BLIVE ÅRETS ARBEJDSPLADS

FIRE KÆMPER OM AT BLIVE ÅRETS ARBEJDSPLADS EKSTRA TIL DIG: GRATIS MAGASIN 5OM BILENS VINTERTJEK VIND SE SIDE 23 Sunde snacks HOLD PAUSE FRA DEN LANGE VINTER Levende rensdyr i Tivoli Hygge ude og inde Kør-selv-ferie med børnene MAGASINET plus SPIL MED UNGERNE Computer - og brætspil Pluskuponer - Rene rabatter til dig og din familie ELISABETH ET & Åh Abe i Sneen OM AT HOLDE AF BØRNS SELSKAB OG HVORFOR HUN TIL TIDER FORETRÆKKER BØRNEUNIVERSET SAMSUNG GALAXY G Y - SMARPHONE TIL SÆRPRIS MED LO PLUS AUTO // TRANSPORT // BOLIG // HAVE // ELEKTRONIK // TELEFONI // FERIE // HOTEL // FORSIKRING // ØKONOMI // HOBBY// FRITID // MAD // DRIKKE // PERSONLIG PLEJE // TØJ & TILBEHØR // UDDANNELSE NUMMER 11 / 9. NOVEMBER 2012 SE HVAD DINE KOLLEGER TJENER LØN Havnearbejdere er de 3F ere, der tjener mest med en timeløn på 208 kroner - mens rengøringsfolk tjener 131 kroner. Ny stor guide over 3F ernes løn. Rumænere flygter fra rengørings-boss Fyret 3F er kisteglad: Blev bedemand Stor kampagne for overenskomst

Ju-hu-lekalender Skrab dig til en ipad i Fagbladet 3F s julekalender December nærmer sig - så er det nu tid til at tilmelde dig Fagbladet 3F s skrabejulekalender på internettet. Hver dag kan du skrabe en låge og vinde en præmie. I år skraber vi om Skagen ure, cd-gavekort, strygestål, Leif Sylvester-sæt med kop, skål og bog samt Smartboxe. Den 24. december er præmien en lækker ipad. Du kan allerede nu tilmelde dig julekalenderen på www.fagbladet3f.dk/jul

INDHOLD 54 NIKLAS BRUGER BOLDEN Fodbold gør det nemmere at passe skoledagen, siger 17-årig tømrerlærling. ÅRETS ARBEJDSPLADS 2012 34 DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS? Fire virksomheder er i finalen i dysten om Årets Arbejdsplads: Arla, Hanstholm Fiskemelsfabrik, møbelfabrikken Carl Hansen og Udviklingscenter Ribe. 20-27 TEMA DET TJENER 3F ERNE Operatører på medicinvirksomheden Novozymes dygtiggør sig hele tiden. Timeløn: 200 kroner. Se, hvad andre 3F ere tjener. 22 BRIANS VIDEN GIVER BONUS 23 5 OM TEST OG LØN 24 SE HVEM DER TJENER MEST 26 SAMMENHOLD BETALER SIG 27 SJAKKET HOLDER LØNNEN OPPE KÆRE LÆSER Mandag 19. november kårer Fagbladet 3F og 3F årets arbejdsplads. Det er medarbejderne, der har indstillet arbejdspladserne. Også i år er der fire virkelig stærke kandidater i finalen. Jeg har haft fornøjelsen af at besøge dem alle. Kun én af dem kan vinde, men jeg mener, de alle er vindere! Alle steder har man en oplevelse af trivsel, tillid og ambition. Respekt for lederen og respekt for, at glade medarbejdere er produktive medarbejdere. Du skulle overveje at kigge forbi Arbejdermuseet 19. november og høre om de gode eksempler. Næste gang kan det blive din virksomhed, der når finalen! Venlig hilsen Nicolai Kampmann, chefredaktør FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 3

INDHOLD Gratis magasin Hyggelige artikler, gode tilbud og masser af rabatkuponer i magasinet PLUS 44 KÆRE KRYBENDE KÆLEDYR Øgler og slanger er også rare og godmodige kæledyr, siger dyrepasser Jonas Hansen (22). LÆS OGSÅ: 8 LEDER 50 Bent Isager-Nielsen: Fra bæst til menneske Meget få mennesker definerer sig som onde. Heller ikke drabsmænd, lyder det fra forfatter og politiinspektør Bent Isager-Nielsen. 9 NYHEDER 14 DET DER UDE 18 DER VAR ENGANG 54 ALT OM SUNDHED 56 XORD 46 Job og kurser går hånd i hånd Kirsten Petersen (33) er på kursus, mens Bent Asmussen (35) passer hendes arbejde. Jobrotation på Hydro Aluminium i Tønder. 32 Mit nye liv som bedemand Erik H. Jessen har droppet jagten på job efter fyring. I stedet er han startet som bedemand. 58 NAVNE & NOTER 60 TAG ORDET 62 FRA FYRET TIL JOB 64 DIGITAL 66 MEDLEMSFORDELE Vind iphone Find Mikkel inde i bladet, og vind en lækker iphone 4. Se hvordan på side 57. FAGBLADET3F NÆSTE NUMMER - Fagbladet nr. 12 - udkommer fredag 14. december Udgives af Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon 70 300 300 Telefax 88 92 01 19 E-mail: 3f@3f.dk Hjemmeside: www.3f.dk Chefredaktør: Nicolai Kampmann Redaktør: Brian Pabst Redaktion: Toril Steffensen, Jonas Højlund og Henrik Lilholt Layout: Lars Julsgård Thomsen Teknik: Fagbladet 3F Tryk: Stibo Graphic Miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Fagbladet 3F trykkes på miljøvenligt papir. Kontrolleret oplag: 327.671 i perioden 1. januar 2011-30. juni 2011 ISSN 1604-6781. Annoncer: DG Media 7027 1155 Telefax: 7027 1156 www.dgmedia.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, der indsendes uopfordret. Forside: Bob Katzenelson Har du ikke modtaget Fagbladet 3F? Ring 70 300 300, eller send en mail til fagbladet@3f.dk 4 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

SIDEN SIDST FØRTIDSPENSION EFTER TO 5 ÅRS KAMP Ole Lynge fik afslag på førtidspension, fordi Dragør Kommune mente, at han var for tyk. Efter fem års hård kamp har Ole Lynge nu vundet sin sag med hjælp fra 3F. AF SIGNE HØJGAARD / signe.hoejgaard@3f.dk / FOTO: NIELS AAGE SKOVBO R Efter fem års lang kamp med kommunen har Ole Lynge endelig fået førtidspension. Samtidig har han også fået anerkendt et tab af erhvervsevne på 75 procent. Det giver ham en erstatning på 22.212 kroner ekstra hver måned ud over førtidspensionen. Samlet kommer Ole Lynge til at modtage over 1,2 millioner kroner i erstatning, frem til han fylder 65 år. Ole Lynge er lettet over, at han ikke længere skal spekulere på, hvor pengene skal komme fra næste måned. Det har givet ro i sindet og bedre nattesøvn. - Nu sover jeg helt op mod tre timer ad gangen, før jeg er nødt til at gå rundt på grund af smerterne i ryggen, fortæller den 61-årige tidligere betonarbejder. ULYKKER Den 61-årige tidligere betonarbejder Ole Lynge havde sin første arbejdsulykke i 1986, hvor han faldt 10 meter ned, men kæmpede sig tilbage og begyndte efter to år at arbejde igen. I 2006 var uheldet ude igen. Ole Lynge skvattede, mens han bar et tungt net af jern. Kommune: For tyk til pension Med sine 130 kilo fordelt på 196 centimeter mente Dragør Kommune, at Ole Lynge var for tyk til førtidspension. Hvis bare han tabte sig, ville han blive i stand til arbejde igen, mente kommunen. Det var til trods for, at flere læger havde vurderet, at Ole Lynge efter to arbejdsulykker ikke længere var i stand til at passe et job. Ole Lynges arbejdsliv sluttede brat en Efter fem år er kampen endelig slut for den tidligere betonarbejder Ole Lynge. Med hjælp fra 3F har han fået tilkendt førtidspension og erstatning for tab af erhvervsevne på over 1,2 millioner kroner. dag på arbejde for fem år siden, da han skvattede med en tung jernplade og fik en diskusprolaps i ryggen. Fagbladet 3F skrev om sagen i august sidste år. Siden har Ole Lynge været i endnu en arbejdsprøvning, som endelig har slået fast, at han hverken kan klare et fleksjob eller et almindeligt arbejde. - Det er vanvittigt, at det skulle tage fem år at få førtidspension, når lægerne fra start afviste at operere mig, fordi skaden var for tæt på nerverne, siger Ole Lynge. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 5

220.000 kroner i erstatning KRISTIAN FYRET FOR SUR SMILEY Jensens Bøfhus fik sur smiley for bananfluer og skimmelsvamp. Restaurantchef og 3F er Kristian Lomholdt fik skylden og blev bortvist. AF SIGNE HØJGAARD / signe.hoejgaard@3f.dk / FOTO: SØREN ZEUTH RKristian Lomholdt blev bortvist fra Jensens Bøfhus, da restauranten fik en sur smiley sidste år. Nu har den tidligere restaurantchef i bøfkæden fået renset sit navn og 220.000 kroner i erstatning. - Det er en stor lettelse, at sagen nu er overstået, og jeg har fået rettens ord for, at jeg har passet mit arbejde og gjort, hvad jeg kunne for at sikre en god hygiejne, siger en lettet Kristian Lomholdt, der er medlem af 3F. Jensens Bøfhus på Axeltorv lige over for Tivoli i København fik for godt et år siden en sur smiley, fordi der var bananfluer i et opvaskerum og skimmelsvamp i et depotrum til drikkevarer. Hængt ud i Ekstra Bladet En uge efter Fødevarestyrelsens besøg blev Kristian Lomholdt bortvist uden varsel. Han fik som restaurantchef hele skylden for, at hygiejnen ikke var i orden. Jensens Bøfhus fortalte endda i Ekstra Bladet, at de havde fyret deres restaurantchef på grund af den sure smiley. - Det var virkelig hårdt at blive hængt ud i aviserne på den måde, hvor jeg skulle forsvare mig over for venner og familie. Jeg følte virkelig, at mit navn blev plettet, siger Kristian Lomholdt. Fik hjælp af 3F Straks efter fyringen kontaktede Kristian Lomholdt 3F Hotel og Restauration, som førte sagen for ham. Kristian Lomholdt havde aldrig før haft en klage i løbet af sine seks år som restaurantchef. - Jeg har arbejdet for Jensens Bøfhus i mange år, og jeg har afholdt kurser for firmaet og været ude og coache nye medarbejdere. Så jeg var meget chokeret, da jeg blev bortvist på den måde, siger Kristian Lomholdt. Han havde endda sørget for, at der blev sprøjtet imod bananfluer og gjort hovedkontoret opmærksom på, at depotet med svamp skulle renoveres. Dommeren i sagen gav 3F og Kristian Lomholdt ret i, at han ikke var ansvarlig for, at bygningen trængte til renovering. - Jeg har knoklet for det firma i så mange år og altid forsvaret Jensens Bøfhus. Men de skal ikke have lov at behandle deres ansatte så dårligt uden at betale for det, siger Kristian Lomholdt, der i dag er butikschef i Netto og læser på Copenhagen Business School. 6 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

- Jeg har knoklet for Jensens Bøfhus i mange år, så jeg var ret chokeret over bortvisningen, fortæller Kristian Lomholdt. 4 OM SMILEY 1 Der gives fem forskellige smileys. Den værste er en sur smiley, og den bedste en elite-smiley. 2 3 4 Forbrugerne skal kunne se, hvilken smiley der er givet, inden de træder ind i restauranten. Fødevarestyrelsen tager på uanmeldt besøg hos alle virksomheder, som sælger mad. En sur smiley kan udløse bøde. Jensens Bøfhus fik en bøde på 15.000 kroner for den sure smiley sidste år. BØF-BOSS ACCEPTERER DOM Administrerende direktør i Jensens Bøfhus Palle Skov Jensen skriver i en mail til Fagbladet 3F, at Jensens Bøfhus er meget ærgerlige over dommen, og at virksomheden forventede, at de havde loven i ryggen, da de bortviste Kristian Lomholdt. - Nu har retten afsagt dom, og den er vi selvfølgelig nødt til at acceptere og tage til efterretning, skriver Palle Skov Jensen. BORTVISNING Der skal være en meget god og grel grund til, at en arbejdsgiver kan bortvise en medarbejder. En bortvisning kan i første omgang ske mundtligt og betyder, at ansættelsesforholdet ophører med det samme, og at du ikke længere får løn. Kontakt altid din tillidsrepræsentant eller 3F-afdeling, hvis du bliver bortvist. FAGBLADET SEPTEMBER 2012 NR. 9 / 7

LEDER ER DU OK? De unge ved for lidt om overenskomster. Det gør 3F og LO nu noget ved. R I denne uge indledte 3F sammen med de andre LO-forbund et langt, sejt træk. Vi spørger, om du er dækket af OverensKomst - er du OK? Det er langt de fleste danskere - også dem, der vælger at stå i såkaldte alternative (gule) fagforeninger. Men senest har konflikten på Vejlegården vist, at det ikke er lige meget, hvor man har en overenskomst, om der overhoved er en, eller hvordan den er skruet sammen. I LO-forbundene har vi år efter år sikret stærke aftaler for medlemmerne. Vi har et kendskab til de brancher, medlemmerne er ansat i. Vi har kæmpet og fortsætter med at kæmpe for lige løn både til mand og til kvinde, og vi har indflydelse på de tilbud om fagrelevant uddannelse, vores medlemmer har behov for. Og vi gør dagligt et stort stykke arbejde for, at de aftaler, vi laver, faktisk overholdes af arbejdsgiveren. Det arbejde lever ofte et liv i stilhed. Det er til din gavn, kære læser! Det viser, at 3F og andre OK-forbund har styr på det løbende samarbejde med din chef. Men at det er sådan, er undgået mange unge danskeres opmærksomhed! Kun knap 30 procent af unge mellem 15 og 39 år tillægger æren for overenskomstarbejdet til de landsdækkende LO-forbund. Mange tror, at Folketinget bestemmer mindstelønnen, og at det er politikerne, der fandt på, at lønmodtagere kan sikre sig til alderdommen ved at indbetale en del af lønnen i en arbejdsmarkedspension. Mange lokale løn- og akkordaftaler og uddannelsesplaner forhandles med afsæt i vores overenskomster, og af vores tillidsvalgte på de enkelte arbejdspladser. Og den enkelte tillidsrepræsentant taler med størst styrke over for ledelsen, når alle er organiseret. Vi må i selvkritik sige, at vi ikke har været skarpe nok til at fortælle unge om, at der er en forskel på at være OK og på ikke at være det. Jo færre, der finder det vigtigt at være OK - eller vælger at lade os andre trække det tungeste læs ved ikke at være organiseret i OK-forbund - des sværere bliver det at opretholde brede, kollektive overenskomster. Derfor tager vi i fællesskab nu det lange, seje træk. Målgruppen er især de 20- til 40-årige, og alle 3F ere skal deltage i debatten. Hvad vil det sige at være OK? Hvad vil det sige at stå udenfor? Hvilket samfund får vi, hvis/når færre vælger at bakke op om at være OK? Der står meget på spil. Brug din indflydelse som medlem af en demokratisk organisation, og sæt gerne temaet til debat i frokostpausen, efter fyraften eller Vi har meget at over kaffen. 3F går stolt ind i debatten om vores kerneydelser. Vi har meget at byde på og meget byde på og meget at kæmpe for! at kæmpe for! HVAD MENER DU? Hvordan mener du, regeringens jobpakke vil hjælpe de dagpengetruede? Michael Andersen, 42 år, kabelarbejder Bare det, at de ledige kommer i gang, er godt. Ledighed er roden til alt ondt. Det er frygteligt. Især hvis man er ufaglært. Jeg kender folk, som ikke ved, hvad de skal gøre. Asbjørn Molly, 39 år, på barsel En jobpakke er indlysende et godt initiativ. Men jeg tror ikke, den vil have den store effekt. For mig at se flytter man rundt på nogle bolde, der allerede er i spil. Sidse Grangaard, 39 år, forsker Jeg tror ikke på jobpakken. Jeg er spændt på, hvor de vil finde de job. Grundlæggende synes jeg, det er vanvittigt, at dagpengeperioden er blevet sat ned til to år. Og ledige skal have hjælp til kurser og uddannelse. CHRISTIAN GARDE PETERSEN christian.petersen@3f.dk FOTO: HARRY NIELSEN fagbladet3f.dk/leder 8 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

Dagpengestop AKUTJOB SKAL REDDE LEDIGE PÅ MÅLSTREGEN Maria Blaasvær frygter, at hun og datteren Natasja skal leve på kontanthjælp fra januar. 3F følger nøje regeringens ens plan for akutjob til truede ledige AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk / FOTO: SØREN ZEUTH R 12.500 job skal de kommende måneder synliggøres over for langtids- ledige, der er truet af et dagpengestop. Det har Dansk Arbejdsgiverforening og de offentlige arbejdsgivere i staten, kommunerne og regionerne givet regeringen håndslag på. De 12.500 job er fordelt mellem 7.500 job i det private og 5.000 i det offentlige. Jobbene er på almindelige vilkår, og derfor optjener man ret til dagpenge. De skal søges som andre job. Jobbene er ikke nødvendigvis nye. Pointen er at synliggøre de jobtilbud, der er. Efter planen skal de kunne ses på jobnet.dk fra midt i november. 3F s formand Poul Erik Skov Christensen kalder pakken et stort skridt på vejen. - Jeg hilser alle initiativer velkomne, som har en positiv effekt over for så mange ledige 3F ere som muligt. Vi vil løbende følge planen for at se, om den kommer i mål, siger han. Maria tvivler Maria Blaasvær, 32 år og tidligere værftsarbejder på Lindø, er en af de mange, der risikerer snart at miste dagpengene. Hun tvivler på, at akutjob kan redde alle. - Der er jo ingen garantier. Jeg vil selvfølgelig kigge på de akutjob. Men der bliver rift om dem, mener Maria Blaasvær. Hun er alene med sin datter, og 20. januar stopper hendes dagpenge. - Jeg søger på livet løs. Og får mange afslag. Ofte er der hundreder af ansøgere. Jeg tror selv, at jeg vil havne på kontanthjælp i januar, siger hun. AKUTJOB Er job på normale løn- og arbejdsvilkår. Kan være faste og midlertidige job, dog mindst tre måneder. Skal slås op på jobnet.dk Er målrettet ledige, der frem til juli 2013 har tre måneder eller mindre tilbage af dagpengene eller har brugt retten til dagpenge. Er job, hvor arbejdsgiverne kan få 25.000 kroner i tilskud efter et års ansættelse i mindst 32 timer om ugen. 6.400 3F ERE I FAREZONEN 6.400 ledige medlemmer af 3F vil ifølge de nyeste tal have opbrugt deres dagpengeperiode i løbet af de første tre måneder af 2013. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 9

PSYKISK ARBEJDSMILJØ KAMPAGNE LÆR OM KONFLIKTER Nu vil LO-forbundene lære danskerne, at overenskomster ikke kommer af sig selv. AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk R Når 7 ud af 10 lønmodtagere tror, at det er politikerne på Christiansborg, der fastsætter mindstelønnen, så er der noget galt. Det er baggrunden for, at forbundene under LO nu har fløjtet en stor kampagne i gang. Kampagnen skal lære danskerne om overenskomster - især med fokus på løn, barsel, uddannelse, ekstra ferie og pension. - Kampagnen blev besluttet for allerede et år siden og er derfor rigtig godt forberedt. Og konflikten om Vejlegården har vist, hvor stort behovet er. Mange mangler viden for at forstå, hvad den konflikt går ud på, siger næstformand i 3F Jane Korczak. - Målet med kampagnen er ganske enkelt at lære især unge, hvad kollektive overenskomster er for noget, og hvor vigtigt det er at være med i en rigtig fagforening, siger hun. Ud over annoncer i aviser med mere kan du også møde kampagnen på Facebook. Samtidig præsenteres et grønt OK-mærke, som skal vise, at overenskomsterne under LO og FTF er OK, fordi de er baseret på konkrete fag og arbejdspladser. Indsatsen løber helt frem til 2015. Du kan læse mere om kampagnen på www.erduok.dk og på www.facebook.com/erduok Kirkeansatte under lup Næstekærligheden blomstrer ikke altid i kirkerne rundt om i landet. Hver fjerde anmeldte erhvervssygdom blandt kirkens ansatte er psykisk betinget, viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen. Netop nu går første del af en undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø blandt kirkens ansatte i gang. 3F erne - gravermedhjælpere, gartnere og ansatte på kirkegårde - har en fremtrædende plads i undersøgelsen. Siden 5. november er der sendt et spørgeskema ud til medarbejdernes e-postkasser. I 3F opfordrer man kraftigt de kirkeansatte til at udfylde spørgeskemaet: - Det er vigtigt, at vi får besvarelser fra så mange 3F ere i folkekirken som muligt. Jo flere, der svarer, des bedre kan vi sikre, at det er de rigtige anbefalinger og aktiviteter, der sættes i værk, siger forhandlingssekretær i 3F Hanne Gram. LØNDUMPING hko Til kamp mod snyd Minister: Slut med piratkørsel og sort rengøring. Det var en af overskrifterne, da regeringen kom på banen med en ny rapport om social dumping. Den fylder 190 sider og giver et bud på, hvordan snyd og social dumping bremses, afsløres og stoppes. Regeringen vil se på de nye tiltag i rapporten, når finansloven skal i hus. Og 3F peger på, at store værdier står på spil: - Rapporten viser, at SKAT har tre milliarder kroner til gode, som udenlandske firmaer og personer skylder. Det her handler ikke kun om arbejdspladser. Men om løsninger, der har stor økonomisk betydning for hele samfundet, siger Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand i 3F. Rapporten har forslag, der dækker fem temaer: - Øget brug af arbejdsklausuler. - Øget samarbejde på tværs af grænserne. - Bedre kontrol mod piratkørsel. - Styrket brug og bedre kontrol i forbindelse med RUT-registeret. - Styrket kontrol og inddrivelse af skat, moms og afgifter. HC 10 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

Løndumping på Nordkysten RIG PÅ SULTELØN OG SKATTESNYD Adrian Jozwiak: - Det er livsnødvendigt for min familie, at jeg sender penge hjem. Dansk direktør scorer kassen på skattesnyd og løndumping. Det er en sulteløn, lyder det fra de polske ansatte. AF KLAUS BUSTER JENSEN / klaus.buster.jensen@3f.dk / FOTO: HARRY NIELSEN R Tre Mercedeser holder i indkørslen, og der er havkig fra villaen på Nordkysten til syv millioner. Men det er ikke alt ved Peter Flemming Bendtsens søde liv, der er lige kønt. Peter Flemming Bendtsen er blevet rig på at købe huse i Nordsjælland og København, sætte dem i stand og sælge dem med pænt overskud. Via sit firma PB Entreprise hyrer han polske håndværkere, der får 52 kroner i timen. - Vi arbejder til en sulteløn, siger Adrian Jozwiak, 40 år, uddannet pladesmed og nu bygningsarbejder. Han og syv kollegaer fortæller, at de arbejder 60 timer om ugen. Men Peter Flemming Bendtsen betaler ikke løn for alle timerne. De får heller ingen pension eller feriepenge. - Jeg har aldrig set så lav løn i et ansættelsesbevis hos et dansk firma, siger Robert Olejnik, der er faglig medarbejder i 3F. 3F har forsøgt at få direktøren til at indgå en aftale om dansk løn. Det har han nægtet. Derfor kan 3F ikke rejse krav for at råde bod på den lave løn. Men fagforeningen vil nu kræve firmaet konkurs, hvis ikke direktøren betaler feriepenge. Adrian Jozwiak håber hele tiden, det bliver bedre. Men har svært ved at klare dagen og vejen, når han både skal betale regninger i Danmark og hjemme i Polen med en løn på 52 kroner timen. - Det er livsnødvendigt for min familie, at jeg sender penge hjem. SKAT venter med regning De polske ansatte i PB Entreprise risikerer at få en stor regning fra SKAT. Meget tyder på, at firmaet ikke har betalt skat for deres ansatte, der heller ikke har fået lønsedler. Og ifølge regnskabet for PB Entreprise kan Peter Flemming Bendtsen ikke redegøre for udgifterne i selskabet. Samtidig snyder han med moms, bemærker revisoren i regnskabet. 3F har nu indledt konflikt mod PB Entreprise for at forsøge at presse Peter Flemming Bendtsen til en aftale. Direktør gemmer sig Peter Flemming Bendtsen har ikke ønsket at forklare, hvorfor han betaler de ansatte polsk løn i Danmark. Fagbladet 3F har talt med ham og præsenteret kritikken fra de ansatte. Siden er den danske rigmand krøbet i skjul: Han er holdt op med at svare sin telefon og ringer ikke tilbage som aftalt. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 11

Fejl på fejl DONG konkluderede, at der blev begået ikke færre end 19 fejl og brud på reglerne op til ulykken. Selskaberne har derfor valgt at stramme op på sikkerheden. - Alle tre firmaer fejlede i denne sag. Hvis bare én af de mange fejl var blevet opdaget i tide, kunne ulykken være undgået. Derfor har vi skærpet kravene om tilsyn til os selv og de firmaer, vi arbejder sammen med, sagde Jesper Nørrelund, Vice President i DONG Energy dengang. Frasiger sig andre krav DONG Energy, Mærsk Drilling og firmaet Schlumberger betaler 222.000 kroner til hver af forældrene og til Sam Youngmans tre brødre. Til gengæld frasiger familien sig muligheden for at gøre andre krav gældende. Læs om Sams ulykke i Fagbladet 3F nummer 15, 2010 Se video om ulykken på fagbladet3f.dk/ sam 27-årige Sam gjorde alt for at undgå en opgave, som han ikke følte sig i stand til, fortæller hans mor Diane Youngman. Hendes søn døde på et dansk oliefelt, og nu får familien 1,1 millioner kroner i erstatning. INDUSTRIBOSSER SCORER DOBBELT AF 3F ERNE AF KLAUS BUSTER JENSEN / klaus.buster.jensen@3f.dk De advarer mod højere løn, så jobbene ikke flytter til udlandet. R Samtidig er bosserne i industrien dog de bedst betalte ledere på 3F ernes arbejdspladser. HR-chefer, chefkonsulenter og andre ledere i industrien tjener i snit dobbelt så meget som 3F erne i produktionen. Inden for byggeriet tjener mestrene godt en halv gang mere end 3F erne. Det afslører den første præcise kortlægning af alle 3F eres løn. - Kravene til lederne i industrien er større på grund af den store konkurrence, forklarer lektor Jørgen Stamhus, der forsker i løn på Aalborg Universitet. - Omvendt har de små mestre i byggeriet ikke råd til at trække så meget ud til sig selv, forklarer forskeren. Så mens 3F ere skal ned i løn for at holde på danske arbejdspladser, sørger den internationale konkurrence for, at lederne tjener godt. Men det kan give bagslag at prædike lønnedgang for de ansatte på gulvet, hvis der på samme tid bliver uddelt bonusser og lønstigninger på chefgangen. - Det giver ballade, hvis lederne tager sig godt betalt, mens de siger, at de ansatte skal holde igen under krisen, siger Jørgen Stamhus. Så meget tjener cheferne (= mere end de ansatte): Industri: 49.811 kroner (102 %) Transport: 45.074 kroner (76 %) Offentlig: 43.167 kroner (76 %) Byggeri: 40.769 kroner (52 %) Privat service: 39.011 kroner (72 %). Kilde: 3F og Danmarks Statistik. Læs mere i temaet om løn på side 20-27. 12 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

Dødsulykke 1,1 MILLION TIL SAMS EFTERLADTE Mærsk og DONG betaler stor erstatning efter dødsulykke. AF PETER RASMUSSEN / FOTO: SØREN ZEUTH R Tre år efter at den skotske oliearbejder Sam Youngman omkom i Nordsøen, har hans familie selv forhandlet en erstatning hjem på 1,1 million kroner. Det er DONG Energy, Mærsk Drilling og firmaet Schlumberger, der har indgået en aftale med de efterladte. 27-årige Sam Youngman mistede livet ved en arbejdsulykke på boreriggen Maersk Resolute i november 2009, hvor de danske oliefirmaer havde brudt loven og overtrådt en lang række sikkerhedsregler. Sidste år betalte Mærsk og DONG en bøde på hver 50.000 kroner til Syd- og Sønderjyllands Politi som følge af ulykken. - Bødens størrelse føltes som en fornærmelse. De firmaer var ansvarlige for, at vores søn mistede livet. Vores smerte forsvinder aldrig, siger den afdødes far, Mike Youngman, der har forhandlet sig frem til en aftale med de danske firmaer. Den unge brite døde, da han blev ramt af et metalrør med stor kraft. Han var ansat gennem et vikarbureau til at teste trykket i en oliebrønd. Efter ulykken blev der rejst tvivl om, hvorvidt han havde haft den nødvendige uddannelse og erfaring til det farlige arbejde. Samtidig slog Energistyrelsen fast, at DONG og Mærsk ikke havde ført tilstrækkeligt tilsyn. - Sam følte sig ikke i stand til at udføre opgaven og gjorde alt for at undgå jobbet. Han var bange. Men vikarbureauet overbeviste ham om, at han kun var med for at lære. Det blev fatalt, siger oliearbejderens mor, Diane Youngman. Hverken Mærsk Drilling eller DONG Energy ønsker i dag at kommentere sagen. AKTIVERING INDUSTRIEN ØSTARBEJDERE EFTERUDDANNELSE Milliarder til løntilskud Kommunerne brugte i 2011 3,44 milliarder kroner på at sende folk i private og offentlige løntilskudsjob. 901 millioner går til privat løntilskud. Langt størstedelen - 2.537 millioner kroner - bruges til løntilskud hos kommunale arbejdsgivere. HKO Reallønnen falder De lokale lønaftaler i industrien er, bortset fra et enkelt år, de laveste i de seneste 14 år. Kun 1,2 procent mere er det i gennemsnit blevet til i år. Det ringe resultat betyder, at industriarbejdere nu oplever en nedgang i reallønnen. Priserne på mælk, tøj og andre forbrugsvarer kommer nemlig til at stige med 2,4 procent i år, skønner Nationalbanken. PK Øst-bosser stifter forening En ny forening for østeuropæiske byggebosser skal levere østarbejdere til billige penge. Pleid, Polske og Litauiske Entreprenører I Danmark, hedder foreningen. Pleid lover, at kunderne sparer op til 70 procent. Foreningen er registreret på Frederik Backhaus adresse. Han er tidligere dømt for lønfusk for 1,5 millioner kroner. KBJ Millioner til ordblinde En række gratis it-programmer, bedre uddannelse af medarbejdere på landets jobcentre og let adgang til en selvtest. Det er blandt syv nye tiltag, der skal hjælpe voksne ordblinde - ikke mindst dem, der er uden job. Det er regeringen og Enhedslisten blevet enige om. Ved sidste års finanslov blev der afsat 25 millioner kroner til at forbedre forholdene for ordblinde. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 13

FOTO: CLAUS HAAGENSEN 14 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

0 DET DER UDE Hvad sker der? 1 Bulgarsk chauffør spiser aftensmad. Hvor? I sit andet hjem: lastbilens førerhus. Her på en rasteplads i Jylland. Hvorfor? Åbne grænser i EU får danske og vesteuropæiske vognmænd og speditører til at gå på jagt efter billige chauffører fra Østeuropa. Hvor mange? 8.000 danske chaufførjob er forsvundet siden 2007. De fleste er overtaget af chauffører fra Østeuropa. Hvad kommer det os ved? 28.534 danske chauffører er i dag ansat til at køre lastbil. Jobbene er truet, fordi EU har planer om at liberalisere transport fuldstændig i 2014. Læs mere, og se flere billeder af forholdene for de østchauffører, der bor på danske rastepladser på www.fagbladet3f/piratkørsel FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 15

KOMMENTAR VI TABER MILLIARDER PÅ DÅRLIG LEDELSE Dårlig planlægning og mangelfuld ledelse af byggeprojekterne er den vigtigste årsag til, at byggebranchen ikke tjener penge. AF PETER HOUGÅRD NIELSEN, formand for Byggegruppen i 3F R Mængden af fejl, mangler og svigt i byggebranchen koster omkring 12-13 milliarder kroner om året. Eller mellem syv og ti procent af den samlede værdi, virksomhederne skaber. Undersøgelser viser, at bygningsarbejderne spilder cirka en tredjedel af arbejdstiden på grund af mangelfuld planlægning, manglende materialer og ventetid. De barske kendsgerninger er desværre, at byggebranchen ikke er i stand til at tjene penge. Selv under højkonjunkturen, hvor der var rigeligt Bygningsarbejderne vil gerne være med til at skabe en konkurrencedygtig og produktiv branche, der har tilfredse kunder. at lave, og det væltede ind med ordrer, havde virksomhederne problemer med at skabe overskud. Og det er ikke de faglige evner ude på byggepladserne, den er gal med. Hovedårsagen til de triste resultater er desværre dårlig planlægning og mangelfuld ledelse af byggeprojekterne. Nu hvor alle politikere taler om vækst og øget produktivitet, er der brug for selvransagelse og handling, hvis danske virksomheder skal kunne klare sig. Regeringen har endda nedsat en produktivitetskommission, som netop har til opgave at finde ud af, hvordan produktiviteten i Danmark kan øges. Bygningsarbejderne og byggeriets kunder kan ikke være tjent med, at byggevirksomhederne ikke tager ledelsesansvaret alvorligt. Fokus på at forbedre samarbejdet og inddrage bygningsarbejderne i beslutningsprocesserne viser gode resultater. Og i stedet for at bruge billig østeuropæisk arbejdskraft, hvorfor så ikke bruge de mange uudnyttede ressourcer, som virksomheder har i dygtige og kompetente håndværkere, hvis arbejdskraft bare skal bruges meget bedre? Løsningen ligger hos ledelsen. At gennemføre et byggeprojekt til tiden og i god kvalitet kræver et solidt kendskab til, hvordan man styrer og håndterer en produktionsproces. Bygningsarbejderne vil gerne være med til at skabe en konkurrencedygtig og produktiv branche, der har tilfredse kunder, og som er i stand til at tjene penge. Kun sådan kan branchen udvikle sig, og Danmark kan få den vækst, vi så desperat har brug for... GODTGØRELSE Seniorfyringer for landsretten Til februar 2013 kommer omkring 40 sager om seniorfyringer for landsretten. Sagerne dækker alle over tvivlsspørgsmålet: er det okay at tage fratrædelsesgodtgørelsen fra seniorer, når de efter en fyring går direkte på efterløn eller pension, hvor de kan få arbejdsmarkedspension? I 2010 afgjorde EU-domstolen, at den danske praksis har været i strid med EU-direktivet mod forskelsbehandling på grund af alder. Mange af de ældre har nemlig ikke fået den fratrædelsesgodtgørelse på op til tre måneders løn, som de havde ret til. Siden EU-afgørelsen har forbund som FOA og 3F derfor gravet sager frem: - Vi er ikke i tvivl om, at hvis man går på efterløn, er det ikke at betragte som en pensionsordning, for man står fortsat til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor har man naturligvis krav på sin fratrædelsesgodtgørelse, siger forhandlingssekretær i 3F Knud Jensen. hko LØNFUSK NCC betaler polakker halv million 12 polske 3F ere nedlagde arbejdet, da de var blevet snydt for to måneders løn. Nu har NCC, der har opgaven for DONG Energy, indgået en aftale med 3F og betalt 500.000 kroner i sagen. Det er fjerde år i træk, at DONG og NCC er indblandet i en sag om lønfusk på deres kabelarbejde. De tre foregående år har firmaer snydt for 2,5 millioner kroner. I år havde NCC hyret det polske firma Nanotel DK til at grave kabler på Sjælland. - Vi føler os snydt og misbrugt. Vi udførte noget arbejde, men vi fik ikke noget i løn, siger Damian Niedospial. KBJ 16 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

Nej til førtidspension På morfin og henvist til psykiater 49-årige Yurdagül Ocak får morfin for smerter og medicin mod depression. Roskilde Kommune afviser førtidspension og sender hende til endnu en psykiater. Af Laurids Hovgaard og Christian Garde Petersen / laurids.hovgaard@3f.dk, christian.petersen2@3f.dk R Øjnene flakker forvirret rundt i lokalet, indtil de ender med at stirre opgivende ned i bordet. 49-årige Yurdagül Ocak er ikke rask. Hun har tre diskusprolapser i nakken og slidgigt efter 12 år som rengøringsassistent. Ifølge Arbejdsmedicinsk Klinik kommer hun aldrig tilbage på arbejdsmarkedet. I kølvandet på de mange smerter har Yurdagül Ocak udviklet en svær depression, og hun lider af angst og personlighedsforstyrrelse. En speciallæge i psykiatri har frarådet Roskilde Kommune at sende Yurdagül Ocak i arbejdsprøvning - det er hun alt for psykisk svag til. Men Roskilde Kommune afviser at rejse en førtidspensionssag og har stoppet sygedagpengene. Derfor slås familien nu med gæld. - Jeg forstår ikke, hvorfor kommunen ikke vil hjælpe min kone. Hun er meget syg, men får ingen hjælp. Hun ville gerne arbejde igen, men det er ikke muligt, siger Halil Ocak, Yurdagüls mand, der er buschauffør. Sammen har parret fem børn. 49-årige Yurdagül Ocak kan ikke få førtidspension, selvom arbejdsmedicinere og en psykiater siger, at hun ikke kan arbejde. 3F: Fuldstændig vanvittig sag / Foto: Harry Nielsen Hos 3F Roskildeegnen er man rystet over den behandling, som Yurdagül Ocak har fået. - Det er fuldstændig vanvittigt, at Roskilde Kommune ikke har tildelt førtidspension og givet Yurdagül Ocak og hendes familie fred og ro til at komme videre med deres liv, siger Mette Yigit, socialrådgiver i 3F Roskildeegnen. Roskilde Kommune vil ikke kommentere den konkrete sag. Kamp med kommunen Oktober 2010: Yurdagül Ocak opereres for en diskusprolaps. To andre prolapser i nakken kan ikke opereres. Januar 2011: Arbejdsmedicinsk Klinik vurderer, at Yurdagül Ocak ikke har nogen erhvervsevne, uanset job eller fag. Oktober 2011: Roskilde Kommune afviser førtidspension og stopper sygedagpengene. Juni 2012: Beskæftigelsesankenævnet afgør, at kommunen har taget fejl og skal genoptage pensionssagen samt betale ni måneders sygedagpenge til Yurdagül Ocak. August 2012: Roskilde Kommune afviser at give Yurdagül Ocak førtidspension. 3F Roskildeegnen klager endnu engang over afgørelsen. November 2012: Roskilde Kommune vil have en ny psykiatrisk vurdering af Yurdagül Ocak, før de vil genoptage sagen. fagbladet november 2012 NR. 11 / 17

1993 DER VAR ENGANG! DANSK LØN I TRÅD MED JOBBET Jeg er sømand. Jeg er langturschauffør. Jeg er syerske. Den slags titler kunne mange danskere stadig bruge i starten af 1990 erne. Og syerskerne havde travlt i Birkerød, da Fagbladet 3F s fotograf var forbi Statens Konfektionsfabrik i 1993. I dag er det ikke mange hyldemeter stof, sko og tøj, der er stemplet Made in Denmark. Syerskerne har set deres job flytte ud. Til Portugal, Østeuropa, Fjernøsten og andre områder, hvor lønnen er lav, når trådene skal på plads. Hele brancher er flyttet ud af landet. Og det er for alvor gået stærkt siden starten af 1990 erne. AF HANS CHRISTIAN GRAVERSEN FOTO: HARRY NIELSEN KRISE UDDANNELSE ARBEJDSMILJØ REKORD Millioner af ledige i Europa Den økonomiske krise får køen af arbejdsløse til at vokse i de 17 eurolande til nu 11,6 procent. I hele EU er der på det seneste år tale om en stigning fra 9,8 til 10,6 procent. I faktiske tal var der i september i år næsten 25,8 millioner EUborgere uden job, viser tal fra Eurostat. Lærlinge under pres Korte uddannelsesaftaler på seks måneder presser unge lærlinge til farligt arbejde og gratis overarbejde. Det viser en rundspørge blandt lærlinge på korte uddannelsesaftaler. Frygten for ikke at have en praktikplads gør, at hver anden lærling har svært ved at sige fra over for chefen. 28 år med asbest Asbest vil i mange år fremover fortsætte med at være en risiko for bygningsarbejdere. Arbejdstilsynet vurderer, at Danmark først vil være helt fri for det kræftfremkaldende materiale i 2040. Det siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Folketinget. I Polen er planen at være fri for asbest allerede i 2032. Verdens største vindue Velkommen til JVK Academy. I skal bygge verdens største vindue. Den besked får det første hold elever på den nystartede maskinsnedkeruddannelse hos JVK Vinduer i Føvling mellem Esbjerg og Kolding. Rekordforsøget skal være med til at skabe fokus på uddannelsen og skærpe interessen for projektet blandt andre virksomheder. 18 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

UDDANNELSE 200 svende på Cheminova Lige nu er der 10.000 forgæves praktikpladssøgende, men kemikalievirksomheden Cheminova i Harboøre har gjort sit for at få gjort indhug i praktikkøen. Indtil nu har cirka 200 ansatte fået svendebrev som procesoperatør. Omkring 50 af dem er unge lærlinge - resten er voksenlærlinge. - Alene de sidste 12 uger har 36 kolleger fået svendebrev. De har været i 2,5 års uddannelsesforløb, siger fællestillidsrepræsentant Gunnar Andersen, der oplyser, at virksomheden konstant har 15 unge i lære. AHE LØNDUMPING Til kamp mod snyd Minister: Slut med piratkørsel og sort rengøring. Det var en af overskrifterne, da regeringen kom på banen med en ny rapport om social dumping. Den fylder 190 sider og giver et bud på, hvordan snyd og social dumping bremses, afsløres og stoppes. Regeringen vil se på de nye tiltag i rapporten, når finansloven skal i hus. Og 3F peger på, at store værdier står på spil: - Rapporten viser, at SKAT har tre milliarder kroner til gode, som udenlandske firmaer og personer skylder. Det her handler ikke kun om arbejdspladser. Men om løsninger, der har stor økonomisk betydning for hele samfundet, siger Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand i 3F. Rapporten har forslag, der dækker fem temaer: Øget brug af arbejdsklausuler. Øget samarbejde på tværs af grænserne. Bedre kontrol mod piratkørsel. Styrket brug og bedre kontrol i forbindelse med RUT-registeret. Styrket kontrol og inddrivelse af skat, moms og afgifter. HC ULYKKER Retter op på grove svigt Arbejdstilsynet har indført omfattende stramninger og ændret praksis på en række områder i behandlingen af dødsulykker og alvorlige ulykker. Og det var nødvendigt, siger arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen, fra Aalborg Universitet. Han hæfter sig ved, at enkeltpersoner ikke længere må vurdere ansvar i dødsulykker og alvorlige arbejdsulykker. - Nu skal flere faglige personer og flere myndigheder sikre korrekte afgørelser. Stramningerne er nødvendige. Det er ikke småting, der er ændret. Enkeltpersoner har svigtet groft med inkompetence, siger han. Arbejdstilsynet strammede op, efter at Fagbladet 3F påviste alvorlige fejl i deres sagsbehandling af en dødsbrand på Grenaa Havn. SF s arbejdsmarkedspolitiske ordfører Eigil Andersen mener, at der med stramningerne er udsigt til, at arbejdsgiverne i flere tilfælde vil få den straf, de fortjener. AHE HELBRED 3F VIL SLÅS FOR SUNDHEDSTJEK 3F er stærkt utilfreds med, at sundhedsminister Astrid Krag (SF) har droppet valgløftet om at tilbyde danskerne sundhedstjek. Det gør ministeren på baggrund af en ny undersøgelse fra Rigshospitalet. Her har forskerne gennemgået 14 forsøg på mere end 182.000 personer. Undersøgelsen konkluderer, at systematiske helbredstjek ikke har nogen effekt. Men næstformand i 3F Jane Korczak mener langt fra, at undersøgelsen fortæller hele sandheden: - Den fokuserer på, om helbredstjek har indflydelse på forskellige former for dødsfald. Det er en meget sort-hvid måde at måle effekten på, siger hun. I stedet mener Jane Korczak, at man også skal tage højde for bløde faktorer som forbrug af medicin, diabetes og overvægt. Og her viser nye kørsler fra 3F s sundhedstjek, at det har en god effekt at tjekke folk. For eksempel er kostvanerne blevet bedre hos 37 procent. 14 procent drikker mindre alkohol. Og 30 procent dyrker mere motion. - Vi håber, at ministeren vil tænke sig om en ekstra gang, når hun ser resultaterne fra vores projekt. Vi nægter at acceptere stiltiende, at uligheden i sundhed bliver ved med at vokse, siger 3F-næstformanden. pet FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 19

LØSE HVAD 20 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

TEMA KLAUS BUSTER JENSEN OG PETER KEIDING / klaus.buster.jensen@3f.dk og peter.keiding@3f.dk / FOTO: RICKY MOLLOY 200 kroner Det tjener Brian Lærkeholm Madsen i timen som industrioperatør på Novozymes. Side 22 k 1.000 kroner mere i månedsløn skaffer tillidsrepræsentant Nethe Lunden til medlemmer af 3F. Side 26 k 180 kroner eller mere i timen. René Lauridsen og byggesjakket styrer selv arbejdet. Side 27 k NDINE KOLLEGER TJENER 200 kroner. Det er timelønnen for Brian Lærkeholm Madsen. Han er industrioperatør hos Novozymes i Kalundborg. Her får de ansatte mere i løn, jo mere viden de har. Fagbladet dykker ned i 3F ernes lønningspose. Der er flere tusinde kroners forskel på lønsedlen hos de forskellige fag og brancher. Her kan du få overblik over lønnen i din branche. Se også hvor i landet, 3F ere tjener mest. Og find ud af, hvad cheferne tjener i den branche, du arbejder i. k FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR.11 / 21

SE HVAD DINE KOLLEGER TJENER TEMA Du har ret til selv at vælge viden De fleste 3F ere har i deres overenskomster ret til to ugers selvvalgt uddannelse med løn eller lønkompensation. Se hvilke regler, der gælder for dit område: fagbladet3f.dk/kursus Får 200 kroner i timen BRIANS VIDEN GIVER BONUS På Novozymes følges viden og løn ad. Når operatørerne har overbevist chefen om, at de har styr på deres job, stiger lønnen. R De 510 operatører hos Novozymes er blandt de mest vellønnede 3F ere. Her ligger lønnen i snit på næsten 200 kroner i timen. Operatørerne får mere i løn, når de har bestået forskellige eksamener - er blevet certificeret. Brian Lærkeholm Madsen (46) er ansat på Novozymes fabrik ved Kalundborg og er blevet certificeret flere gange. Her har han blandt andet skulle fortælle sin chef om, hvordan kontrolrummet fungerer og om de mange miljøregler, han skal overholde. - Det er klart, at nogle har været nervøse ved at skulle testes i deres arbejde. Men jeg var oppe som den første og fik det afmystificeret, siger Brian Lærkeholm Madsen, der er operatør i gæringsafdelingen. Avanceret proces Novozymes fabrik ved Kalundborg ligger i verdenseliten, når det gælder om at fremstille enzymer. Det er en avanceret kemisk proces, hvor der er mange maskiner, der skal holdes styr på, før de færdige enzymer er klar til at indgå som ingrediens i vaskepulver, babymad eller papir. Derfor er det også lang tid siden, at en operatør bare er gået ind fra gaden og har fået sig et job i produktionen. Otte ud af ti operatører på Novozymes har en erhvervsuddannelse. Og oven i dette kommer så den løbende efteruddannelse for at ruste sig til at blive certificeret. Lys fremtid Tillidsrepræsentant Johny Dahl Christensen har været med til at forhandle aftalen om certificering på plads. 22 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

Chef kan sende dig på kursus Reglerne om to ugers selvvalgt uddannelse erstatter ikke andre kursusordninger, som overenskomsten giver dig ret til. For eksempel har du stadig ret til uddannelse med fuld løn, hvis din arbejdsgiver sender dig på kursus. Jo mere Brian Lærkeholm Madsen kan på sit job, des mere får han i løn. De såkaldte certificeringer betyder en timeløn på 200 kroner. Tjek uddannelse på nettet Med den nye portal amukurs.dk er det blevet langt lettere at tilmelde sig AMU-kurser. k Lena Larsen, 37 år, mejerist: - Når jeg skal til eksamen, bliver jeg noget stram i masken. Så kigger jeg min teamleder dybt i øjnene og spørger ham, om jeg kan klare det. Men det er nok ikke så meget anderledes, end da jeg blev konfirmeret, gift eller fik mit kørekort. Robert Nøddeskov Jensen, 37 år, industrioperatør - Normalt har vi været sidemandsoplært. Men når man bliver certificeret, får man langt bedre overblik over hele processen. Nogle bliver stressede over hele tiden at skulle bevise, at man har styr på sit job. For mig er det nu en meget naturlig ting. - Der er selvfølgelig medarbejdere, som har været her i mange år, og som har svært ved at forstå, hvorfor de skal testes. Men vi tror vi på, at det nye system bidrager til udvikling både for den enkelte og for firmaet - og til at bevare arbejdspladser, siger Johny Dahl Christensen, som kan prale af, at tæt på 100 procent af kollegerne er i fagforening. Stig Nielsson, afdelingsleder på fabrikken, har det helt fint med, at hans medarbejdere har klamme håndflader, før de skal certificeres. - Det er vigtigt at sætte overliggeren højt, siger Stig Nielsson. Efter der er indført certificering, er der kommet færre fejl. Det er med til at øge produktiviteten. Modsat mange andre danske virksomheder har Novozymes heller ingen planer om at flytte fabrikken i Kalundborg til et land med lavere lønninger. - Jeg er meget optimistisk. Med vores lønaftale er der en gulerod for, at vores operatører bliver endnu dygtigere og kan gøre tingene endnu smartere, siger Stig Nielsson. 5 OM TEST OG LØN 1. juli 2012 trådte den nye lønaftale hos Novozymes i kraft. Operatørerne får løn efter objektive kriterier, hvor de med jævne mellemrum skal til en slags eksamen (certificering) i deres job. Nye operatører starter på basisniveau på 179 kroner i timen. Klarer man de forskellige test, kan man blive senioroperatør til 199 kroner i timen. Hertil kommer diverse tillæg. For øjeblikket får næsten alle operatører den høje sats i en overgangsordning. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 23

SE HVEM DER TJENER MEST I DIN BRANCE Her er et overblik over lønnen for 3F ere. Lønnen er opgjort som grundlønnen, dertil kommer pension, feriepenge og tillæg. Lønnen er opgjort uden pension, feriepenge og tillæg som for eksempel overtidsbetaling. Lønnen for fagene er for de 60 største faggrupper og overenskomster i 3F. Opgørelsen er den mest præcise lønstatistik til dato, da den bygger på flere end 200.000 3F eres løn, som den bliver opgjort hos SKATs nye e-indkomstregister. ster. Lærlinge og elever er sorteret fra tallene. Lønnen for de andre fag er fra fagforeningernes lønstatistik. Lønnen for cheferne er sammenlignelige tal fra Danmarks Statistik. Månedsløn Timeløn Alle 3F ere 25.124 157 Mænd 25.925 162 Kvinder 23.168 145 Cheferne i din branche Industri 49.811 311 Transport 45.074 281 Hotel/restauration 44.721 279 Offentlig 43.167 269 Byggeri 40.769 254 Rengøring 33.302 208 Grønne - - Månedsløn Timeløn Lønhop ved at være faglært i branchen + + Byggeri 3479 22 Transport 914 6 Industri 898 6 Offentlig 1315 8 Grønne 1042 7 DIN BRANCHE Byggeri 26.887 168 Transport 25.587 160 Industri 24.803 155 Offentlig 24.595 153 Grønne 24.514 153 Privat service 22.687 142 Byggeri Stilladsarbejder 31.358 196 Tagdækker 30.303 189 Murer 27.688 173 Murerarbejdsmand (Kbh) 27.686 173 Tømrer 26.685 166 Struktør (jord og beton) 26.052 162 Arbejdsmand (udenfor Kbh) 25.118 157 Månedsløn Timeløn Månedsløn Timeløn Industri Procesoperatør 27.398 171 Brygger 27.184 170 Træindustri 26.720 167 Bryggeridepot 26.542 166 Emballagearbejder 26.177 163 Træoperatør, maskin-, bygningsog møbelsnedker 24.325 152 Plastmager 23.934 149 Jern og metal - operatører, arbejdsmænd og montører 23.934 149 Papirindustri 23.841 149 Postbud 23.676 148 Skræddere, vævere og syersker 23.540 147 Møbelpolstrere 23.464 146 Træindustri 22.592 141 Saftfabrikker 21.978 137 Fjerkræfabrikker 21.930 137 Fiskefabrikker 21.228 132 24 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

TEMA Månedsløn Landsdele Københavns omegn 26.739 167 Østsjælland 26.704 167 Nordsjælland 26.448 165 København by 26.104 163 Vest- og Sydsjælland 25.554 159 Østjylland 24.834 155 Vestjylland 24.620 154 Sydjylland 24.531 153 Fyn 24.508 153 Nordjylland 24.398 152 Bornholm 23.510 147 Timeløn Transport Havnearbejder 33.371 208 Dagrenovationsarbejder 27.261 170 Rutebilchauffør i Kbh 26.562 166 Falckredder 25.455 159 Eksportchauffør 25.312 158 Vognmandschauffør 25.139 157 Coop 24.994 156 Turistchauffør 24.006 150 Lagerarbejder 23.904 149 Rutebilchauffør udenfor Kbh 23.338 146 Vaskeriarbejder 22.106 138 Privat service Tjener 24.596 153 Kok 24.413 152 Serviceassistent 22.062 138 Medhjælper 21.839 136 Almindelig rengøring 20.996 131 Hospitalsservice 20.843 130 Det tjener andre Folketingspolitiker 50.054 312 Ingeniør 43.505 271 Journalist 39.960 249 Økonomer og jurister (startløn) 35.600 222 Smed 28.160 176 Skolelærer 27.612 172 Pædagog 26.780 167 Butiksassistent 20.309 127 Månedsløn Timeløn Månedsløn Timeløn Offentlig Teknisk servicemedarb. i kommune 26.221 164 Specialarbejder i kommune 25.690 160 Rengøring i staten 23.546 147 Rengøring på skoler i kommune 23.172 145 Serviceassistent i København og Frederiksberg 23.155 144 Rengøring i kantine i staten 22.940 143 Handicapledsager 21.805 136 Rengøring i regionerne 21.780 136 Rengøring ved rengøringscentre i kommunerne 21.739 136 Støttekontaktperson 21.693 135 Rengøring på daginstitution 21.503 134 Grønne Gartner 27.063 169 Landmejerier 25.558 159 Anlægsgartneri 24.755 154 Jordbrug 23.376 146 Gartnerier og planteskoler 21.876 136 FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 25

SE HVAD DINE KOLLEGER TJENER TEMA Tjek om du får for lidt i løn Den hurtigste måde at skaffe lidt ekstra luft i familiens budget er ved at tjekke, at man får den løn, man har krav på. Mange 3F ere får for lidt, selvom de er dækket af en overenskomst. 3 typiske fejl 1 2 3 Løn for færre timer end man arbejder: Noté r dine timer i en kalender, så kan du tælle efter. Forkert pension: Se efter, om du får den rigtige procent. Der bliver snydt med tillæg: Tjek, om du får dine tillæg. SAMMENHOLD BETAL 4.200 kroner om måneden. Det afslører Fagbladet 3F s opgørelse. R Så meget mere tjener 3F erne i byggeriet i forhold til - Vi ved også fra andre undersøgelser, at der er en præmie ved at rengøringsfolk og andre inden for privat service. Dertil kommer have høj organisering, bekræfter Jørgen Stamhus, der er ekspert mere i pension og feriepenge. i løn og lektor på Aalborg Universitet. Der er kontant forskel på de brancher, hvor mange på arbejdspladserne Industrien, byggeriet og transporten er de brancher, hvor flest er medlem af fagforeningen, og de job, der er dårligere er medlem af 3F. organiseret. Det giver tillidsrepræsentanterne en større styrke til at for- Nethe skaffer 1.000 kroner ekstra til 3F erne Stuerne, toiletterne og de lange, hvide gange på Aarhus Universitetshospital bliver holdt rene af 500 serviceassistenter. Deres arbejde gør forskellen mellem liv og død. Lønnen er 22-23.000 kroner om måneden plus pension og feriepenge. Men mange ikke med i fagforeningerne, 3F og FOA. Og det kan de mærke på lønsedlen. - Dem, der er med i fagforening, får cirka 1.000 kroner mere om måneden. Og det er mange penge i vores verden, fortæller Nethe Lunden, der er fællestillidsrepræsentant på sygehuset. For at få en ordentlig løn er det vigtigt at være organiseret. Det hjælper fællesskabet til at stå stærkere i spillet med ledelsen, mener Nethe Lunden. Og det giver en kontant fordel hver måned. For de kollegaer, der ikke er med i fagforeningen, får ikke forhandlet løn af tillidsrepræsentanten. - Det er svært at forhandle for dem, for jeg kender dem jo ikke så godt som 3F erne, siger Nethe Lunden. Og de får heller ikke hjælp til at gennemgå deres lønsedler for at finde fejl. Det gør 3F erne. Foto: Niels Åge Skovbo Nethe Lunden går en gang imellem kollegaers lønseddel igennem for fejl. - Der kan sagtens være et løntrin eller en efterbetaling, fordi de har manglet et tillæg, de var berettiget til. 26 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

Sådan får du hjælp En lønseddel kan tit være svær at gennemskue. Derfor kan du få hjælp af din tillidsrepræsentant og få din løn gået efter. Har du ikke en tillidsrepræsentant, kan du få hjælp i fagforeningen. Det kan vise sig at være mange penge værd. SE FLERE TEMAER PÅ fagbladet3f.dk/ temaer ER SIG handle bedre løn, når de sidder over for cheferne i virksomhederne. - Jo bedre organiseret et fag er, jo bedre er lønnen, påpeger Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand i 3F. Alle 3F ere er vigtige for at få samfundets maskineri til at køre, påpeger Poul Erik Skov Christensen. Derfor ærgrer det ham, at mange 3F ere ikke tjener så meget. - I de brancher, hvor lønnen er mere beskeden, er de faglige traditioner ikke så stærke, erkender Poul Erik Skov Christensen. Samtidig viser tallene, at lønnen er højest i fag med svendebrev og i arbejde med høj specialisering. - Uddannelse betaler sig, konstaterer Jørgen Stamhus. Sjakket holder lønnen oppe 10 mand glider mellem kranerne og sætter betonvægge op til de nye ungdomsboliger i Aalborg. Her er det ikke chefen, der styrer arbejdet. Det gør de selv, og det holder lønnen oppe. - Vi skulle gerne ligger på 180 kroner i timen og derover, fortæller René Lauridsen. Han og kollegaerne er struktører (jord- og betonarbejdere) og arbejder på akkord. Det vil sige, at der ikke er en fast timeløn. René Lauridsen forhandler med ledelsen om en pris på hele opgaven. Det afgør, hvor meget de får i løn. På den måde kan forhandler de sig til mere i løn, selv i en krisetid. Systemet kræver, at René Lauridsen er god til at forhandle. Og at sjakket er organiseret og arbejder godt for at leve op til aftalen. - Vi har gået sammen seks-syv år, og vi har tillid til hinanden. Så når jeg kommer med en aftale, ved de, at der er penge i det. Ud over ekstra på lønsedlen er fordelen, at det er struktørerne selv, der styrer arbejdet. Sådan vil de helst have det. - Jeg tror, vi er mere effektive på den måde. På en fabrik er der for meget topstyring. Her styrer vi det selv fra bunden. Foto: Michael Bo Rasmussen - Vi skal alligevel på arbejde, så kan vi lige så godt skrabe de penge sammen, vi kan få, påpeger 37-årige René Lauridsen. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 27

DEN BESKIDTE RENGØRING De to rumænske rengøringsarbejdere er på flugt og ønsker at være anonyme. Fagbladet 3F kender deres navne og opholdssted. Flere handles til tvangsarbejde Antallet af sager om menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark er steget voldsomt i 2012. I 2012 er der indtil videre 14 konkrete sager om personer, der var handlet til tvangsarbejde. I hele 2011 var der kun tre sager. Sagerne i år er blandt andet fra rengørings-, restaurations- og byggebranchen samt inden for husarbejde, oplyser Center Mod Menneskehandel. 28 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

Ofre for menneskehandel på flugt TVUNGET TIL RENGØRING I ÅREVIS Rumænere har i mere end tre år gjort rent på offentlige institutioner i Nordsjælland for 3.000 kroner om måneden. R I flere år har to rumænere gjort rent på fuld tid hos offentlige institutioner til en løn på omkring 3.000 kroner om måneden. Rumænerne har arbejdet for Danmarks næststørste rengøringsselskab, Forenede Service. Dermed kan Fagbladet 3F afsløre en ny sag om menneskehandel til tvangsarbejde hos Forenede Service. Afsløringen sker på trods af, at selskabet i flere måneder har været i gang med en omfattende oprydning efter andre sager om illegalt arbejde og tvangsarbejde, som Fagbladet 3F afdækkede først på året. De to rumænere - en 53-årig mand og en 50-årig kvinde - tør ikke stå frem med navn af frygt for hævn fra deres tidligere chef eller hans netværk i den lyssky del af den danske rengøringsbranche. De skjuler sig et sted i Danmark. De føler selv, at de er blevet behandlet som moderne slaver. Rengøringsfolkene fik stillet en månedsløn på hver 3.000 kroner i udsigt for omkring tre timers arbejde om dagen. Men virkeligheden blev en anden, da de i forsommeren 2009 kom til Danmark med bus fra det centrale Rumænien. De to rengøringsfolk fortæller, at de af familie til chefen for det firma, der var underleverandør til Forenede, hver eftermiddag blev kørt rundt i bil til 16 forskellige arbejdspladser i Nordsjælland. Først og fremmest offentlige institutioner i en af Danmarks rigeste kommuner, Rudersdal. Først efter typisk 12 timers arbejde fik de fri - mellem midnat og klokken fire om morgenen. - Det var forfærdeligt hårdt. Vi er gamle mennesker, siger den 53-årige rumænske mand. - Vi måtte ikke fortælle andre, hvad vi lavede, og hvem vi arbejdede for, siger han. AF SIGNE HØJGAARD, MORTEN HALSKOV OG DORIAN ROMAN / signe.hoejgaard@3f.dk, morten.halskov@3f.dk, dorian.roman@mail.com Måtte ikke fortælle om chef I 2009 blev de to rumænere kontaktet af et familiemedlem i Danmark, som har skaffet arbejdskraft til forskellige underleverandører til Forenede Service. Chefen havde hævekort 15. august 2011 blev de to rumænere ansat direkte af Forenede Service, viser deres kontrakter. Og siden november sidste år har manden i k FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 29

ARBEJDEDE 19 TIMER PÅ SKOLE Juni 2011: Familien Stoica fra Rumænien gør rent på skoler og i børnehaver i op til 19 timer i døgnet - uden at få betaling for arbejdet. De bor i arbejdsgiverens kælder uden varme og strøm, men med rottelort overalt. I FÆNGSEL FOR ULOVLIGT ARBEJDE Januar 2012: Fire afrikanere arbejder illegalt hos Berlingske. To bliver idømt fængsel i henholdsvis 40 og 20 dage. Alle fire får forbud mod at rejse ind i Danmark i seks år. Berlingske fyrer Forenede Service i hele landet. k gennemsnit fået 11.700 kroner i løn om måneden og kvinden 13.600 kroner. Det viser udskrifter af deres to bankkonti hos Nordea. Men rumænerne har ikke selv haft adgang til deres bankkonti, fortæller de. Chefen havde deres hævekort, forklarer rumænerne. De to rumæneres hævekort er blandt andet blevet brugt til at betale regninger fra Den Blå Avis, Bilbasen og Boligportalen samt indkøb i kiosker og supermarkeder. Derudover er der systematisk blevet hævet enkeltbeløb på rumænernes bankkonti - op til 13.500 kroner ad gangen. - Vi vidste godt, at vi blev snydt, men vi vidste ikke præcist, hvad der foregik. Vi kendte ingen i Danmark, som kunne hjælpe os, siger den 53-årige mand. Frygtede tæsk Foruden hævekort havde rumænerne heller ikke selv deres ansættelseskontrakter eller lønsedler. - Vi var bange for at få tæsk, hvis vi klagede, forklarer rumænerne. Midt i oktober i år slap rengøringsfolkene fri med hjælp fra politiet. Nu er rumænerne indlogeret et hemmeligt sted i landet. Forenede Service har skaffet dem et arbejde og sørget for en lejlighed til dem. Vi var bange for at få tæsk, hvis vi klagede. DE ER OFRE FOR MENNESKE- HANDEL Sagen med to rumænske rengøringsfolk er så grov, at der er tale om menneskehandel. De to rumænere har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde - og er berettiget til hjælp. Det konkluderer Center Mod Menneskehandel, CMM, efter dets samtale med rumænerne. Det viser et dokument i sagen, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i. På baggrund af udnyttelsens grovhed vurderer CMM, at parret er ofre for menneskehandel. Centeret under Socialstyrelsen begrunder vurderingen med, at parret: blev rekrutteret og bedraget, og transporten blev arrangeret for dem arbejdede uforholdsmæssigt mange timer og blev truet med, at de var illegale i DK, og at de ville blive sendt hjem blev derudover truet til ikke at tale med andre og kunne ved sygdom ikke melde sig syge boede under utilstrækkelige forhold og var ikke vidende om, at de havde rettigheder i Danmark desuden var uvidende om, at der hver måned blev sat løn ind på deres konto, skriver Center Mod Menneskehandel og oplyser, at lønnen blev brugt af deres chef og dennes familie. Politiet på sagen Hos Nordsjællands Politi siger Henrik Sørensen: - Jeg kan bekræfte, at der er modtaget en anmeldelse om formodet menneskehandel. Og at der er startet en efterforskning for at afdække sagens omstændigheder. 30 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

HANDLET TIL SEX OG RENGØRING Marts 2012: Fire udenlandske rengøringsfolk bliver idømt mellem 60 og 40 dages fængsel for illegalt arbejde på Københavns Universitet. To er ofre for menneskehandel, da de er udnyttet til prostitution før rengøringsarbejdet. FALSKE BANKKONTI Juni 2012: Rumænske Traian Butuc modtager med posten et MasterCard fra Danske Bank i sit eget navn til en konto, som han aldrig har hørt om. Arbejdsgiveren havde inddraget hans ID-kort. Politiet indleder sag om dokumentfalsk og anmelder chefen til SKAT for mistanke om skattesvig. To rumænere boede i årevis på altanen i denne ejendom i Nordsjælland. Boede på chefens altan De to rumænske rengøringsfolk blev straks efter ankomsten til Danmark for tre et halvt år siden indkvarteret på deres arbejdsgivers altan. Her var en sovesofa, dyner, et lille bord og en reol. De var selv nødt til at finde sengetøj i en container, fortæller de. På den anden halvdel af altanen havde chefen et tøjskab, en fryser og nogle møbler. Rumænerne fortæller, at de havde lov til at opholde sig i lejlighedens stue og køkken, men at de skulle indordne sig chefen og hans familie. - Der kunne gå to uger imellem, at vi turde gå i bad, fortæller den 50-årige rumænske kvinde. Rengøringsfirma: Grov udnyttelse Hos Forenede Service mener direktør Steen Gede, at de to serviceassistenter er blevet groft udnyttet af deres tidligere chef. - De er blevet frastjålet deres identitet. Og bagmænd har tømt deres bankkonti for deres løn, som vi retsmæssigt betaler, siger han. - For de to rumænere syntes alle arbejdsrelaterede forhold at have været i orden. Imidlertid var de ikke frie, siger Steen Gede. Direktøren oplyser, at Forenede Service har samarbejdet med politiet for at stoppe udnyttelsen af de to rumænere. Og at firmaet har bortvist en serviceleder på grund af sagen. Desuden har Forenede Service indført en stram kontrol for at sikre, at der ikke bliver snydt med identitet og arbejdstilladelser. HER GJORDE RUMÆNERNE RENT: 1. Dagtilbuddene i Rudersdal 2. Daghjemmet Bøgen i Rudersdal 3. Specialtandplejen i Rudersdal 4. Den integrerede institution Birkemosen i Rudersdal 5. SFO en Fritidshuset i Rudersdal 6. Birkerød Lokalhistoriske Arkiv- og Museum 7. Birkerød Pensionistforening Cathrinelyst 8. Rudersdal Ungerådgivning 10. Materielgården i Birkerød, Rudersdal 11. Daghjemmet Gefion, Rudersdal Kommune 12. Holte Ungecenter 13. Synoptik, Lyngby Hovedgade 14. Synoptik, Lyngby Storcenter 15. Laser Medical i Hørsholm 16. Synoptik i Hørsholm. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 31

ERIKS NYE LIV SOM BEDEMAND Efter flere år som ledig og hundredvis af forgæves ansøgninger opgiver Erik H. Jessen nu jagten på et fast job. I stedet starter han som bedemand. AF ANDERS SVENDSEN / anders.svendsen@3f.dk / FOTO: ROBERT ATTERMANN R I et lagerrum midt i et industrikvarter tæt på Vojens står to kister på bukke. Den ene er til en begravelse. Den anden til en bisættelse. Kisterne fylder ikke meget i det nyindstandsatte rum på 80 kvadratmeter, så der er uden problemer også plads til rustvognen - en sort Volvo 740. 32 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

ERIK H. JESSEN 50 år gammel Udlært butiksslagter Job som lagerforvalter støber og kvalitetskonsulent Nu selvstændig bedemand. - Det var min gamle mor, som foreslog mig at blive bedemand, fortæller Erik H. Jessen, der mistede sit job på LM Glasfiber. Det er her, Erik H. Jessen har fået nyt mod på arbejdslivet. - Jeg er bidt af det. Jeg springer ud af sengen og glæder mig til at komme på arbejde, siger han. Livet som bedemand er helt nyt. Tidligere stod han op for at tage på arbejde hos LM Glasfiber. Men den økonomiske krise skabte en storm, der også rev arbejdspladser hos vindmølle-giganten med sig. Og Erik H. Jessen mistede sit job, da LM i 2009 var ude i en stor fyringsrunde. Og det var en virkelighed, han aldrig tidligere havde oplevet, som han nu stod overfor. - Det var deprimerende. Jeg har altid haft let ved at få et job, men sådan var det ikke mere. - En uge skrev jeg 11 ansøgninger. Ellers søgte jeg mellem fire og fem ledige job om ugen. Jeg søgte alt, der kunne lade sig gøre, husker han. Efter to og et halvt år fik han nok. Nok af arbejdsgivere, som ikke engang svarede på ansøgningerne. - Det var min gamle mor, som foreslog mig at blive bedemand. Du er så god til at snakke med folk og skabe tillid, sagde hun til mig. - Det gik jeg og funderede over og fandt ud af, at det måske ikke var så tosset, siger Erik H. Jessen. Fik iværksætterkursus De fyrede fra LM Glasfiber var med i et EU-støttet projekt, der skulle hjælpe dem videre i livet. Erik H. Jessen fik et iværksætterkursus, som forberedte ham på livet som selvstændig. Nu er rustvognen købt, lokalerne lejet og hjemmesiden oppe at køre. Han er i gang med sit nye liv som bedemand. Og selvom der var en barriere, der skulle brydes, de første gange han skulle gøre en afdød i stand, glæder han sig over sit nye liv. - Jeg ser det som en mulighed for at hjælpe andre mennesker. Hjælpe de pårørende til at få en god afslutning med en, de har mistet, siger Erik H. Jessen. HJÆLP NÅR DANSKE JOB DØR EU kom med en hjælpende hånd med 48 millioner kroner, da 1.650 ansatte mistede deres job på LM Glasfiber i 2009 og 2010. For projektleder Ingelise Bøhme handlede det om at opkvalificere dem, der mistede deres job. - Det var ufaglærte mennesker, der kom fra job, man ikke længere tror på, vil eksistere. Derfor skulle de omskoles til andre job, siger hun. 406 tidligere ansatte kom med i projektet, og 122 har fået et arbejde. Og Ingelise Bøhme tror på, at flere følger efter. Projektet sluttede 1. august. MASSEFYRINGER Danmark er et af de lande, der modtager allerflest penge fra EU på grund af massefyringer. En rapport fra EU opgør støtten efter fyringer i perioden 2007 til 2011. I de fem år har EU givet 370 millioner kroner for at hjælpe danskere efter fyringer. Kun Italien og Irland har haft brug for mere hjælp. Pengene er gået til massefyringer på blandt andet LM Glasfiber, Lindø og Danfoss. I 2012 har EU afsat penge til to store fyringsrunder i Danmark. Der er givet 48 millioner kroner til de fyrede på Lindøværftet og 55 millioner kroner til tidligere ansatte på Vestas. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 33

DET GODE ARBEJDSLIV FIRE I FINALEN Arla Foods Slagelse Møbelfabrikken Carl Hansen & Søn, Aarup Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S Udviklingscenter Ribe AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk / FOTO ROBERT ATTERMANN HVEM HAR DANM BEDSTE ARBEJDSP Fire virksomheder er med i finalen om Årets Arbejdsplads 2012. Kåringen finder sted 19. november. R 19. november vil 3F s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen afsløre, hvilken virksomhed der i år kan smykke sig med titlen som Årets Arbejdsplads. 80 var indstillet. Nu er fire tilbage i finalen: Arla Foods Slagelse, møbelfabrikken Carl Hansen & Søn, Aarup, Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S og Udviklingscenter Ribe. Kåringen finder sted på Arbejdermuseet i København. Det er 21. gang, Fagbladet og 3F kårer Årets Arbejdsplads. Konkurrencen blev i sin tid indstiftet af SiD. I forbindelse med kåringen er der blandt andet oplæg fra den kommende nationalbankdirektør Lars Rohde. Skuespilleren Flemming Jensen underholder med foredraget Globaliseringen er over os. Blandt tidligere års vindere er fyrtårne i erhvervslivet som Grundfos, Danfoss og Oticon, men også mindre virksomheder som Hjortdal Specialtransport er løbet med æren. Sidste år vandt Grundfos prisen som Årets Arbejdsplads. 34 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

ARKS LADS? Dommerne Gruppen, der afgør, hvem der kan løbe med titlen som Årets Arbejdsplads, består af en erhvervsmand, nemlig direktør for Pressalit Group A/S Dan Boyter, plus en række topfolk fra 3F. Flemming Jensen. Poul Erik Skov Christensen. Hvad er et godt arbejdsliv for dig? Flemming Jensen, skuespiller med mere: - En god arbejdsplads er et sted, hvor man mødes med tillid. Man siger tit: Tillid er godt, men kontrol er bedre. Sludder! Tillid skaber energi - kontrol skaber trods. Og bureaukrati. En simpel konstatering af, at vi dybest set alle sammen gerne vil leve op til, hvad andre mennesker forventer af os. Og så kan vi jo gøre hinanden den tjeneste at forvente noget godt. Det kigger dommerne efter - Løn- og arbejdsvilkår - Arbejdsmiljø og sundhed - Uddannelse - Klima og miljø - Samfundsansvar - Udvikling 3F s formand: Medarbejderne er vigtigst Det er kun medarbejderne selv, der kan foreslå deres arbejdsplads til 3F s konkurrence om Årets Arbejdsplads. - Det er helt bevidst. For medarbejderne er virksomhedernes vigtigste aktiv. Når samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere fungerer, og ledelsen giver gode rammer og viser tillid, så tager medarbejderne ansvar, siger Poul Erik Skov Christensen, 3F s forbundsformand. Som dommer i konkurrencen har han besøgt mange eksemplariske arbejdspladser. - Interessant er det også, at næsten alle de forslag, vi får til konkurrencen, begrundes med gode kolleger. Kan man arbejde godt sammen i en god og kammeratlig tone, så kan man også levere service og kvalitet, siger Poul Erik Skov Christensen. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 35

GODE RÅD OM UDDANNELSE 3 Få den faglige stolthed ind i hverdagen F å bredde ind i uddannelserne, for eksempel ved at udveksle lærlinge, så de bliver endnu dygtigere Tiltræk de unge ved at gøre virksomhedens historie og identitet synlig. SIMON LEVER DRØMMEN UD: GODT HÅNDVÆRK 26 / SEPTEMBER 2011 FAGBLADET

DET GODE ARBEJDSLIV KANDIDAT TIL ÅRETS ARBEJDSPLADS 2012: MØBELFABRIKKEN CARL HANSEN Producerer og eksporterer designermøbler, især af arkitekten Hans J. Wegner 115 ansatte i alt, heraf 70 i produktionen inklusive syv lærlinge, på fabrikken i Aarup De fleste ansatte er uddannede maskin- eller møbelsnedkere. AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk / FOTO ROBERT ATTERMANN På møbelfabrikken Carl Hansen & Søn i Aarup kan Simon Egdal udleve sin drøm om det gode håndværk R Han har læst tre år på universitetet. Men først da han lukkede bøgerne og kom i voksenlære som møbelsnedker i virksomheden Carl Hansen & Søn i Aarup på Fyn, var 30-årige Simon Egdal på rette pind. - Flere af mine oldefædre var møbelsnedkere. Og jeg blev klar over, at jeg godt kunne tænke mig at lære et ærligt håndens arbejde. Noget, der skaber værdi, og som gør, at man er træt om aftenen på en sund måde, siger Simon Egdal. Helt sluppet bøgerne har han nu ikke. Nu læser han om det gamle håndværk og har også noget af sin oldefars gamle værktøj derhjemme. - Som møbelsnedker kigger vi på de små detaljer. Hvilken vej årerne i træet løber. Man står og føler på møblerne. Lærepladsen er bedre, end jeg havde forventet, siger han tilfreds. Vil bevare danske job Der lugter godt af savsmuld på fabrikken på Fyn, der laver designermøbler som sælges over hele verden. Flagskibet er den berømte Y-stol tegnet af Hans J. Wegner. Maskinsnedkerne bearbejder delene til møblerne, som samles og gøres færdige af møbelsnedkerne. HVAD ER ET GODT ARBEJDSLIV FOR DIG? Sæderne flettes af papirgarn af 10 fletteoperatører. Det tager cirka en time at flette et sæde på en Y-stol. 10 procent af de ansatte i produktionen er lærlinge. For højt uddannet arbejdskraft er en af nøglerne bag virksomhedens succes og vækst. - Det er sindssygt vigtigt, at vi selv bidrager til at uddanne folk, for det er håndværk, vi lever af. Vi har brug for dygtig arbejdskraft, siger viceadministrerende direktør Torben Krøyer Bruhn. - Vi vil bevare danske arbejdspladser. Derfor har vi investeret i virksomheden og er kommet over krisen ved at øge salget på andre markeder. Gode, veldrevne virksomheder kan godt klare sig i Danmark, mener han. Et nyt lønsystem, et lønniveau, der ligger 11 procent over gennemsnittet i branchen, ugentlig massage af ømme muskler, jobrotation og et højt informationsniveau er også kendetegnende for virksomheden. Tillidsmand Kim Warn: - Desuden er der mulighed for at videreuddanne sig i huset, så man kan betjene mange af maskinerne. På den måde får vi løbende nye kompetencer. Det giver stor fleksibilitet, siger han. Flemming Bengstrøm, 46 år, ansat i 15 år som maskinsnedker: - Vi har det meget frit, og ingen ånder os i nakken. Vi laver møbler af høj kvalitet, og der er kun én måde at gøre det på - og det er den rigtige. Søren Marcussen, 25 år, ansat i fem år som møbelsnedker: - Det er en moderne fabrik, hvor vi laver fede designmøbler. Det gi r stolthed. Og så er der gode kolleger, et godt sammenhold og mange gode arrangementer i løbet af året. Solveig Thuesen, 48 år, ansat ni år som fletteoperatør - Vi har det meget frit her. Og du kan snakke med alle. Vi har også meget humor. Arbejdet kræver selvdisciplin, men når du mærker friheden, får du også mere energi og giver noget tilbage. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 37

DET GODE ARBEJDSLIV KANDIDAT TIL ÅRETS ARBEJDSPLADS 2012: UDVIKLINGSCENTER RIBE Udviklingscenter Ribe er et botilbud til 140 udviklingshæmmede Centret tilbyder desuden aktiviteter og støtte til yderligere i alt 60, som bor hjemme. Budgettet er på i alt 120 millioner kroner årligt 270 medarbejdere, heraf cirka 30 omsorgsmedhjælpere. AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk / FOTO ROBERT ATTERMANN I Ribe hjælper en gruppe 3F ere samfundets mest sårbare borgere: De udviklingshæmmede R I en grøn oase midt i Ribe bor 140 udviklingshæmmede spredt i forskellige bygninger. Her har 30 omsorgsmedhjælpere hjertet med på arbejde hver dag - som hjælpere for andre mennesker i hele deres liv og i alle livets forhold. 41-årige Jane Frandsen har arbejdet her i 16 år. Sammen med sine kolleger hjælper hun seks beboere med personlige pleje, at gøre rent, købe tøj, tage i banken, lave mad med mere. - Vi er også en slags familie for dem eller bindeled til deres familie, fortæller Jane Frandsen. Da der for nogle år siden kom tre unge til Janes gruppe, syntes hun, at de skulle have kontakt til andre unge. Derfor foreslog hun at starte en ungdomsklub. I dag kommer der hver torsdag 24 unge samt personale i klubben, som sammen tager på McDonald s, på diskotek, i biografen, spiser pizza, tager til bowling, og hvad unge ellers godt kan lide. - Det giver dem jo noget livskvalitet at være sammen med andre unge med samme interesser. Og som medarbejder er det dejligt, at man kan få lov at starte sådan noget op, siger Jane Frandsen. - Det giver en stor arbejdsglæde, at man gør en forskel. Jeg elsker det, smiler hun. Udviklingscenter Ribe har over 100 år på bagen, og ifølge centerleder Anja Aalund Holst er en af stedets styrker, at personalet både har den nyeste teoretiske viden og årelang erfaring. - Derfor er der stort set ikke det menneske, vi ikke kan rumme. Og det er vigtigt, fordi vi opererer på markedsvilkår, siger hun. - Vi styrer efter, at ledelsen udstikker rammerne. Men det er personalet, der er tættest på vores beboere, som former hverdagen. Ansvar og indflydelse går hånd i hånd, siger Anja Aalund Holst. Tillidsrepræsentant Lene Henningsen har været ansat i 24 år. - Værdier, dialog, ansvar og indflydelse er centralt. Desuden får vi meget uddannelse og sparrer med hinanden. Den store tillid fra ledelsen betyder også, at vi giver meget igen. For eksempel går man ikke hjem, hvis det er vigtigt for en beboer, at man bliver lidt længere, siger hun. Hvordan er en god omsorgsmedhjælper? - Rummelig og ser ud over sine egne behov. Man skal acceptere, hvordan beboerne vil ha det, pointerer Lene Henningsen. HVAD ER ET GODT ARBEJDSLIV FOR DIG? Bente Christiansen, 54 år, ansat i fem år som omsorgsmedhjælper: - Gode ledere og kolleger. Problemer bliver løst med det samme. Vi er gode til at bruge hinandens erfaringer og kompetencer og har stor omsorg for hinanden, ligesom for borgerne. Det skal man ha et sted som her. Gunda Hausted, 55 år, ansat i 13 år som omsorgsmedhjælper: - Her er plads til alle. Jeg er på nedsat tid og kan flytte min arbejdstid efter behov. Jeg har været ramt af sygdom, også i familien, så det betyder meget, at der bliver taget store personlige hensyn. Morten Knudsen, 34 år, ansat et år som omsorgsmedhjælper: - Jeg er glad for at arbejde et sted, hvor man gør en forskel. Vi har indflydelse på vores eget arbejde og bliver hørt. Men det er borgerne og deres behov, der har første prioritet. 38 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

3GODE RÅD OM MEDINDFLYDELSE - Ledelsen skal være tydelig og udstikke overordnede rammer - Medarbejderne udfylder rammerne med ekspertise og erfaring - Indflydelse og ansvar kræver gensidig respekt og lydhørhed. JANE HAR HJERTET MED PÅ ARBEJDE: GLÆDE FAGBLADET SEPTEMBER 2011 / 27

GODE RÅD OM SOCIALT ANSVAR 3* Undgå mistro til personer i praktik eller arbejdsprøvning via tillid mellem ansatte og ledelse * Se de nye ekstra som et frisk pust * Vær rummelig og tolerant over for mangfoldighed i hverdagen. MUSTAFA FIK FAST ARBEJDE: LYKKE 26 / SEPTEMBER 2011 FAGBLADET

DET GODE ARBEJDSLIV KANDIDAT TIL ÅRETS ARBEJDSPLADS 2012: ARLA Arlas mejeri i Slagelse producerer over 180 millioner liter mælk og mælkeprodukter om året Arla er verdens største producent af økologisk mælk Mejeriet har i alt 400 ansatte, heraf 140 i terminalen (lageret). AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk / FOTO ROBERT ATTERMANN Mangfoldighed betaler sig, mener Arla i Slagelse, hvor rummelighed og gode kolleger gør arbejdsdagen god R Der er koldt som i et køleskab i Arlas store lagerhaller på terminalen i Slagelse. Stedet er knudepunkt for indsamling og bearbejdning af mælk og mælkeprodukter på Sjælland. Mælken begynder at ankomme midt på aftenen. Så indvejes og behandles den, pakkes om natten og er ude i butikkerne om morgenen. 33-årige Mustafa Cicek er en af de terminalarbejdere, der sørger for, at ordrerne ender de rette steder. Han kom til Danmark for 10 år siden. I 2007 var han ledig og gik på sprogskole i Slagelse. - Så blev der lavet en aftale om, at jeg kunne være i praktik på Arla to dage om ugen og på sprogskole tre dage om ugen, fortæller han. Så blev det sommer - sprogskolen holdt sommerferie. Mustafa Cicek blev ferieafløser på Arla. - Efter ferien kom min chef med nogle papirer og sagde, at nu var jeg fastansat, fortæller han. - Jeg fik en chance. De første måneder forstod jeg ingenting af, hvad folk sagde. Men i dag er der ingen problemer, siger han. - Jeg er meget glad for det. Arla er en god arbejdsplads. Gode kolleger. Arbejdet er meget varieret, fortæller Mustafa Cicek. HVAD ER ET GODT ARBEJDSLIV FOR DIG? Tillidsrepræsentant Iben Holck Larsen: - Vi fik at vide, at vi skulle snakke med Mustafa, fordi han sku lære dansk. Så det gjorde vi. I dag forstår vi hinanden. Flere terminalarbejdere er uddannet som mentorer og sørger for, at udlændinge, folk i arbejdsprøvning eller praktik får et godt forløb. - Vi tager godt imod alle. Sådan er det bare. De er jo også et friskt pust, siger Iben Holck Larsen. For Arlas ledelse er mangfoldighed et princip. - Vi er Slagelses største private arbejdsplads. Derfor føler vi også et ansvar, siger terminalchef Helle Jürgensen. - Vi begyndte bevidst at arbejde med mangfoldighed for fire-fem år siden. Vi var først, og nu er det blevet koncern-politik. Vi mener, at mangfoldighed betaler sig, fortæller hun. Konkret har mejeriet blandt andet en partnerskabsaftale med det lokale jobcenter og har folk i praktik og arbejdsprøvning fra flere steder. Men virksomheden tager ikke folk med løntilskud: - Det er et princip. Vi vil tjene penge på mælk - ikke på ledige med tilskud, fastslår Helle Jürgensen. Fatma Carkaci, 40 år, ansat i fem år som terminalarbejder: - Fleksible mødetider er dejligt, når man har børn. Desuden er vi flinke til at hjælpe hinanden - arbejdsmæssigt og menneskeligt. Og så får jeg gratis danskundervisning i arbejdstiden hver tirsdag eftermiddag. Michael Hansen, 30 år, ansat i 10 år som lager- og transportoperatør: - At have gode kolleger, som man har det godt med i hverdagen. Vi spiller fodbold eller bowler og spiser sammen engang imellem. Vi får også en god løn. Men det er det sociale, der binder os sammen. Rene Nielsen, 42 år, ansat i 15 år som lager- og logistikoperatør: - Vi har det sjovt og socialt sammen. Desuden roterer vi, så vi ikke laver det samme hver dag, men lærer de forskellige funktioner. Man får også lov til at udvikle sig fagligt og deltage i forskellige projekter. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 41

DET GODE ARBEJDSLIV KANDIDAT TIL ÅRETS ARBEJDSPLADS 2012: HANSTHOLM FISKEMELSFABRIK Producerer fiskemel og -olie til kyllinge-, fiske- og grisefoder samt pet-food. Cirka to tredjedele eksporteres Produktionen svinger, afhængig af fiskekvoterne 29 ansatte, heraf 19 i produktion og vedligehold. AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk / FOTO ROBERT ATTERMANN De tager hånd om hinanden på Hanstholm Fiskemelsfabrik, hvor kollegaen engang imellem kommer med flæskesteg R Når bussen en gang om året kører medarbejdere og ægtefæller fra Hanstholm Fiskemelsfabrik på indkøbstur til Tyskland, var det 55-årige Michael Oddershede, der fik idéen. Det er også ham, der kan finde på at komme med en flæskesteg eller en gang ål med stuvede kartofler. Så laver de mad sammen på aftenholdet. Michael Oddershede har været på Hanstholm Fiskemelsfabrik i 37 år. Ægte vestjyde som han er, rutter han ikke med de store ord. Men alligevel: - Vi har en kammeratlig stemning. Åbenhed - også i forhold til chefen. Vi har respekt begge veje. Men alligevel er vi lige, siger Michael Oddershede, der arbejder som koge- og tørremand. Stor loyalitet Fremstillingen af fiskemel foregår i store, lukkede tanke. Her koges og tørres fisken. For hver ton fisk, der kommer ind, bliver 20 procent til fiskemel og 10 procent til fiskeolie. 70 procent vand dampes væk. Den dag, Fagbladet er på besøg, er der ingen fisk. Og lige netop dét er den store udfordring. Kvoten af tobis - fabrikkens vigtigste råvare - er skåret ned til 23.000 tons i år. Det er 93 procent mindre end sidste år. - Vores største udfordring er mangel på råvarer. Så vi kæmper på det frie marked om de fisk, der er, siger administrerende direktør Peter Jensen, som derfor i foråret måtte fyre ni ansatte. Nu går de og venter på, at der kommer gang i brislinge-fiskeriet i Nordsøen. Imens fastholder man så vidt muligt folk. Derfor har medarbejderne været tilbudt kurser i stedet for hjemsendelse. - Vi føler et kæmpe ansvar for de folk, vi har her. Vi har en stor gensidig loyalitet, faktisk som én stor familie, fastslår Peter Jensen. Tillidsmand John Damsgaard: - Lige nu er vi nede i en bølgedal, og det rammer indtjeningen. Men for et par år siden havde vi stort overskud. Det går altid op og ned. Men det ændrer ikke ved, at vi har fantastisk gode forhold her, siger tillidsmand John Damsgaard. Ancienniteten er høj. Sammenholdet stort. Fælles motionsløb, sommerfest og de gule ærter sidste arbejdsdag før jul, får de fleste ansatte til at sætte kryds i kalenderen. - Det er ikke fordi, vi ikke laver noget. Når der kommer fisk, er der bare ekstra travlt. Men det betyder meget, at man har det godt sammen og bryder sig om hinanden, siger John Damsgaard. HVAD ER ET GODT ARBEJDSLIV FOR DIG? Kim Knudsen, 49 år, ansat i halvandet år som bromand: - Når produktionen kører, skal alle være 100 procent klar. Men vi har stor frihed under ansvar. Vi er meget fleksible - og det er virksomheden også. Ivar Nielsen, 52 år, ansat i snart 15 år som kedelpasser: - Der bliver taget hånd om folk - både fra kolleger og ledelse. Man følger med i hinandens liv på den gode måde. Og så er der ingen, der puster os i nakken. Quentin Goodwright, 46 år, ansat i 6,5 år som kogeog tørremand: - I tobis-sæsonen arbejder vi mange timer og tjener gode penge, men i stille perioder kan vi være mere fleksible. Vi hjælper også hinanden. Du er ikke bare en ansat - du er et menneske. 42 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

GODE RÅD OM JOB-SAMVÆR 3- Brug den faglige klub - også til sociale arrangementer - Idéer skal frem på bordet - Ledelsen skal være nærværende og i god dialog med alle. MICHAEL FØLER SIG HJEMME: ÉN STOR FAMILIE FAGBLADET SEPTEMBER 2011 / 27

Lær af EKSPERTEN AF ANDERS SVENDSEN / anders.svendsen@3f.dk / FOTO: PER JOHANSEN KÆLEDYR? PRØV EN SLANGE ELLER ØGLE Et kæledyr kan være meget andet end en hund eller kat. Men gør det så let for dig selv som muligt, lyder rådet fra dyrepasser Jonas Hansen. R Dyrene fylder meget i Jonas Hansens liv. Inden han tager på arbejde som dyrepasser i Guldborgsund Zoo, tjekker han lige, hvordan hans egne dyr har det. Det kan tage lidt tid. For Jonas Hansen skal forbi duer, høns, kaniner, marsvin, slanger, fisk, skildpadder, hund, kat og vagtler, før han er færdig. Derfor ved han også alt om, hvilke dyr, det er praktisk at anskaffe sig som kæledyr. Og det behøver ikke være den klassiske hund eller kat. Mange andre dyr er både lette at gå til og godmodige væsner. Den 22-årige dyrepasser har et simpelt, men vigtigt råd, før man køber et kæledyr. - Gør det så let for dig selv som muligt. Man skal finde velegnede skåle og bure, så det for eksempel er let at gøre rent. Et godt sted at købe dyr er ifølge Jonas Hansen hos hobbyopdrættere. Hvis man på et tidspunkt vil af med dyret, kan det blive lidt mere besværligt. - Slip dem aldrig, aldrig løs. Hold i stedet kontakt til fagmænd, som kan hjælpe dig af med dyret, hvis det bliver nødvendigt, siger Jonas Hansen. Marsvin Et nemt dyr, som man sagtens kan have i en lejlighed. Det er et socialt dyr, så det er bedst med to - men vælg dyr af samme køn. Vandrende pind Et nemt dyr. Den skal have en kvist med friske blade cirka hver tredje dag. Skægagame Alle børn elsker den. Den er godmodig, stille, rolig og slet ikke aggressivt anlagt. Den skal bo i et terrarium med lys og varme. 44 / NR. 11 OKTOBER 2012 FAGBLADET

Kornsnog En god begynderslange, som sjældent bliver aggressiv. Som en hund eller kat kan den vænnes til at blive taget op. Spiser en død mus en til to gange om ugen. Jonas Hansen 22 år. Arbejde: Guldborgsund Zoo i Nykøbing Falster Uddannelse: Dyrepasser Speciale: Står for skoletjenesten Leopardskildpadde Man skal være opmærksom på, at den kan blive op til 50 år. Den skal have ukrudt og ikke salat fremav- let til mennesker. Hø Både leopardskilpadder og marsvin har godt af hø. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 45

JOB&TRIVSEL 46 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

& Jobrotation Bent fik job Kirsten blev klogere Bent Asmussen passede Kirsten Petersens job på Hydro Alminium, mens hun fik uddannelse som industrioperatør. I dag er han fastansat. På Hydro Aluminium i Tønder slår de to fluer med ét smæk: Kirsten Petersen (33) og andre medarbejdere bliver uddannet, og ledige som Bent Asmussen (35) får en fod ind på virksomheden. AF HELENE OLESEN / helene.olesen@3f.dk / FOTO: ROBERT ATTERMANN OG HARRY NIELSEN R Jeg kan ikke give jer kontrakten endnu. Men I skal nok få lov til at blive her! Da driftsleder Monica Juncker sagde de ord, faldt der en tung sten fra Bent Asmussens hjerte. For et fast job falder på et tørt sted, når man er 35-årig alenefar og i øvrigt har et lukket slagteri og en massefyring fra LM Glasfiber i bagagen. Bent Asmussen sendte oprindeligt en uopfordret ansøgning til Hydro Aluminium i Tønder. Den slags Hydro har 3-400 liggende af. Men lykken står som bekendt den kække bi. Og Bent Asmussen blev én af 20 ledige, der i 2010 blev udvalgt til at være rotationsmedarbejder på Hydro. Imens blev en flok af virksomhedens faste folk efteruddannet til primært industrioperatører. - Det betød virkelig meget, at jeg ret tidligt fik at vide, at jeg blev tilbudt fast job. For det lå hele tiden i baghovedet, at jeg ikke optjente timer til en ny dagpengeperiode, mens jeg var rotationsmedarbejder, siger Bent Asmussen. Ikke besværligt på Hydro Formelt hedder den proces jobrotation - at ledige kommer i rotationsjob, mens de fastansatte hives ud og bliver uddannet. Det kan lugte af bureaukrati og besvær, men ikke på Hydro, der har 240 ansatte. Som HR-manager Katrine Poulsen siger: - Det eneste, jeg skal have styr på, er, hvem vi har i rotation, og hvem vi har under uddannelse. En af dem, der har gennemført den toårige k FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 47

Jobrotation Jobrotation i få ord Jobrotation er en aftale, hvor en virksomhed sender en eller flere ansatte på efteruddannelse og erstatter dem med ledige vikarer i uddannelsesperioden. Der er flere former for økonomisk støtte til jobrotation. Få meget mere at vide på jobnet.dk k uddannelse til industrioperatør, er Kirsten Petersen (33). Hun har været 12 år på Hydro. - Det var fagligt meget spændende og en stor chance at få. Jeg har fået et meget bedre indblik i hele vores virksomhed. I alt om salg, logistik, kvalitet. Jeg føler det som et springbræt - også til at komme videre med mere uddannelse, fortæller Kirsten Petersen. Hun fik fuld løn under uddannelsen og scorede et flot 10-tal til eksamen. - Kollegerne glæder sig, når industrioperatørerne kommer tilbage. De har ny energi og nye input, og de kan inspirere de andre, siger tillidsrepræsentant Kirsten Hansen. De rotationsmedarbejdere, Hydro tager ind, får løn i henhold til Industriens overenskomst og lokalaftaler. Hydro får pengene refunderet i form af rotationsydelse. - Hydro er en virksomhed i hård konkurrence, og arbejdet bliver mere og mere automatiseret. Der er brug for, at medarbejderne ved stadigt mere om maskinerne, og at de bliver opkvalificeret. Men det koster at uddanne egne folk, så her er jobrotationen en fin hjælp, siger HR-manager Katrine Poulsen. Bent har nu taget springet Der er dog ikke altid plads til at fastansætte de ledige, når deres rotationsperiode er overstået. - Folk skal passe ind her. De skal også bevise, at de vil yde en indsats, at de er fleksible og kan gøre en forskel, siger Katrine Poulsen. Til foråret går det løs med jobrotation igen, men i øjeblikket har Hydro ikke mulighed for det. En fyring blev for nyligt undgået, og man sendte i stedet en mand i uddannelse: Det er Bent Asmussen, der nu vil være industrioperatør. Faktisk var han den første, der rakte hånden op, da tilbuddet bød sig. - Det er rigtig godt at lære noget nyt. Men det er godt nok også hårdt at sidde på sin flade r.. og lytte en hel dag, storgriner han. Giri og Kowchi lærer dansk Imens udfører ledige deres arbejde. R Grin og gebrokne gloser fyger gennem luften i klasselokalet på EUC i Haslev. Her er omkring 20 mænd og kvinder fra syv forskellige lande samlet. Men de er her for det samme: at lære dansk og rengøringsteknik, så de er bedre rustet til deres job. Imens de sidder på skolebænken frem til jul, passer en gruppe ledige deres rengøringsarbejde hjemme i Faxe og Stevns Kommuner samt ISS i Ringsted. En af eleverne, Kowchi Rasouli (35), er mor til tre og fra Afghanistan. Hun kom til landet i 2004. - Jeg er vokset op under krigen og gik kun tre år i skole. Så jeg har kun lært at læse en lille smule, hvilket jeg er rigtig ked af. Så det er bare rigtig godt at komme i skole her i Danmark. I fire år har Kowchi gjort rent i en børnehave i Faxe Kommune. - Men det er første gang, jeg er på kursus. Jeg har allerede lært mere dansk, og jeg har fået flere informationer om rengøringsmidler. Så kan jeg passe bedre på mig selv og miljøet, og det gør mig bedre til mit arbejde, fortæller hun. Indiske Giri Geridew er 44 år. Han er it-uddannet, men gør nu rent på Skelbækskolen i Stevns. Giri Geridew ved godt, at ens job kan hænge i en tynd tråd, når man har anden etnisk baggrund end dansk. - Vi er generelt mere udsatte end danskerne. Men at kende sproget og samfundet - dét åbner døre. Jeg er glad for mit arbejde og vil gerne arbejde. Og vi bliver stærkere af at få uddannel- 48 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

Over 300 millioner Jobrotation står højt på regeringens dagsorden. Dels for at få folk i arbejde. Dels for at få opkvalificeret medarbejdere, der allerede er i job. I 2012 er der derfor r afsat over 300 millioner kroner til jobrotation. otat Mangedoblet Antallet af medarbejdere i jobrotation er mangedoblet de seneste år. I 2008 var der 62 jobrotationsvikarer. tio onsv ik ar I 2011 var tallet le t helt oppe på 1.177 jobrotations o vikarer. r. Det offentlige fører an Fordelingen af jobrotationsprojekter viser, at i årene 2010 til 2012 er 90 procent foregået på det offentlige e arbejdsmarked. Kun cirka 10 procent sker på det private arbejdsmarked. arke d. Kowchi Rasouli kan kun gået tre år i skole. Nu lærer hun dansk og bliver bedre til sit job i Faxe Kommune. - Vigtigt at kunne sproget, siger indiske Giri Geridew, der er på kursus mens en ledig passer hans rengøringsjob. se og lære sproget, siger Giri Geridew. Omkring 50 rengøringsassistenter ventes at komme igennem uddannelsesforløbet. Et stort antal ledige skal ind og passe deres arbejde. Med fuld løn for alle. Jobrotationsprojektet er et samarbejde mellem 3F Midt- og Østsjælland, EUC Sjælland, Næstved Sprog- og Integrationscenter, ISS og jobcentrene i Ringsted, Faxe og Stevns. God chance for fast arbejde Næsten 8 ud af 10 ledige er umiddelbart i arbejde, efter de har været tilknyttet en arbejdsplads via jobrotation, viser en undersøgelse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. På lidt længere sigt er godt 6 ud af 10 fortsat selvforsørgende. Jobeffekten hænger blandt andet sammen med, at mange virksomheder er blevet så glade for personen i jobrotation, at de finder fast job til ham/hende, når forløbet er færdigt. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 49

INTERVIEW AF KIRSTEN WEISS / FOTO: KENNETH HAVGAARD VIND BOGEN Se konkurrence side 58-59. 50 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

DET ER FARLIGT AT LIGGE I SIT EGET LORT Nogen behandlede et menneske som affald, og der skal være nogen til at tale det menneskes sag. Det er retfærdighed i et demokratisk samfund, mener Bent Isager-Nielsen. Efter 38 år i politiet er den kendte drabsefterforsker bekymret for, at flere og flere vil dømme efter egne regler. k FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 51

k Jeg har ikke lyst til at leve i et samfund, hvor man selv bestemmer, hvor overliggeren skal ligge. Bent Isager-Nielsen har set længere ind i sindets afkroge end de fleste. Som tidligere chef for drabssektionen på politiets rejsehold har han mødt død, vold, ulykke, angst, sorg og jalousi. Og selvom han én gang for alle har fået erkendelsen af, at sådan kan mennesker også være på plads i sit eget liv, så maner voldsomhederne til eftertanke. Bent Isager-Nielsen tager ikke længere sagerne med hjem. Men de sidder i ham. Som spejlbilleder af det samfund, vi lever i. Du har som drabsefterforsker mødt dem, der har taget andres liv. Har det gjort din opfattelse af mennesker mere nuanceret? - Det korte svar er ja. Da jeg var yngre, var jeg nok af den opfattelse, at nogle mennesker er gode, mens andre er onde. Men der er ikke ret mange mennesker, der identificerer sig selv som onde, og motivet til drabet er der altid et eller andet sted. Jeg har lært rigtig meget om menneskets sind ved at lytte til mennesker, der forklarer, hvorfor de begik et drab. Livet er ikke forgyldt leverpostej. Der er had og jalousi og afmagt og vrede og hævngerrighed i os alle sammen. Vi reagerer bare forskelligt, siger Bent Isager-Nielsen, der i dag er politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi. Ingen blå blink I sin nye bog Efterforskerne - Sådan fælder de Danmarks drabsmænd runder han både menneskesindet, moralen og den systematik, der helt ned i de bittesmå detaljer karakteriserer opklaringen af et drab. Der er nemlig ikke ret meget tju bang, blå blink og barmfagre babes over efterforskningen af en drabssag. Opklaring er hårdt, systematisk holdarbejde. Et puslespil, hvor brikkerne indimellem kun langsomt falder på plads. Indtil man ender med at stå over for det bæst, man jagtede og atter erkender, at også han er et menneske. - Får du ondt af gerningsmændene? - Ja, på den måde at jeg tænker: Hold da op! Hvordan kunne det her gå så galt? Hvordan kunne det være gået anderledes? Når man sidder over for en meget lille mishandlet dreng i en stor mands krop, bliver man klar over, at det er vildt farligt at vokse op med at ligge i sit eget lort. Og at det ofte er små tilfældigheder, der afgør, om du tager vejen til venstre eller højre. Eller om Hassan eller Brian lige møder et menneske, der gider tage snakken med dem eller ej. Der er mange grunde til kriminalitet, og nogen mennesker er blevet mishandlet, fra de kom ud af deres mors liv. Afmagt og afvisning Naturligvis har Bent Isager-Nielsen også mødt stjernepsykopater helt uden empati. Men en opvækst med mishandling, perversion og afstumpethed gør det bestemt ikke let at begå sig, mener han. - Det ville være et stort værn mod kriminalitet, hvis vi tog os bedre af vores børn. Du skal have jagttegn for at gå på jagt og lære at køre, før du får kørekort, men alle og enhver kan sætte et barn i ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ 3 til Bent Isager-Nielsen Hvor realistiske er de krimier, vi ser på tv eller læser, set i forhold til din virkelighed? De er ofte ret langt fra virkeligheden, som bestemt ikke ligner tv-serier som for eksempel CSI. Alt det, retsmedicinerne kan i laboratoriet og alle de smukke kvinder, det vrimler med, er helt urealistisk. Men jeg ser eller læser skam gerne en god krimi, hvis bare motivet hænger sammen, og skuespillerne er gode. Det må godt være urealistisk. For eksempel har jeg aldrig set inspector Morse skrive på en computer, og Sagen Genåbnet, som jeg elsker, er også ret langt fra den virkelige verden. Men personskildring, dialog og motiv skal være i orden. Hvorfor er mennesker så fascinerede af drab? Drab er både b ibelens og straffelovens mest alvorlige forbrydelse. Drabet skræmmer os og fascinerer os. Vi gyser, men vi kan alligevel ikke lade være med at kigge med. Jeg tror, det er fordi, det er en gerning, der aldrig kan gøres om. Efter drabet er noget forandret for evigt. Pengene fra et røveri kan findes igen, voldsofre får ar på sjælen, men kan dog leve videre. Men drabet er uigenkaldeligt. Derfor sætter drabet den menneskelige moral på spidsen og udfordrer som ingen anden forbrydelse vores grundlæggende retfærdighedssans. Hvorfor begår langt flere mænd end kvinder drab? Jeg tror, der ligger en kønsbestemt forskel i vores reaktionsmønster. Mænd reagerer mere udad: Den ulykkelige dreng reagerer med vold. Mens den ulykkelige kvinde kan tage offerrollen på sig. For eksempel kan en kvinde lave en falsk anmeldelse om, at hun er blevet voldtaget, og så viser det sig, at den egentlig bare er et råb om hjælp. Mænd tilstår til gengæld indimellem en forbrydelse uden at have begået den. Jeg tror, der er meget forskel på kønnene, og at det ligger dybt. Men jeg vil godt understrege, at jeg ikke er kønsforsker, men efterforsker! 52 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

++++ ++++ Bent Isager-Nielsen, født 25. maj 1951 i Silkeborg, politiinspektør og efterforskningschef i Københavns Vestegns Politi, tidligere leder af drabssektionen på Rejseholdet. Forfatter til Man jager et bæst og fanger et menneske og nu til Efterforskerne - Sådan fælder de Danmarks drabsmænd. Den sidste er skrevet sammen med restpatolog Hans Petter Hougen og retsantropolog Niels Lynnerup. Bent Isager-Nielsen er gift og far til en voksen datter samt morfar til to børnebørn. verden, siger Bent Isager-Nielsen og understreger, at sådan må det naturligvis også være. I det hele taget synes han, det er værd at pakke fordommene væk, for lægger man kriterier ind - som for eksempel en dårlig opvækst - så kunne de fleste drab lige så godt være begået af dig og mig. - Det kan være afmagt og afvisning, der resulterer i, at man slår hende, man elsker, ihjel. I dag er min holdning, at vi er ansvarlige for vores handlinger, men ikke for vores følelser. Stod det til mig, lærte vi vores børn at håndtere deres følelser, før vi lærte dem syvtabellen. Politimester Bastian Bent Isager-Nielsens helt eget private forbillede er da også politimester Bastian fra Folk og røvere i Kardemommeby. Den trinde politimester, der hylder mottoet man skal ikke skade andre eller sætte livet til - og i øvrigt må man gøre, hvad man vil. Og dog. For er der én ting, der virkelig irriterer, ja endda oprigtigt bekymrer politimanden, så er det trangen til at lave sine egne regler. Eller lade retfærdigheden ske alt andet end fyldest - når forbrydelsen bare ikke begås lige i min baghave. Hvad er retfærdighed for dig? - At forbrydelsen kommer for en dag, og at man bliver stillet til ansvar for sine gerninger. Nogen behandlede et menneske som affald, og der skal være nogen til at tale det menneskes sag, siger Bent Isager-Nielsen og pointerer, at han ikke så sjældent møder mennesker, der synes, at man da bare kan lade rockerne pelse hinanden. Eller lade sagen om Svetlana, der er solgt til prostitution og mishandlet af sin alfons, ligge. - Et liv er et liv. Og så kan det da godt være, at folk tænker, at Svetlana var luder i Østeuropa, nu er hun luder her - og har det sikkert bedre. Men for mig handler det om menneskesynet. Og om at leve i et demokratisk samfund med nogle spilleregler. Skal de ændres, så skal det i hvert fald ikke være via selvtægt, siger politiinspektøren. Ser du da den udvikling? - Jeg ser en klar udvikling i kriminaliteten i de 38 år, jeg har været med. Og den handler om, at vi som borgere laver vores egne regler og tager os større og større friheder. Der er ofte en går den, så går den -holdning, for eksempel når vi kører for stærkt eller snyder i skat. Folk synes godt, de kan tillade sig at tale i mobiltelefon, mens de kører, for det kan de sagtens styre, og den tankegang kan man overføre til alle mulige andre former for kriminalitet, siger Bent Isager-Nielsen. - Der er umådelig meget kriminalitet, der bare bunder i dårlig opdragelse og en skidt karakter. Advokater og revisorer bliver jo heller ikke selskabstømmere, bare fordi de sad skævt på potten som børn. Men de er ligeglade med reglerne og tror, at de kan slippe af sted med det. Jeg har ikke lyst til at leve i et samfund, hvor man selv bestemmer, hvor overliggeren skal ligge. FAGBLADET SEPTEMBER 2012 NR. 9 / 47

Alt om SUNDHED AF PETER KEIDING / peter.keiding@3f.dk / FOTO: MICK KNIVE ANDERSON LÆS MERE PÅ fagbladet3f.dk/ altomsundhed LÆRLINGE-BOLD GØR SKOLEN SJOVERE Niklas Mikkelsen (17) var med på holdet, da erhvervsskolerne dystede om DM i fodbold. R Det gælder om at være med og ikke om at vinde. Det gode gamle ordsprog fik 17-årige Niklas Mikkelsen og de andre elever fra EUC Nord brug for, da de deltog i finalen i erhvervsskolernes fodboldturnering ES Cup. Han var på hold med andre tømrerspirer fra EUC Nord i Hjørring. Her mødtes 17 hold bestående af landbrugs-, sosu- og murerelever for at dyste om, hvem der er bedst til få bolden ind mellem stængerne. - Vi har vundet det nordjyske mesterskab og havde også regnet med at vinde Danmarksmesterskabet. Men sådan skulle det desværre ikke gå, siger Niklas Mikkelsen. Hans hold røg ud inden finalen. SUNDERE SKOLE Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) har en sundhedspulje. Her kan elever søge om penge til idrætsdage, kantinetjek, motionspauser i undervisningen og så videre. Læs mere her: http://eeo.dk/sundhedspulje/ Elevernes egen fodboldturnering. Men sjovt var det nu alligevel, mener den unge lærling. - Jeg fik da scoret nogle mål, selvom jeg er midterforsvarer. Og så var der bare god stemning og masser af mennesker. I modsætning til i gymnasiet er idræt ikke en del af undervisningen på erhvervsskolerne. Derfor glæder Niklas Mikkelsen sig over, at han gennem en erhvervsskolernes fodboldturnering som denne alligevel får mulighed for at røre sig i skoletiden. - Det gør det lettere at koncentrere sig, når man skal sidde på skolebænken og lære teori, siger han. BAG OM NICKLAS Navn: Niklas Mikkelsen Job: I grundforløb som tømrer på EUC Nord i Hjørring Alder: 17 år Højde: 180 cm. Vægt: 80 kg. 6 4 OM ES CUP 1 2 3 4 5 6 En del af Dansk Firmaidrætsforbunds Erhvervsskoleprojekt. Stævner i seks byer. Finale i Odense 10. oktober. 100 hold deltog. Vinder 2012 blev Nordjyllands Landbrugsskole. Mere på www.escup.dk 1 2 3 4 SUND MED FODBOLD Forebygger overvægt. Modvirker hjerte-kar-sygdomme Forebygger knogleskørhed (osteoporose). Godt til at behandle forhøjet blodtryk. 33% falder fra, når de er begyndt på en erhvervsuddannelse. Frafaldet kan halveres ved at indføre idræt i undervisningen, viser undersøgelse. 54 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

1.750 elever satser Dansk Firmaidrætsforbund på at nedbringe frafaldet på erhvervsskolerne med gennem sundhedsprojekt. 125.000 unge er elever på landets erhvervsskoler. EKSPERT: IDRÆT GØR LÆRING LETTERE For samfundet vil det være en god investering, hvis erhvervsskoler gør idræt til et obligatorisk fag, ligesom det allerede er i folkeskolen og gymnasiet. - En række undersøgelser viser, at fysisk aktivitet forbedrer evnen til at lære, siger idrætsprofessor Jens Bo Nielsen fra Københavns Universitet. Han peger også på, at effekten bliver størst, hvis man sætter sig på skolebænken umiddelbart efter, at man har dyrket motion. - Det er jo et godt argument for, at have idræt som en integreret del af skoletiden, siger professoren. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 55

XORD Løsning nr. 9: Kreditvurdering Vindere nr. 9: Jens K. Kristensen, Skals Karin Marie Brahz Clausen, Odense C Inga Larsen, Åkirkeby Anne Dahl Nissen, Brønderslev Villy Andersen, Korsør Flemming Johannsen, Aabenraa Denne uges løsning: Kuponen sendes til Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kuverten nr. 11. Løsning på e-mail: fagbladet@3f.dk Mærk: Krydsord Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage. Løsningen skal være Fagbladet i hænde senest fredag 30. november 2012. Nu med seks vindere Blandt de indsendte løsninger trækkes lod om et værktøjssæt og en lommekniv med usb. TON JAMES BOND- BOG FREM- STILLE STRØM NYVA- SKEDE JOULE HJORT RENG.- RED- SKAB BANDE- ORD JYSK BY MIDT I ROM BE- SVÆR ADELS- MAND DET GØR NAS KNIK- SE OVN- RET NAVN: ADRESSE: POSTNR.: KODEORD: 11 HVIS JEG KAN FINDE EN... H Æ K K E S A K S 1 VIDEN- SKAB OM G E O F Y S I K JORDEN 2 FRED TAN- GENT T A S T E ANDEL R O LØVTRÆ TIPS- TEGN E T E S P L GAN- PER- SONEN GERE MALER BAVIAN FORD- M O H R A B E MODEL LYTTE- LAP STIV- T K A N E F Ø R E NET MAN LANDS- BARNE- HAN SNE- SAFT BY ALDER LEDER VAR ME- DALJE VEJR AF ISÆR 3 A G E N T R O M A N MØRKT BLIVE S O R T N E NEDBØR PIGER INDBO G E N E R E R E D Ø T R E T V LØBS- DELE MARK DAN- 4 BEMALE OMGÅS STED- E L B E J D S E S E S ORD SOMME D I N 5 TRÆER RUST R E N E HUND JAGT- FLOPPE S E T T E R K I K S E TUMPET ÆBLE- SORT J FRUGT TRÆ- OPTRÆDER VIA O L D E N A G E R E R A D BRÆTSPIL 6 TAMIN AMFE- TRÆN UDRÅB E L G U H S P E G E R Ø G E SNER- LER BEHAND- (KØD) UDVIDE REN... KODE 7 KAPUT G U L V M O P P E TIDSBY OLD- N I N I V E KORT JÆVNE GARN UKOGT E D E R L I E R E N E T R Å 9 LILLE ETAT UDSTYR PEJLE- N O SPORE AN- HÅN KRUKKE I L D N E S P E U R N E SLIDE FØJ MEN SYLTET O AGURK A S I E GERE FUN- GRYN- D U NAVN LUFT O T A A I R FÅR 10 TÆRTER TANKE 11 ARTET ENS- PC-JOB UREDTE M A S D T P FORBRY- GIVET F I L T R E D E DELSE PERSON- G R E V E BEVIS AMME ARRIGT I D D I E G A L T FISK 12 KOMPAS- KURS SYGDOM LUNGE- WWW GRØNT A V I N T E R N E T K A R S E SAGN TIL- DRYS IDET RADIO- DAMP N E J E AKTIVT POP- STOF U R A N I D O L E M STAR 13 OXY- GEN KØD- BYDEL G R A T I N B Ø F A L T O N A RET I HAM- BY: 14 GEMAL STUM- FILM- GRÆSK BUSTER FERIEØ BORG BOG- TITEL LAP- PES ODIN APERI- TIF LÆRE- AN- STALT KUNNE VAND- LØB MOTIV simmer.dk 8...MURESSTENI...HELSINGØR...YDE.ETAGE...GEVIR.LET...GRAD.MENT L...SE.TABU.TE ABEKATTE.JOGURT.S NYLONVELOUR.HEJSA GEMME.GEARER.RAPT ER..DUN.SANERE.IT U.STEN.LEM.NO.ASE LAVA.DEO.ØBOERNE. ITALIEN.GROV.OK.E GOG.VREDET.EL.EFG EMTER.RANE.REFRÆN RE.SEJ.VILLIGE.SE ÆNGSTELSE.ENERET. KERE.TÅ.RING.ISNE KRONBORG.SNESE.IR EG.SEN.OMSORG.SNO RIG.OST.ØEN.UKOGT 56 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

FIND5FEJL Tilmeld Vinder 5 FEJL Nr.8: Karina Winge Sørensen, (XX@sol.dk) Vinderen har fået direkte besked Se de fem fejl på www.fagbladet3f.dk/konkurrencer dig det ugentlige nyhedsbrev fra Fagbladet3f.dk og vind en ipod touch. Konkurrencen løber til den 13. december 2012. Vinderen offentliggøres på Fagbladet3f.dk samt i Fagbladet 3F. SUDOKU Den svære 6 1 4 1 5 9 9 8 7 2 3 4 7 5 9 6 3 1 8 5 8 7 2 7 3 8 Den lette 8 1 3 6 2 9 3 4 4 8 2 6 4 3 6 7 4 9 8 1 9 4 1 9 4 7 2 6 7 5 8 Se løsningerne af sudoku på fagbladet3f.dk/sudoku De flotte efterårsblade er skal væk fra veje og fortove. Det sørger Kenneth og hans kollegaer fra Vej & Park i Københavns Kommune for. Vi har drillet lidt og fjernet fem elementer på det nederste billede. Kan du finde dem? På www.fagbladet3f.dk/konkurrencer kan du se den rigtige løsning. FOTO: HARRY NIELSEN FIND MIKKEL OG VIND iphone Fagbladet 3F s unge gavflab Mikkel er hovedperson på striben side 4. Men Mikkel kommer også med friske kommentarer andre steder i bladet. Du er med i konkurrencen om en smart iphone, hvis du kan svare på følgende: På hvilke sider i Fagbladet 3F nr. 11 (udover side 4) optræder Mikkel? Skriv sidetallene, og send svaret i en e-mail til fagbladet@3f.dk eller på et postkort med navn og adresse til: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kort: Mikkel, Fagbladet 3F nr. 11. Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage. Vi skal modtage dit svar senest fredag 30. november. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 57

NAVNE&NOTER Følg med i din pensionsopsparing Hver måned får du sat 12 procent af din løn ind på en pensionsordning i for eksempel PensionDanmark eller Industriens Pension. Pensionsordningen giver dig en række forsikringer og en opsparing, så du er sikret økonomisk tryghed i alderdommen. Hvis du logger på dit pensionsselskabs hjemmeside, får du det fulde overblik over pensionsordningen. Her kan du blandt andet se: Hvordan du er forsikret. Hvor meget din arbejdsgiver indbetaler måned for måned. Hvordan det går med afkastet. Hvem der får pengene, når du dør. Hvor meget du i alt har sparet op. Hvor meget du vil få udbetalt, når du går på pension. Du kan også hæve eller sænke beløbet på dine forsikringer i pensionsordningen. Der er nem adgang med NemID via nettet. Hvis du har din pension i PensionDanmark: www.pension.dk/dinegenpension Hvis du har din pension i Industriens Pension: www.industrienspension.dk/minside En mand af folket Anker Jørgensen er den eneste statsminister, Danmark har været på fornavn med - kendt og elsket som en mand af folket. Han sad ved roret som landets leder fra 1972-1982. Nu er der kommet en ny bog om den tidligere vajsenhus-dreng, der blev formand for Danmarks største fagforbund SiD og sidenhen statsminister. Anker Jørgensen og det forunderlige liv er titlen på den mere end 330 sider lange fortælling om den nu 90-årige plejehjemsbeboer. Anker fortæller blandt andet om det første møde med sin elskede Ingrid - Ingse, som han kaldte hende - om hans rolle i arbejderbevægelsen og om den turbulente tid som statsminister. Sammen med bogens forfatter, journalisten Jonas Wisbech Vange, besøger Anker nogle af de steder, der betyder noget for ham. Blandt andet Det Kgl. Vajsenhus, der er hans gamle skole, Arbejdermuseet og Vestre Kirkegård, hvor han selv skal ligge ved siden af Ingrid - og kun få grave væk fra Stauning. Bogen fokuserer også på en mand, der allerede fra en ung alder har dyrket kunst, poesi, litteratur og filosofi, men som ikke bryder sig om at fremstå højtidelig eller rørstrømsk. Bogen er fint illustreret med fotos fra Ankers lange liv. Anker Jørgensen og det forunderlige liv koster 250 kroner - den fås også som e-bog til 125 kroner. VIND BEnt isager-nielsen hans PEttEr hougen niels LynnEruP EftErforSkErnE En Bog om ondskab og forbrydelse Sådan fælder de danmarks drabsmænd Lindhardt og ringhof Vind bogen I samarbejde med forlaget Lindhardt og Ringhof udlodder Fagbladet 3F 10 eksemplarer af bogen Efterforskerne - Sådan fælder de Danmarks drabsmænd, som Bent Isager- Nielsen er medforfatter til. Du kan deltage i konkurrencen ved at svare på følgende spørgsmål: Hvor er Bent Isager-Nielsen politiinspektør? 1) Københavns Vestegns Politi 2) Københavns Politi 3) Ballerup Politi. Du finder svaret i interviewet på side 48-51. Svar på sms til 1919: Svar 1: 3F POLITI1 Svar 2: 3F POLITI2 Svar 3: 3F POLITI3 Prisen er almindelig sms-takst. Du kan også sende svaret i en e-mail til fagbladet@3f.dk eller på et postkort med navn og adresse til: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V senest fredag 23. november 2012. Mærk kort eller e-mail: Efterforskerne. Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage. 58 / NR. 11 november 2012 fagbladet

VIND VIND Vind dejligt weekendophold Riv en weekend ud af kalenderen, og nyd nogle dage tæt på naturen i et lækkert feriehus i et af Dansk Folkeferies feriecentre i Rødhus Klit, Sandvig, Marielyst eller Karrebæksminde. Du er med i konkurrencen om et weekendophold, hvis du svarer rigtigt på følgende: Hvad er en skægagame? 1. Computerspil 2. Skægtrimmer 3. Øgle. Du kan finde svaret i dette nummer af Fagbladet 3F. Skriv det rigtige svar, og send det på en mail til fagbladet@3f.dk eller på et postkort med navn og adresse til: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kort eller mail: Skægagame. Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage. Vi skal modtage dit svar senest fredag 30. november. Gratis til tophåndbold Så er det muligt at vinde håndboldbilletter til to KIF Kolding København kampe. Fagbladet 3F sætter 20x2 billetter på højkant. Du kan enten vinde billetter til opgøret lørdag 8. december mellem KIF Kolding København og Skanderborg i TRE-FOR Arena i Kolding klokken 16.00 eller til opgøret onsdag 19. december mellem KIF Kolding København og Mors Thy Håndbold i Brøndbyhallen klokken 19.00. (OBS: Kamptidspunkter kan ændres.) Du kan vinde to billetter, hvis du kan svare rigtigt på følgende spørgsmål: Hvilken af følgende personer spiller ikke i KIF Kolding København? 1. Joachim Boldsen 2. Kasper Hvidt 3. Mikkel Hansen. Skriv det rigtige svar, og send det på en mail til fagbladet@3f.dk eller på et postkort med navn og adresse til: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kort eller mail med hvilken by, du ønsker at se kampen i. Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage. Vi skal modtage dit svar senest søndag 18. november. Tove Oda 70 år i fagforeningen Tove Oda Jensen, København, er 96 år og har været medlem af fagforeningen i 70 år. Forleden modtog hun forbundets guldnål i forbindelse med den årlige jubilarfest i 3F. Tove Oda Jensen begyndte sit arbejdsliv som bølgepaparbejder og var, før hun gik på pension, ansat på emballagefabrikken Colon i Glostrup. Hun var medlem af Dansk Bogbinder og Kartonagearbejder Forbund, som blev lagt sammen med først Grafisk Forbund, siden SiD og nu 3F. Der var 260 seniorer med til jubilarfesten, der fik nåle for henholdsvis 50, 60 og 70 års medlemskab. Musikeren Flemming Krøll underholdt ved jubilarfesten og hilste på 96-årige Tove Oda Jensen. 3F vestegnen Siestavej 7, 1., 2600 Glostrup Telefon 70 300 840 Afdeling: 3F Vestegnen Afholder ordinær general forsamling Den: Tirsdag 27. november 2012 Kl.: 17.30 Sted: KTS, Københavns Tekniske Skole, Tæbyvej 65, 2610 Rødovre Der er spisning kl. 16.30. Tilmelding til spisning skal ske senest mandag den 19. november på tlf. 70 300 840 eller på mail: vestegnen@3f.dk Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsordenen 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Beretning 5. Regnskab 2011 og budget og kontingent for 2013 6. Indkomne forslag 7. Valg ifølge vedtægterne 8. Orientering/meddelelser Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, herunder forslag til valg af kandidater, skal være bestyrelsen v/ afdelingsformanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. fagbladet november 2012 NR. 11 / 59

TAG ORDET fagbladet@3f.dk Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kuverten Tag ordet. Sidste frist for læserbreve til nr. 12 er onsdag 28. november 2012. TAG ARBEJDSTØJET PÅ Jeg er træt - meget træt - i hovedet over ansvarsløse arbejdsgivere og visionsløse folketingspolitikere. Nu må de tage arbejdstøjet på. Mette Frederiksen, Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon må kræve parterne til bordet. Arbejdsgiverne og fagbevægelsen skal sammen med regeringen løse folks problemer her og nu. De må gå i enerum, lade pressen være pressen og ikke komme ud, før de sender hvid røg op af skorstenen. Og den skal først komme, når de har en plan for at: - arbejdsgiverne tager et socialt ansvar og sikrer uddannelsespladser til alle - regeringen sikrer værdige dagpenge og en dagpengeoptjening, som sikrer os et stærkt sikkerhedsnet - regeringen finder penge i form af lån til at investere i små og mellemstore (lokale) mestre, så de ikke udkonkurreres af firmaer som Pihl og Søn. Og hvad med os? Unge Venstre-løver vil nok kalde os forkælede, men vi har betalt. Vi har betalt med vores efterløn, milliardnedskæringer på uddannelserne og arbejdspladser i tusindvis. (Forkortet af red.) Med venlig hilsen Peter Bøgh, Formand 3F Ungdom I ER TIL GRIN Hvor er fagforeningerne på vej hen? Har fagforeningerne ikke støttet op om EU via tilskud til diverse valg? Resultatet er østarbejdere samt frit fagforeningsvalg. Man støttede Poul Nyrup, da han ændrede Ankers Jørgensens solidariske efterløn. Man støttede Helle Thorning, da hun forlangte 12 minutter længere arbejdstid. Jeg synes, at fagforeningerne og LO skulle finde en strategi, hvor man ikke starter med at støtte noget, som man skal slås imod efterfølgende. Østarbejderne og de gule fagforeninger må grine godt af jeres måde at arbejde på. Venlig hilsen Jan Hansen 9600 Års SKRIV KORT Fagbladet 3F vil give plads til indlæg fra flere medlemmer. Skriv derfor kort. Indlæg over 1.000 anslag (inklusiv mellemrum) forkortes af redaktionen. SÅ TRIST, SÅ TRIST Jeg synes, det er meget trist at følge med i, hvordan regeringen er ligeglad med, om man ryger ud af dagpengesystemet. Jeg mener, at hvis de laver finanslov med Venstre, skal de væltes så hurtigt som muligt, for så er der ikke forskel på den forrige regering og denne - de er begge blå. Det er også for meget, at De Radikale bestemmer det hele. Det var en stor fejl, at de gik i regering med dem. Det er magtbegær. Man gør alt for at beholde magten - så er det lige meget med følgerne. At man skal høre Helle Thorning sige, at vi kommer bedst ud af krisen med en socialdemokratisk ledet regering holder ingen steder, når der bliver ført borgerlig politik. Min næste stemme går til Enhedslisten. Det virker, som om de er de eneste, der tænker på små folk og folk, der er uheldige at ryge ud af dagpengesystemet. Fagbevægelsen og jobcentrene kan ikke skaffe job til dem, der er ved at falde ud, for der er ingen job. Med trist hilsen Annette Jensen, 3F Industri København TAG ANSVAR FOR DE ARBEJDSLØSE Der er ikke råd, siger Helle Thorning-Schmidt. Sådan er det bare, siger Margrethe Vestager. Vi har en aftale, siger Bjarne Corydon. Der er ikke arbejdspladser til de mange arbejdsløse, og akutpakkerne fra sidste måned skaffer ikke nye arbejdspladser. Ingen i regeringen vil tilsyneladende gøre noget alvorligt ved problemet. Enten skal de, der mister dagpengeretten, have tilbud om et reelt job, eller også skal de have ret til at fortsætte på dagpenge indtil jobcentret, kommunen eller a-kassen har anvist dem et job. Det er det, vi i Enhedslisten kalder en jobgaranti. Venstre byder sig til i forhold til finansloven, men deres tilbud omfatter ikke en løsning af de arbejdsløses problemer. Tværtimod. Corydon mener, at regeringsgrundlaget ikke kan ændres. Men det er han nødt til. Han kan vælge at bryde det op sammen med Enhedslisten, ved at dagpengeforringelserne rulles tilbage. Han kan vælge at bryde det op sammen med Venstre. Hvis har gør det, påtager han sig et uhyre stort ansvar for de arbejdsløses situation. (Forkortet af red.) Christian Juhl, MF for Enhedslisten 60 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

FAGLIG TALT medlemmer indsendte i september et indlæg til debat om løntilskudsjob på 98facebook.com/3fdanmark Facebook 8. oktober 2012 Mener du, at pengene til løntilskudsjob bruges rigtigt? I 2001 brugte kommunerne 3,44 milliarder kroner på at sende folk i løntilskudsjob. Langt størstedelen - 2,537 millioner - bruges til løntilskud hos kommunale arbejdsgivere. Synes du, at pengene bruges rigtigt? Christina Autzen Hvorfor ser/hører vi ikke noget til fagforeningerne - de burde faktisk støtte deres medlemmer meget mere end tilfældet er, også i forbindelse med de folk der ryger ud af dagpengeordningen til nytår. Det at der ryger så mange ud af fællesskabet betyder rent faktisk, at folk hverken har råd eller incitament til at skulle betale fagforeningskontingent og det vil underminere fagbevægelsen - den danske model står for fald og de mange folk uden indtægt vil være desperate for at tage et hvilken som helst job, til hvilken som helst løn og arbejdsvilkår - dette vil presse lønnen og arbejdsvilkårene, for de mennesker, der har et arbejde!!? Kom nu ud og kæmp med os andre!!! Annette Buur min søn har netop mistet sin stilling som fuldtidsmedarbejder, fordi det bedre kan betale sig for forretningen at anvende mennesker i arbejdspraktik og/eller i jobtilskud end at lønne ham - så kan han få lov at være deltidsansat med vekslende arbejdstider, så han kan dække spidsbelastningerne og de tidlige og sene vagter, som man ikke kan sætte praktikanterne til - eller han kan sige nej og SELV ende som ledig. Smukt, ikke? Birthe Petersen Ja og så skubber de bare dem, der er ansat ud i arbejdsløsheden. Det er jo skruen uden ende. Jan Nielsen Hej Jørgen Scharff Nielsen. Ja, det har du rigtig nok ret i det er ikke kun 3F, men alle inden for fagbevægelsen, så er det på plads, men noget må der gøres inden alle er på løntilskud og aktivering i DK. Jørgen Scharff Nielsen Christina Autzen: Enig! Har for lidt siden sat den på 3F vs. Vejlegården, men igen: ingen reaktion! Er det snart tid til en generalstrejke? Kim Sonne Det er jo en legitim måde at udnytte ledige på som gratis arbejdskraft hvor man skal knokle røven ud af bukserne fordi truslen om at vi mister vores dagpenge hvis en arbejdsgiver ikke syns vi gør det godt nok, hænger over vores hoveder hele tiden. Og jeg kender ingen der har været i aktivering med eller uden løntilskud der har fået fast job.tværtimod er de blevet sparket ud igen når ugerne er gået, og så kan man starte forfra endnu engang. Vi ledige er kun et stykke billig arbejdskraft som jobcentrene kaster rundt med i det ene håbløse aktiveringstilbud efter det andet og vi kan desværre ikke nægte at deltage. Anette Pedersen Jørgen, hvilken reaktion forvetede du på denne side?? Den artikel har jo intet med VG at gøre. Søren Lund-Hansen Spild af penge. Er der noget svar på hvor mange job det giver? Ligeløn kræver nytænkning Måske skal vi reservere særlige lønmidler til de kvindetunge fag for at komme uligelønnen til livs. AF CARSTEN ANDERSEN, gruppeformand, 3F Skagerak Som du måske har lagt mærke til, var 1. november kvindernes sidste arbejdsdag i 2012! Men hvorfor nu det? Jo, ser du - kvinderne tjener gennemsnitligt 18 procent mindre i løn end mænd hvert år. Hvis kvinderne også arbejdede 18 procent mindre end mænd, ville 1. november være sidste arbejdsdag i 2012. Det er selvfølgelig lidt af en spøg og en happening, men bag morskaben ligger der alvor. Statistik er selvfølgelig mange ting og kan i de rette sammenhænge misbruges, men selvom man renser alle tal for geografiske, demografiske og alle andre faktorer, der kan have indflydelse herpå, er der stadig en betragtelig forskel i mænd og kvinders løn. Kvinder bliver simpelthen ringere lønnet end mænd - det er et faktum. Hvad værre er, har vi en lovgivning, der forbyder denne praksis, og ligeledes har problemstillingen været kendt, siden ruder konge var knægt. Men det til trods, har vi stadig ikke formået at gøre noget ved det. I 2007 kom der en lovgivning, der påbød virksomheder at lave en årlig kønsopdelt lønstatistik. Loven er sådan udformet, at kun virksomheder med mindst 35 ansatte, med grupper af medarbejdere med mindst 10 personer af hvert køn, skal udforme disse statistikker. Det har bevirket, at loven er så udvandet, at den ingen målbar effekt har haft. I Sverige har man grebet det lidt anderledes an. Her skal alle arbejdsgivere arbejde målrettet for at fremme lige rettigheder og muligheder i arbejdslivet, uanset køn, etnicitet eller trosopfattelse. Derudover skal alle virksomheder med over 25 ansatte have en plan for ligestillingsarbejdet. Og jo jo, der bliver skam holdt øje med, om de opfylder kravene. I Sverige har man en diskriminationsombudsmand, der hele tiden følger dette område nøje. Med det fokus på området har det haft en positiv indvirkning på svenske kvinders løn, men også her går det stadig alt for langsomt. I perioden 2005-2010 er kvinders løn i forhold til mænds kun forbedret med 0,9 procent. Derfor ligger løsningen måske ikke alene i lovgivning. Måske skulle vi finde mod til at diskutere det i vores Kvinder bliver simpelthen ringere lønnet end mænd - det er et faktum. overenskomstforhandlinger. Frækt kunne man endda foreslå, at vi reserverede lønmidler til kvindedominerede fag. Blot en tanke! FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 61

FRA FYRET TIL JOB AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN H.C. Bærenholdt Jobkonsulent i Arbejdsmarkedsservice, Storkøbenhavn GODE RÅD PÅ fagbladet3f.dk/ coach SØG DE SÆRLIGE JOB TIL UDSATTE R Den såkaldte akutpakke er en aftale om tilbud til ledige, der frem til 30. juni næste år opbruger deres ret til dagpenge. Står du til at falde ud af dagpengesystemet inden da, vil både din a-kasse og dit jobcenter kontakte dig. Der vil være tilbud om jobhjælp og støtte til at søge job. Her er nogle af mulighederne: * Ret til intensiv jobformidling. Du får tilknyttet en personlig jobformidler, som hjælper dig med at se muligheder ud fra det, du kan, finde relevante job at søge, skrive ansøgninger og forberede dig til jobsamtale. * Bedre mulighed for at få vikarjob via jobrotation. Jobrotation giver dig mulighed for at blive ansat i et firma og få foden indenfor, mens dets medarbejdere er på uddannelse. * Ret til opkvalificeringsjob. Du har mulighed for at blive ansat på ordinære vilkår hos en arbejdsgiver, som så får ret til tilskud til at uddanne og opkvalificere dig. Det kræver en villig arbejdsgiver - og opfyldelse af særlige krav. * Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik og job med løntilskud. Det betyder, at der skal gå højest 48 timer, fra du har fundet en virksomhed, til bevillingen går igennem. Du kan også have mulighed for at få noget uddannelse. Nu er der så også indgået en aftale om akutjob. Job på ordinære vilkår, som særligt skal målrettes og synliggøres for ledige, der er på vej ud af dagpengesystemet. Ifølge aftalen skal jobbene samles på jobnet.dk fra senest 15. november. Hold øje med jobnet, og søg jobbene! Tilbuddene er frivillige. Men hvis din dagpengeperiode lakker mod enden, er mit råd at tage imod tilbuddene i akutpakken, søge job og håbe på det bedste. Og det bedste - det er naturligvis, at du får et arbejde. VIDSTE DU, AT... - flere danskere i oktober forventer, at arbejdsløsheden vil stige det kommende år. - antallet af ledige, der får brev fra a-kassen om, at de er omfattet af akut-indsatsen stiger uge for uge. I uge 42 var tallet næsten 37.000. - regeringen forventer stadig, at mellem 9-16.000 ledige risikerer at miste dagpengene i foråret 2013. LÆS MERE HER www.3f.dk/akutpakke www.facebook.com/ ledige www.jobnet.dk Ny Facebook-side for ledige 3F s Akasse har søsat en ny side på Facebook. Siden er for ledige, der er på vej til at miste dagpengene - og for tillidsfolk og afdelinger, er, der måske kan hjælpe med gode råd, tips og idéer. - Vi håber, at siden kan bruges af ledige til at hjælpe og være netværk for hinanden, ligesom tillidsrepræsentanter og andre forhåbentlig vil byde ind med råd, job og svar med mere, siger forretningsfører i 3F s Akasse, Morten Kaspersen. Se www.facebook.com/ ledige Flere langtidsledige Andelen af ledige, der har været uden job i mindst 12 måneder, er vokset i de seneste tre år, viser tal fra Danmarks Statistik. I andet kvartal 2009 var der 7,6 procent langtidsledige. I samme kvartal i år er andelen 27,3 procent. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark ret lav sammenlignet med de fleste andre EU-lande. KONSULENTENS RÅD: Akutpakken giver en række tilbud til ledige - Tag imod tilbuddene, og håb på det bedste Hold øje med akutjobbene på jobnet.dk HUSK - du kan indsende dagpengekort fra næstsidste søndag hver måned. - du skal gå ind på www.mit3f.dk og logge på med NemID. - det er vigtigt, at de oplysninger, du giver, er korrekte for at undgå fejludbetalinger. Så vær omhyggelig. 62 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

3F LEDIGHED UÆNDRET September 2012: 11,7 % 30.100 personer August 2012: 11,7 % 30.100 personer Kilde: 3F. Note: Tal er bruttoledige, sæsonkorrigerede, omregnet til fuldtidsledige. HANS JØRGEN FIK JOB VIA 3F R Hans Jørgen Sølgaard, 57-årig murer fra Hadsund, har ikke haft arbejde det meste af i år. - Som murer er det almindeligt at blive fyret nu og da. Det går vi ikke og græder over. Men det er blevet sværere at komme i gang igen på grund af krisen, siger Hans Jørgen Sølgaard. 1. november begyndte han i et nyt job i et murerfirma. Hans Jørgen Sølgaard snakker nemlig tit med sin fagforening 3F Aalborg og især med faglig sekretær Finn Lauritsen. - Jeg havde lige snakket med ham om formiddagen. Så ringede han over middag og sagde, at der var en arbejdsgiver, der havde henvendt endt sig. Dagen efter var jeg ansat, fortæller Hans Jørgen Sølgaard. - Fagforeningen ved meget om, hvad der foregår rundt omkring, og nogle gange ringer arbejdsgiverne til dem, hvis de mangler folk. Så mit råd til ledige er at holde tæt kontakt med deres fagforening, siger han. - Hvis man er håndværker, er det en fordel at tage rundt på arbejdspladserne og vise flaget. Desuden kan der være gode muligheder for at få arbejde i Norge, hvor jeg selv har arbejdet tidligere, siger Hans Jørgen Sølgaard. HAR DU OGSÅ FÅET NYT JOB? Og vil du fortælle om det? Kontakt: lene. petersen@3f.dk lene.petersen@3f.dk Claus Jørgensen Jurist, 3FA fagbladet3f.dk/ spørg3f MÅNEDENS SPØRGSMÅL HVORFOR KOSTER MIT FRITIDSJOB DAGPENGERET? For nylig skulle jeg melde mig ledig i min a-kasse. Så fandt jeg ud af, at min dagpengeret er forkortet fra to år til 30 uger, fordi jeg har et fritidsjob på i gennemsnit seks timer om ugen, som jeg er glad for. Hvis jeg siger det fritidsjob op, får jeg så tre ugers karantæne? Jeg forstår ikke, at jeg ikke kan fortsætte i mit fritidsjob og bevare den normale dagpengeret. Jeg har jo passet det ved siden af mit faste arbejde det sidste år uden problemer. Så jeg kan jo sagtens stå til rådighed alligevel. Jeg kan ikke se logikken i det! (Redigeret af red.) L. N., Odense?! Når man har et arbejde på nedsat tid og samtidig får supplerende dagpenge, kan man højst få dagpenge i 30 uger. Det gælder også, selvom der er tale om et fritidsjob. Hvis du ikke finder et fuldtidsarbejde, kan det muligvis være en fordel for dig at sige fritidsjobbet op, når du efter 30 uger ikke længere kan få supplerende dagpenge. Det vil ikke medføre karantæne, hvis det sker efter 30 uger - men jeg forstår godt, at det virker ulogisk. I 3F s Akasse mener vi, at lidt arbejde må være bedre end slet ikke at arbejde. Reglen giver ingen mening. Det er også urimeligt, at du forbruger en uge af din dagpengeperiode hver uge, selvom du kun får dagpenge for 31 timer om ugen. Det er politikerne, der har lavet reglerne. Vi arbejder aktivt for at få dem ændret og er enige med dig i, at det er svært at se logikken. Venlig hilsen Claus Jørgensen, jurist 3FA FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 63

8 DIGITALE DIMSER 1 APP EN Sketch Free Kategori: Tegneblok Platform: Android Pris: Gratis Hent app en, scan QR-koden Mobilen eller tablet en virker som notesbog og kalender. Med Sketch Free virker det også som en krusedulle- og tegneblok, hvor man på mest kreative vis kan fordrive tiden. 2 SPILLET TROLL CANNON Platform: Alle Set til: 0 kroner Man betaler normalt 300 kroner for et superspil, hvor man med blændende udseende og gigantiske muskler vader rundt og møder herligt storbarmede og letpåklædte kvinder. Den slags ønsketænkning er der intet af i Troll Cannon. Her har vi en sjældent set hovedperson i spil. Han er den fra nettet så kendte troll, en lille, indebrændt mand, der sidder og skælder, smælder og hoverer. Og det er lidt sjovt at spille et spil med ham i hovedrollen. Troll Cannon er i bund og grund et tænkespil, et fysikspil - og egentlig ikke dumt. Grafikken og lyden er - om ikke pæn og fascinerende - så dog ret original. Kom med online, og se efterårets mærkeligste (og bedste) spil! 3 TIPPET THE GIMP Alle taler om Photoshop, og om hvordan man kan retouchere og ændre sine billeder på den mest eventyrlige vis. Men Photoshop er immervæk et program til mange tusinde kroner. The Gimp kan cirka det samme. Men koster intet. 1. Man får utallige pensler og værktøjer 2. Eksotiske og kunstneriske billedfiltre af enhver art 3. Man lærer at arbejde med billeder i lag 4. Sig farvel til bumser med blege- og udtværingsværktøjerne. Hop til The Gimp - gimp-win.sourceforge.net ENDNU MERE DIGITALT / Bedste programmer start.3fnet.dk/software Bedste apps start.3fnet.dk/apps Bedste spil start.3fnet.dk/spil Bedste dimser start.3fnet.dk/hardware 64 / NR. 11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

Følg it-ekspert Steven Snedker her i Fagbladet 3F og i udvidet version på fagbladet3f.dk/digitalt På nettet svarer Snedker også på dine spørgsmål. Alt om DIGITALT 4 SPØRGSMÅLET Min stationære computer gik i stå/sort. Der blev trykket på F11 knappen - fjern alle programmer - og det var ikke smart! Er den lige til lossepladsen? Det er en HP Pavilion model +585.dk Finn Din maskine har det sikkert godt. Når man under opstart trykker på F11-knappen, kommer man ind i en proces, hvor man - efter en del advarsler - kan vælge at geninstallere Windows. Vælger man at gøre dette, mister man alle programmer og data. Men maskinen kører herefter ofte lige så godt som den første dag, efter den forlod fabrikken. En geninstallation er nogle gange den bedste løsning for en haltende maskine, der er inficeret af virus eller bare ikke virker længere. Kom med online, og lær det hele! Steven Snedker 7 WEBSIDEN tilbudonline.dk Vandtætte støvler? Billigt regntøj? Handsker? Tjek tilbudonline.dk De løber alle supermarkedernes kataloger igennem og hjælper dig med at finde de gode tilbud. Få links til alt på denne side fagbladet3f.dk/ digitalt 5 ORDBOGEN HVAD ER DLNA DLNA er et stempel, som producenter af medieafspillere, tv er og mobiler kan sætte på deres apparater i forsøget på at lokke kunder til. Er der et DLNA-mærke på, er man som forbruger i højere grad sikker på, at man kan få videoen eller billederne fra mobilen op på tv-skærmen. Helt let er det dog ikke endnu. Men kom med online, og lær, hvordan du får stads fra mobilen op på tv et! 6 MYTEN Bølgerne fra det trådløse netværk går ikke gennem din krop. 8 TINGEN WINDOWS 8 Er det værd at investere 1.000 kroner i den nye Windows 8? Ikke hvis man i forvejen har en maskine med Windows 7. Her har man en rigtig fin Windows, der kan køre de næste fem år uden problemer. Windows XP- og Vista-ejerne bør nok heller ikke opgradere. Deres maskiner er sikkert 5-10 år gamle og ikke værd at ofre 1.000 forholdsvis overflødige kroner på. For maskinerne bliver ikke stærkere med en ny Windows. De får bare et lidt større læs at trække. Windows 8 er mest relevant på de nye super-bærbare, hvor man både kan arbejde med mus, tastatur og trykfølsom skærm. Kom med online, og se de nye og vilde Windows 8-bærbare. Stil spørgsmål digitalt@3f.dk Få Fagbladet 3F i din mailboks 3f.dk/nyhedsbreve FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 65

Medlems FORDELE AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk / FOTO: JENS BACH HURTIG DIAGNOSE MED 3F SPRANG KØEN OVER MED DÅRLIGT KNÆ R Det er halvandet år siden, at Falckredder Jens Christian Larsen fra Nykøbing Mors hankede op i en startbooster for at starte en bil på en ujævn sommerhusgrund ved Agger. Pludselig trådte han ned i et hul. Bagefter kunne han ikke støtte på venstre ben. - Jeg humpede mig igennem de næste 14 dage. Men på et tidspunkt kunne benet ikke rettes ud igen, fortæller Jens Christian Larsen. Menisken i knæet var ødelagt. Ifølge vagtlægen skulle Jens Christian Larsen MR-scannes: ventetiden var en måned. En leder gjorde opmærksom på Hurtig Diagnose, som en del 3F ere har gennem fagforeningen. Og så gik det hurtigt. Samme dag blev han ringet op af en sygeplejerske, og han blev MRscannet dagen efter. Ventetid på operation: en måned. Det fik sygeplejersken ændret til operation i Aarhus efter halvanden uge. - Man var virkelig i gode hænder. Hun ku trække i nogle tråde rundt omkring og fulgte mig hele vejen igennem, fortæller Jens Christian Larsen, der var tilbage på arbejde en måned efter operationen. - Uden Hurtig Diagnose ville det have taget to måneder længere, mener han. FLERE FORDELE PÅ fagbladet3f.dk/ medlemsfordele Kvik behandling Når du har fået en henvisning til en speciallæge fra egen læge, kontakter du Hurtig Diagnose. En sygeplejerske hjælper dig videre med den hurtigst mulige behandling. Fra 1. oktober har 56.000 3F-medlemmer på transport-, lager- og fiskerioverenskomster fået udvidet sundhedsordningen i PensionDanmark med Hurtig Diagnose. Også 3F ere omfattet af overenskomster med Danske Anlægsgartnere, GLS-A, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri og Falck-ansatte er med i ordningen. VIDSTE DU AT... - fraværet falder 15 procent blandt de 3F ere, der benytter sig af Hurtig Diagnose? 148.000 danskere er i alt dækket af Pension- Danmarks sundhedsordning med Hurtig Diagnose. 75 procent af de personer, der benytter Hurtig Diagnose, har problemer i bevægeapparatet. 70 10 08 06 er telefonnummeret til Hurtig Diagnoses sygeplejersker. 66 / NR.11 NOVEMBER 2012 FAGBLADET

Spis SUNDT Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KRYDRET KØD MED KÅL 4 personer Tilberedningstid: 45 minutter Heraf arbejdstid: 25 minutter. DET SKAL DU BRUGE 1/5 hvidkål, cirka 300 g. renset vægt 1 kg. kartofler 2 løg 4 gulerødder 2 spsk. olie 3-4 tsk. karry 400 g. hakket okse-, svine-, lamme- eller kyllingekød, maks. 10 procent fedt 4 dl. bouillon 1 dl. rosiner 1 dl. sojasovs 2 spsk. lime- eller citronsaft 4 spsk. hakket persille Find flere opskrifter på altomkost.dk TILBEHØR 4 æbler evt. i både TIP Tilsæt eventuelt 2 spsk. friskrevet ingefær og/eller 1-2 fed hvidløg og/eller 1-2 tsk. sambal oelek. SÅDAN GØR DU Snit kålen i strimler. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Hak løgene. Skær gulerødderne i tern. Svits kål, kartofler, løg og gulerødder i olien. Tilsæt karry og kød. Svits, til kødet har skiftet farve. Tilsæt bouillon, rosiner, sojasovs og limesaft. Lad retten småkoge under låg cirka 20 minutter. Server retten med æblebåde og en skål hakket persille, så hver især kan drysse det over deres egen portion. FAGBLADET NOVEMBER 2012 NR. 11 / 67

PP DANMARK Sorteret Magasinpost ID 41003 Kampmannsgade 4 1790 København V Kanon priser - Spar op til 33% på populære modeller til arbejde og fritid! Softshell-jakker Super smarte jakker med mange detaljer. Bl.a fleecefor, vandtætte lynlåse og aftagelig hætte i en funktionel og slidstærk strækkvalitet. Jakken er åndbar, vind- og vandafvisende og kan bruges hele året. Et virkeligt kvalitetesprodukt, som lige nu sælges til en pris langt under hvad en tilsvarende jakke i denne kvalitet koster. 2 stk. softshell jakker Kun kr. 700,- Model 21224 Unisex softshell-jakke Farve: Sort - rød - marine Str. XS - 4XL kr. 499,- Model 21225 Dame softshell-jakke Figursyet for perfekt pasform Farve: Sort - rød - marine Str. XS - 4XL kr. 499,- 3-I-1 sæt - Til alt slags vejr Et 3-delt sæt til arbejde og fritid i meget høj kvalitet og udført i et praktisk design med mange detaljer. Yderjakken er helforet og inderjakke er i varme-/kuldeisolerende fleece, som kan tages af yderjakken og bruges som en selvstændig jakke. Kort og godt tre kvalitetsprodukter i et og samme sæt, som klæder dig på fra top til tå, når du skal ud i regn, blæst eller kulde. Fåes i dame og herre model. 3F/2012 Sætpris Jakke + buks kun kr. 799,- Model 21221 Unisex 3-i-1 jakke Farve: Sort Str. XS - 4XL Nu kun kr. 699,- Normalpris kr. 849,- Model 21222 Dame 3-i-1 jakke Farve: Sort rød Str. XS - 4XL Nu kun kr. 699,- Normalpris kr. 849,- Model 21223 Unisex overtræksbuks Farve: Sort Str. XS - 4XL Nu kun kr. 249,- Normalpris kr. 349,- Bestil dine julegaver til familien eller dine ansatte i god tid og spar mange penge. Miks som du vil! - Du kan frit vælge mellem alle varerne på siden og får selvfølgelig rabat på alt - bare du bestiller minimum 2 dele i alt. Tilbudet gælder til 21.12.2012. og du har fuld retur- og bytteret indtil 07.01.2013. Bestil og se hele kollektionen på 97 12 82 82 eller www.praxiswear.dk Praxis Hammershusvej 16 i DK-7400 Herning