Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15



Relaterede dokumenter
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Undervisningsplan for hjemkundskab

Kostpolitik Børnehuset Petra

mad eller hvad? Et mellemmåltid

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM

Guide til danske råvarer

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Tovværkets Børnegårds

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK

Sund kost til fodboldspillere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Børnehuset Hanens kostpolitik

Undervisningsplan for hjemkundskab

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

agurk gulerod grøntsager

Kost & Ernæring. K3 + talent

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Opskriften som læremiddel

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Kost & Ernæring K1 + K2

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

Forslag til dagens måltider

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen

Spørgsmål til barnet/den unge

Skoleelevers spisevaner

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Så skal der laves mad med løg

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar

Hvor meget energi har jeg brug for?

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

Holdning til allergi/vegetarbørn og børn fra andre kulturer:

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

VELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

De nye Kostråd set fra Axelborg

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

De officielle kostråd

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Lokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna.

Vejledning til skolemad

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Louisegårdens kostpolitik

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

maden måltider med matematisk opmærksomhed

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Transkript:

Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en del af madlavningen derhjemme. Intro til faget hjemkundskab: Eleverne skal lære køkkenet og de vigtigste person- og køkkenhygiejneregler at kende Gennemgang af årsplanen Køkkenets indretning Hvad må man /må ikke De vigtigste hygiejneregler Køkkenquizz Redskaber Rækkefølge på opvask Årsplanen Hvad forstiller I jer, at hjemkundskab handler om? Forventningssnak Pasteuriserede æg hvorfor? Koldskål med ristede havregryn Gær: Hvad er gær? Hvilken betydning har væskers temperatur for gæren Gær: Hvor stor bliver ballonen ved forskellige væsketemperaturer De forskellige grupper bruger forskellige temperatur på vand. F.eks. 5, 20, 37, 80 grader Se resultatet og snak om det. Boller: 4 grupper, hvor de bruger hver deres vandtemperatur. 1

Sukker: øge elevernes teoretiske viden om sukker, samt være en øjenåbner for hvilken betydning det har, når de selv indtager store sukkermængder Hvor kommer sukker fra Sukkers vej fra jord til bord, oprindelse og historie. Forskellige typer af sukker Danskernes sukkerindtag Brainstorm; madvarer med sukker? Boller med forskellig sukkermængde Syltetøj med forskellig sukkermængde. Vi lader noget af syltetøjet stå nogle uger uden for køleskabet og følger det undervejs. Hvad sker der? Hvordan er farven og hvorfor? Hvordan kan det være, at noget af syltetøjet holder sig bedre end andet? Hvad gør mængden af sukker ved gæren? Smagsbedøm i skema Se, lugt, smag og snak om syltetøjet med forskellige sukkermængder. - Smagsbedøm i skema Fordele ved sukker Sukker og konservering Energigivende stoffer: Sukker er et kulhydrat Tomme kalorier hvad er det? Energi En pisket dej: Gulerodskage med forskellig sukkermængde. Vi kigger på konsistens og smag. Se, lugt og snak om syltetøjet med forskellige sukkermængder efter det har stået ude. Smagsbedøm kagen i skema Sukker og bakterier Find info om sukkertyper på internettet, bl.a. på www.dansukker.com Energigivende stoffer hvor får vi kulhydrater fra og hvad gør det ved vores blodsukker (teori) TIP en 13 er om sukker 2

Morgenmad Hvorfor spise morgenmad? Hvad spiser du til morgenmad? Hvert hold trækker et morgenmadsforslag og laver det. Samt præsentation for resten af holdet Indhold af sukker i morgenmad (teori) Fremvisning + snak Madpakker Madpakkens hånd Antal måltider pr dag Blodsukker Madpakkens dag. En Schulstad kampagne i samarbejde med hjerteforeningen. Diverse ideer til madpakker Lav madpakker ud fra Madpakkens hånd Kig på hinandens ideer er det noget I kunne tænke jer at lave derhjemme? Hvert hold trækker en frokostopgave og laver den. Samt præsentation for resten af holdet Aftensmad Kogning af nudler Sukker som smagsforstærker Sursød asiatisk ret. Forskellige sukkermængder i retten Den viden du har om sukker nu hvad kan du bruge den til? Det æstetiske i madlavningen udskæring og farverne Repetition af rent og beskidt spækbræt Spiser I aftensmad sammen? Betyder det noget? Krebinetter stegt i olie og margarine + kartofler, gulerodsråkost og hvidkålsssalat Forklar hvorfor du har valgt at skære grøntsagerne som du har gjort. Familietraditioner. Hvad betyder det for dig? 3

Aftensmad - fortsat Skrælning og kogning af kartofler Pandestegning Olie og margarine, forskelle og ligheder Porresuppe med brødcroutoner Fiskefrikadeller m/ hjemmerørt remoulade Forsøg med kogning af forskellige grøntsager Hvidkål hvordan skære og skylle Råt kød og færdigstegt på hver sit spækbræt Repetition af kartoflen Hvordan ordner man porrer + løg Brug af blender Er pizza sundt? Repetition af gærdej Kogning af grøntsager Fokus på vitaminer Mellemmåltider Spiser du mellemmåltider? Hvad er sunde mellemmåltider? Tilbered forskellige mellemmåltider, fx: Smoothies 4 Kig på hinandens tilberedte ideer til mellemmåltider. Snak om dem hvad er godt

Mellemmåltider - fortsat Blodsukker Muslistænger Gulerodsstave mindre godt De nye kostråd TEORIGANG(E) Snak om antallet af måltider eleverne spiste + hvad de spiste De nye kostråd Sukkermængde i sodavand Tast de sidste 3 dages mad ind på www.madklassen.dk Hvor meget sukker har du fået. Hvor mange måltider pr dag Får du en passende mængde sukker pr. dag? Hvis du får for meget hvilken betydning kan det få? Betydning af motion Smagens dag; Mærk smagen Sund mad Go Cook Coop Skolekontakten Sansernes betydning for maden De 5 grundsmage Hvad er sundhed for dig? Hvad er sammenhængen mellem kost og motion? Madpyramiden Fastfood hvad vil vi med det? www.smagensdag.dk Retter laves med fokus med grundsmage Vi laver mindre sunde opskrifter sundere Div. Salater www.skolekontakten.dk Hvilken betydning har sanserne for dig mht. mad? Hvad forventer dine forældre af dig m.h.t. smagning? Spiser du efter madpyramiden? 5

Årets madtraditioner Jul: Juletraditioner hvordan og hvorfor Pebernødder trilles lige store, da de ellers ikke er bagt færdig samtidig Havregrynskugler Pebernødder Hvordan fejrer I jul derhjemme? Mælk brænder let på hvorfor? Risegrød, æbleskiver At vende æbleskiverne i æbleskivepanden Fastelavn Hvorfor spiser vi fastelavnsboller? Fastelavnsboller Store Bededag Hvorfor spiser vi varme hveder? Varme hveder Rengøring Forstå betydning af rengøring Rengøring hvordan og hvorfor? Hvordan vender man pandekager i luften ;-) Pandekager (samme dag som rengøring) 6

Generelt om evaluering: Ud over det der er skitseret under hvert emne, vil jeg også i samarbejde med eleverne evaluere på deres faglige og sociale kompetencer, herunder: At eleven gør en indsats At eleven kender til forskellige tilberedningsteknikker At eleven kan planlægge sit arbejde i køkkenet At eleven stiller spørgsmål At eleven viser tillid til egen dømmekraft At eleven udvikler sin æstetiske sans og kreative evner At eleven udfolder sig At eleven smager på al mad (smage i hjemkundskab betyder IKKE at synke, men en klar forventning om, at tungens smagsløg selv får lov at bedømme uden hensyn til hvad eleven tidligere har kunnet lide / ikke lide) At eleven rydder op efter sig At eleven opnår handlekompetence til at kunne træffe nogle kvalificerede valg som forbruger At eleven deltager i samtaler på klassen At eleven er åben overfor at være i gruppe med forskellige klassekammerater At eleven er hjælpsom overfor kammerater At eleven bidrager til fællesskabet på en positiv måde 7