Referat fra bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat fra bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 25-02-2015 Mødetid: 09:00 til 11:00 Mødested: Åstrupvej 9, Afbud: Alex Jensen, Kim Bach, Per Møller og Peter Carlsen. Fraværende: Referent: Ole Madsen Punkt 1. Referat fra sidste bestyrelsesmøde Der er udarbejdet referat fra mødet d. 9. december 2014. Indstilling: Det indstilles, at referatet godkendes og underskrives. Tiltrådt. Bilag: Punkt 2. Mødeplan og ekskursion Mødeplanen for 2015: Møde Dato Tidspunkt 1 25. februar 9-12 2 29. april 9-12 Ekskursion 4. 6. maj 3 13. maj 9-12 Generalforsamling 29. maj 10-12 4 26. august 9-12 5 23. september 9-12 6 28. oktober 9-12 7 16. december 9-12 Hjørring Vandselskab står overfor flere centrale beslutninger, som har vidtrækkende konsekvenser for selskabet. Det drejer sig om håndteringen af

de fremtidige klimapåvirkninger, valg af de fremtidige spildevandsrensningsmetoder og håndteringen af drikkevandsressourcen. Derfor vil Hjørring Vandselskab arrangere en ekskursion, hvor de vigtigste valg, som bestyrelsen kommer til at træffe bliver sat i perspektiv. Der er fokuseret på tre cases: I Freiburg har kommunen i udstrakt grad valgt at håndtere vand på overfladen på en sådan måde, at det er en stor gevinst for bymiljøet. I Paris bliver spørgsmålet om rensning af drikkevand sat i perspektiv, både teknisk, økonomisk og æstetisk. På få, store anlæg er det muligt at se de vandrensningsteknologier, der i givet fald kunne komme på tale i relation til danske forhold. I Parisområdet findes der også rensningsanlæg med relevante spildevandsrensningsteknologier, som kan være inspiration til hvordan fremtiden kan se ud i Hjørring Vandselskab. Som en del af besøget planlægges et besøg på Paris kloakmuseum (Le Musée des Égouts de Paris). For at en ekskursion med det omfang kan gennemføres, anbefales selskabet at turen kommer til at strække sig fra søndag eftermiddag den 3. maj til onsdag aften den 6. maj. Forslag til ekskursionsplan: Søndag d. 3. maj Udrejse til Freiburg Mandag d. 4. maj Rundvisning i Freiburg Transport til Paris Tirsdag d. 5. maj Besigtigelse af vandværk i Paris Besøg på Kloakmuseum Onsdag d. 6. maj Besigtigelse af rensningsanlæg Hjemrejse Indstilling: Det indstilles, at selskabet arbejder videre med ekskursionsplanen. bestyrelsen inden den 20. marts 2015 giver tilsagn om deltagelse i ekskursionen. Mødeplanen skal evt. revideres ift. tilpasning til Per Møllers kalender. Der skal findes et nyt tidspunkt til ekskursionen.

Punkt 3. Budgetopfølgning pr. 31/12 2014 Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31/12-2014 og budgettet for 2015 er udmøntet på delområder. Omsætning: Der blev i 2014 udpumpet 3,4 mio. m³ vand fra vandværkerne. Det er ca. 41.000 m³ mere end forudsat med budgettet. Der er ikke lavet endelig årsafregning for alle selskabets kunder endnu, hvorfor den afregnede mængde endnu ikke kan opgøres præcist. Oversigt over budgetterede og faktiske mængder i 2014: [Mio. m³] Budget 2014 Forventet 2014 Salg, vand 3,20 3,24 Salg, vandafledning 3,06 3,15 Forventningen er derfor, at indtægten ved salg af vand vil svare til det budgetterede, og at vandafledningsbidraget vil overstige det budgetterede med ca. 3 mio. kr. I 2015 er der budgetteret med følgende mængder: [Mio. m³] Budget 2015 Udpumpet vandmængde 3,29 Salg, vand 3,13 Salg, vandafledning 3,08 Driftsomkostninger: På spildevandsområdet blev de faktiske omkostninger 2,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Det er specielt på områderne drift af Hjørring og Hirtshals renseanlæg samt drift af ledningsnet og brønde der er forbrugt mindre end budgetteret. På renseanlæggene er det faldende stofbelastning i efteråret 2014, resultat af energioptimering samt færre akutte reparationer der resulterer i det lavere forbrug. For drift af ledningsnet og brønde har der været færre skader i andet halvår, mens nogle reparationer på grund af den voldsomme nedbør i efteråret er udskudt til 2015. På vandområdet er der forbrugt 1,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Det skyldes primært mindre afholdte omkostninger til grundvandsbeskyttelse på 1,3 mio. kr. end oprindeligt budgetteret. Derudover skyldes det mindre forbrug, at der foretages færre analyser end tidligere samt generelt fokus på besparelser og effektivisering.

Investeringer: Anlægsaktiviteterne blev på spildevandsområdet gennemført med 68,2 mio. kr. mod budgetteret 70,2 mio. kr. På vandområdet blev der gennemført investeringer med 18,2 mio. kr. mod budgetteret 22,3 mio. kr. I henhold til bestyrelsens beslutning om principper for budget 2015, overføres det yderligere provenu ved salg, de opnåede driftsbesparelser og uforbrugte investeringsmidler til 2015 ved at foretage ekstraordinære afdrag med virkning for 2014 og efterfølgende optage tilsvarende anlægslån i 2015. Indstilling: Til orientering. Orientering givet. Bilag: Budgetopfølgning pr. 31/12 2014. Budgetopfølgning pr 1/1 2015 (budget 2015 udmøntet på delområder). Punkt 4. Orientering om verserende projekter Der orienteres om udvalgte anlægsprojekters status og økonomi. Indstilling: Til orientering. Orientering givet.

Punkt 5. Indsatsplaner, grundvandsbeskyttelse og budget 2015. Ved vedtagelse af budget 2015 og dermed taksterne for 2015 er en række forhold holdt uden for budgettet. Et af disse forhold er nye indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplan for Bredkær Vandværk, er det blevet nødvendigt af få afklaret selskabets linje mht. indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse ift. at kunne beregne den afledte økonomi, der skal indarbejdes i de kommende års budgetter. Forslaget til selskabets linje ift. grundvandsbeskyttende er udarbejdet med afsæt i hhv. Miljøministeriets redegørelse, Hjørring Kommunes Vandforsyningsplan, Pesticidudredning i Hjørring Kommune og de statslige vandplaner. Det anbefales, at overvåge mængden af nitrat der udvaskes fra rodzonen og grundvandets kemiske udvikling for at kunne vurdere den mest kosteffektive investering ift. beskyttelse af grundvandet overfor nitrat. Kriterierne for hvornår der skal iværksættes tiltag foreslås fastlagt i samarbejde med Hjørring Kommune, og den arealmæssige prioritering bør være; 1. Boringsnært, 2. De grundvandsdannende dele af indvindingsoplandet og 3. Marker med høj udvaskning af nitrat. Anbefalingen vedr. pesticider går på at koncentrere grundvandsbeskyttelsen til de boringsnære beskyttelsesområder samtidig med at opmærksomheden ift. forekomsten af pesticider i grundvandet skærpes som et beredskab ift. indsættelse af videregående vandbehandling, hvis det viser sig nødvendigt. Miljøministeriets redegørelse. I den sammenfattende redegørelse om grundvandskortlægning for Bagterp og Lønstrup fra Miljøministeriet, Miljøcenter Aalborg, 2010 er der redegjort for Miljøcenter Aalborgs anbefalinger til prioritering af indsatsen. Der er redegjort for generelle principper samt specifik for indsatsen ift. nitrat: Generelle principper. De grundvandsbeskyttende indsatser bør fastlægges med baggrund i den gennemførte detailkortlægning af indsatsområderne, og under hensyn til hvor grundvandsdannelsen sker. Tiltag overfor nitrat og andre forureningskilder bør ske på baggrund af en individuel vurdering, og tiltagets styrke bør tilpasses problemernes omfang det pågældende sted. For at sikre, at indsatsen sker der, hvor behovet og derved effekten af tiltagene er størst, anbefales det at foretage en tidsmæssig prioritering af indsatserne. Generelt for prioriteringen gælder, at jo tættere en potentiel forureningskilde

ligger på en indvindingsboring, og jo større grundvandsrisiko der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere prioriteres en indsats mod forureningskilden. Det anbefales, at Hjørring Kommune i forbindelse med tilladelser til vandværkerne udpeger kildepladszoner /9/ omkring indvindingsboringerne. Det anbefales, at kildepladszonerne udpeges som den del af indvindingsoplandet, der ligger inden for en afstand fra indvindingsboringerne svarende til 5 års transporttid af grundvandet dog minimum 300 meter fra boringen og at kildepladszonen bruges i prioriteringen af den særlige beskyttelsesindsats, som gennemføres i indsatsplanen. Herved opnås en hurtig effekt i forhold til de forureningskilder, der ligger boringsnært. Det anbefales desuden, at Hjørring Kommune udpeger boringsnære beskyttelsesområder (BNBO er) /12/ hvor der er et særligt behov for at forhindre eller begrænse risikoen for forureninger i boringernes nærområde jf. Miljøbeskyttelseslovens 24. Iværksættelse af indsatser overfor henholdsvis nitrat og øvrige forureningskilder, herunder erhverv, bør koordineres mellem de berørte myndigheder og øvrige aktører, således at indsatserne ikke bliver modstridende. Det anbefales, at der ikke gennemføres en særlig forebyggende indsats for vandindvindingsanlæg i større byområder, hvor vandet er sårbart overfor forurening, og hvor tætheden af mulige forureningskilder er stor. Her bør i stedet for planlægges en alternativ vandforsyning. Der bør desuden foretages en vurdering og tilpasning af vandværkets analyseprogram i forhold til de mulige forureningskilder. Det anbefales, at der ikke planlægges en særlig forebyggende indsats for indvindingsanlæg, der ikke anses for at være bæredygtige på lang sigt. Prioritering af indsatser overfor nitrat i indsatsområdet. Det anbefales, at indsatsen overfor nitrat prioriteres i forhold til en samlet vurdering af nitratfølsomheden, størrelsen af den potentielle nitratudvaskning, markernes afstand fra indvindingsboringerne og nitratindholdet i det indvundne vand. at en indsats overfor nitrat iværksættes senest, når nitratindholdet i det indvundne vand er stigende og/eller er større end 37,5 mg/l (75 % af miljømål jf. vandplanen). at indsatsen overfor nitrat prioriteres og gennemføres for hele indsatsområdet. Kildepladszonerne prioriteres højst.

Hjørring Kommunes Vandforsyningsplan. I Vandforsyningsplan 2009-2021, Hjørring Kommune er der angivet flere retningslinjer for beskyttelse af grundvandsressourcen. Under afsnittet Miljøgodkendelser og øvrig sagsbehandling angiver retningslinje 1.2.4 følgende: Koncentrationen af nitrat i det vand der når grundvandsmagasinet må ikke overstige 25 mg nitrat pr. liter jf. målsætningerne i Regionplan 2005. I indvindingsoplande og OSD-områder (områder med særlige drikkevandsinteresser) hvor der er færdiggjort en kortlægning af nitratsårbarheden stilles der krav om en maksimal nitratudvaskning fra rodzonen: I områder med lille sårbarhed bruges lovens krav. I områder med stor sårbarhed må der maksimalt udvaskes 25 mg/l. I områder med nogen sårbarhed laves en konkret vurdering ift. en beregning af jordens nitratreduktionskapacitet. Opdeling af områder med nogen sårbarhed: I kildepladszoner laves en konkret vurdering af udvaskningen til grundvandet på baggrund af en modelberegning. Der tages udgangspunkt i den beregnede nitratudvaskning fra FarmN-programmet. I resten af indvindingsoplandet og i OSD-områder stilles der krav om maksimal udvaskning af 50 mg/l. Det skal hertil anføres, at Hjørring Kommune, efter vedtagelsen af vandforsyningsplanen, er blevet opmærksomme på, at lovgivningen ikke giver mulighed for at stille krav til en maksimal udvaskning på 25 mg/l i områder med stor sårbarhed. Det mest restriktive krav der kan stilles er, hvad der svarer til planteavlsudvaskning i områderne, og her vil kravene normalt ligge helt oppe på 60 til 70 mg/l Pesticidudredning i Hjørring Kommune. I januar 2013 udarbejdede Rambøll et notat vedr. pesticidudredning for Hjørring Kommune. Notatet skulle ligge til grund for Hjørring Kommunes beslutning om grundvandsbeskyttelse mod pesticider ved at belyse hvorvidt pesticider er et problem for grundvandet og dermed drikkevandskvaliteten i Hjørring Kommune. Uddrag fra pesticidudredningen er vist nedenfor: Fund af pesticider. I Hjørring Kommune har pesticidanvendelsen påvirket grundvandet, og store dele af det undersøgte grundvand indeholder i dag pesticider. Siden 1990 er der således fundet pesticider og deres nedbrydningsprodukter i 52 % af de analyserede boringer (133 ud af 254). I seneste analyse blev der fundet

pesticider i 42 % af boringerne (106 ud af 254), hvoraf grænseværdien var overskredet i de 29 (11 %). Ud over BAM har også andre typer af pesticidanvendelse forårsaget udvaskning til grundvandet. Om end størstedelen af områdets pesticidfund skyldes forbudte stoffer, som ikke længere må anvendes i Danmark, er der også fundet mange pesticider, som stadig anvendes i dag, se bilag A. Siden 1990 er der i 27 % (70 ud af 254) af boringerne udelukkende fundet forbudte pesticider (markeret som forbudte stoffer i bilag A), mens der i 25 % (65 ud ad 254) også er fundet stoffer, som stadig anvendes i dag (markeret som godkendte stoffer i bilag A). Opsamling. Der konstateres pesticider i halvdelen af de undersøgte boringer i Hjørring Kommune. Hvoraf der i 25 % af boringerne er fundet stoffer, som stadig anvendes i dag. Når der konkret konstateres pesticider i grundvandsressourcen, er det sjældent muligt præcist at konkludere, hvorfra forureningen hidrører. Pesticiderne er på en eller anden måde nået ned i grundvandet, hvilket viser, at der i oplandet til den pågældende boring, hvor der er fund, findes områder, hvorfra pesticiderne kan sive ned. Det kan som regel ikke med sikkerhed konkluderes, hvilken kilde eller område, der er årsag til forureningen. Det kan være en mark, en vejrabat, et parcelhusområde, en vaskeplads for sprøjteudstyr eller anden kilde. De fleste aktivstoffer har været anvendt eller anvendes i forskellige sektorer, både i jordbruget og i byen, så det er som regel ikke muligt med sikkerhed at sige, hvorfra et fund stammer. Det er derimod muligt at vurdere, hvilken grundvandsressource der kan være truet af eventuelle forureninger. Kortlægningen af de hydrogeologiske forhold, vandværkernes indvindingsopland og de pesticidfølsomme områder viser samlet, hvordan transportvejen for pesticider er fra pesticidfølsomme områder ned til grundvandsressourcerne. Områder med indsatbehov: En særlig indsats over for pesticider skal målrettes de sårbare områder samt områder, hvor spild og uheld er særligt problematisk for forsyningsanlæggene. Identificeringen af områder, hvor der skal ske en særlig indsats, sker som udgangspunkt i: Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Områderne fastsættes i henhold til miljøstyrelsen vejledning.

Områder som vurderes at være pesticidfølsomme. Som udgangspunkt gælder det de områder med stor grundvandsdannelse. Forslag til foranstaltninger til sikring af grundvandsressourcen: Pesticidfri drift på kommunens egne arealer i sårbare områder Pesticidfri drift i boringsnære beskyttelsesområder, hvor en konkret vurdering viser det nødvendigt, med henblik på at beskytte anlæg mod spild og uheld Pesticidfri drift i landområder, der konkret vurderes sårbare Pesticidfri drift i byområder, der konkret vurderes sårbare Regulering af offentlige og private vaskepladser, hvor pesticider håndteres og sprøjteudstyr påfyldes og vaskes. Vandplaner. I vandplan 2009 2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak er der i retningslinje 43 angivet følgende: Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i efter-situationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand overholdes. Vedr. indsatsbehovet i relation til den kemiske tilstand, med fokus på nitrat, i grundvandsforekomsterne er der, for Hjørring ikke angivet specifikke indsatser i den gældende vandplan. Det er angivet at indsatsen varetages af generelle reguleringer og kommunale indsatsplaner. Hertil bemærkes, at der er et generelt behov for en nøjere beskrivelse af kontakt mellem grundvand og søer, kystvande og terrestriske naturtyper, som først forventes afklaret i den kommende planperiode. Selskabets politik vedrørende indsatsplaner. I forhold til at skulle fastlægge selskabets politik på området er der i nærværende afsnit forsøgt at opstille en model, der dels er indenfor rammerne ift. retningslinjerne for indsatsplanlægning, men også ligger indenfor det økonomiske råderum der forventes at være realistisk for Hjørring Vandselskabs aktiviteter på området.

Indsats overfor Nitrat. I forbindelse med indsatsplanlægning og indsatser overfor fladekilder er et virkemiddel, at aftale/pålægge restriktioner på driften af landbrugsarealer eller at købe arealerne og afstemt herefter, at lægge driften om til en mere grundvandsvenlig driftsform. Alt andet lige, er det en dyr form for indsats og i landbrugstunge indvindingsoplande eller boringsnære beskyttelsesområder, vil udgifterne hertil i reglen langt overstige indsatserne overfor andre forureningskilder. Det kan derfor være fornuftigt at få grundigt undersøgt, om der konkret er belæg for at iværksætte arealtiltag, og om der evt. er andre og billigere indsatser, der kan iværksættes inden eller i stedet for. Det foreslås, at prioritere indsatsen overfor nitrat inden for indsatsområderne overfor nitrat (IO), og indsatsen bør ved beskedne nitratindhold i råvandet, f.eks. under 25 mg nitrat/l bestå af: Overvågning af mængden af nitrat der udvaskes fra rodzonen. Gennemført ved årlige beregninger. Overvågning af grundvandets kemiske udvikling i boringer, efter et nærmere bestemt overvågningsprogram. Det anbefales, at Hjørring Kommune årligt foretager nitratudvaskningsberegninger på baggrund af opdaterede landbrugsregisterdata.. Udvaskningsberegningerne sammenholdes med de målte værdier i overvågningsboringer og udviklingstendenser fra overvågningsprogrammet, og herudfra vurderes, om der er behov for indsatser, som kan begrænse nitratudvaskningen. Vurderingen af nitratudvaskningen fra rodzonen bør suppleres med en vurdering af den reduktion af nitrat, der vil ske i den umættede og til dels i den mættede zone, inden nitraten når de magasiner, der indvindes fra. Der foreslås analyseret for følgende stoffer og parametre: Nitrat Sulfat Calcium, magnesium og hydrogencarbonat - forvitringsgrad og kalkopløsning Evt. bestemmelse af vandtyper.

Det konkrete overvågningsprogram og kriterier for, hvornår der skal sættes ind med tiltag fastlægges i et samarbejde mellem Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab A/S. I de indvindingsoplande, hvor det efterfølgende besluttes at iværksætte tiltag overfor nitrat, så bør prioriteringen være: 1. Boringsnært. 2. I de grundvandsdannede dele af indvindingsoplandene. 3. På marker, hvor der vedvarende viser sig at være høj udvaskning af nitrat fra rodzonen. Indsats overfor pesticider. Pesticidudredningen for Hjørring Kommune angiver, at der findes pesticider i halvdelen af de undersøgte boringer i Hjørring Kommune, hvoraf der i 25 % af boringerne er fundet stoffer, som stadig anvendes i dag. Samtidigt påpeges det, at det sjældent er muligt præcist at konkludere, hvorfra forureningen stammer. Der peges på, at der skal rettes en særlig indsats mod de særligt sårbare områder, dvs. områder med stor grundvandsdannelse, samt områder hvor spild og uheld er særligt problematisk for forsyningsanlæggene, de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsatsplan for Bredkær Vandværk er der udført beregninger for at anskueliggøre økonomien i at lave grundvandsbeskyttende tiltag overfor pesticider på de tilhørende kildepladser til vandværket. Hvis der skal beskyttes 100 % mod risikoen for at fremtidig brug af pesticider skulle forurene grundvandet på kildepladserne til Bredkær Vandværk skal der investeres ca. 53 mio. kr. i grundvandsbeskyttelse. Hvis 50 % af risikoen skal elimineres vil omkostningerne andrage ca. 15 mio. kr. De grundvandsbeskyttende tiltag overfor pesticider vil ikke have effekt på de pesticider der allerede er i jorden og på vej ned til grundvandsmagasinet, hvorfor det ikke forekommer rationelt at afsætte økonomiske ressourcer i den størrelsesorden for at undgå fremtidig brug af pesticider. Prioriteringen overfor pesticider bør være: 1. At den grundvandsbeskyttende indsats koncentreres til de boringsnære beskyttelsesområder for at formindske risikoen ifm. spild og uheld. 2. At opmærksomheden ift. forekomsten af pesticider i råvand skærpes, igennem moniteringsprogrammer der udarbejdes konkret til de enkelte kildepladser.

3. At der i den langsigtede planlægning for selskabets vandværker kalkuleres med et beredskab med henblik på indsættelse af videregående vandbehandling med aktivt kul, hvis pesticidindholdet i afgangsvandet fra værkerne overskrider drikkevandskvalitetskravene. Indstilling: Det indstilles at: Prioritere indsatsen overfor nitrat inden for indsatsområderne overfor nitrat (IO), og indsatsen bør ved beskedne nitratindhold i råvandet, f.eks. under 25 mg nitrat/l bestå af; 1. Overvågning af mængden af nitrat der udvaskes fra rodzonen. Gennemført ved årlige beregninger og 2. Overvågning af grundvandets kemiske udvikling i boringer, efter et nærmere bestemt overvågningsprogram. Prioriteringen i de indvindingsoplande, hvor det efterfølgende besluttes at iværksætte tiltag overfor nitrat, bør være; 1. Boringsnært, 2. I de grundvandsdannede dele af indvindingsoplandene og 3. På marker, hvor der vedvarende viser sig at være høj udvaskning af nitrat fra rodzonen. Prioriteringen overfor pesticider bør være; 1. At den grundvandsbeskyttende indsats koncentreres til de boringsnære beskyttelsesområder for at formindske risikoen ifm. spild og uheld, 2. At opmærksomheden ift. forekomsten af pesticider i råvand skærpes, igennem moniteringsprogrammer der udarbejdes konkret til de enkelte kildepladser og 3. At der i den langsigtede planlægning for selskabets vandværker kalkuleres med et beredskab med henblik på indsættelse af videregående vandbehandling med aktivt kul, hvis pesticidindholdet i afgangsvandet fra værkerne overskrider drikkevandskvalitetskravene. Der på baggrund af bestyrelsens tilkendegivelser beregnes, hvad den afledte økonomi, på takstniveau, vil være af det valgte ambitionsniveau for grundvandsbeskyttende tiltag. Tiltrådt. Bilag: Bilag A. Fund af godkendte og forbudte pesticider.

Punkt 6. Konvertering af obligationslån. Med baggrund i det lave renteniveau er det besluttet at konvertere det obligationslån som selskabet optog i 2007. Restgælden udgør på konverteringstidspunktet pr. 30/6 2015 ca. 70,8 mio. kr. En del af lånet (10 mio. kr.) konverteres til et variabelt forrentet lån og restbeløbet på ca. 60,8 mio. kr. konverteres til et obligationslån med nominel en rente på 1,5 %. Lånet er pr. 17/2 2015 kurssikret ved kurs 98,185. Den effektive rente bliver dermed på 1,53 %. Ved at konvertere fra et lån med nominel rente på 3,5 % til et lån på 1,5 % vil der over de næste 17 år opnås en besparelse på ca. 10 mio. kr. i ydelse til Kommunekredit. Det variabelt forrentede lån har pt. en rente på 0,0 %. Begrundelsen for at omlægge en del af lånet til et lån med variabel rente er, at det kan afdrages/indfries med 10 bankdages varsel, og dermed giver den mest fleksible mulighed for at udligne forskydninger i anlægsaktiviteter mellem de enkelte regnskabsår og dermed undgå utilsigtede takstpåvirkninger. Økonomiudvalget har meddelt, at der som udgangspunkt ikke ydes kommunegaranti til variabelt forrentede lån, men med de specielle forhold der gælder for vandselskabets reguleringsregnskab, gør man i denne sag en undtagelse for en mindre del af lånet for at understøtte stabilitet i taksterne på vandområdet. Der vil ikke vil blive opkrævet garantiprovision i forbindelse med garantistillelsen, idet der er tale om vedståelse af en garantistillelse, som blev givet før byrådet i 2011 besluttet at opkræve årlig garantiprovision. Indstilling: Til orientering. Orientering givet.

Punkt 7. Afdragsordninger for spildevand Folketinget har vedtaget en række lovændringer, med det formål at hjælpe trængte boligejere, som ikke har mulighed for at finansiere de nødvendige udgifter i forbindelse med påbud fra kommunen om forbedret spildevandsrensning. Sagsfremstilling Den 22. januar 2015 vedtog folketinget ændringer i 3 love: Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., Lov om miljøbeskyttelse og Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Hensigten med ændringerne har været at hjælpe trængte boligejere så det kan undgås, at ejerne bliver politianmeldt for ikke at kunne overholde påbudsfrister fra kommunerne om forbedret spildevandsrensning. Ændringsforslagene omfatter to forskellige emner: Påbud fra kommunen om forbedret spildevandsrensning Drift og vedligehold af eksisterende private spildevandsanlæg. Ad 1) Loven og den efterfølgende bekendtgørelse adresserer de situationer, der opstår i forbindelse med at kommunen har udstedt et påbud om forbedret spildevandsrensning. Med lovforslaget foreslås det, at hvis en ejendomsejer ved modtagelsen af et påbud fra kommunen om forbedret spildevandsrensning (dog ikke ved påbud om separatkloakering) ikke kan betale herfor og kan dokumentere, at husstandens samlede indkomst ligger under en fastsat indkomstgrænse på 300.000 kr. med fradrag på ca. 39.000 kr. for op til 4 hjemmeboende børn, kan kræve: Minimumsfrist på 3 år for opfyldelsen af påbud fra kommunen om forbedret spildevandsrensning. En afdragsordning, hvorefter spildevandsselskabet etablerer det påbudte anlæg og tilbyder ejendomsejeren en afdragsordning. Rente, risikotillæg og administrationsomkostninger fastsættes i loven som en markedsbaseret rente (den effektive rente på 10-årige statsobligationer) tillagt 5 procentpoint. Aktuelt vil niveauet således blive ca. 5,9 %. Afdragsperioden er fastsat til 20 år. Med den foreslåede ordning, vil selskabet skulle tilbyde en afdragsordning, som i den nuværende form ikke sikrer selskabet mod tab, hvis kunden ikke kan fastholde sin betaling af afdrag. Hvis afdragsordningen ikke vedligeholdes, så har selskabet ingen anden mulighed end at overvælte omkostningerne til spildevandsforsyningens almindelige takster.

Det er kommunalbestyrelsen der skal træffe afgørelse om, hvorvidt ejendomsejeren efter ansøgning skal tilbydes etablering af de nødvendige spildevandsanlæg, samt en afdragsordning i forhold til betaling af tilslutningsbidrag og/ eller omkostningerne ved etableringen af de nødvendige spildevandsanlæg på ejendommen. Hvis kommunalbestyrelsen godkender ansøgningen, er selskabet forpligtet til at fremsende et tilbud på en afdragsordning. I 2015 er der pt. planlagt projekter (påbud om forbedret spildevandsrensning) der kommer til at berøre ca. 27 ejendomme. Hvorvidt der er nogle af dem, der kan blive omfattet af ordningen vides ikke. Ad 2) Loven giver spildevandsforsyningsselskaberne mulighed for at tilbyde alle ejendomsejere, som er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg, at varetage driften og vedligeholdelsen af ejendomsejerens spildevandsanlæg mod betaling. Ejerskabet af spildevandsanlægget vil fortsat være ejet af ejendomsejeren. Der vil være tale om en privatretlig aftale mellem selskabet og den enkelte grundejer og derfor er det frit for selskabet, om der tilbydes en sådan ordning. Der er mange ulemper forbundet med at selskabet skal varetage de private anlæg: 1) Konflikten mellem ejerskab og vedligeholdelsesopgaven. 2) Længden af aftaleperioden skal afklares (så de ikke melder sig ud af ordningen efter at selskabet har etableret separatkloakering på grunden). 3) Selskabet vil kunne få geografisk spredte vedligeholdelsesforpligtigelser. Derfor anbefales det, at ordningen ikke benyttes for nuværende. Indstilling: Til drøftelse. Ad 1. Det skal drøftes med kommunen at bruge kommunale ordninger. Ad 2. Selskabet ønsker ikke at tilbyde driften og vedligeholdelsen af ejendomsejerens spildevandsanlæg.

Punkt 8. Status for indførelsen af særbidrag Hjørring Vandselskab og Hjørring Kommunes Team Erhverv opstillede i fællesskab et bruttoliste over virksomheder, der kunne tænkes at være omfattet kravet om opkrævning af særbidrag. Denne bruttoliste er nu ved nærmere granskning af vandforbrug og produktion kortet ned til at omfatte 27 virksomheder. De 27 virksomheder blev kontaktet via et brev 18. december 2014. Brevet henviste til bekendtgørelse 1120 af 15.10.2014 om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. Brevene var afpasset efter de forskellige virksomheders miljøgodkendelse og størrelse. Alle breve indeholdt en opfordring til at iværksætte et prøvetagningsprogram, eller, hvis det vurderes vanskeligt at iværksætte, at kontakte Hjørring Vandselskab eller Team Erhverv for afklaring. Analyser af de udtagne prøver skal i første omgang bruges til at afgøre, hvorvidt den enkelte virksomhed skal opkræves for særbidrag, og i anden omgang afgøre størrelsen af et eventuelt særbidrag. Det rådgivende ingeniørfirma Envidan er engageret til at opstille en beregningsmodel for størrelsen af særbidraget ud fra indholdet af forurenende stoffer med afsæt i Hjørring Vandselskabs omkostninger for 2014. Vi har modtaget et første udkast til en beregningsmodel, men den er endnu ikke gennemarbejdet. Der har været efterfølgende kontakt til ca. 1/3 af de i første omgang kontaktede virksomheder. Det er indtrykket at arbejdet skrider planmæssigt fremad for de større virksomheder, men at det er vanskeligt for de mindre. Indstilling: Til orientering. Orientering givet.

Punkt 9. Bankudbud Resume Der er modtaget tilbud på bankforretning fra følgende pengeinstitutter: Nykredit, Sparekassen Vendsyssel, Jyske bank, Nordea og SparNord. Resultatet viser, at SparNord samlet set har givet mest attraktive tilbud. Det indstilles derfor, at selskabet også fremover anvender SparNord som bankforbindelse. Sagsfremstilling Bestyrelsen besluttede på mødet d. 4. september 2014 at indhente tilbud på selskabets daglige bankforretninger. Tilbudsindhentningen har været gennemført i samarbejde med revisionsfirmaet Ernest & Young (EY). Hjørring Vandselskab har haft SparNord som bankforbindelse siden selskabets etablering i 2007. Siden selskabets stiftelse er der vedtaget flere bankpakker, hvor en af konsekvenserne er, at der ikke længere gælder nogen indskydergaranti. Det betyder, at selskabet mister indestående over 750.000 kr. såfremt banken går fallit. Til imødegåelse af denne situation, har selskabet placeret likvide midler i variabelt forrentede danske realkreditobligationer. Pt. udgør den nominelle beholdning 110 mio. kr., svarende stort set til den halvårlige kundeindbetaling. Obligationsbeholdningen giver en forholdsvis lav rente, men har en meget lav kursrisiko. Obligationsbeholdningen gør det muligt at holde en driftskapital indenfor +/- 10 mio. kr. ved at anvende REPO-forretninger. En REPO-forretning er en aftale om salg og tilbagekøb af værdipapirer, hvor dato og pris er endelig fastsat, men der er ingen handelsomkostninger (kurtage). I forbindelse med indhentning af tilbud på bankforretninger er det overvejet at vælge en af de systemiske banker i Danmark. Disse banker er ifølge Erhvervsog Vækstministeriet for vigtige for Danmarks økonomi til at de må gå fallit: Danske Bank, Jyske Bank, Nordea, Nykredit, BRF Kredit og Sydbank. SparNord er ikke udpeget som systemisk bank, men med anvendelse af REPO-forretninger, er selskabets tabsrisiko væsentligt reduceret. Det er direktionens opfattelse, at ud fra en samlet vurdering af rentevilkår og oplysninger om betingelser, gebyrer og rådgivningsydelser, så er tilbuddet fra SparNord det samlet set mest fordelagtige tilbud.

Indstilling: Det indstilles, at SparNord vælges som fortsat bankforbindelse. Tiltrådt. Bilag: Sammenligning af banktilbud - Hjørring Vandselskab.

Punkt 10. Forsikringsforhold Resume Der har i 2014 været gennemført udbud på selskabets forsikringsforhold omfattende både forsikringsdækning og forsikringsmægler. Pr. 1/1 2015 er selskabets forsikringsmægler Bækmark & Kvist, Nørresundby. Der forventes en præmiebesparelse på ca. 270 tkr. svarende til ca. 28 % i forhold til tidligere aftale. Sagsfremstilling DANVA har i 2014 gennemført udbud af forsikringsforhold bestående af mæglerydelse og forsikringsdækning. Hjørring Vandselskab har sideløbende med dette udbud bedt selskabets tidligere mægler Bækmark & Kvist, Nørresundby om at indhente specifikt tilbud på dækning af Hjørring Vandselskab. Præmieoversigt Gl. DANVAordning Ny DANVAordning Bækmark & Kvist Bygning og løsøre 113.603 70.865 103.477 Motor 253.292 153.991 129.944 EDB 9.816 4.800 4.638 Entreprise 157.500 126.000 86.240 Bestyrelsesansvar 10.641 12.700 12.000 Rejseforsikring 1.244 1.535 1.500 Sundhedsforsikring 105.263 98.934 105.263 Transportforsikring 6.491 518 3.780 Ansvarsforsikring 78.366 65.520 65.379 Arbejdsskade 148.340 134.780 121.195 Forsikringspræmie 884.556 669.643 633.416 Mæglerhonorar 81.404 40.179 60.000 Samlet omkostning forsikringer 965.960 709.822 693.416 Besparelse i % ift. nuværende ordning -26,50-28,20 Bækmark & Kvist var indtil 2012 selskabets forsikringsmægler og i årene 2012-2014 har selskabet været forsikret via DANVA-ordningen, hvor Willis har været forsikringsmægler. De indkomne tilbud har økonomisk været næsten ens, hvorfor det har været mæglerservice og vilkår, der har været afgørende for valg af fremtidig løsning.

På baggrund af en samlet vurdering af præmie, forsikringsvilkår og mæglerassistance, blev der i december 2014 indgået aftale med Bækmark & Kvist om mæglerassistance pr. 1/1 2015. Der er i samarbejde med Bækmark & Kvist foretaget en vurdering af risici for de enkelte forsikringsområder, hvorefter der er udarbejdet en samlet forsikringspolitik. Det er på den baggrund direktionens opfattelse, at selskabet er forsvarligt dækket forsikringsmæssigt. Indstilling: Til orientering. Orientering givet.

Punkt 11. Afgørelse om vejbidrag Alle kommuner betaler et årligt vejbidrag til spildevandsforsyningsselskabet for afledning af regnvand fra kommunale veje og private fællesveje. Forsyningssekretariatet har i december 2010 vurderet, at bidraget er for lavt, hvis det ikke dækker spildevandsselskabets faktiske omkostninger til vejvandafledning. Sekretariatet har endvidere udtalt, at en sådan underbetaling kan anses som en uddeling fra selskabet til kommunen, hvilket kan begrunde, at kommunen modregnes i sit bloktilskud efter reglerne i stoploven. Kommunens betaling for afledning af vejvand er reguleret i betalingsloven, og det fremgår heraf, at vejbidraget skal udgøre højst otte procent af udgifterne til anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene. I henhold til Hjørring Vandselskabs betalingsvedtægt skal Hjørring Kommune betale 6% om året. Forsyningssekretariatet har i 2010 vurderet, at Hjørring Kommune burde betale 8% i vejbidrag og har derfor reguleret Hjørring Kommunes bloktilskud. KL har på vegne af Slagelse Kommune lagt sag an mod forsyningssekretariatet og har den 13. februar 2015 fået med hold i, at Forsyningssekretariatets afgørelser vedrørende vejbidrag var ugyldige. Det betyder, at kommunerne ikke bliver reguleret i bloktilskuddet, hvis de betaler et vejbidrag der er lavere end det af forsyningssekretariatet vurderet. Derfor kan Hjørring Vandselskab ikke forvente, at der ske en ændring i vejbidraget der afregnes overfor Hjørring Kommune. Indstilling: Til orientering. Orientering givet.