Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2008
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...3 GENEREL SUNDHEDSTILSTAND I GRØNLAND...4 INDIKATORER...4 Spædbarnsdødelighed...4 Andel med fødselsvægt under 2500 gram...4 Middellevetid...4 Selvvurderet helbred...5 INDSATSOMRÅDE 1 ALKOHOL & RUSMIDLER...6 STRATEGIER...6 MÅL...6 INDIKATORER...6 Samlet alkoholimport...6 Andel 15 årige, der har været fulde 2 eller flere gange...6 Andel 15 årige, der har brugt hash en eller flere gange...7 Andel 11, 13 og 15 årige, der har sniffet det seneste år...7 AKTIVITETER...7 INDSATSOMRÅDE 2 VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB...9 STRATEGIER...9 MÅL...9 INDIKATORER...9 Selvrapporteret vold blandt 18-49 årige...9 Selvrapporteret seksuelle overgreb blandt 18-29 årige...9 Politianmeldelser af vold og seksuelle overgreb...10 AKTIVITETER...10 INDSATSOMRÅDE 3 SELVMORD...11 STRATEGIER...11 MÅL...11 INDIKATORER...11 Forekomst af selvmord...11 Forekomst af selvmordsforsøg...12 AKTIVITETER...12 INDSATSOMRÅDE 4 KOST & FYSISK AKTIVITET...14 STRATEGIER...14 MÅL...14 INDIKATORER...14 Andel voksne med Body Mass Index 30...14 Andel af befolkningen, der drikker saft eller sodavand hver dag...14 Skoler som deltager i skolemadsordningen...14 AKTIVITETER...15 INDSATSOMRÅDE 5 SEXLIV...16 STRATEGIER...16 MÅL...16 INDIKATORER...16 Teenage fødselsrate...16 Forekomst af seksuelt overførbare sygdomme...16 Forekomst af provokerede aborter...17
AKTIVITETER...17 INDSATSOMRÅDE 6 RYGNING...19 STRATEGIER...19 MÅL...19 INDIKATORER...19 Andel af voksne i befolkningen, der ryger cigaretter dagligt eller næsten dagligt...19 Andel af 15 årige, der angiver at ryge dagligt...19 Import af tobak...20 Rygepolitik i private hjem...20 Andel af gravide rygere...20 AKTIVITETER...20 INDSATSOMRÅDE 7 BØRN & UNGE...21 STRATEGIER...21 MÅL...21 INDIKATORER...21 Gravide der har fulgt det anbefalede undersøgelsesprogram...21 Sultne børn...21 Andel børn med god selvrapporteret livskvalitet...22 Børns forbrug af frugt og grønt...22 Børns forbrug af sodavand og slik...22 Børn der har fået de anbefalede vaccinationer...23 AKTIVITETER...23 INDSATSOMRÅDE 8 ÆLDRE...24 STRATEGIER...24 MÅL...24 INDIKATORER...24 Selvvurderet helbred...24 Aktive ældre...24 AKTIVITETER...25 INDSATSOMRÅDE 9 TANDSUNDHED...26 MÅL...26 INDIKATORER...26 Andel børn i 6 års alderen uden synlig karies...26 AKTIVITETER...26 INUUNERITTA PULJE...27 UDDELING I 2006-2008...27 PARTNERSKABSAFTALER...28 PAARISA...29 PERSONER I PAARISA...30 KONFERENCE- OG MØDEDELTAGELSE...31 BESØGSREJSER...32 KURSER/EFTERUDDANNELSE...33 REFERENCER...34 2
Årsrapport for Inuuneritta 2008 Indledning I 2003 tog det daværende landstyremedlem initiativ til at få etableret et samlet folkesundhedsprogram. Folkesundhedsprogrammet fik navnet Inuuneritta. Inuuneritta blev vedtaget på Landstingets efterårsmøde 2006, og igangsat december 2006. Det blev vedtaget at inddrage 9 indsatsområder/målgrupper: Alkohol & rusmidler (oprindeligt kaldt Alkohol & hash) Vold og seksuelle overgreb (oprindeligt kaldt Vold, voldtægter og seksuelle overgreb) Selvmord Kost & fysisk aktivitet Sexliv Rygning Børn & unge Ældre Tandsundhed (oprindeligt kaldt Tandpleje) Inuuneritta dækker perioden 2007-2012 og indeholder Landsstyrets (herefter =Naalakkersuisut) strategier og målsætninger, som kan læses om i pjecen Folkesundhedsprogram Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden 2007-2012. Pjecen blev husstandsomdelt i Nuuk og Sisimiut samt sendt til sygehuse og sygeplejestationer i alle byer og bygder i Grønland. Styregruppen kom med forslag til forskellige initiativer under hvert indsatsområde. De projekter, som blev igangsat siden 2006, har taget udgangspunkt i disse forslag. Folkesundhed er en fælles opgave, og målene for Inuuneritta i den fastlagte periode kan kun opnås ved tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og fælles indsats. Følgegruppen til Inuuneritta består af repræsentanter fra PAARISA, Politiet, Landslægeembedet, MIPI - Videnscenter om Børn og Unge, Ernæringsrådet, Dyrlægeembedet, Departementet for Sociale Anliggender og Departementet for Sundhed, Sundhedsvæsenet, Ældreplejen, Tandplejen, KANUKOKA og fra Kirken. Følgegruppen har til opgave at følge Inuuneritta s proces, medvirke til en midtvejsevaluering, afsluttende evaluering i 2012 samt fremkomme med anbefaling af eventuel videreførelse af Inuuneritta efter 2012. Inuuneritta er forankret i PAARISA i samarbejde med sundhedsvæsenet, de lokale forebyggelsesudvalg, forebyggelseskonsulenter og mange andre. Ansvaret for sundheden kan ikke alene gives til sundhedsvæsenet, men derimod skal hele samfundet tage et medansvar. Inuuneritta lægger op til koordinerede indsatser fra alle sektorer i samfundet samt befolkningen. Både den enkelte, familien, skolen, arbejdspladsen, bygder og byer skal deltage og tage medansvar for sundheden. 3
Generel sundhedstilstand i Grønland Indikatorer Spædbarnsdødelighed Spædbarnsdødelighed er defineret som antallet af dødfødte samt levendefødte, der dør indenfor det første år (0-1 år) divideret med antal fødte (levende og dødfødte) udtrykt pr. 1.000 fødte. Målet er, at spædbarnsdødeligheden i 2012 ikke overstiger 11,0. Spædbarnsdødeligheden lå på 14,9 i 2006. År 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 2005 2006 2007 Grønland Drenge 32,8 28,4 28,4 22,3 8,8 16,9 11,1 Piger 27,3 25,7 21,5 27,4 6,9 14,0 22,1 Danmark I alt 9,0 8,0 7,8 5,8 4,0 4,0 4,0 Tabel 1. Spædbarnsdødeligheden fra 1971 til 2007 for Grønland og Danmark. (Landslægeembedet, 2009 & Danmarks Statistik, 2008). Andel med fødselsvægt under 2500 gram I 2006 var andelen af nyfødte børn med en fødselsvægt under 2500 gram 53 børn ud af 845 fødte (6,3 %), 47 ud af 852 fødte (5,5 %) i 2007. (Landslægeembedet 2007). Målet er, at andelen af babyer med en fødselsvægt under 2500 gram ikke overstiger 6,0 % i 2012. Middellevetid Indikatoren forventet middellevetid giver en god indikation på folkesundheden. I Grønland er denne svagt stigende således, at Grønland haler lidt ind på de øvrige nordiske lande. Grønland ligger dog stadig 10-14 år bagud i forhold til Danmark (Landslægeembedet 2009). Sidste opgørelse er fra 2006 (Opgørelse finder sted hvert 3. år). Målet er, at middellevetiden i 2012 er på mindst 70 år for mænd og 75 år for kvinder. År 1990 1993 1996 1999 2003 2004 2005 2006 Mænd 60,7 61,7 62,8 62,7 64,1 64,6 65,5 65,8 Kvinder 68,4 68,5 68,4 68,0 67,8 70,4 70,9 71,2 Tabel 2. Forventet middellevetid i Grønland for mænd og kvinder fra 1990 til 2006 (Landslægeembedet, 2009). 4
Selvvurderet helbred Indikatoren Selvvurderet helbred er en beskrivelse af personens egen vurdering af sit generelle helbred. Denne indikator indhentes i forbindelse med befolkningsundersøgelser og kan derfor ikke følges hvert år. Sidste befolkningsundersøgelse blev lavet i 2005-2007 (jf. tabel). Målet er, at mindst 75 % i 2012 vurderer eget helbred som godt eller virkelig godt. Synes eget helbred er: Procent Virkelig godt 19,8 % Godt 45,4 % Nogenlunde 32,2 % Dårligt/meget dårligt 2,6 % Tabel 3. Selvvurderet helbred i befolkningen i 2005-2007 kun grønlændere (Bjerregaard et al., 2008). 5
Indsatsområde 1 Alkohol & Rusmidler Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor alkohol og andre rusmidler, herunder hash og snifning, bygger på tre strategier: 1. at udvikle befolkningens sundhedsmæssige handlekompetence i forhold til alkohol og rusmidler; 2. at minimere rusdrikkeri, fremme et sundt miljø, sunde levevilkår og en sund livsstil; 3. at fremme befolkningens forståelse af at brug og misbrug af euforiserende stoffer er uacceptabelt. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er: børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles behandling af alkohol- og rusmiddelmisbrug skal være gratis behandlingen skal være flerstrenget indførsel af hash og handel med hash skal begrænses det samlede alkoholmisbrug i samfundet skal begrænses Indikatorer Samlet alkoholimport Ifølge Grønlands Statistik var indførsel og produktion af alkohol pr. liter/person over 14 år i Grønland i 2006 til 2008 følgende: Årstal Alkohol pr. person >14 år 2006 11,68 2007 11,97 2008 10,55 Tabel 4. Import og produktion af alkohol (liter) pr. person over 14 år i årene 2006 til 2008 (Grønlands statistik, 2009). Målet er, at indførsel og produktion af alkohol i 2012 og derefter ikke overstiger 10 liter ren alkohol pr person over 14 år. Andel 15 årige, der har været fulde 2 eller flere gange I 2006 angav 43,1 % af de 15 årige at de havde prøvet at være fulde 2 eller flere gange (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen 2009). 6
Målet er, at andelen af 15 årige, der har været fulde 2 eller flere gange i 2012 falder til <10 % Andel 15 årige, der har brugt hash en eller flere gange Blandt de 15-17 årige angav 77 % i 2006, at de aldrig havde prøvet at ryge hash. Andelen af piger, der havde prøvet at ryge hash, var 18 %, mens 27 % af drenge angav at have prøvet at ryge hash (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen 2009). Andel af 15 årige, der angav at have brugt hash en eller flere gange, var i 2006 19,6 % (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen 2009). Målet er at nedbringe andelen af 15-årige, der angiver at have brugt hash en eller flere gange ned på <10 % i 2012. Andel 11, 13 og 15 årige, der har sniffet det seneste år I 2006 angav 92 % af de adspurgte børn og unge (11-17 år), at de aldrig havde prøvet at sniffe, mens 1 % angav at have sniffet 20 gange eller mere. Fordelt på alder angav de 11-, 13- og 15 årige, at hhv. 1,5 %, 6,5 % og 13,3 % havde sniffet indenfor de sidste 12 måneder (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen, 2009). Målet er at nedbringe andelen af 13-årige, der nogensinde har sniffet til <4 % i 2012. Aktiviteter Der blev i 2008 igangsat en landsdækkende kampagne om snifning og skadevirkninger. Målgruppen var skoleelever fra 6.-10. klasse. Kampagnen indeholdt både skriftligt materiale til elever, deres forældre samt skolens ledelse, endvidere blev vist TV-spots gennem KNR-TV. I de landsdækkende aviser blev der annonceret med flere opslag, som var rettet mod bådog jolleejere, med opfordring til, at bådejerne skal være med til at stoppe snifning blandt børn og unge. Dette skal gøres gennem sikker opbevaring af farlige væsker i jollen/båden. Der blev produceret nyt materiale omkring graviditet og alkohol, hvor der frarådes indtagelse af alkohol før, under og umiddelbart efter graviditet. De seneste undersøgelser og forskning har påvist, at der er stor risiko for at indtagelse af alkohol kan skade fostre. Hvert år bliver der opfordret til afholdelse af debat-arrangementer uge 18 i Grønland, hvor kommuner, forebyggelsesudvalg, skoler, foreninger, borgere mv. er med til at planlægge og gennemføre alkoholfri arrangementer, hvor der sættes fokus på og skabes debat om alkoholvaner og drikkemønstre og øvrige rusmidler. Dette gøres samtidig med inddragelse af kulturoplevelser, musik, sang og sport, som skal skabe fælles oplevelser, der er med til at give mening, livsglæde og engagement i livet. Kommunerne opfordres til at drøfte hvor langt fremme man er i forhold til Naalakkersuisuts strategi og målsætninger for folkesundhedsprogrammet 2007-2012. Her kan drøftes den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor alkohol- og hashområdet. Tema for Uge 18 i perioden 2008-2012 er at Øge befolkningens viden om skadevirkninger ved misbrug af rusmidler. Uge 18 er en tilbagevendende aktivitet, der 7
har kørt siden 1992. Der kan søges midler til afvikling af aktiviteter i forbindelse med Uge 18, hvor der til byer ydes maksimalt kr. 5.000 og kr. 1.000 til bygder. 8
Indsatsområde 2 Vold og seksuelle overgreb Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet vold og seksuelle overgreb bygger på tre strategier: 1. at bryde tabuer om vold, voldtægt og andre seksuelle overgreb og skabe større åbenhed og viden om, hvordan man bedst hjælper voldsramte børn, unge og voksne; 2. at udbrede forståelse for, at vold og overgreb ikke skal accepteres; 3. at styrke befolkningens handlekompetence i forhold til at drage omsorg for hinanden, forhindre vold og overgreb og hjælpe hinanden. Udover Inuuneritta s strategier har arbejdsgrupperne for Nationalstrategi for sundhedsfremme og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb valgt at arbejde efter følgende fjerde strategi: 4. at sikre tidlig indsats; før vold, voldtægter og seksuelle overgreb begås. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: vold og voldtægter skal begrænses børne- og ungdomsliv skal være uden vold, voldtægter og seksuelle overgreb skabe offentlig debat om voldens omfang, karakter og konsekvenser styrke borgerne ansvarsfølelse og omsorgskompetence sikre behandlings- og rådgivningstilbud for både offer og gerningsmand Indikatorer Selvrapporteret vold blandt 18-49 årige Befolkningsundersøgelsen fra 2005-2007 (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008) viste, at 59 % af den voksne befolkning på et tidspunkt i deres liv har været udsat for en eller flere former for vold eller trusler. Fordelt på kvinder og mænd var antallet h.h.v. 62 % og 56 %. Inden for det seneste år havde 14 % været udsat for vold eller trusler, fordelt på 16 % kvinder og 13 % mænd. Denne indikator indhentes i forbindelse med befolkningsundersøgelser og kan derfor ikke følges hvert år. Sidste befolkningsundersøgelse blev lavet i 2005-2007 (jf. tabel). Selvrapporteret seksuelle overgreb blandt 18-29 årige Ifølge Bjerregaard og Dahl-Petersen (2008) rapporterer 31 %, at de havde været udsat for overgreb som barn (21 %), ung (14 %) og/eller voksen (9 %). Fordelingen mellem kvinder og mænd, der havde været udsat for seksuelle overgreb, var h.h.v. 43 % og 16 %. Målet er, at dette tal skal nedbringes. 9
Politianmeldelser af vold og seksuelle overgreb Ifølge Grønlands Politi var antallet af anmeldte tilfælde af blodskam, voldtægt, forbrydelser mod sædeligheden (børn under 15 år), blufærdighedskrænkelse og vold i Grønland i 2006 og 2007 følgende: Anmeldte forhold 2006 2007 2008 Vold 821 808 833 Blodskam 10 7 4 Voldtægt inkl. forsøg 1 196 159 164 Forbrydelser mod sædeligheden børn u. 15 år 109 121 82 Blufærdighedskrænkelse 177 176 136 Tabel 5. Antal anmeldte forhold i forbindelse med blodskam, voldtægt, forbrydelser mod sædeligheden, blufærdighedskrænkelse og vold (Grønlands Politi, 2007/2008/2009). Målet er, at alle episoder anmeldes til politiet. Aktiviteter I 2007 blev der nedsat to arbejdsgrupper for henholdsvis Vold og Seksuelle overgreb. Arbejdsgrupperne havde til opgave at udarbejde en samlet handlingsplan for områderne. Grupperne havde første møde i december 2007 og sidste møde ultimo 2008. National Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb blev færdigskrevet som idekatalog primo 2009. 1 Omfatter også forurettede under 15 år. 10
Indsatsområde 3 Selvmord Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet selvmord bygger på fire strategier, der sigter på: 1. at højne livskvaliteten og muligheden for at påvirke eget liv herunder at mestre livets konflikter; 2. at modarbejde holdningen til at selvmord kan være en løsning på livets problemer; 3. at øge borgere og lokalsamfunds handlekompetence i forhold til selvmordsforebyggelse og synliggøre nytten af hjælp; 4. at koordinere lokale og landsdækkende initiativer, og synliggøre og formidle bedste praksis. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: ved forenede kræfter at gøre livet værd at leve også når det gør ondt styrke den enkeltes evne og muligheder for at udnytte egne og andres ressourcer, mestre eget liv og deltage aktivt i samfundet støtte en proces, hvor den enkelte er aktiv deltager i eget og fælles liv nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg Indikatorer Forekomst af selvmord Ifølge Grønlands Politi og Landslægeembedet var antallet af selvmord i Grønland i 2006, 2007 og 2008 således: Kvinder Mænd I alt År 10-24 25+ 10-24 25+ 2006 8 10 15 25 58 2007 9 3 12 14 38 2008 4 2 12 17 35* Tabel 6. Opgørelse over antallet af selvmord i Grønland fordelt på alder og køn (Grønlands Politi & Landslægeembedet, 2009). *Status Grønlands Politi 2009 I 2005 blev der igangsat et 3-årigt projekt til forebyggelse af selvmord. Projektet fik pr. 1. januar 2008 status som et selvstændigt Inuuneritta-indsatsområde. Antallet af selvmord i 2005 var 48, mens middelværdierne for perioderne 1990-1994, 1995-1999 og 2000-2004 henholdsvis 53, 54 og 49. 11
Forekomst af selvmordsforsøg En undersøgelse i 2004-2005 blandt 15-18 årige viste, at 11 % drenge og 33 % piger havde forsøgt at begå selvmord (Pedersen et al., 2007b). Ifølge Bjerregaard og Dahl-Petersen (2008) rapporterede 9,1 % mænd og 13,5 % kvinder, at de havde forsøgt at begå selvmord tidligere i livet, og 1,7 % mænd og 3,3 % kvinder havde forsøgt at begå selvmord inden for det seneste år, mens 89,2 % og 83, 3 % aldrig har forsøgt at begå selvmord. Aktiviteter I 2008 henvendte 185 personer sig til den landsdækkende anonyme telefonrådgivning Attavik 146, som PAARISA oprettede i 2007. Henvendelserne omfatter både personer med meget svære personlige problemer og selvmordstanker og personer med behov for at tale om følelser. Nogle samtaler tager kun få minutter og andre er af meget længere varighed. Der er en del mennesker, som ringer flere gange. To tredjedele af henvendelserne kom fra kvinder. De anonyme rådgivere tilbydes jævnligt opfølgende kurser om kommunikation med mennesker i personlig krise. Der blev i 2008 gennemført 2 kurser i Nuuk for rådgiverne om tegn og signaler på selvmordstanker, selvmordsrisiko vurdering, holdninger til selvmord, samtaler med selvmordstruede og henvisningsprocedure. Kurserne blev afholdt i samarbejde med 2 konsulenter fra Livslinien, som er den danske krisetelefon. Der har desuden været afholdt et kursus med de samme emner for andre fagfolk, som sidder i andre rådgivende funktioner i Nuuk. Der blev i 2008 afholdt en temadag om selvmordsforebyggelse for de studerende på Peqqissaanermik Ilinniarfik. WHO s internationale dag om forebyggelse af selvmord d. 10.9. blev markeret med et arrangement med temaet De sårbare unge. Målgruppen var fagfolk fra forskellige institutioner, såsom folkeskolelærere, uddannelsesinstitutioners faglærere, personalet fra ungdomsklubber osv. Der var oplæg fra PAARISA om Inuuneritta, Attavik 146 og den nye befolkningsundersøgelse af Professor Peter Bjerregaard. Hanne Larsson, psykolog fra Psykiatisk afdeling på DIH, holdt oplæg om de sårbare unge, om diagnoser og unge med psykosociale problemer samt om de professionelles roller i arbejdet med unge. Miljøarbejder Helene Heilmann holdt foredrag om deres arbejde som miljøarbejdere i Nuuk, mens Grethe Siegstad og Line Dalentoft fra SSSPK holdt foredrag om Piareersimasut, beredskabstelefonen og dennes historie. Der blev givet støtte til udgivelse af den grønlandske oversættelse af bogen Sorgen ved selvmord. En bog til de efterladte af Inger Anneberg. I forbindelse med udgivelsen af Imminortoqarsimatillugu, qimagaasimasunut atuagaq, blev der afholdt en reception i samarbejde med forlaget Atuakkiorfik, hvor de to oversættere, Agnethe og Sten Hegelund også var tilstede. Desuden blev der afholdt temadag om selvmord og selvmordsforebyggelse for studerende på Ilisimatusarfik med oplæg fra bogens forfatter, de to oversættere og sociolog Maliina Abelsen. Pipaluk Kreutzmann Jørgensen fik økonomisk støtte til sin teaterforestilling Malugisarpara, som var et kærlighedsdrama. Forestillingen blev vist i 8 byer: Aasiaat, 12
Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Qaqortoq, Nanortalik og Tasiilaq. Derudover blev forestillingen også vist i alle folkeskoler til de ovennævnte byer. 13
Indsatsområde 4 Kost & fysisk aktivitet Strategier Strategien for den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor kost og fysisk aktivitet er: 1. at sundhed i forhold til kost og aktiv levevis skal synliggøres. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: fremme viden om kost og fysisk aktivitet fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer skabe rammer for fysisk aktivitet øge ældres viden om en ernæringsrigtig kost og et fysisk aktivt liv forstærke ældres handlekompetence i forhold til en sund og aktiv livsstil Indikatorer Andel voksne med Body Mass Index 30 Befolkningsundersøgelsen i 2005-2007 (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008) viste, at 23,9 % havde en BMI på 30,0; det vil sige svær overvægt. Fordelt på kvinder og mænd havde h.h.v. 26,7 % og 20,2 % en BMI på 30,0. Denne indikator indhentes i forbindelse med befolkningsundersøgelser og kan derfor ikke følges hvert år. Sidste befolkningsundersøgelse blev lavet i 2005-2007. Målet er, at andelen ikke må stige yderligere. Andel af befolkningen, der drikker saft eller sodavand hver dag I 2006 var andelen af voksne, der drak saft eller sodavand hver dag blandt voksne 25 % og blandt 13 årige 34 %. Målet er, at andelen af voksne, der drikker saft eller sodavand hver dag i 2012 bringes ned på 20 %, mens andelen af børn, der drikker saft eller sodavand dagligt i 2012 bringes ned på 25 %. Skoler som deltager i skolemadsordningen PAARISA indgår i tæt samarbejde med Ernæringsrådet i det tværdepartementale samarbejde i 2006/2007 om skolemadsordningen. Skolemadsordningen gives meget høj prioritet ligesom andre initiativer omkring sund mad til børn og unge. Her sikres det, at kommende skolemadsordninger blandt andet skal tage udgangspunkt i de 10 kostråd. 14
Følgende kommuner søgte og fik bevilget tilskud til deres skolemadsordninger i 2007: Nuuk, Sisimiut, Ammassalik, Narsaq og Qaanaaq. Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN) forestår vurdering af, og uddeling til, ansøgere til puljen. Aktiviteter De første to udsendelser af TV produktionen Kost og motion blev udsendt i KNR i 2007, mens de efterfølgende 8 udsendelser blev sendt i 2008. Målgrupperne var voksne, ældre, unge, børn og familien, hvor der var produceret to udsendelser til hver målgruppe om h.h.v. motion og sund kost. I 2007 blev den landsdækkende skolekonkurrence Sundhed på den fede måde igangsat, hvor alle skoletrin opfordres til at bidrage med idéer til sund skolemad. Konkurrencen blev afsluttet i april 2008, hvor 3. klasse fra Atuarfik Tuiisaq i Paamiut vandt 1. pladsen, mens h.h.v. 2. og 1. klasse på Nuuk Internationale friskole vandt 2. og 3. pladsen. I et samarbejde mellem PAARISA og Ernæringsrådet udførte HS-Analyse en evaluering af kostrådskampagnen, herunder hvorvidt det er muligt at efterleve de 10 kostråd i hele landet. Undersøgelsen viste blandt andet, at næsten 2/3 af befolkningen tænker i sundhed, når de køber ind. Samt at det økonomiske aspekt for nogle kan være afgørende for om de 10 kostråd efterleves (Læs mere om undersøgelsens resultater på www.paarisa.gl). Sekretariatsfunktion for Ernæringsrådet ligger i PAARISA, som samarbejder tæt med rådet i planlægning og implementering af forebyggende og sundhedsfremmende tiltag om kost og fysisk aktivitet. I 2008 blev der gennemført to uddannelsesprojekter: Projektet Den sunde kantine blev gennemført i Sisimiut med en planlagt opfølgning lokalt. Målgruppen, som var ansatte i private og offentlige kantiner, blev tilbudt et 5 dages kursus med inspiration til at udforme og implementere en sundere kostpolitik på de enkelte arbejdspladser. Undervisningen var såvel teoretisk som praktisk betonet. Kurset Sund levevis med fokus på kost og fysisk aktivitet samt hvordan man vejleder heri for sundhedspersonale, der vejleder i kost og motion i deres daglige arbejde. Kurset blev gennemført på Peqqissaanermik Ilinniarfik. Målgruppen var sundhedspersonale på minimum bachelor-niveau, som på tre dage fik videnskabelig dokumentation relateret til grønlandsk kontekst samt metoder mhp. at omsætte viden til praktisk formidling. Derudover afprøvede kursisterne forskellige slags fysisk aktivitet samt indtog under kursusdagene udelukkende mad og drikke, som fulgte næringsstofanbefalinger med udgangspunkt i de 10 kostråd. 15
Indsatsområde 5 Sexliv Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet sexlivet bygger på tre strategier, der sigter på: 1. at enhver seksuel handling skal være baseret på lyst, gensidighed og fravær af seksuelt overført sygdom; 2. at enhver graviditet skal være ønsket; 3. at fremme befolkningens handlekompetence i forhold til sunde sexvaner. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet alle seksuelle handlinger skal være frivillige og lovlige styrke mænd og kvinders forudsætninger for at planlægge graviditet enhver graviditet skal være ønsket alle abortsøgende tilbydes rådgivning og vejledning de seksuelle overførebare sygdomme skal reduceres de HIV/AIDS smittede skal sikres kompetencer til at føre et sikkert sexliv Indikatorer Teenage fødselsrate Antallet af fødsler blandt teenagere var således i 2006 og 2007 (Landslægeembedet, 2007): Antal fødsler Alder 2006 2007-15 5 6 16-17 30 27 18-19 93 96 I alt 128 129 Tabel 7. Antal af fødsel blandt teenagere i 2006 og 2007. Forekomst af seksuelt overførbare sygdomme Ifølge Landslægeembedet var antallet af kønssygdomme i Grønland i 2006 og 2007 følgende: 16
Alder <15 15+ Total Gonoré 8 800 808 Chlamydia 35 2544 2579 2006 Alder <15 15+ Total Gonoré 22 723 745 Chlamydia 51 2318 2369 2007 Tabel 8. Antal af anmeldte tilfælde af kønssygdommene gonoré og chlamydia i 2006 og 2007 Forekomst af provokerede aborter Ifølge Landslægeembedet var antallet af provokerede aborter fordelt i aldersgrupper i Grønland i 2006 og 2007 følgende: Antal Aldersgruppe 2006 2007 12-13 år 3 2 14-15 år 42 48 16-17 år 92 91 18-19 år 113 117 20-24 år 273 271 25-29 år 164 187 30-34 år 80 97 35-39 år 74 50 40-44 år 23 22 45-49 år 3 2 Total 867 887 Tabel 9. Antallet af provokerede aborter fordelt i aldersgrupper i 2006 og 2007. Aktiviteter Kondomkampagne IGGU, som har unge mellem 13 19 som målgruppe, blev igangsat i 2008, ved markeringen af den internationale AIDS-dag 1. december. Kampagnen indeholder gratis kondomer, nøgleringe, musemåtter, pins og postkort, som kan bestilles gratis via webshoppen www.iggu.gl. Derudover blev der eksponeret tv-skilte og avisannoncer. Siden 1997 er der løbende blevet indkøbt og uddelt kondomer til f.eks. uddannelsesinstitutioner. 17
Der blev i 2007 indkøbt 20 RealCare dukker (baby-simulatorer), som skal fordeles således, at alle kommuner har 1-2 dukker til brug i præventivt arbejde. Målgruppen er de 15-20 årige. Endnu 20 dukker blev indkøbt i 2008. Den anonyme telefonrådgivning AIDS-linien, hvor man kan få rådgivning, køres i samarbejde med PAARISA. 18
Indsatsområde 6 Rygning Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet rygning bygger på fem strategier: 1. at skabe en sund livsstil og et sundt miljø gennem flere røgfrie miljøer; 2. at styrke unge og voksnes viden om rygning og dens skadelige virkninger; 3. at fremme befolkningens holdning i forhold til rygning; 4. at skabe en hensynsfuld rygekultur blandt rygere og deres ikke-ryger-omgivelser; 5. at skabe sikre og røgfrie miljøer for gravide og småbørnsfamilier. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: færre bliver rygere flere holder op med at ryge begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere styrke behandlingen af rygere i sundhedsvæsenet Indikatorer Andel af voksne i befolkningen, der ryger cigaretter dagligt eller næsten dagligt I 2007 var den samlede andel af rygere 66 % (+18 år). Andelen af rygere var højere blandt personer med en folkeskoleuddannelse (70 %) sammenlignet med gruppen med kort uddannelse (66 %) og mellemlang/lang uddannelse (56 %). (Bjerregaard og Dahl- Petersen, 2008). Målet er, at antallet af rygere er nede på 40 % i 2012. Andel af 15 årige, der angiver at ryge dagligt Andelen af 15 årige, der angiver at ryge dagligt var 38,3 % i 2006 (Niclasen & Schnohr, 2007). Målet er, at andelen af 15 årige, der angiver at ryge dagligt, bringes ned på 25 % i 2012. 19
Import af tobak Ifølge Grønlands Statistik var importen af tobak og fabrikerede tobakserstatninger i Grønland i 2006 følgende: Værdi i kr. Mængde i kg Tobak og fabrikerede tobakserstatninger 7.107.117 36.659 Tabel 10. Import af tobak og tobakserstatninger i 2006 (Grønlands Statistik, 2008). Rygepolitik i private hjem I 2005-2007 svarede 62 % ja til at der er begrænsninger for, hvor eller hvornår der må ryges i hjemmet. Der var en sammenhæng mellem rygeadfærd og begrænsning for rygning i hjemmet, idet andelen var 75 % af aldrig-rygere, 71 % af eks-rygere, 59 % af smårygere, 50 % af storrygere og 42 % af piberygere (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008). Andel af gravide rygere I 2006 røg 51,8 % af alle gravide kvinder. På trods af et skæmmende højt tal er det positivt, at andelen af rygende gravide er faldet over de sidste par år fra 57,6 % i 2004 og 57,5 % i 2005 (Landslægeembedet, 2007). Målet er, at andelen af gravide rygere falder til 35 % i 2012. Aktiviteter Hvert år gentages skolekonkurrencen om at blive årets Røgfrie klasse. Vinderne i 2008 blev 8. a på Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk. Der afholdes årligt 2-3 rygestopinstruktørkurser i forskellige kommuner. I 2008 blev der afholdt rygestopinstruktørkurser i Sisimiut og Nanortalik. Rygestopinstruktørkonceptet for voksne blev opdateret i 2008, og der blev udarbejdet nyt rygestopinstruktørkoncept for børn og unge, der lanceres i samarbejde med kommunerne i 2009. I anledning af WHO s anti-tobaksdag - 31. maj - udgav PAARISA folderen Ren luft til ungerne beskyt børn mod passiv rygning. Folderen er målrettet forældre og/eller pårørende, og skal beskytte børn mod passiv rygning. Folderen indeholder information om passivrygningens skadelige virkninger for børn samt en vejledning om hvordan børnefamiliernes hjem kan gøres røgfri. Formålet med folderen er at styrke familiens bevidsthed og dialog om passiv rygning. Folderen er til selvhjælp og kan anvendes i forbindelse med dialog i hjemmet og med forældre på børneinstitutioner, og blev udsendt til relevante børneinstitutioner. 20