Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO



Relaterede dokumenter
Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset

Lovgivning om emissioner fra skibe

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter

Partnerskab for Renere Skibsfart

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport

EU s klima- og energipakke

Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet

Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line

Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

klimastrategi for danish crown koncernen

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, Energistyrelsen

DB Schenker Rail Scandinavia

Green LNG Liquefied Bio Natural Gas in Hirtshals Value Chain in Small Scale LNG and Business ideas for the Industry. Gastekniske dage 2017

Havnenes rolle i transportudviklingen PETER BJERG OLESEN PH.D. STUDENT IN PORT LOGISTICS

Vindkraft til Skibsfart

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. Tlf: alt

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

17. Infrastruktur digitalisering og transport

CEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde?

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Coloplast. En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport. Page 1

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1

LNG til Danske Færger A/S

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014

Deres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D Dato:

Transkript:

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening

De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto Forhandlingssituationen Målsætning og tidsplan for arbejdet i IMO Jeg vil komme ind på IMO s tekniske undersøgelse IMO s effektivitetsindeks Det konkrete arbejde i IMO s korrespondancegruppe, samt Rederiforeningens Miljøpolitik

IMO Studiet fra 2000 Marintek, Det Norske Veritas, Econ Centre for Economic Analysis og Carnegie Mellon University. Skibsfarten bidrog i 1996 med 1,8 % af verdens samlede CO 2 udledning. Tekniske og operationelle reduktionsmuligheder. Markedsbaserede reguleringsmetoder.

Samlet drivhusgas regnskab (World Resources Institute, Navigating the Numbers, 2005)

Fordeling i transportsektoren World Resources Institute, Navigating the Numbers, 2005)

Skibsfartens andel ca. 2 % 460 Mt CO 2. 1,1 % af alle drivhusgasser. 1,4 % af CO 2. 1,9 % af energirelateret CO 2. Udledning ved skibsbygning og fiskeri ikke medregnet. Data baseret på salg af bunkers.

Skibsfart mest CO 2 effektiv Flytter 90 % af verdenshandlen 540 495 395 C02 g/t/km 295 195 95-5 50 21 Air freight Truck Cargo ship 2,000-8,000 Dw t 8 3 Container ship 6,600 TEU Bulk carrier 80,000 Dw t

Teknisk optimering Alternative fremdriftsmidler. LNG. Biofuel. Vindkraft. Atomkraft. Effektivisering. Maskineri. Skrog og propeller. Større skibe.

Operationel optimering Ruteoptimering. Meteorologisk vejledning. Tilpasse hastigheden. Minimere tid i havn. Lastoptimering. Fylde skibet op. Samspil med resten af transportkæden.

Til at skrive bag øret Skibsfartens reduktionspotentiale er lille, og den forventede vækst i transportbehovet er stor. Brændstofudgifter udgør en stor del af skibsfartens udgifter, men transportudgiften er kun en lille del af varens pris. Brændstofudgifter har i årtier styret skibsfartens effektivisering, men ikke transportbehovet. Afhængigheden af fossilt brændstof vanskeliggør afkobling. Absolutte reduktioner er ikke inden for rækkevidde.

IMO s Arbejdsplan Metode til begrænsning eller reduktion. Indeks, der beskriver et skibs CO 2 effektivitet. Etablere en basislinje. Tekniske, operationelle og markedsbaserede metoder.

IMO s CO 2 indeks Forholdet mellem den mængde CO 2, som det enkelte skib har udledt på et år, og det transportarbejde, som det faktisk har udført. Transportarbejdet er den afstand, som nyttelasten transporteres. Lasten opgøres i tons, m 3, TEU, lanemeter antal biler eller antal passagerer.

IMO CO 2 Indeks Matematisk beskrivelse

IMO CO 2 Indeks - eksempel

Et alternativt CO 2 indeks? Forholdet mellem den mængde CO 2, som det enkelte skib udleder, og det transportarbejde, det udfører ved visse standard betingelser. F.eks. ved servicefart og design dybgang. Væsentligt mindre bureaukrati. Sætter fokus på det gode skib. Ganske som for biler, elpærer mv.

Miljøkomiteen beslutter i 2007 Studiet fra 2000 skal opdateres. Korrespondancegruppe skal fremkomme med konkrete forslag til tekniske, operationelle og markedsbaserede metoder.

Korrespondancegruppens 1. runde Generelle principper tæt på enighed

Korrespondancegruppens 1. runde Forslag om kvotehandel

Korrespondancegruppens 1. runde Forslag om brændstofafgift

Danmarks Rederiforenings miljøpolitik Målsætning At beskytte det ydre miljø ved at reducere miljøpåvirkningerne fra skibsfartsrelaterede aktiviteter og prioritere miljøhensyn. For et erhverv med en betydelig global position er det naturligt at tage ansvar for den omgivende verden. Danmarks Rederiforening vil arbejde for løsninger, der fremmer vækst og lige konkurrenceevne under hensyntagen til det globale miljø og den omgivende verden.

Danmarks Rederiforenings miljøpolitik Værdigrundlag Vi er fremsynede og innovative Vi anskuer miljøregulering i et holistisk perspektiv Vores horisont er international Vi har fokus på kvalitet Vi er ambitiøse og tager ansvar Vi er miljørigtige

Danmarks Rederiforenings Klimapolitik Eventuel regulering skal være international, flagneutral og sikre level playing field, således at klimaudflagning undgås, Metodefrihed skal være et grundlæggende element. Fokus på relative reduktionsmål med henblik på fortsat effektivisering af det enkelte skib. Tager afstand fra absolutte reduktionsmål, Bidrage aktivt til, at fremme processen i IMO med henblik på etablering af en saglig CO 2 - mærkning, som kan fastsættes en gang for alle under visse relevante standardbetingelser. Betænkelig ved regional regulering f.eks. i EU.