Lederberetning Da jeg startede på Oure Friskole d. 2. Januar var mit kendskab til skolen kun ganske sporadisk. Ja, faktisk var mit eneste kendskab at det var en lille skole, jeg havde set skiltet ved vejen når jeg skulle til Nyborg og videre til København. Og, så havde jeg en gang en kollega på Ollerup Friskole der hedder Jarl Pedersen, som havde sine børn og plejebørn her på skolen. Jarl var for mig som ny lærer, indbegrebet af en ægte friskolemand med alt hvad det indebærer altså et stort flot fuldskæg og så havde han en naturlig myndighed og en aura af varme og glæde som var helt utrolig og særdeles smittendende. Som han altid sagde til mig når en ferie var slut: Ih hvor er det godt at komme tilbage al den viden jeg er brændt inde med i ferien og som nu trænger til at komme ud, nu skal ungerne virkelig få! eller på en lejrtur med en 8. kl. på Gudenåen i bagende solskin sidder han og smiler og hiver to øl op fra en snor efter kanoen, åbner dem og smiler i hele ansigtet og siger Ole er det ikke fantastisk, vi får s gu penge for det her! Den gang var det ikke unormalt, at man kun havde 10 12 elever i klassen, at man tog på lejrskole hvert år og at arbejdstiden lå på ca. 22 lektioner om ugen og at skolen kunne lave et overskud på 100.000 kr. I dag er tiderne unægtelig noget andet vi er som skoler nu under et voldsomt politisk og økonomisk pres, ikke mindst pga. af den store succes som de frie skoler har nydt godt af i en lang årrække. Rundt omkring i hele Danmark ser man at næsten hver gang der lukker en folkeskole opstår der i kølvandet en række utilfredse forældre der går i gang med at starte en friskole også selv om der er en friskole i forvejen. Befolkningen er ganske enkelt trætte af kommunernes nye skolestrukturer og den rådne banan er virkelig ved at blive så rådden at forældrene er tvungne til at gøre noget og at handle på dette hvis man skal bevare de små samfund. Der er sikker al mulig god grund til skolestrukturændringerne og vi vil sikkert kunne finde den ene tykke rapport efter den anden som vil kunne bekræfte det både ud fra et økonomisk, pædagogisk og ikke mindst psykologisk synspunkt. De glemmer bare én ting og det er at hele lokalsamfund går i stå når man lukker den lokale folkeskole. Det er er også en risiko her i Oure. Vi står nu i en helt unik situation på Oure Friskole hvis ikke vi havde været her før, ja, så er jeg ganske sikker på at lokalbefolkningen der i blandt en stor del af jer forældre ville være gået i front med at starte en ny friskole. I ville sikkert allerede være nået så langt, at I ville have opkøbt Sct. Michael og at man ville kunne gå i gang med istandsættelsen af Sct. Michael skole inden for den nærmeste måneds tid. Og gad vide hvad I ville kalde den? Måske Friskolen Sct. Michael? Eller Oure privatskole? Eller Oure private friskole? Eller Oure Ny Friskole? Eller måske bare Oure Friskole? Jeg er sikker på at skolen ville få en flyvende start, men man ville også opdage at man ikke bare sådan lige laver en lille ny skole det ville fx ikke være urealistisk at starte med omkring 60 70 børn men hurtigt ville realiteterne gå op for forældregruppen, for lynhurtigt ville tallene vise at der skulle ske noget rent økonomisk I ville være tvunget ud i at tænke på at få flere elever! I ville endda skulle gå meget offensivt til værks og samtidig skulle der etableres
en helt ny skolekultur og hvordan vil den blive dannet? Den vil blive dannet af de børn og ansatte der er på stedet og ikke mindst jer forældre. Hvis man som nyetableret skole er så heldig at have fået ansat en dygtig leder og nogle rasende dygtige lærere og pædagoger ville det måske lykkes at finde ind til nogle værdier som man vil kunne begynde at give udtryk for at skolen vil begynde at danne sig selv. Mange nye friskoler starter på en begejstring og på en frustration over kommunen og entusiasmen vil være markant i de først 3 4 leveår derefter vil skolen pludselig blive normal, som om den altid har været der! Måske har man aldrig rigtig fået diskuteret hvad det egentlig er vi skal hvad er vores mission hvad er egentlig vores berettigelse som skole i lokalsamfundet, ud over at være skide sure over at de lukkede folkeskolen? Ofte løber disse skoler ind i en mur af frustration og voldsom debat om deres egen eksistensberettigelse, hvis altså ikke lige de har styr på deres kerneværdi! Alt dette har vi jo her på skolen vi ved hvad vi vil og vi ved hvad vi kan og ikke mindst ved vi hvad vi er rigtig gode til. Og det er lige nøjagtig det vi vil tage med over i vores nye bygninger. Og med det kendskab jeg nu har til Oure Friskole til de vidunderlige børn og deres helt igennem super gode forældre og ikke mindst et fantastisk personale her på stedet så er jeg helt sikker på, at vi allerede fra starten vil have en skole som ikke bare er en stor bygning med nogle protesterende forældre men en veletableret skole med ånd og sjæl men med nye, flere og spændende muligheder for at give børnene en bedre skolegang for det er jo dét det i virkeligheden handler om. Dette projekt vi nu for alvor skal til at i gang med vil kunne samle vores skole på samme måde som det vil kunne samle en lokalbefolkning der vil starte en ny friskole op fra bunden. Det bliver også nødvendigt, da det ellers kan gå hen og blive en uoverstigelig opgave for personalet og bestyrelsen i de kommende måneder. Det er nu at Oure Friskoles forældre skal vise hvorfor de valgte Oure Friskole og nu skal blive aktive i en række grupper der skal stå for nogle opgaver. Nogen af jer har særlige kompetencer som vi vil få brug for og andre vil kunne bidrage med maskiner og andre igen med rå muskelkraft! Vi har valgt at hver klasses forældre selv skal organisere at få malet klasseværelset inden en fastsat dato. Vi stiller naturligvis maling og udstyr til rådighed og en arbejdsøl, naturligvis. Vi får også brug for forældre, der skal hjælpe med at få de forskellige faglokaler sat i stand så de også kan blive gjort klar til undervisning. Alle klasselokaler skal også have syet gardiner så vi får også brug for et team der i metermål kan sy dem. Ud over det så vil der også blive en lang række andre opgaver, hvor vi nok vil headhunte en række personer til at hjælpe til. Det vil fx være at få lavet hegn om legepladsen til den nye børnehave og mange flere ting. Vi ved at vi kommer under tidspres og derfor lægger vi også en plan, så vi ved at vi kan komme i gang med undervisningen til august i de nye lokaler og så må vi undervejs få de sidste ting gjort færdige.
I løbet af maj måned vil vi afholde to informationsmøder, hvor vi inviterer lokalbefolkningen på besøg. Det ene møde inviterer vi lokale foreninger og fortæller dem om muligheden for at leje sig ind i skolens nye lokaler. Vi ønsker at åbne skolen op så den bliver et aktiv i lokalmiljøet, hvor det er naturligt at tage hen til husflidsundervisning i træsløjdlokalet, at det er der hvor mændene tager til finere madlavning for mænd og hvor en billedskole afholder kurser i skolens billedkunst lokale. Det andet møde vi skal afholde, vil omhandle de familier som eventuelt kunne overveje at melde deres børn ind på Oure Friskole på Hammesbrovej. Her vil vi fortælle om vores skole, at vi er et tilvalg og hvad vi står for og hvad vi kan tilbyde. Vi vil naturligvis være bevidste om at vi ikke bare åbner en ladeport og ukritisk lukker elever ind vi skal selv kunne være med i det. Vi leger også med ideer om at starte en kulturforening, hvor vi tilbyder foredrag, biograf for de små børn i vinterhalvåret og andre kulturelle aktiviteter der signalerer at Oure Friskole er det sted hvor man mødes i Oure by. Vi mener at behovet er til stede og vi er sikre på at Oure by vil bakke op om denne unikke skole. I det hele taget skal vi nok til at vænne os til at Oure Friskole fra at være en lille skole der levede lidt i skyggen af folkeskolen og egentlig bare kunne passe sig selv nu i højere grad skal indtræde i rollen som Friskolen i Oure det naturlige valg lige så naturligt det vil være at vælge at få sine børn i Oure Friskoles børnehave. Hvis lovgivningen ellers vil åbne op for det vil vi også stå på spring med opstart af en vuggestue. Men mursten gør det ikke alene vi vil i det kommende år arbejde på at skolens pædagogiske og faglige tilbud bliver bedre. Et af fokusområderne vil klart være: Overbygningen, hvor vi skal have skabt et tilbud og en kultur der er så interessant og spændende at man selvfølgelig ønsker at tage sin afgangsprøve på skolen. Dette er helt sikkert en stor opgave og udfordring for os alle, men jeg er sikker på at det er en opgave vi kan løfte. Et andet fokusområde vil være at få igangsat en udvikling i vores SFO som på mange måder har levet en lidt forsømt liv. Vi skal have fokus på at der kommer en række aktiviteter der gør SFO et naturligt valg efter skoletiden. Børnehaven er allerede rigtig god men vi vil gerne noget mere og det dygtige personale i både børnehave og SFO skal sammen med den nye afdelingsleder Henning starte en udvikling der gør det til et attraktivt tilbud. Denne proces bliver spændende at følge med i. Et væsentligt fokusområde vil også blive at vi husker vores baggrund og kultur, og konstant arbejder på at vi bevarer den sjæl og ånd som vi skal have båret med over i de nye bygninger. Dette arbejde bliver en fælles opgave og som vi hele tiden skal pleje og passe på. Udenoms arealerne ved vi ikke er særligt hyggelige derfor vil vi også starte en proces op, hvor vi kan få skabt et område, hvor legen kan blomstre og hvor der er mulighed for udfoldelse. I første omgang skal vi have fokus på asfaltområdet med sandkasserne op mod
kirken og boldbanen. Dette sted er forsømt og vi skal have en masse ideer på banen og så skal vi ellers i gang med at få ændret dette område, så hyggen og varmen også vil være at finde. Boldbanen der jo ligner alle andre boldbaner flad og grøn - skal vi sådan set ikke gøre så meget ved ellers kan boldspil jo ikke lade sig gøre. Men området op mod kirken og bålhytten skal over årene laves til et fedt natur- og friluftslivsområde med masser af beplantning, træer og buske. Det skal været et unikt område som er afskærmet fra boldbanen. Vi leger også med ideer om at få sponsoreret udendørs fitness maskiner som ikke bare kan bruges i undervisningen, men også til lokalbefolkningen, når de er ude på deres ugentlige løbetur. I det hele taget er der nok at tage fat på og vi skal huske at vi også selv skal kunne følge med. Det er en ny stor rejse vi skal på sammen og vi skal huske at få sjælen med os. Kerneydelsen på Oure Friskole er undervisning og en børnehave hvor forældre overlader deres dyrebareste til os. Dette skal vi forvalte ordentligt. Vi skal forvalte det professionelt. Vi skal være det sted hvor man kan mærke at personalet VIL børnene og at de bliver mødt af autentiske voksne der er glade for deres arbejde. Det er ikke nogen hemmelighed at der har været en række udfordringer på skolen, når snakken kommer ind på arbejdsmiljøet. Vi kan ikke bare trykke på en knap og så har vi rettet op på fortidens synder. Arbejdsmiljø er et yderst kompliceret samspil mellem ledelsens håndtering af de problemfelter vi arbejder med, kemi mellem mennesker, personalets syn på sig selv, personalets egen håndtering af de udfordringer vi ind imellem ufrivilligt kan blive kastet ud i. Vi kan ikke skabe en arbejdsplads der er så ideel at den kan rumme alt og alle. Som medarbejder her på stedet må og skal man være indstillet på at kerneydelsen børnene er det brød vi lever af og at vi er dybt dybt afhængig af den enkelte medarbejders egen individuelle håndtering af disse størrelser. Vi kan fra skolens side gøre meget og SKAL gøre meget for at arbejdsbetingelserne er så gode som muligt. En ting kan vi dog ikke ændre på og det er at en arbejdsuge er på 37 timer + det løse dette er en livsbetingelse og som vi hver især individuelt må forholde os til. At være lærer i dagens Danmark er ikke nogen nem opgave. Kraven fyger om ørene på os, forældre vil gerne have at vi tager et særligt hensyn, i medierne bliver lærerne karakteriseret som både dovne og uduelige. Jeg vil bare gerne lige sige at her på stedet har vi altså ikke disse lærere. De er arbejdsomme ud over alle grænser de går langt for at den enkelte elev skal have det godt og vil føle sig speciel. Lærerne her VIL børnene og yder hver især og på hver deres måde en indsats her på stedet som er unik. Tak skal I have for det det er noget vi er meget bevidste om. Personalet i Børnehaven og SFO har jeg for alvor fået lært at kende i den seneste tid, hvor vi pga af Joans opsigelse skulle ind og på mange måde redefinere os selv. Personalet begge steder har en ganske særlig varme og lune som jeg nu er nødt til at have en daglig dosis af. Tak for jeres store indsats og jeres måde at være på.
Vi er I en spændende proces hvor Henning nu skal tage roret og sammen med personalet og børnehavens bestyrelse skal arbejde videre de vil også få hovedansvaret for at børnehavens flytning til Hammesbrovej bliver succesfuld. En særlig tak skal her lyde til Kirsten der gik ind i den konstituerede rolle som leder. Det har hun gjort fantastisk godt hun har virkelig været uundværlig. Vi ønsker hende al mulig held og lykke frem over. Ud over det pædagogiske personale er der også en række andre personer der virkelig yder en stor indsats alle samme folk der gør et uundværlig arbejde for vores skole tak for det. Jeg vil også gerne her sige tak til bestyrelsen som virkelig har formået at tage fat om nogle af de helt vanskelige problemfelter. Det ville være det nemmeste at lukke øjnene og lade stå til. Bestyrelsen har også ind i mellem måtte tage så hårdt ved at de hver især har betalt en personlig pris for det. Men det var nødvendigt for Oure Friskole. Tak for jeres indsats og for jeres vedholdende arbejde med at skabe rammerne for en ny og spændende fremtid for Oure Friskole. Til allersidst vil jeg gerne sige tak til jer forældre for den måde i har modtaget mig på det luner helt utrolig meget og jeg føler mig nu som en del af Oure Friskole og at det her min fremtid ligger. Og til sidst vil jeg gerne slutte med følgende citat fra Søren Kirkegaard: At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.