RUSTapril 2009 Skandale: SDU afskaffer rusture Storbyferie på SU Det er billigere, end du tror Barbara Rothenborg Nana har indtaget Hollywood
leder Her plejer vi at præsentere nogle af de historier, du kan læse i månedens udgave. Men denne leder kommer først og fremmest til at handle om én historie: En helt afgørende beslutning, der vil have alvorlige konsekvenser for studiemiljøet på alle afdelinger af universitetet. Har du lagt mærke til den panik, der hersker blandt de studerende og specielt de kommende tutorer på universitetet? I dette nummer af RUST kan du læse hvorfor. Syddansk Universitet har taget en beslutning om at afskaffe rusturene, fordi alkolholindtaget tilsyneladende skulle få folk til at droppe ud. Ja, du læste rigtigt. Nu er det slut med at boltre sig i form af dødsdruk i en spejderhytte med henblik på at blive rystet sammen. Vi på RUST tager vores ansvar som de studerendes talerør seriøst, og vi finder ledelsens beslutning fuldkommen uacceptabel. Siden hvornår har det været en dårlig idé at ligge i sprit i fire dage? Vi ser rusturene som en meget vigitg del af indlæringsprocessen, og vi giver ikke op uden kamp. Derfor støtter vi facebookgruppen for at bevare rusturene. Gruppen hedder Ingen undervisning før vi får rusturen tilbage. Meld dig ind, og vis Jens Oddershede, hvor vigtigt det er at bevare denne tradition. Først prøvede de at tage vores SU lad dem ikke også tage livsglæden fra os. Læs mere om skandalen og Jens Oddershedes begrundelse på side 14-15. Udover denne tragiske nyhed præsenterer vi i dette nummer den nye bestyrelse her på SDU. Vi har spurgt de nye ansigter, hvad de vil gøre for de studerende. Desuden fortsætter vi vores rejseguide, som denne gang giver dig tips til en god og billig storbyferie. Og så har vi undersøgt, hvor nogle af de forskellige studier holder til, når de har brug for at skylle dagens strabadser ned med en fadbamse. Slutteligt skal månedens store portræt nævnes: Vi har fået os en lang snak med Barbara Rothenborg, der nok bedre huskes som den lille, charmerende Nana fra 80 er-serien af samme navn. Rigtig god læselyst! Chefredaktørerne Chefredaktører Kristine Sofie Bugbee Nikolaj Schultz, ansvarshavende Benedikte B. Rasmussen Annonceansvarlig Channette Coco Liberski Tlf.: 41 65 45 83 E-mail: rustannonce@sdu.dk Layout www.monicabrix.com Udgiver StudenterButikken Oplag 2.500 Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af Syddansk Universitet og udvalgte caféer i Odense RUST Campusvej 55 5230 Odense M www.rustonline.dk E-mail:rust@sdu.dk www. rustonline.dk ISSN 1604-5238
rustindhold 6-7 Unidebat De studerende har ordet. Du kan også give din mening til kende. 8-12 Portræt af Barbara Rothenborg Stort interview med Nana fra børnetimen, der nu er succesfuld instruktør i Hollywood. Barbara Rothenborg fortæller om tiden som barnestjerne og karrierekampen i Los Angeles. 14-15 SDU sløjfer rusture Slut med at feste op til studiestart. Rusturen ødelægger dine studier. 16 10 billigste Luskede tricks til den første april og fremover. 18-19 Klar til bestyrelsen Endelig blev valget afgjort. Mød de nyvalgte repræsentanter til SDU s bestyrelse. 20-21 De studerendes stamsteder Find ud af hvem, der fester hvor. 22 SDU er bombesikker Universitetets kældre er klar til krig. Undergrunden er fuld af tilflugtssteder. 23 Mød en ansat RUST sætter fokus på en ansat hver måned. Lær kantinedamen, pæremanden og rengøringsdamen lidt bedre at kende. 28 RUST i Roskilde rus Vi varmer op til et af årets højdepunkter. Du kan vinde billetter til Roskilde Festival 2009. 29 Kulturkalender Din guide til nattelivet i Odense i april. 30-31 Rastaskøgerne Mød stemmerne bag reggaeprogrammet i studenterradioen. 32-32 Planlæg din sommer RUST finder de billigste storbyferier til dig. 34-36 Mød en medstuderende RUST sætter hver måned fokus på en studerende med en særlig historie. Peter Svensson spiller håndbold på fuld tid i GOG ved siden af studierne. 37 Havhesten Den faste stribe i RUST. 38-39 Satire med løg på Lea og Søren er i forårshumør. Gunhild von der Recke har fundet sine bedste opskrifter frem. Anker og Poul Eriks vittigheder er skarpere end nogensinde. 24-26 Universitets ukendte egne RUST er gået på opdagelse og har fundet nogle af de steder, hvor de færreste studerende sætter deres fødder. 4
www.cafebio.dk STUDIERABAT ALLE DAGE 10 kr 66 13 16 16 gælder alle dage - dog ikke sammen med andre rabatter Lokal billeje til lokale priser KATE WINSLET RALPH FIENNES premiere 3. april premiere 6. marts premiere 8. april The Reader premiere 13. marts premiere 17. april Personbiler Vare/lastbiler Busser premiere 24. april Vi har måske ikke den største! - til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet... Rugårdsvej 42 Odense www.ps-biludlejning.dk Tlf. 66 14 00 00 LOKAL BILLEJE TIL LOKALE RUST Odense.indd 1 06/02/09 14:16:24 Få en fantastisk Fritid priser fra 145,- pr/md. spinning Vi har også dks stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite. Boxing & aerobic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi. fitness & styrketræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner. squash Få en helt gratis startinstruktion til dks sjoveste spil - i dks størstesquashcenter Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78 5
UNI debat Sophie Bremer, sohan08@student.sdu.dk Foto Sophie Bremer RUSTdebat er din mulighed for at ytre dig om SDU. Du kan skrive om alt omgivelserne, forholdene, kantinen, de studerende, ja alt hvad du har lyst til. Der kan både skrives debatindlæg, men også spørgsmål og kommentarer, så vil RUSTdebat på bedst mulig måde, få dem besvaret af de rette personer. Du kan skrive til os på rustdebat@hotmail.com VOXPOP Maria Haargaard, Journalistik, 2. semester Hvad synes du om kantinen? Jeg synes, at de umiddelbart har et stort udvalg, men jeg synes, det er for dyrt. Hvis du skal have noget andet end sandwich, så bliver det hurtigt over 40 kr. Hvad er det bedste? Det bedste er deres salat, fordi det smager af noget. Der er et godt udvalg. Hvad er det værste? Deres sandwich. De er så vandede. De ser lækre ud og de kunne være så gode, men de smager ikke af noget. Jeg købte én, hvor der stod, der var grillede grønsager i, men det var der ikke. Der er ikke altid det i, der står der er måske én af ingredienserne i. Det er halvt udført arbejde. Har du nogle ønsker til kantinen? Det kunne være rart med en dagens ret, som allerede er pakket. Det kunne også være godt med en skål salat som var lavet, så man ikke skal stå og blande det hele. Det er ret besværligt og klokken 12 er der rigtig mange mennesker. Nogle færdige retter, som man kunne købe til 25 kr., og som var pakkede, så man ikke skal slæbe rundt på tallerkenen. Katarina Müller, Design, Kultur og Økonomi, Kolding, tilvalg Kultur og Betydning, 6. semester Hvad synes du om kantinen? Jeg synes, det er svært at finde noget at spise der. Egentligt kan jeg godt lide idéen om en salatbar, men jeg synes tit, at risene ikke er kogt. Det er ikke særlig lækkert. Jeg savner nok noget, der er mere friskt også i forhold til deres sandwich, som er gode, men dyre. Udvalget er forkert. Hvad er det bedste? Jeg kan godt lide deres vegetarbolle. Salatbaren er dog på mange måder god. Jeg kan godt lide deres bulgursalat, men nogle gange er der bare meget olie i det hele. Hvad er det værste? Når risen ikke er kogt for eksempel. Sandwichene er for dyre og kaffen er for dyr og dårlig. Den er tynd og bitter. I Kolding er der ekstremt meget kød. Jeg har en teori om, at det er fordi, der er så mange drenge, der læser der. Har du nogle ønsker til kantinen? Jeg kunne godt savne noget økologisk brød, det ville jeg sætte ekstremt meget pris på. Derfor tager jeg selv madpakke med. Jeg kunne godt tænke mig nogle kombinationsmuligheder. Hvis man for eksempel kunne købe en færdigblandet salat med brød. Det kan godt blive rigtig dyrt med den vægt. Sådan en færdig pakke. Jarl Mogensen, filosofi, mangler at skrive magister Hvad synes du om kantinen? Der er meget godt og meget dårligt at sige. De har forbedret maden en hel del. Det er blevet mere alsidigt. Hvad er det bedste? Man kan sammensætte sin middagsmad af tre forskellige ting. Man kan samtidigt lave sine egne salater af mange varierede ingredienser. Hvad er det værste? Før de lavede det om, kunne man købe middagsmad for 28 kr. og efter, at det er blevet på vægt, er det blevet meget dyrere. Jeg synes, priserne er lidt høje. Har du nogle ønsker til kantinen? Faciliteterne kunne blive bedre, man skal mere tænke restaurant end skolekantine-spisested. 6
DRØMMER DU OM AT LÆSE I UDLANDET? - så er et udlandsstipendium noget for dig Med et udlandsstipendium har du mulighed for at få tilskud til hel eller delvis dækning af undervisningsafgifterne under: - Studieophold (som led i din danske uddannelse) - Hel kandidatuddannelse Kig forbi SU-kontoret og hør om mulighederne, eller kontakt Signe Jensen på sije@sdu.dk eller på 6550 2809. Læs mere på www.sdu.dk/udlandsstipendium Syddansk Universitet tilbyder hjælp, hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Hvis du har en permanent fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller du måske har læse- og skrivevanskeligheder, er der hjælp at hente på Syddansk Universitet. Mulighederne er mange. Ved fysisk funktionsnedsættelse kan du låne hjælpemidler, f.eks. ergonomiske stole og borde. Hvis du har en psykiske funktionsnedsættelse, er der mulighed for at få tilknyttet en rådgiver. Er du ordblind kan du evt. låne en bærbar computer med hjælpeprogrammer og evt. få læse- og skriveteknisk undervisning. Kom forbi SU-kontoret og spørg efter Signe Jensen. Signe kan fortælle meget mere om SPS-ordningen og dine muligheder. Signe kan også kontaktes på telefon 6550 2809 eller mail sije@sdu.dk. Læs mere på www.sdu.dk/ligemulighederforalle
Nana har indtaget Hollywood Tina Tjørner, titjo08@student.sdu.dk Foto: Kristian Rasmussen, kristian@krconsulting.dk Et frækt tandsmil, insisterende blågrønne øjne og et begyndende svenskergarn. Sådan husker de fleste af os lille Nana fra tv-serien af samme navn. I dag er hun en voksen kvinde, og hendes rigtige navn er Barbara Rothenborg. Hun har netop færdiggjort den amerikanske version af Kærlighed ved første hik. RUST fik en snak med hende om livet der, her, dengang og nu. Hvad laver I? Nana står undrende men fattet i døren ind til forældrenes soveværelse. Vi boller, lyder det prompte fra Nanas far, som ligger under de hvide dyner sammen med Nanas mor. Nana vender om igen, tilfreds med svaret, som hun alligevel ikke helt forstår. Scenen er en klassiker og nærmer sig det ikoniske for alle os, der er vokset op i firserne. Replikkerne stammer selvfølgelig fra DR s supersucces i børnehøjde Nana, der blev sendt for første gang tilbage i 1988. Serien om søde, lille Nana og hendes småkejtede, arbejdsløse far med hjertet på rette sted blev hurtigt firserbørnenes favoritserie. Barbara Rothenborg, der som 6-årig tog de første skridt i Nanas sko, husker den pludselige popularitet som lidt af et hold kæftbolsje. Jeg kan huske engang, hvor vi var på Nationalmuseet med klassen. Pludselig kom en masse andre klasser, som også var på udflugt hen imod os. De omringede mig alle sammen og ville have min autograf, fortæller en engageret Barbara Rothenborg med sans for stemmens dramaturgi. Det er lige overvældende nok, når man er så lille. Den tidligere barnestjerne sidder ved et rundt spisebord i hendes midlertidige lejlighed i Hellerup, som hun har lånt af den danske filmmogul Regnar Grasten. Udenfor ligger sneen stadig på de langtidsparkerede biler og nøgne trætoppe. Frostgraderne kan ses i luften hver gang lungerne tømmes. I lejligheden begynder radiatorerne endelig at blive varme. Barbara Rothenborg sidder alligevel med sin bordeauxrøde bøllehat på, da interviewet går i gang. Det danske februarvejr er langt fra, hvad hun er vant til. I dag er Barbara Rothenborg 29 år og har sin hverdag i Los Angeles. Her bor hun på snart ottende år med en karriere, som længe har formået at betale regningerne samt anskaffe hende sin elskede sølvfarvede convertible. På hendes CV står der blandt andet skuespiller og indspilningsleder, men det er med en pen i hånden og med ansvar på skulderne, at Barbara ser sig selv. Jeg gik fra at være skuespiller til instruktør. Det gjorde jeg, fordi at jeg ikke følte, at jeg havde nok indflydelse. Som skuespiller er man bare de andres redskab uden en egentlig stemme. Jeg ville ud og fortælle mine egne historier. Barbara valgte, at fortælle sine historier ved at gå filmens vej. Film er det mest powerfull medie. Med film kan du virkelig ramme folk, og give dem nogle gode oplevelser. En af de ting, som jeg synes, er rigtig vigtigt, det er at få folk til at forstå, at de ikke er alene. Det med at fortælle historier, som man kan relatere til. Det er temaet for mange af mine kortfilm. Barbaras evner som manuskriptforfatter og instruktør har hun senest brugt på at bringe nyt amerikansk liv til Bjarne Reuters og senere Regnar Grastens publikumssucces Kærlighed ved første hik. Barbara Rothenborg har netop færdigklippet sit bud på en amerikansk genindspilning, der har fået den ordrette titel Love at First Hickup. Jeg kunne lige klare det Efter ankomsten til Englenes By fik Barbara og hendes gå-på-mod åbnet for Holly woods ellers lukkede døre ganske hurtigt. Tilbage i Danmark i slutfirserne var det Barbaras charmerende lille væsen, som skaffede hende rollen som TV s nye darling. Der var en pige på min skole, som var 4 år ældre end mig. Af en eller anden grund, syntes hun, at jeg var helt vild nuttet, Barbara griner, mens hun løfter skulderne i et kort 8
3 hurtige til Barbara Hvad er det fede ved at bo i L.A. i forhold til Danmark? At man kommer til Oscarfester. Og at bare mig kan have råd til at have en convertible. Det gør det sjovt, at køre rundt i solen så føler man sig rig, selvom man ikke er det. Hvornår oplevede du sidst at blive starstruck? Prince. Jeg var på en bar der hedder The Green Door, hvor der altid er berømte musikere, der jammer, men da Prince kom op på scenen fuldstændig uanmeldt, sad halvanden meter fra mig og spillede i 45 minutter der var jeg ret meget oppe at køre. Hvornår flytter du tilbage til Danmark? Jaa Det jo det. 9
sekund og agerer uforstående. Hun sagde til sin mor, en instruktør på DR ved navn Anette Pilmark, at hun skulle tage mig til casting. Jeg kom til audition på noget der hed Bullers vækkeur, men nogle dage efter ringede hun til min mor og sagde, at jeg altså ikke havde fået rollen. Hun havde nemlig ledt efter én til at spille rollen som denne her lille pige Nana, og hun mente virkelig, at jeg ville passe perfekt til den rolle. Barbara er født og opvokset i det indre København, hvor hun har boet alene sammen med sin mor Judith det meste af sit liv. Moren Judith har altid været en vigtig støtte for Barbara Rothenborg i hendes noget ukonventionelle liv og karrierevalg. Hun beskriver sin mor som en rigtig hippiemor, der gav hende en meget fri opvækst, hvor kommunikation og tillid var nøgleordene. Hun lod altid datteren gå sine egne selvvalgte veje, og hun mener, at det er en af grundene til, at karakteren Nana dengang faldt hende lige for. Min mor er meget naturlig, og har altid været det. Hun er meget respektfuld mod børn. Selvom jeg bare var et barn, så var jeg stadig et menneske, som gjaldt lige så meget som enhver voksen. Barbara Rothenborg tilskriver også sin naturlighed foran kameraet andre faktorer selvom hun faktisk ikke er helt sikker på den egentlige grund. Alt i alt var det nok en kombination af instruktionen, måden serien var skrevet på og de andre skuespillere, som fik hende til at føle sig godt tilpas i rollen som Nana. Men hvordan havde du det som 6-årig med det noget bramfrie sprog såsom Jespers replik vi boller? Jeg tror, at jeg var 7 år på det tidspunkt, så jeg kunne lige klare det. Hun svarer kækt. Lille Nanas spilopmager-øjne synes pludselig at komme til syne over spisebordet i Hellerup. Hun tager en tår af sin cola mens munden stadig smiler på fræk gadedrengsmanér. Colaen sænkes og en fattet Barbara Rothenborg fortsætter: Men nej, jeg husker det i hvert fald ikke som noget, der var mærkeligt. Det var så naturligt, og jeg tror også, det er på grund af de mennesker, jeg spillede sammen med. Seriens anden hovedperson var nok grunden til, at de fleste mødre konsekvent sad side om side med ungerne foran fjernsynet klokken 18. Nanas sympatiske far, der altid gør sit bedste, men alligevel får Nana til at rulle med øjnene, blev spillet af den nu veletablerede skuespiller Jesper Christensen. Barbara husker, at hun havde et rigtig godt forhold til sin tv-far, der var med til at tage sig af hende på settet. Nu om dage bliver der mest sendt e-mails i ny og næ de to tidligere kollegaer imellem. Jeg lavede for et stykke tid siden en kortfilm, hvor der var nogle børn med som skuespillere. Man hustler sig frem og prøver at få alle til at se de ting, man har lavet Så jeg e-mailede ham og spurgte, om jeg var lige så svær og besværlig dengang, griner hun for sig selv. Det er tilsyneladende et minde, hun ikke har skænket en tanke i et stykke tid. Derefter e-mailede vi lidt frem og tilbage, men det er noget tid siden nu. Jeg har ikke set ham længe. Drillerier kurerede nykker At spille Nana havde sin pris for den dengang 6-7-årige Barbara Rothenborg. At jonglere med skole, venner og optagelser til serien gjorde, at sidstnævnte i en periode var det eneste, der ikke blev tabt på gulvet. Optagelserne strakte sig over ni måneder, og ofte var der dage, som strakte sig helt til klokken 12 om natten. Der var ikke meget tid til vennerne. Hvis man i den alder har en god ven, og forsvinder væk i ni måneder, så har veninden jo fundet en ny ven, den dag man vender tilbage. Det var lidt svært. Barbara Rothenborg blev taget ud af skolen i det år, optagelserne stod på. Hun måtte senere skifte fra den kreative anlagte skole, hvor hun havde gået siden børnehaveklassen, til en mere akademisk skole, da hun var kommet for langt bagud i forhold til de andre børn. De andre elever kunne ikke altid håndtere deres klassekammerats pludselige berømmelse. Hun husker at blive drillet og holdt udenfor. Hændelser, der har holdt hendes næse langt væk fra skyerne. Jeg tror, at selvom det var rigtig hårdt, så hjalp det mig i det lange løb. Min mor fortalte mig også, at jeg en dag kom grædende hjem fra Østerbro Skøjtehal og sagde jamen jeg ved ikke, om de er venner med mig, fordi jeg er på TV, eller fordi de godt kan lide mig. At jeg i så ung en alder mærkede de forskellige bagsider af medaljen, tror jeg på en måde var godt for mig. Så blev den positive opmærksomhed ikke en afhængighed for mig, så at sige. Barbara Rothenborgs jævnaldrende kammeraters til tider uigennemskuelige opførsel over for hende forsvandt ikke med tiden. Det var rigtig hårdt. Der er bare en masse, som synes det er sjovt at være venner med én, fordi man kan tilbyde dem alt muligt. Det er noget med lige at være påpasselig. Jeg lever med vilje efter at være rimelig naiv og tro på det bedste i folk. Det kan være lidt trist at blive negativt overrasket over folk. Støtte fandt hun hos sin mor og i filmbranchen. Efter tv-succesen blev Barbara Rothenborg ved med at lave film. I starten af sine teenageår spillede hun med i to Krummefilm. Rollen som Yrsa er med til at stadfæste Barbara Rothenborg som firsergenerationens first lady. Yrsa var med til at holde hende væk fra 10
Nanabåsen, men var også med til at bibeholde hendes ansigt i den offentlige hukommelse. Først var jeg Nana, men så senere lavede jeg også Krumme. Så blev jeg Yrsa, og lidt efter blev jeg både Nana OG Yrsa. Jeg tror, at kombinationen på nogle måder var en god ting. Så var jeg ikke for evigt kun mærket som Nana. Men rollen Yrsa forlængede også hele forløbet. Folk, der måske ville have glemt mig, kunne lige pludselig kende mig igen. Berømmelsen gjorde dog ikke, at Barbara var tvunget til at afvise en kø af fyre. Jeg startede lidt sent på det område. Jeg havde ikke min første rigtige kæreste, før jeg var 19 år, hun stopper op, mens hun smiler hemmelighedsfuldt og lægger hovedet på skrå. Jeg var romantiker, så jeg ville vente på den rigtige mand. Bag kameraet i L.A. Efter den småturbulente tid i folkeskolen fandt Barbara Rothenborg gode venner i gymnasiet. Efter 9. klasse begyndte hun på Frederiksberg Gymnasium, hvor eleverne tog godt imod hende. Folk i gymnasiet vidste godt hvem, jeg var, de kunne sagtens genkende mig. Men det var stadig en rimelig let overgang at begynde der, hvilket var rigtig skønt og tiltrængt. Det var også i 2. g. at Barbara blev vært på TV2 s ungdomsprogram Puls. Programmet var med til at gøre Barbara fuldstændig sikker på, at hun ville blive i filmbranchen. En branche, hun egentlig aldrig rigtig havde forladt. Jeg blev ved, jeg holdt jo aldrig op. Selv som teenager lavede jeg en masse kortfilm, og efter jeg blev vært på Puls vidste jeg, hvad jeg ville. På Puls havde jeg sindssygt meget ansvar, og fik selv lov til at lave indslag og instruere små sketches. Det var også på Puls, at jeg fik smag for at skrive og instruere. Dér vidste jeg, at der ikke var noget andet, som jeg hellere ville lave i hele verden. Og det var verden, som nu skulle udforskes for 21-årige Barbara. Hjemme i Danmark valgte hun at pakke filmambitionerne sammen og flyve dem til USA. Nærmere betegnet filmmekkaet Hollywood i Los Angeles. Det var på mange måder fordi, jeg ville væk. Både på et personligt plan, men også fordi folk så mig som denne her skuespiller, der har lavet de og de ting, siden hun var lille. Jeg havde brug for at komme væk, komme på eventyr, jeg var trods alt 21 år. Det var dog ikke kun for at slippe væk og for eventyrets skyld, at Barbara tog mod USA. Hun ville samtidig suge til sig. Jeg tog også dertil for at uddanne mig. Jeg tænkte: Hvor i verden kan man blive bedre uddannet, udover den danske Filmskole, end i L.A. Barbara er selvlært manuskriptforfatter og instruktør. Hun har ingen form for filmuddannelse i bagagen med sig til L.A., men satser på learning-by-doing. I Hollywood lærer hun dog mest, hvad man ikke skal gøre. Det er utroligt så mange instruktører, som er dårlige til det, de gør. Man tror, at de alle Barbara Rothenborg sammen med de amerikanske Anja og Viktor sammen må have styr på sit kram, siden de sidder i en instruktørstol i Hollywood, men ofte gider de slet ikke projektet, eller de kan ikke snakke ordentligt til folk på settet. Vejen til overhovedet at få en plads, hvorfra hun kunne betragte en instruktør, var for Barbara Rothenborg overraskende kort. Jeg var til én af de utallige fester i L.A., hvor det handler om at møde og komme i snak med de rigtige mennesker. Her kom jeg i snak med en producer, som sagde ja til at se en af mine kortfilm. Til de her fester er det jo vigtigt rent faktisk at have noget, som man kan vise til folk. Det havde jeg heldigvis. Han så en af mine kortfilm og syntes, at jeg var talentfuld. Så gav han mig et job som produktionsassistent, hvorefter der gik 10-14 dage, hvor jeg blev forfremmet omkring fire gange, fordi folk var så uduelige på den film. Hvilket jo var heldigt for mig, da jeg til sidst endte som indspilningsleder. En jobtitel, som Barbara siden da har haft i over 30 Hollywood-produktioner som hovedsageligt inkluderer spillefilm men også tv udsendelser, reklamer og musikvideoer. Men der skal ydes en indsats for at holde succesraten positiv. Man hustler sig frem og prøver på at få alle til at se de ting, man har lavet. Til fester og til frokoster, som man har utallige af. Man prøver på at møde folk, og man møder virkelig også bare folk rundt omkring i byen. Det er det gode ved amerikanerne og især nok ved Los Angeles og New York: Man møder folk så let. Hvis man bare har lidt gå-på-mod og is i maven, så kan det ikke gå helt galt. Så du har gå-på-mod og is i maven? Ja, det havde jeg fra starten. Også fordi jeg havde sådan en tilgang til det, at nu bliver jeg der, indtil det ikke er sjovt længere. Og det var det så og er det stadig. Latteren er smittende ved den sidste bemærkning. Amerikansk liv i gamle klude Dagen før interviewet var Barbara Rothenborg med til at klippe filmen Love at First Hickup færdig. Nogle dage forinden kom hun hjem fra den tyske filmfestival Berlinalen, hvor hun i selskab med blandt andre producenten Regnar Grasten fremviste klip fra filmen for et åbenlyst tilfreds publikum. Modtagelsen var rigtig, rigtig, rigtig god. Promoen (klip fra filmen, red.) blev vist sammen med Anti Christ, Lars Von Triers nye film, og det hjalp selvfølgelig. Dermed havde vi de bedste købere i hele verden samlet i salen, da vi bagefter viste vores promo. Folk grinede og var helt oppe og køre, så det var rigtig godt, fortæller en velfornøjet Barbara Rothenborg, der pludselig sidder mere rank på den lyse træstol. Det var Regnar Grasten, som kontaktede Barbara Rothenborg med tilbuddet om at omskrive og instruere en amerikansk version af Kærlighed ved første hik. Han havde set Barbara Rothenborgs seneste kortfilm Duality of Love fra 2008, hvori danske stjerner som Thure Lindhardt, Laura Christensen og Charlotte Munch spiller med. Da hun lidt efter var på besøg i Danmark, arrangerede Regnar Grasten et møde, gav hende Kærlighed ved første hik -filmene og spurgte, om hun havde lyst til at skrive og instruere en amerikansk version. Det var ikke let at tilpasse den danske film og dens scener til et mere konservativt og knap så alkoholfikseret amerikansk publikum. Både fordi scenerne til tider rækker under bæltestedet, og fordi replikkerne er mere end bramfri. Det var lidt svært. Blandt andet fordi, at det er en film, som var super succesfuld herhjemme. Den skulle kunne nå et amerikansk publikum og dermed laves lidt om. Det ville Regnar også gerne, men samtidig var der en masse ting, som fungerede rigtig godt i den danske RUST - studenterbladet for Syddansk universitet 11
version, som han helst ikke ville lave om til at starte med. Han forstod dog efterhånden, da der også var amerikanere, som fortalte ham det, at visse ting skulle laves om, hvis filmen skulle kunne amerikaniseres. Det var en god udfordring og super spændende. Og så var det sjovt at tage de bedste ting fra den danske version, lave lidt om på nogle andre ting og også anvende nogle af mine egne ideer i filmen. Jeg ville jo gerne give den mit eget præg. Ude godt, hjemme godt Lille Nana som vi kender hende er tydeligvis vokset op, og det er en uafhængig ung kvinde, som sidder i Hellerup med sit lange lyse hår, guldglimmer på øjenlågene og en karriere formet efter egne præmisser. I Los Angeles skal hun dog stadig passe på de mennesker, som kun omgås med hende, fordi hun kan lette deres tilværelse. Jeg træner mig selv i at være en lidt bedre menneskekender. Ikke bare at hjælpe den første og den bedste. Det er noget, som jeg har været så heldig at kunne gøre tit og ofte, fordi at jeg har været indspilningsleder, producer og så videre, så har jeg altid kunne give folk jobs. Det er jo skøøønt at kunne, men jeg skal bare lige være sikker på, at folk er venner med mig af de rigtige grunde. På trods af dette har Barbara Rothenborg det godt den dag i dag, og livet i Los Angeles vækker både positive og negative følelser. Jamen altså, jeg er glad. L.A. har været rigtig skøn. Jeg har haft lidt af et had/kærligheds forhold til byen, fordi jeg jo savner Danmark. Der er bare også en masse skønne ting ved at bo der, også udover vejret, hun smiler stort og samler sit hår på den ene side af hovedet. Naturen er en kæmpe ting for mig. Jeg bor lige ved Hollywoodskiltet i bjergene. Det vil sige, at jeg stadigvæk befinder mig i byen samtidig med, at jeg kun er tre minutter væk fra en masse forskellige biografer og restauranter. Det er helt vildt skønt, jeg er kommet til at elske bjerge. Andre mere jordnære ting kimser Barbara Rothenborg dog heller ikke af. Det var da rigtig sjovt at være i starten af tyverne, bo i L.A., komme til en masse vilde fester og nyde en masse skønne mennesker fra hele verden. Det er jo noget af det, L.A. kan - der er mennesker fra alverdens lande og afkroge, og det, synes jeg, er rigtig fedt. Samtidig er der mange ting ved byen, som kan blive for meget i længden. Alle de mange mennesker, man møder og kan møde, er til tider et stressende element. Du skal være konstant klar til tilfældige rendez-vous er, for du ved aldrig, hvem du løber ind i. Man må altid være parat til at pitche sig selv og sit næste manuskript. En anden ting, der er anstrengende, er den regerende overfladiskhed, som synes at styre millionbyen. Det er ikke en skrøne, at det er en meget overfladisk by, hun hæver øjnebrynene og understreger ordene. Folk er jo hovedsagligt kommet for at blive rige og berømte, så det er ikke så mærkeligt, at folk har skarpe albuer og er griske. Det er der meget af, og det skal man lige vænne sig til. Man skal bare ikke være så naiv, som jeg må tilstå at være, men som jeg siger, jeg foretrækker at tro på det bedste i mennesker. Ellers ville jeg blive helt vildt ulykkelig, hvis jeg altid skulle være mistroisk over for folk. Selvom Barbara Rothenborg i Hollywood er omgivet af folk, der synes, de kan gå på vand, smitter den indstilling ikke af på hende. The L.A. lifestyle mener hun ikke, stiger hende til hovedet. Jeg har været meget hjemme, så det er med til at vedligeholde min jordforbindelse. Jeg savner jo virkelig Danmark, og elsker landet. Desuden kommer det jo også an på, hvem man er. Det eneste jeg kan blive lidt knotten over er, når man er vant til at køre i sin convertible i solen, og så kommer herover til sneen, hun opretholder det seriøse ansigt indtil det smeltes i et grin. Kontrasten mellem Los Angeles og Danmark er skærende for hende, men begge dele tiltaler hende. Danmark er jo meget mere nede på jorden. Folk hænger meget ud i deres hjem og har folk ovre til middag. I L.A. går man næsten ud til middag hver eneste aften, fordi det er billigere og bare fordi, det gør man. Der er bare meget socialt. Solide støttere Selvom Barbara bor langt væk fra hjemlandet, sørger hun for at holde forholdet til familie og venner i Danmark ved lige. Hun taler i telefon med sin mor Judith mindst én gang om ugen. Min mor er meget ked af det. Jeg er enebarn, så hun er trist over, at jeg ikke bor i Danmark. Men hun er efterhånden blevet glad på mine vegne, og hun har været derovre mange gange. De fleste af mine bedste venner har ofte været ovre og besøge mig. Dette Danmarksbesøg virker usædvanligt travlt for Barbara Rothenborg med al den tid, hun har lagt i Love at First Hickup både her og i Berlin. Normalt må du da have mere tid til at pleje sine danske forhold? Næh, svarer hun med det samme og griner ad sig selv. Sådan plejer det at være. Det kan godt være, at man ikke sover så meget om natten, men så ser man en masse til sine venner. Den tidligere barnestjerne, som engang tog alle med storm, og som stadig får den mest snusfornuftige matematikstuderendes øjne til at lyse op i et nårh ja, Nana! Hvad laver hun mon nu? har netop lettet de flestes nysgerrighed. Hun reagerer i dag på navnet Barbara, men er stadig lige så sprælsk og glad, som lille Nana var. Og som førhen er Danmark stadig hjemme. FAKTA Fulde navn: Barbara Topsøe-Rothenborg Fødselsdato: 29. august 1979 Bopæl: Los Angeles, USA Uddannelse: Frederiksberg Gymnasium Jobtitler: Skuespiller, vært, produktionsassistent, producer og indspilningsleder/manuskriptforfatter og instruktør Hjemmeside: www.barbararothenborg.com 12
13
SDU sløjfer rusture Jens Thorborg, jetho08@student.sdu.dk Rusture og beduggede introforløb hører fortiden til på Syddansk Universitet. Rektor Jens Oddershede har enstemmigt forbudt rusture, da en finsk undersøgelse viser, at rusturene svækker de studerendes koncentrationsevne i flere måneder. Druk og hor i en spejderhytte. Sådan en cocktail udsættes de fleste studerende for, når de ved studiets begyndelse tager på rustur. Men nu har eleverne på Syddansk Universitet drukket deres sidste øl og knaldet deres sidste russer i en spejderhytte, for ved studiestart 2009 vil det ikke være muligt at tage på rustur. På baggrund af en finsk undersøgelse, som tager udgangspunkt i 5.769 førsteårsstuderende på University of Helsinki, har Syddansk Universitets rektor, Jens Oddershede, valgt at forbyde rusture. Undersøgelsen viser, at de studerende er langsomme i optrækket og uimodtagelige over for undervisning i op til tre måneder ovenpå sådan en tur, siger Jens Oddershede til RUST. Syddansk Universitet er derved det første universitet i Danmark, som vælger at forbyde deres studerende at få et beruset introforløb. Men ifølge Syddansk Universitets rektor vil man i fremtiden se tendensen brede sig til andre undervisningsinstitutter i Danmark. Jeg er sikker på, at Københavns Universitet og universitetet i Århus vil følge trop, da det er den eneste fornuftige udvej, hvis man vil have et studiemiljø, der er godt både for underviser og for de studerende, siger Jens Oddershede, der håber på, at de studerende også vil bakke beslutningen op, da den i bund og grund er taget for deres egen skyld. Smitter af på karaktererne Syddanske Studerende bakker den ædruelige rektor op. Selvfølgelig er det ærgerligt, at de fremtidige studerende ikke kan komme på rustur, men det er jo for det bedste for alle. Vi går jo på vores uddannelser for at blive klogere og ikke for at få promillen i vejret, mener Jens Theil fra Syddanske Studerende. Han har selv set flere medstuderende have problemer med at koncentrere sig i de første par uger efter rusturen, og det tror han smitter af på deres karakterer. Hvis man starter på sin uddannelse med en svækket koncentrationsevne, er jeg sikker på, at det kan ses på personens karakterer, siger han. Koncentrationssvigt På Odense Universitetshospital kender man godt til den finske undersøgelse. Overlæge Troels Jørgensen henviser til tallene og påpeger, at afskaffelsen af rusture vil sikre, at de studerende er friske og modtagelige for undervisning i de første par måneder af studiet. Det er en god og modig beslutning, som Jens Oddershede har taget. Jeg håber personligt, at andre universiteter og uddannelsessteder vil følge trop og tilslutte sig beslutningen, siger Troels Jørgensen. Han har i sin tid som overlæge haft mange patienter med akutte tilfælde af koncentrationssvigt. Størstedelen af disse tilfælde forekommer i september måned, og det er som regel unge studerende, som har svært ved at samle tankerne efter en intensiv rustur. Vi vil i fremtiden se færre følgeskader, og vi vil også bruge færre ressourcer på ambulant koncentrationsgenopbygning, konkluderer overlægen. Boykotter undervisningen Allerede nu kan man se de første reaktioner på internetsitet Facebook. Under gruppenavnet Ingen undervisning før vi får rusturen tilbage hævder en stor gruppe studerende, at de vil nedlægge undervisningen, indtil Jens Oddershede trækker sin beslutning tilbage. Martin Enevold, som er stifter af gruppen, synes, at Syddansk Universitet er ude på et skråplan, og han vil derfor overveje kraftigt, om han skal søge om overflytning til Københavns Universitet. Med denne her nye beslutning har Syddansk Universitet skudt sig selv i foden, fordi jeg vil for eftertiden råde alle, jeg kender, om at fravælge SDU frem for enten København eller Århus. Rusturen er en vigtig del af vores introforløb, som vi ikke kan undvære, siger Martin Enevold. Han har tænkt sig at være forgangsmand for boykotningen af undervisningen, så fra 1. april 2009 vil man altså ikke finde initiativtageren på sin vante plads bagerst i auditoriet. På Syddansk Universitets sekretariat tager man truslerne med et gran salt. De mener ikke, at der er nogen grund til at lytte til en 14 14
gruppe sure studerende, når beslutningen er taget til fordel for den selv samme gruppe. Det er barnligt, at vores studerende ikke kan se fornuften i denne beslutning. Jeg har vendt og drejet det hele i mit hoved, og nu føler jeg, at jeg er kommet frem til en afgørelse, som er til gavn for alle. Både ansatte og studerende, siger Jens Oddershede. Han er godt klar over, at den nye regel vil skræmme en masse kommende studerende væk fra Syddansk Universitet og hen i armene på andre universiteter, der endnu ikke har set fornuften i den finske undersøgelse. Jeg tror, at vi til sommer vil se et markant fald i ansøgere, men årene efter vil der være fremgang i sigte. I sidste ende vil folk indse, at reglen ikke skader deres studietid, men gavner den, siger universitetets rektor. Ingen spejderlejr til Ulveungerne Men det er ikke kun eleverne, som er gale. Foreningen for Danske Spejderkorps synes heller ikke, at det er nogen god idé, at rusturene bliver forbudt. Hvis det breder sig til andre universiteter, så står der pludselig mange spejderhytter ledige i starten af september, og det betyder, at spejderne mister penge. Vi vil se en faldende indtægt til sommer. De fleste penge, vi tjener på at leje hytterne ud, går til at sende vores ulveunger på spejderlejre rundt omkring i landet. I værste fald vil de, som er dårligt stillet økonomisk, have problemer med at finansiere turene, siger tropsleder i Foreningen for Danske Spejderkrops, Per Woldike. Han har allerede nu fået op til flere afbestillinger af hytten i Esbjerg, hvor han til dagligt lærer bævere og ulveunger at snitte, lave snobrød og gå lange ture. Det er selvfølgelig en skam, at det skal gå ud over spejderne. Jeg har selv været spejder, og det var en meget lykkelig tid i mit liv. Men det nytter ikke noget, at vores studerende render berusede rundt i en spejderhytte og ødelægger de første måneder af deres studie. Derfor må jeg stå fast ved min beslutning og fortælle samtlige fakulteter, at de skal standse deres studerendes rusturs-planer, konkluderer Jens Oddershede. LÆS MERE PÅ SIDE 39! 15
10 billigste til den 1. april Nikolaj Schultz, nschu08@student.sdu.dk 1. Du kan forvandle den sure madpakke til en behagelig overraskelse for dine medstuderende og ikke mindst rengøringspersonalet: Fjern rullepølsen fra rugbrødet og fugt det brune brød under vandhanen. Massen kan nu formes til en aflang klump. Placér den ved siden af toilettet med et lille stykke toiletpapir over. For det utrænede øje vil ligheden være skræmmende. 3. En forelæsning i nationaløkonomi kan være dræbende kedsommelig. Men en lille practical joke kan imidlertid sætte lidt liv i undervisningen. Fingér derfor et voldsomt epileptisk anfald, mens professoren fumler med sine transparenter. Du skal ikke være bleg for at ryste igennem og sende spyt til alle sider - det vil kun øge den velfortjente medlidenhed. 4. Den første april er også en god lejlighed til at få betalt af på SU-lånet. Ring til mor og fortæl med bævende stemme, at du bliver indsat som fortrop i bandekrigen, hvis ikke du betaler to knæskaller eller 20.000 kroner. Husk, at du ikke skal råbe aprilsnar, før pengene er kommet ind på din konto 2. Hvis økonomien rækker til det, kan du købe en portion af dagens ret i kantinen. Når du har taget et par mundfulde af den dampende kødret, henvender du dig til personalet med en meget alvorlig mine. Fortæl, at du har fundet dele af en kat i din mad, og at du har kontaktet Fødevarestyrelsen. Rester af kæledyr i lasagne og supper har tidligere udløst sure smileys til kantinen, så nu kan du nyde synet af køkkenpersonalet, der forsøger at fjerne al bevismaterialet. 5. Snig dig ind i anatomilokalet og giv dine venner på medicinstudiet en oplevelse for livet. Byt plads med en af de logerende på bordet og lig dig godt til rette. Det bliver en lang nat. Men når dine kammerater sætter skalpellen i dig, vil deres ansigtsudtryk være uvurderligt. 6. Tag fusen på dine kaffehungrende medstuderende. Tøm kaffesiloen i kantinen og fyld den i stedet med sæbevand og sovsekulør. Men pas på: Hvis du sparer på sæben, risikerer du, at dine studiekammerater aldrig bemærker, at kaffen i koppen er anderledes, end den plejer. Selvom man går på universitet, bliver man aldrig for gammel til at lave en god gammeldags spøg den 1. april. Derfor hjælper RUST dig med at ruske lidt op i støvede undervisere og sløve medstuderende samtidig med, at du får dig et billigt grin. 7. Tricket her er klassisk men ikke forældet: Tag i Bilka og fyld indkøbsvognen med toiletpapir. Pak hele campus ind i de nyindkøbte varer. Mere enkelt kan det ikke gøres. 9. Bliv redaktør for et studiemagasin og bild dine læsere ind, at ledelsen på universitetet har forbudt rusture fremover. 8. Du kan lave en liste over de ti billigste tricks til den første april og så kun lave ni. 16
Vi gør din karrierevej nemmere dimittend seminar forår 2009 få gode råd om: hvordan du skriver en god ansøgning hvad du kan forvente at få i løn hvornår og hvordan du får penge fra a-kassen hvilke fælder der kan Være i ansættelseskontrakten seminaret Nærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar. På dimittendseminaret får du gode råd om dine muligheder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen. Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden. Velkommen. tid og sted Mandag den 27. april 2009 kl. 9.00 12.30 Syddansk Universitet, lokale 95 og 96 v/campustorvet, Campusvej 55, 5230 Odense M Torsdag den 30. april 2009 kl. 9.00 12.30 Syddansk Universitet, Festsalen + 3 & 4, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M Vi byder på sandwich med mere undervejs. tilmeld dig nu på ief.dk eller ring 33 18 48 18
Klar til bestyrelsen Daniel Rasmussen, dras08@student.sdu.dk - Nikolaj Schultz, nschu08@student.sdu.dk Foto: Leonora Beck, lebec08@student.sdu.dk Alle stolene er nu fyldt i SDU s bestyrelseslokale efter mere end to måneders forsinkelse på grund af et omvalg. Jens Theil og Kim Jensen fra Syddanske Studerende er de to nye medlemmer, der skal tale de studerendes sag. Jens Theil er 23 år. Han læser journalistik på fjerde semester i Odense. Som en af de studerendes repræsentanter i bestyrelsen vil han især arbejde for at forbedre studiemiljøet for dem med deres daglige gang på campus i Odense. Hvilken indflydelse kan du få i bestyrelsen som en almindelig studerende? Jeg tror, at vi kan få stor indflydelse. Vi har alle i bestyrelsen det samme mål, og det er at skabe bedre forhold for de studerende. Så jeg tror, at vi vil blive modtaget med kyshånd. Det er mit indtryk, at de andre bestyrelsesmedlemmer lytter meget til os studerende. Kan det være et problem for bestyrelsesarbejdet, at I er to medlemmer fra den samme liste? Nej, tværtimod. Det er en styrkelse, at der ikke sidder to, der modarbejder hinanden hele tiden. Hvad vil du arbejde for i bestyrelsen? Vi vil først forsøge at samle de studerende: Alle studerende skal have et sted gå til. Alle skal have en rustur. Der skal investeres i kantinen. Og så skal der laves en undersøgelse af studiemiljøet, så der ikke sker så stort et frafald fra uddannelsen. Hvordan havde du det, da du fik valgresultatet? Først og fremmest blev jeg meget glad, og dernæst blev jeg meget lettet over, at det endelig var afgjort, og at de studerende nu havde en bestyrelse. Havde du regnet med at vinde valget? Jeg synes ikke, at jeg vandt valget. Faktisk kom jeg ind med flere listestemmer end personlige stemmer. Men jeg havde regnet med, at Syddanske Studerende ville vinde, fordi vi havde den bedste sag. Hvad synes du om forløbet efter det første valg, der blev omstødt? Jeg synes, at det er skandaløst, at man valgte at annullere det første valg. Så det er ikke en sag, der er slut endnu. Derfor har vi også klaget til videnskabsministeren. Har sagen med omvalget påvirket dine studier? Jeg skal tage et semester om, og så er min pratikperiode blevet udskudt med et halvt år. Så det har haft store konsekvenser for mit studie. Har valgkampen været det hele værd? Det kan jeg først sige om et halvt år. Det afhænger helt af, hvad vi opnår, og om vi kommer i mål med vores planer. 18
Havde du regnet med at resultatet ville blive sådan? Det var meget svært. Nu har jeg jo været ude i udkantsområderne, så jeg har ikke set valgkampen i Odense. Og det har været meget svært at se, hvor meget SAMS og de borgerlige kunne trække. Jeg havde en god fornemmelse af, at jeg havde en god chance, men jeg var slet ikke sikker på at komme ind. Vestjyden Kim Jensen er 25 år og læser på negotuddannelse. Han var i sin tid en af bagmændene bag De Studerendes Råd på SDU i Esbjerg. Og tiden uden for campus i Odense har præget hans politiske ambitioner. Kim Jensen vil fokusere på de studerende, der læser på SDU s afdelinger i Jylland og på Sjælland. Hvilken indflydelse kan du få i bestyrelsen som en almindelig studerende? Vi fik så stor en del af stemmerne, og vi sidder to i bestyrelsen, så jeg tror at vi virkelig begynder at få nogle større muligheder end man har haft før i tiden. Tidligere har der været to forskellige lister, der måske har modarbejdet hinanden lidt på nogen punkter. Nu kan vi stå sammen og virkelig tale med en fælles stemme for de studerende. Hvad kommer det til at betyde, at i er kommet så sent i gang på grund af omvalget? Det kommer til at betyde, at vi får rigtigt meget arbejde, der bliver komprimeret. Det er rigtigt ærgerligt, at vi har misset de her tre måneder. Der kunne man have lavet rigtigt meget. Hvordan havde du det, da du fik valgresultatet? Jeg havde det skønt. Jeg var ovenud ykkelig, da det var overstået. Jeg har brugt tre-fire måneder på det, og når man så får det resultat, man ønsker, så er det jo skønt, at alt det arbejde ikke har været spildt. Det er den absolut bedste fornemmelse, man kan få. Hvad synes du om forløbet efter det første valg, der blev omstødt? Jeg synes selvfølgelig, det var komplet latterligt. Jeg har stadig ikke på nogen måde kunne acceptere, at der er blevet udskrevet et valg på grund af en fejl, som studiet har lavet. I det hele taget synes jeg også, at alle de valgregler, der er blevet sat op, er uigennemskuelige. Hvad er det første du vil gå i gang med? Det absolut første, det er, at vi skal have bygget en form for netværk op imellem fagrådene, organisationerne og de forskelle campi, så vi hurtigt så muligt kan begynde at få input fra andre steder. Så kan vi lettere kan tage stilling til det, der kommer op i bestyrelsen. 19
De studerendes stamsteder Sally Hilden, sahil08@student.sdu.dk Catia Smith, colse08@student.sdu.dk Er du også træt af dine studiekammerater? Trænger du også til nyt input i din hverdag? Eller har du også efterhånden snavet dig igennem rækken af medstuderende af modsatte (eller samme) køn? RUST giver dig en hånd på vejen, hvis du har brug for nye venner. Her er en guide til, hvem der kommer hvor, hvad enten du er til billige dåser eller dyre cocktails. Epstein Bar Medicinerne Er du også træt af dine forældres misbilligende fnys, når du gang på gang slæber piercede filosofistuderende eller fritidsmusikere med hjem? Så skulle du prøve at blive kæreste med en medicinstuderende. Det er enhver mors drøm. Desuden kan de udskrive recepter, når de er færdiguddannede. De kommende læger kan dog være svære at opspore, idet de er spredt over det meste af byen. Hvis du er modig, kan du stalke deres helt egen fredagsbar, Epstein Bar, der ligger på universitetshospitalet. Du skal dog være opmærksom på, at det ifølge deres egen hjemmeside kun er studerende fra det sundhedsvidenskabelige fakultet, der er velkomne. Efter store eksaminer på medicin er der dog tradition for, at efterfesten holdes på Alibi, der ligger ved siden af Brandts Klædefabrik. Her kan man købe cocktails til små 100 kroner, og for en stor fadøl kan du nøjes med at slippe 45 kroner. Alibi SU- supplement Det kan være en trist omgang at gå i byen på en slunken SU. Men pålidelige kilder beretter, at en nedringet bluse hvis man er pige skulle kunne gøre underværker på Frank A på Jernbanegade. Her drikker Odenses dyre drenge og damer champagne og cocktails i smarte lokaler. Som studerende er champagnekortet uden for rækkevidde for de fleste, men lidt charme burde kunne lokke bobler på glas fra en velhaver (det gælder også mandlige studerende). Hvis du dog mener, at budgettet kan klare det, kan du indtil klokken 22 få glimrende cafémad i den halvdyre ende. Ud over cocktails og champagne serveres der selvfølgelig også fadøl. Franck A 20