Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Ergoterapeutuddannelserne 2014... 2 Første del... 2 Resume... 2 2. Årets arbejde i Censorformandskabet (jf. 27), herunder:... 3 2.1 Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet... 4 3. Grundlaget for eksamen... 4 3.1 Fagligt niveau... 4 3.2 Prøveformerne... 5 3.3 Informationen fra uddannelsesinstitutionerne ( 24 stk. 2)... 7 3.4 Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger... 7 3.5 Ensartet og retfærdig behandling... 8 4. Klager og ankesager... 10 5. Årets temaer... 10 6. Evaluering af skabelonen... 10 Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 10 Bilag et faktaark pr. uddannelse... 11 1
Titel: Beretning fra censorformandskabet for Ergoterapeutuddannelserne 2014 Første del Resume De vigtigste konklusioner vedrørende: Uddannelsernes niveau Afviklingen af prøver og eksaminer og Censorformandskabets anbefalinger (max. en side) Vi har en svarprocent på censorraporterne på 99,5%. Tilfredshedsniveauet i fht. årsrapportens emner ligger ml. 88% og 94,5%, så der er samlet set ingen grund til anmærkninger. Utilfredsheden på det faglige niveau ligger på 3,8% og 6% på eksamensformen. Der er en utilfredshed på 8,7% i fht. administration og 4,4% i fht. information. De tilbagemeldinger vi har medtaget som citater og grundlag for vurderingerne, skal derfor ses i lyset af dette. Det faglige niveau vurderes acceptabelt. Censorernes udsagn giver dog anledning til refleksion og drøftelse af, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan arbejde videre med at imødekomme dilemmaet ved at uddanne professionsbachelorer, hvor der både stilles krav til et akademisk niveau på videnskabelig metode, samtidig med det håndværksmæssige fokus i fht.at kunne operationalisere teori og anvende det i en ergoterapeutisk praksis. Prøverne vurderes relevante og dækker emnets væsentligste læringsmål. Der anvendes i højere grad video ved klinisk eksamen, hvilket censorerne melder tilbage er et godt grundlag for eksamen og vurderingen af eksaminanden. Eksamenerne har været afholdt i overensstemmelse med mål og øvrige krav, der er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Der er dog grund til at se nærmere på omfang og præcision af bedømmelseskriterier mhp. at understøtte censorernes vægtning. Der er ligeledes grund til at være opmærksom på de fordele og ulemper gruppeeksamener har og at bedømmelseskriterierne i højere grad understøtter den eksamensform der er valgt. De studerende har fået en ensartet, pålidelig og retfærdig behandling. Der kan dog være grund til at imødegå en udvikling, hvor der opstår større ulighed i eksamenssituationen end det er acceptabelt. Hvis der begynder at blive spekuleret i brug af f.eks. tekstbokse for at få en mere omfangsrig opgave, og hvis de studerende ikke får en bestemt tidsramme til at vise video. En censor giver udtryk for en overvejelse om brug af virkelig virksomhed vs. fiktiv case. Censorformandsskabet vil ikke tage stilling til om det skaber ulighed i eksamenssituationen, men opfordre ledernetværket til at tage den drøftelse, ligesom en drøftelse af hvordan eksaminandens tid/spørgetid skal håndteres kan gøres mere tydelig for både eksaminand og eksaminator. Censorformandsskabet opfordrer ligeledes ledernetværket til at undersøge evt. misforhold mellem den nationale studieordning og uddannelsesinstitutionernes egne prøveformer, så censorerne ikke skal være i tvivl om, at der er overensstemmelse. Censorerne har samlet set fået de nødvendige informationer. Det er dog hver at notere, at flere censorer har været opmærksomme og opsøgende for at eliminere fejl, og at de reelt har brugt deres fritid på det. Censorformandsskabet opfordrer til en særlig opmærksomhed på, at allokeringsanmodningerne er fyldestgørende, at der sendes/linkes til opdateret materiale, og at procedure for tilsending af de rette opgaver indskærpes. Censorformandsskabet gør opmærksom på inspiration fra en uddannelsesinstitution, hvor en medarbejder står for opgaven med at få de stud. til at trække en case, så lærer og censor har tid til 2
at gennemgå "hvad der var blevet hørt" og der på karaktergivning i de eksamener, hvor der trækkes spørgsmål. Mange censorer har givet fyldestgørende svar på årets temaer i rapport. Det har givet censorkorpset god indsigt og mulighed for at anvende deres udsagn via citater som grundlag for vurderingerne. 1. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder: Censorkorpset består af 9 mænd og 157 kvinder. 58 af dem arbejder på uddannelsesinstitutionerne. Kort beskrivelse af eventuelle udfordringer eller tiltag som følge af størrelsen og sammensætningen af censorkorpset og arbejdet med at allokere censorer til eksamen. (faktaarket punkt 1.1-1.7). Det nye allokeringssystem er blevet taget i brug. Der har været udfordringer med, at enkelte censorer ikke får nogle forespørgsler pga. deres bopæl. Enten fordi de bor langt fra en uddannelsesinstitution eller fordi de arbejder på den uddannelsesinstitution de bor tættest på, og derfor ikke kan censurere der. Dette fordi systemet starter med at spørge dem, der bor tættest på, af hensyn til kørselsudgifter. Fordelingen af allokeringer har været: 31,5% har haft 1 allokering, 15,5% har haft 2 allokeringer, 8% 3 allokeringer, 2,5% 4 allokeringer og 3.7% har haft 5+. Dette vurderes tilfredsstillende. 99,5% har besvaret censorrapporterne, hvilket er yderst tilfredsstillende. Tilfredshedsniveauet i fht. de emner der indgår i årsrapporten ligger ml. 88% og 94,5%, så der er samlet set ingen grund til anmærkninger. Der har været en enkelt henvendelse fra en skole, som selv havde taget kontakt til censor ang. censur til en reeksamen på trods af inhabilitet gr. samarbejde med eksaminator ½ år før. Dette blev fanget af censorsekretariatet, der på trods af kort varsel fandt en censor via allokeringssystemet. Allokeringssystemet har flere gange vist sig effektivt ved behov for censor med kort varsel. Der har været enkelte ytringer om udfordringer med at kunne honorere den korte svarfrist, før systemet spørger videre. Formandsskabet har gjort opmærksom på, at der spørges 2 om dagen indtil opgaven er besat, og at alle der er spurgt er med i opløbet, indtil nogle har godkendt. Der har været en enkelt udmelding af censorkorpset. 2. Årets arbejde i Censorformandskabet (jf. 27), herunder: Ud over nedenstående har censorformanden været i løbende dialog pr. telefon og mail med censorerne om aktuelle spørgsmål i fht. håndtering af censorfunktionen. Der er oprettet en hjemmeside for censorkorpset og der er løbende udsendt informationer via censorsekretariatet. Kort beskrivelse af eventuelle udfordringer eller tiltag som følge af: Kontaktmøder og dialog mellem censorer og uddannelsesinstitutioner om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområdet mv. (faktaarket punkt 2.1) På mødet med ledernetværket er der udarbejdet aftale om øget fokus på digitalisering ved indfasning af wice-flow, samme lønsats ved alle bedømmelser og regler for kørselsgodtgørelse. Dette notat er udsendt til alle censorer. Censorformandsskabet indgår i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om afprøvning og opfølgning på wice flow. Censorerne giver udtryk for, at uddannelsesinstitutionerne tilbyder meget forskellige betingelser at arbejde under. Det arbejder censorformandsskabet videre med at få ensartet. 3
Der er aftalt møde igen i efteråret 2014 hvor censorformandsskabet bl.a. kommer med oplæg til forretningsorden for censorformandsskabet. Censorformandskabets medvirken til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen, faget eller fagområdet ved at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset (faktaarket punkt 2.2) Der har været afholdt censorlandsmøde med 30 deltagere. Der var kun få nyvalgte med, så der vil fra næste valgperiode sættes krav om, at man som nyvalgt deltager i mindst et møde i løbet af de første 2 år. Dette for at imødekomme usikkerhed og gennem erfaringsudveksling ruste censorerne til opgaven. Der blev spurgt til censorernes forventninger til det nye formandskab, sådan at de kommende landsmøder bliver så vedkommende som muligt. Der var en særlig opmærksomhed på det formelle lovgrundlag samt censors rolle i eksamenssituationen og i samarbejdet med eksaminator. Indberetninger fra censorer af væsentlige problemer på uddannelserne (faktarket punkt 2.3) Ingen indberetninger af væsentlige problemer på uddannelserne, men flere opmærksomhedspunkter i fht. det faglige niveau og bedømmelseskriterierne. Dette uddybes under punkt 3. Høringer (faktaarket punkt 2.4). Censorformandskabet har ikke indsendt høringer. 2.1 Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Hvad er der kommet ud af samarbejdet især med uddannelsesinstitutionerne i årets løb især med fokus på, hvad der har fungeret utilfredsstillende eller er så inspirerende, at andre kan lære af det. Opnået fælles retningslinjer på enkelte områder. Indfasning af wice-flow som i sin spæde opstart er blevet taget godt imod fra begge parter. 3. Grundlaget for eksamen ( 30) Utilfredsheden på det faglige niveau ligger på 3,8% og 6% på eksamensformen, så nedenstående bemærkninger skal ses i lyset af en stor tilfredshed. 3.1 Fagligt niveau Kort beskrivelse af baggrunden for censorformandskabets vurdering af det faglige niveau (faktaarket punkt 3.1) på fagområderne og uddannelserne: Et eksempel/eksempler på noget, der har været tilfredsstillende Der var stor forskel på de studerende, nogle var fagligt meget velfunderet og andre noget mindre. der var en der dumpede og blev reeksamineret 14 dage efter, kravene til de studerende er relevante, men nogle har svært ved at koble teori og praksis. Jeg finder kravet til det faglige niveau tilfredsstillende, men er samtidig overrasket over, at de studerende generelt havde mistet fokus på aktivitetsproblemer. Overordnet var der en forståelse af psykiatriske symptomer og behandlingen heraf, men den ergoterapeutiske forståelse af aktivitetsproblematikker oplevede jeg som mangelfuld. Det er dejligt at se, at der kommer en række dygtige studerende ud som bachelorer med afgangsprojekter, der gør en forskel. De har gennemført et fremrangende udviklingsarbejde med data og vurderinger, der både holder metodemæssigt og fagligt Et eksempel/eksempler på noget, der har været utilfredsstillende Ergoterapeuterne havde meget ringe kendskab til fysiologi og biomekanik 4
Imidlertid er der også studerende, som lige klarer sig over grænsen til bestået eksamen - eller slet ikke består. Jeg vil fremdrage et enkelt forhold, som jeg finder generelt for denne type studerende, og som jeg finder bekymrende, nemlig omgangen med kilder. Der var i en række opgaver dels generelt en lav forekomst af dokumentation vha. kilder, dels en kritisabel omgang med kildemateriale (både eget interviewmateriale og andres dokumenter, fx. tekster fra Lifestyle Redesign) hvor det ikke var muligt at se, hvad der var kildemateriale/citater og hvad der var de studerendes egne tolkninger/tilføjelser Generelt var der en tendens blandt de opgaver jeg skulle læse at de skrev de benyttede OTIPM, men ikke var i stand til at operationalisere det. Fx. ift. valg af interventionsmodel og argumentation for dette og inkooporere sygdomslæren. Spørgsmålet er om "de studerende" jeg skulle bedømme bare havde svært ved det, eller det er noget generelt. Hvis det er generelt, vil jeg foreslå at man i undervisningen forsøger at operationalisere OTIPM og "sætte" forskellige "patientcases" ind i OTIPM - generelt arbejde mere på uddannelsen med målbare mål. Et eksempel/eksempler på noget, der har været inspirerende Det er en rigtig god ide, at de studerende skal forholde sig til en artikel og medtage den som del af opgaven. Det er med til at fremme kompetencen til at arbejde evidensbaseret. Evnen til at søge, læse, kritisk forholde sig til og anvende forskningsresultater er generelt en mangelvare i praksis, og I er med til at gøre noget ved det. Censorformandskabets samlede vurdering af det faglige niveau på uddannelsen (noteres i faktaarket punkt 3.1). Det faglige niveau vurderes acceptabelt. 3.1.1 Udvalgte fagområder Kort beskrivelse af særlig positiv udvikling eller udfordringer på fagområder, der har betydning for uddannelsernes eller eksaminernes kvalitet. Censorernes udsagn kan give anledning til refleksion og drøftelse af, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan arbejde videre med at imødekomme dilemmaet ved at uddanne professionsbachelorer, hvor der både stilles krav til et akademisk niveau på videnskabelig metode, samtidig med det håndværksmæssige fokus i fht.at kunne operationalisere teori og anvende det i en ergoterapeutisk retning. 3.2 Prøveformerne Kort beskrivelse af baggrunden for censorformandskabets vurdering af forskellige prøveformer og deres egnethed til at vurdere de studerendes faglige niveau på de forskellige elementer i uddannelserne: Et eksempel/eksempler på noget, der har været tilfredsstillende Fungerer rigtig godt med en praksiseksamen, enten video eller oplevet praksis situation. Giver god mening ift. en klinisk eksamen. Bacheloreksamen ved uddannelse i Odense afvikles som en gruppeeksamen, men med individuel bedømmelse af den enkelte studerende. Ved disse to eksaminer var der 3/2 studerende i gruppen, hvilket gør muligheden for en sikker og velgrundet bedømmelse af den enkelte studerende mere reel. Et eksempel/eksempler på noget, der har været utilfredsstillende Der var afsat 20 min til eksamination. Eksamen var tilrettelagt som en samtale, der var ikke afsat tid kun til spørgsmål og det gjorde, at det virkede som for lidt tid til at vurdere den studerende. Desuden var der stor 5
forskel på hvor meget de forskellige eksaminatorer spurgte ind til dilemmaet. Der var også stor forskel på relevansen af de forskellige dilemmaer. Eksaminationen varer 20min. Den studerende trækker et af 4 områder som skal være hovedfokus men de andre områder skal også berøres. Områderne er 1. indledende kontakt og us., 2. Analyse og vurdering, 3. Målsætning og handeplan og 4. Evaluering og dokumentation. Derefter fremlægger den studerende sit valgte dilemma. Eksaminationen er ikke opdelt i en studerendes egen tid og den egentlige eksamination dvs. at eksaminator eller censor er nødt til at afbryde den studerendes fremlæggelse for at stille spørgsmål. Der er stor forskel mellem de forskellige eksaminatorer på dette punkt. Nogen spørger meget andre stort set ikke. Afbrydelserne i fremlæggelsen skaber i mange tilfælde forvirring hos den studerende, de er tilbøjelige til at tabe tråden og bruger derfor kostbar tid på at finde tilbage på sporet. Som tidligere nævnt har man som censor ikke mulighed for forberedelse i forhold til det fremlagte dilemma og nogle af de valgte dilemmaer virkede lidt tyndbenede i forhold til at skulle bruges til at belyse den studerendes læringsudbytte på hele modulet. Kort sagt alt for kort tid til alt for mange elementer som gør det vanskeligt at gå i dybden med de læringsmål der er for modulet, det er godt at man ikke skal give karakterer men kun bestået/ikke bestået. Det er vanskeligt kun at måtte vurdere den studerendes mundtlige præstation, - ud fra et skriftligt produkt som grundlag. Det var også tydeligt, at nogle af de studerende havde vanskeligt ved at den skriftlige del ikke skulle vurderes. Det er oplagt, at der skulle foretages en samlet vurdering. Bacheloreksamen i Odense var en gruppeeksamen med en fælles opgave og en fælles fremlæggelse af opgaven og et fælles formidlingsprojekt i virksomheden. Forberedelsen til eksamen var også fælles og koordineret så alle fik ordet - om noget de havde aftalt. Dette gjorde det vanskeligt at bedømme dem individuelt, med mindre en eksaminand faldt meget igennem i fht. de andre i de uddybende spørgsmål vi kunne stille, også fordi der var kort tid til at vurdere den brede faglige fundering fra mange fag, som der bliver lagt op til i bedømmelseskriterierne. Et eksempel/eksempler på noget, der har været inspirerende Det virker rigtig godt at se en video af de studerendes behandling. Det giver et langt bedre grundlag for at se at vurdere de studerende på Censorformandskabets samlede vurdering af, om prøverne er relevante og dækker fagets/emnets væsentligste læringsmål (noteres i faktaarket punkt 3.2). Prøverne er relevante og dækker emnets væsentligste læringsmål. Der anvendes i højere grad video ved klinisk eksamen, hvilket censorerne melder tilbage er et godt grundlag for eksamen og vurderingen af eksaminanden. Der er grund til at være opmærksom på de fordele og ulemper gruppeeksamener har og at bedømmelseskriterierne i højere grad understøtter den eksamensform der er valgt. Eventuelle refleksioner over sammenhængen mellem prøveformer og karakterer Intet at bemærke. Eventuelle refleksioner over sammenhængen mellem prøveformer og omfanget af snyd, der er blevet opdaget af censorerne. Der er ikke indkommet rapport om snyd ved eksamener. 6
3.3 Informationen fra uddannelsesinstitutionerne ( 24 stk. 2) Der er en utilfredshed på 8,7% i fht. administration og 4,4% i fht. information, så nedenstående bemærkninger skal ses i lyset af en stor tilfredshed. Dog væsentlige fejl der bør rettes. Kort beskrivelse af baggrunden for censorformandskabets vurdering af, om censorerne har fået de nødvendige informationer fra uddannelsesinstitutionerne inden prøverne: Et eksempel/ eksempler på noget, der har været tilfredsstillende Det fungerede godt at der blev mailet et link, hvor jeg selv kunne finde blanketter og modulbeskrivelse. Et eksempel/eksempler på noget, der har været utilfredsstillende Jeg var uforberedt på, at jeg udover at skulle være censor ifm den beskrevne prøve, også skulle være censor i faget Sociologi. Denne information fik jeg først efter allokering. Der har været flere rapporter om fejl i allokeringer, at censorkontrakten ikke blev tilsendt, at det tilsendte materiale var forældet, at opgaver har været leveret forkert eller meget sendt i fht. at kunne forberede sig, at der har været ændret praksis i fht. håndtering ved eksamen uden at informere censor og endelig at udbetaling af løn har været meget langsommelig/skulle rykke fort. Et eksempel/ eksempler på noget, der har været inspirerende Først og fremmest er det tilsendte materiale fulgt af en åbenhed og fleksibilitet Det er en god disposition, at det er så tydligt i modulbeskrivelsen, hvilken tekst der kommer fra den nationale studieordning og hvilken fra PH Metropols studieordning. Meget informativt og let at overskue. Som forslag til yderligere forbedring af modulbeskrivelsen kunne der tilføjes eksempler på, hvad en middel, høj og lav karakter indeholder i forhold til læringsudbyttet. Censorformandskabets samlede vurdering af om censorerne har fået de nødvendige informationer fra uddannelsesinstitutionerne inden prøverne. (noteres i faktaarket punkt 3.3). Censorerne har samlet set fået de nødvendige informationer. Det er dog hver at notere, at flere censorer har været opmærksomme og opsøgende for at eliminere fejl, og at de reelt har brugt deres fritid på det. Censorformandsskabet opfordrer til en særlig opmærksomhed på, at allokeringsanmodningerne er fyldestgørende, at der sendes/linkes til opdateret materiale, og at procedure for tilsending af de rette opgaver indskærpes. 3.4 Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger Kort beskrivelse af baggrunden for censorformandskabets vurdering af, om prøver og eksaminer har været afholdt i overensstemmelse med mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger: Et eksempel/ eksempler på noget, der har været tilfredsstillende Det var svært at vurdere opgaverne, men jeg vil ikke sige utilfredsstillende. Da læringsmålene selvfølgelig både lagde vægt på sygdomslære men også aktivitetsperspektiveret, kunne det være svært, at vurdere niveauet ved opgaver, som var meget aktivitetsbaseret og klientcentret men med kort inddragelse af sygdomslære og omvendt opgaver som var meget sygdomsorienteret men manglede aktivitetsperspektivet. 7
Et eksempel/eksempler på noget, der har været utilfredsstillende men retningslinjerne gør, at der i vurderingen må ses igennem fingrene med nogle områder, som ville være værdifulde for opgavens kvalitet. Fælles for mange af opgaverne har været manglende beskrivelse af branchens kendte arbejdsmiljøproblematikker og meget overfladisk (hvis nogen) beskrivelse af arbejdspladsens generelle arbejdsmiljø. Og det medfører, at problemformuleringen (som heller ikke altid er klart formuleret) må accepteres uden at man kan vurdere, på hvilket grundlag problemstillingen er valgt ud Jeg synes, at der burde være flere læringsmål, som man kunne hænge karakteren op på. Nogle gange kan det være svært at forklare en karakter ved blot at holde sig til de beskrevne læringsmål. Til tider var vi enige om at den studerende ikke klarede sig til specielt godt, da meget skulle fiske efter, hives frem, manglende refleksion, samt at en studerende læste op af de notater hun havde med ind ved et af spørgsmålene - hvilket virker helt forkert og gav indtryk af mangel på forståelse. Men det er svært at gøre noget ved det, når vi skal holde sig stringent til de læringsmål, som er beskrevet i modulbeskrivelsen. Jeg synes det er meget svært at vurdere præstationerne ud fra de mål der er sat op. Der er for mange, de er for snørklede og man kan umuligt nå at vurdere på det hele. Eller tilnærmelsesvis det hele. De mål er mål for undervisningen og ikke for eksamen. Derfor er de som censor ikke et brugbart arbejdsredskab. Niveauet blandt de studerende er meget svingende ved denne prøve. Ved denne prøve bør der evt. præciseres nogle mål omkring de professionelles forpligtelser som sundhedspersoner (autorisationslov mv.), samt at vægte ikke kun det ergoterapeutiske men samarbejdet og det tværfaglige arbejde. Et eksempel/ eksempler på noget, der har været inspirerende Meget åbenhed og dialog orienteret mht. modul 4 mål og hvordan niveau vurderes til eksamen. Der var god tid til at gennemgå "hvad der var blevet hørt" og der på karaktergivning. Fordel med tid til drøftelsen inden næste elev. God ide at der var en medarbejder der stod for opgaven med at få de stud. til at trække en case, så lærer og censor havde fælles tid til drøftelser af faget, modulet. Det var inspirerende drøftelser som gav tanker på faget på nye måder. Først og fremmest er det tilsendte materiale fulgt af en åbenhed og fleksibilitet. Censorformandskabets samlede vurdering af om eksamen har været afholdt i overensstemmelse med mål og øvrige krav, der er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. (noteres i faktaarket punkt 3.4). Den samlede vurdering er, at eksamenerne har været afholdt i overensstemmelse med mål og øvrige krav, der er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Der er grund til at se nærmere på omfang og præcision af bedømmelseskriterier mhp. at understøtte censorernes vægtning. 3.5 Ensartet og retfærdig behandling Kort beskrivelse af baggrunden for censorformandskabets vurdering af, i hvilket omfang de studerende har fået en ensartet, pålidelig og retfærdig behandling: Et eksempel/eksempler på noget, der har været tilfredsstillende Tilfredsstillende i f.t. præmisserne. Men retningslinjerne gør, at der i vurderingen må ses igennem fingrene med nogle områder, som ville være værdifulde for opgavens kvalitet. Fælles for mange af opgaverne har været manglende beskrivelse af branchens kendte arbejdsmiljøproblematikker og meget overfladisk (hvis nogen) beskrivelse af arbejdspladsens generelle arbejdsmiljø. Og det medfører, at problemformuleringen (som heller ikke altid er klart formuleret) må accepteres uden at man kan vurdere, på hvilket grundlag problemstillingen er valgt ud. Et eksempel/eksempler på noget, der har været utilfredsstillende 8
Der bliver meget stor forskel på hvilke temaer de enkelte studerende trækker. Det ser ud til at være mere spændende/udfordrende når der er tale om en "virkelig" virksomhed og ikke en case. Man kunne overveje om de studerende får lige vilkår?? det undrer mig at man ikke følger den nationale studieordning men har lavet sin egen prøveform som tager udgangspunkt i et dilemma fra den kliniske undervisningsperiode. Dilemmaet er ikke kendt for censor på forhånd så man har ikke mulighed for forberedelse Burde fastlægges mere hvor længe videoklippet skal vare, da der er stor forskel på, at se 5 min video og 30 min i forhold til at bedømme den studerendes praksis. De fleste viste ca 10 min. Jeg savnede en beskrivelse i den skriftlige opgave omkring, hvad de havde tænkt sig at vise i videoklippet. Jeg synes fokus på specifikke behandlingsprincipper var mangelfuld - fx principper for ledbevægelighed/kraft/ødem/opvarmining med mere. De to opgaver/hold jeg bedømte havde afleveret opgaver som fyldte forskellig, dvs. at det virkede som om de havde forskellig antal anslag. Det viste sig, at de havde puttet meget info i "kasser" (dvs det talte ikke med i anslagene), men uden de kasser manglede opgaven sammenhæng. Eksaminator havde ikke været opmærksom på det, så vi tog en snak med rektor om det og kiggede i retningslinjerne for opgaven, men de var desværre ikke helt præcise på det punkt Skolen vil efterfølgende kigge nærmere på retningslinjerne for at undgå lignende fremover. Eksaminationen varer 20min. Den studerende trækker et af 4 områder som skal være hovedfokus men de andre områder skal også berøres. Områderne er 1. indledende kontakt og us., 2. Analyse og vurdering, 3. Målsætning og handeplan og 4. Evaluering og dokumentation. Derefter fremlægger den studerende sit valgte dilemma. Eksaminationen er ikke opdelt i en studerendes egen tid og den egentlige eksamination dvs. at eksaminator eller censor er nødt til at afbryde den studerendes fremlæggelse for at stille spørgsmål. Der er stor forskel mellem de forskellige eksaminatorer på dette punkt. Nogen spørger meget andre stort set ikke. Afbrydelserne i fremlæggelsen skaber i mange tilfælde forvirring hos den studerende, de er tilbøjelige til at tabe tråden og bruger derfor kostbar tid på at finde tilbage på sporet. Som tidligere nævnt har man som censor ikke mulighed for forberedelse i forhold til det fremlagte dilemma og nogle af de valgte dilemmaer virkede lidt tyndbenede i forhold til at skulle bruges til at belyse den studerendes læringsudbytte på hele modulet. Kort sagt alt for kort tid til alt for mange elementer som gør det vanskeligt at gå i dybden med de læringsmål der er for modulet, det er godt at man ikke skal give karakterer men kun bestået/ikke bestået. Et eksempel/eksempler på noget, der har været inspirerende Rollefordeling var aftalt på forhånd og fungerede godt. Mine kommentarer fra censormøde blev i høj grad tilgodeset ved de formulerede eksamensspørgsmål. Meget åbenhed og dialog orienteret mht. modul 4 mål og hvordan niveau vurderes til eksamen. Der var god tid til at gennemgå "hvad der var blevet hørt" og derpå karakter givning. Fordel med tid til drøftelsen inden næste elev. Censorformandskabets samlede vurdering af om de studerende har fået en ensartet, pålidelig og retfærdig behandling. (noteres i faktaarket punkt 3.5) Censorformandsskabets samlede vurdering er, at de studerende har fået en ensartet, pålidelig og retfærdig behandling. Der kan dog være grund til at se nærmere på ovenstående iagttagelser, for at undgå en udvikling, hvor der opstår større ulighed i eksamenssituationen end det er acceptabelt. Hvis der begynder at blive spekuleret i brug af f.eks. tekstbokse for at få en mere omfangsrig opgave, og hvis de studerende ikke får en bestemt tidsramme til at vise video. Censorformandsskabet vil ikke tage stilling til, om brug af 9
virkelig virksomhed og brug af fiktiv case skaber ulighed i eksamenssituationen, men opfordre ledernetværket til at tage den drøftelse, ligesom en drøftelse af hvordan eksaminandens tid/spørgetid skal håndteres gøres mere tydelig for både eksaminand og eksaminator. Spørgsmålet om misforholdet mellem den nationale studieordning og uddannelsesinstitutionernes egne prøveformer bør undersøges, da censorerne ikke skal være i tvivl om, at der er overensstemmelse. 4. Klager og ankesager ( 25, 4. pkt.) Kort beskrivelse af omfanget, indholdet og læringen af eventuelle ankesager, herunder beskrivelse af sager hvor klageren fik medhold. (på baggrund af oplysningerne i faktaarkets punkt 4.1-4.4). Intet at bemærke 5. Årets temaer Hvordan har censorformandskabet og censorerne belyst årets tema fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, og hvad er resultatet af dette arbejde? I 2014 er årets temaer gruppeprøver (faktaarkets punkter 5.1, og 5.2) og karaktergivning herunder læringsmål (faktaarkets punkt 5.3 og 5.4). Et eksempel/eksempler på noget, der har været tilfredsstillende Mange censorer har givet fyldestgørende svar på årets temaer i rapport. Det har givet censorkorpset god indsigt og mulighed for at anvende deres udsagn som grundlag for vurderingerne ovenfor. Et eksempel/eksempler på noget, der har været utilfredsstillende Flere censorer giver udtryk for, at omfanget af bedømmelseskriterierne er store/favner bredt, hvilket gør, at censorerne i situationen vurderer vægtningen ved den endelige karaktergivning. Bedømmelseskriterierne kan med fordel præciseres og dermed i højere grad understøtte denne vægtning. Et eksempel/eksempler på noget, der har været inspirerende. Censorformandsskabet gør opmærksom på inspiration fra en uddannelsesinstitution, hvor en medarbejder står for opgaven med at få de stud. til at trække en case, så lærer og censor har tid til at gennemgå "hvad der var blevet hørt" og der på karaktergivning i de eksamener, hvor der trækkes spørgsmål. 6. Evaluering af skabelonen En kort tekst om, hvorvidt skabelonen har fungeret tilfredsstillende eller utilfredsstillende, herunder eventuelle konkrete forbedringsforslag.(faktaarkets punkt 6.1). Skabelonen har fungeret fint, hvis den måde censorformandsskabet har valgt at benytte den på, er i orden. Det har været godt at kunne skrive censorformandsskabets vurderinger og betragtninger ned undervejs, da det skaber en større sammenhæng, end hvis det var brudt op som et særskilt punkt. Er i tvivl om nogle af opmærksomhedspunkterne burde være i anden del, men af hensyn til den pædagogiske formidling til censorerne, så virker det godt, at det står i sammenhæng med deres udsagn, som ligger til grund for censorkorpsets betragtninger. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne Statistik, cases, censorenes egne temaer eller andet der underbygger konklusionerne i årsberetningen. Strukturen i anden del skal afspejle arbejdet med uddannelsen eller uddannelserne og fagene. 10
Her kan censorformandskabet skrive de analyser og overvejelser, der falder udenfor skabelonen, men som har betydning for censorkorpset, uddannelsesinstitutionerne og evt. andre modtagere af censorformandskabets årsberetning. Anden del skal ikke indsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bilag et faktaark pr. uddannelse Skal udfyldes, da det benyttes til den tværgående opsamling. 11