Korn og sundhed. Sundhed og sundhedsbegreber



Relaterede dokumenter
Korn og Sundhed i hjemkundskab

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn 1

Din madpakke og madpakkehånden

Lær mig om fuldkorn 1

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

Opgave 1: Lav 100% din havregrød

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

18 nye med fuldkorn. Et opskriftshæfte med inspiration til håndværksbagerne

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

KOPIARK KLASSETRIN

on tour pizzaværksted

Kostpolitik. for. Solgården

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Sundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard

KOPIARK KLASSETRIN

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

MSE - mad og måltider

Hvordan passer du din surdej?

DM i hjemkundskab Annelise Terndrup Pedersen

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Madpakker! Lærervejledning. Formål med undervisningsmaterialet. Mål for undervisningen

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

SURDEJS GUIDE. Udviklet af Cathrine Brandt LAV DIN EGEN SURDEJ TRIN-FOR-TRIN

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

mad eller hvad? Et mellemmåltid

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge:

Kostpolitik

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober Natur og Udvikling

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Undervisningsplan for hjemkundskab

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Kostplan 3. Trimester, Dag 1

Hvor meget energi har jeg brug for?

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvede, havre, byg og rug

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Kostplan 1. Trimester, Dag 1

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

FROKOSTFORSLAG fase 2

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Forslag til dagens måltider

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Madkultur og livskvalitet

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

Lektion 7 Energi (kcal)

Madkundskab Fælles Mål

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

Tips & Tricks

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE

Lækre opskrifter med WALDKORN

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Undervisningsplan for hjemkundskab

Mad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

De nye Kostråd set fra Axelborg

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Transkript:

Korn og sundhed Sundhed og sundhedsbegreber

Formål for hjemkundskab er der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur.. Stk. 2... udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfund. Stk. 3. i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed.. at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati.

Hjemkundskab og Sundhedsundervisning Sundhed kost, ernæring og hygiejne Kultur æstetik livskvalitet Madlavning og måltider Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Fagets virksomhedsformer (arbejdsformer) Sundhed og handling: dele af alle 4 CKF er må i spil

Myter eller sandhed? Det er farligt at spise hvidt brød Jo grovere jo bedre Sild kan kun spises på rugbrød Sundhedsdebatten handler om rask og syg/rigtig og forkert Det sunde liv også det godt liv Der er ingen kostfibre i hvedebrød

Sundhed og sundhedsbegreber Faghæfte 21 "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse (WHO) Sørg for at blive født af rige forældre, så er chancen for et sundt liv størst

Brikker i Sundheden Livsstil Livskvalitet Levevilkår Psykisk velvære Fysisk velvære Socialt velvære

Korn i de nye kostråd http://www.altomkost.dk/nr/rdonlyres/1c25 DAC3-7011-4FED-A020-8933429EA815/0/Folder_Web_Opslag.pdf

Fra formidling til pædagogik

Handlebegrebet- Målet med sundhedsundervisningen er at opbygge elevernes handlekompetence Indsigt: forståelse af sundhed og indsigt i forandringsstrategier Engagement: lysten til at involvere sig Visioner: tænke analytisk, kritisk, kreativt og visionært Kritisk sans: forholde sig kritisk til alle typer af sundhedsbudskaber Handleerfaring: indgå i demokratiske forandringsprocesser

Sundhed på spil Spil fra sundhedsstyrelsen Dialogkort Eleverne kan selv komme med spørgsmål til diskussioner Princip: Der skrives en påstand. Disse påstande diskuteres i mindre grupper og man enes om kortet skal lægges i enig, delvist enige eller uenige. Som afslutning fremlægger grupperne deres diskussion med begrundelser

Læringsforløb i Madkamp Spørgsmål om korn til CL-struktur Tag billeder af retter færdigkøbt og hjemmelavet - som gemmer på korn Traditioner, historie og sproget Madtekniske forhold omkring brød Udvaskning af stivelse med forskellige typer mel Lav tricky spørgsmål

Spørgsmål om korn Eleverne udarbejder spørgsmål med tilhørende svar Nævn 3 ting som er godt ved kostfibre Hvorfor skal man være opmærksom på at drikke væske, hvis man spiser mange kostfibre? Hvilken slags plante er korn? Hvilken type energistof hører stivelse til? -? -?

Lasagne hjemmelavet Hvad skal eleverne finde ud af? Korn i lasagnepladerne? Måske ved eleven, at det er godt at lave pladerne af durumhvede Måske ved eleven, at det er fordi, durum hører til de hårde hvedetyper Hvordan finder eleven ud af om og hvor, der er korn i denne form for ret

Lasagne færdigkøbt Hvad skal eleverne finde ud af? Hvordan finder eleverne ud af, om der er korn i denne pakke Måske finder eleverne ud af, at der bliver puttet noget i maden, som de ikke kender Måske finder eleverne ud af at

Brød, korn og traditioner Kultur: russerne byder velkommen med brød og salt Tradition: Luciadag spiser vi Luciabrød. Samfundsvidenskab: Kostråd Naturvidenskab: Kostfibre Religion: nadveren, Udvandringen af Ægypten

Billedkollage billeder med produkter der indeholder korn Eleverne tager selv billeder Eleverne henter billeder fra reklamer Eleverne henter billeder på nettet

Korn i sproget http://intra.cat.dk/mellemtrinnet/?page_id=166 Planter er også mad. Udviklet af Dansk Landbrugsmuseum efter opfordring fra Fødevareministeriet og Kulturministeriet. Spis brød til Krummer fra de riges bord Boller op, boller ned, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade

Et kornmåltid før og nu (emu) måltider 1800'tallet 1950'erne 1990'erne davre/ morgenmad bygmelsgrød med surmælk sild og brød øllebrød sigtebrød amagermad yoghurt el. grynprodukt grovbolle middag/ frokost nykogt grød el. vælling stegt flæsk med brød rugbrødsmadder m. pølse, leverpostej og ost middagsrester pitabrød med fyld el. hjemmebagt grovbrød mellemmad/ mellemmåltid brød evt. lidt ost el. pølse rosinbrød el. bolle kakao el. te købebrød el. hjemmebagt brød juice/saft/sodavand nadver/ middag nykogt gryngrød, surmælk arme riddere æggekage med rugbrød pandestegt kødret salat flute

Er der korn i.. Spørgsmål som fx kan anvendes i en CL-struktur Flødesovs? Vaniljecreme? Frikadeller? - - Eleverne prøver at finde korn i retter og laver opgaver til hinanden. Måske en konkurrence?

Praktisk, konkret arbejde Glutenforsøg Tyggeforsøg med hvidt- og mørkt brød Gær hvad skal vi bruge det til Surdej Ælteforsøg Lang- og korttidshævning Energistoffernes opgave i et brød

Glutenforsøg kilde: emu.dk 1 dl hvedemel * ca. 25 ml(1/4 dl) vand * afprøv evt. flere typer hvedemel og sammenlign glutenbollerne 1.det valgte hvedemel* kommes i skål og blandes med ca. 25 ml vand 2.dejen æltes igennem ca. 50 gange med håndroden 3.dejbollen kommes i gaze og vaskes i rindende vand, så stivelsen vaskes ud 4.når vaskevandet er klart, er glutenet tilbage. Bollen bearbejdes, til den er som "tyggegummi" 5.vandet presses ud, og bollen bages ved 220 grader i ca. 12 min. 6.sammenlign evt. flere typer mel

Eksperimentere med brød Mængder Grund ingredienser Valgte ingredienser Fremgangsmåde Bemærkninger Gær Surdej Væske Salt Sukker Mel Kerner Andre smage

Gærforsøg Materialer: 5 reagensglas, 5 balloner, sukker, salt, gær, vand, isterninger 1. gær med sukker 2. gær med salt 3. gær, sukker og koldt vand står i isterninger 4. gær, sukker og lunkent vand står i lunt vand 5. gær og vand Sæt balloner på reagensglassene og vent c 30 minutter og aflæs resultatet Tegn forsøg og efterfølgende resultater

Brød, energi og kostfibre Brød indeholder omkring 50 g kulhydrat per 100 g, især i form af stivelse og kostfiber Energitætheden er lavest i rugbrød Rugbrød: 8,6 gram kostfibre 867 kj per 100 g Hvedebrød: 4,3 gram kostfibre 1077 kj per 100 g

Vi bager et brød Dannelse af strukturelt netværk æltning Dannelse af carbondioxyd hævning Bagning: 30-50 grader biologiske processer fortsætter 50-70 grader gærcellerne inaktiveres og gluten denatureres. Vand afgives til stivelsen. Ved 70-100 grader biologiske processer ophørt. Omkring 72 grader er glutenskelettet gennemtrængelig for gasser.

Langtidhævning - korttidshævning Fytin (i skaldelene) binder kalk, zink og jern Fytin inaktiveres af enzymet fytase Fytase får mulighed for at virker ved langtidhævning ved lav ph og ved stuetemperatur Alle kornarter, bortset fra havre, indeholder fytin

Drenge og piger Pigerne vil gerne lære om sundhed, helse- og kropskultur og naturvidenskabens grænseland Drengene vil gerne lære om fysikkens dramatiske aspekter og om teknologiens tekniske sider http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/omdpu/institutterogcentre/curriculumforskning/projekter/rose/omdpu_institutter_curriculumforskning_20080521105400_rose-070408.pdf

Jeres opgave er nu: At eleverne motiveres og inspireres til at udvikle retter, hvor korn spiller en vigtig rolle Og vi glæder os til at se resultaterne!