Referat af møde i Sektorstandardiseringsudvalget for e- handel den 6. marts 2008

Notat Referat af møde i Sektorstandardiseringsudvalget for e- handel den 6. marts 2008 Deltagere Peter Borresen, ITST Ole Ellerbæk Madsen, ITST Klaus Vilstrup Pedersen, ITST Cecile Christensen, ITST Ulrik Heefelt, Økonomistyrelsen Flemming Møller Hansen, Progrator Søren Lauritsen, Århus Kommune Lene Laursen, Medicoindustrien Henrik Lykkeberg, EDB Gruppen A/S Ole Futtrup, Microsoft Erik Nørgaard, Håndværksrådet Ismar Huskic, Dansk Standard Maria Schwartz Møller, Dansk Standard Jesper Kervin Petersen, Danske Regioner Per Kiilsholm, GS1 Carsten Pedersen, Finansrådet Vibeke Møller, PBS Mogens Christensen, Logica Joachim Florentz Boye, ITST Afbud Tim Lühne, Region Hovedstaden Stefan Stuhr Petersen, Sønderborg Kommune Carina Priess Sørensen, Økonomistyrelsen 20. maj 2008 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post itst@itst.dk Netsted www.itst.dk Sagsbehandler Joachim Florentz Boye Telefon 3337 9135 Telefax 3545 0010 E-post jfb@itst.dk Sagsnr. Dok nr. 570241 Side 1/9

Dagsorden 1. Velkommen og bordrunde 2. Godkendelse af referat 3. Status på det nationale arbejde 4. Ekspertpanelet, FAQ og kommende rettelser 5. Status på OIOUBL-værktøjer 6. Status for udvidet indkøbsproces 7. Tidsplan og strategi for opdatering af bekendtgørelsen 8. Status for sektorstandardiseringen, herunder forsyningssektoren 9. Status på visioner og pejlemærker 10. Status for det internationale arbejde 11. Eventuelt 12. Næste møde 1. Velkommen og bordrunde Peter Borresen bød velkommen. Deltagerne præsenterede sig og dagsordenen blev gennemgået. Side 2/9 2. Godkendelse af referat Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 3. Status på det nationale arbejde Peter Borresen gjorde rede for indsatsen på NemHandel-området og fortalte om den landsdækkende kampagne for NemHandel, der lanceres i september 2008 i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Økonomistyrelsen, og som målrettes virksomheder. NemHandel vil også blive præsenteret på itarkitekturkonferencen i april 2008. Ultimo marts 2008 lanceres en fakturablanket på virk.dk, som er en del af Nem- Handel. NemHandel-programmet er kommet godt fra start; man får mange henvendelser fra andre myndigheder, banker og virksomheder, samt udlandet, om at komme i gang med at sende via OIOSI. De certifikater, der skal bruges til NemHandel har imidlertid udgjort en flaskehals, hvilket man samarbejder med TDC om. Til den internationale del vil man havde en mere fleksibel løsning, hvor man ikke behøver certifikater. Århus Kommune efterspurgte standardmateriale om NemHandel-programmet, som kan sendes ud til leverandører. har udarbejdet materiale om programmet til både offentlige myndigheder og private virksomheder. Materialet er gratis og kan rekvireres via nemhandel@itst.dk. 4. Ekspertpanelet, FAQ og kommende rettelser Peter Borresen orienterede kort om det nyoprettede ekspertpanel, som havde sit første møde d. 20. februar 2008. Panelet består af ca. et dusin interesserede, og er oprettet med henblik på at diskutere ad hoc sager vedrørende arbejdet med OIOUBL. Oprettelsen af panelet blev annonceret i s nyhedsbrev i efteråret. Panelet vil særlig blive brugt i forbindelse med den FAQ, der ligger på www.oioubl.info. Der kan dukke spørgsmål op i forbindelse med implementering, og tanken er at vende disse spørgsmål med panelet inden en eventuel offentliggørelse på FAQ eller ændringslisten.

Da mange spørgsmål kan implicere flere parter, vil det sammensatte panel kunne bidrage til en kvalitetssikring af svarene. 5. Status på OIOUBL-værktøjer Ole Ellerbæk Madsen fortalte, at der siden 1. februar 2008 har ligget en ny version af schematronen til de basale dokumenter. Der er desuden lagt nye versioner af transformationsværktøjerne op på oioubl.info. Værktøj til transformation fra OIOXML 0.7 til OIOUBL 2.01 blev lagt op d. 4. februar 2008 og værktøj til transformation fra OIOUBL 2.01 til OIOXML 0.7 blev lagt op d. 5. februar 2008. Der er pr. 5. februar 2008 også lagt nye stylesheets op til dokumenterne i den basale indkøbsproces med undtagelse af katalogdokumenterne, som ikke styles. Der er også lagt store eksempelfiler op med samme releasemønster og ligeledes for stylesheets. Peter Borresen indskød, at de store eksempler ikke nødvendigvis er realistiske, men de når ud i alle hjørner, og det er meningen, at man selv skal modificere dem til egne behov, hvorpå man kan bruge dem til tests. Input-regneark til generering af faktura og katalog er lagt over på Softwarebørsen, og der er et direkte link hertil fra oioubl.info. Side 3/9 Ole Ellerbæk Madsen fremlagde derpå statistik for trafikken på oioubl.info, se PowerPoint præsentationen fra mødet. Af denne fremgår det, at der i december måned var næsten 3000 individuelle besøg, og at der er særlig interesse fra Tjekkiet og Spanien. De besøgende er navnlig interesserede i dokumentationen for bl.a. invoice, samt validatoren og muligheden for at style sine dokumenter online. Peter tilføjede, at er ved at opdatere værktøjerne til NES, da valideringen af NES faktura ikke har været optimal; bl.a. tjekker den kun kardinalitet og kodelister. Der mangler stadig en del eksempler, men det er noget, man arbejder på i NES. 6. Status for udvidet indkøbsproces Processen er blevet forsinket i forhold til den oprindelige plan. Meningen var, at den udvidede indkøbsproces skulle reviewes på sidste e-handelsgruppemøde, men materialet var pga. sygdom hos Logica, som har vundet udbuddet om opgaven, ikke klar på det tidspunkt. Der afholdes derfor en workshop senere på året med henblik at drøfte scenariebeskrivelser og dokumentguidelines. Arbejdet har desuden været forsinket pga. opdateringen af bekendtgørelsen, som har bevæget sig ind i den periode, hvor vi efter planen ville have foretaget høring på den udvidede indkøbsproces. Derfor overvejer ITST, at udskyde høringsperioden for den udvidede indkøbsproces indtil bekendtgørelsen er opdateret, fordi denne er væsentligere, og fordi man så bedre kan koordinere de to høringer. Der var bred enighed om, at dette vil lette formidlingen af hhv. den nye bekendtgørelse og den udvidede indkøbsproces. Den udvidede indkøbsproces består af køberinitieret faktura, køberinitieret kreditnota, tilbud, forespørgsel på tilbud med punch out hvor man fra et system henter tilbud fra et andet system og en profil, hvor man uden videre får et tilbud. ITST har opnået stor tilslutning på tidligere afholdte workshops til, at punch

out sker på baggrund af standardiserede tilbudsdokumenter, og der er enighed om indholdet af dét dokument, som anvendes i punch out-løsninger. Det svar man trækker med tilbage, kan man senere lægge i sin kurv og bruge til at generere en ordre. Der blev yderligere drøftet forhold omkring punch out-løsninger, bl.a. sikring af koordinering med eksisterende standarder for punch out. Der synes i hvert fald at være et behov for punch out, og Peter Borresen fortalte, at emnet vil blive taget op på den kommende workshop. Derudover er der et selvstændigt bilag, man kan modtage uafhængigt af andre dokumenter, så man kan få andre bilagstyper, f.eks. en specifikation eller en tegning. I stedet for at rulle f.eks. hele faktureringsprocessen tilbage, beder man blot om et separat bilag. Endelig er der selvafregning, hvor f.eks. en børnehave kan få stillet bleer til rådighed, og selv genere deres faktura på basis af det faktiske forbrug. 7. Tidsplan og strategi for opdatering af bekendtgørelsen Cecile Christensen gjorde rede for arbejdet med den nye bekendtgørelse, som skal omfatte OIOUBL. Der lægges i dette arbejde op til, at offentlige myndigheder skal kunne sende og modtage i dette format; spørgsmålet er blot, hvilken version af standarden, der skal indgå i bekendtgørelsen 2.01 eller 2.02. Der kan godt komme nye versioner i fremtiden, men de vil være valgfri og bagudkompatible. Side 4/9 Der vil være en overgangsperiode, således at offentlige myndigheder indtil 1. maj 2010 stadig skal kunne modtage regninger i OIOXML elektronisk regning. Indtil denne dato vil det altså være valgfrit at bruge OIOUBL for virksomheder, der sender til offentlige myndigheder. OIOUBL skal sendes via transportinfrastruktur, som opfylder kravene i OIORASP standarden, samt OIOUDDI. De myndigheder, der er omfattet af bekendtgørelsens kriterier for offentlige myndigheder, skal senest d. 1. maj 2010 være registreret i UDDI-registeret. Kravet om, at myndighederne fra 1. maj 2010 alene skal modtage i OIOUBL, RASP og UDDI, vil gælde alle. Det vil sige, at leverandørerne fortsat vil kunne anvende VANS til elektronisk fakturering, blot kravet om at anvende de tre åbne standarder er overholdt. Læs Ind-ordningen vil stadig eksistere efter 1. maj 2010, men skal ligeledes overholde OIOUBL. Den vil med tiden blive udfaset, men dette vil ske gennem en anden bekendtgørelse, da ordningen er reguleret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Cecile Christensen fortalte derefter, at der arbejdes på at få bekendtgørelsen klar til ikrafttrædelse pr. 1. september 2008; inden da vil der være en høringsproces, der omfatter alle de relevante parter. Efter afslutningen af høringen, som ifølge den nuværende plan vil ligge i maj måned, vil Folketingets K-udvalg og Ø- udvalg behandle sagen. Det blev derpå drøftet, hvilken version af OIOUBL, der vil være bedst at medtage i bekendtgørelsen. En opdatering af OIOUBL 2.01, hvor de fundne fejl og mangler vil blive rettet, vil resultere i OIOUBL 2.02, som ifølge versioneringsstrategien ikke skal sendes i høring.

Hvis man i stedet vælger at inddrage OIOUBL 2.1, vil den udvidede indkøbsproces komme med i bekendtgørelsen til gengæld vil man da stå med en ekstra høringsproces, idet OIOUBL 2.1 under alle omstændigheder skal sendes i høring. I så fald vil man dog kunne springe en release af OIOUBL 2.02 over og gå direkte til OIOUBL 2.1. OIOUBL 2.02 vil indeholde rettelser af en række uhensigtsmæssigheder og fejl i dokumentationen, samt ændringer i schematronvalideringen. Det blev diskuteret, og om det vil kunne betale sig for leverandørerne at skifte fra OIOXML elektronisk regning til 2.02. Hertil svarede Peter Borresen, at OIOUBL indeholder incitamenter såsom Billing Simple som gældende proces med mulighed for kommunikation begge veje via rykker og applikationsmeddelelse. Derudover mulighed for vedhæftning af forskellige typer bilag, samt mulighed for at kreditnota kan referere til faktura, hvilket har været en mangel i OIOXML elektronisk regning. Der var bred enighed blandt de tilstedeværende om at adskille høringen af hhv. bekendtgørelsen og den udvidede indkøbsproces af hensyn til formidlingen af de to. Desuden var der et bredt ønske om, at der i OIOUBL 2.1 tages hensyn til sikring af bagudkompatibilitet, således at det vil blive muligt at opgradere til 2.1 uden at komme i konflikt med den kommende bekendtgørelse. Side 5/9 Peter Borresen meddelte, at konsekvensen i så fald vil være, at udviklingen af dokumenterne i den udvidede indkøbsproces vil blive gjort færdig, men at ITST vil vente med at sende dem i høring, indtil efter bekendtgørelsen er trådt i kraft i efteråret 2008. ITST vil stille dokumenterne til rådighed, hvis nogen ønsker at lave pilotprojekter på dem i mellemtiden. Spørgsmålet om profiler i hhv. OIOUBL og NES blev efterfølgende diskuteret med udgangspunkt i det arbejde, der finder sted på europæisk plan. Mogens Christensen fremførte det scenario, at NES profiler bliver fremtidig standard i Europa; hvis man i Danmark så laver afvigende profiler, vil man så kunne afstemme dette med de internationale leverandører, der anvender NES? Peter Borresen spurgte hertil forsamlingen, om det ville være en god løsning at lave en validator til NES profil 5, hvor ITST stiller det nødvendige værktøj til rådighed hvor en faktura, der kan valideres i denne validator, også vil kunne valideres i OIOUBL. Dette var der klar tilslutning til på mødet, så ITST vil nu overveje, om der er ressourcer til det i indeværende år. Det blev afslutningsvis drøftet, om bekendtgørelsen vil fremme udfasningen af Læs Ind. At skære i støtten til Læs Ind kunne bidrage til dette, men det kan ikke ske uden et alternativ. Fakturablanketten på virk.dk vil være et alternativ til Læs Ind. Der blev spurgt til, om profilerne til OIOXML elektronisk regning skal fortsætte efter maj 2010. Peter Borresen svarede, at de sikkert fortsat vil eksistere som løsninger i den private sektor. Udfasningen af OIOXML elektronisk regning er et langsigtet projekt! Der var bred tilslutning til overgangsfasen september 2008 maj 2010.

8. Status for sektorstandardiseringen, herunder forsyningssektoren Klaus Vilstrup Pedersen gjorde rede for arbejdet i transportsektoren, hvor man har nedprioriteret arbejdet med customiseringen, fordi sektoren ikke var klar. Udfordringerne består i at få UBL til at håndtere informationen. Semantikken er problematisk, fordi man opererer med forskellige definitioner på begreberne. Desuden er strukturen i UBL-dokumenterne ikke tilpasset danske forhold. UBL s dokumenter bruges kun ganske få steder, og Danmark er blandt de første, der tager rigtig fat. Peter Borresen supplerede ved at fortælle, at transportmeddelelserne i UBL 2.0 har taget udgangspunkt i søfart, mens man i Danmark har et bredere perspektiv, hvor man inddrager transport på land og i luften. Derfor er opdateringer i UBL 2.0 nødvendige på dette område, og man arbejder parallelt med at få de nye krav i UBL med i UN/CEFACT. Med hensyn til forsyningssektoren arbejdes der for tiden med at analysere området og indsamle krav. Det indledende arbejde sponsoreres af. Maria Schwartz Møller informerede om en workshop den 12. marts, hvor man vil diskutere to løsningsforslag til forsyningsbranchen hhv. en løsning, der lægger sig op ad UBL og en ren dansk løsning. Man er stadig er åbne overfor nye indspil på denne workshop, men kravene skal ligge fast i april. Forsyningsbranchen er et smalt, men vigtigt område fordi alle modtager telefonog elregninger. Derfor er det også vigtigt for en samlet løsning, at disse områder kommer med. Side 6/9 Ifølge Ismar Huskic står Danmark i en privilegeret situation, fordi man kan påvirke det internationale arbejde via CENBII workshoppen. Men det er stadig en udfordring, og den næste store udfordring bliver Kina; der kommer mange standarder derfra, samt fra USA, og spørgsmålet er, hvilke man skal bruge. Nogle vælger UN/CEFACT, men der er også facto standarder, som man må være opmærksom på. 9. Status på visioner og pejlemærker Peter Borresen gennemgik den nuværende strategi og visionerne blev efterfølgende drøftet. Der var bred enighed om, at visionerne stadig er holdbare. Derpå fulgte en diskussion om den danske standard over for en fremtidig international standard. Per Kiilsholm pointerede, at man i en dansk standard er nødt til at have danske islæt på grund af specifikke nationale krav, men at arbejdet bør tage udgangspunkt i en international standard. Ole Futtrup pegede på, at kravene til validering kan bremse arbejdet med en international standard med danske anbefalinger, og at flere kan komme med, hvis der løsnes for valideringskravene. Peter Borresen konkluderede, at der er i arbejdet med en international standard bør være så lille en dansk tilpasning som muligt. Der var tilslutning til at bevare den nuværende tekst om forretningskrav. Man vil internt i kigge på pejlemærkerne, og vende tilbage om dette på et senere tidspunkt.

10. Status for det internationale arbejde CENBII Workshop Peter Borresen fortalte om arbejdet i workshoppen, hvor man bl.a. arbejder med specifikationer for hhv. scanned invoice og custom bill. Man arbejder på, at de mest anvendte profiler i Danmark kommer med i de internationale udgaver. GS1 er kommet med i arbejdet, og der er desuden medlemmer fra 14 andre lande. På udbudssiden har man fået SKI og EU Supply med. Der er derfor god mulighed for, at de danske krav til udbudsdokumenter vil komme med i de dokumenter, som CENBII udvikler. Workshoppen består af fire arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med henholdsvis a) at definere forretningsdokumenter og -processer, b) at skabe konvergens mellem UN/CEFACT og UBL, c) at udarbejde toolboxes i form af infrastruktur og forretningsregistre, samt d) at yde support til CIP pilotprojektet. Workshoppens næste møde finder sted d. 31. marts 2008 på Hotel Hilton i København. Der er inden udsendelsen af dette referat udsendt et link til konferencetilmelding samt programmet. Jesper Kervin Petersen kunne fortælle, at arbejdet i workshoppen fungerer godt, og at man er nået længere end forventet på nuværende tidspunkt. Side 7/9 CIP/PEPPOL Klaus Vilstrup Pedersen orienterede om dette projekt, se PowerPoint præsentation. Konsortiet består af ni lande med Norge som overordnet koordinator, foruden en referencegruppe bestående af syv lande. EU-Kommissionen har haft nogle indvendinger mod konsortiet, bl.a. manglen på flere store lande. Tyskland er ganske vist noteret som deltager i konsortiet, men deres situation er stadigvæk uafklaret, fordi de enkelte delstater ikke kan indgå sådanne internationale aftaler på hele republikkens vegne. Således deltager reelt kun Bremen og Koblenz universitet. Skotland trak sig imidlertid ud af konsortiet den 6. marts 2008. Kommissionens anden hovedanke er, at der er for få EU-lande med. Da resultaterne fra projektet til sin tid vil komme til at gælde hele EU, ser Kommissionen meget gerne, at så mange som muligt inddrages i arbejdet, og Kommissionen arbejder derfor på, at få de manglende lande med i projektet. Kommissionens mål er, at alle europæiske myndigheder i 2010 vil være i stand til at foretage alle deres indkøb fuldt elektronisk, og at mindst 50 % af denne handel foregår elektronisk. Set fra det offentliges synsvinkel er målet, at governments kan handle med leverandører i andre lande elektronisk, det såkaldte e- procurement cross borders. Det er en grundlæggende pointe, at alle lande får lov til at beholde deres nuværende infrastruktur og eksisterende standarder og alligevel vil kunne handle med leverandører og kunder i andre lande PEPPOL projekt skal således være limen, der holder de forskellige dele sammen. Tanken er således at udnytte den eksisterende struktur i landene. I Danmark har vi VANS og RASP, og har i PEPPOL spillet en modificeret RASP-profil ind som en mulig løsning til det centrale interoperabilitetslag. Processen består i at formulere alle forretningskravene, evaluere kandidater til infrastrukturen, derpå foretage valget på baggrund af gap-analyse i forhold til forretningskrav og til sidst udvikle selve softwaren. Dette kan man imidlertid kun

nå, hvis man tager en eksisterende åben standard kun ebxml og netop RASP. og på dette område findes der PEPPOL baserer sit arbejde på de specifikationer, der udarbejdes i CENBII Workshoppen. PEPPOL implementerer altså de standarder, som CENBII udvikler. Klaus Vilstrup Pedersen fortalte derefter, at alle konsortiets medlemslande deltager med varierende bidrag, og at Danmark og Norge yder en stor indsats. Ud af det samlede budget på 19 mio. er de 2,73 mio. sat af til infrastrukturen, med Mikkel Hippe Brun som koordinator. Strukturen i projektet er hængt op på såkaldte work packages, og i den work package, der beskæftiger sig med e-signaturer, arbejder man meget på at få de eksisterende løsninger på området til at hænge sammen. Begrebet trust er i den forbindelse temmelig vigtigt. Danmark er endnu ikke med i denne work package, men kommer muligvis til at arbejde med det senere i forløbet. Danmark er med i den tredje work package, der arbejder med kataloger som en kombination af en form for udbudsdokumenter og kravspecifikationer for, hvad man kan byde på, samt som udgangspunkt for ordrer. Der blev spurgt til brugen af UN/SPSC i forhold til dette arbejde, og Peter fortalte, at der er størst stemning for UN/SPSC. CPV er sat ind i regulativet for notation og CEN workshoppen vil lave mapning fra dette CPV-format. Jesper Kervin Petersen indskød, at man i Danske Regioner har mapning fra CPV. Side 8/9 Der er nedsat et dansk konsortium med deltagelse fra bl.a. Logica det tidligere WM-data IBM, Danske Regioner og, og Klaus Vilstrup Pedersen inviterede alle interesserede til at deltage. Det er ikke påkrævet at stille ressourcer til rådighed for konsortiet for at være med. Konsortiet følger ovennævnte work packages og orienteres mere indgående end de øvrige mødefora. Der lægges op til en mere aktiv deltagelse, men rollerne er endnu uklare. Siden 23. oktober har der været forhandlinger om PEPPOL, og man forventer projektstart til maj 2008. EU-Kommissionen sponsorerer projektet med 10 mio. euro, deltagerlandene stiller med resten. Der arbejdes for tiden på et consortium agreement om reglerne indbyrdes mellem landene i konsortiet. Danmark er ikke med i WP1, men da arbejdet i WP8 vedr. infrastrukturen er tæt bundet sammen med dette, vil Danmark alligevel få indflydelse herpå. 11. Eventuelt Jesper Kervin Petersen ville gerne vide, hvorfor man ikke tager ordrer med i den kommende bekendtgørelse. Peter Borresen svarede, at dette vil være vanskeligt, idet ordrer er noget mere komplekse end fakturaer, og måden de håndteres på i de offentlige myndigheder er meget forskellig. Man mangler desuden komponenter, som gør det muligt for alle at modtage ordrer. Med OIOSI kan alle sende, men ordremodtagelse mangler stadig i Nem- Handel-programmet. Muligheden for modtagelse af ordrer er dog en del af 2012- strategien.

Cecile Christensen påpegede afslutningsvis, at man i ikke har lovhjemmel til at inddrage elektroniske ordrer i bekendtgørelsen. Dette kræver en kongelig resolution fra Finansministeriet, som har givet en sådan på elektroniske fakturaer. 12. Næste møde Næste møde i SSU for e-handel finder sted den 26. august 2008. Vigtigste punkt på dagsordenen er at godkende dokumenterne i den udvidede indkøbsproces med henblik på at sende disse i høring sidst på efteråret, samt at orientere om resultatet af høringen af den opdaterede bekendtgørelse. Side 9/9