Grønt regnskab 2001 Servicedivisionen

Servicedivisionen Grønt regnskab 2001

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRØNT REGNSKAB 2001 5 Organisering 5 Miljøarbejdet i Servicedivisionen 5 Mål og visioner 2002 6 2. MILJØPÅVIRKNINGER I SERVICEDIVISIONEN 8 Input Output 8 Energi og vand 9 Brændstoffer 10 Kemikalier 10 Råvareforbrug 12 Affald 12 Luftemissioner 13 Uheld 13 3. MÅLOPFYLDELSE OG AUDIT 2001 14 Miljømål 2001 14 Audits 2001 14 Audit 2002 15 4. TILTAG INDENFOR MILJØ- OG ARBEJDSMILJØ 16 Ukrudtsbekæmperen WeedEye 16 Værktøjsgruppen og svelleskruemaskinen 17 5. MILJØ- OG ARBEJDSMILJØPOLITIK 19 Miljøpolitik for Banestyrelsen Servicedivisionen 19 Arbejdsmiljøpolitik for Banestyrelsen Servicedivisionen 19 3

4

1. GRØNT REGNSKAB 2001 Med det grønne regnskab vil Banestyrelsen Servicedivisionen vise medarbejderne og omverdenen, at divisionen har fokus på at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med nybygning og vedligeholdelse af jernbanen. I denne tredje udgave af det grønne regnskab fremlægges resultatet af de seneste års indsats for at nedbringe belastningen på miljøet. Alle medarbejdere er inddraget i miljøarbejdet for at kunne reducere miljøbelastningen. Audits i alle dele af organisationen har vist, at medarbejdernes miljøbevidsthed og indsats i miljøarbejdet er øget gennem de seneste år. I 2002 vil Servicedivisionen bygge videre på dette engagement ved at øge fokus på uddannelse og information af medarbejderne. ORGANISERING Servicedivisionen arbejder inden for rammerne af Banestyrelsens miljøpolitik en konkurrencedygtig transport på et bæredygtigt grundlag. Ud fra Servicedivisionens væsentlige miljøpåvirkninger beslutter ledelsen, hvilke miljøforhold vi vil fokusere på det vil sige, hvilke miljømål vi vil opfylde. Miljøarbejdet bliver koordineret af miljøsektionen, som er en del af KSAM-området (Kvalitet, Sikkerhed, Arbejdsmiljø og Miljø). Miljøsektionen udarbejder, ud fra ledelsens beslutninger, strategi og rammer for miljøområdet. Det omfatter bl.a. information og undervisning i miljøforhold i hele organisationen. Miljøsektionen lægger stor vægt på, at alle medarbejdere bliver involveret i miljøarbejdet, og at miljøhensyn er en naturlig del af den daglige drift. Mange medarbejdere er uddannede til at varetage det praktiske miljøarbejde i driften. De informerer lokalt om miljøet og vejleder kollegaer ved konkrete opgaver inden for miljø, arbejdsmiljø og kvalitet. Det kan f.eks. handle om, hvordan kemikalier skal være opbevaret, eller hvordan affaldet skal sorteres. Medarbejderne i Servicedivisionen kan læse om initiativer og resultater på miljøområdet i medarbejderbladet, på intranettet og i det grønne regnskab. Desuden holder miljøsektionen oplæg om miljø på f.eks. personalemøder i de forskellige områder. MILJØARBEJDET I SERVICEDIVISIONEN Miljøarbejdet er styret gennem miljøledelsessystemet, der er opbygget efter retningslinerne i ISO14001. I 2001 blev miljøledelsessystemet gennemgået af en ekstern konsulent for at undersøge, om systemet kunne certificeres. På baggrund af resultatet er systemet blevet tilpasset og effektiviseret, og i 2002 bliver der iværksat en opfølgning på miljøkortlægningen af processerne i Servicedivisionen. Miljøledelsessystemet er i dag mere brugervenligt og velfungerende. 5

Servicedivisionen har besluttet at tage næste skridt i rækken af ledelsessystemer. I 2002 vil vi integrere arbejdsmiljøarbejdet i miljøledelsessystemet. Vi arbejder allerede systematisk med arbejdsmiljø, og indførelsen af arbejdsmiljøledelse er en naturlig del af den fortsatte udvikling inden for arbejdsmiljøarbejdet. Det integrerede ledelsessystem for miljø og arbejdsmiljø skal leve op til både ISO 14001 og OHSAS 18001. MÅL OG VISIONER 2002 I 2000/2001 var miljømålene praktiske miljøforbedringer såsom at udskifte specifikke kemikalier og reducere jordforureningen. I 2002 bliver indsatsen koncentreret om strategier, der på længere sigt skal føre til miljøforbedringer i alle dele af organisationen. Et af målene går ud på at øge medarbejdernes miljøbevidsthed og dermed miljøindsatsen i det daglige arbejde. Et andet mål er at mindske miljøbelastningen gennem grønne indkøb i hele organisationen (Servicedivisionen har været casevirksomhed i et studieprojekt på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, hvor der blev udarbejdet et forslag til, hvordan Servicedivisionen kan købe mere grønt og evt. mindske forbruget af emballage). Endelig er det et mål at etablere et miljøberedskab i divisionen. Relevante medarbejdere vil blive uddannet i, hvad de kan gøre, hvis der opstår uheld. For at afprøve om beredskabet virker, vil der blive afholdt en øvelse. Tabel 1: Miljømål 2002 MÅL HANDLING MILJØEFFEKT 1. Servicedivisionen skal kende sine miljøforhold og miljøpåvirkninger. Der bliver gennemført en ny miljøkortlægning. Servicedivisionens væsentlige miljøpåvirkninger nedbringes. 2. Servicedivisionen skal have en operationel grøn indkøbspolitik. 3. Medarbejderundersøgelser skal vise, at 80% af medarbejderne synes, at Servicedivisionen er en miljøbevidst virksomhed. 4. Servicedivisionen skal have et fungerende miljøberedskab. 5. Servicedivisionen skal have et integreret miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Der bliver udarbejdet en grøn indkøbspolitik samt værktøjer til hjælp for indkøbere. Proceduren for uddannelse og information af medarbejderne er blevet strammet op. Der vil blive fokuseret på området ved intern audit. Eksisterende procedurer bliver videreudviklet og reimplementeret. Der bliver gennemført en beredskabsøvelse. Med baggrund i retningslinierne i OHSAS 18001 bliver arbejdsmiljø integreret i det eksisterende miljøledelsessystem. Reduktion af miljøbelastningen ved indkøb af grønne varer. Miljøbevidste medarbejdere med gode miljøvaner. Reduktion af jordforurening ved miljøuheld. Reduktion af miljøbelastningen ved brand. Bedre struktur på arbejdsmiljøarbejdet samt dokumentation af forbedringsmuligheder. 6

7

2. MILJØPÅVIRKNINGER Servicedivisionens væsentligste miljøpåvirkninger opstår ved fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. Divisionen har et stort forbrug af ressourcer i form af nye materialer, kemikalier og energi til udførelse af arbejdsprocesserne. Ressourceforbruget bevirker, at der sker udslip til luft og vand samtidig med, at der produceres affald. Desuden bliver miljøet påvirket af støj, støv og vibrationer fra arbejdsprocesser. Tabellerne nedenfor viser udviklingen i ressourceforbrug, kemikalieforbrug og producerede affaldsmængder fra 1999 til 2001. Affalds- og kemikaliedata er indtastet decentralt og bearbejdet centralt i et dataregistreringsprogram. Øvrige data er opgjort via økonomistyringssystemer. Pga. forbedrede målemetoder kan data fra 1999 til 2001 variere. Data fra underentreprenører og -leverandører er ikke medtaget. INPUT OUTPUT Input: Tabel 2: Energi og vand 1999 2000 2001 El 4.281 MWt 3.567 MWt 3.541 MWt Fjernvarme 4.536 MWt 3.695 MWt 3.104 MWt Olie til rumopvarmning 2.200 MWt 2.230 MWt 2.302 MWt Gas - - 392 MWt Vand 14.407 m 3 10.581 m 3 19.779 m 3 Tabel 3: Brændstoffer 1999 2000 2001 Benzin 2.077.737 l 1.465.816 l 1.204.007 l Diesel 601.873 l 1.144.396 l 1.063.762 l Tabel 4: Kemikalier 1999 2000 2001 Roundup 8.569 l 8.843 l 7.600 l Kemikalier uden gas og beton 120 t 114 t 122 t Tabel 5: Råvareforbrug i ton 1999 2000 2001 Nye skinner 1.627 8.945 10.914 Genbrugte skinner 156 1.424 2.679 Træsveller, imprægnerede 238-143 Træsveller, uimprægnerede af bøg og eg 519 920 797 Træsveller, regnskovstræ 32-20 Betonsveller 1.836 33.419 43.764 Skærver 45.656 52.595 94.689 8

Output: Tabel 6: Affald i ton 1999 2000 2001 Total 29.327 36.001 64.734 Fordelt på bortskaffelse: Genanvendt 24.200 30.504 63.951 Forbrænding 3.790 2.278 642 Deponering 1.110 136 94 Specialbehandlet 220 3.077 41 Ukendt 7 6 6 Tabel 7: Luftemissioner i ton* 1999 2000 2001 Kuldioxid, CO 2 10.940 10.889 9.919 Svovldioxid, SO 2 9,8 3,5 3,3 Nitrøse gasser, NO x 19,4 12,5 13,2 * Beregnet på baggrund af totalt varmeforbrug og benzin- og dieselforbrug. Servicedivisionens omsætning Tabel 8: Omsætning 1999 2000 2001 Omsætning i mio. kr. 1.108 1.288 1.300 Arbejdstimer total 3.342.000 3.321.014 3.182.860 Arbejdstimer til produktion 2.040.553 2.314.378 2.366.268 Tabel 9: Produktionsdata 1999 2000 2001 Kilometer justeret spor incl. til nybyg og reinvestering Ingen data 808 1.053 Kilometer nyt spor 21,2 24,5 29,3 Kilometer reinvestering, ombygget spor 23,2 55,4 90,6 Produktionen i 1999 var mindre end i 2000. Bl.a. blev der ombygget flere spor i 2000 end i 1999. Af Banestyrelsens Virksomhedsregnskab 2000 og 2001, beretningsafsnittet, fremgår det, hvilke arbejder der er udført i 2000 og 2001. ENERGI OG VAND Forbruget af el og olie er stort set det samme i 2000 og 2001 (se tabel 2), mens fjernvarmeforbruget er faldet lidt. Forbruget af gas er i 2001 taget med i regnskabet, fordi gas ligesom olie og fjernvarme er en væsentlig post i varmeregnskabet. Det registrerede vandforbrug (se tabel 2) er i 2001 næsten fordoblet i forhold til 2000, hvilket primært skyldes usikkerheder i måden, vandforbruget er blevet registret på i 2000. Der bliver arbejdet på en ny måde at opgøre vandforbruget på. 9

BRÆNDSTOFFER Forbruget af både benzin og diesel er faldet en smule fra 2000 til 2001 (se tabel 3). Brændstofforbruget har ikke, som det kunne forventes, fulgt stigningen i produktionen. Faldet i forbruget kan forklares med, at Servicedivisionens bilpark er blevet fornyet i 2001 med biler, der kører længere per liter benzin. KEMIKALIER Roundup: Forbruget af Roundup er faldet med 14% fra 2000 til 2001 (se tabel 4). Der er flere årsager til dette fald: Der er ikke sprøjtet anden gang på de vestlige jyske baner i 2001. Mange østdanske privatbaner skulle ikke sprøjtes i 2001. Og endelig begrænsede de almindelige udsving i mængden af opvækst af ukrudt sprøjtningen i 2001. Ved indførelse af WeedEye (se side 16) vil forbruget af Roundup falde i 2002 i forhold til samme produktionsomfang. Øvrige kemikalier: Det er vigtigt for Servicedivisionen at minimere brugen af miljøskadelige kemikalier og stoffer. Divisionen har derfor udarbejdet en intern liste over godkendte kemikalier og stoffer positivlisten. Positivlisten anvendes til at styre indkøb og anvendelse af kemikalier og stoffer. 10

Listen revideres løbende, så nødvendige kemikalier og nye substitutionsmuligheder fremgår af listen. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer bliver bl.a. anvendt som udvælgelseskriterium for kemikalier på positivlisten. Faremærkede kemikalier og stoffer søges så vidt muligt udfaset og undgået. Som følge af dette arbejde er der i dag ingen produkter på positivlisten, der er mærket meget giftig. Kun et enkelt produkt på listen er mærket giftig, hvis man ser bort fra brændstoffer. Forbruget af stoffer mærket miljøfarlig er reduceret med 65% fra 1999 til 2001. Stoffer med dette mærke er potentielt miljøfarlige ved udledning eller frigivelse til økosystemer, og det er derfor vigtigt for Servicedivisionen at begrænse brugen af disse produkter. Positivlisten skaber stor opmærksomhed internt i Servicedivisionen om vigtigheden af at tænke miljøbevidst, når der bliver indkøbt og brugt kemikalier og stoffer. Antallet af kemikalier på listen er på få år reduceret fra knap 1.500 til det nuværende niveau på ca. 400. Ved indføring af en grøn indkøbspolitik i 2002 forventer vi, at fokus på indkøb af kemikalier styrkes yderligere. Figur 1 viser forbruget af kemikalier fra 1999 til 2001. I forbruget indgår ikke forbruget af svejsegas og tilsætningsmidler til beton, da disse data er mangelfulde for alle årene. Forbruget er næsten det samme for de tre år. Dog er forbruget af kemikalier med arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) steget lidt på trods af indsatsen for ikke at optage nye kemikalier på positivlisten. Stigningen kan forklares med det øgede forbrug af mærkningspligtige kemikalier i garantiperioden for nye maskiner. 140 t 120 t 100 t med APB uden APB 80 t 60 t 40 t 20 t 0 t 1999 2000 2001 Figur 1: Forbruget af kemikalier i ton med eller uden APB fra 1999 til 2001. 11

RÅVAREFORBRUG Råvareforbruget er styret af aktivitetsniveauet, som har været større i 2001 end i både 1999 og 2000. Produktion i sporombygning og nye spor er steget med ca. 32% fra 2000 til 2001 (se tabel 9). Derfor er råvareforbruget steget i hele perioden fra 1999-2001 (se tabel 5). Forbruget af skinner og betonsveller er i 2001 ca. 30% større end i 2000, mens forbruget af skærver er steget med ca. 80% i samme periode. Stigningen i skærveforbruget skyldes, ud over den øgede produktion, at der er brugt flere skærver ved justering af eksisterende spor. Når forbruget af træsveller ikke er steget i takt med den øgede produktion, skyldes det, at der i dag primært bruges betonsveller. Servicedivisionen besluttede for 10-12 år siden at stoppe al indkøb af regnskovstræ og af imprægneret bøgetræ. Der er dog brugt træsveller af ikke FSC-mærket regnskovstræ og imprægneret bøgetræ i 2001, fordi der fortsat findes et lager af disse træsveller. Træsveller af regnskovstræ eller imprægneret bøgetræ bruges kun til vedligeholdelsesopgaver, mens uimprægnerede træsveller af eg bruges som det miljørigtige alternativ. Eg er ligesom regnskovstræ en hård, naturligt imprægneret træsort. AFFALD Den totale mængde bortskaffet affald er steget med 79,8% fra 2000 til 2001 (se tabel 6 og figur 2). Stigningen skyldes primært en større mængde bortskaffet bagharp (brugte, nedbrudte skærver) pga. den øgede sporombygning i 2001. Ser man bort fra mængden af bagharp, er affaldsmængden faldet med 47,6% fra 2000 til 2001. Faldet findes inden for alle typer affald, og det skyldes primært, at den oprydning, der foregik fra 1999 til 2000, nu er afsluttet. 70.000 t 60.000 t 50.000 t Bagharp Total uden bagharp 40.000 t 30.000 t 20.000 t 10.000 t 0 t 1999 2000 2001 Figur 2: Bortskaffet affaldsmængde fra 1999 til 2001 12

Mængden af genanvendt affald er steget i 2001 i forhold til 1999 og 2000 (se tabel 6). Figur 3 viser udviklingen i affaldsbehandlingen fra 1999 til 2001. Bagharp er ikke medtaget, men størsteparten af bagharp bliver genanvendt i asfaltindustrien. Muligheden for at genanvende mere affald i 2001 skyldes primært, at medarbejderne er blevet bedre til at sortere affaldet. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Genanvendt Forbrænding Deponering Specialbehandlet Ukendt 1999 2000 2001 Figur 3: Bortskaffelse af affald. LUFTEMISSIONER Luftemissioner fra Servicedivisionens aktiviteter ligger på samme niveau i 2001 som i 2000 (se tabel 7). Det hænger naturligt sammen med, at forbruget af brændstoffer og andre energikilder ikke har ændret sig væsentligt fra 2000 til 2001. UHELD Ved arbejdet med spor og drift af jernbanen forekommer der spild af forskellige typer olie, f.eks. hydraulikolie og dieselolie. Spildet opstår bl.a. ved defekte motorer, togsammenstød og knækkede hydraulikslanger. I 2001 er der spildt 900 l hydraulikolie og 400 l dieselolie. Spildet i 2000 var på ca. 1.500 l i alt. 13

3. MÅLOPFYLDELSE OG AUDIT 2001 Af tabel 10 fremgår status på målene. Der har været problemer med at få leveret olieopsugende måtter (jf. mål 2) og med at få dem lagt ud. Problemet er nu løst, og målet bliver indfriet i 2002. For mål 1, 5 og 7 er der udarbejdet faste rutiner, så nedbringelsen af miljøbelastningen bliver fastholdt. MILJØMÅL 2001 Tabel 10: Miljømål MÅL MÅLOPFYDELSE MILJØEFFEKT 1. Opstilling af beholdere på troljer til opsamling af affald. Målet er nået. Reduktion af jordforurening. 2. Udlægning af olieopsugende måtter under parkerede arbejdskøretøjer. Delvis målopfyldelse. Reduktion af jordforurening. 3. Brug af miljørigtigt brændstof til småværktøjer. 4. Katalysatorer på dieseldrevet skinnekørende materiel. 5. Brug af energisparefunktion på pc er. 6. Hindring af jordforurening på lager i Horsens. 7. Smøring af sporskifter. Målet er nået. Projektet er udsat pga. dårlige driftserfaringer og for store økonomiske konsekvenser i forhold til miljøgevinsten. Medarbejderne er instrueret i brug af funktionen. Målet er udgået da Servicedivisionen ikke er grundejer. Ejeren er informeret om den potentielle forurening. Målet er nået. Der bliver kun brugt miljøvenlige smøremidler. Reduktion af emissioner. Mængden af kræftfremkaldende stoffer bliver reduceret med 99,8%. Reduktion af emissioner. Reduktion af energiforbrug. Risiko for jord- og grundvandsforurening bliver fjernet. Reduktion af jordforurening. AUDITS 2001 I 2001 blev der afholdt fire audits på kontrakter. Den samme afvigelse kan optræde flere gange ved hver audit, idet flere forskellige arbejdspladser besøges ved hver audit. I tabel 11 ses antallet af afvigelser i 2000 og 2001. Resultat I 2001 er der fundet 12 afvigelser, som giver anledning til at ændre eller forbedre miljøforholdene. De fleste afvigelser er blevet løst i 2001 og i begyndelsen af 2002. Medio 2002 er der dog stadig afvigelser, der ikke er fundet løsninger på. 14

For at nedbringe antallet af afvigelser bliver implementeringen af miljøledelsessystemet styrket, så medarbejderne kender formålet med og retningslinierne i miljøledelsessystemet. Medarbejderne skal også kende til de specifikke krav som f.eks. at arbejdspladsbrugsanvisninger skal være tilgængelige ved brug af mærkningspligtige kemikalier. Samtaler ved audits viser, at medarbejderne har stor forståelse for og vilje til at gennemføre tiltag, der reducerer miljøbelastningen. Denne forståelse er øget gennem de seneste år. Tabel 11: Miljøforhold - antallet af afvigelser i 2000 og 2001 MILJØFORHOLD ANTAL i 2000 ANTAL i 2001* Kemikalier der ikke står på positivlisten 8 1 Manglende mærkning af kemikaliebeholdere Manglende spildbakker ved opbevaring eller omhældning af kemikalier og olie Manglende arbejdspladsbrugsanvisninger Miljøledelsessystemet mangelfuldt implementeret blandt medarbejderne/ system ikke fulgt Affaldet ikke sorteret korrekt Manglende udarbejdelse af lokalt grønt regnskab 6 6 3 6 3-2 1 5 2-1 * Kun afholdt 1/4 af planlagte auditer. AUDIT 2002 I 2002 vil en række kontrakter blive auditeret for at undersøge, om kontraktgrundlaget bliver overholdt, og om miljø- og kvalitetssystemerne bliver fulgt. Det handler f.eks. om, hvorvidt medarbejderne kender miljøpolitikken for Servicedivisionen og ved, hvilken betydning den har for dem og udførelsen af arbejdet. I produktionen vil vi undersøge miljøbelastningen fra processerne. Undersøgelserne skal f.eks. vise, om der er tilstrækkelig spildsikring, og om affaldet bliver sorteret korrekt. Der vil desuden blive fokuseret på medarbejdernes miljøviden jf. mål om at øge medarbejdernes miljøbevidsthed i Servicedivisionen. Udvalgte medarbejdere vil blive spurgt om deres viden om miljøbelastningen fra deres arbejde, og om de er i stand til at forbedre miljøforholdene. På arbejdsmiljøområdet vil der blive set på planlægningen af arbejdets udførelse. Her skal undersøgelserne vise, om arbejdet tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 15

4. TILTAG INDENFOR MILJØ- OG ARBEJDSMILJØ UKRUDTSBEKÆMPEREN WEEDEYE Af hensyn til jernbanesikkerheden bruger Banestyrelsen i dag flere tusinde kilo ukrudtsmiddel årligt til at sprøjte sporene. Ukrudt og planterester formulder og nedsætter sporanlæggets evne til at bortlede regnvand. Det øger risikoen for, at sporene sætter sig i værste fald med en afsporing til følge. I modsætning til stat, amter og kommuner er Banestyrelsen derfor ikke pålagt krav om fuldt sprøjtestop fra 2003. Servicedivisionen har derfor i en årrække arbejdet med at udvikle en metode til at begrænse brugen af sprøjtegifte, så Banestyrelsen også er med til at nedbringe forbruget af sprøjtemidler i Danmark. Efter fem års intenst udviklingsarbejde, der også har involveret offentlige forskningsinstitutioner og private firmaer, kan vi bekæmpe ukrudtet i jernbanesporene med stor præcision. Maskinen er udstyret med et optisk detektionsudstyr, som opfatter alt, hvad der er grønt og er større end 5x5 centimeter. Under maskinen sidder en sprøjtebom, som består af dyser, der er inddelt i 5 zoner. Når maskinen kører, sender det computerstyrede udstyr besked til dyserne om at sprøjte i den zone, hvor der er registreret grøn vegetation. Dyserne målretter ukrudtsmidlet til at ramme inden for en zone af 30x120 centimeter. Maskinen kan udføre sprøjteopgaverne med op til 45 km i timen. Den danske opfindelse med navnet WeedEye ukrudts- eller lugeøjet er verdens første af sin slags. 16

Tidligere blev der bredsprøjtet hen over sporene to-tre gange årligt efter skøn fra en medarbejder. Fremover sprøjtes kun præcis dér, hvor er brug for det. Målet er at halvere det store forbrug af sprøjtemidlet Roundup. VÆRKTØJSGRUPPEN OG SVELLESKRUEMASKINEN Som eksempel på det arbejdsmiljøarbejde der er i gang, kan vi nævne udviklingen af svelleskruemaskinen. Der lægges stor vægt på, at det værktøj, der er til rådighed for medarbejderne i Servicedivisionen, ikke giver medarbejderne arbejdsmiljøproblemer. Værktøjsgruppen arbejder derfor med at forbedre værktøjet. De udvikler ideer fra medarbejderne til nye værktøjer og afprøver nye typer værktøj. Der er udarbejdet et katalog over det værktøj, der anvendes i Servicedivisionen. Det drejer sig primært om mindre, motoriserede værktøjer. Den skinnekørende svelleskruemaskine Stumec er et af de værktøjer, som værktøjsgruppen har forbedret. Maskinen bruges over hele landet, når skinner skal skrues fast på svelleunderlaget. Der anvendes ca. 220 stk. til alle typer af sporarbejder. Maskinen er formentlig den af de mindre maskiner/værktøjer, der gennem tiden har voldt medarbejderne flest arbejdsmiljømæssige problemer. Men den er også den mest anvendte og et uundværligt stykke værktøj i Servicedivisionen. Derfor har den gennemgået en lang række forbedringer og ombygninger, så den i dag er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Der findes ikke en nyere maskine på markedet, som kan gøre opgaverne mere arbejdsmiljøvenlige for personalet. Svelleskruemaskinen blev første gang anvendt omkring 1965, og de sidste maskiner blev taget i brug i 1983. Efter flere påbud i 1993-95 om hvide fingre og for højt støjniveau blev der monteret vibrationsdæmpende betjeningsgreb og specielt fremstillede lydpotter på maskinen. Herefter kunne høreværn undværes ved brug af maskinen. Igen i 2000 blev maskinerne forbedret via et samarbejde mellem medarbejderne og Jernbane BST. Der blev udviklet nye ergonomiske betjeningsgreb, som viste sig at være endnu mere vibrationsdæmpende, og som samtidig mindskede belastningerne på håndrod og underarm ved brug af maskinen. Et år efter skete et arbejdsuheld, og efter et påbud blev der sat en lille gasstøddæmper på maskinen for at undgå, at den skulle starte utilsigtet. Arbejdstilsynet har godkendt prototypen af svelleskruemaskinen, og ultimo juni 2002 vil alle maskiner være ombygget. Gasstøddæmperen har yderligere givet den fordel, at maskinen er blevet næsten vibrationsfri. 17

18

5. MILJØ- OG ARBEJDSMILJØPOLITIK MILJØPOLITIK FOR BANESTYRELSEN SERVICEDIVISIONEN Servicedivisionen vil inden for rammerne af Banestyrelsens miljøpolitik forebygge og begrænse miljøbelastningen til gavn for kunder, naboer og medarbejdere. Vi vil udføre miljøarbejdet visionært og realistisk. Derfor vil Servicedivisionen: 1. Udvikle miljøbevidstheden hos samtlige medarbejdere ved at: Uddanne og informere Servicedivisionens medarbejdere Føre en åben dialog internt som eksternt Gøre det tilfredsstillende at arbejde miljøansvarligt 2. Arbejde med miljø som et aktivt element i alle dele af vores virke ved at: Inddrage miljøaspektet i alle faser af vores arbejde fra planlægning til aflevering Gennemføre miljøvurderinger af leverandører og underentreprenører Stille os til rådighed med vores viden om brug og bortskaffelse af vores produkter Overholde gældende lovgivning 3. Sætte mål og sikre løbende miljøforbedringer ved at Sætte forbedringsmål der går ud over gældende love og regler Overvåge om vi når de fastsatte mål og følge op på resultaterne ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR BANESTYRELSEN SERVICEDIVISIONEN Servicedivisionen opfatter arbejdsmiljø og jernbanesikkerhed som et væsentligt ledelsesområde for at sikre, at arbejde planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Servicedivisionen vil have et arbejdsmiljø med et minimum af påvirkninger, som fysisk og/eller psykisk skader de ansattes helbred. Servicedivisionen betragter arbejdsmiljøet som en medvirkende faktor til at udvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere, der kan sikre en høj effektivitet og kvalitet i divisionens ydelser. Vi lægger vægt på at forebygge erhvervssygdomme og foregribe sundhedsskadelige påvirkninger på et så tidligt tidspunkt som muligt. Arbejdsmiljøarbejdet sigter på at forebygge ulykker ved at involvere medarbejdere aktivt i sikkerheds- og sundhedsarbejdet på deres arbejdsplads. 19

Banestyrelsen Servicedivisionen Vanløse Allé 89 DK-2720 Vanløse Tel.: +45 82 34 00 00 Fax: +45 82 34 20 30 www.banestyrelsen.dk Juni 2002 Layout: TSM A/S Trykkeri: Fihl Jensen Grafisk Foto: Hans Søndergaard & Hasse Bengtsson