Kom videre Nedenfor finder du forslag til videre læsning samt inspiration til aktiviteter og ekskursioner, der kan give eleverne førstehåndsoplevelser med de emner, der behandles i de forskellige kapitler i bogen Vikinger og Valhal. Til slut udspecificeres det i Videre arbejde med kapitlerne, hvad læreren kan inddrage af lyd, billeder og yderligere tekst til de enkelte kapitler. Museer Holstebro Museum (med bl.a. en rekonstruktion af et grubehus fra vikingelandsbyen ved Trabjerg) Kalundborg og Omegns Museum (udstilling med bl.a. en grav med to halshuggede vikinger) Lindhøj Høje Museet (museet viser, hvordan mennesker i vikingetiden levede og døde) Moesgård Museum (vikingernes Århus) Museet for Varde By og Omegn (om egnens kulturhistorie fra oldtid til nutid) Museet ved Trelleborg (rekonstrueret hus fra vikingetiden) Nationalmuseet (Afdelingen for Danmarks Oldtid) Ribes Vikinger (udstilling om Ribes vikinger) Roskilde Museum (udstilling om vikingetiden) Sagnlandet Lejre (Danmarks kulturhistoriske eksperimentarium) Vikingecenter Fyrkat (rekonstruerede huse fra vikingeborgen) Vikingeskibsmuseet i Roskilde (fem udgravede vikingeskibe fra Roskilde fjord. Rekonstruktioner af handelsskibe og langskibe) Ved mange af museerne er der tilknyttet en skoletjeneste, der arrangerer omvisninger og udarbejder undervisningsforløb med indlagte værkstedsaktiviteter. På Danske Museer Online kan du læse om dit lokalmuseum og se, om de har en udstilling om vikingetiden. Nogle museer har også vikingemarkeder i sommersæsonen. Skønlitteratur til frilæsning og højtlæsning Kirsten Bang: Erik den Røde, Unita 1966 Kirsten Bang: Leif den Lykkelige, Unita 1966 Charlie Christensen: Røde Orm i Vesterled og Østerled, tegneserie efter roman af Frans G. Bengtsson, Carlsen 2008 Catharina Ingelman-Sundberg: Vikingesølv, Aschehoug 2001 Elisabeth Lyneborg: Vikingebroen, BogForm 2007 Peter Madsen: Valhalla 1-15, tegneserie, Interpresse 1979-2009 Freddy Milton: Poppos jernbyrd, tegneserie, Faraos Cigarer 2008 Mats Wahl og Björn Ambrosiani: Stenen til Vigdis en dramatisk fortælling fra vikingetiden, Carlsen 2001 Faglitteratur til eleven Knud Erik Andersen: På sporet af vikingerne, Borgen 2000 Frank Birkebæk: Vikingedrengen Torkel, Sesam 1980
Tom Bloch-Nakkerud: Vikingerne, Sesam 1999 Tristan Boyer Binns: Til Valhalla!, Flachs 2008 Margit Broust Jensen og Estrid Tomasson: Alle tiders vikingetid, Alinea 2004 Ole E. Christiansen: Rejsen til Hedeby, Branner & Koch 1980 Christopher Gravett: Sådan kæmpede vikingerne, Flachs 2001 Rikke Marie Cock Hansen: Vikingernes guder, Gyldendal 2011 Nils Aage Jensen: Vikinger, Gyldendal 1989 Palle Petersen: Stærke Egil i viking, Borgen 1984 Jane Shuter: Livet på et vikingeskib, Flachs 2005 Faglitteratur til læreren Jørgen Jensen: Danmarks oldtid. Yngre jernalder og vikingetid, Gyldendal 2008 Stig Jensen m.fl.: Vikingerne i det danske landskab. Museer og monumenter, Grafisk Virksomhed 1997 Else Roesdahl: Vikingernes verden. Vikingerne hjemme og ude, Gyldendal 2001 Else Roesdahl m.fl.: Viking Hvidekrist Norden og Europa 800-1200, Nationalmuseet 1992 Niels M. Saxtorph: Nordiske guder og heltesagn, Lademann 1984 Ingrid Stoumann: De der blev hjemme en vikingelandsby ved Esbjerg, Esbjerg Museum 1978 Film Det danske filminstitut: Thors hammer, tegnefilm, 12 min. Det genfødte skib, 32 min. Valhalla, tegnefilm, 78 min. Trællene, tegnefilm, 80 min. Trællenes børn, tegnefilm, 27 min. Videre arbejde med kapitlerne Kapitel 1: Angrebet Byg en kopi af nogle af husene i Sædding. Se fx tegningen i grundbogen s. 6 eller Jørgen Jensen: Danmarks oldtid. Yngre jernalder og vikingetid, s. 290-291 (Gyldendal 2008). Hvert hus bygges på en spånplade 30 x 16 cm. Selve huset skal være 24 x 12 cm. Der bores huller i pladen seks i længden og tre i bredden. Heri sættes 5 mm pinde, der rager 5 cm op. Imellem stolperne laves risfletning af tynde pilekviste (husk, at der i langvæggene skal være plads til døre), og bagefter lerklines væggene. Taget kan fx laves af karton, der males. Til slut kan de enkelte huse sættes sammen på en større plade, og ekstra ting kan tilføjes til landsbyen. Se filmen Trællene. Kapitel 2: Begravelsen Læs uddrag af Jørgen Bæk Simonsen: Vikingerne ved Volga (Wormianum, 2004). Heri er bl.a. araberen Ibn Fadlans beskrivelse af en vikingebegravelse.
Kapitel 3: En spændende rejse Flere museer og skoletjenester har museumskasser med kopier af ting fra fx vikingetiden. En kvindes arbejde var at spinde. Prøv at lade eleverne spinde med håndten. For drengene kan der være tale om kraftprøver som fx at løfte sten, brydning, spydkast, bueskydning eller tovtrækning. Lege fra vikingetiden: Løb med nogen (eller noget) på ryggen Terrespil Blindebuk Gemmeleg Kirsebærkernespyttedyst. Hvis det ligger inden for rækkevidde, er det oplagt af besøge en af vikingeborgene. P.S. Definitionen på en voldgravs dybde og bredde er, at den skal være så dyb, at man ikke kan vade over den, og så bred at en stige ikke kan lægges hen over den. Kapitel 4: Hedeby Et rollespil om Hedeby En lille gruppe bønder kommer til Hedeby for at sælge varer (klæde, huder og fjerkræ) Det er første gang, de er i byen, og de snakker om, hvor stor den er, om volden, de træbrolagte gader, de mange huse, kirken og de mange fremmedartede sprog, der tales. Rundt omkring sidder forskellige handlende. Et par arabiske købmænd står og taler sammen. Et par bevæbnede mænd står med tre slaver de skal sælge. De forskellige handlende råber om deres varer. Bønderne går rundt til de forskellige handlende og får besked om varerne, og hvor de kommer fra. Køber nogle nødvendig ting og nogle smykker. De får solgt deres varer til en fornuftig pris. De bevæbnede mænd sælger slaverne til de arabiske købmænd, der sælger deres silke og krydderier. Præsten går rundt i byen og snakker med folk. Bønderne spørger, hvad den nye tro går ud på, og præsten forsøger at omvende dem uden held. Bønderne drager hjem. Rolleliste en præst to bevæbnede mænd tre slaver voksne, der spiller skak kamskærere (laver kamme til at rede lusene ud af håret med) en salthandler en smed (arbejder med at smede et sværd) to arabiske købmænd, der sælger silke og krydderier. De vil gerne købe pelsværk. købmand, der sælger sølv, tin og bronzebarrer (fra England)
købmand, der handler med edderdun (varme tæpper, puder eller foring af vintertøj) købmand, der sælger rav købmand, der sælger stødtænder fra hvalrosser Se filmen Det genfødte skib. Kapitel 5: En rigtig vikingehistorie Besøg et vikingecenter eller et museum (se listen over museer). Se filmen Trællenes børn. Kapitel 6: I landsbyen En almindelig familie i vikingetiden har fået råvarerne til madlavning fra husdyr, marken, jagt, fiskeri og indsamlede planter og bær. Hverdagskosten har været grød kogt på byg eller havre, rugbrød, smør ost og pølse. De varme måltider var suppe og stuvning med kød, fisk og grøntsager. Spidstegt kød og hvedebrød har ikke været hverdagsmad. Her følger opskrifter på mad, der kan laves i hjemkundskab: Byggrød til 4 pers.: 3-4 dl groftmalet bygmel 1 liter vand 2 æbler og evt. kerner af en håndfuld hasselnødder lidt salt Vandet bringes i kog. Bygmelet drysses i under omrøring. Blandingen koges i ca. 5 min. under omrøring. De udskårne æbler og de hakkede nøddekerner koges med de sidste par minutter. Skru ned på laveste blus, og lad grøden stå ½-1 time. Rør jævnligt i den. Smag til med salt. Til slut kan grøden pyntes med en smørklat eller lidt honning. Små bygkager Bygmel blandes med vand eller mælk og lidt salt. Æltes godt. Af dejen formes små kugler, der klemmes flade og tynde. Bages på pande. Sødere bygkager fås ved at blande honning i dejen. Der kan også tilsættes hakkede nødder. Se filmen Thors hammer. Kapitel 7: En kamp på liv og død I kapitlet er, i forkortet form, genfortalt sagnene om Vermund og Uffe og Rolf Krake. I Niels Jensen: Danske heltesagn fortælles om andre danske helte. De spændende historier egner sig godt til oplæsning. I historieundervisningen har heltesagnene været et vigtigt led i skabelsen af national identitet. Uffe udviser fædrelandssind i sin kamp for et frit Danmark, og i historien om Rolf Krake og Vigge fremhæves dyder som opofrelse, tapperhed og trofasthed.
Kapitel 8: Jul på storgården Vikingernes skibe var klinkbyggede, dvs. at man byggede siderne op af lange, tynde planker (bord), som overlappede hinanden. Plankerne blev sat sammen med træ- eller jernnagler. For at gøre skibet helt tæt blev mellemrummene mellem plankerne tætnet med dyrehår dyppet i tjære. I klassen kan man vise princippet i klinkbygning. Tag 4-5 brædder ca. 1-1½ m lange, og sæt dem sammen med kobbernitter med 20-25 centimeters afstand. Læreren kan også fremstille et skebord, som vikingerne brugte, når de skulle bore huller (se billeder på Google). Lad eleverne prøve at arbejde med det. Se filmen Valhalla. Kapitel 9: Hævnen Efter danskerne var blevet kristne, drog de selv på korstog for at omvende hedninge. Lav en aftale med den lokale præst, der kan fortælle om missionsarbejde i dag. Kapitel 10: Sådan gik det Gunhild og Bue Mange af vores kirker er bygget i middelalderen. Besøg jeres lokale kirke og få præsten eller kordegnen til at fortælle om kirkens historie.