I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.

Transkript

1 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I vuggestuegrupperne har vi igennem de sidste år haft fokus på det enkelte barns sprogtilegnelse i alle rutiner som måltider, puslesituationer m.m. samt diverse aktiviteter. Vi vil på sigt, at det enkelte barn dels blandt andet anvender sproget i sociale sammenhænge dels anvender sproget til at få forståelse af og for verden. 1 I det forgange år har vi haft særlig fokus på sprog og begrebsdannelse i forbindelse med små ture og udflugter til de nærliggende Hannerup og Fuglsang Skove. Vi har kaldt temaet Det naturlige sprog Vores mål for temaet er følgende: At børnene anvender det talte sprog At alle børn har et alderssvarende sprog At vise børnene skov og andre udeområder, så de opnår et større kendskab til verden omkring dem Det pædagogiske personale benævner alt hvad der sker omkring og hos barnet Vi vil dele børnene op i mindre grupper efter alder og tage på små ugentlige udflugter i Hannerup og Fuglsang Skove. Vi vil arbejde med små grupper, som så vidt muligt består af de samme børn og de samme voksne fra gang til gang. Vi vil forberede børnene på turene og tale med dem om, hvad vi ser og oplever undervejs. Vi vil efterfølgende følge op på det, som vi har oplevet ved at tale om det hjemme i institutionen ved f. eks. at se billeder og videoklip. I Ullerupbæk distriktet har der været følgende indsatsområder, som er valgt med baggrund i distriktets samlede LSP 2 resultater: Sprog og begrebsdannelse, Fra tilpasning til pædagogik, Natur og naturfænomener og Kønsidentitet dreng/pige I vuggestuegrupperne har vi i det forgangne år som tidligere nævnt haft særlig fokus på indsatsområdet sprog og begrebsdannelse. Vi har valgt, at turene skal gå til de nærliggende skove for på den måde at inddrage indsatsområdet natur og naturfænomener. 1 Pædagogiske læreplaner (hoveddokument) 2 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

2 Fortælling: Fortæller: Pædagog C Jeg skal på tur sammen med seks børn i alderen 2-2½ år, fem drenge og en pige samt en kollega. Vi, dvs. min kollega og jeg, har fortalt børnene, at vi skal på tur. Vi skal se på køer. Jeg har pakket en ipad, så vi kan tage billeder undervejs. Når vi kommer hjem, vil vi tale med børnene om vores oplevelser på turen. På vores vej til køerne går vi igennem skoven. Børnene er rigtig gode til at gå og til at vente på hinanden. De er meget optaget af, hvad der er i skovbunden. Vi møder også nogle hunde, og vi taler om, at hundene siger: Vov, vov! Til sidst kommer vi til marken, hvor køerne går. Jeg fotograferer køerne, og vi snakker med børnene om køerne og om, at køerne siger: Muhhhhh! En af drengene fortæller, at køerne spiser græs, og det taler vi lidt om. Han og jeg taler også om, hvad køerne siger. Muh, siger han. Jeg er heldig at få optaget med ipad, da en af køerne brøler: Muh! Samme eftermiddag tager jeg vores ipad frem for at tale med børnene om vores tur. Børnene er meget optaget af billederne, og vi har en god dialog om formiddagens oplevelser...

3 I fortællingen ser vi, at børn og voksne har forberedt sig på turen. Børnene har fået fortalt, at de skal på tur og C har pakket en ipad. Børnene anvender det talte sprog, når de siger vov, vov og muh. En af drengene ved, at køer æder græs og bruger sproget til at dele sin viden med C. Pædagogen følger op på oplevelsen, da hun om eftermiddagen tager ipad en frem og viser børnene videoklippet med koen, der brøler. Fortælling: Fokuspersoner: Y dreng på 2,2 år, E pige på 2,3 år og pædagogisk medarbejder og fortæller L Desuden omtales drengen K og pigen Ll i fortællingen. Y: Y har været på tur L: Ja, Y har været på tur i skoven Y: E har ikke været med. L: Nej, E har ikke været med. Hun kommer med en anden dag. I dag har Ll og K også været med i skoven. E: E var ikke med. Kommer med en anden dag. Vil jeg gerne.. I fortællingen ser vi, at både Y og E forholder sig til turene i skoven. Y tager initiativ til at samtale med den voksne omkring en tur, som han har været på. Den voksne bekræfter Y i, at han har været på tur og udvider samtalen, idet hun gør ham opmærksom på, at han har været på tur i skoven. Når E fortæller: E var ikke med. Kommer med en anden dag. Vil jeg gerne, ser vi, at hun både er forberedt på, at hun ikke skulle på tur den pågældende dag, og samtidig er blevet forberedt på, at hun skal på tur en anden dag., hvilket hun glæder sig til.

4 Fortælling: Fokuspersoner pigen L 1,3 år og drengen T på 1,0 år samt pædagog og fortæller P L, T og P er på vej mod skoven. L siger ikke så meget. T går og siger: Da da da, imens han samler blade og sten op. Jeg siger: Du fortæller noget, T!. Vi går over jernbanebroen og videre ind i skoven. Da vi kommer til et sted, hvor der ligger meget løv, laver jeg regnvejr af løvet - T og L smiler. Jeg kigger på T og spørger, om det er sjovt. Så kigger jeg på L og spørger igen, om det er sjovt. Vi går tilbage mod en anden sti langs banen, mens vi snakker om skoven og bladene. T protesterer noget. Han vil ikke den vej; men jeg siger, at vi skal den vej - vi går videre lidt modvillige. T snakker stadig; L siger fortsat ikke så meget. (Jeg oplever, at hun bruger mange ressourcer på at gå i ujævnt terræn). Da vi kommer til stien langs banen, ser vi et tog med tre vogne. Jeg siger, at der kommer toget og peger. T når lige at se toget. Vi roder i bladene og jeg finder en pind til T. L rækker ud efter pinden og jeg spørger, om vi også skal finde en til hende. Jeg finder en pind til hende. De går lidt videre med hver sin pind og vi snakker om bladene og om, at vi har set toget. De roder i jorden med deres pinde. Vi snakker om, at vi ikke finder nogen smådyr. Jeg kan høre, at der er et tog på vej igen, så jeg vender begge børn om, så de kan se ud på toget, når det kommer. Da toget kommer, siger jeg igen: Se, et tog. T siger: Oog. Ja, siger jeg, Det var toget. Vi vender om og går hjemad, børnene græder lidt, fordi de er sultne og trætte. I fortællingen ser vi, at T bruger både det talte sprog og kropssproget. Det talte sprog, da han siger: Da, da, da og Oog og det talte sprog og kropssproget, da han ikke vil den vej, som den voksne anviser. I fortællingen ser vi, at T s da da da bliver initiativ til en samtale mellem ham og den voksne, fordi P siger: Du fortæller noget, T. Begge børn giver til sidst udtryk for, at de er sultne og trætte ved at græde. L anvender ikke det talte sprog undervejs og P observerer, at det er vanskeligt for hende at bevæge sig på ujævnt terræn. P viser børnene en del af skoven ved dels at tage børnene med på tur, men også ved at lave regnvejr af løvet, finde pinde og tale om smådyr. Endvidere benævner P børnene, da hun spørger dem Er det sjovt?, da hun ser, at de smiler. Efterfølgende fortæller P om dagens tur til såvel T s som L s forældre.

5 Iagttagelse i forbindelse med ture i vuggestuen Ved pædagog D Når vi forbereder de børn, der skal på tur, er der i dag flere børn, der tydeligt og med verbalt sprog, tilkendegiver, at de også gerne vil med på tur ved f. eks. at sige: "Også mig" og "Mig også tur". Tidligere viste børnene med kropssprog, at de ville med - f.eks. ved at følge med i garderoben og ved at blive kede af det, når det ikke var deres tur til at skulle på udflugt. I dag har børn og voksne og børnene bedre samtaler om, hvem der ikke skal med. Vi taler blandt andet med det enkelte barn om, at det var f. eks. var på tur i går og hjælper med at sætte ord på hvad der skete på turen. Det er blevet meget tydeligt for os, at alle børn meget gerne vil på tur. Konklusion: I Kløverløkken har vi altid brugt udeområder meget. Vi anvender ikke udeområderne mere i dag end tidligere, men vi bruger dem mere struktureret og målrettet. Vores pædagogiske fokus er meget mere synligt nu, fordi vi igennem vores struktur har fået skabt forudsigelighed for både børn og voksne, når vi er på ture i de nærliggende skove en uventet gevinst i forbindelse med læreplansarbejdet. I vuggestuen vil fortsætte det gode arbejde med sprog og begrebsindlæring i det kommende år; vi har endnu ikke besluttet hvordan. Endvidere vil vi arbejde med vores dokumentation, da vi oplever, at børnene dels anvender det talte sprog såvel i sociale sammenhænge som til at få forståelse af og for verden i langt højere grad end det fremgår af vores fortællinger.