Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler

INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GENERELT 6 1.1 Baggrund 6 1.2 Hvem er vejledningen rettet til 6 1.3 Levnedsmidler, der er omfattet af næringsdeklarationsbekendtgørelsen 7 1.4 Ikrafttræden 7 2. ALMINDELIGE BESTEMMELSER 9 2.1 Generelle bemærkninger 9 2.2 Næringsstofdefinitioner 9 2.3 Mærkningssproget 10 2.4 Enheder 11 2.5 Gennemsnitsværdier 11 3. NÆRINGSDEKLARATION AF FÆRDIGPAKKEDE LEV- NEDSMIDLER, UNDTAGEN KOSTTILSKUD, MINERAL- VAND OG DRIKKEVAND 12 3.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres 12 3.1.1 Den korte og den lange næringsdeklaration 12 3.1.2 Bestanddele af næringsstoffer som kan deklareres 13 3.2. Ernæringsmæssige anprisninger 14 3.2.1 Ernæringsmæssige anprisninger udløser næringsdeklaration 14 3.2.2 Regler om kvalitativ eller kvantitativ angivelse af et næringsstof 15 3.2.3 Kollektive reklamekampagner 16 3.3 Deklaration af fedtsyrer 16 3

3.4 Deklaration af vitaminer og mineraler 16 3.4.1 C-vitamin og E-vitamin som næringsstof og som antioxidant 18 3.4.2 Riboflavin og jern som næringsstof og som farvestof 18 3.5 Anprisning af tilsatte næringsstoffer 18 3.6 Særlige anprisningsspørgsmål 19 3.6.1 Salt (NaCl) 19 3.6.2 Alkohol 19 3.6.3 Fiberrig 19 3.6.4 Rig på... 19 3.7 Omregningsfaktorer 20 4. SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION AF KOSTTILSKUD, HERUNDER NÆRINGSSTOF- PRÆPARATER 22 4.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres 22 4.1.1 Generelle bemærkninger 22 4.1.2 Kosttilskud med tilsatte næringsstoffer og næringsstofpræparater 23 4.1.3 Kosttilskud uden tilsatte næringsstoffer 23 4.1.4 Bestanddele af næringsstoffer som kan deklareres 23 4.1.5 Næringsstoffer som ikke kan deklareres 24 4.2 Deklaration af næringsstoffer 24 5. SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION AF MINERALVAND OG DRIKKEVAND 25 5.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres 25 5.2 Deklaration af mineraler 25 4

6. FASTSÆTTELSE AF NÆRINGSDEKLARATIONS- VÆRDIER VED ANALYSE, HERUNDER TOLERANCER 27 6.1 Generelle bemærkninger 27 6.2 Prøveudtagning 27 6.3 Analysemetoder/beregninger 28 6.3.1 Analysemetoder 28 6.3.2 Kulhydratberegning 29 6.3.3 Energiberegning 29 6.4 Tolerancer 29 7. AFRUNDINGSREGLER 31 BILAG 1 RETSREGLER NÆVNT I VEJLEDNINGEN 33 BILAG 2 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE NÆRINGS- DEKLARATIONER 35 BILAG 3 ANPRISNINGSBEKENDTGØRELSENS BILAG 2.3 42 BILAG 4 ANALYSEMETODER 43 5

1. GENERELT 1.1 Baggrund Sundhedsministeren udstedte den 20. marts 1992 en bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler (1). Den nye bekendtgørelse implementerer EF-direktivet om næringsdeklaration af levnedsmidler (2) og erstatter den gamle anprisningsbekendtgørelse (3) samt næringsdeklarationsregler i næringsstofpræparatbekendtgørelsen (4). Direktivet finder ikke anvendelse på kosttilskud, naturligt mineralvand og andet drikkevand. Sundhedsministeriet har fastsat særlige regler for disse produkter bortset fra naturligt mineralvand, der er EF-reguleret. 1.2 Hvem er vejledningen rettet til Denne vejledning er udarbejdet som en orientering og hjælp for dels de kontrolmyndigheder, som skal føre tilsyn med, at næringsdeklarationsreglerne bliver overholdt, dels brugerne af reglerne, det vil sige producenter, importører og forhandlere. Kontrollen med om produkter er i overensstemmelse med næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1), påhviler i første instans de lokale levnedsmiddelkontrolenheder i overensstemmelse med levnedsmiddellovens 44. Disse myndigheders afgørelser kan påklages til Levnedsmiddelstyrelsen. Det følger af principperne i samvirkecirkulæret (5), at særlovgivningens myndigheder må medvirke til at sikre at reglerne overholdes. 6

1.3 Levnedsmidler, der er omfattet af næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1) Som udgangspunkt er alle færdigpakkede levnedsmidler undtagen naturligt mineralvand omfattet af bekendtgørelsens regler, dog kan der for levnedsmidler bestemt til særlig ernæring være fastsat særlige regler, som i givet fald skal følges. Bekendtgørelsen indeholder særlige bestemmelser for kosttilskud, herunder næringsstofpræparater samt mineralvand og drikkevand. Bekendtgørelsen gælder ikke levnedsmidler, der sælges ikke-færdigpakkede. Hvad angår afgrænsningen færdigpakkede/ikke-færdigpakkede levnedsmidler gælder de retningslinier, som er beskrevet i mærkningsvejledningen (6). 1.4 Ikrafttræden Den nye næringsdeklarationsbekendtgørelse trådte i kraft den 1. april 1992 (1). Samtidig ophævede man den gamle anprisningsbekendtgørelse, samt reglerne om næringsdeklaration i næringsstofpræparatbekendtgørelsen (4). EF-direktivet om næringsdeklaration af levnedsmidler (2) er horisontalt og gælder derfor også produkter omfattet af særlovgivningen. På den baggrund ophævede Veterinærdirektoratet den 23. marts 1992 (7) reglerne om næringsdeklaration af smør, som fandtes i smørbekendtgørelsen (8). Der findes stadig formelle regler om næringsdeklaration af margarine i margarinebekendtgørelsen (9), men det må forventes, at disse regler bliver ophævet. Det er overfor samtlige virksomheder, der er autoriseret i medfør af margarineloven (10)/mælkeproduktloven (11), blevet tilkendegivet, at næringsdeklarationer på margarine fra den 1. april 1992 skal ske i overensstemmelse med næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1), uanset at reglerne om obligatorisk næringsdeklaration af færdigpakket margarine m.v. 7

ikke formelt er blevet ophævet. De nye næringsdeklarationsregler er obligatoriske fra den 1. oktober 1993, hvorefter kun produkter som er mærket i overensstemmelse med de nye regler lovligt kan sælges i detailledet. Indtil denne dato har man frit kunnet vælge mellem de hidtil gældende bestemmelser og de nye. Visse langtidsholdbare produkter kan være blevet emballeret og mærket før næringsdeklarationsbekendtgørelsen trådte i kraft, hvorfor Levnedsmiddelstyrelsen efter bemyndigelse af Sundhedsministeriet har udstedt en generel dispensation, hvorefter produkter, som er emballeret før den 1. april 1992, med en holdbarhed på over 18 måneder, lovligt kan sælges efter overgangsfristens udløb den 1. oktober 1993. Næringsstoffer skal ifølge EF-direktivet angives i en bestemt rækkefølge, som afviger fra de danske traditioner. Levnedsmiddelstyrelsen har efter bemyndigelse af Sundhedsministeriet udstedt en tidsbegrænset dispensation, hvorefter næringsdeklarationen ikke behøver at ændres, hvis alene rækkefølgen for kulhydrat og fedt er ukorrekt. Dispensationen gælder til den 1. oktober 1995. En særlig overgangsregel findes for den såkaldte "lange næringsdeklaration", idet man først fra den 1. oktober 1995 er forpligtet til at oplyse om både sukkerarter, mættede fedtsyrer, natrium og kostfibre, hvis man deklarerer et af disse elementer. Se afsnit 3.1. Den hidtil gældende vejledning om næringsdeklarationer fra september 1975 (12) erstattes af denne vejledning. 8

2. ALMINDELIGE BESTEMMELSER 2.1 Generelle bemærkninger Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man kommer med en ernæringsmæssig anprisning, bliver det obligatorisk, og hvad enten man næringsdeklarerer frivilligt eller på baggrund af en ernæringsmæssig anprisning, skal næringsdeklarationerne udarbejdes efter de samme regler. Helt grundlæggende skal næringsdeklarationer være korrekte, redelige og nøgterne, hvilket fremgår af levnedsmiddellovens 29 (13). Deklarationerne må således ikke være i strid med levnedsmiddellovens 23 og 28 om vildledning og sundhedsanprisninger. Dette er helt overordnet og betyder, at en næringsdeklaration kan være vildledende og dermed ulovlig, selvom den er udarbejdet efter reglerne i næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1). 2.2 Næringsstofdefinitioner Bekendtgørelsen (1) indeholder definitioner på en række næringsstoffer og man skal i denne forbindelse erindre, at formålet med direktivet (2) og bekendtgørelsen (1) er at etablere standardiserede mærkningoplysninger om næringsindholdet i forskellige levnedsmidler, uanset at definitionerne ikke passer lige godt på alle levnedsmidler. Som eksempel herpå kan nævnes proteindefinitionen, hvor bekendtgørelsen definerer protein som totalt Kjeldahl-nitrogen x 6,25, uanset at den internationalt anerkendte og korrekte omregningsfaktor for fx mælkeprotein er 6,38 og 5,70 for protein i hvedemel. Definitionen på kulhydrat er ny, idet man ikke længere medtager kostfibre i kulhydratberegningen. Samtidig fremgår det af bekendtgørelsen (1), at et levnedsmiddels energiværdi beregnes ud fra dets indhold af kulhydrat, protein, fedt, alkohol og organisk syre. Kostfibre tildeles således energiværdien 0, og det betyder, at man ved beregning af kulhydrat ved differensme- 9

toden i givet fald skal trække indholdet af kostfibre fra. Samtidig skal man være opmærksom på, at kulhydratgruppen sukkeralkoholer har en anden omregningsfaktor end det resterende kulhydrat (se også afsnit 3.7). 2.3 Mærkningssproget Næringsdeklarationen skal være på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk. Ved vurderingen af, om en næringsdeklaration på et andet sprog end dansk kan accepteres, må der i det enkelte tilfælde tages stilling til, om den anvendte næringsdeklaration er let forståelig for forbrugeren. Man kan ikke gå ud fra, at en svensk eller norsk næringsdeklaration altid kan erstatte en dansk, ligesom det ikke kan udelukkes, at en næringsdeklaration på andre fremmedsprog kan benyttes. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der er ikke noget i vejen for, at man forsyner et levnedsmiddel med næringsdeklarationer på forskellige sprog på én gang, såfremt der er en korrekt dansk. Dette gælder, uanset om den fremmedsprogede er i overensstemmelse med næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1), og uanset om der er en ernæringsmæssig påstand eller ej. I tilfælde hvor der er næringsdeklarationer på flere sprog (incl. dansk), og disse ikke er ens, må det konkret vurderes, om forbrugerne vil kunne blive vildledt. Hvis man importerer et produkt, som er forsynet med en næringsdeklaration på et fremmedsprog, skal produktet ligeledes forsynes med en dansk næringsdeklaration. Den danske næringsdeklaration skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler. 10

2.4 Enheder Næringsdeklarationen skal anføres numerisk og i følgende enheder: Energi i kj og kcal. Kolesterol i mg. Vitaminer og mineraler i mg eller µg som fastsat i bekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2 Øvrige næringsstoffer i g. Der kan forudses visse vanskeligheder med at få plads til alle elementerne i en næringsdeklaration på særlig små pakninger, og på den baggrund har Levnedsmiddelstyrelsen efter bemyndigelse fra Sundhedsministeriet udstedt en generel tidsubegrænset dispensation, hvorefter man, for så vidt angår energiindholdet i små pakninger, hvis største overflade er mindre end 10 cm 2, kan nøjes med at angive dette i kj. 2.5 Gennemsnitsværdier Oplysningerne i næringsdeklarationen skal være gennemsnitsværdier. Ved gennemsnitsværdier forstås de værdier, der bedst repræsenterer den mængde næringsstof, som et givet levnedsmiddel indeholder, og ved hvilken der tages hensyn til den margen, der skyldes sæsonmæssige variationer og andre faktorer, som kan have indflydelse på den faktiske værdi. Der har i Danmark eksisteret en praksis om, at man for visse produkter (typisk sild) kan markere et element i næringsdeklarationen, så det fremgår, at indholdet af fedt varierer eksempelvis 8-18 g/100 g afhængig af årstiden, og denne praksis kan fortsat benyttes. Gennemsnitsværdierne kan ifølge næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1) fastsættes ved hjælp af producentens analyse, ved beregninger udført på basis af kendte eller faktiske gennemsnitsværdier vedrørende de anvendte ingredienser eller ved beregninger på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede data. Disse valgmuligheder betyder dog ikke, at man ikke må benytte analyser foretaget af andre end producenten, fx uvildige laboratorier. 11

3. NÆRINGSDEKLARATION AF FÆRDIGPAKKEDE LEV- NEDSMIDLER, UNDTAGEN KOSTTILSKUD, MINERALVAND OG DRIKKEVAND 3.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres 3.1.1 Den korte og den lange næringsdeklaration Som nævnt i afsnit 2.1 er det som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man kommer med en ernæringsmæssig anprisning, bliver det obligatorisk. Hvad enten man næringsdeklarerer frivilligt eller obligatorisk på grund af en ernæringsmæssig anprisning, skal næringsdeklarationen i rækkefølge indeholde de samme 4 grundelementer: energi, protein, kulhydrat og fedt. Disse grundelementer udgør den såkaldte korte næringsdeklaration, som kan suppleres med oplysninger om sukkerarter, sukkeralkoholer, stivelse, mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol, kostfibre, natrium og visse vitaminer og mineraler. Hvis man vil deklarere enten sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre eller natrium, er man forpligtet til at oplyse om alle de 4 elementer, men denne forpligtelse gælder dog først fra den 1. oktober 1995. Se afsnit 1.4. Disse 4 elementer og den korte næringsdeklaration udgør tilsammen den såkaldte lange næringsdeklaration. Den lange deklaration skal - som den korte - indeholde elementerne i en bestemt rækkefølge, som skal være energi, protein, kulhydrat, sukkerarter, fedt, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium. Oplysningerne om indholdet af energi og næringsstoffer skal angives pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen, således som den sælges, og hvis det er hensigtsmæssigt, kan man supplerende give oplysningerne for varen i tilberedt stand. Det er også muligt supplerende at angive oplysningerne pr. portion (forudsat antallet af portioner er angivet) eller pr. afmålt ration 12

anført på etiketten. Dette gælder både for varen, som den sælges, og som den forudsættes konsumeret (varen i tilberedt stand). Det er tilladt at oplyse om energifordelingen, såfremt denne oplysning er adskilt fra den egentlige næringsdeklaration. Det er et krav, at man næringsdeklarerer det næringsstof, man anpriser, hvilket eksempelvis betyder, at en anprisning af sukkerarter eller kostfibre fra 1. oktober 1995 udløser hele den lange næringsdeklaration. Det er som nævnt et krav, at elementerne skal anføres i en bestemt rækkefølge, og denne rækkefølge afviger fra den, der var gældende i den gamle anprisningsbekendtgørelse (3), hvor fedt skulle deklareres før kulhydrat. Under hensyn til den lange tradition i Danmark for at næringsdeklarere, samt efter bemyndigelse fra Sundhedsministeren, har Levnedsmiddelstyrelsen udstedt en dispensation, hvorefter mærkningsansvarlige ikke behøver at ændre næringsdeklarationerne, hvis alene rækkefølgen for kulhydrat og fedt er ukorrekt. Dispensationen er tidsbegrænset til den 1. oktober 1995. 3.1.2 Bestanddele af næringsstoffer som kan deklareres Man skal være opmærksom på, at man ved en frivillig næringsdeklaration kun kan oplyse om næringsstofferne protein, kulhydrat, sukkerarter, sukkeralkoholer, stivelse, fedt, mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol, kostfibre, natrium og de vitaminer og mineraler, som er nævnt i bilag 1 til næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1). Hvis man derimod anpriser, er der mulighed for tillige at anprise "bestanddele" af de næringsstoffer man frivilligt kan oplyse om. Eksempelvis kan man anprise indholdet af n-3 fedtsyrer, som så skal næringsdeklareres. Oplysningen om den bestanddel, der anprises, skal placeres i næringsdeklarationen efter det næringsstof, som det er en bestanddel af. Dette gælder uanset, om det anpriste stof er en bestanddel af/eller et element fra den korte/lange næringsdeklaration eller er en bestanddel af et af de øvrige næringsstoffer Muligheden for at deklarere "bestanddele", når disse er anprist, gælder dog 13

ikke vitaminer og mineraler. Det vil sige, at man ikke kan anprise indholdet af forstadier til vitaminer, eksempelvis betacaroten. 3.2 Ernæringsmæssige anprisninger En ernæringsmæssig anprisning er enhver angivelse på emballagen, i præsentationen eller i reklamer, som er egnet til at give forbrugerne indtryk af, at et levnedsmiddel har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer. Hvorvidt en anprisning eller et udsagn har karakter af en ernæringsmæssig anprisning skal konkret vurderes i hvert enkelt tilfælde, og det er som udgangspunkt den mærkningsansvarlige, der skal foretage denne vurdering. Myndighedernes vurdering foretages i første instans af de lokale levnedsmiddelkontrolenheder. 3.2.1 Ernæringsmæssige anprisninger udløser næringsdeklaration Hvis et levnedsmiddel sælges med en ernæringsmæssig anprisning, skal produktet være forsynet med en næringsdeklaration på emballagen. Dette gælder uanset, hvor den ernæringsmæssige anprisning findes, det være sig på emballagen eller i en reklame. Næringsdeklarationen skal findes på selve produktet. Dette betyder bl.a., at hvis man anpriser et produkt i fx en avisreklame, så skal alle produktets emballager (hele produktserien) være forsynet med en korrekt næringsdeklaration. Det gælder også de såkaldte små pakninger hvis største overflade er mindre end 10 cm2. Anprisninger af typen "energireduceret", "fedtfattigt" og "rig på kulhydrater" udløser oplagt en næringsdeklaration, som for disse eksempler kun behøver at være den korte. Anprisningerne "light", "sukkerfri" og lignende vil som udgangspunkt udløse en næringsdeklaration, men eksempelvis vil brug af ordene "let", "light" og "lys" i forbindelse med øl og andre alkoholholdige drikkevarer ikke udløse nogen næringsdeklaration, da disse betegnelser i denne sammenhæng relaterer sig til alkoholindholdet, som ikke er medtaget i 14

direktivet (2) og bekendtgørelsen (1). Det afgørende er, hvad anprisningen relaterer sig til, eksempelvis vil "light" etc. i forbindelse med læskedrikke, salater m.v. relatere sig til sukker eller fedt og energiindholdet, og det vil udløse en næringsdeklaration. 3.2.2 Regler om kvalitativ eller kvantitativ angivelse af et næringsstof Er der i EF-regler eller i nationale regler fastsat krav om kvalitative eller kvantitative angivelser af et eller flere næringsstoffer, er det ikke i sig selv en ernæringsmæssig anprisning. Eksempelvis udløser betegnelserne skummetmælk og letmælk ikke et krav om næringsdeklaration, og på samme måde vil deklaration af sukker i henhold til frugtsaftbekendtgørelsen (14) og marmeladebekendtgørelsen (15) ikke udløse nogen næringsdeklaration. Der forekommer også situationer, hvor der ikke findes regler om den kvalitative eller kvantitative angivelse af næringsstoffet, men hvor det alligevel er accepteret at komme med en sådan angivelse, uden det udløser en næringsdeklaration. Dette gælder eksempelvis fedtangivelse i forbindelse med varebetegnelsen, hvor angivelsen "hakket oksekød 18-20 % fedt" som udgangspunkt ikke udløser nogen næringsdeklaration. Det samme gør sig gældende for en supplerende fedtangivelse i forbindelse med osts varebetegnelse. Man skal dog være opmærksom på, at sådanne angivelser kan indgå i den samlede mærkning og præsentation af en vare på en sådan måde, at det alligevel må betragtes som en ernæringsmæssig anprisning, der udløser en næringsdeklaration. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. En procentangivelse af indholdet af en ingrediens anført i ingredienslisten vil ikke blive betragtet som en anprisning, såfremt indholdet ikke er fremhævet, f.eks med særlig skrift. Ligeledes vil en angivelse af restsukkerindholdet i f.eks. vin ikke udløse en næringsdeklaration. 15

3.2.3 Kollektive reklamekampagner Såfremt en ernæringsmæssig anprisning er fremført i kollektive reklamer, er der ikke noget krav om en næringsdeklaration, og som eksempler på kollektive reklamer kan nævnes "brød indeholder fibre" eller "fede fisk er sunde". Generiske anprisninger af denne type skal alene bedømmes efter de almindelige vildledningsregler i levnedsmiddellovens 23 og 28 (13), dog således at den "kollektive reklame" kan være så tæt knyttet sammen med et bestemt produkt, at produktet skal forsynes med en næringsdeklaration. Der skal ligeledes i disse situationer foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. 3.3 Deklaration af fedtsyrer Når man på emballagen frivilligt eller på baggrund af en ernæringsmæssig anprisning oplyser om enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer eller kolesterol, skal man oplyse om mængden af mættede fedtsyrer. Når man i disse situationer oplyser om de mættede fedtsyrer, udløses den lange næringsdeklaration dog ikke. Det vil sige, man ikke behøver at deklarere sukkerarter, kostfibre og natrium. Hvis man anpriser eksempelvis n-3 fedtsyrer, der er en bestanddel af de flerumættede fedtsyrer, er det nødvendigt, at man deklarerer både den samlede mængde af flerumættede fedtsyrer og den samlede mængde af de mættede fedtsyrer. 3.4 Deklaration af vitaminer og mineraler Hvad enten man næringsdeklarerer frivilligt eller på baggrund af en ernæringsmæssig anprisning, findes der en udtømmende liste over hvilke vitaminer og mineraler, der må forekomme i næringsdeklarationen. Det forhold, at listen er udtømmende, betyder fx, at man i en næringsdeklaration ikke kan deklarere indholdet af selen i almindelige levnedsmidler. Man vil heller ikke kunne anprise med eksempelvis "indeholder selen". Vitaminer og mineraler skal anføres efter de energigivende næringsstoffer med den betegnelse, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, idet dansk 16

stavemåde dog kan anvendes, f.eks. fosfor i stedet for phosphor. Rækkefølgen af de enkelte vitaminer og mineraler i næringsdeklarationen er underordnet, dog skal gruppen "vitaminer" deklareres før "mineraler". Det vil dog være hensigtsmæssigt af hensyn til evt. sammenligninger, at man anvender den rækkefølge, som findes i bekendtgørelsens bilag. Grundkriteriet for, at man kan næringsdeklarere eller anprise vitaminer og mineraler, er, at disse forekommer i en betydelig mængde, hvilket som tommelfingerregel betyder, at vitaminet eller mineralet pr. 100 g, pr. 100 ml eller pr. pakning (hvis der kun er 1 portion i) skal indeholde 15 % af den anbefalede daglige tilførsel (ADT). Hvis man anpriser, er det ydermere et krav, at det anpriste vitamin eller mineral er naturligt forekommende. Næringsdeklarationsdirektivet (2) bidrager ikke til fortolkningen af, hvornår man kan fravige hovedreglen/retningslinien om, at produkter skal indeholde minimum 15 % af ADT pr. 100 g eller pr. 100 ml, men formuleringen "generelt bør..." åbner op for afvigelser. Særlige forhold opstår, når eksempelvis pakninger med en enkelt portion indeholder mere end 100 g eller 100 ml, og disse enkeltportioner opfylder kriterierne for deklaration eller anprisning, men produktet ikke opfylder betingelserne pr. 100 g eller 100 ml, hvorved større pakninger i en produktserie ikke kan næringsdeklareres eller anprises på samme måde som enkeltportionspakningerne. Dette er bl.a. tilfældet for visse konsummælkeprodukter, hvor eksempelvis portionspakninger på 250 ml sødmælk og 150 ml yoghurt indeholder mere end 15 % af anbefalet daglig tilførsel af riboflavin, calcium og fosfor. På sådanne portionspakninger vil det være acceptabelt at deklarere disse stoffer pr. 100 ml, selv om indholdet kun udgør 11 % af ADT. Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at man ikke blot kan "opfinde" nye portionsstørrelser med det blotte formål at kunne næringsdeklarere pr. 100 g eller pr. 100 ml. Som noget særligt for vitaminer og mineraler skal der sideordnet med oplysningerne om mængden af de enkelte vitaminer og mineraler anføres den procentdel, som indholdet udgør af den anbefalede daglige tilførsel (ADT). 17

3.4.1 C-vitamin og E-vitamin som næringsstof og som antioxidant Hvis C-vitamin indgår i et produkt både som næringsstof og som antioxidant, må den mængde C-vitamin, der er anført i næringsdeklarationen alene være udtryk for indholdet af C-vitamin som næringsstof og ikke som antioxidant. Antioxidant må kun deklareres i ingredienslisten. Det skal bemærkes, at en analyse for C-vitamin vil bestemme det samlede indhold af C-vitamin (næringsstof og antioxidant). Det samme gælder E-vitamin. 3.4.2 Riboflavin og jern som næringsstof og som farvestof Hvis riboflavin indgår i et produkt både som næringsstof og som farvestof, må den mængde riboflavin, der er anført i næringsdeklarationen alene være udtryk for indholdet af riboflavin som næringsstof og ikke som farvestof. Farvestof skal deklareres i ingredienslisten. Det skal bemærkes, at en analyse for riboflavin vil bestemme det samlede indhold af riboflavin (næringsstof og farvestof). På samme måde skal indholdet af jern som farvestof alene fremgå af ingredienslisten. 3.5 Anprisning af tilsatte næringsstoffer Det er forbudt at anføre at et levnedsmiddel ved hjælp af tilsætningsstoffer, herunder tilsatte næringsstoffer, har opnået en øget eller særlig næringsværdi, jf. levnedsmiddellovens 28, stk. 3, nr. 1 (13). Dette betyder, at alene naturligt forekommende næringsstoffer kan anprises. Det er heller ikke tilladt at anprise et levnedsmiddel med et højt indhold af f.eks. C- vitamin, hvis levnedsmidlet har fået tilsat næringsstoffet, selvom det naturlige indhold af C-vitamin var "højt" før tilsætningen. 18

3.6 Særlige anprisningsspørgsmål 3.6.1 Salt (NaCl) Sådan som EF-direktivet er formuleret falder salt (NaCl) uden for næringsdeklarationsbekendtgørelsens område (1), og det betyder, at man kan anprise indholdet af salt uden, det udløser en næringsdeklaration. Ønsker man at næringsdeklarere salt, er det accepteret, at der skrives ".. g Na svarende til.. g salt" i den lange næringsdeklaration. Mængden af salt udregnes ved at gange mængden af Na med 2.5. 3.6.2 Alkohol Næringsdeklarationsbekendtgørelsen definerer ikke alkohol som et næringsstof, og det betyder, at anprisninger som "alkoholfri" eller "lavt indhold af alkohol" ikke udløser nogen næringsdeklaration. 3.6.3 Fiberrig Anprisningen "Fiberrig" skal vurderes ud fra levnedsmiddellovens 23 om vildledning (13), og den fortolkning, som hidtil har været lagt til grund, vil fortsat blive anvendt. Dette betyder, at et fiberindhold på 4-8 g/mj kan betegnes som middelhøjt, og produkter med et fiberindhold på over 8 g/mj kan betegnes som "Fiberrige". Produkter, som indeholder mere end 3 g/mj fibre, kan anprises med "indeholder kostfibre". 3.6.4 Rig på... Hvad angår anprisninger af typen "rig på..." i relation til de næringsstoffer, som er nævnt i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 1, skal disse vurderes efter levnedsmiddellovens 23 om vildledning (13), og denne vurdering vil som udgangspunkt ske efter principperne i den ophævede anprisningsbekendtgørelse (3), hvilket betyder, at indholdet af det pågældende næringsstof - uden hverken helt eller delvist at hidrøre fra en 19

tilsætning som tilsætningsstof - skal være mindst det dobbelte af det ønskelige mindsteindhold pr 1000 kj, som anført i anprisningsbekendtgørelsens bilag 2.3. Dette bilag er optrykt som bilag 3 i denne vejledning. Hvad angår koncentrerede produkter, det være sig flydende koncentrater eller pulvere, skal vurderingen foretages i forhold til produktet "som det indtages", da det er det mest relevante ud fra en ernæringsmæssig synsvinkel. 3.7 Omregningsfaktorer I næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 4 er der fastsat en række omregningsfaktorer, som skal anvendes ved beregning af energiindholdet til brug for deklarationer. Beregningsmetoden er ikke den samme, som den der er blevet anvendt i Levnedsmiddelstyrelsens tidligere udgivelser af levnedsmiddeltabeller. Energiindholdet beregnet som foreskrevet i bekendtgørelsen vil derfor kunne afvige i større eller mindre grad fra de værdier, man kan finde i eksisterende tabelværker. Forskellen skyldes især to ting: dels at omregningsfaktorerne for fedt og alkohol i bilaget er henholdsvis 37 og 29 kj/g mod 38 og 30 i tabellerne, og dels at kostfibre ikke medregnes til de energigivende kulhydrater. Fremtidige udgaver af styrelsens levnedsmiddeltabeller vil indholde oplysninger om levnedsmidlernes energiindhold beregnet efter begge metoder. Det er på sin plads at gøre opmærksom på, at beregning af energiindholdet i et levnedsmiddel ved hjælp af standardfaktorer altid kun kan give en omtrentlig værdi. Omregningsfaktorerne er nemlig en slags gennemsnitsværdier for energiindholdet pr. gram energigivende næringsstof. I virkeligheden vil der være forskelle på for eksempel protein fra svinekød og protein fra bønner. Selv om det altså strengt taget ikke er korrekt, er det praktisk at benytte sig af standardfaktorer, og fejlen vil normalt være uden betydning. Når det drejer sig om at beregne hele kostens indhold af energi, har det vist 20

sig, at de "gamle" standardfaktorer giver gode brugbare resultater. Anbefalinger for kostens sammensætning og ernæringspolitiske målsætninger forudsætter dette beregningsprincip - på samme måde som meget andet ernæringsarbejde har indarbejdet brugen af de "gamle" faktorer. Derfor og af hensyn til sammenligneligheden med ældre kostundersøgelsesresultater anbefaler styrelsen, at man indtil videre fortsat kostberegner på gammeldags manér. 21

4. SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION AF KOSTTILSKUD, HERUNDER NÆRINGSSTOF- PRÆPARATER 4.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres 4.1.1 Generelle bemærkninger Kosttilskud er i henhold til definitionen uden energimæssig betydning, og det medfører, at det udelukkende er enkeltnæringsstoffer (vitaminer, mineraler, de enkelte fedtsyrer, etc.), der kan deklareres. Man skal være opmærksom på, at der for kosttilskud ikke findes nogen udtømmende liste over hvilke næringsstoffer, der må forekomme i næringsdeklarationen. Herved adskiller kosttilskud (og vand, jf. kapitel 5) sig fra øvrige levnedsmidler, som er omtalt i kapitel 3. Næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 2 indeholder en liste over de næringssstoffer, hvor der er fastsat en anbefalet daglig tilførsel (ADT), og det kræves, at det totale indhold af et bestemt næringsstof pr. daglig dosis udgør mindst 15% af den anbefalede daglige tilførsel for at kunne næringsdeklareres eller anprises. Ifølge tilsætningsstofbekendtgørelsen (16) skal tilsætning af næringsstoffer anmeldes, og enhver tilsætning af denne art udløser en næringsdeklaration. Levnedsmiddelstyrelsen, som modtager anmeldelserne accepterer ikke en tilsætning på mindre end 15 % pr. daglig dosis af ADT. 22

4.1.2 Kosttilskud med tilsatte næringsstoffer og næringsstofpræparater Kosttilskud med tilsatte næringsstoffer, herunder næringsstofpræparater skal forsynes med oplysning om den totale mængde af de tilsatte og de eventuelle naturligt forekommende næringsstoffer. Naturligt forekommende næringsstoffer - der alene er naturligt forekommende - kan næringsdeklareres ved en frivillig næringsdeklaration. De kan endvidere anprises, og så bliver det obligatorisk at næringsdeklarere indholdet af det anpriste stof. Når der er fastsat en ADT-værdi, kan næringsstoffet kun deklareres eller anprises, såfremt indholdet er mindst 15% af ADT pr. daglig dosis. 4.1.3 Kosttilskud uden tilsatte næringsstoffer Næringsstofindholdet i et produkt kan deklareres ved frivillig næringsdeklaration. Hvis produktet sælges med en ernæringsmæssig anprisning, skal indholdet af det anpriste stof næringsdeklareres. Når der er fastsat en ADT-værdi, kan næringsstoffet kun deklareres eller anprises, såfremt indholdet er mindst 15 % af ADT pr. daglig dosis. 4.1.4 Bestanddele af næringsstoffer som kan deklareres Ved obligatorisk næringsdeklaration kan man oplyse om "bestanddele" af de næringsstoffer, man oplyser om. Eksempelvis kan man oplyse om indholdet af DHA og EPA, som så skal næringsdeklareres. Oplysningen om den bestanddel, man anpriser, skal placeres i næringsdeklarationen efter det næringsstof, som det er bestanddel af, i nævnte eksempel umiddelbart efter indholdet af n-3 fedtsyrer. 23

4.1.5 Næringsstoffer som ikke kan deklareres Deklaration af naturligt forekommende forstadier til vitaminer som en del af vitaminet er ikke tilladt. Eksempelvis kan naturligt forekommende betacaroten ikke omregnes til A-vitamin i næringsdeklarationen. Betacaroten har andre egenskaber end A-vitaminvirkning og må fremstå som næringsstoffet betacaroten med angivelsen "betydning uvis". Ved tilsætning af A-vitamin til et produkt er det dog tilladt at anvende betacaroten som næringsstofkilde og omregne tilsætningen til A-vitamin, da tilsætningen er reguleret på en sådan måde, at omregningen er relevant. 4.2 Deklaration af næringsstoffer Vitaminer og mineraler skal anføres med den betegnelse, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 2 og 3, idet dansk stavemåde dog kan anvendes, f.eks. fosfor i stedet for phosphor. Rækkefølgen af de enkelte vitaminer og mineraler i næringsdeklarationen er underordnet, dog skal gruppen "vitaminer" i bilag 2 deklareres før "mineraler". Herefter angives stofferne i bilag 3, og til sidst de næringsstoffer, der hverken er i bilag 2 eller 3. Det vil dog være hensigtsmæssigt af hensyn til evt. sammenligning, at man anvender den rækkefølge, som findes i bekendtgørelsens bilag. Mængden af næringsstoffet angives normalt pr. anbefalet daglig dosis, men kan også angives pr. 100 g af varen eller pr. 100 ml af varen. Desuden skal der angives den procentdel, som indholdet udgør af den anbefalede daglig tilførsel (ADT). ADT-værdierne er anført i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 2. For de i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 3 anførte næringsstoffer anføres "ikke fastlagt" i stedet for procentdel af ADT. For de næringsstoffer, som hverken er anført i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 2 eller 3 anføres "betydning uvis" i stedet for procentdel af ADT. 24

5. SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION AF MINERALVAND OG DRIKKEVAND 5.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres Som nævnt i afsnit 2.1 er det som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man kommer med en ernæringsmæssig anprisning, bliver det obligatorisk. Færdigpakket mineralvand (usødet og ikke aromatiseret) som ikke falder ind under bekendtgørelsen om naturligt mineralvand samt andet færdigpakket drikkevand (vandværksvand og kildevand, der ikke er naturligt mineralvand) indeholder visse mikronæringsstoffer - mineraler- og ingen næringsstoffer af energimæssig betydning. Der findes ikke nogen udtømmende liste for hvilke mineraler, der må forkomme i næringsdeklarationen. For de mineraler, hvor der er fastsat ADT-værdier, skal det totale indhold af det anpriste mineral mindst udgøre 15% af ADT pr.liter. Afvigelsen fra de sædvanlige regler er fastsat under hensyn til den særlige produktgruppe og befolkningens daglige indtag af vand. Ved frivillig næringsdeklaration - uden en anprisning - kan mineralerne også næringsdeklareres såfremt indholdet er mindre end 15 % af ADT pr. liter. 5.2 Deklaration af mineraler Mineralerne skal anføres med den betegnelse, der fremgår af næringsdeklarationsbekendtgørelsens bilag 2 og 3, idet dansk stavemåde dog kan anvendes, f.eks. fosfor i stedet for phosphor. Rækkefølgen af mineralerne er underordnet, dog skal gruppen af mineraler i 25

bilag 2 deklareres før mineraler i bilag 3, og til sidst de mineraler, der hverken er i bilag 2 eller 3. Det vil dog være hensigtsmæssigt af hensyn til evt. sammenligninger, at man anvender den rækkefølge, som findes i bekendtgørelsens bilag. Mængden af mineralet skal angives pr. liter af varen. Desuden skal der angives den procentdel, som indholdet udgør af den anbefalede daglige tilførsel (ADT). ADT-værdierne er anført i bilag 2 For de i bilag 3 anførte mineraler anføres "ikke fastlagt" i stedet for procentdel af ADT For de mineraler, som hverken er anført i bilag 2 eller 3 anføres "betydning uvis" i stedet for procentdel af ADT. 26

6. FASTSÆTTELSE AF NÆRINGSDEKLARATIONSVÆRDIER VED ANALYSE HERUNDER TOLERANCER 6.1 Generelle bemærkninger I henhold til Levnedsmiddellovens 23 må levnedsmidler ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til bl.a. sammensætning og egenskaber. Faktorer, som har betydning for hvor store afvigelser, man kan acceptere mellem det deklarerede og det faktiske næringsstofindhold i en vare, uden det er egnet til at vildlede, er f.eks.: 1) Antallet af undersøgte prøver 2) Produktionsmæssig variation 3) Biologisk variation i de anvendte råvarer 4) Analyseusikkerhed Med henblik på eventuel revision af tolerancer arbejder Levnedsmiddelstyrelsen til stadighed med at forbedre den sikkerhed, hvormed man kan fastsætte grænser mellem acceptable og uacceptable afvigelser fra det deklarerede. 6.2 Prøveudtagning Oplysningerne i næringsdeklarationen skal være gennemsnitsværdier (jvf. afsnit 2.5). Producentens fastsættelse af næringsdeklarationens værdier bør derfor være baseret på analyse af flere prøver eller på en gennemsnitsprøve for at få en tilstrækkelig repræsentativ værdi. Ved den offentlige stikprøvekontrol baseres analysen normalt på en enkelt 27

pakning, idet det forventes, at deklarationen på enhver pakning er korrekt indenfor en bestemt tolerance. Stikprøvens størrelse bør i almindelighed være 1/2 til 1 kg. Såfremt varen forefindes i mindre pakninger, bør flere af disse indgå i stikprøven. De udtagne pakninger skal da være fra samme parti. 6.3 Analysemetoder/beregninger 6.3.1 Analysemetoder En liste over analysemetoder, der kan anvendes såvel af producenten som den offentlige kontrol, kan fås ved henvendelse til Levnedsmiddelstyrelsen. Listen vil blive revideret løbende, og den nugældende liste er optrykt i vejledningens bilag 4. For nogle næringsstoffer er det analytisk fundne indhold afhængig af den anvendte analysemetode. Dette gælder bl.a. kostfibre, hvor EF kan fastsætte den analysemetode, der skal anvendes. Indtil dette er sket, fastsætter Levnedsmiddelstyrelsen denne til den enzymatisk-gravimetriske metode, som er beskrevet i "Official Methods of Analysis of the Association of Analytical Chemists (AOAC)" 15 Ed., 1990, 985.29. Bestemmelsen af indholdet af fedt er også i nogen grad afhængig af den anvendte analysemetode. Her anbefaler Levnedsmiddelstyrelsen anvendelse af SBR-metoden efter NMKL nr. 88 eller 131, eller for andre prøver end kød og kødvarer en modifikation af disse. Anvendes andre analysemetoder til bestemmelse af fedt må det kontrolleres, at de giver samme resultat som SBR-metoden, der betragtes som referencemetode. Bestemmelse af tørstof og aske (der anvendes til beregning af kulhydrat ved differensmetoden) er andre eksempler på parametre, som afhænger af den anvendte analysemetode. Endelig skal man være opmærksom på muligheden for anvendelse af certificeret referencemateriale i laboratoriernes kvalitetskontrol f.eks. fra BCR (Fællesskabets Referencebureau) til dokumentation for analyseresultaternes rigtighed. 28

6.3.2 Kulhydratberegning Kulhydratindholdet kan beregnes ved differensmetoden som indholdet af tørstof aske protein fedt kostfibre organiske syrer. For et anslået indhold af kostfibre på 3 g pr. 100 g fedtfri tørstof eller herunder er det tilladeligt at udelade korrektionen for kostfibre, idet indholdet er usikkert bestemt i dette niveau. Dette indhold vil for mange produkter svare til 4-5 % af det totale indhold af kulhydrat. Ved organiske syrer forstås i denne forbindelse syrer som f.eks. citronsyre og mælkesyre, der tidligere er blevet medregnet i kulhydrat ved differensmetoden. For de fleste naturligt forekommende levnedsmidler er indholdet af organiske syrer lavt og uden betydning. 6.3.3 Energiberegning I energiberegningen indgår protein, fedt, kulhydrat (sukkeralkoholer med særskilt omregningsfaktor), alkohol og organisk syre. Kostfibre indgår ikke i kulhydrat og er tildelt energiværdien 0. Omregningsfaktorerne fremgår af næringsstofbekendtgørelsens (1) bilag 4. 6.4 Tolerancer Vejledende kan man fastsætte følgende tolerancer inklusiv analyseusikkerhed (beregnet ud fra dobbeltbestemmelser): Næringsstof Indhold Tolerance Protein Kulhydrat Fedt 10 g pr. 100 g ± 1,5 g Sukkerarter 10-40 g pr. 100 g ± 15% Sukkeralkoholer 40 g pr 100 g ± 6 g Kostfibre Stivelse 29

Fedtsyrer, 0,5-3,5 g pr 100 g ± 0,5 g sum af 3,5 g pr 100 g ± 15% - mættede - monoumættede - polyumættede Na generelt ± 15% Kolesterol generelt ± 25% For naturligt forekommende indhold af vitaminer og mineraler sættes en tolerance på ± 25% eksklusiv analyseusikkerheden, beregnet som 99% konfidensinterval. For tilsatte vitaminer og mineraler i henhold til tilsætningsstofbekendtgørelsen (16) har Levnedsmiddelstyrelsen fastsat, at det analytisk konstaterede indhold skal være mellem 100 og 150 % af det deklarede indhold ligeledes ekslusiv analyseusikkerheden, beregnet som 99% konfidensinterval. 30

7. AFRUNDINGSREGLER Følgende afrundingsregler anbefales anvendt ved deklaration af levnedsmidlers næringsindhold. Når det er nødvendigt at deklarere et næringsstof, som overhovedet ikke indgår i produktet, bør man skrive "0". Hvis der er tale om et skønnet, meget lavt indhold, bør man skrive "-". Bemærk dog at for nogle næringsstoffer anføres lavt indhold som 0-1 g pr. 100 g (energiværdien kan i dette tilfælde beregnes udfra 0,5 g pr. 100 g). Energi på 50 enheder og derunder: nærmest med 5 delelige tal fra 50 til 2000 enheder: nærmest med 10 delelige tal på 2000 enheder og derover: nærmest med 50 delelige tal Protein, kulhydrat, Intet indhold: 0 g fedt, suk- Indhold på 1 g og derunder: 0-1 g kerarter, Indhold fra 1 til 10 g: nærmeste med 0,5 delelige sukkeral- tal*) koholer og Indhold på 10 g og derover: nærmeste hele tal stivelse Kostfibre Intet indhold: 0 g Indhold på 1 g og derunder: 0-1 g **) Indhold fra 1 til 10 g: nærmeste med 0,5 delelige tal**) Indhold på 10 g og derover: nærmeste hele tal Fedtsyrer Intet indhold: 0 g Indhold under 10 g: nærmeste med 0,1 g delelige tal***) Indhold på 10 g og derover: nærmeste hele tal Natrium Intet indhold: 0 g 31

Indhold under 1 g: Indhold på 1 g og derover: nærmeste med 0,01 delelige tal****) nærmeste med 0,1 delelige tal Kolesterol Intet indhold 0 mg Indhold under 100 mg: nærmeste hele tal Indhold på 100 mg og nærmeste med 10 delelige derover: tal Vitaminer generelt 2 betydende cifre og mineraler Tallene, der angiver næringsstofindholdet som procent af anbefalet daglig tilførsel (ADT), kan afrundes således: % af ADT på 10 enheder og derunder nærmeste hele tal fra 10 til 50 enheder nærmeste med 5 delelige tal på 50 enheder og derover nærmeste med 10 delelige tal *) for protein, kulhydrat og fedt i ensartede produkter som f. eks. mælk kan afrundes med 0,1 delelige tal. **) for lavt indhold af kostfibre, dvs. et skønnet indhold under 3 g pr. 100 g fedtfri tørstof kan indholdet anføres som "-". Det aktuelle indhold kan dog også deklareres. ***) indhold på 0,5 g og derunder kan deklareres som "-". ****) indhold på 0,05 g og derunder kan deklareres som "-". 32

BILAG 1 RETSREGLER NÆVNT I VEJLEDNINGEN 1. Næringsdeklarationsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler. 2. Næringsdeklarationsdirektivet: Rådets direktiv nr. 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler. 3. Anprisningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 161 af 20. april 1993 om anprisninger med hensyn til næringsværdien af færdigpakkede levnedsmidler. (Ophævet med bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992) 4. Næringsstofpræparatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 460 af 15. september 1978 om næringsstofpræparater, der sælges som tilskud til sædvanlig kost (med senere ændringer). 5. Samvirkecirkulæret: Cirkulæreskrivelse af februar 1983 om statslige og kommunale myndigheders samvirke om den lokale kontrol på levnedsmiddelområdet. 6. Vejledning om mærkning af levnedsmidler,levnedsmiddelstyrelsen, Veterinærdirektoratet og Fiskeriministeriets Industritilsyn, juni 1992. 7. Smørændringsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 199 af 23. marts 1992 om ændring af bekendtgørelse om smør m.v. 8. Smørbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1983 om smør m.v. (med senere ændringer). 9. Margarinebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 197 af 20. maj 1985 om margarine m.v. (med senere ændringer). 10. Margarineloven: Lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v. (ophævet ved mælkeproduktloven). 33

11. Mælkeproduktloven: Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.. 12. Vejledning vedrørende næringsdeklarationer,levnedsmiddelstyrelsen, september 1975. 13. Levnedsmiddelloven: Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. (med senere ændringer). 14. Frugt- og grøntsagssaftbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 493 af 28. juni 1990 om frugt- og grøntsagssaft m.m. (med senere ændringer). 15. Marmeladebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 18 af 16. januar 1990 om marmelade og frugtgelé m.v. (med senere ændringer). 16. Tilsætningsstofbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 242 af 17. april 1991 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler. 34

BILAG 2 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE NÆRINGSDEKLARATIONER Leverpostej Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1050 kj 250 kcal Protein 12 g Kulhydrat 6 g Fedt 20 g Letpostej Næringsindhold pr. 100 g: Energi 270 kj 70 kcal Protein 3,5 g Kulhydrat 5 g Fedt 3,5 g Champignon i skiver Næringsindhold pr. 100 g: Energi 100 kj 25 kcal Protein 2,5 g Kulhydrat 2 g Fedt 0-1 g 35

Hvedemel Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1440 kj 340 kcal Protein 9,5 g Kulhydrat 72 g heraf sukkerarter 0-1 g Fedt 1,5 g heraf mættede fedtsyrer 0,2 g *) Kostfibre 4,5 g Natrium - g Bemærk: Det er acceptabelt at deklarere mættede fedtsyrer som "-" Rugbrød med 35% kerner Næringsindhold pr. 100 g: Energi 890 kj 210 kcal Protein 6 g Kulhydrat 43 g heraf sukkerarter 4 g Fedt 1,5 g heraf mættede fedtsyrer 0,2 g Kostfibre 9 g Natrium 0,47 g 36

Müsli Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1480 kj 350 kcal Protein 12 g Kulhydrat 62 g heraf sukkerarter 11 g Fedt 6 g heraf mættede fedtsyrer 1,6 g Kostfibre 9 g Natrium 0,13 g Yoghurt naturel Næringsindhold pr. 100 g: Energi 280 kj 70 kcal Protein 3,8 g Kulhydrat 3,6 g heraf sukkerarter 3,6 g Fedt 3,7 g heraf mættede fedtsyrer 2,4 g Kostfibre 0 g Natrium 0,05 g Bemærk: Produktet indeholder 1,3 g organiske syrer. Såfremt disse havde været medregnet i kulhydrat, havde indholdet heraf været 4,9 g pr. 100 g og energiindholdet 5 kj højere. 37

Solbærmarmelade (med 35% solbær) Næringsindhold pr. 100 g: Energi 930 kj 220 kcal Protein 0-1 g Kulhydrat 53 g heraf sukkerarter 50 g Fedt 0-1 g heraf mættede fedtsyrer - g Kostfibre - g Natrium - g Bemærk: Det faktiske indhold er: 0,5 g protein, 0,4 g fedt, 0,1 g mættede fedtsyrer, 2 g kostfibre og 1 mg natrium pr. 100 g. Der er acceptabelt at deklarere 2 g kostfibre, beregnet udfra recepten. Kløver Blomst Blandingsprodukt med 80% fedt, heraf 70% mælkefedt og 30% planteolier. Næringsindhold pr. 100 g: Energi 3000 kj 730 kcal Protein 0-1 g Kulhydrat 0-1 g heraf sukkerarter 0-1 g Fedt 81 g heraf mættede fedtsyrer 35 g - enkeltumættede fedtsyrer 29 g - flerumættede fedtsyrer 13 g Kostfibre 0 g Natrium 0,40 g 38

Spegepølse Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1860 kj 450 kcal Protein 14 g Kulhydrat 2 g heraf sukkerarter - g Fedt 43 g heraf mættede fedtsyrer 17 g Kostfibre 0 g Natrium 1,9 g Færdigret Næringsindhold pr. 100 g: Energi 660 kj 160 kcal Protein 5,5 g Kulhydrat 17 g heraf sukkerarter - g Fedt 7,5 g heraf mættede fedtsyrer 3,0 g Kostfibre - g Natrium 0,38 g 39

Citronvand Næringsindhold pr. 100 g: Energi 150 kj 35 kcal Protein 0 g Kulhydrat 9 g heraf sukkerarter 9 g Fedt 0 g heraf mættede fedtsyrer 0 g Kostfibre 0 g Natrium 0,01 g Corn Flakes Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1540 kj 360 kcal Protein 7,5 g Kulhydrat 80 g heraf sukkerarter 7 g Fedt 1,5 g heraf mættede fedtsyrer 0,2 g Kostfibre 3,5 g Natrium 1,0 g Thiamin (B1) 1,2 mg 90% af Riboflavin (B2) 1,5 mg 90% Anbefalet Niacin 16 mg 90% Daglig Jern 7,0 mg 50% Tilførsel 40

Vitamin/Mineraltablet 1 tablet daglig Næringsindhold pr. tablet og i procent af Anbefalet Daglig Tilførsel (ADT) Vitamin A 800 µg 100% af ADT Thiamin (B1) 0,70 mg 50% af ADT Riboflavin (B2) 1,6 mg 100% af ADT Vitamin B12 4,0 µg 400% af ADT Magnesium 100 mg 35% af ADT Kobber 2,0 mg 100% af ADT Jod 150 µg 100% af ADT Selen 120 µg 240% af ADT 41

BILAG 3 ANPRISNINGSBEKENDTGØRELSENS BILAG 2.3 Specialnæringsstoffer ønskeligt mindsteindhold i den fulde dagskost pr. 1000 kj Protein 6 g Vitamin A 100 µg Vitamin B1 0,13 mg Vitamin B2 0,15 mg Vitamin B6 0,25 mg Vitamin B12 0,38 µg Folacin 50 µg Niacin 1,6 mg Pantotensyre 0,6 mg Biotin 15 µg Vitamin C 8 mg Vitamin D 0,7 µg Vitamin E 1 mg Vitamin K * 10 µg Kalcium 90 mg Fosfor 90 mg Magnesium 40 mg Jern 2,2 mg Zink 1,9 mg Kobber * 0,25 mg Jod 20 µg Mangan * 0,38 mg Krom * 12,5 µg Selen * 12,5 µg Molybdæn * 25 µg *) Disse vitaminer og mineraler kan ikke længere anprises, jfr. afsnit 3.4. 42

BILAG 4 ANALYSEMETODER Energi Protein Kulhydrat beregnes som beskrevet i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 beregnes af N-indholdet ved multiplikation med 6,25. N-indholdet bestemmes ved Kjeldahl efter NMKL nr. 6, 3. udg. 1976. 1) beregnes af tørstof aske protein fedt kostfibre*) organiske syrer**) 2) alternativt: summen af alle specifikke kulhydratkomponenter (sukkerarter + sukkeralkoholer + stivelse) Fedt i mælk og fløde: NMKL nr. 10, 2. UDG. 1977 i kød og kødvarer: NMKL nr. 88, 1974 eller NMKL nr. 131, 1989. i andre levnedsmidler: en modifikation af NMKL nr. 88 eller nr. 131 som beskrevet i LST Or 1 LST-metode nr. AF0181: Bestemmelse af fedtstof i levnedsmidler m. Foss-let *) for et anslået indhold af kostfiber mindre end 3 g pr. 100 g fedtfri tørstof eller 5% af kulhydratindholdet kan korrektionen undlades **) for de fleste naturlige levnedsmidler er indholdet af organisk syre uden betydning 43

Sukkerarter og sukkeralkoholer Fedtsyrer Kostfibre Natrium LST-metode nr. AY1221: Bestemmelse af sukkerarter og sukkeralkoholer ved HPLC LST-metode nr. AF0082: Bestemmelse af fedtsyrer i margarine mm. ved glc AOAC-metoden, som beskrevet i Official Methods of Analysis of the Association of Official Analytical Chemists 15 Ed, 1990, 985.29 LST-metode nr. AM2311: Natrium og kalium i levnedsmidler ved flammefotometri efter tørforaskning Tørstof i mælk og fløde: NMKL nr. 110, 1984 i korn og kornprodukter: NMKL nr. 13, 2. udgave 1977 i brød: NMKL nr. 14, 1953 i kød og kødprodukter: NMKL nr.23, 3 udg., 1991 i grøntsager og frugt: NMKL nr. 64, 1967 i tomatpuré: NMKL nr. 28, 1958 Aske Stivelse Kolesterol NMKL nr. 128, 1989, med den modifikation, at der indvejes en prøvemængde ~ 5 g tørstof NMKL nr. 145, 1993: Stärkelse och glukos. Enzymatisk bestämning i livsmedel LST-metode nr. AF1731: Bestemmelse af kolesterol i levnedsmidler ved glc 44