NR 01 / 2014. Ph.d. om lys og sundhed

NR 01 / 2014 Lyspris til BIG og Gl. Hellerup Gymnasium Lys i Malmø Ph.d. om lys og sundhed

LYS 01-2014 / 3 Hundrede gange Indhold "Lampetten" hed nærværende magasin, før det i 1989 blev omskabt til sin nuværende skikkelse og fik titlen LYS. Fire gange årligt i 25 år har LYS hjulpet os lysentusiaster med at være opdaterede. Og LYS er stadig et medlemsblad, som vi ved bliver læst. Medlemmerne nævner uden opfordring bladet som et af Dansk Center for Lys' vigtigste aktiver. Desuden lægges der vægt på, at der er tale om et rigtigt, trykt blad, og ikke et elektronisk magasin. At man kan tage bladet med i toget eller med sig hjem og fordøje indholdet i fred. Vi takker for rosen, og knokler videre med bladet og de løbende forbedringer. Og i det hele taget er der fuld tryk på for at fastholde DCL's position som den vigtigste og bredest dækkende organisation på lysområdet. I året 2014 er det blandet andet lykkedes DCL at sikre et vigtigt indtægtsgrundlag via deltagelse i 5 nye forskningprojekter. Det giver omsætning ikke bare i år men hele 4 år ud i fremtiden. Sammen med kontingenterne og indtægterne fra kurser og arrangementer er forskningsprojekterne helt afgørende for både DCL s økonomi og faglighed. DCL er heldigvis en efterspurgt samarbejdspartner, og det er vi rigtig stolte af. Det er foreningens uvildighed, høje faglige niveau og den brede kontakt til snart sagt alle de vigtigste spillere på lysområdet, som er vores styrke. 4 Lyspris til BIG og Gl. Hellerup Gymnasium 6 Lys i Malmø 9 Ny Grønnegade - Odense 12 Tommelfingerregler duer ikke 14 Effektfuld belysning i tunnel 16 Blåt lys skaber tryghed for cyklister 17 Ny DIN-norm giver anbefalinger for design af døgnrytmelys 18 En sundere arkitektur baseret på solens asymmetriske lys 21 Frost Festival 22 Lysglimt 24 Hvidovre hospital i nyt lys 26 Kamerabaseret lysstyring 28 Ny uddannelse skal give bedre lys 30 IEA fremmer global LED harmonisering 32 Innovationsnetværket Dansk Lys fortsætter 34 Ungt Lys 36 DCL Nyt 38 Produktnyt 40 Leverandøroversigt 42 Navnenyt + Kalender Anne Bay, direktør, Dansk Center for Lys FORSIDEFOTO Gl. Hellerup Gymnasium, multihallen. Foto: Jens Lindhe. UDGIVER Dansk Center for Lys. 26. årgang nr. 1 marts 2014 Om LYS LYS er medlemsblad for Dansk Center for Lys. Det er Danmarks eneste uafhængige blad om dagslys, kunstlys og ny lysviden. LYS udkommer 4 gange om året. Læs mere om LYS og medlemskab af Dansk Center for Lys på www.centerforlys.dk REDAKTION Anne Bay (ansvarshavende redaktør), Dorte Gram (redaktør), Maiken Lindberg (redaktionssekretær), Astrid Espenhain, Gunver Hansen, Joachim Stormly Hansen, Anne Marie Lund, Asta Logadottir, Nanet Mathiasen og Peter Behrensdorff Poulsen. ANNONCER Maiken Lindberg, ml@centerforlys.dk. PRIS DKK 95,00 pr. nr. Abonnement: DKK 350,00 inkl. forsendelse leveret i Danmark ekskl. moms Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgivernes anskuelse. Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen. ISSN: 0904-7824 LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 19, Postboks 28, 3660 Stenløse Telefon: +45 47 17 18 00, Fax: +45 47 17 08 32 E-mail: information@centerforlys.dk, Web: www.centerforlys.dk LAYOUT OG TRYK Layout: Ziggy Fugmann, www.zentralbild.dk Tryk: Zeuner Grafisk A/S

6 / LYS 01-2014 / Udendørsbelysning Lys i Malmø Johan Moritz er den første statsligt ansatte lysdesigner i verden. LYS har talt med ham om hans arbejde og om lyset i Malmø Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a., Dansk Center for Lys Hyllie Stationstorg. Lysdesign. Black Ljus Design ved Niklas Ödmann. Foto: Jesper Lindgren. Malmø har gennem de seneste år satset store ressourcer på at blive en af Europas førende byer, hvad angår lys. Således ansatte Malmø Stad for 12 år siden som den første by i verden en lysdesigner. Johan Moritz er selvlært inden for lysdesign. Inden han blev ansat i Malmø Stad, arbejdede han med lys i tv, film og teater. Han har høstet stor erfaring gennem dette arbejde, hvor han har arbejdet sammen med store scenografer og lysdesignere som f.eks. Josef Svoboda, Christer Canter og Håkan Andersson. Han har bl.a. været med til at lyssætte Det Europæiske Melodi Grand Prix, da det blev afholdt i Malmø sidste år. I de 12 år han har været ansat i Malmö Stad har han påvirket belysningen af alt fra broer og veje til torve, legepladser og skulpturer. Han er ikke, som man måske skulle tro, placeret i stadsarkitektens afdeling, men derimod på Gatukontoret i Stadsmiljöafdelingen. Mit arbejde går ud på at varetage og påvirke belysningen i alle de projekter, der gennemføres i Malmø. Det var vigtigt, at jeg kom til at sidde et sted, hvor idéerne også kunne udføres. Gatukontoret (Vej- og Park) tager sig alle mellemrummene mellem husene, og under denne afdeling hører også trafik, drift og vedligehold. Jeg medvirker således ikke kun til produktionen af teorier og belysningsplaner, men skaber også selv lysdesign i samarbejde med f.eks. landskabsarkitekter, arkitekter og vejfolk, fortæller lysdesigner Johan Moritz. Planer og mål I Malmø arbejdes der med tre typer af dokumenter, som skal sikre, at byen får en god og harmonisk belysning. Der er et program, som beskriver de teorier, der ligger til grund for Malmøs belysning. Dernæst er der en plan for den eksisterende belysning (Befindlig beljusning). Den gælder i 10 år af gangen og beskriver, hvilke lyskilder og armaturer der skal anvendes. Produkterne vælges ud fra såvel funktionelle, energimæssige, driftsmæssige og økonomiske parametre. Så er der selve belysningsplanen, som udvikles for hver bydel, og som fortæller, hvordan belysningen skal være helt ned i detaljen. Den revideres ca. hvert 3-5 år. At være lysdesigner i en by og på et teater minder meget om hinanden. I bymæssig sammenhæng modsvares regissøren af politikerne. Det er dem, der bestemmer, hvilket billede der skal frem, mens det er landskabsarkitekterne og arkitekterne, der designer scenografien. På den måde havner jeg på en tredje plads. Min opgave er at tolke og realisere de ambitioner, der er for udviklingen af Malmø, smiler Johan Moritz. Lys, mørke og energi God belysning er ikke kun et spørgsmål om at lyse så meget op som muligt. Mit arbejde handler ikke kun om at tilføre lys, men også at fjerne lys, der hvor det ikke behøves. Det er vigtigt at skabe en følelse af tryghed, og det er også vigtigt at spare energi, men de to ting er ikke nødvendigvis i konflikt med hinanden. Mange gange kan man opnå en bedre og tryggere belysning med færre armaturer end dem, der er, ved at belyse udvalgte elementer på en plads i stedet for at belyse det hele med samme lysstyrke, siger Johan Moritz.

Udendørsbelysning / LYS 01-2014 / 7 Et af de mest energibesparende projekter, der er lavet i Malmø, er udskiftningen af 800 vejarmaturer på en strækning, der går fra Holmsgatan i det norlige Malmø og helt ud til Lindhamn. Ved at skifte til LED har det hér været muligt at reducere effektudtaget med i snit 150 W pr. enhed. Her har vi gjort det, som alle ønsker sig. Vi er gået fra et effektudtag på 230 W pr. enhed til ca. 85 W pr enhed i snit. Det er en radikal effektreduktion, men nu vil politikerne bare have endnu større besparelser, siger Johan Moritz. Det at arbejde miljøbevidst og energirigtigt er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med at alt skal skiftes til LED. Når det gælder den tekniske udvikling, er det vigtigt, at man ikke springer efter alle bolde. En bedre reflektorteknik eller et bedre udviklet armatur med en konventionel lyskilde kan også sænke effekten og energiforbruget. Ofte er det vigtigere at arbejde med reguleringen af belysningen, end at det er at putte den nyeste teknik i armaturerne, påpeger Johan Moritz. Eksperimenter skal der til Arbejdet med lys kræver erfaring og viden. Erfaringerne har Johan Moritz skaffet sig ved at eksperimentere. Derudover har han brugt meget tid på at sætte sig ind i det tekniske. Man får ikke bedre produkter end dem, man bestiller. Watt-tal og indkøbsprisen er ikke det vigtigste. Gå ud fra, hvilken oplevelse lyset skal give. I Malmø tester og vurderer vi alle produkter, inden vi køber ind. Det har resulteret i, at de store producenter nu spørger os, hvad vi vil have og ikke omvendt, siger Johan Moritz. By Light festivallen For at teste og afprøve forskellige lyssætninger i fuld skala afholder Malmö Stad lysfestivallen By Light. Den har været gennemført i 2008, 2010 og 2012. Til hver festival udvælges der en bydel, som omdannes til et fuldskala testlaboratorium. Målet med By Light er at vise indbyggerne forskellige typer af lys og at høre, hvordan de oplever forandringerne. Lysfestivallen har fire fokusområder. Stadens Ljus, Konstens Ljus, Sättet Ljus og Trevande ljus. Installationerne i disse kategorier er af forskellig karakter. Målet med eksperimentplatformen byens lys er at finde nye og innovative løsninger til lyssætning af det offentlige miljø. Ti steder i bydelen slukkes det eksisterende lys og erstattes af nyt lys skabt af en række indbudte grupper bestående af lysdesignere, producenter og installatører. Det er vigtigt, at eksperimenterne ligger så tæt på hinanden, at det er muligt at sammenligne resultaterne. Det er f.eks. godt, hvis man kan stå midt i et vejkryds Suellsbron. Malmø. Foto: Ole Jais-Nielsen. og se ned ad fire gader, som er belyst med hver sit LED-armatur. Det gør det muligt at sammenligne forskellige parametre som f.eks. rummelighed, tryghed og farvetemperatur, siger Johan Moritz. Lys med andre øjne For at få nye spændende idéer, som ikke nødvendigvis er begrænset af funktionelle krav, inviteres 5-8 kunstnere til at lave en lysinstallation i byens rum. Det kan være et nyt element, eller det kan være en lyssætning af en eksisterende bro, facade eller skulptur. Kunstnere ser lyset ud fra et andet perspektiv. I modernismen havde kunsten intet ansvar. Kunst var kunst. Men når det havner i byrummet, kan det have vældig stor betydning for oplevelsen af tryghed, om det oplyses eller ej. Og for kunstneren kan det være sjovt, at kunstværket også kan opleves om aftenen, siger Johan Moritz. Permanente resultater De ansvarlige for lyset i Malmø herunder Johan Moritz er også selv med. Forud for festivallen vælger Gatukontoret 3-5 steder ud, som lyssættes med en permanent lyssætning for øje. Det er chokerende, hvor mange penge der bruges på lysfestivaller rundt omkring i verden. Der er behov for permanente installationer til gavn for byens indbyggere, og det er derfor ikke okay at bruge alle pengene på installationer, som pilles ned igen efter få dage. I Malmø arbejder vi derfor med, at nogle af installationerne fra By Light festivallen efterfølgende gøres til permanente installationer, fortæller Johan Moritz. Det fjerde initiativ under By Light er at invitere studerende ved uddannelserne på universiteterne til at lave lys på forskellige steder. Den eneste begrænsning, de får, er den fysiske afgrænsning i form af f.eks. vægge eller en plads. De studerende har ingen erfaring, som bremser dem, og de kan derfor skabe lys på en helt anden og inspirerende måde, siger Johan Moritz. Igennem de seneste 12 år er der etableret i alt 60-70 permanente lysinstallationer rundt omkring i Malmø.

8 / LYS 01-2014 / UDENDØRSBELYSNING Nightowl i Rosengård By Light 2010 af Boel Åsemo. Foto: Kasper Dudzik. Top ti til lysoplevelser i Malmø Möllevångstorget Statuen Arbejdets ære af Axel Ebbe er nu belyst, således at kroppene fremhæves, og stenen ser ud, som om den svæver. Statuen blev belyst i forbindelse med By Light i 2004. Sagolekplatsen ved Stattsbiblioteket. Lysdesign: Johan Moritz, Malmö Stad. Eventyrligt lys på legepladsens elementer, der bla. omfatter svampe, som børnene kan gå ind i, et eventyrtårn og en regnbue. Rondellen Kristianstadsgatan/NorraParkgatan. Distanceret fra den omgivende trafik ligger den fascinerende cirkel af lys midt i en af byens rundkørsler. De lysende plader skifter farver. Parkeringspladsen P-Väst ved Emporia ved Hyllie Lysdesign: Malmö Stad. Tidligere var der mange klager fra folk, som ikke kunne finde deres bil. I stedet for numre er der nu blevet stillet farvede former op, som om natten tegner sig ved en outline af farvet lys. Hyllie Stationstorg Lysdesign: Black Ljus Design ved Niklas Ödmann. 11 master på 18 meter bærer et net af udspændte wirer, hvorpå der sidder kæder af LED er. Standardindstillingen er en hvid blinkende himmel med forskellige effekter, som repræsenterer det spirende forår, den varme sommer, efterårsregn og den kolde vinter, hvilket kan ses én gang i timen. Efter midnat er der en fredfyldt indstilling, som bliver kaldt Satellit. Vattenparkens körsbärsdal, Hyllie 80 LED-armaturer med RGB lyser græsplænen op i de samme farver som, blomstrende kirsebærtræer. Der er valgt forskellige farver til forskellige årstider. Gangbro i Rosengård "Nightowl" Rosengård By Light 2010 af Boel Åsemo. På undersiden af broen er der malet ugler, salamandre og snegle med en transparent reflekterende maling. Om aftenen lyset undersiden op med UV-lys, så figurerne, som er usynlige om dagen, træder frem. Äventyrslekplatsen i Kroksbäcksparken (2012). Landskabsarkitekt Anders Dahlbäck. Lyset er støbt ind i betonen, og der er arbejdet med varmt lys på indersiden og koldt lys på ydersiden. Pukkelboldbane i Kroksbäcksparken Verdens første pukkelboldbane blev indviet i Malmø i 2009. Boldbanen er et kunstværk skabt af den svenske kunstner Johan Ferner Ström. Målene ser ud, som om nogen har krøllet dem sammen, og den 25 x 40 meter store bane er ujævn som en pukkelpist. Når der ikke er nogle spillere på banen oplyses den bølgede grønsvær med gobo-projektioner. Vil man spille, trykker man på en knap, så der kommer hvidt lys. Målene er også lyst op. Pladsen Suellsbron ved Centralstationen i Malmø 30 meter høje master med LED-lys. De sender hvidt lys ned, hvor der er mennesker og gult lys ned, hvor der er biler.

Standarder / LYS 01-2014 / 17 Ny DIN-norm giver anbefalinger for design af DØGNRYTMELYS Det tyske norminstitut DIN giver som de første fyldige anbefalinger til, hvordan døgnrytmelys kan udføres i praksis Af Anne Bay, civ.ing. Dansk Center for Lys Med samlingen DIN SPEC 67600 udgiver det tyske norminstitut DIN som de første fyldige anbefalinger til, hvordan døgnrytmelys eller biologisk virksomt lys kan udføres i praksis på arbejdspladser og andre steder, hvor mennesker opholder sig i længere tid af gangen. Som bekendt har lys en afgørende betydning for vores sundhed og velvære. Det påvirker os fysiologisk og psykologisk. Vores stemninger, følelser og årvågenhed er lysafhængige. At dagslys eller passende elektrisk belysning kan styrke vores følelse af velvære og stabilisere vores døgnrytme er indiskutabelt. Mere end ti år er gået siden opdagelsen af iprgc (de nethindeceller, som er nødvendige for døgnrytmestyringen). Mange danske og udenlandske projekter navnlig inden for hospitalsbyggeriet benytter denne viden, men indtil nu har anbefalinger som DINs manglet. Lysdesignere og -planlæggere savner konkrete retningslinjer for, hvordan man kan indrette belysningsanlæg, der ikke blot giver god belysning til at understøtte visuelle opgaver, men også ikke-visuel, biologisk effektiv belysning. Anbefalingerne rummer bl.a. en oversigt over, hvilke belysningsfaktorer som påvirker døgnrytmen se tabellen. Og så rummer den en række anbefaling til, hvordan disse påvirkninger kan anvendes til praktiske reguleringscenarier, som f.eks. skolebelysning (figur 1). Således gennemgås mulige styringer til kontorer, plejehjem samt forskellige rum i hospitaler. De 46 sider lange anbefalinger er ganske indviklede og det er ikke sikkert, at alle lysplanlæggere vil kunne bruge dem i praksis. Omvendt vil det være en kæmpe mulighed for indførelsen af biologisk lys, hvis planlæggeren kan henvise til anbefalingerne i sine dokumenter til kunden. DIN SPEC 67600 Biologisch wirksame Beleuctung Planungsempfehlungen, April 2013, kan købes fra Beuth Verlag, 10772 Berlin / D. Retningslinjerne er tysksprogede i øjeblikket, men vil blive oversat til engelsk i den nærmeste fremtid. 1 2 1000 lux 3 4 2 5 2 08:00 1000 lux 600 lux 300 lux 09:00 10:00 11:00 Figur 1: En skoledag: 1. Godmorgen, aktiverende lys, sørger for fuld synkronisering af det indre ur, 12000 K 2. Tavleundervisning, standard 4000 K 3. Klassearbejde: Fuldt, rettet lys, 6000 K 4. Tilbage til tavleundervisning, beroligende, 2700 K 5. Efter middagspausen, modvirke søvnighed, 12000 K. Biologisk Virkningsfaktor, α biolv 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 GRATIS: Du kan gratis læse det tyske magasin Licht s guide: Impact of Light on Human Beings på www.licht.de/fileadmin/ shop-downloads/lichtwissen19_impact_light.pdf. Ud over baggundsstof og gode eksempler, kan du her finde henvisninger til andet gratis materiale. 12:00 Farvetemperatur, K 13:00 14:00 5.000 10.000 15.000 20.000 Figur 2: Sammenhængen mellem farvetemperatur (Planck-stråler) og biologisk virkningsgrad. Højere biologisk virkning Lavere biologisk virkning Noter Højere belysningsstyrke Lavere belysningsstyrke Vertikal belysningsstyrke og luminans fra omgivelserne er af stor betydning for eksponeringen Længere eksponeringstid Kortere eksponeringstid Højere andel af blålige bølgelængder Lavere andel af blålige bølgelængder Positiv korrelation mellem farvetemperatur og biologisk virkningsgrad Fladelys Punktformigt lys Fladelys er vigtigt, og navnlig i den øverste halvdel af synsfeltet Dynamisk lys Konstant lys Med dynamisk menes tidsstyring af belysningsstyrke, spektralsammensætning, lysfordeling og lysretning Lav belysningsstyrke før eksponeringen Mørkeadapterede personer er mere lysfølsomme, og reagerer stærkere på eksponering. Eksponering om morgenen Sen eksponering Følsomst er man når kropstemperaturen er minimal altså mod slutningen af søvnfasen. Tabel: Faktorer, som påvirker lysets biologiske virkning ifølge DIN SPEC 67600