Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase



Relaterede dokumenter
Hjertet og kredsløbet

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

17. Mandag Kredsløbet del 2

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR

Studiespørgsmål til respirationen

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017

Store og lille kredsløb

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole.

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!

Helhjertet træning. - og et længere liv

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Eksamen den 7. april Cellulær og Integrativ Fysiologi

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet

[ ] =10 7,4 = 40nM )

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Naturvidenskabeligt grundforløb

Thomas Feld Biologi

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

WORKSOP 14. Med Fingeren På Pulsen. Gymnasielærerdagen, 28 Februar Harrie Boonen. Bjarne Fjalland. Majid Sheykhzade. Blædel

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af Hvad forstår man ved pleura?

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion

Hjertedissektion Xciters

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Respirationsorganernes sygdomme

Ekg e-learning på Absalon

Indledning til anatomi & fysiologi:

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND

Skader på luftveje og vejrtrækning

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Ordinær vintereksamen 2015/2016

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

Respirationsfysiologi

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)

Anatomi og fysiologi - Ind under huden. Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

Transkript:

Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase 1. semester MedIS 2009 Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. I multiple choice opgaverne ønskes kun et svar, så hvis du afkrydser flere muligheder får du ikke point for opgaven. I essayopgaverne til sidst i sættet må du kun skrive i de viste rammer. Opgaverne er formulerede, så de kan besvares på en kortfattet måde. For hver opgave vises nederst opgavens vægt i point. I essay opgave er indikeret vægtning af svar. Rubrikkerne opnåede point er til brug ved censureringen. Husk at notere dit studienummer øverst på hverside. Øvre luftveje 1 Næsens anatomi. Hvilket hulrum ligger IKKE i næseregionen A. Sinus maxillares B. Sinus sphenoidalis C. Sinus frontalis dexter D. Sinus frontalis sinister E. Sinus caroticus 2 Næsens fysiologi. Hvilken af følgende funktioner er ikke relevant for næsens funktion? A. Opfangning af støv og fremmedlegemer B. Befugtning af indåndingsluft. C. Frigivelse af nasinhormoner D. Opvarmning af indåndingsluft E. Lugtesans 1

3 Næsens anatomi. Hvilket af følgende udsagn om næsens anatomi er IKKE korrekt? A Nasopharynx ligger posteriort for cavum nasi. B Oropharynx ligger posteriort for palatum molle C Laryngopharynx ligger posteriort for larynx D D Septum nasi ligger anteriort for nares. E Eustachiske rør forbinder mellemørehulen med mundhulen. 4 Anatomi af larynx. Hvilken brusk er mest inferior i larynx? A Cartilago corniculata B Cartilago arytenoidea C Cartilago cricoidea D Cartilago thyreoidea E Cartilago epiglottica 5 Fysiologi af larynx. I hvilken funktion deltager cartilago arytenoidea? A Som forbindelsesled mellem cartilago cricoidea og cartilago thyreoidea B Stabilisering af epiglottis C Forstærkning af den posteriore del af larynx D Kontrol af længden, spændingen og positionen af stemmelæberne E Beskyttelse mod at inhalere små genstande ned i lungerne 6 Fysiologi af larynx. Hvilket udsagn beskriver bedst hvorfor epiglottis består af fleksibelt elastisk brusk og derfor kan bevæges? A For at kontrollere mængden af luft, der inhaleres. B For at larynx blokeres når man synker og mad ikke kan passere til lungerne. C For at stemmens toneleje kan moduleres. D For at forhindre at der kommer luft ned i oesofagus. E For at mad uhindret kan passere ned gennem trachea. 2

7 Fysiologi af larynx. Hvilket udsagn beskriver bedst funktionen af plicae vestibularis? A De medvirker i dannelsen og moduleringen af stemmen og tonelejet. B De hjælper med at kontrollere spændingen og positionen af plicae vocalis. C De medvirker til at beskytte og holde plicae vocalis fugtige. D De medvirker til at stabilisere larynx så væggene ikke kollapser. E De medvirker til at larynx blokeres når man synker, så mad ikke kan passere ned i lungerne. 3

Nedre lufveje 8 Lungernes anatomi Strukturer A. Truncus pulmonalis B. Pleura visceralis C. Carotid D. Pleura parietalis E. Cupula pleurae F. Pars costalis G. Bronchioli Vælg fra listen af strukturer den, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. 8.1 Beklæder lungerne 8.2 Beklæder mediastinum 8.3 Arterie, der fører iltfattigt blod Max point 3 9 Lungernes anatomi Strukturer A. Anastomose B. Bronkiole C. Alveole D. Surfaktant E. Type 1 pneumocytter F. Acinus G. Bronkie Vælg fra listen af strukturer den, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. 9.1 Direkte forbindelse mellem arterie og vene 9.2 Celler i alveolen 9.3 Nedsætter overfladespænding, så alveoler ikke klappes sammen Max point 3 10 Lungernes anatomi. Hvis en mindre genstand, eksempelvis en rosin (diameter = 0,4 cm), kom ned ind i luftvejene, hvor i luftvejene vil obstruktionen opstå? A. Larynx B. Bronkioler C. Bronkier D. Alveoler E. Trachea 4

11 Lungernes anatomi. Hvordan deler hovedbronkierne sig efter bifurcatio trachea A. 2 på højre side og 3 på venstre side B. 3 på højre side og to på venstre C. 4 på højre side og 3 på venstre side D. 3 på højre side og 3 på venstre side E. 21 forgreninger i hver side 12 Lungernes anatomi. Hvilket af følgende udsagn om lungernes anatomi er IKKE korrekt? A. Højre lunge består af tre lober B. Venstre lunge er længst, da diaphragma er løftet i højre side C. Højre lunge har en fordybning ved aorta D. Pleura viscerale sidder på lungeoverfladen E. Lungernes lober viser en distinkt inddeling i mindre segmenter. 13 Pleura. Hvilket af følgende udsagn om pleura er IKKE korrekt? A. Smører overfladen mellem lungerne. B. Opretholder forbindelsen mellem thorax og lungerne C. Forsyner lungerne med næringstoffer D. Overfører trykpåvirkninger mellem brystet og lungerne E. Funktionen afhænger af overfladespændingen i væsken 14 Lungernes fysiologi. Ved pneumothorax kollapser lungerne. Hvordan holdes lungerne normalt udspændte? A. Via negativt tryk i pleurahulen og overfladespænding mellem lungehinderne. B. Via positivt tryk i pleurahulen og overfladespænding mellem lungehinderne. C. Lungerne holdes fast i diaphragma via tight junctions mellem pneumocytter. D. Via positivt tryk i lungerne. E. Via en reversibel kontraktion af bronkierne 15 Lungernes fysiologi. Hvilket af følgende udsagn om det alveolære volumen og det intrapleurale tryk under spontan indåndning er korrekt? A Det alveolære volumen stiger og det intrapleurale tryk stiger. B Det alveolære volumen stiger og det intrapleurale tryk falder. C Det alveolære volumen falder og det intrapleurale tryk stiger. D Det alveolære volumen falder og det intrapleurale tryk faler. E Det alveolære volumen stiger og det intrapleurale tryk ændres ikke. 5

6

16 Lungernes anatomi. Hvilken af følgende strukturer findes IKKE i en lunges hilum? A. Arteria pulmunalis B. Vena pulmonalis C. Bronchus principalis D. Trachea Kontrol af vejrtrækning 17 Hosterefleksen. Hosterefleksen har som alle reflekser en sensorisk og en motorisk del. Hvilken nerve forgrener sig i ramus exterior og ramus interior og fører den sensoriske del af hosterefleksen? A Nervus laryngeus superior B Nervus facialis C Nervus trigeminus D Nervus mandibularis E Nervus maxillaris 18 Gassers partielle tryk. I normal, tør, atmosfærisk luft er der 79% nitrogen og 21% ilt ved 1 bar. Hvis vi tilfører 1% vanddamp og det totale tryk forbliver uændret, hvad er så det partielle tryk af ilt? A. 0,208 bar B. 0,221 bar C. 22% D. 21% E. 21 bar 19 Kemisk regulering af vejrtrækningen Strukturer A. Periferale kemoreceptorer B. Centrale kemoreceptorer C. Baroreceptorer D. Strækreceptorer E. Den dorsale respiratoriske gruppe F. Den ventrale respiratoriske gruppe G. Det pneumotaksiske center Vælg fra listen af strukturer den, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. 19.1 Registrerer ph-ændringer i den cerebrospinale væske 19.2 Kontrollerer rytmen af stille og, til dels, forceret vejrtrækning 19.3 Registrerer ændringer i arterielt ilt-tryk 7

Max point 3 Ventilation, gas udveksling, syre-base 20 Gas transport. Hvorledes transporteres kuldioxid hovedsageligt i blodet? A. Som bicarbonat B. Som carboxyhæmoglobin C. Bundet til aminosyrer D. Bundet til hæmoglobin E. Opløst i plasma 21 Ilt-hæmoglobin binding. Hvilke ændringer i ph, temperatur og 2,3- bisfosfoglycerat (BPG) vil alle medføre en øget dissociation af ilt fra hæmoglobin? A. Højere ph, højere temperatur, højere BPG koncentration B. Lavere ph, højere temperatur, højere BPG koncentration C. Lavere ph, lavere temperatur, lavere BPG koncentration D. Højere ph, lavere temperatur, højere BPG koncentration E. Højere ph, lavere temperatur, lavere BPG koncentration 22 Lungevolumina Strukturer A. ERV eksspiratorisk reservevolumen B. FEV forceret eksspirationsvolumen C. FRC funktionel residualkapacitet D. FVC vitalkapaciteten E. IRV inspiratorisk reservevolumen F. RV residualvolumen G. TLC total lungekapacitet Vælg fra listen af strukturer den, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. 22.1 Mængden af luft udåndet fra den dybeste indånding til den dybeste udånding 22.2 Den luftmængde, der efter en normal udånding yderligere kan udåndes 22.3 Den luftmængde der kan maksimalt kan indåndes efter en normal indånding Max point 3 23 Væsketransport over kapillærerne. Når blodet i kapillærerne flyder fra den arterielle mod den venøse ende, vil der i starten ske et tab af væske til interstitiet senere vil der blive tilbageført væske til blodet. Hvad er den væsentligste årsag til denne ændring i væsketransporten? A. Ændringer i det osmotiske tryk B. Ændringer i blodtrykket. 8

C. Ændringer i diameteren på kapillærerene D. Ændringer i den hastighed hvormed blodet flyder. E. Ændringer i den aktive væsketransport over endothelet Hjertes anatomi og fysiologi 24 Hjertets muskulatur Strukturer A. Sinus knuden B. Glat/tværstribet muskulatur C. Arteria coronaris dextra D. Hisske bundt E. AV knuden F. Purkinje linier G. Atrium dextrum H. Ventriculum sinister Vælg fra listen af blodkar det, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. 24.1 Findes højt i højre atrievæg 24.2 Fordeler og forsinker impulsen til ventriklerne 24.3 Findes i kroppens øvrige muskulatur Max point 3 25 Hjertes fysiologi. Hvad opnås ved at øge hjertets afterload ved vasokonstriktion af arterier eller arterioler? A. Øget slutdiastolisk volumen B. Øget slagvolumen C. Reduceret myokardielt iltforbrug D. En reduktion af hjertets arbejde E. Reduceret systemisk blodtryk 26 Hjertets fysiologi. I modsætning til skeletmuskulatur har hjertets muskelfibre en lang refraktionsperiode. Hvilke af følgende mekanismer er hovedsageligt associeret med denne periode? A Lukning af spændingsstyrede Na + kanaler B Forøget vagal stimulation C Åbning af spændingsstyrede Ca ++ kanaler D Åbning af spændingsstyrede K + kanaler E Forøget ATP produktion 9

27 Hjertes anatomi. Kransåresystemet D A B E C Vælg fra billedet følgende strukturer 27.1 Arteria interventricularis posterior 27.2 Ramus circumflexa 27.3 Arteria coronaria dexter Max point: 3 28 Ved svær mitral stenose, formindskes lumen ved valva mitralis (bikuspidalklappen). Hvilke konsekvenser har det for lungekredsløbet? A. Trykket i vena cava stiger B. Trykket i lungernes vener stiger og der udvikles lungeødem C. Atrium dexter forstørres D. Perfusionen forøges E. Nedsat ventilation 29 Hjertets blodforsyning Strukturer A. Vena cava superior 10

B. Arteria pulmonalis dextra C. Arteria pulmonalis sinister D. Atrium sinister E. Atrium dextra F. Arteria coronaria sinister G. Arteria coronaria dextra Vælg fra listen af strukturer det, der passer bedst til hvert af de numrene på figuren: 1 2 3 29.1 Struktur nummer 1 29.2 Struktur nummer 2 29.3 Struktur nummer 3 Max point 3 30 Hjertets anatomi. Kig på tegningen og de nummererede stukturer i foregående opgave. Hvilke strukturer transporterer ikke-iltet blod? A. Både strukturer 1 og 2 transporterer ikke-iltet blod. B. Kun struktur 1 transporterer ikke-iltet blod. C. Kun struktur 2 transporterer ikke-iltet blod. D. kun 3 transporterer ikke-iltet blod E. Både 1 og 3 transporterer ikke-iltet blod. 11

31 Hjerteklappernes struktur Strukturer A. Aortaklap B. Kusp C. Sinusknude D. Chordae tendinae E. Papilmuskel F. Purkinjefibre G. Det His ske bundt Vælg fra listen af strukturer det, der passer bedst til hvert af de numrene på figuren: 2 3 1 31.1 Struktur nummer 1 31.2 Struktur nummer 2 31.3 Struktur nummer 3 Max point 3 32 Hjertelyde A. Første hjertelyd B. Anden hjertelyd 12

C. Splittelse af første hjertelyd D. Mumlen E. Tredie hjertelyd F. Fjerde hjertelyd G. Susen Vælg fra listen af lyde det, der bedst beskrives af nedenstående udsagn. 32.1 Den lyd, hvor systolen starter 32.2 Den lyd, hvor blod løber ind i ventriklerne 32.3 Kontraktion af atrierne Max point: 3 33 Træning og hjertefunktion Julius, 25 år, vil cykle med i et krævende cykelløb for motionister og begynder at træne 9 måneder før arrangementet. Han er relativt utrænet og funderer over forudsætningerne for at kunne øge sin præstationsevne. Hans kæreste læser medicin og kan give en skematisk beskrivelse af, hvad der styrer Julius' præstationsevne, herunder hjertefunktionen. Hvordan beregnes hjertes minutvolumen (cardiac output)? A. Hjertefrekvens x systolisk tryk B. Slagvolumen x preload C. Hjertefrekvens x afterload D. Hjertefrekvens x slagvolumen E. Diastolisk tryk + systolisk tryk 34 Træning og hjertefunktion. Julius er 180 cm høj og vejer 80 kg. Inden han påbegynder sin træning, hvor stort circa er hans hjertes minutvolumen i hvile? A. ½-1 liter B. 1-3 liter C. 3-5 liter D. 5-7 liter E. 7-9 liter 13 35 Træning og hjertefunktion. Julius er nu forholdsvis veltrænet. Under fysisk anstrengelse, hvor meget kan Julius øge sin minutvolumen i forhold til hvilesituationen? A. Circa 1½ gang B. Circa 5 gange C. Circa 10 gange D. Circa 20 gange E. Circa 30 gange 36 Træning og hjertefunktion. På tidspunktet for cykelløbet er Julius veltrænet. Hvordan er hans hjertefrekvens og minutvolumen i hvile i forhold til det, han havde som utrænet, 9 måneder tidligere?

A B Højere hvilehjertefrekvens, større minutvolumen Lavere hvile jertefrekvens, større minutvolumen C Højere hvilehjertefrekvens, mindre minutvolumen D Lavere hvilehjertefrekvens, mindre minutvolumen E Lavere hvilehjertefrekvens, uforandret minutvolumen Farmakologi 37 Farmaka ved hjerteinsufficiens Farmaka A. Atenolol (beta 1 selektiv blokker) B. Captopril (ACE-hæmmer) C. Digoxin (hjerteglykosid) D. Diltiazem (calcium-kanal antagonist gruppe III) E. Furosemid (loop-diuretika) F. Nitroglycerin (nitrater) G. Losartan (angiotensin II antagonist) H. Spironolacton (kalium-besparende diuretika) I. Verapamil (calcium-kanal antagonist gruppe I) Vælg fra listen af farmaka det, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. 37.1 Forbedrer hjertets sammentrækning ved at øge intracellulært calcium i hjertemuskulaturen. 37.2 Forbedrer ejektionen fra venstre ventrikel og arytmier hos patienter med hjerteinsufficiens. Hæmmer desuden reninsekretion udløst af sympatisk nerveaktivering 37.3 Øger vand- og saltekskretionen i nyrerne via hæmning af dannelsen af angiotensin II. Max point 3 38 Digoxin. Elna Hansen, 76 år, lider af atrieflimren, og du beslutter dig for at behandle hende med digoxin. Hvad er den vigtigste effekt af digoxin i behandling af atrieflimren? A. Øger intracellulært calcium i hjertemuskulaturen B. Forlænger hjertets refraktærperiode C. Reducerer de atriale impulser som ankommer til AV-knuden D. Nedsætter AV-overledningen via en påvirkning af nervus vagus E. Nedsætter hjerterytmen ved en direkte påvirkning af sinusknuden (SA-knuden) 39 Hvilken af de følgende effekter er væsentlige for calciumkanalblokerende farmaka? A. En positiv inotropisk effekt på hjertet B. Forøgelse af muskelkontraktion in tarmsystemet 14

C. Forøgelse af transmissionen i hjertets elektriske ledningssystem D. Reduktion af den perifere nerveledning E. Vasodilatation Det vaskulære system og kontrol med blodtrykket 40 Reguleringsmekanismer i kredsløbet Strukturer A. Baroreceptorer i sinus caroticus B. Kemoreceptorer i glomus caroticum ("carotid body") C. Kemoreceptorer i medulla oblongata D. Jukstaglomerulære celler E. Strækreceptorer i store vener F. Strækreceptorer i atrierne G. Strækreceptorer i ventriklerne H. Vaskulært endotel Vælg fra listen af blodkar det, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. 40.1 Responderer hurtigt på lavt blodtryk 40.2 Responderer på ændringer i arterielt ph 40.3 Responderer på lave niveauer af po 2 Max point 3 41 Over hvilken af de følgende komponenter af kredsløbet sker det stejleste fald i blodtrykket? A. Aorta B. Arteriolerne C. Kapillærerne D. De systemiske arterier E. Venolerne 15 42 Blodtryk. Det menneskelige hjerte hviler for ca. 0,4 sekunder mellem slagene. I løbet af denne pause fortsætter blodet med at løbe. Hvad er det der opretholder blodtrykket mens hjertet hviler? A. Åbning af prekapillære sfinktere B. Osmotisk tryk, der trækker vandet fra vævet ind i kapillærerne C. Elastisk sammentrækning af arterier D. Ekspansion af hjertes kamre E. Fyldning af ventriklerne 43 Blodreservoir. Hans Jensen, en 24-årig mand, har pådraget sig svære skader ved et trafikuheld. Han har mistet omkring 1liter blod, men hans blodtryk er stadig normalt. Hvilket af de følgende systemer/organer udgør det vigtigste blodreservoir, som er blevet brugt til at opretholde hans kredsløbsfunktion?

A. Arterierne B. Knoglemarven C. Lungekredsløbet D. Milten E. Venerne 44 Blodtrykkets regulering Enzymer A. Aldosterone B. Renin C. Adrenalin D. ANP E. BNP F. digoxin G. ACE Vælg fra listen af enzymer det, der bedst beskrives af nedenstående udsagn (samme svar kan forekomme flere gange: 44.1 Katalyserer omdannelsen af angiotensinogen til angiotensin I 44.2 Katalyserer omdannelsen af angiotensin I til angiotensin II 44.3 Produceres i nyrerne Max point: 3 16

45 De store blodkars anatomi Strukturer A. A. brachialis B. A. axilaris C. A. subclavia D. A. femoralis E. A. iliaca F. A. ulnar G. A. radialis Opgave: Vælg fra listen af strukturer den, der passer til nummereringen på ovenstående figur. 45.1 Nummer 1 45.2 Nummer 2 45.3 Nummer 3 Max point 3 17

Nyren Spørgsmål: Nyrens anatomi Gør rede for følgende aspekter af nyren anatomi: Relation til bughulen og andre organer (2), blodforsyning fra aorta til peritubulære kapilærer (4), opbygning af Bowmans kapsel (4). 0 : 18

Spørgsmål: Nyrens funktion Gør rede for dannelse af osmotisk gradient i medulla og Henles slynge. Herunder skal man gøre rede for transporten af H2O, Na+, K+ og Cl- (4), og sammenhæng til celletyper og permeabilitet(2). Max point: 6 : 19

Folkesundhed Spørgsmål: Gør rede for forskellen mellem forebyggelse og sundhedsfremme(4). Giv to eksempler på emner i i forebyggelse/sundhedsfremme (4). Max point: 6 : 20