Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 42. driftsår (1971-2014) 250215 Karsten Sørensen

Relaterede dokumenter
Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 43. driftsår ( ) Karsten Sørensen

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 41. driftsår ( ) Karsten Sørensen

Bestyrelsens årsberetning for 2014 klubbens 42. driftsår

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 40. driftsår ( ) Karsten Sørensen

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 36. driftsår( ) Karsten Sørensen

Bestyrelsens årsberetning for 2013 klubbens 41. driftsår

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 38. drifts år ( ) Karsten Sørensen

Referat: Generalforsamling, torsdag den 26. november 2015 Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7a, 4180 Sorø

I restauranten i Trelleborg Golfklub afholdte klubben ordinær generalforsamling med følgende dagsorden i h.t. vedtægternes 7:

Referat fra den ordinære generalforsamling i Hjørring Golfklub afholdt den 27. februar 2014 kl i Klubhuset.

Prøvemedlem Velkommen. Her får du glad golf for alle aldre

Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

Generalforsamling i Odder Golfklub 2018 Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 46. driftsår ( )

Hedensted Golf Klub Generalforsamling 2014

Generalforsamling i Odder Golfklub 2017 Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

Referat Generalforsamling i Maribo Sø Golfklub Torsdag den 15. marts 2018 kl På Hotel Søpark, Maribo

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 45. driftsår ( )

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Bestyrelsens årsberetning for 2012 klubbens 40. driftsår

Referat Ekstraordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Tirsdag den 29. november 2011 Nordstjernen, Blokhus, kl

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Generalforsamling i Odder Golfklub 2019 Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

Bestyrelsens årsberetning for 2017 klubbens 45. driftsår

Vedtægter for Roskilde Golf Klub

1. Valg af dirigent Preben Bagger blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Velkommen til ordinær generalforsamling Brande Golfklub. Den 24. februar 2015 kl

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

BILAG A Behandles og godkendes enkeltvis. Forslag til ændring af vedtægter. 1 stk. 3 ændres til (kommende tekst) 1 stk. 3 (nuværende tekst)

På indtægtssiden er vi optimistiske og arbejder vi med et budget der ligger en smule over det over de tal der blev realiseret i år.

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25.

Punkt 7: Visionsplan 2025

Bestyrelsens årsberetning for 2016 klubbens 44. driftsår

SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP REFERAT AF BESLUTNINGER TRUFFET PÅ 43. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 15. DECEMBER 2016

Golfens Dag er et bestyrelsesarrangement - godt hjulpet af mange frivillige. Der var mange besøgende og vi havde en fin dag.

Dagsorden: 1. Sidste referat. 10. IT udvalg. 2. Eventuelt. 11. Sportsudvalg Kvalifikation til Nordic League Eliten Regionsgolf

Referat af generalforsamling 2016 i Team Viborg

Himmelbjerg Golf Club.

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011

Bestyrelsens årsberetning for 2018 klubbens 46. driftsår

Generalforsamling 2009 i Nykøbing Sj. Tennisklub

VELKOMMEN. til ordinær generalforsamling i Himmerland Golf Klub

Medlemstallet pr. 31. december 2015

Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Mogens Broe Andersen, som blev valgt med akklamation.

Bestyrelsens årsberetning for 2011 klubbens 39. driftsår

Bestyrelsens beretning over året 2016

Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

Referat af Generalforsamling i Alssund Golfklub 2011

Formand Jens Michael Bisgaard bød velkommen og gik til første punkt på dagsordenen, valg af dirigent.

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Hammel Golf Klub. Hammel Golf Klub igen på Golf Danmarkskortet

Bestyrelsen. Referat af ordinær generalforsamling

Bestyrelsens beretning 2013

Referat: Generalforsamling, torsdag den 27. november 2014 Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7a, 4180 Sorø

Generalforsamling og distriktsmøde 29. oktober 2012

Bestyrelsesberetning 2017

NÆSTVED GOLFKLUB - ÅRSBERETNINGER/REGNSKAB. Årsberetninger. fra udvalgene i Næstved Golfklub Samt Årsregnskab

Ny hjemmeside - startede i maj måned Medlemsundersøgelsen gennemført. Facebook gruppe oprettet

indkalder til ordinær generalforsamling

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB

REFERAT af ekstraordinær generalforsamling i Horsens Golfklub d. 6. dec

Referat fra den ordinære generalforsamling i Hjørring Golfklub. afholdt den 26. februar 2013 kl i Klubhuset.

S T R A T E G I P L A N

Beretning for Marielyst Golf Klub april 2012

Generalforsamling Skive Golfklub 29. november 2016

Vedtægter for Aarhus Golf Club

1. Valg af dirigent. - Bestyrelsen foreslog Morten B. Dalsgaard Morten Dalsgaard blev enstemmigt valgt som dirigent.

Juniorudvalgsmøde 19/1 2015

Vedtægter for Roskilde Golf Klub

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 23.

FGC beretning om klubbens virksomhed for Året 2017 var et meget vigtigt år for Fredensborg Golf Club.

Regionalmøder 2012 VELKOMMEN

I henhold til vedtægternes 8, Indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Golf Club Harekær. Søndag d. 23. marts 2014 kl i Cafe 19.

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Der var udsendt foreløbig dagsorden ifølge vedtægter for Torsdagsherreklubben i Sønderjyllands Golfklub:

Punkt 4.a Forslag nr. 1 fra bestyrelsen

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE DEN 31. MAJ 2012

Møde: Referat bestyrelsesmøde 13/ Dato: 13. maj 2013 Sted:

Referat fra bestyrelsesmøde i Hjørring Golfklub den 22. oktober 2013

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:

SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB, MOGENSTRUP

Seniorklubben, Korsør Golfklub. September REFERAT. Dagsorden: fra generalforsamling i Seniorklubben den 22. september 2011.

Mødereferat. Generalforsamling

Brøndby Golfklub. Velkommen til Generalforsamling Brøndby Golfklub på Facebook

VEDTÆGTER FOR HOLBÆK GOLFKLUB

Referat fra Generalforsamlingen i Sorø Golfklub, 24. november 2016

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Odense Eventyr Golf Klub CVR nr

Formanden bød velkommen til de fremmødte. Formanden bød kl velkommen til de fremmødte medlemmer og foreslog Leif Nielsen som dirigent.

Årets resultat blev et overskud på 1 tkr. mod et budgetteret underskud på 168 tkr., en forbedring på 169 tkr. i forhold til budgettet.

1. Valg af dirigent

Referat af Hjørring Golfklubs ordinære generalforsamling i Klubhuset den 26. februar 2019 kl

Stensballegaard Golfklub. Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Tirsdag den 29. marts 2016 kl hos

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept kl. 14

Generalforsamling den 7. marts 2016 kl

Sønderjyllands Golfklub

Transkript:

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling - 2015 Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 42. driftsår (1971-2014) REFERAT Dato: Ref.: 250215 Karsten Sørensen Formanden Per Offersen bød velkommen til den 42. generalforsamling i Horsens Golfklub og foreslog Advokat Michael Bach Jensen som dirigent af generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent. Advokat Michael Bach Jensen blev efter bestyrelsens forslag valgt som dirigent. Michael Bach jensen kunne konstatere, at generalforsamlingen var rettidig (sket 30. januar) og lovlig (3 ugers varsel til afholdelse i februar) indvarslet. Michael gennemgik herefter dagsordenens punkter. 88 stemmeberettigede medlemmer var mødt. 2. Beretning om klubbens virksomhed. (Formand Per Offersen - mundtlig fremlæggelse til GF 25.02.15) Beretning om klubbens virksomhed 2014 Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 1

Jeg henviser til den skriftlige beretning som blev offentliggjort på vores hjemmeside d.6. februar. Jeg håber at I har haft lejlighed til at læse beretningen, men hvis ikke følger her et resume af beretningen. Vi har afsluttet 2014 og skal gøre status på år nummer 42 i Horsens Golfklub historie. For første gang i klubbens historie fik vi en officiel Danmarksmester. Der skulle gå mere end 41 år før Kamilla Bang, som den første i Horsens Golfklub, fik overrakt medalje og trofæ, som Danmarksmester i hulspil for juniorer. Et stort tillykke til Kamilla Samfundet omkring os forandrer sig, og golfsporten møder som aldrig før konkurrence fra andre individuelle former for motion. Løb, cykling, triatlon og mange andre former for motion er golfsportens konkurrenter. Det påvirker tilgangen til golfsporten, og er en af klubbens store udfordringer. Horsens Golfklub klager ikke og påtager sig udfordringen, som klubben altid har gjort. Klubbens økonomi er fortsat sund og robust og vi klarer os fint i konkurrencen, under de markedsvilkår der nu engang eksistere. Horsens Golfklub gør det godt, og klarer sig fint i konkurrencen på alle parametre, som en golfklub måler sig på. Vores medlemmer har god grund til at ranke ryggen, og føle sig stolt af at være medlem i Horsens Golfklub. Bestyrelsen ser positivt på året, der er gået, og ligeså på fremtiden der venter Horsens Golfklub har haft et rigtigt godt år, hvor jeg specielt vil fremhæve: Vi fik vores første officielle Danmarksmester, Kamilla Bang Vi har fået 88 nye medlemmer, hvilket er det højeste antal siden før 2007 Vi har haft mange prøvemedlemmer, og vi er blevet bedre til at fastholde prøvemedlemmerne når indskuddet skal betales. Vi oplever stor vækst i Østjysk Golfring, Danmark hurtigst voksende greenfee ordning. Fra 2015 kommer Aarhus Golf Klub med Vi har præsteret et resultat, bedre end budget Vi har fortsat en god sund økonomi, med en god likviditet. Bestyrelsen har gennem hele sæsonen haft speciel fokus på følgende områder: Fokus på økonomi Fokus på at erhverve nye medlemmer Fokus på at sikre og fastholde vores nuværende sponsorindtægter. Fokus på forskønnelse og forbedring af banen. Fokus på at skabe øget aktivitet, som kan generere flere indtægter. Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 2

Medlemmerne Velkommen til 88 nye medlemmer af Golfklubben. Det er det højeste antal nye medlemmer vi har haft siden før 2007 og er en utrolig positiv udvikling. Desværre valgte et stort antal medlemmer i løbet af 2014 at melde sig ud af golfklubben af den ene eller anden årsag. Dette betød at vi fik en nettoafgang på 28 medlemmer svarende til ca. 3% Det er ikke et dårligt resultat, tiderne taget i betragtning, men ikke en udvikling som er holdbar på sigt. Konkurrencen er hård for at tiltrække og ikke mindst fastholde, de betydeligt færre potentielle nye golfspiller der findes. I løbet af året har vi haft en pulje på 70 prøvemedlemmer hvoraf de 34 har meldt sig ind i klubben i løbet af året. 26 prøvemedlemmer har endnu ikke taget stilling til medlemskab. I de sidste 7 år har klubben ikke været i stand til at generere en netto vækst i antal medlemmer, eller blot kunne præstere en neutral udvikling. Vi har været tæt på de sidste 2 år og vi har fortsat tiltro til at det på et tidspunkt vender. Par 3 medlemskab kan måske betyde at vi evner at fastholde et antal medlemmer til nedsat kontingent, hvor alternativet havde været en udmeldelse. Ved årets udgang havde vi 25 medlemmer med et Par 3 medlemskab. Gennem de sidste 8 år har golfklubben mistet netto mere end 250 seniormedlemmer. Et resultat af primær ændrede fritids adfærds mønstre men også en større kapacitet af antal golfhuller i Horsens til rådighed, sammenlignet med tidligere. 250 seniormedlemmer repræsentere en kontingent indtægt på ca. 1,5 m.kr som ville have været rart at kunne disponere over i dag. Men Horsens Golfklub er fortsat begunstiget af en solid medlemsskare, der har kunnet bidrage til at fastholde indtægterne på et niveau, der kan modsvare de omkostninger, vi har for at kunne drive klubben. Måske skal der mere til at sikre nye medlemmer og sikre at vi arbejder hen mod neutral eller i bedste fald positiv medlemsvækst. Bestyrelsen vil drøfte hvordan dette kan realiseres og måske kan det være en løsning med mere involvering af medlemmerne for at skaffe nye medlemmer. Horsens Golfklub har, som mange andre golfklubber, en udfordring i medlemmernes aldersprofilering. 34% af vore medlemmer er over 65 år. Det er den hurtigst voksende aldersgruppe i klubben og hvor andelen i 2007 var blot 20 % Kun 6% af medlemmerne er under 35 år. Antallet af medlemmer i denne aldersgruppe er mere end halveret siden 2007. Det er således ikke kun ændring i adfærdsmønstre og fritids interesser, der giver Horsens Golfklub udfordringer, men også en begyndende aldersgenerationsskifte giver udfordringer. Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 3

Det kan nævnes, at for 40% af vore faktiske udmeldelser, passive som aktive, er medlemmerne ældre end 60 år, og er et udtryk for begyndende alderdoms udfordringer som gør at golfspillet ikke kan udøves. Ved udgangen af 2014 var vi 843 seniormedlemmer mod 876 i 2013 Totalt set var vi ved årets udgang i alt 1156 medlemmer inklusiv 167 passive og 12 medlemmer under 10 år. Ved udgangen af 2013 var vi 1162 medlemmer inklusiv 161 passive og 16 medlemmer under 10 år. I øvrigt kan jeg henvise til beretningen, hvor der en udførlig statistik oversigt for bevægelserne inden for de enkelte medlemskategorier, samt oversigt over medlemmernes alderssammensætning og handicap udvikling. Golfspilleren i Centrum Horsens Golfklub har tilmeldt sig Golfspilleren i Centrum, hvilket giver os mulighed for at øge opmærksomheden på den enkelte golfspillers oplevelse i vores golfklub, og på at stræbe mod at skabe flest mulige positive ambassadører blandt klubbens medlemmer og gæster. Som medlem af Horsens Golfklub har du mødt Golfspilleren i Centrum, dels gennem spørgeskemaer udsendt med spørgsmål vedrørende egen klub, dels som opfølgning af greenfee runde. Som afslutning på 2014 har vi modtaget resultaterne fra undersøgelsen i form af bestyrelsesrapporter, som viser scoren på de væsentligste områder vi arbejder med. Som vi tidligere har gjort, vil vi ud fra resultaterne udarbejde handleplaner til videreudvikling af klubben. Bestyrelse og sekretariat vil i løbet af vinteren bearbejde årsrapporten for 2014 og kommunikere de foreløbige konklusioner herunder bestyrelsens anbefaling til forbedringer. Vi takker de medlemmer som har givet sig tid til at besvare spørgeskemaerne og vil generelt opfordre medlemmerne til at besvare spørgeskemaerne også i den kommende sæson 2015. Greenfee og Østjysk Golfring I både 2012 og 2013 oplevede vi en stigning i antal greenfee gæster, som i 2014 desværre er afløst af et mindre fald på 3 %. Vejret har selvfølgelig haft en betydning, og specielt i 2. halvdel af sæsonen, men vi er ærgerlig over eventuelle følgevirkninger, fra til tider en meget våd bane med vanskeligheder i klipning og græsafklip samt opkørte stier. Dette giver ikke tilfredse medlemmer eller gode ambassadører, uanset om der er gode årsags forklaringer. Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 4

På trods af nedgangen i antal gæster formåede vi at øge vores greenfee indtægter i forhold til året før med 2 % på 18 huls banen. Den gennemsnitlige greenfee per betalende runde formåede vi ligeledes at forbedre med 6 % i forhold til 2013. Antal gæster på Par 3 banen er på samme niveau som i 2013 men den samlede indtægt er forøget med 20 % i forhold til året før. Ligeledes er den gennemsnitlige greenfee per betalende runde forøget med 20 %. En meget positiv udvikling som bidrager fornuftigt til golfklubbens samlede økonomi. Attraktive medlemsfordele, konkurrence dygtige medlemsformer og vilkår, gode faciliteter og ikke mindst gode sociale rammer skabt af glade og tilfredse medlemmer, er parametrene for at fastholde og tiltrække nye medlemmer. Horsens Golfklub har det hele og det er et af bestyrelsens vigtigste opgaver, fortsat at kunne udvikle klubben og skabe den nødvendige tilvækst. Et af de mest synlige medlemsfordele er fritspilsordningen i Østjysk Golfring. Mere end halvdelen af vore seniormedlemmer havde et fritspilskort i 2014. Østjysk Golfring er den hurtigst voksende greenfee ordning i golf Danmark, med en vækst på salg af fritspilskort på 7%, samt en vækst på 19% i totalt antal besøgende i de 6 klubber. Væksten er aftaget en smule i 2014, men fortsat en ordning som værdsættes af medlemmerne i de 6 klubber. I 2015 udvider vi samarbejdet ved at optage Aarhus Golf Klub som ny samarbejdsklub i Østjysk Golfring, hvor vi nu kan tilbyde 7 klubber i fritspilordningen, og til samme pris som i 2014. Vi har store forventninger til 2015 og glæder os til at byde Aarhus Golfklub velkommen, når sæsonen startes i gang. Der er ingen andre steder i Danmark, hvor medlemmer i 7 golfklubber kan spille frit, mod en mindre betaling, i sit lokal område. Danmarks golfmekka skal findes, lige her, i Østjylland! BANEN Banerapporten, som blev udarbejdet i 2003, er fortsat bestyrelsens styringsværktøj til allokering af ressourcer. For første gang siden 2010 har vi gennemført investeringer i banen, defineret i Banerapporten fra 2003. Nye teesteder på hul 3, hul 14 og hvid tee på hul 10 blev taget i brug i august måned. Den samlede investering for disse 3 nye teesteder blev på ca.kr. 250.000 Ifølge planen mangler vi fortsat 6 nye greens og et antal nye teesteder. Den resterende investering er anslået til ca. 3,3 mio. kr. På Par 3 banen har vi renoveret 6 bunkers, da slidtagen blev for tydelig. Den samlede investering for renovering af 5 bunkers blev på ca. kr. 50.000. Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 5

Vi havde en mild vinter 2014 og dermed ikke de sædvanlige skader på greens efter vinteren. Vinteren var våd, hvilket betød at en del greens stod og soppede det meste af vinteren. Det gav Hede Danmark problemer med græskvaliteten i starten af sæsonen. Der var et par kraftige storme henover vinteren, som betød en del stormfald, og specielt hul 6 og 7 blev hårdt ramt, med markante visuelle ændringer til følge. Reparation af vandingsanlægget blev afsluttet med en ny rørføring mellem hul 8 og hul 9. Sommeren var fin og banen stod i en rigtigt flot stand henover sommeren. I august og oktober kom der en del nedbør, betydeligt over gennemsnittet, hvilket gav løbende problemer med græsklipning og græsafklip på banen. Sommergreens blev åbnet allerede 30. marts og lukkede ned igen d. 17. november. Boldfremføring og boldautomat på Driving Range blev udskiftet i løbet af foråret og fungere nu igen efter hensigten. Investeringen beløb sig til kr. 175.000 inkl. et antal nye måtter. De nye miljøregler, som trådte i kraft i 2013, medfører skærpede krav til danske golfklubbers brug af pesticider og ukrudtsmidler. Det betyder at der er begrænsninger, i forhold til at bekæmpe ukrudt på spilarealer. Vi skal derfor vænne os til en større tilstedeværelse af ukrudt på fairways og semirough. Vores bane har et godt udgangspunkt for, at imødekomme de nye begrænsninger, og undgå større forekomster af ukrudt. Der er en sund og tæt græsvækst, som kan konkurrerer med ukrudt væksten, samtidig med at baneplejen i flere år har taget hensyn til miljøet med et lempeligt forbrug. Miljøstyrelsen besøgte Horsens Golfklub i oktober, på et rutinemæssigt tilsyn, med fokus på opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Tilsynet gav ingen anledning til bemærkninger fra tilsynsførende. Bestyrelsen har fornyet aftalen med Hede Danmark til også at gælde for 2015. Vi er tilfredse med Hede Danmarks arbejde og indsats, hvor de gør et godt stykke vedligeholdelses og forebyggelses arbejde på golfbanen. Hede Danmark er en professionel og kompetent virksomhed, som vi har et rigtigt godt samarbejde med til gensidigt gavn. SPORT Sæsonen har givet flere flotte sports resultater og specielt fra nogle af de helt unge spillere. Som tidligere nævnt fik klubben vores første Danmarksmester, Kamilla Bang som vandt hulspil for Juniorer Ud over et Danmarksmesterskab vandt Kamilla hele 3 rangliste turneringer og ikke at forglemme klubmesterskabet i Horsens Golfklub. Kamilla er nr. 11 på AON juniorrangliste De mange gode resultater i 2014 har hjulpet Kamilla ind i landsholdstruppen. Stephanie Amalie Astrup fortsatte også de gode takter fra 2013, hvor hun blev en fast del af landsholdet, Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 6

Stephanie deltog i mange internationale turneringer og vandt 2 danske rangliste turneringer. Stephanie er nr. 5 på AON Juniorranglisten Det er 2 dygtige piger som golfklubben har opfostret og som vi er stolte af. Men også den lidt yngre Mathilde Milo Laursen har vist gode takter i 2014 hvor Mathilde vand Junior Cup landsfinalen i suveræn stil. Alle 3 piger har i løbet af sæsonen deltaget på dameholdet i 3. division som i suveræn stil vandt rækken og efterfølgende oprykningspillet. Pigerne skal således spille 2. division i 2015. Et stort tillykke til vore dygtige piger. Klubbens øvrige turneringshold klarede sig rimeligt: Klubbens højest rangerende hold 2. division Senior Mix, sluttede på en 2. plads efter en tæt slutkamp. Klubbens andet 2. divisionshold Veteran Mix havde ikke en god sæson og sluttede sidst i rækken 3. divisions herre, indfriede ikke forventningerne om oprykning til 2. division og fortsætter også i 2015 i 3. division. Begge kvalifikationshold herre vandt deres puljer og deltog i oprykningsspil men kom ikke videre. Det ene hold sluttede som nr. 5 lige uden for oprykning men da Juelsminde trak deres 4. divisionshold i 2015 fik Horsens Golfklub pladsen. Klubbens bedste dame og herre spiller blev i år Kamilla Bang og Jimmy Augustesen, som dermed kan disponere over deres private parkeringsplads. Der er afholdt 7 klubturneringer i sæsonen, og 2 måtte aflyses da der var for få deltagere tilmeldt. Antallet af deltagere til vore turneringer er faldende, og har været det de sidste mange år. Det er som om at medlemmerne ikke er parat til at bruge den tid det tager at spille turnering. Tid er dyrebar i dag og der prioriteres med hård hånd for at få plads til det hele. Måske skal vi blot acceptere denne udvikling og lade det hvile i sig selv. MEDARBEJDERE-SAMARBEJDSPARTNERE-SPONSORER-FRIVILLIGE Det kan ikke undgås at bestyrelsen gentager sig selv år efter år, når vi skriver om vores medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere. Uden dygtige medarbejdere, mange frivillige og professionelle samarbejdspartnere, vil Horsens Golfklub ikke fungere på samme måde, som den gør i dag. Klubbens to medarbejdere, Susanne og Karsten, holder sammen om klubben og varetager mange forskellige funktioner. Klubbens administration, medlemspleje, kundepleje, sponsorpleje, pleje af vores frivillige, pleje og koordinering med vores samarbejdspartnere og leverandører er alle sammen områder som varetages på bedste og professionelt vis. Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 7

Bestyrelsen er glad for samarbejdet med Susanne og Karsten, og anerkender deres professionelle og faglige kompetencer. Graham Oakley kan 1. maj 2015 fejre 35 år som Pro i Horsens Golfklub. En uovertruffen milepæl og som ikke set før i nogen dansk golfklub. Else kom til og siden Steffen, sammen udgør de et familieteam, som er omdrejningspunkt for medlemmer og gæster i Horsens Golfklub. Proshoppen er et værdifuldt aktiv for Horsens Golfklub. En stor tak til familien Oakley for deres engagement i Horsens Golfklub. Der skal også lyde en stor tak til Jan Rasmussen som gør en stor indsats med at sluse vores yngste medlemmer sikkert ind i golfspillets finesser. En anden familie med stor og lang tilknytning til Horsens Golfklub, er familien Astrup, som går ind i sæson 11 sammen med Horsens Golfklub. Modsat mange golfklubber, er Horsens Golfklub begunstiget af en velfungerende cafe, som har formået at supplere og udvikle deres forretning med Catering aktivitet i et omfang, som kommer alle golfklubbens medlemmer til gavn. Danmarks bedste Golf Cafe med åbent alle årets dage. Hvor finder man det andet sted i Danmark? En stor tak til Henrik, Pernille og deres team for indsatsen. Det er vigtigt med gensidig fleksibilitet, så det gode samarbejde mellem klub og cafe kan udvikles til fælles bedste. Der skal ligeledes lyde en tak til Hede Danmark for et godt samarbejde. Vores samarbejde med Hede Danmark går nu ind i sin 9. sæson i 2015. Horsens Golfklub har rigtig mange frivillige, der udfører et stort arbejde for Horsens Golfklub. Uden alle disse frivillige ville klubben have svært ved at opretholde det aktivitetsniveau, som vi har i dag. I 2014 fik vi en ny dimension af frivillig arbejdsindsats i Horsens Golfklub, da endnu flere arbejdsopgaver blev defineret og sat i system. Mange opgaver fra generel oprydning, til skiltevask, skovning, finish ved klubhus, driving range og skilte, boldvask, rengøring af starterhus og buggies samt oprydning terrasseområde og oliering af møbler og bænke. Hertil kommer hjælp til de mange forskelligartede opgaver i klubben: Prøvemedlemmer, regelundervisning, baneservice, handicapregulering, juniorugen, juniorer, eliten, boldopsamling, salgsarbejde og turneringsafvikling. En stor tak fra bestyrelsen til alle vores frivillige, som sammen gør en stor forskel I 2015 vil vi forsøge med en turnering for vores frivillige med efterfølgende barbecue, som en simpel anerkendelse af en stor indsats. Der skal også lyde en tak til Ladies' Section, Mens' Section og Senior Section, hvis ledelse yder en stor indsats til gavn for alle dens medlemmer. Vi har haft et rekord højt bidrag fra vores sponsorer i 2014, og der skal ligeledes lyde en stor tak for jeres villighed, og lyst til at hjælpe og støtte Horsens Golfklub. Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 8

Det er ikke en selvfølge at I er der, men vi har brug for jeres støtte og er glade og taknemmelig for jeres store engagement. AFSLUTNING-FREMTID Afslutningsvis vil jeg kort resumere bestyrelsens generelle holdning til den nære fremtid. Der er udfordringer, som i enhver anden branche. Udfordringer løses, eller man forsvinder i recession med deraf afledte konsekvenser. Bestyrelsen ser positivt på fremtiden, og føler at golfklubben er i en god udvikling. Specielt de sidste par års formindsket fald i nettoafgang af medlemmer, samt en god udvikling i greenfee aktivitet og andre indtægter, har bestyrket vores tro på at vi kan vende udviklingen. Vi skal fortsat gøre os mere konkurrence dygtige, og dermed tiltrække nye golfspillere Vi skal bruge lidt af vores opsparede midler til at holde kontingentet i ro. Vi skal gøre det mere fleksibel for nye medlemmer i at blive medlem af Horsens Golfklub. Vi skal fortsætte med at investere i banen igen, gerne hver andet år. Rettidig omhu er fortsat vigtig for bestyrelsen i vores prioriteringer for allokering af omkostninger og investeringer. Kun dermed kan vi bevare vores uafhængighed og fortsætte med at være en velkonsolideret golfklub som en del af det at være attraktiv. Både for medlemmer, nye medlemmer og samarbejdspartnere. Klubben har gennem de sidste 7 år haft en konstant nettoafgang af medlemmer. Senior kontingent er klubbens største indtægt og en væsentlig forudsætning for golfklubbens drift. Medlemstilgangen har været stigende de sidste 3 år, men er for lille til at kunne modstå den naturlige afgang, som vi ved kommer, ligesom den ændrede fritidsinteresse adfærd, generelt i samfundet, øger risikoen for tab af medlemmer. Bestyrelsen anser nettoafgangen, som den største trussel for at fastholde en fornuftig økonomi, og vil derfor fortsat følge medlemsudviklingen intensivt. Såfremt nettoafgangen fortsætter den samme udvikling, som de sidste 7 år, vil bestyrelsen endnu engang vurdere fremtidig korrektion af medlemsbetingelserne. Ved generalforsamlingen i 2014 blev klubhusets indretning, og til tider mangel på plads til klubaktiviteter drøftet. Bestyrelsen har i løbet af året arbejdet mere konkret med at vurdere mulighederne, og har i den anledning, fået et mere detaljeret kendskab til en eventuel udvidelse af klubhuset. Udvidelsen vil opfylde vores behov, med hensyn til yderligere plads, ligesom det opfylder vores krav til at fastholde det arkitektoniske udseende som klubhuset har i dag. Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 9

En eventuel udvidelse af klubhuset vil minimum omfatte en investering på 6,0 mio. kroner. Finansiering af dette vil inkludere betydelige ekstra årlige medlemsbidrag i en 3 årig periode, en reduktion af klubbens frie reserver samt en generel usikkerhed om nødvendig låneoptagelse. Resultatet vil være en meget stram økonomi som ikke efterlader den nødvendige fleksibilitet i vores fremtidige budgetter i årene frem. Bestyrelsen har ligeledes vurderet risici i relation til fremtidige udfordringer i golfsporten og har konkluderet at vi ikke kan anbefale at arbejde videre med projektet. Vi vil i løbet af foråret forsøge med en alternativ indretning af lokalet som forhåbentlig vil afhjælpe manglerne. Horsens Golfklub er en attraktiv golfklub, som har sin berettigelse, og hvor der er plads til alle. En golfklub med mange medlemsfordele, og hvor jeg for god ordens skyld blot vil nævne Vi har en god, udfordrende og afvekslende bane som fortsat kan forbedres Vi har et spændende og velfungerende golfanlæg med alle nødvendige faciliteter Vi har en P&P bane med høj kvalitet Vi har en god Proshop med et stort udvalg Vi har en god Cafe som altid har åben og med et stort, varieret udvalg. Vi har dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere Vi har en god og robust økonomi Vi har et konkurrence dygtigt kontingent niveau Vi har adgang til tilkøb at et fritspilskort til 6 af vore naboklubber Vi er en forening med et godt socialt fundament og med medlemsdemokrati Bestyrelsen vil i 2015 fokusere og prioritere, i hovedtræk som de foregående år. Fokus på økonomi Fokus på at erhverve nye medlemmer Fokus på at sikre og fastholde vores nuværende sponsorindtægter Fokus på forskønnelse og forbedring af banen Fokus på Golfspilleren i Centrum Vi glæder os til en ny sæson, 2015, og byder velkommen til standerhejsning søndag d. 22. marts kl. 10.00 Tak for jeres opmærksomhed Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 10

Årets Juniorpokal Traditionen tro blev årets juniorpokal uddelt på dette tidspunkt af generalforsamlingen. Årets junior 2014 Kamilla Bang Junior og Elitechef Hans Lomholt motiverede valget således: Første Danmarksmester i klubbens historie. Vinder af ranglisteturneringer i Himmelbjerg, Bravo Tours Backtee Open. AON junior girls og ikke at forglemme Klubmesterskabet. Dit talent, din vilje af stål og dit hårde arbejde kan bringe dig langt i golfens verden. Du er engageret, stædig, motiveret og flittig på træningsbanen. Du er en god kammerat for dine medspillere og stiller gerne op, når klubben har brug for dig. Vi håber, du må bevare din glæde ved golfsporten og ønsker dig mange gode oplevelser samt held og lykke fremover. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Økonomichef Steen Funch fremlagde regnskabet. Da regnskabet var udsendt i forvejen gennemgik Steen ikke hele regnskabet, men knyttede kommentarer til enkelte punkter. Årets resultat blev et underskud på 156 tkr. Mod et budgetteret underskud på 286 tkr. 4. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af medlemskontingent. Økonomichef Steen Funch fremlagde budgettet for 2015. Budgettet er også for 2015 lagt ud fra et forsigtigt udgangspunkt på grund af markedssituationen og konkurrenceforholdene i øvrigt. Der budgetteres med et overskud på 27 tkr. Der er ikke budgetteret med kontingentstigninger i 2015. Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 11

Kontingent 2015 2014 2014 2015 2015 Nuværende Pr. rate Forslag Pr. rate Sandkasse 650 650 Juniorer 1.710 570 1.710 570 Ynglinge 3.420 1.140 3.420 1.140 Yng. Stud.ord. 2.250 750 2.250 750 Seniorer 6.150 2.050 6.150 2.050 Senior u/indskud 6.950 2.317 6.950 2.317 Sen. Stud.ord. 3.420 1.140 3.420 1.140 Par 3 medlemskab 3.075 1.025 3.075 1.025 Passive/Fleks 1.500 1.500 Long-distance 3.420 1.140 3.420 1.140 Greenfeemedlemskab 2.500 2.500 Indskud 7.500 7.500 Dirigenten spurgte, om der var kommentarer til budget, kontingent og indskud. Hermed er budget, kontingent samt indskud for 2015 vedtaget. 5. Forslag fra bestyrelsen Der foreligger ingen forslag. 6. Forslag fra medlemmerne. Der foreligger ingen forslag. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg: Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg: Steen Funch, medl. nr. 35 (villig til genvalg) Karen Grøn, medl. nr. 1905 (villig til genvalg) Jan Rye, medl. nr. 991 (villig til genvalg) De 3 ovenstående blev enstemmigt valgt. Per Hald, medl. nr. 17 fratræder uden for tur. Bestyrelsen foreslår Henrik Nielsen medl. nr. 1595 valgt til bestyrelsen. Enstemmigt valgt. Bestyrelsen foreslår Jens Peter Nielsen, medl. nr. 1668 og René Behnsen, medl. nr. 3253 valgt som suppleanter (begge er villige til valg) De 2 ovenstående blev enstemmigt valgt. Bestyrelsen består herefter af: Per Offersen, Steen Funch Hansen, Henrik Nielsen, Jan Rye, Hans Lomholt og Karen Grøn. Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 12

8. Valg af revisor og revisorsuppleanter Bestyrelsen foreslår valg af Revisor Helle Lorentzen, medl.nr. 2684. Bestyrelsen foreslår valg af Erling Walther Madsen, medl. nr.764 som revisorsuppleant. Begge ovennævnte blev valgt. 9. Eventuelt Der blev spurgt til bedre pleje af vintergreen og finish på par 3 banen i vinterperioden: Per Hald lovede at forbedre dette. Der blev rejst et ønske om at slå fra græs på DR evt. fra modsatte ende. Bestyrelsen tager spørgsmålet op til vurdering. Der blev spurgt til remindere om tilmelding op til klubturneringer for at fylde turneringerne op og sikre gennemførelse. Jan Rye tager opfordringen med i det videre arbejde. Der blev opfordret til ikke at lave flere turneringer fredag eftermiddage. Dirigenten takkede for en stille dag på kontoret og overgav ordet til Formand Per Offersen: Per Offersen takkede bestyrelseskolleger for godt samarbejde og lykønskede de genvalgte samt nyvalgte. Per Offersen rettede en stor TAK til Per Hald for det store arbejde han havde ydet i bestyrelsen igennem 9 år som banechef. Til slut stor tak til dirigent Michael Bach Jensen for suveræn ledelse af generalforsamlingen. Per Offersen takkede yderligere Michael Bach Jensen for hans store velvillighed til at lede Horsens Golfklubs generalforsamling. Referat Generalforsamling d. 25.2.2015 13