ARTIKEL af Anne Skare Nielsen BIG DATA I ET STØRRE PERSPEKTIV Svenskerhåret ER TILBAGE Fuld fart frem og svenskerhåret tilbage. Sådan lyder et godt motto for de næste mange år. For hvis du troede, at du let og elegant kunne springe hen over tidens termer som Big Data, evolutionære algoritmer, predicitive analysis og monitorering, så kan du godt tro om igen. Og nej, du kan ikke trække kortet med undskyldningen, fordi jeg er pige/sproglig student/for gammel/end ikke kommet på facebook endnu/tal-mongol osv. For det er slet ikke det, det handler om! Nej, det handler om at kunne oversætte. Om overblik, sammenhænge og indsigt. Om at tage noget ekstremt kompliceret og gøre det monstersimpelt. Din virksomhed skal have svenskerhår. Bundesliga Haare - vorne kurz, hinten lang. Med andre (engelske) ord complexity in back, simplicity in front. De organisationer, der knækker denne nød, vinder. På den ene side skaffer man sig adgang til store mængder af viden, og på den anden side er man super god til at kodificere denne viden til noget simpelt og brugbart for andre. Et konkret eksempel på dette er, at man mange steder er begyndt at bruge et Play Station interface - f.eks. til fjernbetjening af undervandsrobotter, eller losning og lastning af containerskibe. Kompleksiteten i datamaterialet, der ligger bag, er enorm. Men valget af løsning der hvor menneske møder teknologi er velkendt og nem at bruge. Især fordi de unge gutter, man nu ansætter, har ca. 20 års ekspertise i at spille Play Station. SIDE 16
Din virksomhed skal have svenskerhår. Bundesliga Haare vorne kurz, hinten lang. TID & tendenser #04 september 2013 SIDE 17
SIDE 18
SVENSKERHÅRET ER TILBAGE Screendumps af Jawbone Up på iphone, der monitorerer bl.a. søvn og bevægelse, og tager man billeder af sin frokost, beregner den næringsindholdet. Rigtig sjovt for et team, der gerne vil høste erfaringer med nye måder at arbejde sammen på. Egner sig primært til arbejdspladser, hvor folk godt kan lide hinanden, og hvor projektudvikling og personlig udvikling hænger uløseligt sammen. TID & tendenser #04 september 2013 SIDE 19
SVENSKERHÅRET ER TILBAGE Fra kompleksitet til simplicitet Kig dig omkring i dit eget liv, og lav en liste over alt det, du tænker puha, hvor er det kompliceret. For her kommer der til at ske ting og sager. Jeg kan f.eks. personligt stadig ikke læse mit eget regnskab og har virkeligt svært ved at forstå, at revision, moms og bogholderi skal være så bøvlet. Og jeg er ikke alene. Her er min forudsigelse: Lige om lidt kommer der en enkel, lækker og billig svenskerhårsløsning, der får sådan nogen som mig til at sige aaaaah. Her vil jeg lægge mine data; min erhvervsbank, forsikring, regnskab, osv., for her forstår jeg, hvad jeg betaler for. Og ikke nok med at de integrerer og fikser tingene for mig, de giver mig også gode råd om, hvad jeg skal investere i og holde op med, baseret på mine og de andres data. Og der er ingen tekst - kun billeder og overblik lige ind på min mobiltelefon. Do you speak data? Forestil dig, at du er 18 år gammel og på vej til Amerika som emigrant i 19tallet. Du glæder dig usigeligt til alle de nye ukendte indtryk, mennesker, sprog og muligheder, mens dine forældre efter ankomsten aldrig rigtig opdager, at de er ankommet til den nye verden. De bruger det meste af deres tid med de andre danskere. De knokler og arbejder, men spiser ellers som de plejer, taler som de plejer og tænker som de plejer. De bliver aldrig rigtig integrerede, for de lærer ikke det nye sprog. Denne situation minder meget om tiden lige nu. Hvis du til en jobsamtale bliver spurgt: Do you speak data? hentydes der ikke til Pascal, eller hvad din storebror ellers sad og hyggede sig med i kælderen med sin Commodore 64. Det, man mener, er, om man forstår rækkeviden af det faktum, at vi i dag kan vide meget mere - ikke gætte - men vide, hvad mennesker ønsker sig, hvordan de bevæger sig, hvordan de kunne tænkes at opføre sig, hvornår sandsynligheden er størst for, at de begynder at slås til fodboldkampe, hvad næste års julegavehit bliver, om der er et eller to år til næste hungersnød indtræffer i Etiopien og meget, meget mere. Og at denne indsigt ikke skal formidles i en rapport, men i visuelle, grafiske overblik. F.eks. i såkaldte infographics eller på mobilen via enterprise level apps. Træning og sport er der allerede Du skal forestille dig, at den verden, som vi kender fra fysisk træning i dag, hvor helt utroligt mange mennesker har taget monitoreringen til sig, vil brede sig til arbejdslivet. Jeg eksperimenterer selv i øjeblikket med et Jawbone Up, som jeg også har fået smækket på mine ansatte, og så kan vi følge med i, hvordan vi spiser, træner, sover, hvilket humør man er i hvornår osv. Jeg forestiller mig, at jeg inden længe skal trække Louise til side og sige: Du Louise, de der tomater. Vil du ikke godt lade være med at spise dem. Du bliver simpelthen så gnaven, når du spiser tomater. Og i øvrigt skal du altså holde fri om onsdagen, for du er super meget mere effektiv og værdiskabende for hele holdet, når du ikke er her om onsdagen. SIDE 20
Monitorerende arbejdspladser Forudsigelse: Om få år har vi Endomondo på arbejde. Du vil kunne monitorere, hvor lang tid en given medarbejder bruger på at skrive en rapport, og sammenholde det med, hvor mange der læser rapporten, hvor ofte den bliver delt, og ikke mindst hvilke reelle forbedringer rapporten har medført. Hvis værdiskabelsen er meget lille i forhold til den investerede arbejdstid, har selv verdens bedste analytiker et meget stort problem. Så kender du nogen i dag, der sidder stille på kontor, skriver rapporter og holder møder, så del denne artikel med dem, og sig de skal til at få fingeren ud. Konkret skal de ud og møde og opleve den rigtige levende hverdag, og træne-træne-træne egenskaben til at finde praktiske løsninger, der kan bruges lige med det samme. De skal også have svenskerhår, skal de. Det interessante ved at træne med monitorering er, at man er meget mindre tilbøjelig til at snyde. Og at det efterhånden ikke har været en rigtig tur, hvis ikke den er blevet logget i computeren bagefter. Man deler sine data med sit hold, sætter sig nye mål og træner for at nå dem sammen. Holdet sætter selv visionen og køber sig til eksperthjælp, når behovet er der. En klassisk chef har man ikke brug for. Enten er der delt ledelse, eller man har en ledertype, der selv er med på holdet og er enormt god til at engagere og motivere og netværke udadtil for at skaffe ressourcer til teamet. Monitorering fungerer bedst, når der er åbenhed, transparens, fælles mål og tillid. Da Falck indførte monitorering, stejlede mange af de ansatte, indtil de opdagede, at de kunne redde flere liv. Så var det en anden sag, for at redde liv er det, der motiverer en Falckredder. Overvågning eller en hjælp? Hvor fedt synes du så, det er, at din bank monitorerer dig? Dit mobilselskab, Google, kommunen, skolen eller din arbejdsplads? Mindre fedt, ikke sandt. For så minder det mere om overvågning. Og den del, som mange af de store gamle ikke forstår, er, at det ikke handler om at eje data. Det handler om at have adgang til data. Hvad, banken ved om dig, er kun en lille del af din livskage. Det er de organisationer, der får lov til at komme hele vejen rundt om os, der får magten. Og de kan sagtens være små og fra Norden. Denne overvågning finder sted og har gjort det længe. Og vi accepterer det, fordi det langt hen ad vejen giver os et bedre liv. Sundhedsvæsnet er der, hvor vi vil opleve den allerstørste effekt. Her bruges de nye intelligente teknologier allerede til at forudsige, hvilke patienter der skal genindlægges efter en hjerteoperation, eller hvordan arbejdsgangens bedst tilrettelægges i tilfælde af terror eller katastrofer. IBM fortæller f.eks., at der i Danmark hvert år i juni sker et fald i vandstanden på vandværkerne, der er så radikalt, at alle ingeniører tror, at der er sprunget hul på et rør. Og de kører ud babubabu. Men det har ikke noget med dét at gøre. Det er den dag, Silvans sommerkatalog udkommer. Altså den dag hvor alle småbørnsfamilier køber badebassiner og hælder vand i dem på samme tidspunkt. Og den konklusion er ikke baseret på gætværk. Men på viden. De kloge vil så tænke: Kan de ikke bare huske det? Hvis det nu sker hvert år? Og det er en ufattelig god pointe. Data gør dum Den datastyrede fremtid bliver meget som at køre med GPS i din bil. Det er praktisk og rart, men de fleste vil være enige om, at man bliver dum at det. Man mister TID & tendenser #04 september 2013 SIDE 21
SVENSKERHÅRET ER TILBAGE Anne Skares otte trendkort med de vigtigste trends for den nærmeste fremtid MONITORERING Dokumentering afløses af monitorering. Mennesker lader sig monitorere i jagten på smarte og forbedrende løsninger i dagligdagen. GOOGLE TRENDS Søgemønstre afslører regionale behov. F.eks. Googletrends, der kunne spotte en influenza- epidemi inden den ramte, pga. lokal eksplosion i søgninger på influenza-vaccinationer. EVOLUTIONÆRE ALGORITMER EAs er søgemetodikker baseret på biologiske principper som f.eks. naturlig selektion og de bedst tilpassede overlever. EA s kan bruges til at finde komplekse sammenhænge i en stadig mere gensidig og sammenkoblet verden, og i områder som sundhed, markering, sociale systemer osv. PREDICTIVE ANALYSIS Predictive analytics hjælper dig med at bruge mindre tid på hvad skete der?, og hvad gik galt?, så du kan fokusere din tid på hvad nu? og hvor får vi mest effekt af vores indsats? UD MED TEKST Grafiske overblik, video og visualisering er primært. Tekst er sekundært. At formidle via tekst alene er for tungt og langsomt og ekskluderer størstedelen af din målgruppe. SIDE 22
ANALYSE ER IKKE ET JOB IBM s supercomputer Watson spiller Jeopardy. Den kan forstå og finde mening i komplekse data. Det betyder bl.a. at analysearbejde, der før tog dage, i en nær fremtid vil tage minutter. sin street smartness. Man glemmer, at man engang sagtens kunne uden. Men i fremtiden skal du kunne begge dele. Du skal forstå GPS en og kunne speake data. Men du skal have overblik, relationer, skrammer og buler og kunne tale med mange forskellige mennesker, lugte og smage og på alle måder have været i den nye verden, så du har fingerspitzengefühl nok til at vide, at nu kører vi altså ikke rundt i en sø, og nej, hvis ikke motorvejen findes i virkeligheden, så er det altså data, der tager fejl. Så er det nok en god ide lige at stoppe her og ikke fortsætte med høj hast ind i skiltet. Min gamle ven IT-guruen Frank Buytendijk sagde engang, at information er som at sejle på åben hav water, water everywhere, but not a drop to drink. Information, information everywhere, but no one to help me think. Hvis ikke vi skal drukne i havet, så skal vi lære at svømme. HAR DU IMPACT? Det handler ikke om at have mange likes, men om at kunne måle sin reele, positive påvirkning på andres adfærd. BIG DATA Evnen til at indsamle, analysere og handle på kompleks information vil være en væsentlig kritisk succesfaktor for fremtidens virksomheder og organisationer. TID & tendenser #04 september 2013 SIDE 23
ARTIKEL af Flemming Birch DEN MANDLIGE FORBRUGER et uopdyrket land Mænd spiller efterhånden en stor rolle som forbrugere. Men butikkerne har i mange år været indrettet efter mantraet om, at kvinder står for størstedelen af forbruget. Det er spildte muligheder i en tid, hvor alle leder efter vækst. Måske er væksten lige for næsen af os? Måske er det tid at tage manden mere alvorligt? SIDE 24