24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau), hvilket er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til måneden før. Og hvor den danske inflation lå på niveau med inflationen i ØMU-landene i første halvår af 2002, lå den i andet halvår knap 0,4 procentpoint over. Denne udvikling har givet anledning til en vis panderynken. Igennem det seneste år har der dog været en del ekstraordinære danske forhold i høj grad genereret af politiske beslutninger der har løftet den danske prisudvikling. Indeværende notat ser nærmere på disse ekstraordinære danske forholds forklaringsbidrag. Tabellen opsummerer de beregnede bidrag til inflationen herfra. Faktisk og renset prisudvikling Januar 2003 Konstant vægtgrundlag Inkl. nyt vægtgrundlag Procent 1. Faktisk inflation 2,6 2,6 Heraf bidrag fra: Procentpoint 2. Besparelser på hjemmeservice 0,1 0,2 3. Dyrere forsikringer 0,1 0,1 4. Brugerbetaling (mv.) på uddannelse 0,2 0,2 Procent 5. Renset inflation (1.-2.-3.-4.) 2,2 2,1 Som det fremgår af tabellen, bidrager ekstraordinære danske forhold i høj grad genereret af politiske beslutninger med mellem 0,4 og 0,5 procentpoint til den danske inflation. Korrigeres således for disse forhold, ligger den danske inflation i underkanten af inflationen i ØMU-landene. De beregnede merbidrag vil påvirke den danske inflation igennem hele 2003 dog med en aftagende profil. Som følge af disse ekstraordinære i høj grad politisk bestemte forhold, må det således forventes, at den danske inflation vil ligge over inflationen i ØMU-landene det næste års tid. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\inflation-tp.doc
2 ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau), hvilket er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til måneden før. Og hvor den danske inflation lå på niveau med inflationen i ØMU-landene i første halvår af 2002, lå den i andet halvår knap 0,4 procentpoint over. 1 Denne udvikling har givet anledning til en vis panderynken. Igennem det seneste år har der dog været en del ekstraordinære danske forhold i høj grad genereret af politiske beslutninger der har løftet den danske prisudvikling. Indeværende notat ser nærmere på disse ekstraordinære danske forholds forklaringsbidrag. Gennemgangen i notatet viser, at korrigeres den danske prisudvikling for disse ekstraordinære forhold, så ligger den danske inflation faktisk i underkanten af ØMU-landenes. 1. Inflationens Top-10 Forbrugerpriserne beregnes på baggrund af prisudviklingen i ca. 500 detaljerede vare- og tjenestegrupper. Disse basisindeks sammenvejes til underindeks og et samlet forbrugerprisindeks på baggrund af deres andel af det samlede forbrug ifølge forbrugerundersøgelserne. Frem til og med december 2002 var vægtene beregnet på basis af forbrugsundersøgelsen fra 1996. Fra januar 2003 er det forbrugsundersøgelsen fra 1999, der ligger til grund. Via Statistikbanken er det muligt at se nærmere på udviklingen i forbrugerprisindeksets underindeks. Tabel 1 viser de 10 underindeks, der udviser størst stigning fra januar 2002 til januar 2003. 1 HICP-tallene for december. Inflationen i ØMU-landene foreligger endnu kun frem til og med december 2002.
3 Tabel 1. Top10 over underindeks med kraftigste prisstigninger Jan. 2002 jan. 2003 ----- Procent ----- Andre tjenester ifm. boligen 41,9 Forsikringer ifm. transport 26,1 Uddannelse 24,7 Kartofler 15,9 Tjenesteydelser i hjemmet 13,6 Flydende brændsel 8,8 Forsikring ifm. boligen 8,2 Diesel og motorolie 6,7 Bøger 6,4 Vedligeholdelse og reparation af personlige transportmidler 6,1 Anm.: Forbrugerpriser. Kilde: www.statistikbanken.dk og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hjemmeservice Andre tjenester ifm. boligen er steget med knap 42 procent i løbet af det seneste år. Ca. 75 procent af den samlede vægt for dette underindeks dækker over udgifter til havearbejde. Den kraftige stigning i dette indeks skal således ses i sammenhæng med afskaffelsen af hjemmeservice-tilskuddet til havearbejde i forbindelse med Finanslov 2002. Besparelserne på hjemmeserviceordningen er også årsagen til, at Tjenesteydelser i hjemmet der ligger på en femteplads i tabel 1 stiger forholdsvist meget. 2 Udover afskaffelsen af tilskuddet til havearbejde mv. skete der også en generel beskæring af tilskudsprocenten til rengøring der er den eneste tilbageværende tilskudsordning fra 50 til 40. Alt i alt skønnes det i lovforslaget, at besparelserne på hjemmeserviceordningen ville reducere de offentlige udgifter med 282 mio.kr. (fuldt indfaset). Modstykket til dette er stigende forbrugerpriser. Figur 1 illustrerer effekten på forbrugerpriserne af besparelserne på hjemmeserviceordningen. Figuren sammenholder udviklingen i forbrugerpriserne med udviklingen i nettopriserne for Andre tjenester ifm. boligen og Tjenesterydelser i hjemmet. De to indeks er sammenvejet vha. vægtene i forbrugerprisindekset for såvel forbrugerpriserne som for nettopriserne. 2 Denne post indeholder Rengøringshjælp, Husassistent, Babysitter, Vinduespudsning og udlejning af service, borde mv.
4 Figur 1. Effekt af besparelser på hjemmeserviceordning 130 130 125 125 120 115 105 120 115 105 95 95 2002M01 2002M04 2002M07 2002M10 2003M01 Forbrugerpris Nettopris m. forbrugerprisvægte Anm.: Figuren viser udviklingen i forbruger- hhv. nettopriser for en sammenvejning af underindeksene, Andre tjenester ifm. boligen og Tjenesteydelser i hjemmet. Kilde: www.statistikbanken.dk og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Samlet set er forbrugerpriserne for de hjemmeservice-relevante forbrugskategorier steget med knap 22½ procent igennem det seneste år. De tilsvarende nettopriser er steget med godt 2½ procent. De politiske beslutninger mht. til hjemmeserviceordningen har således løftet de relevante forbrugerpriser med godt 19 procentpoint i forhold til nettopriserne. I det nye vægtgrundlag udgør disse to hjemmeserviceindeks 0,84 procent af forbrugerpriserne. I det gamle vægtgrundlag udgjorde de 0,66 procent. Det betyder, at besparelserne på hjemmeserviceordningen samlet set inkl. nye vægte bidrager med knap 0,2 procentpoint af årsvæksten i forbrugerpriserne i januar. Med uændret vægte dvs. den isolerede effekt af den politiske beslutning er der tale om et bidrag på godt 0,1 procentpoint herfra til forbrugerprisudviklingen. Forsikringer Forsikringer ifm. transport kommer med en stigning på godt 26 procent ind på en andenplads over de underindeks med de største stigninger. Som følge af en ændring af Lov om erstatningsansvar og ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer skete der en forholdsvis kraftig stigning i forsikringspræmierne vedr. transport pr. 1. juli 2002. Herudover kommer Forsikring ifm. boligen ind på en syvendeplads med en prisstigning på godt 8 procent, og Syge- og ulykkesforsikring ind på en syt-
5 tendeplads med en prisstigning på 4,8 procent. Figur 2 sammenholder udviklingen i de danske priser på forsikringer med ØMU-landenes ditto. 3 Figur 2. Forsikringer 112 108 106 104 102 98 112 108 106 104 102 98 96 96 2002M01 2002M04 2002M07 2002M10 2003M01 Dansk udvikling ØMU-lande m. danske vægte Anm.: Figuren viser en sammenvejning af indeksene vedrørende Forsikring ifm. bolig, Syge- og ulykkesforsikring samt Forsikringer ifm. transport. Tallet for ØMU-landene for januar 2003 er skønnet ud fra en antagelse om, at årsstigningstakten i ØMU-landene er den samme i januar som i december. Der foreligger endnu ikke tal for inflationsudviklingen i ØMU-landene i januar 2003. Kilde: www.statistikbanken.dk, EcoWin og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der foreligger endnu ikke tal for prisudviklingen i januar i ØMU-landene. Udviklingen i figur 2 for ØMU-landene i januar er fastlagt under en antagelse om, at årsvæksten er den samme i januar som i december. Med udgangspunkt heri gælder det, at de danske forsikringspræmier er steget med godt 7 procentpoint mere end forsikringspræmierne i ØMU-landene. Langt den største del af denne forskel kan henføres til effekten af ændringerne i erstatningsansvarsloven. Herudover kan der være isoleret danske merstigninger som følge af stigende præmier på forsikringsselskabernes genforsikringer bl.a. som følge af orkanskaderne fra december 1999 og januar 2000. Fra januar 2003 udgør forsikringer 2,09 procent af vægtene i forbrugerprisindekset. I det gamle vægtgrundlag udgjorde de 1,54 procent. Alt i alt inklusive ændret vægtgrundlag har de danske merstigninger på forsikringer 3 Som følge af harmoniseringen af den økonomiske statistik i EU sammenholder figuren helt identiske forbrugskategorier for Danmark og ØMU-lande. Sammenvejningen af de tre relevante indeks sker i begge tilfælde med udgangspunkt i de danske vægte.
6 bidraget med ca. 0,15 procentpoint til stigningen i forbrugerpriserne i januar. Hvis vægtgrundlaget havde været uændret, ville der være tale om et bidrag på godt 0,1 procentpoint. Uddannelse Uddannelse ligger på en tredjeplads mht. de underindeks, der har oplevet den største årsvækst. Fra januar 2002 til januar 2003 er priserne på uddannelse steget med knap 25 procent. Denne kraftige stigning skal i høj grad ses i sammenhæng med de politiske beslutninger omkring øget brugerbetaling på (efter-) uddannelse. Som udgangspunkt beregnes nettopriserne ved at fratrække indirekte skatter og afgifter og tillægge (offentlige) tilskud til nedsættelse af priserne. På den måde var det muligt at beregne den isolerede effekt af besparelserne på hjemmeserviceordningen. På uddannelsesområdet tillægger man imidlertid ikke det offentlige tilskud, når nettopriserne beregnes og derfor er det ikke muligt direkte at beregne de isolerede effekter af øget brugerbetaling. Figur 3 sammenholder den danske prisudvikling på uddannelse med udviklingen i ØMU-landene. Figur 3. Uddannelse 130 130 125 125 120 115 105 120 115 105 95 95 2002M01 2002M04 2002M07 2002M10 2003M01 Dansk udvikling ØMU-lande Anm.: Tallet for ØMU-landene for januar 2003 er skønnet ud fra en antagelse om, at årsstigningstakten i ØMU-landene er den samme i januar som i december. Der foreligger endnu ikke tal for inflationsudviklingen i ØMU-landene i januar 2003. Kilde: www.statistikbanken.dk, EcoWin og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
7 I forhold til prisudviklingen på uddannelse i ØMU-landene 4, er der tale om en (skønnet) dansk merstigning på knap 20 procentpoint. I det gamle vægtgrundlag til bestemmelse af forbrugerpriserne indgår uddannelse med en vægt på 0,78 procent. I det nye vægtgrundlag indgår uddannelse med en vægt på 0,81 procent. I begge tilfælde har uddannelse således bidraget med godt 0,15 procentpoint til forbrugerprisernes årsstigningstakt i januar i forhold til en situation, hvor de havde fulgt udviklingen i ØMU-landene. 2. Betydningen af ændret vægtgrundlag Foruden relativt kraftige prisstigninger er de tre ovenstående områder også kendetegnet ved, at deres andel er vokset fra det gamle til det nye vægtgrundlag. Det trækker i retning af, at skiftet i vægtgrundlaget i sig selv hæver inflationen. Der er dog også eksempler på det modsatte. F.eks er forbrugsandelen for personbiler faldet med hele 1,9 procentpoint i det nye vægtgrundlag i forhold til det gamle. Og personbiler kommer med en årsstigning på godt 5 procent ind på en sekstendeplads mht. den kraftigste stigning. Tabel 2 sammenholder forbrugerprisudviklingen beregnet med udgangspunkt i gammelt og nyt vægtgrundlag. Tabel 2. Betydningen af ændret vægtgrundlag Med nyt Med gammelt Ændring vægtgrundlag vægtgrundlag --- Årlig vækst, procent --- --- Pct.point --- Januar 2003 2,6 2,6 0,0 Kilde: www.statistikbanken.dk og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Som det fremgår af tabellen, har skiftet i vægtgrundlaget (praktisk taget) ikke nogen betydning for den overordnede udvikling i forbrugerpriserne. Populært sagt netter merbidrag således ud med mindrebidrag på overordnet plan. Men når man skal beregne bidraget fra de tre ovenstående ekstraordinære forhold, så spiller det ændret vægtgrundlag en rolle, jf. nedenfor. 3. Korrigeret prisudvikling Tabel 3 opsummerer de beregnede bidrag fra de ekstraordinære forhold. 4 Hvor det som for forsikringer er antaget, at årsstigningstakten i ØMU-landene er den samme i januar som i december.
8 Tabel 3. Korrigeret prisudvikling Januar 2003 Konstant vægtgrundlag Inkl. nyt vægtgrundlag Procent 1. Faktisk inflation 2,6 2,6 Heraf bidrag fra: Procentpoint 2. Besparelser på hjemmeservice 0,1 0,2 3. Dyrere forsikringer 0,1 0,1 4. Brugerbetaling (mv.) på uddannelse 0,2 0,2 Procent 5. Renset inflation (1.-2.-3.-4.) 2,2 2,1 Anm.: Der er tale om afrundede værdier. Bidraget fra hjemmeservice er beregnet ud fra forholdet mellem nettopriser og forbrugerpriser, mens bidraget fra forsikringer og uddannelse er beregnet ud fra forholdet mellem de danske forbrugerpriser og forbrugerpriserne i ØMU-landene. Kilde: www.statistikbanken.dk og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Som det fremgår af tabel 3, bidrager specielle danske forhold i høj grad genereret af politiske beslutninger med mellem 0,4 og 0,5 procentpoint til den danske inflation. Korrigeres således for disse forhold, ligger den danske inflation i underkanten af inflationen i ØMU-landene. De beregnede merbidrag vil faktisk påvirke inflationen igennem hele 2003 dog med en aftagende profil. Først ved offentliggørelsen af tallene for januar 2004 er de her beregnede bidrag fuldt udfaset. Og frem til og med marts 2003 vil det fulde bidrag på mellem 0,4 og 0,5 procentpoint påvirke de danske inflationstal. Som følge af disse ekstraordinære i høj grad politisk bestemte forhold må det således forventes, at den danske inflation vil ligge over inflationen i ØMU-landene det næste års tid.