Social dumping i telemarketing

Transkript

1 Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog med HK for at komme problemet til livs. Af Freja Kierstein Johansen og Anders Lundtang Hansen 15 Ansatte i telemarketing har dårlige vilkår, der i nogle tilfælde strider imod funktionærloven. Fyring uden begrundelse, ingen kontrakt, minimal 20 eller manglende løn er nogle af de ting, ansatte udsættes for. Der bliver opereret med social dumping inden for branchen. Som fagforening er vi 25 stærkt udfordrede. Det er især unge studerende, der desperat vil tjene nogle penge. Ansættelsen lover guld og grønne skove, men de opnår kun skuffelse, siger Jakob Nerup, faglig sekretær i HK Service 30 Hovedstaden. klar til at gå i dialog med HK for at se på, hvad der kan gøres. 40 Forskning foreslås I 2013 rejste HK København 50 sager mod telemarketingsfirmaer. De antager, at der er flere tilfælde, hvor ansatte 45 udnyttes. Det er nemlig de færreste unge, der er organiseret i en fagforening eller tør at stå frem. Inger- Marie Wiegman, arbejdsmiljø- 50 rådgiver og medejer af TeamArbejdsliv, foreslår blandt andet, at der skal forskning til. Her mener hun, social dumping kunne være en indgang til at løse problemet Læs også: Telemarketingsbranchen skal forbedres 35 HK mangler hjælp til at løse problemet. Radikale Venstres arbejds- markedsordfører, Nadeem Farooq, er

2 80 Telemarketingsbranchen skal forbedres HK Hovedstaden har i 2013 rejst 50 sager ud af over 100 klager mod telemarketingsfirmaer, der har behandlet deres ansatte dårligt. For ti år siden var antallet af klager alene på 40. HK vurderer, at det er et stigende problem, at ansatte ligger under for fyring uden begrundelse, ingen kontrakt, minimal eller manglende løn. 130 Men HK kan ikke magte at løse problemet selv. Mange er ligesom Marie Storustovu nemlig ikke organiseret i en fagforening FOTO: Marie Storustovu blev lovet fast løn og kontrakt, som hun aldrig fik. Arbejdsvilkårene for ansatte i telemarketing har længe været dårlige. HK peger på, at der skal gribes ind lovmæssigt. Radikale Venstre og eksperter bakker op, men fastslår, at det også kræver initiativer fra andre parter. Af Freja Kierstein Johansen og Anders Lundtang Hansen 15 kr. pr. telefonsalg og minimum fem salg i timen - vel og mærke uden kontrakt. Det var de lønforhold, Marie Storustovu lå under for på sin gamle arbejdsplads. Jeg var stresset over, at jeg simpelthen kunne ikke nå det antal salg i timen, der blev forventet. Jeg var bange for ikke at kunne betale min husleje, siger hun. Den første måned arbejdede hun 37 timer i ugen, men fik kun udbetalt 1100 kr. i løn. Derfor sagde hun op. Hun fik ikke den kontrakt, hun havde krav på, eller fast løn som lovet. Marie Storustovu på 25 år er langtfra den eneste Manglende forskning Inger- Marie Wiegman, arbejdsmiljø- rådgiver og medejer af TeamArbejdsliv, peger på, at HK har det bedste overblik over branchen, da der mangler forskning på området. Hun forskede selv i callcentre og prøvede for 10 år siden at afdække branchen, men det lykkedes ikke. Det er simpelthen for svært med de virksomheder, der bare popper op og ned hele tiden, siger hun. Hun foreslår, at man forsker mere i branchen, nu man ser en forværring. Her kunne der være fokus på social dumping eller unge. Problemet kan løses, men det er forskellige instrumenter, der skal bruges til forskellige dele af branchen, siger hun. Det er svært, når man ikke har et overblik, mener hun og forklarer, at krisen kun har været med til at gøre situationen i branchen værre. Konkurrencen og arbejdsløsheden er blevet større.

3 Derfor ligger der et politisk ansvar for ordentlig og reel beskæftigelse, som også skal gælde for de unge, siger hun. Svært at danne overblik HK peger ligesom Inger- Marie Wiegman på, at branchen er svær at organisere. Her handler det både om mangel på lovgivning med konkursrytteri og med at sikre de ansatte. Ansatte i telemarketing har få rettigheder, hvis ikke de er omfattet af en overenskomst. Alternativt kan de omfattes af funktionærloven, men det kræver mindst otte timers arbejde om ugen. Mange unge er kun fritidsansatte, og her er det kun arbejdsmiljøloven, der beskytter dem. Vi som fagforening er ikke stærke nok inden for området. Hvis ikke der er politisk vilje til at stoppe udviklingen, bliver det virksomhederne, der vinder, siger Jakob Nerup, faglig sekretær hos HK Service København. Læs også: Konkursryttere skal hænges offentligt ud Marie Storustovu har ikke klaget over sin gamle arbejdsplads. Hun frygter, virksomheden ikke vil give hende anbefalinger som lovet, hvis arbejdspladsen bliver hængt ud offentligt. Derfor er de ikke blevet kontaktet. HK tror, at der er flere ligesom Marie, der ikke tør stå frem. De er bange for at blive fyret eller for at få dårlig omtale blandt virksomhederne. Det gør det sværere at organisere branchen og komme problemet til livs, siger Jakob Nerup. Virksomhed under luppen HK har haft flere sager mod Danmarks største telemarketingsfirma, LN Eurocom. Men det lader ikke til, at LN Eurocom selv oplever problemet. Vi laver løbende anonyme tilfredshedsundersøgelser blandt medarbejderne. Jeg kan kun forholde mig til, hvad de siger. Indtil videre er der en tilfredshed på over 80 procent, siger Lars Nørgaard, administrerende direktør for LN Eurocom. Han erkender dog, at det er muligt, at der kan være tidligere medarbejdere, der har oplevet jobbet som mere krævende end forventet. Ifølge ham kræver det en vis profil og rygrad at bestride et arbejde i et kundecenter, også i LN Eurocom. Vi prøver dog konstant at optimere arbejdsforholdene for alle medarbejdere, siger han. Branchens ry smitter Arbejdsmiljørådgiveren Inger- Marie Wiegman peger på, at branchen selv har et ansvar for at bekæmpe sit dårlige ry. "De, der er seriøse indenfor branchen, kunne jo have en interesse i, at man kommer den mindre seriøse del af markedet til livs," siger hun. På trods af branchens omdømme, prøver Dansk Telemarketing Forening ikke at ændre branchen som helhed. Formanden, Michael Flintholm, forklarer, at DTF dog ikke anerkender de firmaer, som udnytter deres ansatte. Det er en forretningsetik, jeg kun kan ryste på hovedet af. Deres ry smitter af på os. Det er ikke bæredygtigt at udnytte sine ansatte, og det går ud over uskyldige medarbejdere, siger han.

4 260 Ansatte har også ansvar Arbejdsmiljørådgiver Inger- Marie Wiegman mener, at ansatte også selv har et ansvar. DTF er enige med hende. Hun mener, at de ansatte bør tænke sig om, før de siger ja til et provisionslønnet job. 305 bekymrende, at antallet af klagesager hos HK er stigende. Det er ifølge ham en branche som har ry for at have nogle virksomheder, som ikke opfører sig efter spillereglerne. Han er klar til at kigge nærmere på problemet Arbejdsmarkedsforsker Ole Henning Sørensen fra Aalborg Universitet foreslår, at HK laver informerende kampagner for især unge. Det er først, hvis det bliver et alment problem, man bør gribe ind lovmæssigt, siger han Det er vigtigt at bekæmpe social dumping. At dumpe lønvilkår og udnytte ansatte må ikke ske. Det er som udgangspunkt godt med en branche, hvor det er let for især unge at få job, men det må ikke ende i systematisk udnyttelse af ansatte. Derfor skal vi gå efter de brodne kar, siger han Politisk ansvar Alligevel ønsker HK lovreguleringer, der kan komme de dårlige vilkår til livs. Moralsk set skal arbejdsgiveren løse problemet. Men fagforeningernes opgave er at få problemet frem i lyset gennem for eksempel kampagner. Det store ansvar ligger dog hos politikerne, siger Jakob Nerup. Han foreslår blandt andet at almengøre overenskomster i branchen, gøre funktionærloven gældende for alle eller gøre det lettere at straffe virksomheder, der bryder med loven. Hos partiet Venstre ser man ikke det som en mulighed. Vi er godt tilfredse med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn og arbejdsvilkår. Jeg mener derfor ikke, at vi skal til at almengøre overenskomster ved lov, siger Hans Andersen, Venstres arbejdsmarkedsordfører. Radikale Venstre - parat til dialog Arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq fra Radikale Venstre mener, at det er Han mener dog, at det er vigtigt, at man ikke regulerer ved lov, bare fordi det er lettest. Han vil stadig gerne i dialog om de konkrete forslag, selvom han på ingen måde vil bryde med den danske model. Derfor kommer en almengørelse af overenskomster ikke på tale. Jeg vil appellere til virksomhederne om at leve op til reglerne og funktionærloven. De skal behandle deres ansatte ordentligt. Derudover er det en sag for myndigheder og Arbejdstilsynet, når der sker klare overtrædelser af loven. Jeg vil gerne tage en dialog med arbejdsmarkedsparterne om, hvad der mere konkret skal gøres, også rent lovmæssigt, siger han. Sådan gør Norge Danske politikere er imod af at bryde med den danske model ved at lade overenskomster gælde for alle inden for en bestemt branche. Anderledes ser det ud i Norge, hvor man kan almengøre overenskomster ved lov. Norsk HK s faglige sekretær, Kjetil Andersen, forklarer dog, at lovens formål er at sikre udenlandske arbejdere løn- og arbejdsvilkår på lige fod med norske

5 arbejdere. Så der ikke opstår social dumping. Det kan nemlig være med til at give en skæv konkurrence, som ikke er til fordel for arbejdsmarkedet. Det er social dumping, når man accepterer lavere lønninger og dårlige arbejdsforhold, siger han. Den danske arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet foreslår at almengøre overenskomster herhjemme. Netop fordi telemarketingsbranchen er så usikker, kunne man ifølge ham på den måde hjælpe de unge i forhold til, hvilken mindsteløn man skal have, før det er social dumping fremadrettet. Nu har hun fået job i et andet telemarketingsfirma, hvor hun har fået kontrakt og fast løn. Den økonomiske sikkerhed det nye sted gør mig tryg. Jeg skal ikke gå og bekymre mig, om jeg har råd til huslejen, eller om jeg skal ud og samle pant eller låne penge af folk. Jeg har det ikke godt med at skulle græde overfor min mor eller andre, fordi jeg skal låne penge. Det var jeg nødt til, da jeg var ansat på min tidligere arbejdsplads, siger hun. 370 Politikerne herhjemme er modstandere af almengørelse, fordi arbejdsmarkedets parter er bange for at politikerne overtager deres opgaver og omvendt, siger Bent Greve. 375 Arbejdsmarkedsforsker Ole Henning Sørensen ser ikke fordelene ved almengørelse som et incitament for, at man skal gøre det i praksis. Han mener nemlig, det vil få konsekvenser Det kunne være en fordel i netop dette eksempel, men der er sandsynligvis ulemper ved det i andre brancher, og det ville være et voldsomt brud med den danske model, siger han. Han mener, at HK i stedet skal gøre opmærksom på, at man kan ringe til Arbejdstilsynet. De tager dog kun affære, hvis der er direkte brud på arbejdsmiljøloven. Resten er ifølge dem ikke deres område Oplevelsen kan bruges konstruktivt Tilbage sidder Marie Storustovu med en grim oplevelse i telemarketing. Hun vil alligevel bruge sine oplevelser

6 Konkursryttere skal hænges offentligt ud Den nye lov mod konkursrytteri er for dårlig, mener HK og fagfolk. En større offentlighed inden for loven ville gøre det nemmere at organisere tele- marketingsbranchen. Af Freja Kierstein Johansen og Anders Lundtang Hansen Den nye lov om karantæne til virksomheder, der bevidst starter en virksomhed op for at kunne gå konkurs og løbe fra regningen, er ifølge både HK Service og fagfolk ikke god nok. Registret over de virksomheder og personer, der ender i karantæne, er ikke offentligt tilgængeligt. For HK ville den ændring kunne hjælpe dem med at få et overblik over de gode og dårlige virksomheder i telemarketingsbranchen. I øjeblikket kan du ikke røre de virksomheder, der går konkurs ad flere omgange. Der er ingen regler, der gør, at man kan hænge de virksomheder ud, der udnytter muligheden. Det ville være en stor hjælp, hvis registeret med de virksomheder blev offentligt, siger Jakob Nerup, der er faglig sekretær i HK Service i København. Det er svært for HK at hjælpe medlemmerne til at gribe ind mod telemarketingsfirmaer om for eksempel dårlige lønvilkår. Nogle af de firmaer begærer sig ifølge HK konkurs, hvis de får for mange sager på halsen. De firmaer er ikke til at finde igen Loven skal strammes Loven om konkurskarantæne, der trådte i kraft 1. januar i år, siger, at man kan få forbud mod at starte en ny virksomhed op i tre år, hvis man systematisk laver konkursrytteri. Synderne bliver registreret, men der er ikke offentlig adgang til registret. Det er problematisk, mener Pernille Bigaard, formand for Danske Insolvensadvokater. Jeg kan ikke forstå et beskyttelses- hensyn over for folk, der har gjort noget forkert. Enhver person skal have mulighed for at se, om de har lyst til at handle med en person, der bevidst laver konkursrytteri, siger Pernille Bigaard. Hun bliver bakket op af professor i erhvervsjura Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet. Han så helst, at registret over de firmaer blev gjort offentligt tilgængeligt på nettet. Karantænebogen skal være offentlig for alle. På den måde kan enkeltpersoner og andre virksomheder gå ind og tjekke, om det er en god idé at indgå en aftale med et bestemt firma, siger han. Politiker ser fordele ved ændring HK efterlyser politisk tiltag til at gøre registret offentligt. Jakob Nerup påpeger, at det ville gøre det nemmere for jobansøgere til nystartede telemarketingsfirmaer at se, om virksomheden tidligere har haft problemer. Hvis registret ifølge ham ikke er offentligt, er idéen med det ligegyldigt. Radikale Venstres arbejdsmarkeds- ordfører, Nadeem Farooq, vil ikke udelukke, at der er fordele i at gøre registret offentligt. Han ser fordele i mere åbenhed om de firmaer, der udnytter reglerne.

7 520 Det skal ikke være sådan, at man kan omgå spillereglerne ved at gå konkurs og så oprette sig igen. Det kan være mere gennemsigtighed eller åbenhed eller noget helt tredje, der kan være en løsning på det, siger han. 525 Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, ville ikke kommentere på forslaget om at gøre registret offentligt