Etiske retningslinjer. for. Schæferhundeklubben for Danmark



Relaterede dokumenter
Etiske retningslinjer. for Rottweilerklubben. Danmark

Etisk kodeks for grønlandsk konkurrenceidræt

Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt. (godkendt af bestyrelserne i Team Danmark og DIF dec. 2006)

ETISK KODEKS FOR DANSK SEJLSPORT. Etisk Kodeks for Dansk Sejlsport

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen

Kvindefodbold Velfærd

Etiske retningslinjer for. Dansk Sankt Bernhard Klub

DEN GULE TRÅD. - Vores fælles tilgang til sportslig og social udvikling, fællesskab og et aktivt foreningsliv

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

Den hvide pil. Sådan spiller vi fodbold i Varde IF. En introduktion til spillere, forældre, ledere og andre med interesse for fodbolden i Varde

ISHOCKEYENS SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt

Ishockeyens SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1

Dårlig opførsel. Hvad er det - og hvordan håndteres det?

Værdierne ind under huden Overensstemmelse mellem værdier og adfærd Vi sætter ord på værdierne... 3

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold Udarbejdet af Fodbold-udvalget

Trivselsregler og funktioner for ETT

Den gule tråd Sportslig og social målsætning for HOG Fodbold

ETISKE REGLER FOR SPILLERE

Børnehavens værdigrundlag og metoder

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser

Den Blåhvide Tråd. Sådan er vi og det vil vi i HIF. Hvalsø Idrætsforening Fodbold

MISSION VISIONER VÆRDIGRUNDLAG DEN RØDE TRÅD

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER...?

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus

BadmintonDanmarksAdfærdskodeks

etik i pædagogisk praksis debat

Grundlæggende rammer

Trænere og undervisere Etiske Regler

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Etisk Kodeks i idrætten

Martin Langagergaard. Agenda

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

ADFÆRDSREGLER (CODE OF CONDUCT)

Etisk regelsæt for leverandører

Virum-Sorgenfri Håndboldklub Vision 2020

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Adfærdsregler (Code of conduct)

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Christiansbjerg Håndboldklub Sportspolitik

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

Mål for sæsonen

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Kulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Børne- og Ungepolitik

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Børne- og Ungepolitik

Kredsvedtægter for SCHÆFERHUNDEKLUBBEN FOR DANMARK

Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne.

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Grønbech & Sønner - Code of Conduct

Værdigrundlag Ishøj Skole

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

MiljøLogistik A/S CODE OF CONDUCT

Adfærdsregler (code of conduct) Sparekassen Sjælland - Fyn A/S (koncernen)

Danmarks civile Hundeførerforening

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Adfærdsregler - Code of Conduct Sparekassen Sjælland-Fyn

Værdier i spil ved Klubrådgiver, Karina Kallehauge. Vi oplever det samme forskelligt

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

ETISKE REGLER FOR SPILLERE

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Martin Thomsen Langagergaard. Talenternes forældre.

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Vi drager fordel af nærheden i den lille skole alle kender hinanden og tager ansvar.

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

IFAG. Code of conduct samt etiske retningslinjer.

Transkript:

Etiske retningslinjer for Schæferhundeklubben for Danmark Etiske retningslinjer for Schæferhundeklubben for Danmark ver. 1.0 af den 1. februar 2012

Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Etiske retningslinjer for medlemmer... 4 Etiske retningslinjer for trænere og figuranter... 6 Etiske retningslinjer for ledere... 8 Etiske retningslinjer for dommere... 9 Etiske retningslinjer for tilskuere... 11 Etiske retningslinjer for opdrættere... 12 Etiske retningslinjer for børne- og ungdomsarbejdet... 14 Til repræsentantskabet 2012 Det er en glad og stolt landsformand, som nu kan præsentere det første eksemplar af Etiske retningslinjer for Schæferhundeklubben for Danmark. Dette dokument viser, at vi er en forening, der tør tage stilling til- og have en holdning omkring vores sport og omgang med hinanden og hundene. Et dokument, som er værdifuldt i arbejdet med sponsorer og i vort samarbejde med pressen. Der skal lyde en tak til de personer, som hen over vinteren har udarbejdet dette, så det nu kan fremlægges. Tak til Per Svoldgård Nielsen, Pia Gadeberg Tunø, Sanne Lund og Per I. Christiansen for arbejdet. Det er nu hovedbestyrelsens ansvar, fremover at sikre dokumentet er tidssvarende. Poul Meineche Landsformand 2

Indledning Disse etiske retningslinjer er gældende for medlemmer af Schæferhundeklubben for Danmark og de kredse, der hører herunder. De etiske retningslinjer er bygget på de regler og forskrifter, der allerede findes i det danske samfund og som Schæferhundeklubben for Danmark og den almindelige borger er omfattet af. Det er Schæferhundeklubbens ambition, at vor klub, er en åben og gennemskuelig organisation, hvor sporten dyrkes på lige vilkår og hvor ærlig konkurrence er højeste prioritet. Det er samtidig klubbens ambition, at sende de korrekte signaler til det øvrige samfund om, at schæferhunden er en sund, rask og omgængelig hund, når den behandles med respekt og uden tvivlsomme træningsmetoder. Klubbens system og prøveprogrammer er opbygget på en sådan måde, at det er muligt for alle at nå et mål gennem sin træning. Det er uanset om man er elitefører eller træner på et lavere niveau. De etiske retningslinjer giver plads til alle, til at kunne dyrke sporten på forskelligt niveau. Endelig er det klubbens mål, at vise at vores sport er bygget op omkring en række skrevne og uskrevne regler og etiske retningslinjer og her kan nævnes: Fair Play, respekt for modstandere og dommere, og ordentlig opførsel når man færdes med schæferhunden på eller udenfor banerne. Dette indebærer, at vi alle, voksne konkurrenceudøvere, ledere, trænere og forældre, skal være vores ansvar bevidste som rollemodeller. 3

Etiske retningslinjer for medlemmer De fleste medlemmer søger efter sportens og hundelivets indbyggede værdier. Schæferhundesporten kan give mange gode oplevelser af glæde, fællesskab, udfordring, spænding, præstation og udvikling. Men schæferhundesporten kan også give anledninger til kamp og konflikt. Det er begge ting, som kan give destruktive udslag, hvilket er ødelæggende for klub, sport og dens hundeførere. Konkurrencen må aldrig blive en strid om eksterne gevinster, prestige og profit. Vores hundesport må aldrig komme dertil, hvor nogle kæmper med frygten for at tabe, og andre bliver kyniske og tager ethvert middel i brug for at vinde, det gælder i alle grene af vor sport, både på træningspladserne og på konkurrencebanerne. Vores sport og omgang i kredsene må aldrig blive et sted, hvor vi ser stort på menneskelige værdier og respekt for hinanden og vore hunde. De følgende retningslinjer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner hundeførere, der søger, at leve op til schæferhundeklubbens positive værdier. Vær en god ambassadør for schæferhunden. Sæt altid hundevelfærd over alt andet! Vis respekt for hunden som et levende væsen. Lad ikke dine personlige ambitioner overskygge hundens evner. Udvis sund dømmekraft i din omgang med dine egne og andres hunde både på og uden for træningspladsen. Vær et godt forbillede for klubbens børn og unge. Vis værdighed både ved sejr og nederlag! Overhold klubbens regler og retningslinjer. Prioriter altid dit og hundens helbred og undgå unødvendige chancer. Respekter de afgørelser, som er truffet af dommere og andre tillidsvalgte. 4

Respekter andre hundeføreres talent, potentiale og dygtighed - uanset af køn, race, etnisk, politisk og religiøst tilhørsforhold samt seksuel orientering! Undgå brug af nedsættende tale og skældsord i forhold til andre hundeførere og hunde, herunder opdrættere. Samarbejd åbent og ærligt med dine trænere og figuranter og andre, som støtter dig! Tag selv hovedansvaret for din og din trænings udvikling og præstationer! Bevar en høj standard for din personlige opførsel i og uden for konkurrence! Vær opmærksom på din betydning som rollemodel. 5

Etiske retningslinjer for trænere og figuranter Trænere og figuranter søger efter hundeførerens potentiale for forbedring. Trænere og figuranter tilrettelægger træningen, for at dette potentiale kan realiseres på bedst mulige måde. Den gode træner/figurant har også større mål. Han eller hun kender schæferhundeklubben som en arena for menneskelig vækst og udvikling, hvor der skabes træningsmiljøer kendetegnet af glæde, fællesskab og orientering mod mestring. Den gode træner/figurant udvikler hele hundeføreren: fysisk, psykisk, socialt og moralsk. Den gode træner/figurant er en menneskeudvikler. Ligesom gode hundeførere har gode trænere/figuranter også talent. I en god træner/figurantrelation er der to ligeværdige parter, som udvikler hinanden gensidigt. Trænere og figuranter er nøglepersoner med hensyn til at forme holdninger og værdier hos hundeførere, han/hun har ansvaret for. Heri ligger der stor magt. De følgende retningslinjer henviser til handlinger og holdninger, der kendetegner den gode træner/figurant. Behandl alle hundeførere individuelt, og på hundeførerens præmisser! Sørg for, at træning er passende i forhold til hundeførerens alder, erfaring, talent og modenhed! Overhold schæferhundeklubbens regler og retningslinjer for fair play! Respekter de afgørelser, som er truffet af dommere og andre officials! Inddrag hundeførerne i beslutninger, som berører dem, og lær hundeførerne at tage deres del af ansvaret for opførsel og klubbens udvikling! Vær fair, omsorgsfuld og ærlig over for hundeførerne! Giv konstruktiv kritik og undgå overdreven negativ kritik! Prioriter altid hundeførernes helbred og undgå, at de udsættes for unødvendige helbredsrisici. Vis interesse og omsorg for syge og skadede hundeførere! Søg samarbejde med andre trænere/figuranter samt specialister, hvor det tjener hundeføreren og figuranter. 6

Anerkend hundeførerens ret til at modtage råd og vejledning fra andre trænere! Accepter aldrig truende og voldelig adfærd! Bevar en høj standard for din personlige opførsel i og uden for træningen! Vær opmærksom på din betydning som rollemodel! Vær aktiv modstander af al form for misbrug (alkohol, stoffer), i forbindelse med træning! Behandl alle hundeførere ligeværdigt uanset køn, race, etnisk, politisk og religiøst tilhørsforhold samt seksuelt orientering! Behandl alle hundeførere ligeværdigt uanset hundeførerens erfaring, ambitionsniveau og hundens baggrund. Udnyt aldrig din virksomhed som træner/figurant til at fremme egne interesser på bekostning af hundeføreren og/eller klubbens interesser! Misbrug ikke din insiderviden i forbindelse med træning! 7

Etiske retningslinjer for ledere (personer med poster i bestyrelser, råd og udvalg). Ledere i Schæferhundeklubben for Danmark, hvad enten det drejer sig om medlemmer af hovedbestyrelsen, brugshunderådet, avlsrådet, en kredsbestyrelse eller et, af disse organer, nedsat udvalg, har et særligt ansvar for varetagelsen af klubbens interesser. At være valgt til en tillidspost i en af førnævnte organer i klubbens ledelse skal opfattes som en tillidserklæring fra klubbens medlemmer, og fordrer, at man holder sig for øje, at man har en forpligtelse til at sætte klubbens, medlemmernes og schæferhundens (som racehund) interesser højere end egne særinteresser. Klubbens ledere er valgt af medlemmerne gennem de demokratiske processer der er beskrevet i klubbens love. Det er derfor ledernes ansvar at sikre, at den måde klubben ledes på bygger på demokratiske værdier, åbenhed, lydhørhed, retfærdighed og økonomisk ansvarlighed. Ledelsespositioner giver i sagens natur mulighed for indflydelse, men sådanne positioner må aldrig være motiveret af ønsker om magt eller føre til misbrug af magt. Følgende retningslinjer er retningsgivende for ledere i klubben: Tag vare på klubbens eksistens, formål og intensioner. Påtag ansvaret for, at klubbens formelle og etiske retningslinjer efterleves i hele organisationen. Behandl alle klubbens aktører som ligeværdige - uanset køn, etnicitet og interesse. Vær åben og lydhør overfor medlemmernes holdninger og interesser, så længe disse ikke er i modstrid med klubbens love/regler og etiske retningslinjer. Bevar en høj standard for din personlige opførsel. Vær altid ydmyg overfor den position og det ansvar, som klubbens medlemmer har betroet dig. Udnyt aldrig din position som leder til at fremme egne interesser på bekostning af klubbens interesser. 8

Etiske retningslinjer for dommere (gælder både brugsprøvedommere og eksteriørdommere) Som dommer i Schæferhundeklubben for Danmark, er det vigtigt, at man til stadighed agerer i forhold til klubbens formålsparagraf og i forhold til de regelsæt der er gældende for den dommervirksomhed man udøver, dvs. brugsprøveprogrammet og racestandarden for schæferhunde. Det er vigtig at være opmærksom på, at dommere spiller en nøglerolle i forhold til at sikre, at det hundemateriale der danner baggrund for racens fremtid, består af mentalt og fysisk sunde og stærke individer, som kan videreføre og udvikle racens positive særkende, jf. klubbens formålsparagraf. Dommerne er gennem deres bedømmelser med til at sætte rammerne for hvilke typer af hunde der accepteres og anerkendes som gode repræsentanter og ambassadører for schæferhunden som race og for schæferhunden som en respekteret partner til mennesker i mange forskellige sammenhænge (familiehund, tjenestehund, sportshund, o.l.). Dommerne spiller også en stor rolle med hensyn til at opretholde en høj standard for udøvelsen af hundesport hvad enten det drejer sig om aflæggelse af almindelige prøver, deltagelse i brugsprøvekonkurrencer (DM/VM-udtagelser/DM/VM) eller deltagelse i udstillinger (almindelige udstillinger og/eller større udstillinger LD-skuer/HAS). Gennem sit virke er dommeren med til at sikre en retfærdig og fair hundesport, som lever op til sportens idealer. Dommeren sætter rammerne for acceptable og uacceptable måder at udøve sporten på. Dommeren er således på en konkret og direkte måde med til at forme udøvelsen og udviklingen af hundesporten, men dommeren er også gennem sin egen adfærd med til at påvirke hundeføreres holdninger og adfærd. Dette gøres bl.a. ved at optræde upartisk, ubestikkelig, retfærdig, bestemt og samtidig tålmodig og anerkendende over for hundeførerne af sporten. I en forholdsvis lille klub som Schæferhundeklubben, vil der uvægerligt være mange der kender dommerne i vores klub, eller har en eller anden for- 9

bindelse med en dommer. Der kan således være hundeførere af hundesporten, der har mere eller mindre tætte forbindelser med en dommer, fx tilhører samme kreds, træner sammen, er konkurrerende hundeførere af sporten, har forbindelser til en bestemt opdrætter o.s.v. I sådanne situationer er det vigtigt, at dommeren under udøvelsen af sin dommervirksomhed ikke lader sig påvirke af de eventuelle mere eller mindre nære relationer, som han/hun måtte have til de personer som deltager i de arrangementer som han/hun er sat til at dømme ved. Dommeren skal til enhver tid kunne holde sig fri af en hvilken som helst påvirkning udefra, og alene udføre sin dommergerning med udgangspunkt i de intentioner og regler der er gældende for den pågældende dommergerning. Følgende retningslinjer er retningsgivende for dommere: Vær altid upartisk og fri af enhver udefrakommende påvirkning. Vær altid ubestikkelig og modtag aldrig gaver og/eller tjenesteydelser (reelle som symbolske) der på nogen måder kan tænkes givet med en bagvedliggende hensigt. Dommeren skal altid optræde på en sådan måde, at han/hun fremstår som en autoritetsperson hvis etiske værdisæt er hævet over enhver tvivl og derved fungere som rollemodel for andre udøvere af hundesporten. Vær konstant opmærksom på, at udøvelsen af hundesporten foregår på en dyreetisk forsvarlig måde og i overensstemmelse med dyreværnsloven. Vær opmærksom på, at respekten for dommerens arbejde er funderet på dommerens faglighed. Søg derfor til stadighed at være opdateret på såvel dommerfaglig viden som på sportens udvikling i det hele taget. Brug aldrig nedsættende tale eller skældsord i forhold til hundesportens aktører. Behandl alle udøvere af hundesporten ligeværdigt uanset af køn, etnicitet, holdninger, interesser og lignende. 10

Etiske retningslinjer for tilskuere Gode tilskuere kender schæferhundeklubbens retningslinjer og værdier, anerkender og støtter, opnåede resultater uanset af hvem der måtte præstere, og hvad resultatet måtte være. Gode tilskuere støtter deres hundefører med positiv opbakning og stolthed, og udviser respekt for andre hundeførere. At være tilskuer og supporter indebærer et stort ansvar. De følgende retningslinjer henviser til handlinger og holdninger, som kendertegner den gode tilskuer i Schæferhundeklubben. Bifald fair play, og gode præstationer for alle hundeførere! Støt din hundefører, i modgang så vel som i medgang! Udtryk din støtte på positiv og motiverende måde! Udvis respekt for alle udøvende hundeførere! Udvis respekt for dommeres og officials bedømmelser/afgørelser! Undlad brug af hån eller skældsord i forhold til hundeførere, dommere, trænere, officials og andet publikum! Accepter aldrig truende og voldelig adfærd! Behandl alle hundefører ligeværdigt unset af køn, race, etnisk, politisk og religiøst tilhørsforhold samt seksuel orientering! 11

Etiske retningslinjer for opdrættere Som opdrætter af schæferhunde er alle underlagt de regler, som er udstukket af Dansk Kennel Klub, Schæferhundeklubben for Danmark og de love og regler der er fastsat i dyreværnsloven. Ikke alt er præcist defineret i reglerne og derfor er der udstukket nogle etiske retningslinjer, som er gode at forholde sig til. Max von Stefhanitz skrev i sin berømte bog fra 1905, at Schæferhundeavl er liebhaveravl. Dette skal vi alle stadig have for øje i vores virke som opdrættere. Det er vigtigt, som opdrætter, hele tiden at tænke på, at det er levende væsener, både hunde og fremtidige hundeejere, vi har med at gøre. Ordet "liebhaver" kan være et vanskeligt ord at forstå til fulde, så her vil vi definere ordet lidt. I en direkte oversættelse betyder det (noget i retning af) "noget man har kærlighed til". Når man læser von Stefanitz' bog, er der ingen tvivl om, at der ligger mere end dette bag betegnelsen. Vi er overbeviste om, at von Stefanitz allerede dengang var opmærksom på, at det ville være skadeligt for avlen hvis den blev styret af pengeinteresser. Man burde kun beskæftige sig med schæferhundeavl ud fra helt uegennyttige motiver og kun af ægte kærlighed til racen. Det er denne betydning, vi lægger til grund for vores opdræt- og handlinger i klubben. Opdrætterens gøren og laden, er derfor med til at tegne et billede af racen og de mennesker, der har med den at gøre. Her har opdrætteren et stort ansvar. De følgende retningslinjer kendetegner den gode opdrætter i Schæferhundeklubben for Danmark. 12

Dit hundehold må aldrig blive større, end at du kan give alle hundene et acceptabelt liv, både mentalt og fysisk. Du skal sikre, at du ikke er økonomisk afhængig af dit opdræt, da det kan svække dømmekraften. Du skal være åben og ærlig overfor dine hvalpekøbere. Du skal opføre dig professionelt overfor klager fra hvalpekøbere og stå ved dit ansvar. Du skal sikre, at du kan honorere eventuelle erstatningsansvar. Du skal bruge megen energi på at følge regler og retningslinjer og ikke på at omgå dem. Du skal sikre, at du altid anvender avlsmateriale, der lever op til Schæferhundeklubbens formålsparagraf. Omtal andres avlsresultater med den samme respekt, som du ønsker de skal omtale dit. 13

Etiske retningslinjer for børne- og ungdomsarbejdet Det overordnede mål med børne- og ungdomsarbejdet i Schæferhundeklubben for Danmark er at fremme forståelsen for god behandling af hunden som husdyr. Børne- og ungdomsarbejde bør arbejde for at udvikle hundeførere der prioriterer hundens velfærd over alt, således at den enkeltes ønsker og behov aldrig går forud for hundens evner. Arbejdet med hunde skal først og fremmest være sjovt for klubbens unge medlemmer, og skal ske i respekt for den enkeltes evner og ambitioner. De unge medlemmer skal opleve mestring af hundearbejdet samt fremgang gennem individuel vejledning og opmuntring. Voksnes ambitioner og mål bør ikke overskygge de unges glæde ved samværet med hunden og glæden ved træningen. Børne- og ungdomsarbejdet kræver trænere med solid kompetence og værdiforankring, idet disse trænere fremstår som forbilleder for klubbens fremtid. De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner det gode børne- og ungdomsarbejde. Etiske retningslinjer for arbejdet med børn og unge: Sæt altid hundens velfærd over alt andet Dine egne ambitioner må aldrig overskride hundens evner Udvis respekt for hunden som et levende væsen Hunden skal håndteres under iagttagelse af hundens fysiske og sundhedsmæssige behov. Al træning skal ske med udgangspunkt i viden om hundens naturlige adfærd. Hundens sociale tilpasning og glæde ved at samarbejde med mennesker skal stimuleres allerede i hvalpestadiet. Etiske retningslinjer for trænere: Vær bevidst om din rolle som forbillede Følg altid selv de etiske retningslinjer som er beskrevet for børn og unge. Vær loyal overfor klubben og dens regler og procedurer. Anvend positive og hundevenlige træningsmetoder. 14

Motiver hundeførerne til at udvise respekt for hunden som levende væsen. Fordøm usportslig optræden både overfor hunde og mennesker. Tilrettelæg træningen således, at den er passende i forhold til hundeførernes alder og hundens evner. Lær de unge at optræde med respekt overfor dommere, figuranter og konkurrenter. Giv positiv kritik. Hold din viden om hundetræning opdateret. Vær altid opmærksom på den magt, du har som træner og undgå enhver seksuel tilnærmelse af og intim kontakt med unge hundeførere. Vis interesse og omsorg for syge og skadede hunde. Behandl alle hundeførere ligeværdigt uanset af køn, race, etnisk og religiøst tilhørsforhold. Etiske normer for forældre Lær dit barn at hundens velfærd går forud for alt andet. Pres ikke dit barn til at overskride egne eller hundens evner. Husk, at dit barn træner for at glæde sig selv og ikke dig. Tilskynd dit barn til at træne hunden med hundevenlige metode.r Støt dit barn og vær en aktiv del af træningen. Vær forgangsbillede i din omgang med hunde. Vær loyal overfor dit barns trænere og figuranter. Latterliggør aldrig et barn og råb ikke ad det, hvis det har begået en fejl. Respektér dommeres afgørelser og lær dit barn at gøre det samme. Vis børnene, at man skal acceptere, respektere og tale ordentligt, til alle konkurrenter! Værdsæt klubbens frivillige trænere, figuranter, udvalgsmedlemmer etc. Vær et godt forgangsbillede både overfor dit eget barn og over for andres børn. Respekter alle børns rettigheder og værdighed! 15

Adresse: Schæferhundeklubben for Danmark Sekretariatet Trunderupvej 12A 5683 Haarby Phone +45 64 76 13 26 Fax +45 64 76 27 90 E Mail schaeferhund@schaeferhund.dk 16