Rejsebrev Klinikforløb i Kenya Anne Meilandt Langdal Nielsen F2008B Kenya Nov. 2009-jan.2010. Forberedelse til udvekslingsopholdet. Jeg har altid drømt at komme til Afrika, ikke mindst efter jeg startede på sygeplejerskolen, fik jeg en drøm om at komme til Afrika med mit fag. Da jeg fandt ud af, at international enhed ville begynde at sende studerende af sted til Afrika i samarbejde med Mellemfolkelig samvirke, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var det jeg skulle. Jeg fandt sammen med tre andre piger, som havde samme drøm som mig, vi gik til informationsmøde og ansøgte så to og to om at komme til Afrika. Selve ansøgningsblanketten var lidt svær at udfylde, ikke mindst fordi der var mange svære engelske ord. Vi søgte hjælp hos Jette Tegner og de internationale studentervejledere og sendte ansøgningen af sted. Efter en måneds tid fik vi besked om, at vi alle var godkendt til at blive sendt af sted, vi skulle alle sammen til Kenya. Jeg gik i gang med at undersøge, hvilke vaccinationer jeg skulle have og det blev til en vaccination for difteri/tetanus, gul feber, tyfus og hepatitis A+B. Derudover købte jeg Malarone malariapiller. Nogle af mine rejsekammerater fik også en vaccination for tuberkulose, men det vil jeg påstå ikke er nødvendigt men blot en ekstra udgift. Alt i alt blev det en lidt dyr fornøjelse ca. 300 kr., men flere af vaccinerne holder i flere år og ønsker man at gøre det billigere, kan man skifte Malarone ud med Doxycyklin til forebyggelse af Malaria. Udover over de 300 skulle vi af med ca. 24.000 for rejsen, denne pris var inkl. flybillet, rejseforsikring, to ugers informationsmøde i udvekslingslandet samt kost og logi i de tre måneder vi skulle være af sted. Udover den rejseforsikring der var med i prisen, skulle vi sørge for at få en erhvervsrejseforsikring, hvilket man får gratis hvis man er medlem af SLS. Ankomst til Kenya. Rejsen til Kenya var lang men gik godt, vi blev hentet i Lufthavnen af nogle mænd som kørte os ud til Mellemfolkelig samvirkes platform som ligger ca. ti timer fra Nairobi. Allerede på turen til platformen fik vi en god smagsprøve på hvordan transporten fungerer i Kenya. Vi var ti piger med fuld oppakning som skulle transporteres til platformen i en lille minibus, vi sad godt presset sammen med vores tunge rygsække smidt hen over skødet, det var en lang tur i samme siddestilling
og meget lidt benplads. Vi var på platformen i en uge, her lærte vi rigtig meget om bl.a. kulturen og sproget i Kenya, denne uge ville jeg ikke være foruden, den var kanon. Herefter skulle vi til Nairobi for at opleve storbyen i 4 dage, i Nairobi besøgte vi bl.a. slumkvarteret og det begyndte for alvor at gå op for os, at vi var kommet til en helt anden verden. Efter introforløbet blev vi sendt ud til vores tildelte familier, hvor vi skulle være de næste 2½ måned. Forskelle mellem Kenya og Danmark. Da vi var to hvide piger blev der taget rigtig godt imod os og alle ville møde os og give os hånden. Vi følte os virkelig som superstars, f.eks. når vi gik fordi skolen blev undervisningen afbrudt og alle børnene stod pludselig i vinduet og råbte How are you efter os, ligesom man ikke kunne gå ned og købe en vand uden at blive stoppet. Med hudfarven hvid følger også rigdom, mener mange i Kenya og det kunne vi godt mærke. Det skete flere gange at folk spurgte os, om vi ikke kunne købe noget til dem, eller hjælpe med at få deres børn til Danmark så de kunne studerer. Vi måtte pænt forklare dem, at vi kun var studerende og at vi hjemme i Danmark var langt fra at være rige. Vi boede i en meget lille landsby og jo længere du kommer ud på landet jo mere opmærksomhed får du, i de større byer kan man næsten gå ubemærket, for der er det ikke så sjældent at der kommer hvide mennesker. En anden stor forskel i forhold til Danmark var troen på gud, især i de små landsbyer på dyrkede de kristendommen meget. Og det er ikke unormalt at bede før måltiderne eller inden dagens arbejde påbegyndes. Da de spurgte ind til vores religion, sagde vi i starten at de fleste i Danmark er kristne men at der også findes andre religioner såsom Islam. Efterhånden begyndte vi så at sige, at vi var kristne men at vi ikke var så aktive med at gå i kirke som de var i Kenya, men at det var meget normalt i Danmark at man kun går i kirke ved højtider og til dåb, konfirmation og bryllup. Man får meget ud af at være ærlig omkring hvordan livet er i Danmark, de fleste undrer sig lidt men det ender ofte med en god samtale omkring forskelle de to lande imellem. I Kenya er det ofte konen der går i køkkenet og har styr på madlavningen. Ofte hjælpes konen af en hushjælp, når man har hushjælp betyder det ikke man er rig, hushjælpen kan være den ældste datter, en niece, naboen eller en anden kvinde fra lokalsamfundet. Det skal lige nævnes, at befolkningen i storbyerne bl.a. Kisumu og Nairobi er mere vestlige, hertil
følger at kvinden går på arbejde, og at manden og kvinden hjælpes ad med de huslige gøremål. I Kenya er der noget der hedder African time det vil sige bussen kommer når den kommer, aftaler bliver ikke overholdt til tiden, folk kommer for sent på arbejde, i det hele taget går befolkningen i Kenya ikke meget op i tiden. Dette var en meget stor udfordring, når man er vant til at leve efter en tidsplan og have alt hvad man laver tilrettelagt. I starten syntes vi, at vi spildte en forfærdelig masse tid ved at sidde vente i timer på en bestilt taxa eller en bus. Men vi blev vant til det og accepterede efterhånden The african time, vi begyndte sågar at komme for sent på arbejde hver morgen. Fagligt udbytte. Jeg har fået utrolig meget ud af mit forløb i Kenya. Inden jeg tog af sted, havde jeg aldrig haft en sprøjte i hånden eller renset et sår. Men det har jeg nu. I starten var vi en smule tøvende, ikke mindst fordi vi kunne se, at sundhedspersonalet ikke gjorde tingene som vi troede var den rigtige måde at gøre tingene på. Men vi gik hjem og læste lidt på procedurer ved injektioner, blodprøvetagning og forbindingsskift og kastede os selv ud det. Vi var lidt allround på klinikken og gav bl.a. små babyer vaccinationer, vejede dem og registrerede dem i en stor bog, vi observerede flere fødsler og overværede bl.a. en dødfødsel, vi tog blodprøver på HIV smittede, testede for HIV og rensede og forbandt sår. Desuden gav vi og udleverede vi medicin. Det hele var meget spændende, men det er vigtigt at være forberedt på, at sundhedspersonalet arbejder under helt andre forhold end vi gør i Danmark. Ofte mangler der handsker, den rigtige størrelse nål, det rigtige medicinpræparat m.m. Det kan desuden være svært, at overholde de hygiejniske principper når der ikke er rendende vand og personalet ikke kender til håndsprit. For at få så meget ud af det rent fagligt, er det vigtigt bare at springe ud i det og tage initiativ. F.eks. sige til laboranten at man i dag godt vil lærer at tage blodprøver. Man skal selvfølgelig ikke springe ud i noget der overskrider ens grænser eller noget man føler man slet ikke har styr på, så hellere observere en gang mere. Man må ikke virke for usikker for det kan patienten mærke. Der var bl.a. en dag hvor min rejsekammerat og jeg, ikke fik til at give de små babyer vaccinationer af deres mødre, fordi de syntes vi virkede usikre. Ugen efter lagde vi skjul på vores usikkerhed og vi stak den ene baby efter den anden. Jeg har fået et kæmpe fagligt udbytte ud af mit forløb i Kenya, men mine forestillinger om, at skulle jeg ned og rede verdenen blev ikke rigtig indfriet. Vi løb ikke rundt på klinikken hele dagen og redede den ene mand efter den anden. Efter middagsmad var der ofte meget roligt, til tider lidt for roligt.
Desuden arbejder der ofte kenyanske sygeplejerskestuderende på klinikkerne og hospitalerne og de er meget gode til alt håndarbejdet og er ikke bange for at prøve nye ting. Meget inspirerende. En ting som kan bremse det faglige udbytte lidt, er den sproglige barriere, befolkningen ude i landsbyerne har ikke de bedste engelske sprogkundskaber og det betyder, at vi ofte ikke kunne være alene med en patient da vi ikke kunne kommunikere med vedkommende og forklare hvad der skulle ske. Hvad er der at se i Kenya? Vi arbejdede mandag til fredag og havde derfor alle vores weekender fri. Vi ville gerne opleve så meget af Kenya som muligt så udover at arbejde så vi: Kakamega forrest Kisumu o Victoria lake (Her kan man spise vildt lækker fisk til ingen penge, restauranter er egentlig blik huse og fisken ligger fremme på store træpaller, men det er lækkert og det skal prøves). o Et lille masaimarked Mombasa Safari i Masai Mara Zanzibar (Er godt Tanzania, men er anbefalelsesværdig) Nairobi Hvad bør man vide når man skal til Kenya som studerende. Jeg har mange gode råd til fremtidige udvekslingsstuderende: Rejs to og to, det betyder meget at du har en sparringspartner og en du kan tage på udflugter med i weekenden. Tag noget tøj med som du føler dig tilpas, det behøver ikke være det grimmeste du har. Medbring en kjole med ærmer til finere brug, evt. til kirke eller fester. Et par slippers og et par gode sko til at gå i (evt. løbesko) Medbring gaver til familien, vi havde købt et forklæde og grydelapper (kæmpe hit da vores familie ellers brugte majsblade som grydelapper), spillet fire på stribe, H.C. Andersens eventyr på engelske (er ikke sikker på den bliver brugt), billeder/bog om Danmark, sæbebobler, malebøger og farveblyanter.
Medbring en lille sovepose, det er ikke altid der er noget lækkert sengetøj at sove i. En kasse latexhandsker til brug på arbejdet. Nøjes med at tage en lille håndfuld med i lommen når du går på arbejde i stedet for hele kassen. Medbring 3-4 flasker håndsprit, det er dejligt lige at kunne spritte hænderne af før og efter en sygeplejehandling. Relevant litteratur: En bog og procedurer og teknikker, litteratur om Malaria, tyfus, HIV, tuberkulose (find det evt. på google) Lær lidt swahili og køb evt. en lille swahili lommebog den koster maks. 100 kr. Vær åben overfor kulturen og det mad der bliver serveret. Sig nej til det der overskriver jeres grænser både fagligt og personligt. Ellers slap af og lad være med at bekymre jer om alt muligt inden afrejse, det skal nok gå og Kenyanerne vil med sikkerhed tage rigtig godt imod jer. Rigtig god rejse til fremtidige udvekslingsstuderende, det bliver en oplevelse for livet!