Comenius Din vej ud i Europa Comenius Europamut aqqutit www.progreenland.gl
!"#$%&'%()*&+,-./% Grønland får flere og flere snitflader med udlandet, i den forbindelse er det vigtigt vi griber de muligheder der er. Comenius er et internationalt samarbejdsprogram for undervisere, vejledere, skoler og ungdomsuddannelser der har til formål at styrke internationalisering og tværnationalt samarbejde. Dette sker gennem fælles projekter og udveksling landene i mellem. Comenius består af en lang række programmer, der giver mange forskellige muligheder, lige fra mindre samarbejder til projekter, der løber over et par år og hvor der i løbet af perioden foregår international udveksling skolerne imellem. Fælles for alle projekter er dog, at de involverer personer fra mindst to deltagerlande. På de følgende sider kan du læse om nogle af de muligheder, du har med Comenius og hvilke erfaringer andre har gjort sig med Comenius.% 01)2&3#'4+&'.1#5% Comenius støtter oprettelsen af skolepartnerskaber landene i mellem. Et skolepartnerskab kan være enten tosidigt og bestå af to skoler fra to forskellige lande, eller det kan være flersidigt og bestå af mindst tre skoler fra tre forskellige lande. Målet med de tosidige programmer er udveksling. Her samarbejder to skoler over 2 år og har i løbet af denne periode gensidig udveksling på minimum 10 dage (ekskl. rejsedage), således at klasserne besøger hinanden i deres respektive lande. Under udvekslingen undervises der på det fremmede sprog. Det er et krav, at eleverne er fyldt 12 år på tidspunktet for udvekslingen. I de flersidige vil der typisk arbejdes med et bestemt tema, hvor klasserne så løbende udveksler informationer f.eks. i form af opgaver, således at klasserne på den måde kan lære af hinanden og får kendskab til andres landes levemåde og kultur. Tilskuddet til disse projekter vil ofte blive brugt til transport til planlægnings og evalueringsmøder mm. Når man er så lille en verden og så isolerede som vi er i Grønland, er det helt essentielt at man stifter bekendtskab med verden udenfor. Morten Christophersen skoleleder NIF Nunarsuarmi taama mikitigalunilu avinngarusimatigigaanni soorlu Kalaallit Nunaanni taamaattugut, pisarialerujussuuvoq nunarsuarmut silatitsinniittumut ilisarisimannilernissaq sulissutigissallugu. ()*&+,-.%.-+##"#/% Kalaallit Nunaat periarfissanik amerliartuinnartunik nunanit allanniit pivoq, tassungalu atatillugu pingaartuuvoq periarfissat tassaniittut tigussagigut. Comenius nunarsuaq tamakkerlugu ilinniartitsisunut, siunnersortinut, meeqqat atuarfiinut inuusuttullu ilinniarfiinut suleqatigiinnermi iliuusissaavoq, nunanut tamanut tunngatitsineq namminerlu nunagisami suleqatigiinneq nukittorsassallugu siunertaqartumik. Tamanna pissaaq ataatsimoorisamik nunat akornanni pilersaaruteqarnermi paarlaateqatigiinnermilu. Comenius arlalinnik iliuusissanik imaqarpoq, periarfissanik assigiinngitsunik arlalinnik tunisisumik, suleqatigiinnit mikisunik pilersaarutinut, ukiuni arlalinni ingerlasunik, piffissallu ingerlanerani nunarsuaq tamakkerlugu paarlaasseqatigiinneqalertunik atuarfiit akornani. Pilersaarutit tamarmik assigiissutigaat minnerpaamik inunnik nunanit marlunninngaanniit peqataatitaqaramik. Quppernerni tulliuttuni atursinnaavatit Comenius aqqutigalugu periarfissatit aammalu misilittakkat atuisut allat pissarsiarisimasaat. 64-#'7,++,%.-2&8#4,9,,++&8% Comeniusip nunat akornanni atuarfinni suleqatigiinnermik % pilersitsineq tapersersorpaa. Atuarfinni suleqatigiit marlunnik inuttaqarsinnaavoq atuarfinnik marlunnit nunanit assigiinngitsuninngaanniit imaqartumik, imaluunniit suleqatigiinnit arlalinninngaanneersinnaavoq minnerpaamik atuarfinnit pingasunit nunanit assigiinngitsunit pingasuninngaanniit imaqartumik. Suleqatigiinni marlunninngaanni iliuusissani paarlaateqatigiinneq anguniagaavoq. Tassani atuarfiit marluk ukiut marluk sinnerlugit suleqatigiittarput, piffissallu taassuma iluani minnerpaamik ullunik qulinik sivisussusilimmik (angalanerit ilanngunnagit) tunaartareqatigiittumik paarlaasseqatigiinneqassaaq, taamaalillunilu atuaqatigiit pineqartut nunaminnut imminnut pulaassapput. Paarlaasseqatigiinnermi ilitsoqqussarinngisamik oqaatsinik ilinniartitsisoqassaaq. Piumasaqaataavoq paarlaasseqatigiinnerup nalaani atuartut aqqaneq marluleereersimanissaat. Suleqatigiinni arlalinni nalinginnaasumik sammmisaq aaliangersimasoq suliarineqassaaq, tassanngalu atuaqatigiit paasissutissanik imminnut paarlaateqatigiissapput, assersuutigalugu suliassiinikkut, taamaasilluni atuaqatigiit pineqartut periuseq taanna atorlugu imminnut ilinniarsinnaapput, atuartullu nunami allameersut imminnut inooriaatsinik piorsarsimassusaannillu ilisimasaqarnerulersinnaallutik. Pilersaarutinut taakkununnga tapiissutit nalinginnaasumik angalanermut, pilersaarusiornermut aammalu naliliinernut allanullu atorneqartarput. Morten Christophersen atuarfimmi NIFimi aqutsisoq 2
<&9,)+.3#'4+&'.1#5% Comenius Regios har til formål at skabe uddannelsessamarbejder på tværs af grænser via 2 årige projekter, hvor flere institutioner i to lande samarbejder over et selvvalgt tema. Til et regions projekt skal der fra begge deltagerlande være en skoleansvarlig myndighed, som ansøger, en lokal skole og én ekstra aktør, eksempelvis en ungdoms eller sportsklub. :&',9&+$&%*&+%1';"&+$&% Således kan man sammenfatte Ivalo Rosings erfaringer, efter at hun sammen med sin kollega Mette Augustesen i 2009 deltog i et tosidigt klasseudvekslingsprojekt støttet af Comenius programmet. Som en del af projektet var klassen på udveksling i Grenoble og havde også selv besøg af en fransk klasse. Det er min erfaring med udvekslingsture, at eleverne dér får meget mere ud af det end ved de traditionelle studieture. Det er spændende at møde nye folk, og meget berigende for de unge mennesker. Der var flere af eleverne, der boede privat hos franske familier. Det betyder meget at møde folk, se hvordan de lever, spiser osv., fortæller Ivalo. Der er dog også meget arbejde forbundet med at deltage i et EU partnerskab. Der har været meget forarbejde. Rigtig meget korrespondance og skriverier, udfyldelsesdelen og udarbejdelse af budget, efterbearbejdning. - Det er et kæmpe arbejde, som især min kollega Mette har stået for forklarer Ivalo og fortsætter: Eleverne fik meget ud af det. Det er blevet nemmere for dem at lytte til fransk. Nogle af eleverne har endda fået lyst til at tage til Frankrig på et års ophold. Ivalo har efterfølgende sammen med en kollega søgt om at komme med i endnu et projekt. Det lykkedes dog desværre ikke at få støtte, da den franske samarbejdsklasse indsendte deres ansøgning for sent og ansøgningen ikke var fyldestgørende nok. Det har dog ikke afskrækket Ivalo, som har tænkt sig at søge igen.! =88##*,)',,22-+,%.-2&8#4,9,,++&8% Comenius Regiosip % siunertaraa ilinniarfinni suleqatigiinnik pilersitsinissaq, ukiuni marlunni sivisussusilinni pilersaarusiornermik, tassani ilinniarfiit amerlasuut nunani marlunni nammineq qinigarisamik sammisamik suleqatigiinnikkut. Eqqaamioriilluni pilersaarummi nunani peqataasunit tamanit atuarfimmi oqartussaasumik akisussaasoqassaaq, illoqarfigisami atuarfimmut allamut qinnuteqartumik, saniatigullu aamma peqataasussamik assersuutigalugu sukisaarsartarfiinnut imaluunniit timersoqatigiiffiinnut. >-#++&'.)8%3,.#',-.)'2,% % Taamaalillugu Ivalo Rosingip misilittagai paasineqarsinnaapput, suleqatini Mette Augustesen peqatigalugu 2009-mi suleqatigiinni marlunni atuaqatigiit paarlaasseqatigiinnermi pilersaarusiamut Comeniusimi iliuusimit tapersersorneqartumut peqataareernerisa kingorna. Pilersaarummut ilaasumik atuaqatigiit Grenoblemi paarlaasseqatigiipput, namminerlumi atuaqatigiinnit franskinit tikeraartoqarlutik. Paarlaasseqatigiilluni angalanermi misilittagaraara ilinniartut pissarsiaqaatiginerusaraat ileqquusunit atuaqatigiilluni angalanerninngaanniit. Inunnik nutaanik naapitsilluni pissanganartuuvoq inuusuttunullu assut nuannersuulluni. Ilinniartut arlallit nammineerisamik ilaqutariinni franskini ineqarput. Inunnik naapitsilluni takullunilu qanoq inuunerannik, sutortarnerannik isumalerujussuuvoq. Ivalo oqaluttuarpoq. Sulinissarli assut EU-p suleqatigiivinut ilaanissami ilaasorujussuuvoq. Suliarujussuusimavoq. Allaqatigiinnerujussuullunilu allannerujussuuvoq, immersuinerup nalaa missingersuutinik suliaqarneq, suliareqqiinerillu. Suliarujussuuvoq annermik suleqatima Mettep nakkutigisimasai. Ivalo nassuiaavoq nangillunilu: Ilinniartut pissarsiaqaatigeqaat. Taakkununnga franskit oqaasii tusarnaassallugit ajornannginnerulersimavoq. Allaat ilinniartut ilai Frankrigimi ukioq ataaseq ukeerusulersimapput.! 3
Ivalo suleqatinilu malitsigisaanik pilersaarummut allamut ilaanissamut qinnuteqarsimapput. Ajoraluartumilli ikiorsiissutinnaffiunngitsumik, franskit atuaqatigiit suleqatigisat qinnuteqaatertik kingusinaarlugu nassissimammassuk, qinnuteqaallu pisussaaffimmik naammassinnissimanani. Tamannali Ivalomik qunulersitsinngilaq, qinnuteqaqqinnissaminik eqqarsaateqarmat. Ivalup qinnuteqarnissaq allanut innersuussutigerusuppaa, erseqqissarluguli piviusorsiortunik isumaliutinik suliamut pineqartumut pilersitseqqaaqqullugit, qinnuteqassagaannilu suliassaqangaatsiarnissaq piareersimaffigineqassasoq. Comenius paarlaasseqatigiinnermi pilersaarummut ikiorsiissutinik qinnuteqarfigalugu pitsaasuuvoq ilinniartunullu siunnersuutigilluarneqarsinnaalluni, tassani toqqaannartumik inuusuttuaqqanut nunami allamiittunut attaveqartarmata, periarfissanittarlutillu allamiut oqaasiinik pitsaanerulaamik pissarsinissaminnut, nalinginnaasumik ilinniartakkaminnik. Tassa, ilinniartunut siunnersuutigilluarneqarsinnaavoq ilinniartitsisutullu piviusorsiortunik isumaliutinik pilersitsissaatit suliassarpassuarnullu ammassallutit oqaatigilluaannarlugu sunngiffinnilu! Ivalo vil gerne anbefale andre at søge, men understreger at man skal have gjort sig nogle realistiske overvejelser omkring det og være klar på at lægge en masse arbejde i det, hvis man vil søge. At søge Comenius om støtte til et udvekslingsprojekt er godt og anbefalelsesværdigt for eleverne, idet de får Allanut qinnuteqarnissaminnut eqqarsaateqartunut Ivalo makkuninnga siunnersuutissaqarpoq: Qinnuternissap killinga arajutsineqassanngilaq, tamanna naliliinissami maleruarneqassaaq. Suliarilluakkamik suliamut tunngasumik pilersaaruteqarnissaq isumagisiuk! Qinnuteqartorpassuusarput apeqqutillu akineqartussat tamarmik nalilersorneqarluartarput. Isumagisiullu ilinniatut pilersaarummut soqutiginninnissaat, ilinniartitsisumut suliarujussuanngunnginniassammat. direkte kontakt til unge fra et andet land og får gode muligheder for at tilegne sig en grad af det fremmedsprog, som de eventuelt måtte arbejde med. Så, ja anbefalelsesværdigt for eleverne og som lærer skal du have gjort dig realistiske overvejelser og være åben for en masse arbejde i din fritid så at sige! Til andre der måtte overveje at søge, har Ivalo disse råd: Vær opmærksom på ansøgningsfristen, som SKAL overholdes for at komme i betragtning. Sørg for at have et godt gennemarbejdet fagligt velfunderet projekt! Der er mange ansøgere og hvert spørgsmål man skal besvare bliver nøje vurderet. Og sørg for at eleverne er tændte på projektet, så der ikke bliver for meget slid og slæb i den retning for underviseren. Jeg fik lært forskellen mellem den grønlandske og franske kultur, mentalitet og livsstil. Man udvikler sig på mange måder, både sprogligt og personligt. Tabetha-Natalie Larsen var på elevudveksling i Frankrig Kalaallit Franskillu piorsasimassutsikkut, eqqarsartaatsikkut inooriaatsikkullu assigiinngissutaat ilikkarpara. Arlalitsigut ineriartornarpoq, oqaatsitigut aammalu inuttut. Tapetha-Natalie Larsen Frankrigimi 4
?+$,",$-&2%&2&"-$"&1.2,+9% Skoler, der har deltaget i et skolepartnerskab, kan søge om at sende enkelte elever på udveksling i 3-10 måneder på en partnerskole. Målet med elevudveksling er at give eleven eller eleverne mulighed for at styrke såvel personlige som faglige kompetencer gennem udlandsophold. Derudover giver det deltagerskolerne mulighed for at styrke deres samarbejde og viden om andre landes uddannelsessystemer. Eleven vil få dækket rejseomkostninger samt få et mindre månedligt beløb til dække af leveomkostninger. Eleven skal under opholdet indkvarteres privat. Begge involverede skoler vil få et tilskud til dække af administrative udgifter. Eleverne skal være mellem 14 og 18 år for at deltage.%%!")'$#+%1)**&'%@&9%,% 1)+4#14%*&$%#+$'&%.1)2&'/% På www.etwinning.net kan du oprette en profil med en idé om et internationalt samarbejdsprojekt, som andre så kan byde ind på, eller du kan kontakte nogen, der allerede har lagt en idé op og høre om de er interesseret i et samarbejde. Du kan også bare kigge rundt og se hvilke projekter andre skoler deltager i og måske finde inspiration til selv at lave et samarbejdsprojekt med en skole fra et andet land.!",21&%2#+$&%$&24#9&'/% Deltagerkredsen består foruden Grønland af de 27 EU lande inklusiv deres oversøiske territorier, samt Schweiz, Tyrkiet, Kroatien, Norge, Island og Liechtenstein. Der er altså masser af lande at vælge mellem når det kommer til at finde samarbejdspartnere. 64##.,#11##'2-+,%#4-#'4--22-+,% 3##'2##..&8#4,9,,++&8% Atuarfiit suleqatigiinneranni peqataanikkut atuartuutitik % ataasiakkaarlugit qaammatit 3-niiit 10-lit tungaanut atuarfinnut suleqatigisanut paarlaasseqatigiinnermi aallartinnissaannut qinnuteqarsinnaapput. Atuartunut paarlaasseqatigiinnerup siunertaraa atuartoq imaluunniit atuartut periarfississallugit inuttut atuarnermullu piginnaasat nunani allaniinnermi nakussassarnissaat. Tassanngalu aturfiit peqataasut periarfissittarpaat suleqatigiinneq ilisimasallu nunat allat ilinniarfiisa aaqqissuunneqarnerisa nakussassarnissaat. Atuartut angalanermi aningaasartuutitik matussusissavaat qaammammullu inuussutissanik aningaasartuutitik matussuserniarlugittaaq aningaasannattassapput. Atuartoq nunami allamiinnermini nammineerisami inissinneqassaaq. Allaffissornermi aningaasartuutit matussuserniarlugit atuarfiit pineqartut tapiissutinik tunineqassapput. Atuartut peqataaniarunik 14-niit 18-nut ukioqassapput. A#+)8%#4-#'7,,4%#22#4% #44#"&8#'7,9,..#"#11#/% www.etwinning.net -imi profilimik pilersitsisinnaavutit nunarsuaq tamakkerlugu suleqatigiinnermi pilersaarummut isumassarsianik imaqartumik, allat iserfigisinnaasaannik, imaluunniit illit nammineerlutit attaveqarsinnaallutit allanut isumassarsianik ikkussereersimasunut tusarniaallutillu suleqatigiinnissamut soqutiginnittoqarnersoq. Isiginnaaginnarsinnaavutillu takullugulu atuarfiit allat pilersaarutit suut peqataaffigineraat, immaqalu nammineq isumassarsianik nammineq atuarfinnut nunani allaniittuni suleqatigiinnissamut pilersaarutinnut nassaarsinnaallutit. >-+#4%.--4%3&8#4##33#4/% Peqataasussat Kalaallit Nunaat ilanngullugu EU-mi nunanit 27-nit imaqarpoq, nunat killeqarfiillu imarpiit ungataaniittut ilanngullugit, aammalu Schweiz, Tyrkiet, Kroatien, Norge, Island aammalu Liechtenstein. Suleqatigisassanik ujartuilernermi qinigassat nunarpassuupput. Du kan finde ansøgningsskemaer til Comenius programmerne på Styrelsen for International Uddannelses hjemmeside. Det er også dem der står for at vælge hvilke ansøgninger der skal gå igennem. http://www.iu.dk/comenius Comenisip iliuusaanut qinnuteqarnissamut immersugassat nunarsuaq tamakkerlugu ilinniartitaanerup aqutsiviata nittartagaani nassaarisinnaavatit. Taakkualu aaliangertarpaat qinnuteqaatit sorliit ingerlateqqinneqassanersut. http://www.iu.dk/comenius 5
&BC&&+,+9%D@#23%).%,%9#+9% Jørgen Thomsen tøver ikke, når man spørger, om han vil anbefale andre at deltage i et Comenius partnerskabsprojekt. Ja for søren ryger det ud af ham. Kangillinnguit Artuarfiat i Nuuk er i gang med et flersidigt partnerskabsprojekt involverende 8 forskellige lande. Projektet har titlen To feel home in Europe, og skal være med til at give eleverne et større indblik i andre lande og deres kultur og hvad det vil sige at være europæer i andre lande. Ifølge Jørgen var det ikke svært at komme i gang. Vi tog udgangspunkt i etweening hjemmesiden og fandt der et projekt og skrev, om vi kunne være med. Det kunne vi godt og så fik vi ellers tilsendt en masse papirer, vi skulle udfylde. Papirarbejdet var dog ikke værre, end at det godt kunne overskues. Det ser noget voldsomt ud, men når man sætter sig ned og ser på det, er det ret overkommeligt. I forhold til hvad man kan få ud af det, er det helt sikkert det værd. Jørgen understreger også, at der har været god hjælp at hente i forbindelse med ansøgningen. Styrelsen for International Uddannelse har været en stor hjælp i forbindelse med ansøgningsproceduren. Bl.a. har de hjulpet, så vi kan få lov til at bruge vores budget på færre rejser, end det var tiltænkt. Det jo lidt dyrere at rejse her fra Grønland. Jørgen er heller ikke bleg for at indrømme, at en stor gulerod ved ordningen netop er, at man som lærer kan komme ud at rejse. Det er heller ikke nogen ulempe, at man får mulighed for at rejse ud til forberedende møder. =74&'-$$#++&2.&% Undervisere og andre, der har med skole og ungdomsuddannelser at gøre, kan søge tilskud til efteruddannelse i et andet Comenius samarbejdsland. Det kan eksempelvis ske ved at deltage i et Comenius kursus (1-6 uger) eller via deltagelse i en konference eller et seminar arrangeret af et nationalt Comenius kontor. Det er også muligt at lave en selvplanlagt uddannelsesaktivitet, hvor man f.eks. besøger en skole i et andet land i op til 6 uger og følger med en lærer i dennes undervisning. &BC,,+,+9,3%,+9&'2#',#'+,..#4.,++-4%,1,)'3##4,9-4% Jørgen Thomsen aperigaanni Comenius suleqatigiinnermi pilersaarutaani peqataanissaq siunnersuutigerusunneraa nangaanngilaq. Ilaana oqarpoq. Kangillinnguit aturfiat Nuummiittoq arlariiulluni suleqatigiinnermi pilersaarusiamut ingerlasumut nunanit arfineq pingasunit peqataaffigineqartumut ilaavoq. Pilersaarutip taagutigaa To feel home in Europe, atuartunullu nunanut allanut taakkualu piorsarsimassusaannut europamiuullunilu qanoq isumaqarnersoq, isiginninnermik anginerusumik tunisissalluni. Jørgen malillugu aallartinnissaq ajornanngilaq. etweeningip nittartagaa aallaavigaarput, tassanilu pilersaarummik nassaarpugut ilaasinnanerlutalu allalluta. Taamaaliorsinnaavugunngooq, pappiararpassuarnillu immersugassatinnik nassiussarsivugut. Pappiararsorneq ajornerunngilaq, nalorninaannerummata. Ingasappasipput, ingikkaannili qimerluulerlugillu mersernangitsorujussuupput. Pissarsiassat eqqarsaatigigaanni akilersinnaalluarpoq. Jørgenillu erseqqissarpaa qinnuteqaatit eqqarssaatigalugit ikiortissamik aallerfissaqarluarmat. Nunarsuaq tamakkerlugu atuuttumik ilinniarnermi qullersat qinnuteqaatinik ingerlatsineq eqqarsaatigalugu ikiuutaasorujussuupput. Ilaatigut missingersuutigut angalanernut eqqarsaatigisatsinninngaanniit ikinnerusunut atornerannut ikiorsimavaatigut. Kalaallit Nunaanniimmi aallarluni akisunerulaarami. Jørgenillu nassuerutigissallugu qunuginngilaa aaqqissuussaanermi iluaquterujussuummat ilinniartitsisutut nunanut allanut angalasinnaaneq. Ajortuunngilarlu iluarsiissutissanut naapinnerni aallarnissaq periarfissaammat..?2,++,#9#8#88,++&8% Ilinniartitsisut allallu atuarfinnut inuusuttullu ilinniaqqiffiinut attuumassutillit ilinniagaqaqqinnissamut tapiissutinik Comeniusimut nunamut allamut suleqatigisamukarnissamut qinnuteqarsinnaapput. Tamanna assersuutigalugu pisinnaavoq Comeniusip pikkorissaaneranut ilaanermi (sap.ak. 1-6-it) imaluunniit piginnaanngorsaanermi seminarimiluunniit naalagaaffimmi Comeniusip allaffianinngaanniit aaqqissuunneqartumit peqataanermi. Namminerlu pilersaarusiamik ilinniarnermi iliuuseqarneq periarfissaavoq, soorlu atuarfimmut nunami allamiittumut sapaatip akunneri arfinillit tikillugit pulaarnermi, tassanilu ilinniartitsisup ilinniartitsinera malinnaavigalugu. 6
:#'&%.3',+9%-$%,%$&4H% Sådan lyder Jakob Bachs råd til de, der overvejer at tage på efteruddannelse med Comenius. Hvis ikke arbejdspladsen vil støtte dig, er Comenius vejen frem. De betaler rejser, dagpenge, kursusafgift osv. Ifølge Jakob var det ikke forbundet med noget stort arbejde at søge: Jeg brugte en dag på at søge. Jeg skulle herudover først finde det kursus, jeg fandt relevant. Jakob er heller ikke i tvivl om, at han fik en masse ud af det fagligt: Det gav god inspiration til min undervisning, samt kontakt til andre lærere, som har mit fagområde. Kurset foregik som fjernundervisning over nettet, men med en afsluttende samling i Svalbard. Kursusudbyderen stod for 50% af omkostningerne, mens Comenius dækkede resten. E)*%-$%,%"&'$&+%F%&22&'%7G%&+% #..,.4&+4%4,2%$,+%.1)2&% Assistentordningen giver kommende lærere mulighed for at hente erfaring i andre lande og giver skoler mulighed for at få input udefra. For dimittender og studerende Formålet med assistentordningen er at give kommende lærere indsigt i andre landes uddannelsessystemer og give eleverne på værtsskolen førstehåndskendskab til andre europæiske landes sprog og kulturer. Er du dimittend, eller er du minimum 2 år inde i din uddannelse som lærer, kan du søge om at blive assistent på en europæisk skole og få tilskud til ophold, forberedelse m.m. Et assistent ophold varer i 13-45 uger, hvor der undervises 12-16 timer eksklusiv forberedelse. For skoler Som skole kan man søge om at få tilknyttet en uddannelsesassistent i 13-45 uger. Assistenten må ikke være eneansvarlig for undervisningen men kan hjælpe til, hvor der er behov og f.eks. hjælpe med ved gruppearbejde, være med til at lave undervisningsmaterialer og holde oplæg om sit eget hjemland og kultur. På den måde kan skolens elever få et indgående indblik i et andet land og dets kultur.%%%?2,--.&8##++#',4h% Taama nipeqarpoq Jacob Bachip Comenius peqatigalugu ilinniaqqinniarlutik eqqarsaateqartunut siunnersuutaa. Suliffippit tapersersonianngikkunitit taava Comenius periarfissaavoq. Angalanerit, ullormusiatit pikkorissarnermilu aningaasartuutitit il. il. akilissavaat. Jacob malillugu qinnuteqarniarneq suliarujussuunngilaq: Ulloq ataaseq qinnuteqarninnut atorpara, siullermik pikkorissarneq uannut naleqqussorisara nassaaraara. Jacobillu nangaassutiginngivippaa ilinniagaqarnermut tunngasutigut pissarsiffigilluaramiuk: Ilinniartitsininnut isumassarsiatsialannik tunisivoq, ilinniartitsisoqatinnuttaaq attaveqaatinik pissarsivunga nammineerlunga aturtitsiffigisartakkannik ingerlataqartunik. Pikkorissarnerit ungasissumit ilinniartitsinermit qarasaasiakkut ingerlanneqarput, Svalbardimili naggataamik katersuullutik. Pikkorissarnermi nittarssaassisup aningaasartuutit 50 %-ii isumagivaat, Comeniusillu sinneri matussuserlugit. >-+#'.-#'*-4%#33#11##9,4%I% #4-'7,++-22--++,,4% 4-22&'.)'4,..#++,1%3,..#'.,9,4% Tullersorteqarsinnaanermut aaqqissuussap ilinniartitsisut nunanut allanut misilittakkanik aallersinnaanissaannut periarfississavai, atuarfiillu avataaninngaaanniit immerneqarsinnaanerannik periarfississallugit. Ilinniarnertuunut ilinniartunullu Tullersorteqarsinnaanermut aaqqissuussap siunertaraa ilinniartitsisut nunat allat ilinniartitaanermi aaqqissuussaanerinut tunngasunik paasisimasaqarnerulernissaat, atuartullu atuarfimmit tullersortimiittut europamiut oqaasiinik piorsarsimassusaannillu nalinginnaanerusunik ilinniartinnissaat. Ilinniarnertuujuit imaluunniit minnerpaamik ukiut marluk ilinniartitsisunngorniarnerit ingerlatereerpiuk, taava europami aturfimmi tullersortinngornissannut qinnuteqarsinnaavutit, nunamilu pineqartumiissinnaanissannut, iluarsiissutaasinnaasunullu allarpassuarnullu tapiissutinik pisinnaallutit. Tullersortaalluni nunami allamiinneq sapaatit akunnerini 13-niit 45-nut sivisussuseqarsinnaavoq, tassannga 12-16 tiimit piareersarnerit ilanngunnagit aturtitsiffigineqartassallutik. Atuarfinnut Atuarfittut ilinniarnermi tullersortimik sapaatit akunnerini 13-45-ni atassuteqarnissamut qinnuteqatoqarsinnaavoq. Tullersorti atuartitsinermi kisimiilluni akisussaasuussanngilaq ikiortariaqartoqartilluguli ikiuisinnaalluni assersuutigalugu eqimattakkaarnermi, ilinniusioqataalluni aammalu nunani piorsarsimassusaalu pillugit saqqummiisinnaalluni. Taamaalilluni aturfimmi atuartut nunamut allamut taassumalu piorsarsimassusaanut ataatsimoorlutik isiginnilersinnaallutik. 7
622&%1#+%";'&%*&$% Den lille bygdeskole Muusap Atuarfia i Saattut, med knap 30 elever og 5 lærere deltager i et Comenius projekt med skoler fra Frankrig, Portugal, Spanien og Norge. Projektet har som formål at børnene lærer om de ændringer, der sker i naturen, og om forholdene for befolkninger der bor langs kysterne. Mati Jensen, som har været med i projektet, vil gerne anbefale andre at deltage i et Comenius projekt: Vi kan godt anbefale andre skoler at deltage i lignende projekter. Fordi eleverne udvider deres horisont, samtidige med at deres sprogkundskab (især engelsk) forbedres. siger han og fortsætter og fordi man får indblik i andre landes skoleopbygning. Ifølge Mati var der en del arbejde forbundet med at søge, men siger han: Udfyldningsskemaerne er ikke nær så svære, som man skulle tro. På negativsiden tæller især udgifterne. Selvom Comenius har støttet med ca. 165.000kr, har skolen også selv været nødt til at poste penge i projektet: Vi kommer til at bruge en del eller mange penge på at få dækket rejseudgifter mellem Europa og Grønland, samt til ophold på hoteller og til kost. Det har dog ikke afskrækket Mati: Det er vores første Comenius projekt, men nok ikke det sidste. slutter han. ()*&+,-.% Ønsker du mere information om Comenius og om hvordan man kommer i gang med at søge så kontakt ProGreenland på nedenstående adresse. På vores hjemmeside www.progreenland.gl kan du læse om flere skoler der har deltaget i Comenius projekter, og om hvilke erfaringer de har gjort sig. ()*&+,-.% E,11-4%4#*#'*,1%,2##.,++##33-4% Nunaqarfimmi Saattuni atuarfeeraq Muusap Atuarfia 30-t inorlugit atuartulimmi tallimanillu ilinniartitsisulimmi Comeniusip pilersaarutaanut peqataapput atuarfiit Frankrigimiit, Portugalimiit, Spaniamiit Norgemeersullu peqatigalugit. Pilersaarutip siunertaraa meeqqat pinngortitami allanngornerit ilinniassagaat, sinerissamittaaq inuit atugarisaat ilinniassallugit. Mati Jensen Comeniusip pilersaarutaanut peqataanikup Comeniusip pilersaarutaanut allanut peqataanissaq innersuussutigerusuppaa: Aturfiit allat Comeniusip pilersaarutaanut assingusunut peqataanissaannut siunersorusuppagut. Peqqutigalugu atuartut ilisimasaqarnerulertarmata, saniatigullu oqaatsitigut (annermik tuluttut) piginnaasaat pitsanngorsartarmata. Taama oqarpoq nangillunilu Atuarfiillu allat atuartitaanermi aaqqissuussaanerat paasinarnerulersarmat. Mati naapertorlugu qinnuteqarniarneq suliaangaatsiarsinnaavoq, oqarporli: immersugassat ilimagisamiit ajornannginnerupput. Ajortortaasa nalaani aningaasartuutit peqqutaapput, Comenius aningaasanik 165.000 koruuninik tapiisimagaluartoq pilersaarummut aturfik nammineerluni aningaasanik ikisisimavoq, Aningaasanik annikitsunik imaluunniit arlalinnik Europa Kalaallillu Nunaata nalaani angalanitsinni aningaasartuutigut matussuserniarlugit atuilaassaagut, aammalu akunnittarfinnut nerisassanullu. Tamannali Matimik annilaangalersitsisimanngilaq: Comeniusimi pilersaarutitta siullersaraat. Kingullersaagunarnanilu. Naggasiivoq. Annertunerusumik Comenius pillugu paasisaqarusukkuit qanorlu qinnuteqarluni aallartittoqarsinnaanersoq taava ProGreenland ataani allaqqasoq attavigiuk. ProGreenland Hans Egedes Vej 29 3900 Nuuk P.O. Box 1615 Tlf. (+299) 34 28 27 www.progreenland.gl Nittartakkatsinni www.progreenland.gl -imi aturfiit arlallit Comeniusip pilersaarusiaaniut peqataasimasut pillugit atuarsinnaavutit, misilittakkallu suut pissarsiarisimaneraat takullugit.