Miljøstyrelsens svar på Dansk Renseri Forenings høringssvar til udkast til bekendtgørelse om etablering og drift af tekstilrenserier.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere St. Kongensgade 69 1264 København K att.: Birgitte Refn Wenzel Industrikontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 1014-0043 PBL/13/LHE/ET/SA/9 Den 28. oktober 2002 Miljøstyrelsens svar på Dansk Renseri Forenings høringssvar til udkast til bekendtgørelse om etablering og drift af tekstilrenserier. Miljøstyrelsen takker hermed for det grundige og konstruktive høringssvar af 25. juni 2002. Miljøstyrelsen har foretaget en grundig gennemgang af foreningens høringssvar og de indkomne høringssvar i øvrigt og er på den baggrund indstillet på at foretage en række væsentlige ændringer i forhold til det udsendte udkast til bekendtgørelse om renserier. Miljøstyrelsens svar på foreningens høringssvar indeholder følgende afsnit: 1. Miljøstyrelsens gennemgang af foreningens høringssvar af 25. juni 2002. 2. Miljøstyrelsens konklusion. Miljøstyrelsen ønsker snarest muligt en drøftelse med foreningen om de forslag, der fremgår af afsnit 2 og skal derfor venligst foreslå følgende 2 mødedatoer: Onsdag den 20. november 2002 kl. 14.00 16.30 eller torsdag den 21. november 2002 kl. 13.00 16.00. Foreningen bedes venligst meddele Miljøstyrelsens industrikontor, Susanne Andersen, på telefon 32 66 04 90, om foreningen har mulighed for at deltage i et møde på en af de nævnte datoer. Miljøstyrelsen Strandgade 29 DK-1401 København K Telefon +45 32 66 01 00 Fax +45 32 66 04 79 Telex 31209 miljoe dk CVR 25 79 83 76 mst@mst.dk www.mst.dk

2 Ad 1. Miljøstyrelsens gennemgang af foreningens høringssvar af 25. juni 2002. Miljøstyrelsen har følgende kommentarer til høringssvaret, idet der vil blive henvist til den nummerering, der er anvendt i svaret. Afsnit 1. Sagsfremstilling Miljøstyrelsen har generelt ingen kommentarer til dette afsnit, da en del af argumentationen er gentaget i de efterfølgende afsnit. Miljøstyrelsen har imidlertid følgende kommentarer til afsnit 1.12 1.14: 1.12 og 1.14 Arbejdstilsynet har i sit høringssvar til Miljøstyrelsen ønsket præciseret, at Arbejdstilsynet kan have supplerende krav til luftkvaliteten i renserierne ud over bekendtgørelsens krav om en maksimal koncentration på 5 mg/m 3. På grund af forskellen i midlingstid sikrer en overholdelse af 5 mg/m 3 målt over 12 16 dage nemlig ikke en overholdelse af den arbejdshygiejniske grænseværdi, der midles over 8 timer. Det er en misforståelse, hvis Dansk Renseri Forening mener, at Arbejdstilsynets regler accepterer værdier i renserierne på 70 mg/m 3. Det er ligeledes en misforståelse, at der vil være tale om en underkendelse af Arbejdstilsynets grænseværdi. Det kan oplyses, at det af 16 og 17 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer fremgår, at arbejde med f.eks. tetrachlorethylen skal foregå i lukkede anlæg, hvis det er teknisk muligt. Hvis det ikke er teknisk muligt, skal stofferne fjernes fuldstændigt fra udviklingsstedet. Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets vejledning om grænseværdier for stoffer og materialer../. 1.13 Miljøstyrelsen vedlægger til orientering en artikel fra Environmental Health Perspectives, Volume 110, number 7, July 2002 med titlen: Apartment Residents and Day Care Workers Exposures to Tetrachloroethylene and Deficits in Visual Contrast Sensitivity. Det fremgår bl.a. heraf (side 655):

3 The U.S. EPA has not yet issued a reference concentration (RfC) guideline level for environmental exposure to airborne perc, but the New York State Department of Health (NYSDOH) developed an air quality guideline of 100 µg/m 3 (15 ppb) (11). Afsnit 2. Generelle bemærkninger 2.1 Den retlige regulering Miljøstyrelsen vil gerne tillade sig at sige, at den udlægning af miljøbeskyttelsesloven og den juridiske litteratur, som der her gives udtryk for, efter styrelsens opfattelse ikke yder respekt over for de tekster, der refereres til. Det rejste spørgsmål belyses efter Miljøstyrelsens opfattelse klart af de 2 nævnsafgørelser, KFE 1976.155 og 1982.274, som omtales side 57 i den kommenterede miljøbeskyttelseslov, og som begge omhandler renserier i beboelsesejendomme (Tidligere listens E.9). Det er efter Miljøstyrelsens opfattelse utvivlsomt, at en selvstændig virksomhed i en boligejendom kan reguleres på sædvanlig vis efter miljøbeskyttelsesloven, og at naboerne i dette tilfælde hører ind under begrebet det ydre miljø. Ingen anden lovgivning giver mulighed for at pålægge den forurenende part at standse eller begrænse sin forurening. I øvrigt findes der omfattende praksis vedrørende restauranter, bagerier, detailforretninger mv., hvor kommunerne med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven har begrænset den forurening eller de gener, der måtte være forbundet med at være nabo til en af de nævnte virksomheder. Alene på støjområdet findes et utal af afgørelser, der fastsætter krav til bygningstransmitteret støj. Miljøstyrelsen må derfor afvise, at der savnes hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at regulere den forurening, som renserier giver anledning til i tilstødende lejligheder og naborum. 2.1.6 2.1.9 og 2.1.11 2.1.14 Luftvejledningen og hjemmelen til at fastsætte kvalitetskrav til luft. Det er korrekt, at der ikke i luftvejledningen er fastsat grænseværdier for diffus emission fra virksomheder til boliger. Som nævnt ovenfor er Miljøstyrelsen imidlertid ikke i tvivl om, at miljøbeskyttelsesloven indeholder den fornødne hjemmel til, at myndighederne kan fastsætte krav til virksomheder om at begrænse såvel den direkte som diffuse udledning af forurening til udeluften såvel som den diffuse udledning til naborum. Befolkningen har efter loven krav på beskyttelse mod virksomheders forurening, uanset om de opholder sig udendørs eller indendørs.

4 Når en kommune i forbindelse med en konkret sag skal vurdere, hvornår der er tale om en uacceptabel/ væsentlig forurening til naborum, har Miljøstyrelsen anbefalet kommunerne at lægge luftkvalitetskriteriet til grund for denne vurdering. Luftkvalitetskriteriet anvendes til at bestemme B-værdien, som er den værdi, der skal lægges til grund ved beregning af skorstenshøjder for en virksomheds udledninger gennem kontrollerede afkast. B-værdien er baseret på udendørs forhold, dvs. at forureningen opblandes med luften i øvrigt og dermed fortyndes. B-værdien kan derfor ikke lægges til grund ved vurderingen af en virksomheds bidrag til naborum, hvor luftskiftet er meget mindre end udendørs. Her er det nødvendigt med en lavere værdi, og da luftkvalitetskriteriet er den værdi man ud fra en sundhedsmæssig betragtning kan leve med, er det nærliggende at tage udgangspunkt i denne værdi, når man fastsætter den aktuelle bidragsværdi. Samme betragtning må gælde, når myndighederne skal fastsætte generelle krav til virksomheder, der medfører forurening af naborum. Miljøstyrelsen er enig i, at der ikke er hjemmel til at fastsætte nationale kvalitetskrav, medmindre det følger af internationale forpligtelser. I dette tilfælde er der imidlertid ikke tale om, at Miljøstyrelsen fastsætter kvalitetskrav i bekendtgørelsen. Den grænseværdi på 0,1 mg/m 3, som ligger til grund for bekendtgørelsen, er en bidragsværdi, forstået som det maksimalt tilladelige bidrag den enkelte virksomhed må tilføre naborum. Miljøstyrelsen har ganske rigtigt ikke hjemmel til at regulere den samlede luftkvalitet i naborum til en virksomhed, men kan alene regulere det, som den enkelte virksomhed bidrager med. Miljøstyrelsen må derfor afvise synspunktet om, at det udsendte udkast til bekendtgørelse savner hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. 2.1.10 Fejl i udkastet Miljøstyrelsen er enig i det anførte. Ved en fejl er der ikke henvist til 7, stk. 1, nr. 1, som hjemmelsgrundlag. Fejlen vil naturligvis blive rettet. 2.2 Luftkvalitetskriteriet i Danmark. Miljøstyrelsen har ingen kommentarer til dette punkt med underpunkter, idet høringssvaret beskriver det konkrete forløb med kopi af relevante dokumenter.

5 2.3 Manglende sammenhæng mellem kravet om en koncentration på maksimalt 5 mg/m 3 tetrachlorethylen i renserier og en koncentration på 0,1 mg/m 3 i naborum. Det hævdes i høringssvaret, at hvis der er en sammenhæng mellem en maximal koncentration i renserierne på 5 mg/m 3 og muligheden for at opfylde luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m 3, så bør den maksimale værdi i renseriet forhøjes til 80 mg/m 3 (5x16), hvis målsætningen nu er 0,1 mg/m 3. Miljøstyrelsen kan hertil oplyse, at der i den af Cowi A/S udarbejdede rapport, miljøprojekt 652, anføres en teoretisk sammenhæng mellem en maksimal koncentration i renseriet og en koncentration i nabolejlighed henholdsvis for etageadskillelser af massiv beton og for andre etageadskillelser, beregnet under forudsætning af optimale omstændigheder. Disse optimale betingelser indebar, at tetrachlorethylen alene tilførtes ved difussion, og at diffusion smodstanden i loftet var stor, svarende til massive betonlofter. Bekendtgørelsen skal kunne sikre overholdelse af bidragsværdien også for renserier, hvor forholdene - trods krav om tætning og undertryksventilation - ikke altid vil kunne forventes at være optimale. Der må påregnes en vis konvektionstransport, ligesom diffusionsmodstanden ikke altid kan forventes at være på niveau med massive betonlofter. Det er disse forhold Miljøstyrelsen har inddraget ved fastsættelsen af kravet på 5 mg/m 3 2.4 EU-regulering af tetrachlorethylen fra renserier Miljøstyrelsen eneste kommentar hertil er den, at VOC - direktivet nu, som det sikkert er bekendt, er gennemført ved bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002. 2.5 Dokumentation for tetrachlorethylens mulige skadelige virkning Miljøstyrelsens samlede konklusion på pkt. 2.5. Miljøstyrelsen finder ikke, at Dansk Renseri Forenings kommentarer i punkterne 2.5.1 2.5.26 giver grundlag for en ændring af Miljøstyrelsens opfattelse med hensyn til tetrachlorethylens farlighed og luftkvalitetskriteriet. Dels er foreningens kommentarer behæftet med en række fejl/ misforståelser, og dels anvendes data og argumenter meget selektivt, hvorfor Mil-

6 jøstyrelsen ikke finder, at der er risikovurderingsmæssigt fagligt belæg for en række af foreningens kommentarer og konklusioner. Miljøstyrelsen har kommentarer til følgende underpunkter: 2.5.2 + 2.5.3. Her anføres, at Miljøstyrelsen frem til 2001 baserer sine vurderinger på informationer angivet i ATSDR og Buben & O Flaherty (1985). Til dette skal siges, at dette udgør to ud af 31 anførte referencer, hvorfor det er uklart, hvorfor netop de to ovennævnte fremhæves. Endvidere anvendes referencen Buben & O Flaherty, som det anføres i 2.5.3, ikke ved fastsættelse af grænseværdi for tetrachlorethylen i luft, hvorfor en kommentar om dette forsøgs betydning må bero på en misforståelse. 2.5.4. Her anføres i høringssvaret, at undersøgelsen af Kjellstrand et al. (1984) viste forstørret lever hos musene ved en eksponering ved 62 mg/m 3, men ikke ved 1.034 mg/m 3. Dette er ikke korrekt. Det anføres i Kjellstrand et al., at der ved alle eksponeringsniveauer fra 62 mg/m 3 og højere blev fundet forstørret lever. Samtidig angives, at forandringer i levervæv og -celler kunne påvises ved 62 mg/m 3, men at disse forandringer nåede deres maksimum ved eksponeringsniveau på 510 mg/m 3 og højere. 2.5.5. Her anføres i høringssvaret, at en evt. forstørret lever kan være midlertidig. Til dette kan anføres, at kvalitetskriteriet dels skal beskytte mod kort tids udsættelse og de effekter (også reversible ), der kan optræde i forbindelse hermed. Derudover skal kvalitetskriteriet også beskytte mod lang tids udsættelse, hvor begrebet reversibilitet ikke længere har nogen mening, når udsættelsen og dermed også effekterne vedvarer. 2.5.6 Her opfordres Miljøstyrelsen til at oplyse, om undersøgelsen af Kjellstrand et al. (1984) lever op til God Laboratorie Praksis (GLP-reglerne). Miljøstyrelsen skal hertil oplyse følgende:

7 For det første gælder GLP-reglerne kun for producenten af stoffer eller produkter, der overfor myndighederne skal fremlægge dokumentation, f.eks. ved ansøgning om godkendelse af lægemidler eller pesticider. For det andet var GLP-reglerne ikke indført på det tidspunkt, da undersøgelsen Kjellstrand et al. blev gennemført i 1984. Det var først 18. december 1986 EU fik vedtaget et forslag herom. For det tredje har Miljøstyrelsen pligt til at tage alle forskningsresultater i betragtning, når vi vurderer et stofs egenskaber. Miljøstyrelsen kan ikke se bort fra forskningsresultater, der stammer fra universiteter m.v., for hvem der ikke er lovkrav om GLP. Når dette er sagt kan det oplyses, at det for det aktuelle studie vurderes, at der er taget højde for en række af de faktorer, som GLP reglerne sigter mod af kvalitetsmæssige grunde at garantere. I undersøgelsen angives dyreart, stamme, antal, køn, opstaldningsbetingelser og fodring. Eksponeringsudstyr og variationsbredde for luftkoncentrationen er beskrevet. Kemikaliet er veldefineret og indholdet af stabilisatorer beskrevet. Effektmålingerne er velbeskrevne, og resultaterne præsenteret på en måde, der muliggør en læsers selvstændige vurdering af studiet. Undersøgelsen og dens resultater anses derfor at være valide. 2.5.7 Her anføres, at det i henhold til bilag 13 kan ses, at jo større forsøgsdyr desto større eksponeringsniveau skal der til for at opnå en given effekt. Miljøstyrelsen finder ikke, at der ud fra den opstillede tabel er belæg for at foretage en sådan konklusion. For at foretage en sådan analyse må man nærmere vurdere de enkelte undersøgelser med hensyn til forsøgsdesign, undersøgelsesmetoder og resultater. Generelt anvender Miljøstyrelsen ved fastsættelse af kvalitetskriterier data fra det mest følsomme forsøg, idet det antages, at mennesker kan være mindst lige så følsomme eller endog mere følsomme end den mest følsomme dyreart. 2.5.8 + 2.5.9. Her anføres uddrag fra et notat fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Roskilde Sygehus. Miljøstyrelsen kan vanskeligt forholde sig til dette uddrag, da kun konklusionen (eller uddrag heraf) refereres. Den nøjere baggrund for konklusionen er således ukendt. Miljøstyrelsen har dog svært ved at tro, at tetrachlorethylen- niveauer mellem et og to tusinde mg/m 3 bliver be-

8 tegnet som moderate niveauer i arbejdsmiljømæssig sammenhæng, dvs. i forbindelse med human eksponering. Betegnelsen er mest sandsynligt hæftet på niveauer anvendt i dyreforsøg, hvor de i denne sammenhæng må anses for middel (moderate) til høje. 2.5.11 2.5.14 I disse punkter refereres afsnit i en norsk rapport fra Arbejdstilsynet. Der vurderes ikke at være større afvigelser fra Miljøstyrelsens vurderinger. 2.5.15 Dansk Renseri Forening henviser til bilag 16, som angiveligt er et uddrag af UK's udkast til en vurdering af tetrachlorethylen, fremsendt d. 1/8-1996 til diskussion på OECD mødet SIAM 5. Af udkastet fremgår det, som foreningen korrekt anfører, at UK foreslår, at klassificeringen som Carc. Cat. 3; R40 fjernes. Af Miljøstyrelsens svar af 23. maj på Dansk Renseri Forenings brev af 13. maj fremgår det imidlertid, at klassificeringen som Carc. Cat. 3; R40 ikke blev foreslået fjernet. Dette svar er imidlertid givet på baggrund af et andet udkast af samme rapport, et udkast som Miljøstyrelsen modtog d. 5/8-1996 (se vedlagte kopi). Rapporten var fremsendt til Miljøstyrelsen i forbindelse med samme OECD møde, SIAM 5. Der eksisterer altså tilsyneladende to forskellige versioner af samme rapport, begge fra august 1996, begge udarbejdet af UK og begge fremsendt i forbindelse med OECD mødet, SIAM 5. I den ene foreslås klassificeringen Carc. Cat. 3; R40 fjernet, mens den anden rapport ikke foreslår Carc. Cat. 3; R40 fjernet. Forvirringen er selvfølgelig beklagelig, men kan næppe lastes Miljøstyrelsen. Det skal dog bemærkes, at begge rapporter tydeligt er markeret som værende udkast (DRAFT), og indholdet må derfor alene opfattes som UK s holdning på daværende tidspunkt. Ingen af rapporterne giver altså udtryk for hverken EU s eller OECD s endelige holdning. For at komme forvirringen til livs kan Miljøstyrelsen dog oplyse, at tetrachlorethylen efterfølgende har været diskuteret i EU s klassificeringsgruppe på et møde d. 30. maj -1. juni 2001. Det blev på mødet konkluderet, at tetrachlorethylen skulle bibeholde klassificeringen Carc. Cat. 3; R40. Der blev yderligere diskuteret på mødet, om stoffet yderligere burde klassificeres som reproduktionstoksisk, dog uden at man kunne opnå enighed blandt medlemslandene.

9 Miljøstyrelsen har her i 2002 modtaget Kommissionens udkast til 29. tilpasning til klassificerings- og mærkningsdirektivet til kommentering, hvori der foreslås skærpede specifikke koncentrationsgrænser for klassificering af tetrachlorethylen. Dette berører dog ikke stoffets klassificering som Carc. Cat.3; R40. Det skal i denne forbindelse anføres, at man fra dansk side i klassificeringsspørgsmålet har fremført synspunkter for en strengere klassificering af tetrachlorethylen, som kræftfremkaldende (Carc. Cat. 2; R45). 2.5.19 + 2.5.20 I disse afsnit drages konklusionen fra referencerne fremført i punkterne 2.5.16 + 2.5.17 + 2.5.18, og det anføres, at oplysningerne i disse punkter gør det særdeles vanskeligt at dokumentere eventuelle negative effekter ved anvendelsen af tetrachlorethylen og at der ikke ses at foreligge nogen omfangsrig dokumentation for tetrachlorethylens mulige kræftfremkaldende effekt. Miljøstyrelsen er ikke enig i disse konklusioner. Dette begrundes både med Miljøstyrelsens egen vurdering fra 1995 samt opfølgningen i 2001, samt med flere af de referencer, der netop henvises til i ovenstående punkter. I pkt. 2.5.18 henvises således til WHO/ IARC s vurdering i 1995, der skærper sin tidligere opfattelse med hensyn til kræftfremkaldende effekt og anbringer tetrachlorethylen i gruppe 2A, som sandsynligvis kræftfremkaldende over for mennesker. Miljøstyrelsen anser denne vurdering for væsentlig bedre fagligt begrundet end den summariske vurdering af kræftfremkaldende effekt, der er foretaget i referencen fremført under pkt. 2.5.16 (rapport udarbejdet for American Council on Science and Health, hvor ti personer - og ikke som anført 330 forskere - har deltaget i udarbejdelsen). Det skal understreges, at IARC s ekspertgrupper sammensættes med stor omhu og omfatter internationalt anerkendte kræftforskere. Endvidere henvises i pkt. 2.5.18 til ATSDR, som også er anført i bilag 18. I bilaget kan ses, at ATSDR med hensyn til kræftfremkaldende effekt ud over at henvise til IARC s førnævnte vurdering også henviser til, at U.S. Department of Health and Human Services har konkluderet, at der er grundlag for at betragte tetrachlorethylen som et kræftfremkaldende stof. Mil-

10 jøstyrelsen finder ikke, at der er taget hensyn til disse vurderinger i Dansk Renseri Forenings konklusion i pkt. 2.5.19 og 2.5.20. 2.5.21+ 2.5.22 + 2.5.23. Renseriforeningen henviser til en rapport udarbejdet af Natick Laboratory Army Research i Massachusetts (bilag 20), der sætter spørgsmålstegn ved, i hvilken udstrækning cancerforsøgene i dyr er relevante for vurdering over for mennesker. Det er EU s generelle holdning, at dyreforsøg kan anvendes til at farlighedsvurdere og risikovurdere kemiske stoffer, og hele den internationale lovgivning og regulering af kemiske stoffer (som den danske regulering er baseret på) er baseret på denne antagelse. Miljøstyrelsen finder ikke, at oplysningerne anført i det konkrete afsnit i den nævnte rapport (hovedsageligt ældre referencer fra 1980-erne) med tilstrækkelig vægt kan begrunde, at de nævnte dyreforsøg ikke er relevante. I den forbindelse skal det nævnes, at de omtalte dyreforsøg er et centralt element i IARC s vurdering fra 1995, og at IARC har vurderet, at dyreforsøgene udgør tilstrækkelig understøttelse til at indplacere tetrachlorethylen i gruppe 2A, som sandsynligt kræftfremkaldende over for mennesker. 2.5.24 Miljøstyrelsen finder ikke følgende udsagn korrekt: EPA i USA har ikke fundet tilstrækkelig dokumentation til at ville klassificere tetrachlorethylen. EPA har fastsat en acceptabel daglig livstidsdosis på 0,6 mg/m 3. I den amerikanske miljøstyrelses database IRIS kan det ses (som det også fremgår af det medsendte bilag 18), at der fra U.S. EPA s side ikke for nærværende foreligger en vurdering m.h.t. kræftfremkaldende effekt eller en vurdering m.h.t. tolerabel koncentration i luften. 2.5.25 I rapporten udarbejdet for American Council on Science and Health anføres det, at befolkningen på ingen måde er i farezonen, når det drejer sig om udsættelse for tetrachlorethylen. Det kan i rapporten ses, at denne konklusion er baseret på en antaget udsættelse af befolkningen på 1,2 2,7 mikrogram/kg lgv/dag. Dette svarer til, at en 70 kg voksen person til daglig udsættes for ca. 140 mikrogram.

11 Ved Miljøstyrelsens kvalitetskriterie på 6 mikrogram/m 3 vil en voksen person, der indånder 20 m 3 luft om dagen udsættes for 120 mikrogram, svarende altså til stort set samme udsættelse som antages i rapporten. Miljøstyrelsen er enig i, at befolkningen ikke er i farezonen ved en sådan udsættelse. 2.5.26 Her anføres, at WHO har fastsat en grænseværdi for tetrachlorethylen i luft på 0,25 mg/m 3 for at beskytte befolkningen. I WHO`s "Air Quality Guidelines" (2000) er der fastsat en vejledende grænseværdi for tetrachlor-ethylen i luften på 0,25 mg/m 3. Ved fastsættelse af denne værdi har man taget udgangspunkt i data fra menneskers udsættelse i arbejdsmiljøet. Det anføres i WHOvurderingen, at stillingtagen til kræftfremkaldende effekt ikke er inkluderet i vurderingen, men det anbefales, at dette snarest bør foretages. Dette betyder, at der således er afgørende toksikologisk-faglige forskelle for, hvorledes WHO og Miljøstyrelsen har vurderet stoffet, idet stoffets kræftfremkaldende effekt har haft væsentlig indflydelse på Miljøstyrelsens vurdering. Endvidere skal understreges, at WHO s grænseværdier er vejledende værdier til at hjælpe myndigheder verden over med at fastsætte standarder. Myndighederne kan således drage nytte af WHO s vurderinger, men det er op til de enkelte lande, hvordan man rent regulatorisk og risikovurderingsmæssigt anvender disse data, og hvordan man fastsætter konkrete kvalitetskriterier. 2.6 Undertryk i renserier./. 2.6.1 2.6.6 Miljøstyrelsen har rådført sig med en række eksperter i ventilationsanlæg. Referat af mødet vedlægges til orientering. Det fremgår heraf, at det er teknisk muligt at tætne et renseri så meget, at ventilationsanlægget kan skabe et undertryk i renseriet og over et evt. nedhængt loft, der i mindst 90 % af tiden er større end 15 Pa. Det er tilstrækkeligt til at sikre undertryk også ved almindeligt forekommede vindtryk, og der er tale om almindelig anvendt teknik. Der er ikke ekstraomkostninger ved at etablere undertryk, idet der er tale om en indregulering af ventilationssystemet, der kan foretages af en servicetekniker.

12 Som det ses af mødereferatet, er der ikke noget teknisk til hinder for at etablere undertryk i et renseri. Når der er foretaget tætning, og man har ventilationsanlægget, koster det at etablere undertrykket ikke mere end en indjustering af anlægget. Miljøstyrelsen har i sin hidtidige vurdering af, om etablering af effektiv ventilation med lukkede døre og vinduer ville give renserierne et ekstraordinært problem med overskudsvarme, baseret sig på de oplysninger, der fremgår af den af Cowi udarbejdede rapport, miljøprojekt 652. Det fremgår heraf, at skiftet fra naturlig ventilation ikke vil forværre temperaturforholdene på varme sommerdage med ringe vind. Miljøstyrelsen måtte imidlertid på baggrund af det afholdte møde erkende, at lukkede døre og vinduer i sommerperioden vil medføre, at det i mange tilfælde er nødvendigt at etablere køling, idet varmen ikke hensigtsmæssigt kan ventileres væk. Et airconditionanlæg koster fra 120.000 240.000 kr. afhængig af dimensioneringen. Hertil kan komme udgifter til indlægning af ekstra strøm, hvis dette ikke er indlagt i forvejen. Miljøstyrelsen erkender, at i varme perioder vil kravet om lukkede døre og vinduer med det nuværende energiforbrug medføre behov for køling, hvilket ikke er økonomisk realistisk. Miljøstyrelsen er derfor indstillet på at frafalde kravet om lukkede vinduer og døre i perioden 1. maj til 1. oktober, når det er nødvendigt for at opnå en passende rumkomfort. Kravet om undertryk fastholdes dog uden for denne periode og uden for arbejdstiden. Med hensyn til forholdet til Arbejdstilsynets regler skal Miljøstyrelsen henholde sig til det svar, vi har modtaget fra Arbejdstilsynet, hvoraf fremgår, at Arbejdstilsynet ikke ser nogen problemer i kravet om undertryk i renserierne, idet det afgørende er, at ventilationsanlægget er velfungerende og med en hensigtsmæssig ind- og udblæsning. 2.7 Mulighed for tætning af renserier Miljøstyrelsen noterer sig, at der er enighed mellem styrelsen og Dansk Renseri Forening om, at renseriernes vægge og lofter til enhver tid skal være tætte. Miljøstyrelsen kan oplyse, at By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut på foranledning af Miljøstyrelsen er ved at udarbejde en byggeteknisk anvisning om tætning af renserier. Anvisningen giver eksempler på, hvordan bekendtgørelsens krav til lufttætning af overflader og tætning af lofter mod diffusion i eksisterende renserier kan opfyldes. Målet med anvisningen er at

13 give renserier, rådgivere og tilsynsmyndigheder råd og vejledning og at forebygge ekstraomkostninger ved fejletableringer. Anvisningen vil få status som en SBI anvisning og vil blive trykt som en folder../. Miljøstyrelsen vedlægger et udkast til denne SBI anvisning, som teksten foreligger nu, og styrelsen modtager gerne foreningens kommentarer hertil. Det bemærkes, at der er tale om et foreløbigt udkast, der er udarbejdet på grundlag af det udkast til bekendtgørelse, som blev sendt til høring. Eventuelle ændringer som følge af ændringer i udkastet til bekendtgørelse vil naturligvis blive foretaget. Den færdige anvisning forventes at kunne foreligge ved bekendtgørelsens ikrafttræden. 2.8 Ind- og udleveringssteders indretning Miljøstyrelsen har noteret sig, at Dansk Renseri Forening ikke mener, at ind- og udleveringssteder bør være omfattet af bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen mener, at det vil medføre en væsentlig forringelse af sikkerheden for ovenboende, hvis ind- og udleveringssteder tages helt ud af bekendtgørelsen. Det bemærkes, at der er målt koncentrationer i lejligheder ovenpå ind- og udleveringssteder på op til 2,4 mg/m 3. Dansk Renseri Forenings forslag om, at tøjet først udleveres fra renseriet til ind- og udleveringssteder efter en nærmere fastsat periode, skønnes vanskelig at gennemføre i praksis. Miljøstyrelsen er dog indstillet på at forhøje grænsen for, hvornår et ind- og udleveringssted skal være omfattet, op til 6 tons om året, således at bekendtgørelsen kun omfatter de større ind- og udleveringssteder. 2.9 Anvendelse af andre rensevæsker end tetrachlorethylen Dansk Renseri Forening mener, at bekendtgørelsen lægger hindringer i vejen for den teknologiske udvikling og foreslår derfor, at bekendtgørelsen kun omfatter renserier, der anvender tetrachlorethylen. Miljøstyrelsen kan hertil oplyse, at det naturligvis ikke har været tanken at bremse den teknologiske udvikling, men vi mener fortsat, at det er mest hensigtsmæssigt at regulere hele bran-

14 chen på en gang, så man undgår, at luftkvalitetskriteriet overskrides for de alternative rensevæsker. Men Miljøstyrelsen er indstillet på at fjerne forbudet mod etablering af nye renserier i beboelsesejendomme for så vidt angår renserier, der anvender kulbrinter. Herved bliver det muligt for den enkelte renseriejer at omlægge virksomheden til et kulbrinterenseri, såfremt dette måtte ønskes. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at renserier, der anvender kulbrinte, vil kunne overholde luftkvalitetskriteriet for kulbrinter, hvis de indrettes efter bekendtgørelsens krav. For Rynex vedkommende er det foreløbigt fastsatte luftkvalitetskriterie 0,04 mg/m 3. Miljøstyrelsen har ikke været i stand til for Rynex eller andre alternative rensevæsker at vurdere, om luftkvalitetskriteriet for disse stoffer kan overholdes med bekendtgørelsens krav. Dette er baggrunden for, at styrelsen på nuværende tidspunkt kun er indstillet på at lempe forbudet for renserier, der anvender kulbrinte. Hvis der senere skulle fremkomme nye oplysninger om alternative rensevæsker, er Miljøstyrelsen naturligvis indstillet på at tage forbudet op til fornyet overvejelse. 2.10 Grænseværdien på 5 mg/m 3 i renseriet. Er det muligt at overholde denne? Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at det med god drift og god ventilation er praktisk muligt at overholde 5 mg/m 3 -kravet. Der henvises i øvrigt til svaret ovenfor under 2.3. 3. Dansk Renseri Forenings forslag til bekendtgørelsens indhold 3.1. Ind- og udleveringssteder ( 1, stk. 2 og 3) Miljøstyrelsen er indstillet på at imødekomme Dansk Renseri Forenings forslag om, at forbudet mod nyetablering i boligejendomme ikke skal gælde for ind- og udleveringssteder. 3.2 Renserier i ejendomme der kun indeholder erhverv ( 4, stk. 1 og 4, stk. 3 samt bilag 1) Miljøstyrelsen er ikke enig i, at der bør gælde lempeligere krav for så vidt angår tætning og ventilation, når det drejer sig om ejendomme, der ikke indeholder boliger, idet ingen virksomheder efter styrelsens opfattelse bør medvirke til, at der opstår uacceptable koncentrationer af stoffer i indeklimaluften i bygninger, hvor mennesker opholder sig, uanset om bygningerne anvendes til beboelse, børneinstitutioner, erhvervslejemål eller begge dele.

15 Hertil kommer, at Fødevaredirektoratet i sit høringssvar har bedt Miljøstyrelsen om at tage særligt hensyn til fødevaresikkerheden i forbindelse med renserier, der ligger i ejendomme med fødevarevirksomheder. Dette udelukker i sig selv, at der kan stilles lempeligere krav til renserier i erhvervsejendomme. Miljøstyrelsen må derfor afvise Dansk Renseri Forenings forslag til ændring af 4 og bilag 1. 3.3 Frist for opfyldelse af bekendtgørelsens krav ( 4, stk. 3) Dansk Renseri Forening foreslår, at fristen for opfyldelse af indretningskravene forlænges med 6 måneder til i alt 12 måneder. Det har meget længe været besluttet, at der skulle udstedes en bekendtgørelse med det formål at nedbringe koncentrationen af tetrachlorethylen i naborum til 0,1 mg. Forhandlingerne herom har taget længere tid end forventet, men ingen renserier er formentlig i tvivl om, at der kommer nogle generelle krav, som alle renserier og ind- og udleveringssteder skal leve op til. Miljøstyrelsen mener, i lyset heraf og under hensyn til stoffets farlighed, ikke at fristen for gennemførelse af de bygningsmæssige ændringer bør udsættes ud over de 6 måneder, som Miljøstyrelsen har foreslået. Samtidig er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det rent praktisk er muligt at få arbejdet gjort inden for dette tidsrum. Hvis der skulle opstå problemer for den enkelte renseriejer med at få arbejdet helt færdig, kan Miljøstyrelsen ikke forestille sig andet, end at kommunerne vil se velvilligt på en mindre fristoverskridelse, hvis arbejdet er i gang. 3.4 Driftsjournaler Dansk Renseri Forening foreslår en ændring i afsnittet om ugentlige driftsjournaler. Som det fremgår af referatet fra testgruppemødet 1, er Miljøstyrelsen indstillet på at foretage følgende rettelser i bilag 5 under renserier: - Daglige driftsjournaler udgår. - I de månedlige driftsjournaler udgår punkt 1-6. - I de årlige driftsjournaler udgår punkterne 1, 4, 5, 8, 9 og 10. Med hensyn til ønsket om at præcisere pkt. 13 (dokumentation for årligt serviceeftersyn af ventilationssystem og aftrækskanal) under de årlige driftsjournaler opfordrer Miljøstyrelsen foreningen til at komme med en præcisering.

16 Med hensyn til driftsjournaler for ind- og udleveringssteder er Miljøstyrelsen indstillet på at foretage følgende rettelser: I bilag 5 under ind- og udleveringssteder: - Daglige driftsjournaler udgår - I de månedlige driftsjournaler udgår punkt 2. - I de årlige driftsjournaler udgår punkterne 1 og 4. 3.5. Egenkontrolmålinger ( 13) Foreningen mener, at 13 bør udgå, da der efter foreningens opfattelse ikke er hjemmel til at regulere koncentrationen af tetrachlorethylen i selve renseriet. Alternativt foreslås det, at grænseværdien for koncentrationen i renseriet fastsættes til 70 mg/m 3 svarende til den af Arbejdstilsynet fastsatte grænseværdi. Dansk Renseri Forening foreslår i den forbindelse, at målingerne foretages i form af en Drägerrørsmåling. Miljøstyrelsen skal hertil oplyse, at bestemmelsen i 13 om egenkontrol ikke indeholder en grænseværdi for koncentrationen af tetrachlorethylen i renserilokalet. Bestemmelsen er derimod konstrueret til brug for virksomhedens egenkontrol. Hvis koncentrationen målt i gennemsnit over en periode på 12 16 dage ikke overstiger 5 mg/m 3, er det efter Miljøstyrelsens opfattelse tegn på, at maskinen vedligeholdes og kører optimalt, og at ventilationen fungerer hensigtsmæssigt. Hvis der ikke kan overholdes en koncentration på 5 mg/m 3 målt over 12-16 dage, er det tegn på, at maskinen eller ventilationsanlægget ikke fungerer optimalt. I så fald er der stor risiko for, at der ikke kan overholdes en bidragsværdi på 0,1 mg/m 3 i lejligheder over renseriet. Efter Miljøstyrelsens opfattelse er der hjemmel til denne form for egenkontrol i miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen vil dog gerne medgive, at det både ville være mere logisk og entydigt, hvis man fastsatte en grænseværdi i nabolejlighederne, som renseriet skulle overholde. Miljøbeskyttelsesloven indeholder imidlertid ikke en hjemmel til at pålægge en virksomhed at dokumentere, at den kan overholde en bestemt grænseværdi, hvis det forudsætter, at virksomheden skal måle på 3. mands ejendom. Miljøstyrelsen har konsulteret Justitsministeriet om spørgsmålet, som har bekræftet dette. Miljøstyrelsen har heller ikke mulighed for at pålægge kommunerne at stå for denne dokumentation, først og fremmest fordi loven bygger på princippet om, at forurene- 1 Referatet er fremsendt til Dansk Renseri Forening af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

17 ren betaler. Dette er baggrunden for, at Miljøstyrelsen har valgt den foreslåede konstruktion i 13, der giver sikkerhed for, at forholdene er i orden. Efter en gennemgang af samtlige høringssvar og det afholdte testgruppemøde stod det Miljøstyrelsen klart, at svagheden ved egenkontrolkravet i udkastets 13 er, at den enkelte renseriejer ikke på forhånd kan overskue, hvor store investeringer, der vil være nødvendige for at kunne leve op til bekendtgørelsen, idet en konsekvens af egenkontrolkravet kunne være, at driften kun kunne fortsætte, hvis rensemaskinen blev skiftet ud. Renseriejerne på testgruppemødet efterlyste et meget klarere signal om, hvor de skulle bevæge sig hen, hvad enten det drejede sig om udskiftning af nye maskiner eller overgang til alternativ teknologi. Miljøstyrelsen har taget kritikken til sig og foreslår derfor, at kravet om egenkontrol i renseriet erstattes med krav til maskinerne gående ud på, at de mindre gode maskiner ombygges, og at de dårlige maskiner udskiftes. Herved opnår man den effekt, at udledningen af tetrachlorethylen reduceres ved selve kilden. Kombinerer man dette med et krav om tætning af vægge og lofter, hvor opsætningen kontrolleres af 3. part samt et krav om effektiv ventilation med et stabilt undertryk, er det Miljøstyrelsens vurdering, at bidragsværdien på 0,1 mg/m 3 ikke overskrides. Dette giver efter Miljøstyrelsens opfattelse klarhed og overblik for den enkelte renseriejer. 3. 6 Tætning af lofter og vægge (bilag 1) Miljøstyrelsen har noteret sig, at Dansk Renseri Forening tilslutter sig kravet om, at vægge og lofter til enhver tid skal være tætte. 3. 7 Ventilation krav om undertryk (bilag 1) Miljøstyrelsen har noteret sig, at Dansk Renseri Forening tilslutter sig kravet om luftskifte 4 gange i timen i arbejdstiden og 2 gange i timen uden for arbejdstiden. Med hensyn til kravet om undertryk henvises til bemærkningerne ovenfor under punkt 2.6. 3. 8 Obligatorisk kursus (forslag) Miljøstyrelsen mener det er fornuftigt, at Dansk Renseri Forening har oprettet et miljøkursus. Miljøstyrelsen har imidlertid ikke ressourcer til at gå ind i en lovpligtig uddannelse. 4 Konsekvenser for branchen hvis bekendtgørelsen gennemføres uændret. 4.1 4.2

18 Det hævdes her, at bekendtgørelsen indirekte indeholder et forbud mod nye rensevæsker, som endnu ikke er kendt og udviklet. Miljøstyrelsen er ikke enig heri, og som nævnt ovenfor har det heller ikke været tanken at lægge hindringer i vejen for nye og bedre rensemetoder. Hvis det med tiden viser sig, at der kan foretages rensning med metoder, der ikke medfører problemer for naboer, er Miljøstyrelsen indstillet på at revurdere forbudet mod nyetablering. 4.3 Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1 er Miljøstyrelsen indstillet på at frafalde forbudet mod n y- etablering af ind- og udleveringssteder i boligejendomme. 4.4 Som nævnt ovenfor under pkt. 2.8 er Miljøstyrelsen indstillet på at hæve grænsen for, hvornår et ind- og udleveringssted skal være omfattet af bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen opfordrer derfor Dansk Renseri Forening til at komme med et forslag til afgrænsning. 4.5. Med de foreslåede ændringer som nævnt under pkt. 2.6 mener Miljøstyrelsen, at påstanden kan tilbagevises. 4.6 Det hævdes, at allerede foretagne ændringer som følge af tilsynsmyndighedernes krav vil være overflødige og spildt. Miljøstyrelsen er ikke enig i denne påstand, idet de forbedringer, der hidtil er foretaget, svarer til de helt elementære dele af bekendtgørelsen om tæthed og ventilation. Miljøstyrelsen har ikke kendskab til, at der er stillet krav, som skulle ligge ud over bekendtgørelsens forslag. 4.7 Miljøstyrelsen er ikke i tvivl om, at kravet om ventilation og undertryk er nødvendigt for at kunne sikre en reduktion af den forurening, der i en lang række tilfælde er konstateret i boliger, der er naboer til renserier. 4.8 Der henvises til bemærkningerne ovenfor under punkt 3.5. 5. Afsluttende bemærkninger hovedkonklusioner

19 Miljøstyrelsen noterer sig, at Dansk Renseri Forening er positiv overfor, at miljøministeren udsteder en branchebekendtgørelse for renserier, og at branchen er indstillet på at imød e- komme krav om tætning af lofter og vægge samt ventilation. Dansk Renseri Forening kan tilslutte sig - krav om tætning af lofter og vægge i bebyggelser, der indeholder beboelse, - krav om overholdelse af en bidragsværdi på 0,1 mg/m 3 i naborum, og hvor kontrollen udføres af tilsynsmyndigheden, - krav om ventilation, - krav om driftsjournaler, - obligatorisk uddannelseskrav, og - krav om forsvarlig opbevaring af tetrachlorethylen. Miljøstyrelsen noterer sig endvidere, at Dansk Renseri Forening ønsker bekendtgørelsen ændret på følgende punkter: - Egenkontrolkravet i 13 bør udgå. - Undertryk kan ikke opretholdes på varme dage, og kravet bør derfor udgå. - Bekendtgørelsen bør kun omfatte renserier, der anvender tetrachlorethylen. - Bekendtgørelsen bør ikke omfatte ind- og udleveringssteder. - Fristen for gennemførelse af kravene bør forlænges betydeligt ud over de 6 måneder. Herudover noterer Miljøstyrelsen sig, at Dansk Renseri Forening vil være indforstået med at fremskynde fristen for overholdelse af VOC-direktivet til 2 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Endelig foreslår Dansk Renseri Forening, at der iværksættes en række relevante tiltag for renseribranchen med særlig fokus på renere teknologi. Ad 2. Miljøstyrelsens konklusion Miljøstyrelsen har foretaget en grundig gennemgang af foreningens høringssvar og de indkomne høringssvar i øvrigt og er på den baggrund indstillet på at foretage følgende væsentlige ændringer i bekendtgørelsen: 1. Forbudet mod etablering af nye renserier i boligejendomme ( 3) fjernes for renserier, der bruger kulbrinte. 2. Forbudet mod etablering af nye ind- og udleveringssteder i boligejendomme frafaldes.

20 3. Forbudet i 3 udvides til også at gælde bygninger, der indeholder daginstitutioner for børn og unge. 4. Nye renserier, der etableres i ejendomme med andre erhverv, skal udover de krav, der stilles i bilag 1 opsætte membraner på væggene i arbejdslokaler. Forslaget skal ses i sammenhæng med et ønske fra Fødevaredirektoratet om at sikre fødevaresikkerheden i tilstødende lokaler, der opbevarer fødevarer. 5. Forbudet mod nyetablering ( 3) udsættes til 6 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttræden. 6. Kapacitetsgrænsen for, hvor et ind- og udleveringssted skal være omfattet af reglerne, forhøjes til 6 ton pr. år. Dansk Renseri Forening opfordres til at bidrage til en alternativ afgrænsning, f.eks. i form af en omsætningsgrænse. 7. Det gøres valgfrit, om ind- og udleveringssteder vil installere tætte skabe med udsugning til det rensede tøj eller etablere undertryksgivende ventilation. 8. Kravet i bilag 1 om, at vinduer og døre skal holdes lukkede, ændres, således at der stilles krav om, at vinduer og døre skal holdes lukkede i perioden 1. oktober til 1. maj, men at vinduer og døre fra arbejdslokaler til det fri kan holdes åbne i åbningstiden resten af året, når det er nødvendigt for at opnå en rimelig komfort i renseriet. Det betyder, at døre fra renserilokalerne (dvs. rum der er tætnede) til andre rum, skal holdes lukkede. 9. Kravet om, at undertrykket skal måles, frafaldes, idet det forventes, at der ved det årlige serviceeftersyn af ventilationsanlægget foretages den nødvendige indjustering af anlægget. 10. Kravene til driftsjournaler forenkles, jf. punkt 3.4. 11. Egenkontrolkravet om måling af koncentrationen af tetrachlorethylen i selve renseriet frafaldes generelt og erstattes dels af krav til maskinerne, dels af krav om at tætningsarbejdet skal kontrolleres under opsætningen, se nedenfor under 12, 14, 15 og 16. 12. Når der etableres membraner eller tætte nedhængte lofter, jf. bilag 1, er det afgørende for, om arbejdet kommer til at give den ønskede effekt, at arbejdet udføres rigtigt. Miljøstyrelsen mener derfor, at det er nødvendig t, at tætningsarbejdet kontrolleres af en særlig byggesagkyndig for renseriets regning, mens arbejdet pågår. 13. Der tilføjes en ny bestemmelse om, at tæthedskravene i bilag 1, nr. 2 skal opfyldes, medmindre renseriet senest 3 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttræden kan dokumentere, at koncentrationen i naborum ikke overstiger 0,1 mg/m 3. Målingerne skal være foretaget i den eller de lejligheder, der ligger lige over renseriet. Målingerne skal endvidere være foretaget i perioden 1. oktober til 1. maj og under fuld drift. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at denne fritagelse fra tætning kun kan udnyttes, hvis renseriet ved frivillig aftale med n a- boerne kan skaffe målefirmaet adgang til den eller de lejligheder, der ligger lige over rense-

21 riet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan der ikke opnås fritagelse. Dette hænger sammen med, at der ikke findes andre metoder til at påvise, at etageadskillelsen er tæt, end målinger i de tilstødende lejligheder. 2 14. Hvis et renseri anvender maskiner med kompressorkøling og kulfilter (i COWI s rapport benævnt som hovedgruppe 1-maskiner), skal renseriet ikke foretage forbedringer på maskinen ud over den g enerelle vedligeholdelse. 15. Hvis et renseri anvender maskiner med kompressorkøling, men uden kulfilter (i COWI s rapport benævnt som hovedgruppe 2-maskiner), skal maskinerne senest 1 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden bygges om, således at de svarer til hovedgruppe 1-maskinerne, dvs. med - eftermontering af kulfilter på selve rensemaskinen og - indkapsling af rensemaskinen kombineret med punktudsugning af tetrachlorethylen, medmindre renseriet senest 3 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttræden og herefter 1 gang om året ved målinger kan dokumentere, at koncentrationen i naborum ikke overskrider 0,1 mg/m 3. Målingerne skal foretages i vinterhalvåret, dvs. i perioden 1. oktober til 1. maj, og under fuld drift. Hvis det af renseriejeren rekvirerede målefirma ikke kan få adgang til nabolejligheder, kan dokumentationen foreligge i form af målinger i renseriet, der dokumenterer, at koncentrationen af tetrachlorethylen i renserilokalet ikke overstiger 5 mg/m 3. 16. Renserier, der anvender maskiner uden kompressorkøling og uden kulfilter, skal senest 1 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden udskifte maskinen med en ny det være sig med tetrachlorethylen eller alternative rensevæsker, medmindre renseriet senest 3 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttræden og herefter 1 gang om året ved målinger kan dokumentere, at koncentrationen af tetrachlorethylen i naborum ikke overstiger 0,1 mg/m 3. Målingerne skal foretages i perioden 1. oktober til 1. maj og under fuld drift. Hvis det af renseriejeren rekvirerede målefirma ikke kan få adgang til nabolejligheder, kan dokumentionen erstattes af målinger i renseriet, der dokumenterer, at koncentrationen af tetrachlorethylen i renserilokalet ikke overstiger 5 mg/m 3. 17. Nye tetrachlorethylen-maskiner, der installeres senere end 6 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttræden, skal være forsynet med måleudstyr, der kan måle koncentrationen i 2 Miljøstyrelsen har spurgt Justitsministeriet, om det med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven var muligt at pålægge kommunerne at skaffe en virksomhed adgang til 3. mands ejendom med det formål at udnytte muligheden for en dispensation fra bekendtgørelsens regler. Justitsministeriet har hertil oplyst, at der ikke er hjemmel hertil i miljøbeskyttelsesloven. Kommunerne kan med andre ord ikke bistå en renseriejer, hvis han måtte ønske at udføre målinger, men ikke kan få adgang.

22 tromleluften og med dørlukke, der ikke tillader døren at åbne, før koncentrationen af tetrachlorethylen er under 2 g /m 3. Med venlig hilsen Helge Andreasen Kopi af dette brev er tillige sendt til Dansk Renseri Forening.