO ikke kunne løse de mange opgaver professionelt. 2
Tak til Indsamlingsetisk Nævn for at stå til rådighed for drøftelse af de etiske retningslinjer og den overgangsfase, vi nu står I. ISOBROs lille sekretariat varetager en omfattende, sammensat og vidtforgrenet opgaveportefølje. Sekretariatet har igen i år ydet en meget kompetent indsats på alle områder. Bestyrelsen vil derfor gerne sige Sekretariatet en stor tak. På vegne af ISOBROs bestyrelse og daglige ledelse. Rigtig god læsning! Tina Donnerborg Formand 3
Ny indsamlingslov vedtaget Tirsdag den 20. maj 2014 vedtog Folketinget den nye indsamlingslov. Loven medfører blandt andet etablering af et nyt indsamlingsnævn, der skal føre tilsyn med indsamlinger i Danmark; Indførelse af en generalklausul om god indsamlingsskik, samt nye adgangskrav til hus- og gadeindsamlinger, baseret på objektive kriterier. Med vedtagelsen af den nye indsamlingslov blev der sat et endeligt punktum for en lang revisionsproces, der blev igangsat tilbage i december 2009 med SFs forslag om ændring af reglerne for hus- og gadeindsamlinger 1. Loven erstatter Lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, der i vid udstrækning bygger på den oprindelige indsamlingslov fra 1972. I forbindelse med vedtagelsen af den nye lov udtalte daværende Justitsminister Karen Hækkerup: Jeg er glad for, at vi med den nye indsamlingslov har skabt nogle mere tidssvarende regler og samtidig skabt grundlag for større gennemsigtighed og åbenhed. For det er vigtigt, at folk er trygge ved situationen, når de gerne vil bidrage til en indsamling. Den nye indsamlingslov har medført en række nye og spændende udfordringer for ISOBRO. Der skulle fastlægges en arbejds- og rollefordeling mellem ISOBRO, Indsamlingsnævnet og Nævnssekretariatet, ligesom ISOBRO skulle håndtere et øget rådgivningspres fra medlemskredsen, foranlediget af en usikkerhed i forhold til fortolkningen af de nye regler. Den nye situation medførte, at ISOBROs bestyrelse i efteråret valgte at indføre en række tiltag, der skulle styrke medlemsforankringen og derved sikre ISOBRO de bedste betingelser for at håndtere den videre implementeringsproces. Etik og lovudvalget blev udvidet fra tre til seks medlemmer. Der blev nedsat to nye arbejdsgrupper, som arbejder med hhv. 1) afklaringsspørgsmål knyttet til Indsamlingsloven og 2) definering af principper for fordeling af datoer til hus- og gadeindsamlinger. I tillæg hertil afholdes der løbende medlemsmøder, hvor medlemskredsen orienteres om det igangværende arbejde. Samarbejdet med Indsamlingsnævnet og Nævnssekretariatet bærer præg af et generelt behov for vidensopbygning om indsamlingsmarkedet. ISOBRO er bevidst om sin rolle i den forbindelse og har løbende tilbudt faglig sparring. Hus- og gadeindsamlinger Indsamlingsnævnet bad i efteråret ISOBRO om at påtage sig en koordinerende rolle i forhold til fordelingen af datoer for afholdelse af hus- og gadeindsamlinger. ISOBRO afholdt således koordinationsmøder hhv. den 6. januar for fordelingen af Hus- og gadeindsamlinger i 2015, samt den 23. februar for datoerne i 2016. Processen har efterladt et generelt indtryk af, at der er fundet en fornuftig praksis, som dels er i overensstemmelse med lovgrundlaget og dels giver de ansøgende organisationer mulighed for bilateralt at drøfte og blive enige om fordelingen af datoer forud for fordelingsmøderne, så møderne reelt kun omhandler den formaliserede godkendelse af kalenderen. Der er sket en væsentlig udvidelse af markedet fra 10 godkendte organisationer i 2015 til 17 godkendte organisationer i 2016. Loven tilbyder ikke håndtag til at begrænse markedet, såfremt de ansøgende organisationer opfylder de fastsatte objektive krav. ISOBRO ser behovet for en større udredning af de 1 Beslutningsforslag nr. B 72: Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger, fremsat 3. december 2009 4
indsamlingsetiske perspektiver knyttet til disse indsamlinger, ikke mindst set i forhold til udvidelsen af markedet. ISOBRO har dog i første omgang valgt at prioritere den praktiske koordinationsopgave. Når den logistiske fordeling er på plads, vil der blive taget fat på det indsamlingsetiske arbejde. Der foreligger en stor opgave for ISOBRO i forhold til at finde en balance imellem at varetage den koordinerende rolle og samtidig være fortaler for høj etik. ISOBRO skal også bidrage til erfaringsopsamling på området. Indsamlingsnævnet I forbindelse med vedtagelsen af den nye indsamlingslov blev der nedsat et nyt indsamlingsnævn et uafhængigt kollegialt forvaltningsorgan, der skal varetage alle myndighedsopgaver på indsamlingsområdet. Nævnet 1) fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overensstemmelse med indsamlingsloven; 2) publicerer lister over alle godkendte indsamlinger; og 3) offentliggør regnskaber for afsluttede indsamlinger. Derudover 4) træffer Indsamlingsnævnet afgørelse ved ansøgninger om hus- og gadeindsamlinger; 5) behandler forespørgsler om anvendelse af indsamlede midler til andre formål end de oplyste ved anmeldelsen af indsamlingen; 6) samt behandler klager om overtrædelse af god indsamlingsskik. Indsamlingsnævnet består af en formand og fire medlemmer, som udpeges af Justitsministeren. Formanden skal være jurist. To medlemmer beskikkes efter indstilling fra ISOBRO, ét medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Erhverv, og ét medlem beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet TÆNK. Der beskikkes stedfortrædere. Beskikkelsesperioden er fire år. Medlemmerne og stedfortræderne for disse, har ret til genbeskikkelse. Nævnets sammensætning er som følger: Formand Christian Lundblad (Retspræsident ved Aalborg Byret) Suppleant Hanne Rahbæk (Advokat) Medlemmer ISOBRO: Robert Hinnerskov (Generalsekretær) ISOBRO: Tina Donnerborg (Røde Kors; Bestyrelsesformand) DK Erhverv: Rasmus Larsen Lindblom (chefkonsulent) Forbrugerrådet: Benedicte Federspiel (Chefkonsulent) Suppleanter Mette Grovermann (Sekretariatschef) Torben Schack (Ældre Sagen; Næstformand for bestyrelsen) Louise Høegh (Advokat) Tina Dhanda Kalsi (Seniorjurist) Indsamlingsnævnet serviceres af et nævnssekretariat, der er placeret som en enhed under Civilstyrelsen. Sekretariatet består pt. af en sekretariatsleder, Jeanette Wulf-Andersen, og en række fuldmægtige. Sekretariatet bistår Indsamlingsnævnet med administrationen af indsamlingsreglerne. Sekretariatet forbereder endvidere sager til Nævnet, samt håndterer klager om overtrædelse af god indsamlingsskik. Derudover varetager sekretariatet driften af Nævnets hjemmeside. I tillæg hertil bistår sekretariatet Nævnet i forbindelse med varetagelsen af en række generelle opgaver, fx den løbende opdatering af Nævnets praksis og undersøgelse af juridiske problemstillinger. 5
Indsamlingsetik Med den nye indsamlingslov og den nye generalklausul er indsamlingsetikken kommet på dagsordenen på en helt ny måde. De nye regler skærper kravene til såvel etablerede indsamlingsorganisationer, som privatpersoner, der vil gennemføre indsamlinger på fx Facebook. Pressen har haft stor fokus på, om de nye regler overholdes, hvilket har bidraget til en god eksponering af Indsamlingsnævnet og de nye regler på området. ISO- BRO har også i år haft medlemstilvækst, hvilket bekræfter en fortsat efterspørgsel på ISOBROs rådgivning og funktion som garant for en høj indsamlingsetisk standard. ISO- BRO planlægger en revision af de indsamlingsetiske retningslinjer i det kommende år. Det seneste år er der sket en stigning i chikanen rettet mod face2face-medarbejdere på gaden. ISOBRO ser særdeles alvorligt på denne udvikling. Generalklausulen om god indsamlingskik Den nye indsamlingslov indeholder en generalklausul om god indsamlingsskik, der fastsætter følgende krav: Indsamlinger, der er omfattet af lov om indsamling m.v., skal foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik, jf. lovens 8. Dette gælder uanset, om en indsamling konkret er betinget af anmeldelse til Indsamlingsnævnet eller ikke. Hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig eller telefonisk henvendelse skal ligeledes foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik, jf. lovens 1, stk. 2. Indsamlingsnævnet håndhæver retningslinjerne for god indsamlingsskik, og fastlægger, om der i et konkret tilfælde er sket overtrædelse af god indsamlingsskik. Indsamlingsnævnet kan offentliggøre udtalelser af kritik samt pålægge en indsamler eller hjælpeorganisation at foretage offentliggørelse heraf. Retningslinjerne for god indsamlingsskik udarbejdes af Indsamlingsnævnet i henhold til indsamlingsbekendtgørelsens 19, stk. 2. Retningslinjerne forventes løbende justeret i takt med, at Indsamlingsnævnets praksis udvikles. 2 Generalklausulen er udarbejdet med udgangspunkt i ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer. ISOBRO planlægger pt. en gennemskrivning af de indsamlingsetiske retningslinjer for face2face og telemarketing. Baggrunden er et ønske om at sikre tidssvarende retningslinjer, der såvel afspejler generalklausulens bestemmelser som branchens ønske om gode rammer for dette vigtige kontaktarbejde. Arbejdet forventes igangsat i løbet af foråret 2015. Etik på gaden face2face Det seneste år har igen bekræftet, at Face2face er det område, der tiltrækker størst opmærksomhed fra offentligheden. Der har også i år været en mærkbar pressebevågenhed på området både regionalt og nationalt. ISOBRO har deltaget i adskillige møder med kommuner, erhvervsdrivende mv. samt bistået med interviews ved flere lejligheder. 2 Kilde: Indsamlingsnævnets hjemmeside 6
Ved et arbejdsgruppemøde i marts 2015 oplyste flere organisationer, at de i løbet af det seneste år har oplevet en intensiverende chikane rettet mod deres facere på gaden. Chikanen har udmøntet sig i form af verbale og fysiske trusler, og sågar at medarbejdere er blevet spyttet eller tisset på. I nogle tilfælde er optrinet blevet filmet og delt på de sociale medier. ISOBRO ser med stor alvor på denne udvikling og bistår de berørte organisationer i det videre arbejde med at dæmme op for dette problem. Indsamlingsnævnet holdes orienteret om denne kedelige udvikling på et kommende møde. Indsamlingsetisk kontrol udsat ISOBROs Etik- og lovudvalg besluttede i 2014 at iværksætte en ny indsamlingsetisk kontrol, der igen skulle fokuseres på telemarketing og face2face. Det stod imidlertid hurtigt klart, at arbejdet med kontrollen ville falde sammen med ISOBROs ekstraordinært store rådgivningsopgave, knyttet til implementeringen af den nye indsamlingslov. Timingen blev således vurderet som uhensigtsmæssig og af ressourcemæssige årsager blev besluttet at udsætte kontrollen til et senere tidspunkt. Ved redaktions afslutning var der fortsat ikke fastsat en ny dato for igangsættelsen af den næste indsamlingsetiske kontrol. Derimod er det besluttet at gennemskrive de etiske retningslinjer for telemarketing og face2face i 2015. Kontrolindsatsen under ISOBRO fortsætter, selvom der med indsamlingslovens vedtagelse er blevet oprettet et Indsamlingsnævn, idet lovgrundlaget specificerer, at Nævnet ikke skal varetage denne type opgaver. 7
Indsamlingsmarkedets udvikling ISOBRO udgiver hvert år en indtægtsundersøgelse, der viser udviklingen i indtægter over de seneste fem år, fordelt på sektorer. Seneste undersøgelse dækker årene 2009-2013. 92 af ISOBROs medlemmer deltog, svarende til ca. 75 % af de samlede indtægter hos danske indsamlingsorganisationer. Undersøgelsen viste for 2013 en samlet indtægt på mere end 4 mia. kr. for alle landsdækkende indsamlingsorganisationer. Tidligere års stigninger er flere steder aftagende. De overordnede udviklingstendenser (korrigeret for inflation) i perioden 2009-2013 er: Bruttoindtægterne er samlet set steget med 25 % svarende til 1,8 mia.kr. Udviklingen viser fremgang for alle kategorier af organisationer. Internationale hjælpeorganisationer er steget mest med 40 % svarende til 1,6 mia.kr., mens natur/miljø/ dyreværnsorganisationer og de sygdomsbekæmpende/ handicaporganisationer begge er steget 9 % svarende til henholdsvis 13 mio.kr. og 111 mio.kr. Nationale, sociale og humanitære organisationer har vist en stigning på 6 % svarende til 44 mio.kr., mens de kirkelige organisationer har oplevet en samlet stigning på 1 % svarende til 6 mio.kr. Overskud af indsamlinger er samlet set steget med 57 % svarende til 152 mio.kr. Udviklingen viser fremgang for alle kategorier af organisationer. De sygdomsbekæmpende/handicaporganisationerne er steget mest med 126 % svarende til 124 mio.kr., mens de nationale, sociale og humanitære organisationer er steget med 26 % svarende til 13 mio.kr. De internationale hjælpeorganisationer er samlet set steget med i alt 16 %, men overskuddet af indsamlinger er faldet i perioden fra 2010 2012. De kirkelige organisationer er steget med 1 %, mens natur/miljø/ dyreværnsorganisationerne er steget med under 1 %. Udviklingen i medlemskontingenter inkl. gaver fra bidragydere har samlet set vist en fremgang på 13 % svarende til 238 mio.kr. Det er især sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer, der er steget med 25 % svarende til 73 mio.kr., men alle kategorier af organisationer har realiseret stigninger i antallet af medlemskontingenter, med undtagelse af kirkelige organisationer, der er på niveau med 2009. Indtægter fra arv er samlet faldet med 23 %. Alle kategorier af organisationer har oplevet fald i indtægter fra arv. Det største fald er oplevet hos natur/miljø/ dyreværnsorganisationer, som er faldet med 54 % svarende til 12 mio.kr., mens de internationale hjælpeorganisationer og de sygdomsbekæmpende/ handicaporganisationerne har oplevet et fald på henholdsvis 21 % svarende til 26 mio.kr. og 20 % svarende til 54 mio.kr. Overskud af arrangementer samt salg af handelsartikler er samlet set steget med 22 % svarende til 53 mio.kr. Her er det de internationale hjælpeorganisationer samt de sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer, der viser de største stigninger på henholdsvis 34 % og 32 %, der svarer til henholdsvis 28 mio.kr. og 19 mio.kr. Natur/miljø/ dyreværnsorganisationerne har som de eneste realiseret et fald på 31 % svarende til 0,6 mio.kr. Udviklingen i bidrag, tilskud og donationer henholdsvis modtaget fra og ydet til andre organisationer har samlet vist et nettofald på 49 % svarende til 15 mio.kr. i modtaget bidrag, tilskud og donationer. Dette skyldes, at de internationale hjælpeorganisationers har oplevet et nettofald på 66 % svarende til 20 mio.kr., mens de andre organisationer har haft en nettostigning i modtaget bidrag, tilskud og donationer hen over perioden. 8
Egenfinansieringen er samlet set steget for de deltagende organisationer med 11 % svarende til 314 mio.kr. Alle typer af organisationer har øget deres egenfinansiering i perioden 2009-2011. De sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer har oplevet den største procentvise stigning på 22 % svarende til 163 mio.kr. De kirkelige organisationer har realiseret et fald. Det skal dog bemærkes, at de senere års stigning i egenfinansiering synes dæmpet med udviklingen fra 2011 til 2013, hvor egenfinansieringen samlet set er uændret. Sammenfatning Af de deltagende organisationer har de internationale hjælpeorganisationer en støt stigende andel af bruttoindtægterne fra 56 % i 2009 til 63 % i 2013. Stigningen er mest markant i årene 2010, 2011 og 2013 og kan henføres til både internationale tilskud og nationale indsamlinger. De internationale hjælpeorganisationers egenfinansiering udgør fortsat henved 40 % af den samlede egenfinansiering blandt de deltagende organisationer. Af egenfinansieringen er det især overskud af indsamlinger, der viser fremgang med en stigning over perioden på 57 % svarende til 152 mio.kr. For de internationale hjælpeorganisationer dækker perioden dog over store udsving. For de sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer, samt nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer har der gennem perioden været en stigende tendens, mens udviklingen for øvrige organisationer har været stabil, dog med en faldende tendens. De faste medlemskontingenter inkl. gaver fra bidragydere, er en vigtig indtægtskilde og udgør fortsat en betydelig andel af organisationernes egenfinansiering. Faste medlemskontingenter inkl. gaver fra bidragydere har udvist en stabil fremgang for alle i perioden 2009-2012. Der har i perioden været en samlet stigning på 13 % svarende til 238 mio.kr. 2013 har budt på en mindre tilbagegang, hvilket primært kan henføres til et fald hos de internationale hjælpeorganisationer og kirkelige organisationer. Indtægtsundersøgelsen 2009-2013 findes i sin fulde længde på ISOBROs hjemmeside. 9
Fundraisingkonference 2014: Fundraising for fremtiden I september afholdt ISOBRO for andet år i træk fundraisingkonference. Mere end 130 deltagere overværede indlæg fra både danske og internationale talere, samt fik lejlighed til at netværke og videndele med kollegaer fra bredden af Indsamlingsdanmark. Tilslutningen indikerer en fortsat opbakning til initiativet. Forberedelserne til dette års konference er i gang. Konferencens to hovedtalere var engelske Jon Duschinsky, fra The Conversation Farm og adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra RUC: Jon Duschinsky udfordrede deltagerne med udtalelser som: alt hvad du har lært, skal du glemme. Med mere end 20 års erfaring som fundraiser, mener Jon, at alt har ændret sig siden finanskrisen i 2008. Branchen skal blive bedre til at lytte og tænke ud af boksen. For ham handler det ikke længere om at samle penge ind, men om at samle på mennesker, der brænder for sagen. Læs mere her Jon Duschinsky ISOBRO Pelle Guldborg Hansen dykkede ned i begrebet Nudging og gjorde deltagerne klogere på menneskers adfærdsmønstre og hvordan adfærd kan påvirkes. Læs mere her Pelle G. Hansen ISOBRO I tillæg hertil var der indlæg om integrering af digitale platforme i fundraisingarbejdet; et par organisationscases om bl.a. optimering af responsen på kampagner og succes med telemarketing, samt præsentation af kampagnerne fra hhv. Folkekirkens Nødhjælp/Bilka og IBIS, der vandt Fundraisingprisen 2013. Fundraisingprisen 2014: Aflyst Grundet et utilstrækkeligt antal indstillinger til Fundraiserprisen 2014, følte ISOBRO sig, efter indstilling fra juryen, nødsaget til at aflyse prisuddelingen. ISOBRO fik mange positive tilkendegivelser, men altså ikke nok projektindstillinger til, at det ville give mening at uddele en pris. Fundraisingprisens fremtid er siden blevet drøftet i ISOBROs bestyrelse, som fortsat bakker op om behovet for at fejre sektorens successer med en prisuddeling. På denne baggrund har ISOBRO udviklet et nyt system, som skal gøre det lettere at indstille kampagner. Mere information vil blive offentliggjort i løbet af foråret 2015. Fundraisingkonferencen 2015 Forberedelserne til Fundraisingkonferencen 2015 er i fuld gang. Årets hovedtaler bliver professor og fundraisingekspert Adrian Sargeant. Konferencen afholdes 7.-8. september 2015. ISOBROs bestyrelse vil gerne opfordre alle medlemmer til at deltage ved konferencen. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu! Overordnet output: Bliv bedre til at lytte Tænk ud af boksen Test og mål indsatser køb dig til de ydelser, der ikke er kompetencer indenfor in-house. 10
Nye regler for almennyttige lotterier på vej og evaluering af udlodningsmodellen igangsat Onsdag den 4. februar 2015 sendte Skatteministeriet, efter flere forsinkelser endelig forslag til ny bekendtgørelse om almennyttige foreningslotterier i høring. ISOBRO har afgivet høringssvar. Ikrafttræden af ny bekendtgørelse forventes tidligst ved årsskiftet 2015/2016. Sideløbende hermed igangsatte Finansministeriet i december 2014 den ventede evaluering af udlodningsmodellen. ISOBRO følger sagen tæt. Forslag til bekendtgørelse om almennyttige lotterier Spillemyndigheden igangsatte revisionen af reglerne for almennyttige lotterier i maj 2012. Initiativet blev den gang hilst velkommen blandt de berørte organisationer, som generelt fandt de gældende regler forældede. Den efterfølgende revisionsproces blev, set med ISOBROs briller, særdeles langstrakt og uigennemsigtig. Især da Spillemyndighedens oplæg skiftede karakter fra overvejende at lægge op til en modernisering af reglerne i version 1.0 (dec. 2012), til at foreslå markante begrænsninger i version 2.0 (dec. 2013), opstod der en stigende bekymring og usikkerhed blandt ISOBROs medlemmer for, hvordan de fremtidige regler ville udmønte sig. De foreslåede begrænsninger omhandlede bl.a. indførelse af omsætningsloft; maksimum for præmiesum; forøgelse af overskudskrav og afkortet salgsperiode. ISOBRO valgte i marts 2014 at tage kontakt til daværende Skatteminister Morten Østergaard (R) med henblik på en drøftelse af sagen. Et møde kom i stand tirsdag den 13. maj 2014. Ministeren anerkendte, at processen havde været uhensigtsmæssig på en række punkter, bl.a. at det manglede kommissorium havde skabt unødig uklarhed om det overordnede mål for revisionen. Ministeren anerkendte, at det foreslåede omsætningsloft medførte visse uhensigtsmæssigheder og der blev tilkendegivet villighed til at se på andre mere hensigtsmæssige mekanismer til indhegning af markedet. Krav til overskudsgrad blev set som en tilstrækkelig begrænsende faktor. Der blev udtrykt fælles interesse for, at revisionen ikke giver plads til organisationer, hvis primære indtægtskilde er almennyttige lotterier. ISOBRO og Skatteministeriet fastholdt en løbende kontakt om sagen i de efterfølgende måneder, og meldingen var, at der blev arbejdet fokuseret på, at få sendt et forslag til ny bekendtgørelse i høring. Processen blev imidlertid forsinket flere gange henover efteråret, bl.a. pga. ministerrokaden i september 2014, hvor Benny Engelbrecht (S) overtog posten som Skatteminister fra Morten Østergaard. Endelig onsdag den 4. februar 2015 blev Udkast til ny bekendtgørelse om almennyttige lotterier sendt i høring. ISOBRO behandlede oplægget i udvalget vedr. Spillemarkedet, ved et medlemsmøde den 24. februar, samt via individuelle drøftelser med en række medlemmer, som vil blive særligt berørt af de foreslåede ændringer. På baggrund heraf udarbejdedes ISOBROs høringssvar før fristen den 5. marts. Udlodningsmodellen I december 2014 igangsatte Finansministeriet den ventede evaluering af udlodningsmodellen. ISOBRO følger processen tæt med Modtagerkredsens delegation (Dansk Ungdoms Fællesråd, DGI, Dansk Idrætsforbund og Danske Handicaporganisationer), som møder bred politisk opbakning på tværs af Folketinget, til at der skal findes en løsning fra 2016. Blå blok har markeret sig offentligt med et ønske 11
om helt at fjerne usikkerheden om niveauet for den årlige udlodning 3. Delegationen arbejder p.t. på at få rød og blå blok til at enes om en fælles model med henblik på at genoprette udlodningen til beløbsmodtagerne. Vi håber, at modellen kommer på plads inden Folketingsvalget i indeværende år. 3 www.dr.dk/nyheder/politik/2015/01/16/112715.htm 12
Administrationsprocent: Afprøvning af fælles principper for regnskabsaflæggelse igangsat Igennem hele ISOBROs levetid har der løbende været en politisk og pressemæssig interesse for den almenvelgørende sektors forvaltning af indsamlede midler, herunder håndteringen af udgifter til administration. ISOBRO iværksatte i 2012 en kulegravning af begrebet administrationsprocent. Udvalgsarbejdet udmundede i formuleringen af et forslag til fælles principper for regnskabsaflæggelse, som nu skal afprøves hos fem udvalgte organisationer. ISOBRO har siden 2012 haft et udvalg i gang med at kulegrave spørgsmålet om administrationsprocenter knyttet til indsamlingsarbejdet. Udvalgsarbejdet udmundede i et udkast til nye principper for regnskabsaflæggelse, udarbejdet i samarbejde med Deloitte. Forslaget blev behandlet på adskillige medlemsmøder i foråret 2014. På baggrund heraf blev det besluttet at gennemføre en afprøvning af de foreslåede principper. I efteråret 2014 blev der arbejdet på at finde villige deltagere. Fem organisationer har nu stillet sig til rådighed og testfasen forventes således igangsat snarest muligt. Følgende organisationer deltager i testfasen: Resultatet af første testfase forventes at foreligge i sensommeren 2015. Der planlægges et seminar for medlemsorganisationerne i umiddelbar forlængelse heraf, hvor resultatet af den gennemførte test og den videre proces kan drøftes i en bredere kreds. 13
Moms: LL 8A og Kompensationsordningen reguleret Skatteministeriet har i det forgangne år skærpet reglerne for godkendelse efter Ligningslovens 8 A, samt begrænset adgangen til Momskompensationsordningen. Disse forhold har stor betydning for medlemskredsens daglige virke. ISOBRO har været meget involveret i disse processer og arbejder vedholdent for at sikre medlemskredsen de bedst mulige arbejdsbetingelser. Det gælder også i nogle tilfælde sager, der kun berør et udsnit af medlemskredsen, som i tilfældet om momsregler ved fødevaregenbrug. Ny bekendtgørelse om godkendelse efter Ligningslovens 8 A og 12, stk. 3 Den 26. marts 2014 trådte den nye bekendtgørelse om godkendelse mv. efter LL 8A og 12, stk. 3, i kraft. Baggrunden herfor var en markant udvidelse af antallet af godkendte foreninger, hvor især en stor gruppe skoler (fri-, høj- og efterskoler) var kommet til i 2013. Præciseringerne i den opdaterede bekendtgørelse afstedkom rigtigt mange henvendelser til ISOBRO, især vedr. spørgsmålet om godkendelse som trossamfund, samt opfyldelse af kravet om minimum 100 gavegivere, der skal yde en gave på minimum 200 kr. per år. ISOBRO afholdt flere medlemsmøder om ændringerne for såvel medlemmer som ikke-medlemmer i løbet af foråret 2014. En række af ISOBROs medlemmer blev kontaktet af SKAT i løbet af efteråret 2014 med besked om, at de ikke opfyldte kravene ved skæringsdatoen den 1. oktober 2014. De berørte foreninger kunne imidlertid beholde deres godkendelse året ud og kan frem til 1. oktober 2015 arbejde for at generhverve godkendelse. Forudsat at generhvervelsen lykkes, vil det være muligt at fastholde en kontinuerlig godkendelse. Medlemmer, der mistede deres 8 A godkendelse ved årsskiftet fik lov til at fastholde deres medlemskab af ISOBRO for 2015, mens de arbejder på at generhverve deres godkendelse. Forløbet viser, at 8 A godkendelsen benyttes som et instrument til at give økonomiske fordele. Og jo mere der bygges op omkring godkendelsen, jo vigtigere bliver det for organisationerne at sikre en fastholdelse af deres godkendelse. Momskompensationsordningen Momskompensationsordningen blev fra og med 2014 omdannet til en puljeordning med et udbetalingsloft på ca. 150 mio. kr. årligt. Begrundelsen herfor var, at Udgifterne til ordningen har været stærkt stigende i forhold til det oprindeligt forudsatte 4. Ændringen medførte en mærkbar usikkerhed blandt ISOBROs medlemmer i forbindelse med udbetalingen i 2014 for udgifter afholdt i 2013, hvilket kunne aflæses i antallet af henvendelser til sekretariatet i efteråret 2014. Udbetalingen i 2014 for regnskabsåret 2013 udgjorde en kompensation for 36 % af de samlede momsudgifter, der ikke kunne afløftes andetsteds. Den lave procentsats var resultatet af dels den etablerede puljeordning og dels de mange nye foreninger, der havde opnået en godkendelse efter LL 8A og derved havde fået adgang til at søge om momskompensation. Som en direkte konsekvens af den overfornævnte udvidelse af LL 8A godkendte foreninger, var momskompensationsordningen således kommet under pres og kunne i værste fald medføre, at ordningen kom til at vakle. Præciseringen af kravene 4 Finansministeriet: Finanslov for finansåret 2014-09.21.10. s. 26 14
for godkendelse efter LL 8 A og 12, stk. 3 var således også afgørende for momskompensationsordningens videre eksistens. Skatteministeriet valgte imidlertid også at foretage nogle stramninger i bekendtgørelsen om momskompensationsordningen for også ad den vej at begrænse adgangen til ordningen. ISOBRO afgav den 6. januar 2015 høringssvar vedr. forslag til ny bekendtgørelse om momskompensationsordningen. ISO- BRO støttede det forelagte forslag, herunder den nye afgrænsning af, hvad der anses for privat indtægt i forhold til beregning af egenfinansieringsgraden. Den nu foretagne stramning på momskompensationsområdet forventes at give en øget udbetalingsprocent fremover. Momsregler i forbindelse fødevaregenbrug ISOBRO blev i efteråret 2014 inddraget i et udredningsarbejde vedrørende de momsmæssige implikationer ved videresalg af overskudsfødevarer. Spørgsmålet blev foranlediget af et nystartet samarbejde mellem Dansk Supermarked, Fødevarebanken og Folkekirkens Nødhjælp, omhandlende donation af ikke salgbare fødevarer med henblik på videresalg. Deloitte blev på ISOBROs opfordring inddraget i udredningsarbejdet. Undersøgelsen af momsforholdene er foreløbigt resulteret i et notat fra Deloitte, der argumenterer for, at supermarkederne ikke skal betale udtagningsmoms, men at salget af de pågældende fødevarer er momspligtigt. Notatet synliggør således også forskellen til det momsfrie salg af genbrugseffekter. Dette synes at være en tilfredsstillende konklusion, som Deloitte og ISOBRO nu forelægger Skatteministeriet til vurdering. 15
ISOBRO og Europa Flere af ISOBROs indsatsområder påvirkes ikke kun af ændringer i dansk lovgivning, men også fra EU. ISOBRO søger at få adgang til vigtig viden samt at gøre sin indflydelse gældende, gennem registrering i EUs lobbyregister, samarbejde med relevante aktører med tilknytning til EU-systemet og via medlemskab i forskellige europæiske paraplyorganisationer ECCVAT European Charities Committee on Valued Added Tax ECCVAT er netværk for brancheforeninger og indsamlingsorganisationer med et specifikt fokus på momsforhold, der influerer på den almennyttige sektors arbejdsvilkår. Generalsekretær Robert Hinnerskov repræsenterer ISOBRO i ECCVAT. ECCVAT har i det forgangne år haft et fortsat fokus på den igangværende proces om nyt momssystemdirektiv i EU. ECCVAT har bl.a. afgivet høringssvar, hvor ISOBRO bidrog med en case fra Kræftens bekæmpelse. I efteråret 2014 blev Pierre Moscovici (FRA) udpeget som ny kommissær på momsområdet. ECCVAT fastholdte dagsordenen og har siden forsøgt at få et møde med Kommissionen. Arbejdet hermed pågår. Seneste forlydender fra EU er, at den nye kommissær ikke vil gå videre med arbejdet om et nyt momsdirektiv i indeværende år (2015). ECCVAT har længe haft behov for en ny hjemmeside. ISOBRO indvilgede i 2013 at gå ind i udviklingsarbejdet. Ved redaktionens afslutning er den nye hjemmeside ved at gennemgå de sidste småjusteringer. Hjemmesiden forventes at gå online primo april 2015. ISOBRO vil fungere som redaktør på hjemmesiden i det kommende år Databeskyttelse I forbindelse med EUs igangværende reformproces om reglerne for databeskyttelse, valgte ISOBRO i foråret 2014 at tage kontakt til Cabinet DN, et konsulentbureau i Bruxelles, som tilbyder rådgivning inden for Public Affairs ift. EU-systemet., vedr. en udredning af status på processen. ISOBRO havde med stor tilfredshed tidligere benyttet Cabinet DN i forbindelse med en undersøgelse af EU-retlige forhold og politiske strømninger relevante for velgørenhedsspil i Denmark og Europakommissionens holdning til spørgsmålet om almennyttige lotteriers betydning for opretholdelse af det eksisterende delvist liberaliserede spilmarked. Cabinet DN aflagde statusrapport i april 2014, hvori de bl.a. skrev: The European Parliament and Council have been working on their positions on the Data Protection Regulation for over two years now and progress has been slow, to say the least. The Parliament has clearly taken the lead, with the adoption of a plenary position in March 2014, while the Council lags behind, having failed to reach agreement on any issues so far. Successive Presidencies of the Council have given optimistic predictions of the progress they will achieve during their term but, so far, none have been able to find a compromise on key issues such as consent, profiling and the controversial one-stop-shop mechanism. 16
Rapporten vurderede samtidig, at Europaparlamentsvalget i 2014 kunne medføre ændringer i såvel Parlamentet som i EU-Kommissionen, der kunne bidrage til, at der bliver pustet nyt liv i projektet. I efteråret 2014 blev Advokat Lene Juel engageret til at sikre ISOBRO den fornødne viden om sagens udvikling i den videre proces. Et notat er under udarbejdelse, der afdækker status på den igangværende proces, samt prognose for sagens videre forløb. ISOBRO er endvidere i løbende dialog med Justitsministeriet om sagen. ISOBRO påtænker at invitere til et gåhjemmøde om emnet i løbet af første halvdel af 2015. 17
Uddannelser, Kurser & Konferencer ISOBRO arbejder vedholdent for at styrke indsamlingssektoren gennem udvikling og udbud af en vifte af faglige tilbud, herunder kurser, gåhjemmøder, konferencer, samt en fundraisinguddannelse. Kursusaktiviteten i 2014 har været ekstraordinært lav med kun 54 deltagere. Vi har aflyst to kurser på grund af for få tilmeldinger. Heldigvis havde vi i et tilfælde mulighed for at tilbyde deltagelse i netværk i stedet for. Kursus Dato Antal deltagere Corporate Fundraising 20.3 10 deltagere Få succes med fonds- og puljeansøgninger 30.4. 14 deltagere Søg Amerikanske fonde 19.5. 13 deltagere Foredrag med Niels Krause-Kjær 29.9. 11 deltagere Fundraising praktisk og strategisk 30.9. 6 deltagere I alt 54 deltagere Netværk/ ERFA grupper ISOBRO faciliterede i 2014 fire netværk/erfa grupper. To netværk for CRM-medarbejdere, et netværk for fundraisere, der har taget ISOBROs fundraisinguddannelse og et nyt netværk for kommunikatører / pressemedarbejdere. Vi arbejder på at få etableret et netværk for fundraisere, der sidder alene med opgaven. Der er i alt 59 deltagere i netværkene/erfa grupperne. Fundraisinguddannelsen Vi gennemførte et hold på Fundraisinguddannelsen i 2014 med 12 tilmeldte. Uddannelsen blev udbudt igen i februar 2015. Det var imidlertid ikke muligt at oprette et hold, grundet et utilstrækkeligt antal tilmeldte. Økonomi Vi har haft indtægter i alt inklusiv moms på kr. 322.600,00. Ikke-momsbelagte udgifter andrager kr. 109.228,90. Momsbelagte udgifter andrager eksklusiv moms kr. 201.179,32. I alt udgør udgifterne kr. 310.408,22. ISOBRO har et overskud på kursusaktiviteter på kr. 12.191,78, hvilket er tilfredsstillende. 18
Bestyrelse og udvalg 2014-2015 ISOBROs bestyrelse har i det forgangne år bestået af følgende medlemmer: Formand Tina Donnerborg Røde Kors Næstformand Torben Schack Ældre Sagen Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen David Vincent Nielsen Caritas Danmark Johnny Lindgreen Luthersk Mission Torben Wind Landsf. LEV Michael Vendelbo DK Naturfredningsforening ISOBRO s udvalg har følgende medlemmer: Administrationsprocent Nis Peter Nissen, Alzheimerforeningen Torben Koed, Hjerteforeningen Thomas Norling Kielgast, Kræftens Bekæmpelse Torill Pallesen Davey, Læger Uden Grænser Michael Brandt, Scleroseforeningen Jens Søndergaard, Ældre Sagen Særligt inviteret: Morten Bjørn Nielsen, IWGIA Indsamlingsetisk Nævn Nævnsformand: Sys Rovsing Fhv. formand for Folketinget, Christian Mejdahl Direktør WWF, Gitte Seeberg Spillemarkedet Trine Sisbo, Kræftens Bekæmpelse Troels Bjørn Thor, Røde Kors (Udtrådt 30.09.14) Kirsten Marie Larsen, Røde Kors (indtrådt 01.10.14) Torben Schack, Ældresagen Morten Jørgensen, Hjerteforeningen (Udtrådt 30.04.14) Charlotte Albrechtsen Christensen (Indtrådt 01.05.14 udtrådt 30.09.14) Mads Kulmbak Hansen (indtrådt 01.10.14 udtrådt 30.01.15) Ina Thorndahl, Børnehjælpsdagen (Indtrådt 01.02.15) Advisory Board Fundraisingkonferencen Kim Skytte Graae, Folkekirkens Nødhjælp Mads Kulmbak Hansen, Hjerteforeningen Pernille Winther Seiding, Kræftens Bekæmpelse Søren Buhl, Røde Kors Ulla Jarnvig Holst, Scleroseforeningen Janne Weston, Ældre Sagen Etik og lov Lene Smith, Danmarks Naturfredningsforening (udtrådt 31.03.15) Søren Hougaard, Dansk Folkehjælp (Indtrådt 01.12.14) Trine Sisbo, Kræftens Bekæmpelse Tina Donnerborg, Røde Kors Ann Leistiko, Scleroseforeningen (Indtrådt 01.12.14) Morten Jørgensen, Unicef (Indtrådt 01.12.14) Moms og Skat Lea Haldrup, Muskelsvindfonden Henrik Rasmussen, Foren. Roskilde Festival Jens Søndergaard, Ældre Sagen Særligt inviterede: Morten Bjørn Nielsen, IWGIA Lene Andreassen, Kirkens Korshær 19