Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro



Relaterede dokumenter
Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010

Forsøg på DTU med bjælker fra AKR-skadet brodæk

Eksisterende broers bæreevne Forsøg. Arne Henriksen

Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0

BEREGNING AF BÆREEVNE

Henrik Elgaard Jensen

Broreparationer Strategi/Økonomi Bæreevnevurdering. Vejforum 2015

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Dansk brodag Fuld-skala bæreevneforsøg på eksisterende betonbroer

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Materialer beton og stål. Per Goltermann

Ytong U-skaller Bæreevnetabeller

YTONG/SIPOREX U-Skaller Bæreevnetabeller

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann

FUGTISOLERING AF BETONBROER MED

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda:

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro , Nørresundbygrenen

Dimensionering af samling

Betonkonstruktioner Lektion 4

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

Disposition. Baggrund indledende testankre udbudsgrundlag

Sidste nyt.. Indhold: - Vejregelgruppe Bygværker - Alkalikiselramte bygværker - Bæreevne af eksisterende bygværker

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Stabilitet - Programdokumentation

GENERALEFTERSYN Bro nr. 26

Perlekædebroer. En idé bliver til virkelighed v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

10.2 Betons trækstyrke

Eftervisning af bygningens stabilitet

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold.

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

Programdokumentation - Skivemodel

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9

Betonkonstruktioner Lektion 1

10 DETAILSTATIK Detailstatik

BEF Bulletin No 2 August 2013

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

A. Konstruktionsdokumentation

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

Brudgrændsetilstand: - Udragende ende ved endeunderstøtning er 50 mm

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.

DS/EN DK NA:2011

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

5 SKIVESTATIK Dækskiver Homogen huldækskive Huldækskive beregnet ved stringermetoden Eksempel 15

DS/EN 1520 DK NA:2011

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

PELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.

Deformation af stålbjælker

Beregningsregler for eksisterende broers bæreevne. Tillæg for klassificering af broer med store spændvidder

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Praktisk hærdeteknologi

GENERALEFTERSYN Bro nr. 28

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet

Referat 1/ NVF, Udvalg Broer og tunneler

Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst. Mou Havn. Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner. Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

September 2012 DELAFTALE 2 SÆRTRANSPORTER YDELSESBESKRIVELSE. Driftsudbud Administration af Særtransporter

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Overliggere uden selvstændig bæreevne til anvendelse i murværk 1- og 2-skifte overliggere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Murede skivers styrke

Teknisk Drift, Broer & Konstruktioner. Potentialudligning af broer og konstruktioner

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

Transkript:

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1

Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner Brodag 2011 2

Indledning og baggrund Sidste år brugte VD 38 mio. kr til udskiftning af 3 AKR broer Omkring 500 broer er på VD s AKR liste AKR broer Forsøg med AKR bjælker 90 erne Problemstillinger ved AKR skadede broer Brodag 2011 3

AKR broer Brodag 2011 4

Forsøg med AKR bjælker 90 erne Brodag 2011 5

Problemstillinger ved AKR skadede broer Ekspanderer, delaminerer og revner Betonens træk- og trykstyrke reduceres Er forskydningsbæreevnen ok? Er bøjningsbæreevnen ok? Hvorledes opfører AKR-broen sig ved brud? Hvornår har AKR-broen ikke tilstrækkelig bæreevne Brodag 2011 6

Forsøgets formål Formålet med forsøget er at opnå erfaringer med gennemførelse af belastningsforsøg og bæreevneforsøg for et AKR skadet brodæk i forhold til forskydningsbrud. Belastningsforsøget illuderer køretøjsbelastninger fra køretøjer A og B, jævnfør Annex A til EN 1991-2 DK NA:2009. Brodækket er fuldt intakt. Belastningen øges stepvist op til minimum klasse 50. Brud i dækket ønskes ikke. Bæreevneforsøget havde til formål at bestemme broens forskydningsbæreevne ved at føre brodækket til forskydningsbrud gennem stepvis øgning af belastningen indtil brud. Brodag 2011 7

Broen over Skovvejen var velegnet til forsøg, fordi: Veludviklede AKR skader i hele brodækkets højde Relativ lille bro, to kørebaner Ingen forspændingskabler Ingen forskydningsarmering Brodag 2011 8

Forsøgets gennemførelse Overvejelser vedr. lastplacering og laststørrelse Indledende feltundersøgelser Forsøgsopstilling Belastningsforsøget Bæreevneforsøget Brodag 2011 9

Overvejelser vedr. lastplacering og laststørrelse Brodag 2011 10

Indledende feltundersøgelser og planlægning Brodag 2011 11

Cylindertrykstyrke, MPa Målt gennemsnit for 7 prøver Største værdi Mindste værdi Projekteret værdi Forventet karakteristisk for uskadet beton 19,2 26,9 16,1 30,0 45 (+/-5) 19,2/0,86 ~ 22 22 45/2,1 45/2,1 ~ 21 21 Spaltetrækstyrke, MPa Vandret træk/ Træk parallel med revner (1) Lodret træk/ Træk vinkelret på revner (2) Målt gennemsnit for 7/6 prøver 1,63 1,25 Største værdi 2,20 1,65 Mindste værdi 1,30 0,90 (2) En-akset trækstyrke, MPa Beregnet som 0,6 x spaltetrækstyrken Beregnet gennemsnit for 7/6 prøver Vandret træk/ Træk parallel med revner (1) 0,98 Lodret træk/ Træk vinkelret på revner (2) 0,75 (1) Forventet karakteristisk for uskadet beton 2,1 2,1 Brodag 2011 12

Indledende feltundersøgelser og planlægning smash - målinger Brodag 2011 13

Indledende feltundersøgelser og planlægning Brodag 2011 14

Forsøgsopstilling Armeringsspændinger Deformationsmåling Kraftmåling Revnemålinger Brodag 2011 15

Dansk Brodag Belastningsforsøg Brodag 2011 16

Bæreevneforsøg Brodag 2011 17

F G H Brodag 2011 18 K

80-60 t 66-20 t Brodag 2011 19

Vurdering af broklasse opnået gennem belastningsforsøget BROKLASSE, BK BELASTNING Q P / Q BK Belastningsforsøg (gennemført) P+G = 133 ton + G Normal passage BK50 1,25x1,3xK50+1,25xK50+G 1,3 Normal passage BK70 1,25x1,3xK70+1,25xK50+G 1,2 Normal passage BK 100 1,25x1,3xK100+1,25xK50+G 1,1 Normal passage BK 125 1,25x1,3xK125+1,25xK50+G 1,0 Betinget passage III BK50 1,3xK50+G 2,0 Betinget passage III BK100 1,3xK100+G 1,6 Betinget passage III BK 125 1,3xK125+G 1,4 BROKLASSE, BK BELASTNING Q P / Q BK Belastningsforsøg (tænkt) P+G = 160 ton + G Normal passage BK50 1,25x1,3xK50+1,25xK50+G 1,5 NORMAL PASSAGE BETINGET PASSAGE, I, II og III Klassificering, uskadet BK80 BK80, BK100 og BK100 Brodag 2011 20

Sammenligning af brudbæreevne og forventet beregnet bæreevne Hypoteser Betontrykstyrke som projektet oprindeligt har forudsat (karakt) Betontrykstyrke som trykprøvninger af aktuelle kerner fra broen Betontrækstyrke som trækprøvninger af aktuelle kerner fra broen Betontrækstyrke Betontrykstyrke MPa 30 19,2 Plastisk forskydningsbrud MPa 1,7 1,4 0,87 Forskydningsbæreevne τ DS 411 MPa 0,6 0,5 0,31 MPa Eventuel forspændingsbidrag på grund af AKR ekspansion er ikke indregnet i bæreevnen. 0,81 0,65 Revneglidningsteori MPa 0,64 0,51 Den beregnede formelle forskydningsspænding i forskydningsbjælken fra brudlasten (80 ton) samt broens egenvægt er beregnet/vurderet til, (MPa): 0,75 Brodag 2011 21

Brudfigur Brodag 2011 22

Stringermodel Brodag 2011 23

Plade/bjælke virkning i forbindelse med belastningsforsøget 3 m Forskydnings snitkræfter for G + P(138 ton) Brodag 2011 24

Broklasse BK Belastning Q P / Q BK Belastningsforsøg P+G=133 t+g Pladevirkning og bæreevneforsøg Normal passage BK50 1,25x1,3xK50+1,25xK50+G 1,3 1,8 Normal passage BK70 1,25x1,3xK70+1,25xK50+G 1,2 1,6 Normal passage BK100 1,25x1,3xK100+1,25xK50+G 1,1 1,4 Normal passage BK125 1,25x1,3xK125+1,25xK50+G 1,0 1,3 Betinget passage III BK50 1,3xK50+G 2,0 2,7 Betinget passage III BK125 1,3xK125+G 1,4 1,7 Sikkerhed, Q/QBK BK 50, Normal passage Brodag 2011 25 3 2,8 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Forskydningsoptagelse i brobjælken (andel)

Konklusioner AKR betonens styrkeforhold Broklasse fundet ved belastningsforsøg Brudbæreevne og brudmekanisme Forsøgets gennemførelse Perspektiver Brodag 2011 26

Brodag 2011 Tak for opmærksomheden 27