Søgårdsskolen. Strategi og handleplan. Strategi- og handleplan Søgårdsskolen. August 2012. Side 1 af 9



Relaterede dokumenter
Søgårdsskolen. Strategi og handleplan. Strategi- og handleplan Søgårdsskolen Side 1 af 10

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Strategi for Folkeskole

Søgårdsskolen. Strategi og handleplan. Strategi- og handleplan Søgårdsskolen Side 1 af 11

Hornbæk Skole Randers Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Børn og Unge i Furesø Kommune

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

1 Præsentation af Søgårdsskolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering...

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Søgårdsskolens læringsgrundlag

Lær det er din fremtid

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Inklusion på Skibet Skole

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Elevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen er der plads til forbedringer eller er vi i hus? SKÆRM eller SKUB

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Forord. og fritidstilbud.

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Inklusionspolitik på Nordfyn

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Greve Kommunes skolepolitik

SKOLEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Udviklingsplan Sdr. Omme Skole 2013

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Skoleudviklingsplanen

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Transkript:

Strategi- og handleplan Søgårdsskolen August 2012 Side 1 af 9

1. Skolens helhedsvurdering fra seneste resultatrapport Søgårdsskolen har de seneste år i lighed med Gentofte Kommunes øvrige folkeskoler fået udarbejdet en årlig kvalitetsrapport. I 2010 besluttede Børne- og Skoleudvalget, at kvalitetsrapporten skal fokusere på de resultater, som skolerne leverer. Derfor kaldes kvalitetsrapporten for resultatrapport. I Søgårdsskolens forrige resultatrapport, som er for skoleåret 2009/10, kan man læse om skolens daværende udfordringer på det ledelsesmæssige og det økonomiske område. Der har hele tiden været fokus på medarbejdernes trivsel og det lykkedes skolen og nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. I skoleåret 2009/10 blev der også taget initiativ til etableringen af erhvervsklassen, som i dag fungerer som udskolingen på Søgårdsskolen. Sammenfattende helhedsvurdering Resultatrapporten 2010-2011 Søgårdsskolen har som målsætning, at flest mulige elever aflægger folkeskolens afgangsprøve. Antallet af elever er imidlertid så lavt, at det ikke lader sig gøre at føre meningsfuld statistik over, hvor mange der aflægger afgangsprøve. Med den målgruppe, Søgårdsskolen har, er det ekstra vigtigt at fokusere på elevernes alsidige kompetencer. Det var således et særligt indsatsområde i forbindelse med udarbejdelsen af skolens læringsgrundlag i 2009. Erhvervsklassen har fokus på at sikre gode overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Igen er antallet af elever for småt til, at det er muligt at føre statistik over udviklingen. Men med det øgede samarbejde med UU-Nord har vi en begrundet formodning om, at flest mulige af Søgårdsskolens elever fortsætter på en ungdomsuddannelse. Langt hovedparten af eleverne på Søgårdsskolen er glade og trygge ved skolen. I forhold til undervisningen viser elevundersøgelsen, at en del elever ønsker at arbejde endnu mere praktisk eller kreativt i de boglige fag. Det er i god overensstemmelse med skolens læringsgrundlag, og vi vil derfor fortsat arbejde med at udvikle undervisningsformerne, så de i videst mulig omfang imødekommer elevernes behov. Elevernes oplevelse af medbestemmelse er stigende gennem skoletiden. Det stemmer godt overens med skolens målsætning på området. Vi har således også fokus på elevrådsarbejdet, der giver eleverne en meget håndgribelig erfaring af demokrati og medbestemmelse. Skole-hjem-samarbejdet prioriteres højt. Med afsæt i elevplaner sætter personale, forældre og elever i fællesskab individuelle mål for eleverne. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at forældrene finder arbejdet i skolen vigtigt, og at de generelt er godt tilfredse med indsatsen på Søgårdsskolen. Søgårdsskolen er yderst konkurrencedygtig i forhold til takst pr. plads sammenlignet med lignende specialskoler. Taksten er faldet, og det forventes, at den vil falde yderligere i takt med besparelserne på specialundervisningsområdet. Her er det vigtigt for skolen at sikre kvaliteten med et stigende elevtal og på trods af besparelserne. Hele resultatrapporten findes online via dette link: http://viewer.zmags.com/publication/fc0fd23d I skoleåret 2010/11 har skolen taget skridt til tilpasning af den økonomiske ramme i en omstilling, som blev effektueret i skoleåret 2011-12, og som kan videreføres i de kommende skoleår, idet platformen for dette er skabt og formuleret. 2. Fremadrettede mål Søgårdsskolens strategi- og handleplan tager sit afsæt i en meget kvalitetsfokuseret og stram økonomistyring, som følge af den omstilling, der skal foretages på det specialpædagogiske område i de kommende år i Gentofte Kommune. Søgårdsskolens ledelse har derfor fokus på at organisere og optimere personalet i en mere sammenhængende hverdag, således at skole og GFO går mod et mere helhedsorienteret tilbud. I denne sammenhæng skal det nævnes, at Søgårdsskolen har GFO fra 0. 10. klasse. Det er ledelsens opgave stadig at have fokus på kvalitet og samtidig undgå serviceforringelser. Søgårdsskolen har etableret et kompetencecenter, som løser opgaver af inklusionsmæssig karakter på de øvrige skoler. Centeret har fungeret i et år, og de lærere og pædagoger, der løser opgaven sideløbende med deres øvrige opgaver på Søgårdsskolen, har fået fine tilbagemeldinger på deres indsats. Ledelsen er opmærksom på, at der skal skabes en balance mellem de opgaver, der løses ude i byen, og den kerneydelse, der skal fungere på Søgårdsskolen. Det er selvsagt en udfordring og en omstilling, når personaleressourcen på skolen bliver mindre år for år. Det vil dog vise sig på sigt at blive en fordel for skolens samlede kompetence i medarbejderstaben Ligeledes ser Søgårdsskolens ledelse det som en god og givende udfordring, at bringe Søgårdsskolen i spil som kompetent spiller i alle former for givtige partnerskaber. Side 2 af 9

Ved at gi får man også og dette vil vi forfølge i alle sammenhænge. Til gavn og glæde for vore medarbejdere og vore børn og unge. Skolens elevtal har været stigende over de sidste par år. Det samlede elevtal er et udtryk for den forståelse, skolen og skolens bestyrelse har sammen med BUF om, at vores tilbud skal imødekomme to forhold: a. at der skal skabes plads til de børn og unge fra Gentofte Kommune, der har behov for den specialpædagogiske indsats, som Søgårdsskolen yder. b. at skolen kan optage enkelte ekstra udenbys børn og unge. Dette for at skabe et nødvendigt grundlag for at skolen kan skaffe sig indtægter, således at målet om at nedjustere skolens samlede budget fastholdes, og at det sker uden serviceforringelser. Skolens ledelse har endvidere fokus på at samarbejde med BUF og skolebestyrelsen omkring Læring uden grænser, således at visionen kan folde sig ud til børn og unges bedste: Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børns læring. Disse to visioner vil altid have særligt fokus hos os, ligesom faglighed, fællesskab og fremsyn altid skal være omdrejningspunkter og pejlemærker i alt vores arbejde. Vi vil særligt have fokus på overgange, både fra børnehave til indskoling og fra udskoling til uddannelser og erhvervsliv. Endvidere har vi allerede fokus på at samarbejde med Ungdomsskolen og fritidsorganisationerne, således at vores børn og unge i deres skoleforløb bliver positivt udfordret på deres sociale kompetencer i andre regier. Målet er, at vi kan bidrage til, at enhver ung gennemfører en ungdomsuddannelse og er parat til videreuddannelse eller job, og at alle bliver til noget og til nogen. For at opfylde visionen Læring uden grænser peger denne strategi- og handleplan på flg. indsatser gennembrud og udvikling: Styrket læsning i udskolingen et treårigt indsatsforløb i Gentofte Kommune For børn og unge i udskolingen handler den videregående læsning om bevidst at kunne tilpasse sin læsemåde til teksttype og læseformål. Det indebærer, at børnene og de unge skal kunne anvende læseteknikker og læseforståelsesstrategier fleksibelt og hensigtsmæssigt i alle fag. Vi ønsker i forløbet at sætte fokus på følgende centrale indholdspunkter: Børnene og de unge som aktive og bevidste læsere bevidste om sammenhængen mellem læseformål, teksttype og læsemåde og bevidste om eget læseudbytte (det metakognitive plan). Børnenes og de unges læsekompetencer (sikkerhed, forståelse og hastighed). Det første projektår er der fokus på læsning i faget dansk i udskolingen. Primære agenter er dansklærerne i udskolingen og skolens læsevejleder. Side 3 af 9

Fagligt løft i faget fysik/kemi Ønsket virkning for børn og unge Ønsket virkning for medarbejdere og organisation At øge de unges læring i fysik og kemi. At styrke fagligheden i faget fysik/kemi og fagligheden hos den enkelte lærer. At lærerne bliver gode til at tilrettelægge en undervisning, der rammer både piger og drenge. At videndele ift. den daglige fysik/kemi-undervisning og til afholdelse af prøver. At øge opmærksomheden ift. inddragelse af digitale medier i undervisningen (digitalisering). At understøtte det pædagogiske personales muligheder for at reflektere over egen praksis. At styrke lærernes fagprofessionelle sprogkompetence. At lære af andre undervisningssystemer (gymnasiet) og andre lande (en international dimension). Målgruppe Målgruppen er skolernes fysiklærere. En fysiklærer fra hver af kommunens skoler deltager i netværket. Desuden deltager repræsentanter fra naturfagsområdet i Fagteam Skole, en til to lærerrepræsentanter fra gymnasiet og koordinator og support fra Fagteam Skole. Lærere fra Metropol inddrages i f.t. kursus i det fagprofessionelle sprog og opstilling af mål for den enkelte elev i faget. Indhold Milepæle Deltagerne danner et netværk, der mødes 6-7 gange i løbet af skoleåret. I fællesskab drøftes fagets mål og indhold og den daglige undervisning. Hvad kendetegner en god fysikundervisning? Hvilke krav er der til de fysiske rammer? Hvilke digitale hjælpemidler inddrages? Hvad kan vi lære af hinanden? Hvilke krav møder eleverne i deres videre uddannelsesforløb (f.eks. i gymnasiet)? Hvad kan vi lære af andre (f.eks. af den engelske fysikundervisning)? Hvordan opstiller vi mål for den enkelte elev i faget fysik/kemi? Gruppen tager på et 3 dages studiebesøg i England og ser fysikundervisning på et antal engelske skoler. Når England foreslås, skyldes det, at flere skoler i kommunen allerede har et samarbejde med et antal engelske skoler. Efter besøget følges der op i netværket: Hvad har vi lært af hinanden, og hvad har vi lært af andre? Hvordan skaber vi så den gode fysik/kemi-undervisning for alle elever? Der etableres netværksmøder med deltagelse af de involverede skoler (hele skoleåret) Der etableres møde med fysiklærere fra gymnasiet (inden jul) De involverede lærere tilbydes via Metropol et kursus i det fagprofessionelle engelske sprog i faget (inden besøg i England). Se mere i beskrivelsen af det internationale gennembrud. Side 4 af 9

Lærere fra de deltagende skoler besøger nogle af de engelske skoler, Gentofte har kontakt til i Bristol-området, hvor fokus for besøget er den valgte skoles fysik/kemiundervisning (inden vinterferien). Den professionelle refleksion styrkes ved at tilknytte en lektor fra Læreruddannelsens Metropol. Der etableres et kursus i opstilling af mål for den enkelte elev: Hvordan gør vi det? Kurset gennemføres af Metropol (inden skoleårets afslutning). De deltagende lærere videreformidler løbende deres viden til kolleger på egen skole. Øget helhed i det samlede skole- og GFO-tilbud på Søgårdsskolen Formål Indsatser Succeskriterier Tidsramme og milepæle Øget forudsigelighed og tryghed for børn og unge. Optimeret anvendelse af medarbejdernes kompetencer og ressourcer. Større fleksibilitet i undervisning og GFO. Implementering af Læring uden grænser og Søgårdsskolens læringsgrundlag. Helhedsorienteret indskoling, hvormed der sikres øget sammenhæng mellem skole og GFO. Etablering og videreudvikling af Søgårdsskolens udskoling som Erhvervsklasse. Tilgodese børnenes og de unges sociale og faglige udvikling gennem øget brug af holddeling. Børn, unge og forældre oplever, at den nye struktur understøtter og fremmer elevernes læring. Ledelse og personale oplever, at medarbejdernes kompetencer anvendes optimalt i forhold til elevernes læring. Alle unge sikres en grundig og individuelt tilrettelagt overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse/erhvervsliv. August 2010: Projekt Erhvervsklasse begynder. August 2011: Projekt Helhed i indskolingen begynder. Forår 2013: Evaluering af øget helhed i det samlede skole- og GFO-tilbud på Søgårdsskolen. Side 5 af 9

Udvikling af Søgårdsskolens PUC Formål Indsatser Succeskriterier Tidsramme og milepæle At skabe en dynamisk PUC, der sikrer en stærkere platform for skolens pædagogiske udvikling. PUC bliver en mere integreret del af skolens øvrige læringsmiljøer. PUC s rammer afspejler børnenes og de unges behov for en mangfoldig læringstilgang. PUC- arbejdsgruppen udvikler visioner for, hvorledes skolens pædagogiske udvikling forankres i Søgårdsskolens PUC. PUC arbejdsgruppen udarbejder planer for en ny og innovativ organisering og indretning. PUC supporterer således 3 udviklingsprojekter i 2012/13: - Motorisk og sensorisk indsats (beskrives nedenunder). - Konflikthåndtering som kultur på Søgårdsskolen (beskrives i løbet af skoleåret). - Kognition og neuropsykologi (beskrives i løbet af skoleåret). PUC s aktiviteter involverer flere elever og personale og er synlige flere steder på skolen. PUC bidrager aktivt til udvikling af skolens pædagogiske tiltag. Oktober 2011: Procesplan udarbejdet. Januar 2012: Godkendt procesplan fremlægges for pædagogisk råd. Skoleåret 2012/13: Implementering af nye PUC. Implementering af ny motorisk og sensorisk indsats på Søgårdsskolen Formål Indsatser Understøtte børn og unges udvikling og læring fagligt og socialt gennem motorisk og sensorisk træning. Styrke og støtte børns og unges kropsbevidsthed og deres fin- og grovmotoriske udvikling. Tilgodese nye børnegruppers særlige behov for kontinuerlig træning og stimulering af sanse- og bevægeapparatet. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af ledelse, medarbejdere og evt. andre relevante fagpersoner. Arbejdsgruppen har fokus på behovet for udannelse og vejledning af medarbejdere samt organisering af ny motorisk og sensorisk indsats på Søgårdsskolen. Der afsøges økonomisk mulighed for at etablere et sanserum (Snoezel) på Søgårdsskolen. Side 6 af 9

Succeskriterier Tidsramme og milepæle Progression i børnenes og de unges motoriske og sensoriske udvikling, målt ved jævnlige screeninger. Opnå mere ro og koncentration hos børnene og de unge, og dermed bedre forudsætninger for læring. Primo 2012: Arbejdsgruppen udarbejder procesplan. Forår 2012/efterår 2012: Uddannelsesforløb iværksættes. August 2012: Projektstart. Forår 2013: Første evaluering af vore tiltag. Efterår 2013: Evaluering af ordningen. Netværk og partnerskaber For at forfølge tankerne i Læring uden grænser agter vi ligeledes at indgå i partnerskaber om fællesskab i Gentofte og andre sammenhænge. Vi vil gerne styrke overgangene ind i skolen ved at større samarbejde med dagtilbud, ligesom vi kvalificere overgangene i f.m. ungdomsuddannelser m.m. ved at udbygge samarbejdet med flere interessenter fra dette område. I dette perspektiv fortsætter vi også vort indsatsområde med et netværkssamarbejde med ledelserne på hhv. Hellerup Skole og Ungdomsskolen. Strategisk ledelsesnetværk mellem Hellerup Skole, Gentofte Ungdomsskole og Søgårdsskolen Formål Indsatser Øge vores innovationskapacitet ved at bringe netværkets kompetencer i spil. Involvering af medarbejdere på tværs af skolerne i innovation og udvikling. Udvikle og understøtte nye læringsmiljøer på de enkelte skoler. Opnå den bedst mulige inklusion af børn med særlige behov. Fælles ledelsesdage med videndeling og kompetenceudvikling i netværket via oplæg om eksempelvis netværksledelse og innovation. Udveksling af medarbejdere med henblik på intern kompetenceudvikling og kursusvirksomhed. Afsøge innovationsbehov i vores organisationer (buttom-up) mere systematisk via tæt dialog. Side 7 af 9

Succeskriterier Tidsramme og milepæle De enkelte ledelser opkvalificeres. Nye innovative tiltag på de tre skoler. Udarbejdelse af et in house-kompetencekatalog til gavn for medarbejderne på de tre skoler. Mere inkluderende læringsmiljøer. Efteråret 2010: Etablering af ledelsesnetværk. Skoleåret 2011 2012: afprøvning og udvikling af in housekonceptet. Skoleåret 2012 2013: Fortsættelse og endelig afklaring på videre forløb Partnerskab om digitalisering Vi agter at indgå i partnerskab som testskole for udvikling af digitale læringsapps, der er arbejder med træning af arbejdshukommelse, og apps, hvor der er lagt elementer af øvelser ind med arbejdshukommelse i f.eks. læse- eller matematikopgaver. Vi afsøger mulighederne for et reelt i partnerskab med UCC, LA (learning apps), Tracy Alloway og hvem, der ellers kan berige partnerskabet i forhold til målet. 3. Skolens læringsgrundlag Søgårdsskolens læringssyn tager afsæt i et helhedssyn og en inkluderende tanke. Som Gentofte kommunes specialskole har vi en bred tilgang til læring i hele vores virksomhed. Vi arbejder således både med børnenes og de unges faglige, sociale og personlige læring. Hvert enkelt barns og hver enkelt ungs særlige potentialer og behov definerer rammerne for fællesskabet. Her er vi optagede af at skabe det bedste læringsmiljø, hvor vi sikrer, at alle børn og unge er trygge og trives, for dermed at lære og udvikles bedst muligt. Vi ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for, at alle børn og unge opnår bevidsthed om egne ressourcer og tilegner sig handlekompetencer, der gør dem i stand til at have indflydelse og tage ansvar for de valg, der vedrører og påvirker deres livskvalitet. I hverdagen prioriterer vi aktiviteter, der bidrager til at skabe glæde og livsmod. Med udgangspunkt i fællesskaber, præget af omsorg og respekt for hinanden, skaber vi betingelser for, at børnene kan udvikle tolerance og indgå i ansvarlige fællesskaber med andre mennesker. Målet er ikke alene, at børnene gennem deres skoleliv bliver til noget, men i lige så høj grad at de også bliver til nogen at de har selvtillid og føler selvværd. Vi mener, at en mangfoldig tilgang til læringsmetoder og læringsforløb fremmer børn og unges mulighed for at lære. Mangfoldig læring er at tage udgangspunkt i barnet og ikke i bestemte pædagogiske metoder. Se den fulde version af Søgårdsskolens læringsgrundlag på skolens hjemmeside [link her] Side 8 af 9

4. Organisationsmodel for, hvordan skolens udvikling skal drives Målgruppe Helhedstilbud Kompetencebestemt opgaveløsning Frikommune Alternative prøveformer Andre muligheder? Inkluderende tilbud Samvisitation Støttepædagoger Dagtilbud PPR, Sagsbehandlere m.fl. Kompetencecentrene Søgårdsskolen - strategisk udvikling Strategiledelse Fællesskab/inklusion - strategisk udvikling Videnscenter Forum for Fællesskab? Netværk Apple Sociale institutioner Ungecampus/ erhvervsklasse Ledelsesorganisering Specialskoler HE, UNG, SØ Internationalt Side 9 af 9