REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA Hans Kristian Olsen og Karl Bejder Grønlandsk Produktion A/S December 2004
Sammendrag Denne rapport beskriver Projekt Natursten, som er en regional forundersøgelse af potentielle naturstensforekomster i Nuup Kommunea. Projektet er initieret af I/S Katuaq & Katuaq Fonden og finansieret af Nuup Kommunea og Erhversdirektoratet/Sulisa. Den praktiske del af projektet blev udført af Greenland Resources A/S og Grønlandsk Produktion A/S. Formålet med projektet var at identificere områder eller bjergarter, som ud fra geologiske, logistiske forhold og bjergarternes egnethed som natursten har et potentiale for en detaljeret undersøgelse og testbrydning af natursten. Feltarbejdet, som blev udført med helikopter i september måned 2004, indbefattede geologisk undersøgelse og prøvetagning samt undersøgelse af bjergarternes egenskaber. Feltarbejdet blev ledet af Greenland Resources A/S i samarbejde med Grønlandsk Produktion A/S og under feltarbejdet blev der indsamlet 14 stenprøver på 150-300 kg fra udvalgte geologiske områder i Nuup Kommunea. De indsamlede bjergartsprøver, som repræsenterer flere forskellige bjergartstyper med hver sin kemiske og fysiske karakteristika blev efter feltarbejdets afslutning savet og poleret af Grønlandsk Produktion A/S i Nuuk. På grundlag af de geologiske observationer i felten; de logistiske forhold; petrografisk undersøgelse af bjergartsprøverne samt resultatet af præparering af disse er der identificeret flere områder og lokaliteter med potentiale for naturstensproduktion. Rapporten indbefatter forslag til en mere detaljeret geologisk undersøgelse og testbrydning i følgende områder: 1. Kangerluarsoruseq (Færingehavn) området 2. Området mellem Kanajorsuit (syd for Simiutaq ved mundingen af Ameralik) og Aakaat. 3. Qeqertarsuup Nuua (Uummannap sullua) området. 4. Sermitsiaq. 2
Konklusion og anbefaling for videre arbejde. Den regionale forundersøgelse af potentielle naturstensforekomster i Nuup Kommunea har resulteret identifikation af flere lokaliteter med potentiale for naturstensproduktion og i forbindelse med feltarbejdet og den petrografiske undersøgelse af de indsamlede bjergarter kom det ikke som en overraskelse, at de fleste af bjergarter har været er udsat for fysiske påvirkninger og kemiske ændringer siden deres dannelse, da Nuup Kommunea er repræsentativ for nogle de ældste geologiske provinser i verden. Disse deformationer har været medvirkende til dannelsen af bjergarternes nuværende spændende struktur og sammensætning, men netop disse forhold har desværre også resulteret i revner og sprækker i bjergarterne, som vil være afgørende for vurdering af deres egnethed som natursten i forbindelse med den detaljerede undersøgelse og testbrydning og om de kan brydes økonomisk rentabelt i sidste ende. De fleste af de indsamlede bjergarter er efter savning og polering fundet attraktive og vurderet som egnede som natursten, men på grundlag af geologiske og petrografiske undersøgelser samt logistiske forhold er der udvalgt følgende områder i prioriteret rækkefølge med henblik på en mere detaljeret undersøgelse og testbrydning: 1. Kangerluarsoruseq (Færingehavn) området på grund af dets potentiale for brydning af: a. dolerit (olivin gabbro); anorthosit b. leucogabbro med iridescence i form af peristerit og labradorit; c. augen gnejser d. Qôrqut granit (Meqquitsoq Skinderhvalen). 2. Området mellem Kanajorsuit (syd for Simiutaq ved mundingen af Ameralik) og Aakaat mod syd for dets potentiale for brydning af Amîtsoq augen grejs. 3. Qeqertarsuup Nuua (Uummannap sullua) området på grund af dets potentiale for Qôrqut granit. 4. Sermitsiaq (den indre del af bugten) for dets potentiale for brydning af ultramafiske bjergarter. Der skal gøres opmærksom på: at der ved samtlige prøvelokaliteter er beskrevet positive og negative forhold, som skal undersøges og belyses mere detaljeret i forbindelse med den fortsættelse af dette projekt. At Nuup kommunea udgør et stort område og derfor er denne forundersøgelse ikke repræsentativ for hele kommunen, idet der meget vel kan identificeres andre lokalite- 3
ter eller bjergarter med potentiale som natursten i forbindelse med videreførelsen af projektet. at for at anvendelsen og synliggørelsen af de smukke og dekorative grønlandske natursten kan blive til en succes og en del af det traditionelle grønlandske arkitekturmiljø, kræver dette en holdningsændring blandt byplanlæggere, arkitekter, entreprenører og blandt lokal- og landspolitikere. at det grønlandske hjemmemarked for natursten, f.eks. i lighed med produktion af is og vand er begrænset og derfor er det i sidste ende også nødvendigt at opbygge eksport af grønlandske natursten til udlandet. at synliggørelsen af grønlandske naturstenstenprodukter med henblik på eksport kan ske ved anvendelse af natursten i offentlige bygninger, hvor udenlandske gæster færdes, f.eks. i hjemmestyrets bygninger, hoteller, lufthavne m.m. og Grønlands Repræsentationen i København, som udelukkende er prydet med islandske og færøske naturstensprodukter. at Grønland deltager i en eller to årlige internationale udstillinger eller messer, hvor grønlandske naturstensprodukter kan fremvises med henblik på at skabe kontakter til og indsamle erfaringer og know-how med udenlandske producenter og købere i udlandet. Tak Forfatterne af denne rapport vil gerne rette en tak til initiativtagerne af projekt Natursten, I/S Katuaq & Katuaq Fonden samt Nuup Kommunea og Erhversdirektoratet/Sulisa, Grønlands Hjemmestyre for finansieringen af projektet. Desuden vil vi gerne takke Stenhugger Allan Lind Justesen fra A. Espersens Stenhuggeri, Holstebro, for teknisk bistand i forbindelse dette projekt. Frontispiece: Collage, som viser situationsbilleder fra projekt Natursten. 4
Indholdsfortegnelse Sammendrag, konklusion og anbefaling for videre arbejde.... 2 Introduktion... 6 Projekt Natursten... 7 Nuukfjords områdets geologi... 12 Summarisk beskrivelse af de indsamlede bjergartsenheder... 16 Prøve nr. 1 Ilivertalik augen granit (Leucocratisk gnejs)... 19 Prøve nr. 2 Malene amfibolit (Mafisk gnejs)... 23 Prøve nr. 3 Anorthosit (Leucogabbro)... 26 Prøve nr. 4 Dolerit (Olivin gabbro)... 29 Prøve nr. 5 Anorthosit (Leucogabbro)... 33 Prøve nr. 6 Nûk dioritisk gnejs (Folieret gabbro)... 36 Prøve nr. 7 Amîtsoq augen granitisk gnejs (kvarts-feldspat augen gnejs)... 39 Prøve nr. 8 - Amîtsoq augen granitisk gnejs (kvarts-feldspat augen gnejs)... 42 Prøve nr. 9 Nûk gnejs (Biotit kvarts diorit)... 45 Prøve nr. 10 Ultramafisk bjergart (Metamorfoseret ultramafisk bjergart)... 48 Prøvenr. 11 Nûk gnejs (Folieret biotit granodiorit gnejs)... 52 Prøve nr. 12 Qôrqut granit (Biotit granit)... 54 Prøve nr. 13 Qôrqut granit (Biotit granit)... 57 Prøve nr. 14 Qôrqut granit (Kvarts diorit)... 61 Referencer... 63 Kort: Lokalitetskort over indsamlede stenprøver (indstikskort). Appendix 1: Afsnit om undersøgelse af natursten i Nuup Kommunea, (Gothenborg, J.; Garde, A.A. and Bugnon, C. 1994). Appendix 2: Mikroskopisk beskrivelse af de indsamlede stenprøver. 5
Introduktion Projekt Natursten er et fællesprojekt mellem I/S Katuaq & Katuaq Fonden, Greenland Resources A/S og Grønlandsk Produktion A/S, hvor de to sidste selskaber har været ansvarlig for den praktiske del af opgaven, som indbefatter geologisk feltarbejde, indsamling af potentielle naturstensprøver samt savning og polering af de indsamlede prøver. Projektet er initieret af Katuaq I/S og finansieret af Nuup Kommunea og Erhvervsdirektoratet/Sulisa, Grønlands Hjemmestyre med hver 50%. Denne projektrapport beskriver en regional undersøgelse af potentielle naturstensforekomster i Nuup Kommunea, som blev udført i efteråret 2004 og det udførte arbejde skal betragtes som indledende undersøgelser med henblik på detaljerende undersøgelser og brydning af potentielle naturstensforekomster i de kommende år. Katuaq - Grønlands Kulturhus, som ejes af Nuup Kommunea og Grønlands Hjemmestyre er beliggende i Nuuks centrum og åbnede den 15. februar 1997. Katuaq er 4.020 m 2 stort og byggebudgettet var på ca. 100 mio. kr., hvor Nordisk Ministerråd ydede et tilskud på 23 mio. kr., mens Hjemmestyret og Nuup kommunea samt en række erhvervsvirksomheder og sponsorer finansierede resten. Huset udlejes via et Interessantselskab til Katuaq Fonden, der driver kulturvirksomhed, biograf, konferencecenter samt caféen Cafétuaq. Driften dækkes ved tilskud fra ejerne og ved husets egne aktiviteter. I foråret fik Greenland Resources A/S en henvendelse fra Katuaqs direktion, som ønskede at få undersøgt mulighederne for at finde lokale natursten indenfor Nuup Kommunea, der kunne anvendes som belægning udenfor kulturhuset og på længere sigt at få iværksat brydning og produktion af natursten bl.a. med henblik på eksport til udlandet. Katuaq ønskede bl.a. også, at undersøgelsen skulle foregå i samarbejde med en lokal entreprenør. I slutningen af maj måned blev der afholdt et introducerende møde om projektet i Katuaq, hvor bl.a. direktionen af henholdsvis Katuaq og Nuup Kommunea; Peter Barfod, Nuuk Tegnestue; Grønlandsk Produktion A/S og Greenland Resources A/S var repræsenteret. Efterfølgende fremsendte Greenland Resources A/S og Grønlands Produktion A/S på opfordring fra Kutuaq en projektbeskrivelse medfølgende et tilbud på gennemførelsen af projektet. Med projektbeskrivelsen og tilbuddet som grundlag blev der indsendt en bevillingsansøgning til Erhvervsdirektoratet/Sulisa under Grønlands Hjemmestyre. Erhvervsdirektoratet/Sulisa afslog i første omgang at støtte projektet, men ændrede mening og det lykkedes dermed at få en projekt bevilling på i alt 500.485 kr. idet Nuup Kommunea også bevilgede halvdelen af beløbet. Der blev også ansøgt til andre fonde med negativt resultat. 6
Projekt Natursten Det nuværende projekt bestod af fire faser: 1. Planlægningsfasen, som bestod af et litteraturstudie af Nuuk regionens geologi ud fra tidligere udarbejdede rapporter samt geologiske kort og kortbladsbeskrivelser. 2. Undersøgelsesfasen, som bestod af geologisk rekognoscering og indsamling af stenprøver på 100 250 kg fra potentielle naturstenslokaliteter. 3. Præpareringsfasen, som bestod i savning af prøverne til 3 cm tykke plader og derefter. 4. Rapporteringsfasen, som består af beskrivelse og vurdering af de indsamlede stenprøvers egnethed som natursten på grundlag af bjergartens tekstur og struktur samt de logistiske forhold i de respektive prøvelokaliteter. Planlægningsfasen: Planlægningsfasen bestod af litteraturstudie af Nuuk regionens geologi på basis af tidligere udarbejdede geologiske rapporter, geologisk kort (1:100.000 og 1:500.000) samt kortbladsbeskrivelser. Nogle af de geologiske rapporter var blandt andet tidligere undersøgelser af potentielle naturstenslokaliteter i Grønland (Gothenborg, J. og Garde, A. 1990); (Gothenborg, J.; Garde, A.A. and Bugnon, C. 1994), som også indbefatter undersøgelser i Nuup Kommunea. Nuuk regionen er også, bortset fra Kapisillit området, godt dækket med geologiske kort i en skala på 1:100.000, så kombinationen af geologiske kort og kortbladsbeskrivelser udgjorde et godt fundament i planlægningen af feltarbejdet. Foruden undersøgelser i Nuuk området skulle undersøgelserne i følge projektbeskrivelsen også indbefatte undersøgelser af området omkring bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, men under litteraturstudiet blev det hurtigt klart, at der tidligere var udført undersøgelser og indsamlet naturstensprøver i området omkring Qeqertarsuatsiaat. (se appendix 1). Derfor blev det besluttet at udelukke Qeqertarsuatsiaat området i den regionale forundersøgelse af naturstenpotentialet i Nuup Kommunea. Undersøgelsesfasen feltarbejdet. I forbindelse med feltarbejdet blev der indsamlet 14 stenprøver og feltarbejdet foregik med helikopter i perioden fra den 9. 23. september 2004 og deltagerne var: Andreas Svane Entreprenørarbejder, Grønlandsk Produktion A/S, Nuuk Ole Nielsen Minør, GR Entreprenøren Aps. Nuuk. Hans Kristian Olsen Geolog, Greenland Resources A/S, Nuuk Michael von Wachter Pilot, Helimax, Canada 7
og helikopterflyvningen var fordelt med de nedennævnte timeforbrug over følgende dage: 09. september: 1,6 timer 14. september: 3,9 timer 16. september: 4,2 timer 17. september: 3,4 timer 20. september: 3,5 timer 22. september: 2,9 timer 23. september: 3,0 timer I alt: 22,5 timer Den oprindelige plan var at benytte en lystbåd i forbindelse med feltarbejdet og derefter fragte de indsamlede stenprøver med et større skib, når undersøgelsen og indsamlingen af prøverne var afsluttet. Men dels på grund af en senere indgåelse af kontrakten end forventet og dels på grund af allerede andre planlagte opgaver i Greenland Resources regi blev det besluttet at udføre undersøgelsen og indsamlingen af naturstensprøver med helikopter. Selve feltarbejdet blev udført af et team bestående af 1 geolog og 2 entreprenørarbejdere. Geologens opgave var at indsamle viden om de geologiske forhold og beskrive disse, f.eks. de strukturelle og petrografiske parametre af bjergarterne i indsamlingsområdet. Entreprenørarbejdernes opgave var at udbore og løsne eller udsprænge stenprøverne ud fra geologens anvisninger samt save og polere de indsamlede prøver, når de var blevet fragtet til Nuuk. I forbindelse med prøvetagningen blev der anvendt to bærbare Honda generatorer (Effekt 2000 W), borestænger på 40 og 80 cm og med en diameter på 22 mm, 2 eldrevne borehamre, kilehamre, fladkiler og fjedre. Samtlige stenprøver, som havde en vægt på 150 300 kg, blev bortset fra en enkelt prøve løsnet uden brug af sort krudt eller dynamit. Prøvetagningen (se fig. 1, 2 og 3) startede med boring af huller med afstand på ca. 10 cm og en dybde på ca. 80 cm. Når hullerne var boret blev kilerne indsat mellem fjedrene og derefter blev mejslerne hamret ned og der blev dannet en revne langs med borehullerne i fjeldet, som derved kunne løsnes. 8
Fig. 1 og 2. Udborede huller i bjergarten uden kiler og fjedre (venstre) og den udborede bjergart parat til løsning med kiler og fjedre (højre). Fig. 3. Den udborede bjergart, som nu har revnet langs med de udborede huller og som nu er derefter parat til at blive løsnet. 9
Fig. 4: En AS 350 B1 fra Helimax blev anvendt i forbindelse med feltarbejdet. Præpareringsfasen De indsamlede stenprøver blev savet og poleret af Andreas Svane og Karl Bejder, Grønlandsk Produktion A/S i Nuuk. Stenprøverne blev savet med en wiresaw (se fig. 5 og 6), som kan håndtere prøver på 2½ meter i længde og 1,40 m i højde. Poleringen af udvalgte prøver foregik med et håndholdt polermaskine i flere trin (fra grovere til finere grad). Fig. 5 og 6: Til venstre: Grønlandsk Produktion A/S wire sav. Til højre: Savning af en af de indsamlede stenprøver. 10
Følgende prøver er blevet poleret: Prøvenr. 1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 12 og 13. Prøvenr. 14 flækkede langs de biotit-rige partier og parallel med foliationsplanet under savningen og er vurderet uegnet som natursten. Rapporteringsfasen Rapporten, som indeholder beskrivelse af de geologiske og logistiske forhold på grundlag af observationer i felten, petrografisk beskrivelse af de enkelte prøver på grundlag af tyndslib og fotodokumentation, er udarbejdet efter at feltarbejdet og savningen og poleringen af de indsamlede stenprøver var afsluttet. 11
NUUK OMRÅDETS GEOLOGI Nuuk området er karakteriseret af en Arkæisk skorpe, som består af adskillige terræner med forskellig alder, bjergarter og en meget varieret tektonisk og metamorf historie og en stor del områdets bjergarter består af tidlige tonalitiske og granodioritiske gnejser samt suprakrustal bjergarter, som senere er blevet gennemtrængt af sene granitiske bjergarter og påvirket af tektoniske forstyrrelser og metamorfose. I Nuukfjordsområdet er de vigtigste bjergartsenheder blevet dannet indenfor to perioder, som er 3800-3400 og 3100-2600 millioner år siden. En detaljeret geologisk kortlægning og aldersdateringer i området mellem Tre Brødre og Ameralik udført af Friend et al. (1987, 1988, 1996); Nutman et al. (1989) og McGregor et al. (1991) førte til erkendelsen af tre tektonisk stratigrafiske terræner, (se fig. 7), som var samlet for ca. 2720 millioner år siden og adskilt af forskellige komponenter og geologiske historier, som blev kaldt Færingehavn, Tre Brødre og Tasiusarsuaq Terrænet. Senere blev denne koncept udvidet af Friend et al. (1988) og Nutman et al. (1989) over hele Nuukfjords regionen og en fjerde terræn Akia terrænet - mod nord blev defineret. McGregor et al. (1991) sammensatte senere Færingehavn og Tre Brødre Terrænet til et enkelt terræn, som blev kaldt Akulleq terrænet. Akia, Akulleq og Tasiusarsuaq terrænet blev betragtet som individuelle dele af en kontinental skorpe, som er adskilt af forskellige bjergsartsenheder med forskellige aldre og omdannelseshistorier. Akulleq terrænet menes at være resterne af en kontinental skorpe, som er dannet af to forskellige flåder af kontinental skorpe, Akia terrænet mod nord og Tasiusarsuaq området mod syd. Tasiusarsuaq terrænet Tasiusarsuaq terrænet er tolket som en forskydning, som skete i perioden mellem ~2800 og 2720 millioner år siden og forskydningen menes at være sket over Akulleq terrænet ovenpå Qarliit nunaat terrænet. Tasiusarsuaq terrænet er domineret af tonalitiske, granodioritiske og dioritiske gneisser, som er indlejret af amfibolitiske gnejser, som formentlig er af vulkansk oprindelse. De fleste af bjergarterne er stærkt migmatiseret og injiceret af lyse partier af migmatit og pegmatit. Et større anorthosit kompleks og en stor porphyritisk granit ligger bl.a. i Færingehavn regionen. Akulleq terrænet Akulleq terrænet er lithologisk mere uensartet i forhold til Tasiusarsuaq terrænet og de dominerende bjergarter består hovedsagelig af tonalitiske og granodioritiske gnejser og derudover findes der betydelige områder af pegmatit-aplit, pelitiske schist, amfibolitiske gnejser, meta-anorthosit, Fe-rige granodioritiske augen gnejser, ulatramafiske bjergarter, mafiske dykes og meta-gabbro (Friend et al. 12
1987; McGregor et al. 1991). De mest udbredte bjergarter er de ~2,82 Ma gamle Ikkattoq granodioritiske gneisser. Den ældste gruppe af de tonalitiske gnejser og de mafiske og ultramafiske bjergarter samt de bjergarter hvori de er intruderet er af Nutman et al. (1996) betegnet som Itsaq Gnejs Komplexet. Qarliit Nunaat Overskydningen Qarliit Nunaat overskydningen, er af Friend et al. (1987) beskrevet om en 10-50 m bred zone af fint lagdelte kvartfeldspatiske og kvarts-rige bjergarter, og glimmer- og amfibolrige skifrige bjergarter, som danner grænsen mellem Akulleq og Tasiusarsuaq terrænerne. Akia terrænet Akia terrænet udgør den nordligste del af de fire terræner og Akia terrænet består mod vest af suprakrustale bjergarter og en række gnejstyper af intrusiv oprindelse. Gnejserne på Nordlandet, som udgør en stor del af Akia terrænet, har en alder på ca. 3200 millioner år, mens Nûk gnejserne i den østlige del af Nordlandet er 3040 til 2980 millioner år gamle og gnejserne adskiller sig lithologisk fra Nûk gnejserne i Nuukfjorden, ikke kun i deres metamorfosegrad, men også i sammensætning. Langs den østlige del af Nordlandet er Akia terranet er karakteriseret af granulit-facies gnejser samt dioritiske gnejser. McGregor, V.R. 1993. Et par lokaliteter blev forsøgt prøvetaget med negativt resultat ved den sydøstlige kyst af Nordlandet, som består af dioritiske gnejser intruderet af trondhjemitiske gnejser. 13
Fig. 7. Geologisk kort over Nuukfjords området med terræn grænser. (Mader, M and Growley, J., 2001.) 14
PROJEKT NATURSTEN Fig. 8. Geologisk kort over Kangerluarsoruseq (Færingehavn) regionen. (Mader, M and Growley, J., 2001). 15
Summarisk beskrivelse af de forskellige bjergartsenheder hvorfra de enkelte prøver er indsamlet. I forbindelse med den regionale undersøgelse af potentielle naturstensforekomster indenfor de forskellige geologiske terræner er der så vidt muligt indsamlet stenprøver af forskellige bjergartsenheder med henblik på at teste deres egnethed som natursten og der er indsamlet prøver fra følgende bjergartsenheder, som hovedsagelig er beskrevet ud fra kortbladsbeskrivelserne forfattet af Kalsbeek, F. and Garde, A.A., 1898 samt Chadwick, B and Coe, K. 1983. 1. Amîtsoq gnejserne, som er stærkt foldede og omdannede og som blev dannet c. 3400 og c. 3800 millioner år siden. Amîtsoq gnejserne er karakteriseret ved tilstedeværelsen af de basiske metamorfoserede Ameralik gange og af adskillige amfibolit fragmenter, som er dannet af disse gange. Amîtsoq gnejserne er i felten ikke altid lige lette at skelne fra de senere Nûk gnejser. Amîtsoq gnejserne er af Nutman (1980) karakteriseret som: a. Båndede grå gnejser. Disse udgør omkring 70% af bjergarterne i Buksefjordsområdet. b. Augen og ferrodioritiske gnejser, som udgør ca. 30% af Amitsoq gnejserne. Prøve nr. 7 og 8 er Amîtsoq augen gnejs (se kort 1). c. Homogene tonalitiske og trondhjemitiske gnejser som udgør mindre end 1% af Amitsoq gnejserne. 2. Malene suprakrustalerne, som er af yngre end Amitsoq gnejserne og som består af basiske og ultrabasiske vulkanske bjergarter, intrusiver og sedimenter. Bjergarter består af amfiboliter med lokale indslag af ultramafiske og metasedimentære bjergarter. Malene amfiboliterne består lokalt af velbevarede pudelava strukturer, som tyder på submarin oprindelse. Metasedimenterne som er mere almindelige i Malene suprakrustal enhderne i Nuukfjords regionen består gnejser af biotit og granat såvel som kvarts plagioklas-sillimanit og kvarts-cordieritanthophyllit gnejser. Malene suprakrustalerne er navngivet efter type lokaliteten ved fjeldet Store Malene, som ligger sydøst for Nuuk. Prøve nr. 2 og 10, som tilhører Malene suprakrustalerne er indsamlet henholdsvis syd for Nuuk ved Qilanngaarsuit og nordøst for Nuuk på øen Sermitsiaq. 3. Anorthosit, leucogabbro og associerede bjergarter er et af de mest distinktive bjergarts associationer i det Arkæiske gnejs kompleks. De forekommer som konkordante lag og inklusioner. De er mest udviklet i Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) området og Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjorden) området. I Buksefjordsområdet er anorthositerne injiceret af 16
årer af Nûk gnejser. Prøvenr. 3 og 5, er indsamlet fra anorthositerne, som findes i området mellem Ameralik og Nukariit (Tre Brødre). 4. Nuuk gnejser, som udgør et af de vigtigste sene Arkæiske bjergartsenheder og som er knyttet til alle kvarts-feldspatiske gnejser i Nuukfjords regionen som ikke indeholder Ameralik gange og som intruderer og migmatiserer Amîtsoq gnejserne. Prøve nr. 6, 9 og 11 repræsenterer forskellige typer af Nuuk gnejser, som er indsamlet henholdsvis i Ameralik fjorden, Puissartoq og Qoornup Qeqertarsua (Bjørneøen) se kort 1. 5. Ilivertalik augen graniten er en intrusiv porphyritisk granit kompleks på nordsiden af Sermilik fjorden. Ilivertalik graniten er dateret til ca. 2800 millioner år og består af en suite af biotit, hornblende og hyperthen førende graniter karakteriseret af 1-4 cm store kalifeldspat augen. På mange måder ligner Ilivertalik graniten Amîtsoq augen gnejserne. Prøve nr. 1 (se kort nr. 1) repræsenterer Ilivertalik graniten. 6. Qôrqut granit komplekset består af et aflangt område, som er ca. 60 km lang og op til 18 km bred med centrum i Qooqqut fjorden. Granit komplekset er yngre end næsten alle plutonske og strukturelle begivenheder i Nuukfjords området. Det er den yngste af større kvartsfeldspatiske komplekser i den sydlige Vestgrønland og er stort set udeformeret og viser ingen tegn på omdannelse. Granit komplekset er dannet af forskellige graniter, som består af kvarts, oligoklas og microklin med variable mængder af biotit og der kan skelnes mellem tre typer af graniter: leukokratiske graniter, grå, lidt mere mafiske, graniter og sammensatte graniter. Komplekset kan også inddeles i en øvre, mellem, og en nedre zone på grundlag af variable forhold de ovennævnte tre hovedtyper af graniter. Prøve nr. 12, 13 og 14 (se kort 1) repræsenterer Qôrqut graniten, som henholdsvis er indsamlet henholdsvis på Qeqertarsuup Nuua ved mundingen af Uummannap Sullua (Uummannaq Løbet og Kapisillit Kangerluat. 7. Hele det Arkæiske gnejs kompleks indeholder utallige udeformerede basiske gange og mange af disse består af friske og hårde, umetamorfoserede dolerit gange. Gangene menes at være en del af de velkendte Nordatlantiske tidlige Proterozoiske gang sværme, som er velrepræsenteret i både Vest- og Østgrønland. Størstedelen af gangene har en tholeiitisk eller olivin tholeiitisk normativ sammensætning. De består hovedsagelig af pyroksen og plagioklas med mindre indhold af kvarts, opake, apatit, og sekundære mineraler. Olivin er et vigtigt mineral i få af disse gange og disse har en typisk grovkornet forvitringsmateriale. Et af disse olivinførende gange (Prøve nr. 4 se lokalitetskort nr. 1) er prøvetaget ved Polar Oil ved mundingen af Kangerluarsoruseq. 17
PETROGRAFISK BESKRIVELSE AF DE INDSAMLEDE STENPRØVER En bjergarts karakteristiske egenskaber er ikke kun afhængig af bjergartens makroskopiske tekstur, men også af dens mineralsammensætning og mineralernes indbyrdes forhold. Da de fleste bjergarter og mineraler er transparente, når de bliver skåret eller savet som meget tynde skiver, anvender man derfor tyndslib i forbindelse med den mikroskopiske undersøgelse af bjergarten og selvom et tyndslib kun er repræsentativ for et meget lille udsnit af en bjergart, giver en petrografisk undersøgelse af bjergarten vigtige parametre, som er nødvendige ved brug af natursten. I forbindelse med dette projekt er der er lavet en petrografisk beskrivelse af hver af de 14 indsamlede bjergartsprøver og petrografi er den del af geologien, som består af både en beskrivelse og en systematisk klassifikation af bjergarter. Den mikroskopiske beskrivelse er udført af Vancouver Petrographics Ltd. (www.vanpetro.com) i Vancouver i Canada, hvor tyndslib af de enkelte stenprøver også blev fremstillet. De bjergartsnavne der er anvendt i de forskellige geologiske kort og kortbladsbeskrivelserne er anvendt i rapporten og de bjergartsnavne der står i parentes er de bjergartsnavne der er anvendt på basis af den mikroskopiske undersøgelse af bjergarter. 18
Prøve nr. 1: Ilivertalik augen granit (Leukokratisk gnejs) Lokalitet: Sermilik Fjorden (se kort nr. 1) Tilgængelighed: N63 o 31.763; W50 55.470 Sermilik fjorden er let tilgængelig, men kysten har stejl topografi. På grund af grumset vand, som skyldes sedimenttransport fra Sermeq gletscheren er det svært at se bundforholdene i store dele af fjorden. Beskrivelse: Ilivertalik augen graniten findes nord for Fiskenæsset i en intrusiv porphyritisk granit kompleks og tilstedeværelsen af granitiske bjergarter ved Ilivertalik blev allerede bemærket af Kornerup i 1879. Stenprøven er indsamlet i ca. 40 meters højde. Området er karakteriseret af højt relief og der er relativt få joint parallel med foliationen. Den indsamlede prøve i ovennævnte lokalitet er uden augen struktur. Ilivertalik augen gnaniten minder meget om Amîtsoq augen gnejsen. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Ilivertalik augen granit. (Leukokratisk gnejs) Grålig Delvis folieret granulit-facies gnejs.. Fin - mellemkornet. Plagioklas, kvarts, kalifeldspat, orthopyroksen (hypersthen) og hornblende. Underordnet indhold af biotit, magnetit, ilmenit, apatit, pyrit, chalcopyrit og spor af zirkon. Modal mineralogi i tyndslib: Plagioklas (oligoclas-andesin) 65% Kvarts 20% Kalifeldspat (delvis sekundært) 5% Orthopyroksen (hypersthen) 1-2% Amfibol (hornblende?) 1-2% Biotit <1% Magnetit <1% Apatit <1% Ilmenit <1% Pyrit og chalcopyrit <1% Zircon enkelte korn 19
am am Kf ap hp Kf pl qz hp qz Kf hp am am pl Fig. 9. Leukogratisk gnejs, bestående af hypersthen (hp), mørk grøn amfibol (am), brun biotit (bi), magnetite (opake), apatit (ap) og delvis zirkon (ikke vist), indesluttet i kalifeldspat (Kf) og lidt kvarts (qz) og plagioklas (pl). Transmitteret plan lys, billedbredde 2.5 mm. Struktur: Ilivertalik granit området fremstår som et stor homogent fjeldmassiv med lav sprække densitet. Sprækkeretning på ca. 020 o N er dominerende i området omkring prøvelokaliteten, sprækker vinkelret på denne retning er relativt få. Graniten består af plagioklasrige linser, som i randen er fyldt med meget fint krystallinsk kalifeldspat. Disse er adskilt af årelignende partier, som er kvarts-rige med mindre indhold af mafiske mineraler af orthopyroksen, amfibol og biotit. Bjergarten er magnetisk og reagerer svagt med kold fortyndet saltsyre, men reagerer meget lidt langs kalifeldspatens korngrænser i den ætsede overflade Positive forhold: Negative forhold: God blotningsgrad. Homogen bjergart. Lav sprække densitet med få næsten lodrette joints. Ikke en spændende farve eller tekstur. Høj relief Ligger ret afsides fra bebygget område. Referencer: Kalsbeek, F. and Garde, A.A. 1989. Gothenborg et al. 1990. Geologisk kor over Grønland, Buksefjorden 63 V.1 Nord, 1:100.000. 20
Fig. 10. Boring i Ilivertalik graniten med henblik på prøvetagning. Fig.11. Ilivertalik augen granit området ved Sermilik. Det lyse område i billedets centrum er prøvelokaliteten. 21
Fig. 12. Prøvelokaliteten ved Sermilik med helikopteren som skala i øverste højre hjørne. 22
Prøve nr. 2: PROJEKT NATURSTEN Malene amfibolit Lokalitet: Qilanngaarsuit (Se kort nr. 1) Tilgængelighed: N63 o 51.407 W51 38.945 Qilanngaarsuit hører til skærgårdsområdet syd for Nuuk og på grund af lavvandede områder omkring øen er den ikke lettilgængelig med større fartøjer eller skibe. Beskrivelse: Området består af stærkt folierede og opsprækkede amfiboliter indesluttet i Amitsoq gnejserne. Flere steder er der observeret granatporphyroblaster i amfibolitsekvensen. Området er karakteriseret ved lavt relief. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Amfibolit Plettet, mørk sort-grøn og lys mafisk gnejs. Folieret og spættet. Finkornet Amfibol, plagioklas, epidot/klinozoisit og underordnet biotit, sphene, apatit, ilmenit og spor af sulfider. Modal mineralogi i tyndslib: Amfibol (hornblende) 55% (actinolitisk hornblende) 15% Plagioklas (andesin/labradorit) 15% Epidot/clinozoisit 5-7% Biotit 1% Sphene 1% Apatit <1% Ilmenit <1% Karbonat (calcite?) <1% Pyrit, og spor af chalcopyrit <1% 23
pl am pl Il pl am ep am am ep Fig. 13. Amfibolit (formentlig tidligere mafisk gabbro), hovedsagelig bestående af amfibol (am) sammenvokset med epidot/clinozoisit (ep), mindre plagioklas (pl) og accesorisk sphene (sp) indesluttet af ilmenit (opake). Transmitteret lys, krydset polariseret lys, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Amfiboliterne er stærk deformerede og er stærkt foldede. Foliationsretning er nord-syd. Spættet, mørk sort-grøn og lys mafisk gnejs, hvor den hvide feldspat har tendens til at være koncentreret i irregulære årelignende zoner eller stokværk. Bjergarten er ikke magnetisk og reagerer kun let overfor kold fortyndet saltsyre og udviser ingen signifikante pletter af kalifeldspat i den ætsede overflade. Positive forhold: Mørk spættet farve. Negative forhold: Kommertarer: Stærkt folieret og meget uregelmæssig opsprækning. Dårlige havneforhold og ringe vanddybde Lav relief Lokaliteten og bjergarten er ikke egnet til brydning af natursten. 24
Referencer: Geologisk kor over Grønland, Buksefjorden 63 V.1 Nord, 1:100.000.. Fig. 14. Prøvelokaliteten ved amfibolitbæltet ved Qilanngaarsuit. 25
Prøve nr. 3: Anorthosit (Metamorfoseret anorthosit eller leucogabbro). Lokalitet: Kangerluarsoruseq (Færingehavn) N63 o 41.078 W51 30.081 Tilgængelighed: Beskrivelse: Området er let tilgængelig idet det ligger ved mundingen af Kangerluarsoruseq med tæt afstand først og fremmest til Polaroil og dermed også til Nordafar og Færingehavn. Ved Polaroil er der gode havneforhold og indkvarteringsmuligheder. Området er karakteriseret ved lav topografi og prøven er taget i kontakten til en dioritisk pegmatit. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Metamorforseret anorthosit eller leukogabbro. Grå-hvid. Homogen til næsten massiv og svagt folieret bjergart. Plagioklasen viser i tyndslib undulerende udslukning og lokalt en iridescense, som ligner peristerit. Kornstørrelse: Mineralogi: Mellemkornet. Plagioklas, amfibol med underordnet epidot/klinozoisit, biotit og spor af opake mineraler (oxider og sulfider). Modal mineralogi i tyndslib: Plagioklas (labradorit?) 75% Amfibol (hornblende?) 20-25% Epidot/clinozoisit 1-2% Biotit 1-2% Sphene, spor af ilmenit/rutil? <1% Opake (limonit?) <1% Chalcopyrite trace 26
bi bi am cz am Fig. 15. Anorthosit bestående af calcium plagioklas, med lidt amfibol (am), clinozoisit (cz) og biotit (bi). Transmitteret lys, krydsede nicoller, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Området er præget af stærkt migmatiserede bjergarter og injeciret af og pegmatiter. Lineamenterne i området har primært NNE-lig retning. Området omkring prøvelokaliteten er kraftigt opsprækket. Grå-hvid, mellemkornet anorthosit eller leukogabbro, som er homogen til næsten massiv eller svagt folieret i udseende. Bjergarten har delvis mørkere årelignende mafiske partier. Bjergarten er ikke magnetisk, viser ingen reaktion overfor kold fortyndet saltsyre og ingen reaktion af kalifeldspat i den ætsede overflade. Positive forhold: Negative features: Homogen til næsten massiv og svagt folieret tekstur. Gode logistiske forhold. Iridescence i form af peristerit. Kraftig opsprækning i området omkring prøvelokaliteten. Referencer: Geologisk kort over Grønland, Buksefjorden 63 V.1 Nord, 1:100.000. Mader, M and Growley, J., 2001. Geology and regional setting of a fault zone east of Færingehavn, Southwest Greenland. 27
Fig. 16. Metamorfoseret leukogabbro (prøve nr. 3) med dioritisk pegmatit i baggrunden. 28
Prøve nr. 4: Dolerit (Olivin gabbro). Lokalitet: Kangerluarsoruseq (Færingehavn) N63 o 41.060 W51 30.050 Tilgængelighed: Doleriten (olivin gabbroen) er beliggende lige syd for Polaroil og har en nordøstlig retning. Der er gode havneforhold og indkvarteringsmuligheder ved Polaroil. Området omkring Polaroil og Nordafar er gennemskårer af doleritgange, som også er blottet ved kysten. Beskrivelse: Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Doleriten (olivin gabbro) er ca. 50 meter bred og har en strygningsretning på ca. 95 0. Dolerit (Olivin gabbro) Mørk grønsort Homogen og massiv. Mellemkornet Klinopyroksen, plagioklas, olivin med underordnet indhold af magnetit, ilmenit og biotit og spor af sulfider (magnetkis, pyrit og chalcopyrit). Modal mineralogi i tyndslib: Klinopyroksen 45% Plagioklas (labradorit?) 40% Olivin (delvis relict) 10% Magnetit (delvis sekundært) 2% Ilmenit 1% Biotit 1% Talk-sericit (efter olivin) <1% Sekundær amfibol (efter olivine og pyroxen) <1% Sericit (efter plagioklas) <1% Pyrrhotit, pyrit, spor af chalcopyrit <1% Karbonat (efter plagioklas) spor 29
pl ol ol am pl am t/s cpx Fig. 17. Olivin gabbro bestående af clinopyroxen (cpx), som optisk omslutter stave af plagioklas (pl) og subhedrale olivin (ol) crystaller, som delvis er replaceret af amfibol (am), biotit (bi) og talc-sericit (ts) og opake mineraler (mest sekundært magnetit), langs frakturer og korngrænser. Transmitteret lys, krydsede nicoller, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Doleritten er udeformeret og indeholder få sprækker. Bjergarten er stærkt magnetisk, men viser ingen reaktion med kold fortyndet saltsyre, og ingen reaktion for kalifeldspat i den ætsede overflade Positive features: Gode logistiske forhold. Massiv og homogen mørk bjergart. Negative features: Lav relief. Referencer: Geologisk kort over Grønland, Buksefjorden 63 V.1 Nord, 1:100.000. Mader, M and Growley, J., 2001. Geology and regional setting of a fault zone east of Færingehavn, Southwest Greenland. Kommentarer: Til sammenligning skal det oplyses, at verdens største stenbrud af sort diabas (dolerit) i Svarte Bergen Hägghult Stenbrud i Sverige. 30
Brudddet som blev startet i 1899 måler 900 meter i længden, 60 meter i bredden og 75 meter i dybden. I rå form er den mørkegrå, men når den slibes, bliver den blank sort og kan anvendes til bl.a. bygningsudsmykning, gulve, monumenter, skulpturer og gravsten. Af de sten der brydes, er det kun 5% der er fejlfri og kan anvendes. De øvrige 95% er affaldssten. En af de markante dolerit gange findes også i Nuussuaq hvor den skærer Nûk gnejserne og er dermed yngre end disse. Gangen, som har en nordvestlig retning, er selvom den er meget opsprækket med held blevet fremstillet af Grønlandsk Produktion A/S som gravsten og som fundament til Jonathan Motzfeldts buste, som står udenfor Grønlands Hjemmestyres kontorkompleks i Nuuk. Fig. 18: Poleret dolerit (olivin gabbro). 31
Fig. 19. Anorthosit, som er gennemskåret af den mørke doleritgang. Fig. 20. Prøvetagning af dolerit gangen med Polaroil bygningerne og - tankene i baggrunden. 32
Prøve nr. 5: Lokalitet: Tilgængelighed: Beskrivelse: Anorthosit Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjorden) N63 o 48.063 W51 23.000 Anorthosit komplekset ved mundingen af Buksefjorden er lettilgængelig. Området er velblottet og har lav relief ved kysten, men bliver stærkt kuperet længere væk fra kysten. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Leukogabbro Grå-hvid Homogen og massiv. Medium til grovkornet Plagioklas og amfibol med underordnet indhold af biotit, epidot/klinozoisit, sphene og spor af sulfider dertil mindre indhold af klorit og muskovit/sericit. Modal mineralogi i tyndslib: Plagioklas (labradorit-bytownit?) 75% Amphibol (hornblende?) 15% Biotit 1-2% Epidot/clinozoisit 1-2% Sphene 1% Klorit <1% Muscovite, sericite <1% Pyrrhotit, chalcopyrit trace 33
pl cz pl m am ser bi m pl am Fig. 21. Anorthosit bestående i mindre grad af amfibol (am), biotit (bi, delvis omdannet til sericit og associeret med sulfider og opake mineraler) og clinozoisit (cz) interstitielt til calcium plagioklas (lokalt svagt brunlig i tyndslib p.g.a. chatoyance). Transmitteret plant lys, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Den nordlige side af mundingen af Buksefjorden er præget af nord til nordvestgående forkastningszoner, som har sat sit præg i området. Bjergarten er ikke magnetisk og viser ingen reaktion med kold fortyndet svovlsyre og viser ingen reaktion af kalifeldspat i den ætsede overflade. Positive features: Peristerit iridescence Høj relief Negative features: Kraftig opsprækning. Referencer: Geologisk kort over Grønland, Buksefjorden 63 V.1 Nord. 1:100.000 34
Fig. 22. Poleret anorthosit Fig. 23. Anorthosit komplekset ved mundingen af Buksefjorden. 35
Prøve nr. 6: Nûk dioritisk gnejs (amfibolitiseret gabbro) Lokalitet: Ameralik N64 o 07.613 W51 03.677 Tilgængelighed: Nûk dioritisk gnejs er blottet langs en 5-7 km lang kyststrækning på den nordlige side af Ameralik. Gnejsen er kortlagt som pegmatitisk langs en stor del af kyststrækning, som er meget stejl og dermed svært tilgængelig. Beskrivelse: Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Amfibolitiseret gabbro Grågrønlig hvid Svag foliation. Grovkornet Plagioklas og amfibol med underordnet indhold af biotit, ilmenit, apatit og spor af sulfider. Modal mineralogi i tyndslib: Plagioklas (labradorit?) 50% Amfibol (hornblende) 45% Biotit 3-5% Ilmenit <1% Apatit <1% Pyrrhotit, pyrit, spor af chalcopyrit <1% Limonit (efter sulfider) trace 36
ap bi am am ap am bi Fig. 24. Nûk dioritisk gnejs (amfibolitiseret gabbro) bestående af amfibol (am) og biotit (bi) samt accessorisk ilmenit (opake) og apatit (ap) i en matrix af calcium plagioklas. Transmitteret planpolariseret lys, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Spraglet, grågrønlig og hvid, grovkornet, svagt folieret gnejs. Bjergarten er ikke magnetisk og viser ingen reaktion med kold fortyndet saltsyre og inden reaktion for kalifeldspat i den ætsede overflad Positive features: Spraglet, homogen struktur. Negative features: Stejl topografi langs kysten. Referencer: Geologisk kort over Grønland, Qôrqut 64 V.1 Syd. 1:100.000. 37
Fig. 25. Poleret Nûk dioritisk gnejs 38
Prøve nr. 7: Amîtsoq augen gnejs (Megakrystallinsk meta-kvarts diorit) Lokalitet: Tilgængelighed: Ameralik - Kanajorsuit N64 o 01.853 W51 36.639 Området er lettilgængelig og bjergartskomplekset er blottet syd for Simiutaa ved mundingen af Ameralik. Beskrivelse: Amîtsoq augen gnejsen er velblottet i området og findes langs en 5 km lang kyststrækning fra Kanajorsuit mod Aakaat. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Meta-kvarts diorit Lys Folieret og porphyroblastisk. Intermediær-mafisk gnejs med fremtrædende linseformede op til 2 cm store kvarts-feldspat augen langs foliationsplanet. Finkornet matrix med op til 2 cm store porphyroblaster af kvarts og feldspat. Plagioklas, kvarts, hornblende og biotit med underordnet indhold af kalifeldspat, epidot, sphene, ilmenit, apatit og pyrit.. Modal mineralogi i tyndslib: Plagioklas (oligoclas?) 45% Kvarts 20% Amphibol (hornblende?) 15% Biotit 12% Kalifeldspat (mikrocline, delvis sekundært?) 2-3% Epidot 2-3% Sphene 2-3% Ilmenit <1% Apatit <1% Pyrite (delvis oxideret til limonit) <1% 39
bi bi am ap pl pl qz sp sp am bi am am bi ep ep pl ap pl Fig. 26: Amîtsoq augen gnejs (megakrystallinsk meta-kvarts diorit) gnejs bestående af grøn biotit (bi), mørkegrøn amfibol (am), epidot (ep), og accessorisk sphene (sp), ilmenit (opake) og apatit (ap) i en matrix af plagioklas (pl) og mindre kvarts (qz). Transmitteret planpolariseret lys, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Få sprækker og en foliation i nordøstlig retning. Hældning ca. 58 0 S. Bjergarten er ikke magnetisk og viser ingen reaktion med kold fortyndet saltsyre, men reagerer svagt gult for kalifeldspat i feldspataggregater i den ætsede overflade. Positive features: Spændende tekstur. Lille sprækketæthed. Negative features: Lav relief ved Kanajorsuit, men høj relief i retning mod Aakaat. Referencer: Geologisk kort over Grønland, Qôrqut 64 V.1 Syd. 1:100.000. 40
Fig. 27. Boring af huller i Amîtsoq augen gnejs ved Kanajorsuit. 41
Prøve nr. 8: Amîtsoq augen granitisk gnejs (Megakrystallisk meta-kvarts diorit) Lokalitet: Tilgængelighed: Ameralik - Kanajorsuit N64 o 01.850 W51 36.630 Området er lettilgængelig og bjergartskomplekset er blottet syd for Simiutaa ved mundingen af Ameralik. Beskrivelse: Amîtsoq augen gnejsen er velblottet i området og findes langs en 5 km lang kyststrækning fra Kanajorsuit mod Aakaat. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Granitisk gnejs Grålig Folieret, intermediær-mafisk gnejs med fremtrædende linseformede op til 2 cm store kvarts-feldspat augen langs foliationsplanet. Finkornet matrix med op til 2 cm store porphyroblaster af kvarts og feldspat. Kvarts, kalifeldspat, plagioklas, biotit og granat. Modal mineralogi i tyndslib: Plagioklas (oligoclas?) 35% Kvarts 25% Biotit 20% Amphibol (hornblende?) 10% Kalifeldspat (microklin, delvis sekundært?) 2-3% Epidot 2-3% Sphene 2-3% Apatit 1% Ilmenit <1% Pyrit (oxideret til limonit) <1% 42
bi bi ep am bi pl qz qz am ep bi bi bi Fig. 28. Intermediær (kvarts diorit) gnejs bestående af amfibol (am) og biotit (bi, delvis omdannet ved randen af epidot krystallerne, ep), plagioklas (pl), kvarts (qz) og mindre interstitiel kalifeldspat (Kf). Transmitteret lys, krydsede nicoller, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Få sprækker og en foliation i nordøstlig retning. Hældning ca. 58 0 S. Bjergarten er ikke magnetisk og viser ingen reaktion med kold fortyndet saltsyre, men reagerer meget svagt gult for kalifeldspat i den ætsede overflade. Positive features: Spændende tekstur. Lille sprækketæthed. Negative features: Lav relief ved Kanajorsuit, men høj relief i retning mod Aakaat. Referencer: Geologisk kort over Grønland, Qôrqut 64 V.1 Syd. 1:100.000. 43
Fig. 29. Poleret Amîtsoq augen granitisk gnejs. 44
Prøve nr. 9: Nûk gnejs (Biotit kvarts diorit) Lokalitet: Tilgængelighed: Beskrivelse: Pikiulleq N64 o 05.526 W51 45.287 Pikiulleq er en ø, der ligger i skærgårdsområdet syd for Nuuk og udenfor mundingen af Ameralik fjorden. Gnejserne på øen er kraftigt deformerede og fladtliggende og ligger som indeslutninger i Malene amfiboliterne. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Biotit kvarts diorit Grålig Båndet gnejs. Mellemkornet. Kvarts, plagioklas, biotit, kalifeldspat og granat. Modal mineralogi i tyndslib: Plagioklas (oligoclase?) 60% Biotit 20% Quartz 15% Kalifeldspar 2-3% Sphene <1% Epidot/allanit <1% Apatit <1% Pyrit (largely oxidized to limonite) <1% Sericit <1% Zircon,?monazit spor 45
bi bi pl qz qz al? Kf qz sp qz pl pl Fig. 30. Intermediær (kvarts diorit) gnejs bestående af plagioklas (pl), biotit (bi) og accessorisk sphene (sp), delvis metamict? allanit (?al) og kalifeldspat (Kf). Transmitteret lys, krydsede nikoller, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Positive features: Stærkt deformerede og fladtliggende gnejser. Vekslende mørke biotit rige bånd og lyse kvart-feldspatiske bånd. Bjergarten i det prøvetagne område har også granatholdige partier. Spændende vekslende lyse og mørke bånd. Negative features: Kraftig uregelmæssig deformation Fladt liggende struktur. Svært tilgængelig på grund af ringe vanddybde. Referencer: Geologisk kort over Grønland, Qôrqut 64 V.1 Syd. 1:100.000. 46
Fig. 31. Poleret Nuuk gnejs. Fig. 32. Stærkt deformerede og fladtliggende Nûk gnejser ved Pikiulleq. 47
Prøve nr. 10: Ultramafisk bjergart (Metamorfoseret ultramafisk bjergart). Lokalitet: Tilgængelighed: Sermitsiaq N64 o 18.040 W51 24.339 Den ultramafiske bjergart ligger ca. 1 km fra bunden af Sermitsiap Kangerlua og har form som et trekant med lange sider og er ca. 300 meter lang og ca. 100 meter bred. Strækningen til området er meget fladt og kan derfor betegnes som lettilgængeligt. Beskrivelse: Bjergarten er meget homogen og tæt og synger når man slår den med en hammer. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Mafisk til ultramafisk gnejs. Mørk grågrøn Homogen og massiv, svag foliation.. Bjergarten er omdannet til Mg-amfibol (tremolit) og Mg-klorit. Kornstørrelse: Mineralogi: Mellemkornet Amfibol (tremolit-aktinolit) og klorit med underordnet indhold af magnetit og ilmenit og spor af pyrit og chalcopyrit. Modal mineralogi i tyndslib: Amfibol (tremolit-actinolit?) 75-80% Chlorit 20% Magnetit 1-2% Ilmenit 1-2% Pyrit, trace chalcopyrit <1% Karbonat trace 48
tr tr tr tr cl tr tr Fig. 33. Omdannet/metamorfoseret ultramafisk bjergart, som nu består af massive farveløse amfiboler (tremolite?, tr) med interstitielle partier af Mg-klorit (ch); der er også spor af opake mineraler i amfibol, magnetit og ilmenit. Transmitteret lys, krydsede nikoller, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Positive features: Negative features: Mørk grågrøn, mellem kornet, svagt folieret, mafisk til ultramafisk gnejs. Bjergarten er magnetisk, men viser ingen reaktion med kold fortyndet saltsyre Svagt skifrig struktur. Homogen og tæt bjergart. Få sprækker. Let at forarbejde på grund af den lave hårdhed. Den er let at ridse på grund af det høje klorit-indhold. Afstand fra kysten Referencer: Geologisk kort over Grønland, Qôrqut 64 V.1 Syd. 1:100.000. 49
Fig. 34. Poleret ultramafisk bjergart. Fig. 35. Boring af huller i den ultramafiske bjergart. 50
Fig. 36. Topografien ved den ultramafiske bjergart. Fig. 37. Megastore løse ultramafiske bjergartsblokke. 51
Prøve nr. 11: Nuuk gnejs (Folieret biotit granodiorit gnejs) Lokalitet: Tilgængelighed: Beskrivelse: Qoornup Qeqertarsua Naqerloq Killeq N64 o 24.337 W51 14.484 Området er let tilgængelig og har et fladt og svagt hældende hældende kyststrækning. Bjergarten i det prøvetagne område er grå folieret granitisk biotitgnejs delvis med granatholdige partier. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Granitisk gnejs Grålig Folieret til fin lamination. Finkornet Plagioklas, kvarts, kalifeldspat, biotit, muskovit. Modal mineralogi i tyndslib: Plagioklas (oligoclase) 45% Quartz 25% K-feldspar (microcline) 15% Biotite 10% Sericite, muscovite 2-3% Epidote/clinozoisite 1-2% Apatite <1% Magnetite <1% Ilmenite <1% 52
qz ser qz pl qz pl pl Kf ep Fig. 38. Lagdelt, folieret, felsisk (granodioritisk) gnejs bestående af plagioklas (pl), kvarts (qz), mindre kalifeldspat (Kf) som indeslutter lameller af biotit (bi) som er delvis seritiseret (ser) ved randene, med accessorisk epidot (ep). Transmitteret lys, krydsede nikoller, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Irregulære flat-liggende sprækker langs med kysten. Positive features: Negative features: Almindelig gnejs Flat-liggende opsprækning. Referencer: Geologisk kort over Grønland, Qôrqut 64 V.1 Syd. 1:100.000. 53
Prøve nr. 12: Qôrqut granit (Biotit granit). Lokalitet: Tilgængelighed: Beskrivelse: Qeqertarsuup Nuua N64 o 12.387 W51 15.157 Området er lettilgængelig og har en svagt hældende kyststrækning, som ændrer sig til stejle fjeldmassiver i længere afstand fra kysten. Bjergarten i det prøvetagne område er en grå folieret granitisk biotitgnejs delvis med granatholdige partier. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Biotit granit Grålig Equigranular svag foliation. Mellemkornet. Plagioklas, kvarts, kalifeldspat, biotit, muskovit. Modal mineralogi i tyndslib: Plagioklas (oligoclase) 40% Quartz 25% K-feldspar (microcline) 20% Biotite 10% Sericite, muscovite 2-3% Epidote/clinozoisite, allanite(?) 1% Magnetite (partly hematite/limonite) 1% Apatite <1% Sphene <1% Carbonate trace 54
pl pl qz Kf ser ap qz Kf bi ser bi Fig. 39. Biotite granit, bestående af mikroperthitisk mikroklin (Kf), plagioklas (pl), kvarts (qz) og mindre biotit (bi), delvis omdannet til eller associeret med sericit (ser), epidot (ep) og accessorisk apatit (ap). Transmitteret lys, krydsede nikoller, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Massiv og homogen med få pegmatitiske årer. Positive features: Ensartet tekstur. Velblottet og let tilgængelig. Lille sprækketæthed. Negative features: Referencer: Geologisk kort over Grønland, Qôrqut 64 V.1 Syd. 1:100.000. 55
Fig. 40. Poleret Qôrqut granit. Fig. 41. Qôrqut granit ved Qeqertarsuup Nuua, Uummannp Sullua 56
Prøve nr. 13: Qôrqut granit (Biotit granit). Lokalitet: Tilgængelighed: Kapisillit Kangerluat - Issusooq N64 o 25.906 W50 41.140 Området er let tilgængelig. Beskrivelse: Bjergarten i det prøvetagne område en svag gråhvid til rødlig og meget svagt folieret bjergart. Bjergartstype: Navn: Farve: Tekstur: Kornstørrelse: Mineralogi: Biotit granit Gråhvid. Meget svag foliation og massiv, homogen tekstur. Mellemkornet. Plagioklas, kalifeldspat, kvarts og biotit. Modal mineralogi i tyndslib: Plagioklas (oligoclas; sericitiseret) 35% Kalifeldspat (mikroklin) 30% Kvarts 25% Biotit 7% Sericit (after feldspar, biotit) 2-3% Rutil <1% Zircon <1% Apatit <1% Limonit, hematit <1% Karbonat spor 57
Kf qz qz pl bi qz Kf cb qz pl Kf bi ser Fig. 42: Biotit granit, bestående af mikroperthitisk mikroklin (Kf), plagioklas (pl), bege viser spor af omdannelse til sericit (lyse pletter) og lidt karbonat (kb); interstitiel kvarts (qz) og biotit (bi) delvis omdannet til sericit. Transmitteret lys, krydsede nikoller, billedbredde 2,5 mm. Struktur: Fladt, velpoleret overflade. Positive features: Svag foliation og massiv, homogen tekstur. Let tilgængelig Velblottet. Negative features: Lav relief og topografi. Referencer: Geologisk kort over Grønland, Frederikshåb Isblink-Søndre Strømfjord. 1:500.000. 58
Fig. 43. Qôrqut granit ved Issusooq ved Kapisillit Kangerluat. Fig. 44. Qôrqut granit bænk ved Ikkarluit ved Kapisillit Kangerluat. 59
Fig. 45. Poleret Qôrqut granit fra Issusooq. 60