Vand i Byer USA Grøn regnvandshåndtering gode eksempler fra USA



Relaterede dokumenter
LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen

Grønne tage i København

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Drift Lokal og vedligeholdelse

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Kloak og regnvand i Vamdrup

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Erfaringer med afkobling af regnvand på USA s vestkyst

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Dagsorden. Pause ( ) Kl Dialog Kl Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding november

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Green Roofs in Copenhagen

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Til alle grundejere i boligområdet omfattet af Lokalplan 531 Boligområde ved Drastrup

Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad.

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen

Strategi for håndtering af regnvand

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

KLIMASIKRING AF GEDVAD I GLADSAXE Hørmarken Oldmarken Kornmarken

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Blik på helheden giver nye muligheder

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

LARinspirationskatalog

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

LAR og klimasikring af bygninger

Odenses gode historie

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Klimatilpasning med træer

Spørgsmål: Tidligere var grundskyld inkluderet på skattebilletten, herunder kloakbidrag. Vil det fortsat være sådan?

Klimatilpasning af Domus Vista Park III

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

Udtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune

Regnvand som en ressource

Arbejdsark til By under vand

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

LAR hvad er det og hvad kan det?

til ha ndtering af regnvand i haven

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

udenomsarealer afledning af regnvand

Danmarks grønne fremtid

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø

VAND & KLIMATILPASNING

Regnvand som en ressource

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

23. april Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Ny kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ

Masterplan for LAR i Brøndby

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

Fra England til Skotland

Kontakt os gerne... Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Medfinansiering Gl. Lyngevej

NOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen

Klimatilpasning i Odense Kommune

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape II

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon

Transkript:

Tema:planlægning Vand i Byer USA Grøn regnvandshåndtering gode eksempler fra USA Ved at bruge en blanding af grønne regnvandsløsninger og traditionelle kloakeringsløsninger har byen Portland i USA sparet 350 millioner kroner i forhold til udelukkende at bruge traditionelle løsninger. Det handler om planlægning, om at have en strategi og en værkstøjskasse med forskellige løsninger. Af civilingeniør Hanne Kjær Jørgensen,TI, professor Marina Bergen Jensen, postdoc Antje Backhaus, begge Skov & Landskab, KU, samt cand.techn.soc. Michael Nørgaard, Publicpress, alle deltagere i Vand i Byer. Fotos Ulrik Højbjerre, Envidan og Michael Nørgaard Byen Portland i staten Oregon i USA har anvendt en kombination af traditionelle kloakker og grønne regnvandsløsninger til at håndtere regnvandsmængderne og begrænse oversvømmelser billigere og reducere overløb af blandet regn- og spildevand til de følsomme vandområder, der omgiver byen. Byens strategi har været klar: Det handler ikke om at bruge enten traditionel kloakering eller grønne regnvandsløsninger, men om at bruge de løsninger som er mest effektive og bruge dem i en veltilrettelagt kombination. Deltagerne i Vand i Byer i Seattle i USA. De 35 deltagere var fra forsyninger, kommuner, rådgivere og forskningsinstitutioner. De grønne elementer, der anvendes, er afkobling af regnvand fra private, grønne tage, regnbede hos private og i offentlige arealer, vandrender, grøfter m.m. alle de elementer som LAR Lokal Afledning af Regnvand - omfatter i Danmark. I projektet Tabor to the River, som dækker et større område af byen lød kalkulationen på en udgift til traditionel kloakering på 850 millioner kroner, mens en strategi, der også indeholder grønne regnvandsløsninger er ved at blive realiseret til en pris på 500 millioner kroner. En besparelse på 350 millioner kroner eller cirka 40 procent. Besparelserne er selvfølgelig interessante i sig selv, men helt centralt er også, at de grønne regnvandsløsninger er synlige, skaber værdi ved at gøre byen grønnere og engagere borgerne i løsningen af byens miljøproblemer. Organisering og helhedsorientering Strategien i Portland er klar; alle indsatser skal så vidt muligt løse flere problemer på tværs af fagområder og sektorer. Helhedsorientering er måske et slidt udtryk, men byens strategi, planlægningen og de mange aktiviteter er helhedsorienterede. Koordineringen sker gennem et tværfagligt team. Byens grønne infrastruktur er en integreret og aktiv del af spildevandsplanlægningen; det amerikanske udtryk er Green Stormwater Infrastructure (stormwater = regnvand). Regnvand væk fra fælleskloakker I 1991 lagde Portland grunden til sin strategi for håndtering af regnvand. Udgangspunktet var forældede og renoveringsmodne fælleskloaksystemer, der betød overløb og forurening ved store regn-episoder. En kombination af lokale ønsker og national lovgivning satte rammerne; centralt har været - og er - at beskytte floderne mod forureningen. 34

Tema: planlægning Grønt tag på kontorbyggeri i Seattle i USA. Vigtige pointer fra Portland og Seattle (og San Francisco) Grønne regnvandsløsninger bruges, fordi de også tilfører anden værdi end blot kapacitet til at føre regnvand væk. F.eks. rekreativ værdi, bedre trafiksikkerhed og mere natur i byen. Generelt er kombinationen af grønne regnvandsløsninger og traditionelle kloakeringsløsninger billigere end traditionelle løsninger. Man oplever, at byernes forskellige afdelinger f.eks. myndighedsafdeling og forsyningsafdeling - trækker i samme retning og arbejder for de kombinerede løsninger. De forskellige løsninger bruges, hvor de virker bedst. Samtidigt er der risikovillighed i forhold til at teste nye løsninger. I udgangspunktet er filosofien, at en løsning skal forfølge flere mål. Arbejdet med grønne regnvandsløsninger er politisk højt prioriteret, og det har betydet en stærk forankring af opgaverne i de to organisationer. Informationsmateriale er udførligt, og borgere og virksomheder inviteres til at deltage både med at løse opgaver på egen grund og passe regnbede på offentligt areal. Interessen for det frivillige arbejde understøttes. Portlands strategi var at fjerne så meget vand fra fælleskloakkerne som muligt, inden man begyndte på den traditionelle kloakrenovering og udvidelse af kapaciteten. Målet er etablering af en grøn infrastruktur, der giver sit bidrag til at reducere kapacitetsbehovet i de traditionelle kloakker. Frakobling af regnvand fra kloakker, private regnbede, grønne tage og regnbede i det offentlige vejareal er nogle af de elementer, der indgår som redskaber, der kan bruges til at håndtere og reducere de negative konsekvenser af større regnskyl og samtidigt bidrager til at skabe en mere grøn by med bedre rekreative muligheder. Frakobling af nedløbsrør I 1993 iværksattes et af delprojekterne under handlingsplanen, nemlig frakobling af regnvand fra private husstande; Portland s Downspout Disconnection Program. Ordningen blev understøttet af en række incitamentsordninger; borgerne kunne selv frakoble regnvandet og få en betaling for hvert nedløbsrør, der blev frakoblet eller man kunne vælge, at kommunen foretog frakoblingen gratis. Frivillige fra foreninger havde også muligheden for at udføre arbejdet for private for derved at kunne tjene penge til deres forening. I udgangspunktet var man usikker på, hvordan ordningen ville blive modtaget hos husejerne. Men succesen oversteg alle forventninger, og 100 foreninger og 6.000 private har været involveret i frakoblingen. Samlet set er der i projektets løbetid fra 1993 til 2011 frakoblet 54.000 nedløbsrør på mere end 26.000 private ejendomme. Det har betydet, at omkring 4,5 millioner kubikmeter regnvand er fjernet fra fælleskloakkerne i Portland årligt og overløb til floder og vandområder, der tidligere var på 37 millioner kroner årligt, er reduceret. Fleksibel grænse mellem offentlig og privat Vigtigt i afkoblingsprogrammet er, at afkoblingen af regnvandet fra en privat ejendom ikke nødvendigvis er fuldstændig, og at en ejendom kan have overløb til gadearealer eller regnbede på fællesarealer. Der er dog krav om en vis minimumsforsinkelse. Denne tilgang giver en sikkerhed både for naboerne og for den enkelte ejendom, der også kan vælge at tilslutte sig det fælles system igen. Ordningen har dermed ikke den samme enten-eller klausul, som typisk vil være udgangspunktet i Danmark. Frakoblingerne er blevet støttet med væsentligt mindre beløb end vi kender i Danmark, og installationerne er typisk på overfladen og dermed væsentligt mindre udgiftskrævende end f.eks. faskiner. Men som tallene refereret tidligere viser, så har dette ikke stået i vejen for stor tilslutning til ordningen. I 2006 blev ordningen yderligere understøttet af en mulighed for at få op til 30 procent rabat i vandafledningsbidraget. Krav og målsætninger I dag stiller Portland krav til alle ny- og ombygninger, der betyder, at så meget regnvand som muligt skal håndteres på ejendommen, og der er krav til den maksimale afledning ved forskellige regnmængder. Ligeledes skal grønne regnvandsløsninger etableres, når det er muligt. Grønne gader Et andet centralt projekt i Portland er Grey to Green, der blev iværksat i 2007, og med et fem års perspektiv skal gøre 1.200 gader grønne, skabe cirka 200.000 m2 grønne tage og sikre plantning af 80.000 træer, fjerne invasive arter m.m. Det samlede budget er cirka 300 millioner kroner.» Fortsættes side 36 35

Tema:planlægning Portlands Green Street Policy, som blev vedtaget i 2007, betyder, at konceptet med Grønne Gader skal indarbejdes i alle offentligt finansierede vejprojekter. Projekterne er finansierede af en stigning på 0,1 procent på betalingen for afledning af regnvand. Mange af disse aktiviteter er indarbejdet i Tabor to the river-projektet, der vedrører et boligområde, der er særligt udsat i forbindelse med store regnskyl. I dette område alene er 500 gader ombygget. I alt er 1.200 gader i Portland ombygget til Grønne Gader. Organiseringen Den politiske og administrative organisation i Portland minder om en magistratskommune med fem sektorområder, en borgmester (mayor) og fire rådmænd (councilors) og alle fagområder, der er aktuelle i forhold til regnvandshåndtering vand, transport, miljø, forsyning osv. - er samlet i den kommunale organisation. Dette har gjort det nemmere at skabe de tværgående løsninger og sikre en prioritering i hele organisationen. I 2005 blev forankringen af indsatsen understøttet med nedsættelse af Stormwater Policy Advisory Comitee en rådgivningskomite med mange forskellige interessenter landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører, institutioner og producenter og rådgivere i spildevandsbranchen. Rådgivningskomiteen har blandt andet lavet de politik-oplæg og manualer, der har været anvendt i arbejdet. RainWise i Seattle: Tilskud til grønne regnvandsløsninger Seattle har uddannet 380 private entreprenører i, hvordan man nedsiver sit regnvand på sin græsplæne eller etablerer regnbede hos private. De private kan få tilskud til installationerne, men det kræver, at man benytter en entreprenør, der har gennemgået det kommunale kursus. Af Michael Nørgaard Fælleskloakering og overløb af urenset spildevand ved store regnskyl har for alvor været på dagsordnen i Seattle siden 2001. Strategien har været, at man reducerer problemet ved at bruge en kombination af grønne regnvandsløsninger og traditionel kloakering. It s not a question of grey OR green, we have an open approach to both, som de sagde. Et væsentligt projekt har været SEA-streets, Street Edge Alternatives Project, som blev vedtaget i 2001. Her tilstræber man at bortlede regnvandet, som det ville ske i et ikke bebygget landskab før byudvikling og kloakering. Det centrale greb i projektet er at reducere gadernes befæstelsesgrad, og for de involverede gader er resultatet blevet 11 procent mindre befæstelse i forhold til traditionelle gadeforløb, regnbede og mange flere træer og buske. Overvågningen af gader tilpasset efter SEAprincippet viser, at mængden af regnvand, der løber fra gaderne er reduceret med 99 procent. Seattles cost-benefit analyse viser, at der kan spares i størrelsesordnen 25 til 50 procent i forhold til traditionelle kloakeringsløsninger. Frakobling af regnvand fra private Frakoblingen af regnvand fra private ejendomme er et andet væsentligt instrument til at opnå de mål, som er sat for byens regnvandsprojekt. Rain Wise er navnet på den informationskampagne, der over for private anskueliggør, hvorfor regnvand skal frakobles, hvilke midler, der skal anvendes og hvilke incitamenter borgerne tilbydes for at håndtere regnvandet på deres egen ejendom. Det handler blandt andet om at nedsive regnvandet på græsplænen, eller etablere regnbede og bassiner, der tilbageholder eller forsinker regnvandet på egen grund. Afhængigt af, hvor meget regnvand fra hvor stort et tagareal - regnbedet/regnbassinet kan håndtere og holde tilbage fra de offentlige kloakker, så kan man få tilskud på helt op til 100 procent altså fuld dækning for udgiften til den nødvendige ombygning af haven. Kravet for at få tilskuddet er, at man bruger en entreprenør, der har gennemgået Seattles kursus (RainWise contractor workshop). En anden forudsætning for at få tilskud er, at ejendommen ligger i et fælleskloakeret område. Sådan får man RainWise- tilskud 1. Regnbed eller bassin skal etableres inden for et fælleskloakeret opland. På RainWise hjemmesiden kan man hurtigt se om ens ejendom er omfattet af ordningen. 2. Anlægsarbejdet skal udføres af en entreprenør, der har deltaget i Rain- Wise-uddannelsen. Oversigten over entreprenører kan findes på RainWisehjemmesiden. Afkoblingen er desuden mere simpel. Én afpropning af stikledningen er nok i Danmark skal der afproppes også ud mod vejen. 3. Forsyningsafdelingen i Seattle udfører tilsyn på ejendomme, før arbejdet går i gang, og når det er afsluttet. 4. Ansøgning om tilskud skal fremsendes senest 90 dage efter, at anlægget er godkendt af forsyningsafdelingen. 36

Tema: planlægning Studietur Det strategiske partnerskab Vand i Byer har været på studietur i USA og besøgt byerne Seattle, Portland og San Francisco på Vestkysten. 33 deltagere fra rådgivningsfirmaer, kommuner, forsyninger og vidensinstitutioner deltog i turen. En række udvalgte konkrete og inspirerende tiltag og projekter er omtalt i artiklerne på disse sider. På www.vandibyer.dk kan man finde yderligere baggrundsmateriale fra turen. 37

Tema:planlægning Vand i Byer USA Frivilligt arbejde pas et regnbed! I Portland i USA har 52 borgere adopteret 95 grønne regnvandsanlæg på offentlige vejarealer. Funktionen hedder Green Street Steward og markedsføres som en meningsfuld funktion, der støtter lokalområdet, giver kontakt til naboerne og et bidrag til et bedre vandmiljø. Af Michael Nørgaard Skatten er lavere i USA, og forventningerne til, hvilke opgaver det offentlige løser, er tilsvarende heller ikke så store. Til gengæld er traditionerne for at udføre frivilligt arbejde større, også på teknik- og miljøområdet. Portland i Oregon har en regnvandsstrategi, der inkluderer, at der etableres grønne regnbede på offentlige vejarealer, hvor regnvand stuver op ved større regnskyl, forsinkes, optages af planterne eller nedsives. Regnbedene har mange steder ændret relativt triste parcelhusveje til grønne og varierede oaser, der udover at være en del af regnvandsanlægget skaber værdi for lokalområdet, som bliver mere grønt og frodigt og får et mere varieret dyreliv. En attraktion som gør, at områder, der ikke er omfattet af projektet med grønne gader, nu efterspørger at blive det. Hvordan kan vi hjælpe? Beboere i områder, hvor der er etableret regnbede, har spurgt om, hvordan de kan hjælpe med at passe og vedligeholde de grønne anlæg. Byen har samlet interessen op og har organiseret en del af driftsopgaven, så den kan varetages af frivillige. Driftsopgaverne er siden 2011 organiseret og udbudt til frivillige i tråd med den lange tradition, der er for frivilligt arbejde i USA. Fordelene som fremhæves er blandt andet, at man som Green Street Steward som den frivillige funktion hedder - møder naboerne, får erfaring med det grønne arbejde og er med til at sikre et grønt lokalområde og et godt vandmiljø. Foreløbigt har 52 borgere taget ansvaret for 95 grønne regnvandsanlæg. Opgaverne handler blandt andet om at holde regnbedene fri for ukrudt, så de kan bevare deres kapacitet og funktion og at rapportere fejl og mangler til byens forvaltning. Green Streets Maintenance Guide Som frivillig Green Street Steward gennemgår man blandt andet et træningsforløb, hvor man lærer, hvilke funktioner man skal udføre, og hvilke man skal holde sig fra. Nogle opgaver løses stadig af professionelle gartnerfirmaer, men opgaven med dag-tildag pasning varetages i stor udstrækning af den frivillige. Det kan være at fjerne affald, grene og blade, der spærrer for vandets ind- og udløb fra regnbedet, og at vande planterne i tørkeperioder. Arbejdet og arbejdsdelingen med den private entreprenør er nøje beskrevet i The Green Streets Maintenance Guide, http://www.portlandonline.com/bes/index. cfm?a=319879&c=52501. Frivillige hjælper med at passe regnbede i Portland i Oregon i USA. Professionelle varetager stadig dele af driften. 38

Plant et træ og få rabat Fra grå til grøn. Portland giver tilskud til private, der planter et træ. Kampagnen er en del af byens strategi for at skabe en grøn og bæredygtig by. The Green Street Steward s Maintenance Guide Regnbede skaber værdi og attraktive boligkvarterer Træer og planter er aktive medspillere i klimakampen. De kan blandt andet reducere afløb af regnvand, forøge fordampning, øge nedsivning af vand og formindske erosion. Målsætningen er, at der i Portland skal plantes 80.000 nye træer, heraf 30.000 på privat ejendom. Byen støtter anskaffelsen af træer med op til 50 procent af træets pris. 15 dollars for et lille træ, 25 dollars for et mellemstort træ og op til 50 dollars for et stort træ. Støtten udbetales i form af en rabat på betalingen for afledning af spildevand. Træer er en god forretning Treebate-ordningen bygger blandt andet på konklusionerne i en undersøgelse om Værdien af gadetræer i Portland, Oregon foretaget af USDA Forest Service i 2008 (pendant til Skov- og Naturstyrelsen). Undersøgelsen viser, at værdien af træer i Portland kan opgøres til 45 millioner dollars årligt, mens de årlige omkostninger til pleje og vedligehold kun andrager 4,6 millioner dollars. Opgørelsen handler om huspriser og ifølge undersøgelsen betyder gadetræer en øget ejendomsværdi, der svarer til ekstraindtægter fra ejendomsskat på 13 millioner dollars. Undersøgelsen viste, at træer, hvor kronen er inden for 30 meter af en ejendom og antallet af træer foran huset er de faktorer, der kan påvirke huspriserne. Konklusionen i undersøgelsen er også, at værdien af træer rækker ud over den enkelte ejendom, men at ejeren af den enkelte ejendom, ikke kan forventes at tage hensyn til dette, og at det derfor ikke kan overlades til private alene at plante træer. Anbefalingen til Portland var derfor, at byen skulle støtte investeringen i bytræer med tilskud eller i form af skattelettelser. Disse anbefalinger blev ført ud i livet som den omtalte Treebate-ordning. Green Streets are landscaped spaces that transform street surfaces into living stormwater management facilities. Green streets capture stormwater runoff and let water soak into the ground as plants and soil filter pollutants. Green Streets convert stormwater from a waste directed into a pipe, to a resource that replenishes groundwater supplies and protects urban watershed health. They also create attractive streetscapes and urban green spaces, provide natural habitat, and enhance pedestrian and bicycle safety. 39