Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Erfaringsrapport - Brug Folkeskolen på Bispebjerg Resume På Bispebjerg vælger 48% af forældrene distriktsskolen fra. 25% af forældrene vælger en privatskole (tal fra Københavns kommune). Den udvikling vil Brug Folkeskolen være med til at ændre. Projektet har eksisteret siden 1. september 2008. På de fire måneder har projektet gjort sig en række erfaringer med forældre- og skolesamarbejdet i Bispebjerg. Engagementet fra skolerne har været svingende; ikke alle skoler har problemer med at sikre en god etnisk sammensætning. To skoler havde særlige behov for støtte og opbakning, og arbejdet blev derfor primært koncentreret om de to; Grøndalsvængets - og Tagensbo Skole. Projektet sigter mod at være forældrebåret. Det blev startet af lokale forældre, og målet er at engagere forældre fra flere af bydelens skoler. Arbejdet med at få inddraget flere forældre i foreningen har været en udfordring. Der er ikke tradition i bydelen for borgerengagement, og der eksisterede ikke noget samarbejde mellem skolebestyrelserne i forvejen. Samarbejdspartnere i området - børnehaver, kulturhuse, lokaludvalg, boligsociale indsatser m.m. - har vist stor velvilje til at arbejde med udfordringerne. Skoleindskrivningen for 2009 viser dog, at der er brug for fortsat støtte til skolerne, men grundlaget for at udvide samarbejdet med andre initiativer i området er til stede, og der er forældre, som gerne vil påtage sig arbejdet. Baggrunden for pilotprojektet Brug Folkeskolen på Bispebjerg Bispebjerg har fem folkeskoler; Holberg- og Lundehusskolen, Grøndalsvængets -, Utterslev -, samt den nye Tagensbo Skole, som er resultatet af en sammenlægning mellem Grundtvigskolen og Bispebjerg Skole. For to af skolerne, Grøndalsvængets - og Tagensbo Skole, er det en udfordring at rekruttere og fastholde et bredt udsnit af grunddistriktets børn. Det er uhensigtsmæssigt, da en bred elevsammensætning er en forudsætning for, at folkeskolen kan være en central aktør for arbejdet med integrationen, trivslen og trygheden i lokalområde. Det er ofte ressourcestærke forældre, primært med etnisk dansk baggrund, der hører til skoler med mange tosprogede børn, som fravælger grunddistriktets skole. Det sker ofte på grund af fordomme om for mange børn med anden etnisk baggrund, som skaber utryghed, rygter og frygt for et lavt fagligt niveau. Det er også tilfældet for Bispebjergs skoler. Erfaringer fra Brug Folkeskolen på Nørrebro viser, at anbefalinger og råd fra nuværende forældre, netværk sammen med klar og målrettet kommunikation og synlige folkeskoler har stor betydning for kommende skoleforældres skolevalg. En dårlig historie kan have betydning for, at hele børnegrupper fravælger den nærliggende skole, mens et godt image,

åbenhed, synlighed og klar kommunikation skaber tryghed og gør, at forældrene får en større tilknytning til folkeskolen. Brug Folkeskolen på Bispebjerg Pilotprojektet på Bispebjerg har primært arbejdet med at afsøge behovet for og ressourcerne til at iværksætte et forældredrevet projekt lig det på Nørrebro. Projektet arbejder med at iværksætte aktiviteter og skabe netværk, der bidrager til at styrke den positive synlighed, forældrenes engagement og de sociale relationer i folkeskolerne. Målsætningen er på lang sigt, at valget af den lokale folkeskole skal blive et attraktivt og naturligt førstevalg for lokalområdets forældre. Specifikke vilkår på Bispebjerg Geografi og befolkningssammensætning Distrikt Bispebjerg spænder over et stort geografisk område, og befolkningssammensætningen er meget blandet, også indenfor de enkelte skoledistrikter. Boligsammensætningen er blandet med på den ene side villakvarterer og ejerlejligheder og på den anden side store lejeboligkomplekser, som for eksempel de store lejeboligområder omkring Tagensbo Skole ved Frederiksborgvej og Ringertoften. Befolkningssammensætningen i skolernes distrikter gør, at der vil være mulighed for i et vist omfang at vende den negative udvikling omkring skolerne. Nybyggeriet omkring Lygten/Nørrebro Station kan for eksempel bidrage til at vende udviklingen på Tagensbo Skole, da det med al sandsynlighed vil tiltrække ressourcestærke familier, men befolkningssammensætningen er stadig sådan, at der vil være en ulige fordeling mellem etnisk danske børn og børn med anden etnisk baggrund. Udfordringen for folkeskolerne bliver derfor også at fastholde og tiltrække de ressourcestærke etniske familier, som i øjeblikket fravælger skolen. Skolerne Skolerne på Bispebjerg er meget forskellige både i deres rekrutteringsarbejde, deres udfordringer, profil og rodfæste i lokal området. Utterslev skole udmærker sig ved at være den skole, som optager flest børn fra grunddistriktet, og det er også den nyeste af distriktets skoler. Fælles for de andre skoler er, at de ikke optager mere end højst 50% af grunddistriktets børn. Projektets intention om at bidrage til arbejdet med at rekruttere og fastholde elever appellerer umiddelbart til 2 af folkeskolerne, nemlig den sammenlagte Tagensbo Skole, som har en tosprogsprocent på over 80% og Grøndalsvængets Skole, som ligger på en tosprogsprocent på omkring 60. Både Tagensbo og Grøndalsvængets Skole er desuden en del af Københavnermodellen for Integration. Forældreengagement Inden pilotprojektets opstart afholdt projektleder på Nørrebro, Mette Kirk, to møder for samarbejdspartnere, hvor hun informerede om projektet. Her deltog forældre fra en række skoler, lærere, en repræsentant fra lokaludvalget og skoleledere fra alle skolerne. Der blev også afholdt et offentligt debatmøde om udfordringerne for folkeskolerne på Bispebjerg

med deltagelse af lokalpolitikere, skoleledere, Skole og Samfund samt en repræsentant fra Brug Folkeskolen på Nørrebro. Der var inden projektets start ikke et etableret forældreforum eller forældresamarbejde omkring Bispebjergs folkeskoler. Samarbejdet Skoleforældre Brug Folkeskolen har kontakt til skolebestyrelser og aktive forældre på fire af bydelens fem skoler. En gruppe forældre har været aktive gennem hele forløbet, og undervejs er der kommet nye forældre til, både som aktive men også bare som interesserede, der gerne vil holdes orienteret, når der sker noget. Det har vist sig svært at udvide kredsen af aktive forældre betydeligt, og projektmedarbejderen har en opfattelse af - efter samtaler med andre aktører i området - at det ikke kun gælder på skoleområdet, men at det generelt er svært at få inddraget borgere i distrikt Bispebjerg. Der er ikke de samme traditioner for frivilligt engagement, som i andre bydele, måske fordi det ofte ikke er et aktivt tilvalg at bo i Bispebjerg/Nordvest. Førskoleforældre Enkelte førskoleforældre har vist interesse for projektet. Projektet har haft kontakt til mange gennem de forskellige aktiviteter, som er blevet gennemført, og der er ved at danne sig grupper af forældre til forældrenetværk primært omkring Grøndalsvængets Skole. Brug Folkeskolen ønsker at styrke samarbejdet med forældre i børnehaverne for at starte en tradition for større forældreengagement. Skoleledere Projektmedarbejderen har gennem hele forløbet forsøgt at holde kontakt til skolelederne og informere dem om aktiviteter og planer. Generelt er Brug Folkeskolens arbejde blevet godt modtaget på de fem skoler. De kender foreningen fra Nørrebro og kender til problematikken. Men samarbejdet med skolerne har været meget forskelligt, da nogle skoler ikke oplever problemer med at tiltrække etisk danske børn. De skoler holder sig tilbage, da de frygter, at det kan opleves som en konkurrence om elever, hvis de går ind i Brug Folkeskolens arbejde. Da mange af skolernes optagelse fra grunddistriktet er under 50%, er det dog min vurdering, at en målrettet indsats for at forøge søgningen fra eget distrikt vil være hensigtsmæssigt. To udvalgte skoler Brug Folkeskolen i Bispebjerg har fortrinsvis fokuseret sit arbejde omkring Tagensbo og Grøndalsvængets Skole. Det er de to skoler, som oplever størst udfordringer omkring rekruttering af etnisk danske børn, og samtidig var det også de skoler, som udviste størst ønske om at samarbejde omkring projektet. Grøndalsvængets Skole Brug Folkeskolen har deltaget i møder med skolens Københavnermodelgruppe. Skolen er meget åbne overfor samarbejde og

arrangementer. Brug Folkeskolen deltog sammen med skolen i en række børnehavebesøg i løbet af efteråret 2008 og deltog på skolens informationsaften ved skoleindskrivning. Samarbejdet har her både været med skolens leder, gruppen som arbejder med Københavnermodellen for Integration, 0.klasses lærere og en række forældre både i og udenfor skolebestyrelsen. Holbergskolen Skolen har gennem hele projektperioden været afventende, men positive overfor at være med i Brug Folkeskolens arbejde. De holder sig tilbage for at give plads til Tagensbo og Grøndalsvængets Skole. De har fokus på de etniske forældre, som vælger privatskoler. Projektmedarbejderen har udelukkende haft kontakt til skolens leder. Lundehusskolen Skolen har ligesom Holbergskolen været afventende, men positive overfor projektet. Mange af skolens elever bor ikke i Bispebjerg, men på Østerbro og orienterer sig derfor ikke mod Bispebjerg. Kontakten har været til skolens leder, viceinspektør og til en enkelt meget aktiv forælder fra skolebestyrelsen, som også er tilknyttet Skole og Samfund. Tagensbo Skole Skolen er meget åben overfor samarbejdet med Brug Folkeskolen. Skolen har en stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk og giver udtryk for, at de laver skole for de børn, som er der. Skolen arbejder meget internt i forhold til lærerne og nye forretningsgange. Der er fokus på bare at få elever til skolen, hvilket har været et problem. Man har derfor vægtet arbejdet med elevsammensætningen mindre. Projektmedarbejderen formåede aldrig at komme i kontakt med skolens Københavnermodelgruppe. Projektmedarbejderens samarbejde har derfor udelukkende været med skolens leder og forældre fra skolebestyrelsen. Utterslev Skole Skolen er umiddelbart positiv overfor projektet, men oplever ikke selv problemer med at tiltrække børn hverken etnisk danske eller børn med anden etnisk baggrund. De oplever heller ikke, som flere af distriktets andre skoler gør, at mange af grunddistriktets børn søger andre skoletilbud. Skolen er opmærksom på projektets problematikker og på, at udviklingen på en skole hurtigt kan vende. Kontakten har været til skolens leder samt forældre fra skolebestyrelsen. Andre Samarbejde med andre aktører på området: Kbh. kommune projekt om flere etniske minoritetsforældre i skolebestyrelserne Børnehaver Den bolig sociale indsats ved Ringertoften Lokaludvalget om bydelsplan Københavnermodel grupper på skolerne Børnehuset Sokkelundlille

Kontakter der skal styrkes Børnehaverne Det vil være givtigt at styrke samarbejdet med distriktets børnehaver. Flere af børnehaverne giver udtryk for, at de oplever problematikken, hører på forældrenes bekymringer og gerne vil bidrage i arbejdet for at sikre en god etniske sammensætning i områdets folkeskoler. Københavnermodelgrupperne Grøndalsvængets - og Tagensbo Skole har begge nedsat grupper, som arbejder med rekruttering og profilering af skolen. De to grupper har brug for støtte, opbakning og ideer fra forældre, og det vil være en fordel at støtte og styrke det arbejde, som de to grupper laver. Den boligsociale indsats Primært i forhold til integrationsindsatsen og fastholdelsesarbejdet på skolerne kan det være nyttigt at styrke samarbejdet mellem Brug Folkeskolen og de boligsociale indsatser. Boligsociale medarbejdere i distrikt Bispebjerg beskriver, at de har problemer med at fastholde danske ressourcestærke familier i deres boligområder, hvilket er en af nøglerne til at fastholde børnene i skolerne. Lokaludvalget Brug Folkeskolen har haft møder med repræsentanter for Lokaludvalget. Det er vigtigt, at de lokale politikere fortsat arbejder med problematikken omkring folkeskolerne på Bispebjerg, og så vidt muligt bidrager til at styrke skolerne og sikre en god etnisk sammensætning. Det kan blandt andet være gennem deres arbejde med kvartersplaner og som koordinerende i forhold til samlingen af integrationsinitiativer i området. Aktiviteter Kulturdag den 2. november i Bispebjerg Efter ide fra Nørrebro arrangerede Brug Folkeskolen i Bispebjerg en kulturdag for folkeskolerne. Der var underholdning til børnene og infoboder fra skolerne, som forældrene kunne besøge og stille spørgsmål om den enkelte skole. Dagen blev afholdt kort tid inden skoleindskrivningen. På selve dagen deltog tre af de fem skoler; Tagensbo -, Grøndalsvængets - og Utterslev Skole. Skolerne deltog med både forældre, lærere og skoleledere. I alt deltog ca. 100 børn og voksne i dagen. Forud for kulturdagen blev der produceret plakater og invitationer (se vedlagte) til arrangementet. De blev distribueret til i bydelens institutioner, medborgerhus, bibliotek, 0.klasser og lignende. International dag Lørdag den 30. august deltog Bispebjerg sammen med Brug Folkeskolen på Nørrebro og Amager i International festival. Her blev delt materiale ud om foreningen.

Kulturelle markedsdage Lørdag den 6. september deltog Brug Folkeskolen på Bispebjerg med en bod på kulturelle Markedsdage i Nørrebro Parken. Her blev delt balloner ud til børnene og materiale om foreningen. Børnehavebesøg Brug Folkeskolen på Bispebjerg deltog sammen med Grøndalsvængets Skole på forældremøder i 8 børnehaver op til skoleindskrivningen. Det blev gjort sammen med skolens personale og forældre. Flere forældre skrev sig op til netværk og til at få mere info om foreningens arbejde. Netværk omkring skolerne En del af foreningens arbejde er at etablere netværk af kommende skolebørn omkring skolerne. Arbejdet med netværk for kommende skolebørn omkring Grøndalsvængets Skole er i gang, og der skal også etableres et netværk omkring Tagensbo Skole, hvilket skolen har ytret interesse for. Kommunikation Pressen Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest har skrevet en artikel om foreningen og arbejdet i Bispebjerg (uge 35). Der blev afholdt et debatmøde i juni i samarbejde med lokalavisen. Hjemmesiden På hjemmesiden (brugfolkeskolen.dk) opdateres løbende om arrangementer i Bispebjerg, om foreningens arbejde og andet relevant for Bispebjergs skoler. Materiale om foreningen Der er udarbejdet to foldere fra Brug Folkeskolen på Bispebjerg. En om foreningens arbejde og en større med interview med forældre, der har valgt folkeskolen og deres erfaringer med skolerne på Bispebjerg. De er begge vedhæftet denne rapport. Nyhedsbreve Projektmedarbejderen har løbende orienteret via fællesmails til alle interesserede og har udgivet nyhedsbreve elektronisk, som også lægges på hjemmesiden. Fondssøgning En del af formålet med pilotprojektet var at søge penge til at fortsætte arbejdet. Der er søgt midler fra puljer og fonde hos Integrationsministeriet, Egmont, Nordea, Undervisningsministeriet, Lokaludvalget og en lang række andre for at sikre projektets fremtid. Der er bevilliget 900.000 i en treårig periode fra Integrationsministeriet. Der afventes svar fra øvrige fonde.

Hvorhen nu? Flere forældre Hvis udviklingen på skolerne på Bispebjerg skal vendes kræver det, at mange trækker på samme hammel både frivillige forældre, skoleledere, lokaludvalg, børnehaver, forvaltningen m.m. Brug Folkeskolen er en forældreforening og der er allerede en del forældre, som har meldt sig til at lave noget, og som er interesserede, men der skal rekrutteres flere som har lyst til at arbejde med. Det kræver tid at finde dem, men forældrene er de bedste til at overbevise andre forældre. Der er potentiale til at vende udviklingen på Bispebjerg. Der er forældre, som vil folkeskolen, og der er professionelle, som tager problematikken alvorligt. Men på Bispebjerg kan andre bydeles tiltag ikke kopieres, og der skal derfor skabes rum for at udvikle egne metoder. Opbakning fra skolerne Det er vigtigt, at skolerne bakker op om projektet også de skoler, som ikke umiddelbart føler, at de har problemer med elevsammensætningen. Erfaringen fra Nørrebro viser, at hvis der startes en god udvikling på én skole smitter det af på andre skoler. Gode historier og fokus på folkeskolen giver tryghed hos forældrene, så valget af folkeskolen bliver nemmere og mere oplagt. Alle skoler i Bispebjerg vil kunne profitere af, at folkeskolens image styrkes. Erfaringer viser også, at udviklingen på en skole hurtigt kan vende fra positiv til negativ, hvis ikke der sættes fokus på problemet allerede før, det er for sent. Organisation Projektet er forældrebåret og bør fortsætte sådan, men da det har vist sig svært at engagere et betydeligt antal frivillige forældre fra alle skoler på Bispebjerg, bør det vurderes, om projektet skal knyttes tættere til de to skoler Grøndalsvængets og Tagensbo og yde støtte til deres arbejde med Københavnermodellen og generel profilering af skolerne. Anbefalinger Det bør prioriteres at udvide og støtte forældreengagementet omkring Brug Folkeskolen Samarbejdet med andre initiativer på skole- og integrationsområdet bør styrkes Skolernes Københavnermodel grupper skal støttes Skolerne skal bakke op om Brug Folkeskolens målsætninger og arbejde Det kan være nødvendigt at se på om skoledistrikterne understøtter arbejdet med at sikre en god etnisk sammensætning optimalt Der bør sættes ind med en målrettet rekrutteringskampagne overfor de nye boligområder omkring Lygten Den naturlige overgang fra børnehave til skole skal styrkes