Spørgeskema til danske interesseorganisationer



Relaterede dokumenter
Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

STEMME I MORGEN STEMME I MORGEN

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011

Gallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284

Resume af undersøgelsen af de danske skolebestyrelser 2008

Partiernes krise er aflyst!

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Gallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

ZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Skolebestyrelsesundersøgelsen 2013 Svarfordelinger

Matrixdemokratisk valgresultat opgjort :19

Forvaltningens bistand til politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

TEMADAGE OG KONFERENCER

Vejledning i udfyldning af spørgeskema

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Danskerne ønsker valg om sundhed

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning

Spørgeskema fra borgertilfredshedsundersøgelsen 2018:

RAPPORT. Unges holdninger til EU Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø. Projektnummer: 53946

MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER. Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

Regeringens politik (november 2006)

Velkommen til Udvalget vedrørende grønlandske forhold - GRU. Udvalgssekretær Jette Christensen tlf (

Velkommen til borgertilfredshedsundersøgelsen i Solrød Kommune 2018.

Borgertilfredshedsundersøgelse test

VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. april 2017 af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens 47, stk. 1. 1

Interesseorganisationerne:

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Enhedslisten

Lovgivningsprocessen i praksis

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Folketinget og Christiansborg

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

Bemærkninger til lovforslaget

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIKERENS ARBEJDE

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

Børnefamilie og børnepolitik. TNS Gallup for Berlingske. Børnefamilie og børnepolitik. TNS Dato: 2015 Projekt: 62104

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN

Sæt dagsorden på de sociale medier

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Formål og forretningsorden for Det Grønne Råd i Hjørring Kommune Formål og forretningsorden for Det Grønne Råd i Hjørring Kommune, 2018

Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Gallup om vælgernes dagsorden

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning

Journalister i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

P OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Juni Politikere. Befolkningsundersøgelse.

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?

RAPPORT. Unges holdninger til EU Projektnummer: Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø

Klassisk magtdelingslære:

Dato: 1. juni 2012, kl Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

TALEPAPIR Det talte ord gælder. [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og Liselott Blixt (DF):

Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder

ens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

Europaudvalget 2014 Rådsmøde RIA Bilag 2 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Handlingsplan

Borgerforslag - støtterblanket

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

TNS Gallup - Public Vælgernes dagsorden Public

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Transkript:

Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger. Mediernes dagsorden Den politiske dagsorden Love eller folketingsbeslutninger. Administrative bekendtgørelser eller cirkulærer... Den offentlige forvaltnings beslutninger... Har De svaret slet ikke til alle de ovenstående spørgsmål, er spørgeskemaet ikke relevant for Deres organisation. Det er vigtigt, at de alligevel returnerer spørgeskemaet, men De skal ikke besvare de øvrige spørgsmål. Spørgeskemaet indsendes til: Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Anne Binderkrantz Bartholins Allé 331 8000 Århus C 1

3. I hvilket år blev organisation grundlagt? 4. Hvor mange medlemmer har organisationen? Skriv omtrent, hvor mange af de forskellige typer medlemmer organisationen har Antal enkeltpersoner... Antal virksomheder.. Antal institutioner (fx skoler eller museer)... Antal landsdækkende organisationer... Antal regionale, kommunale eller andre geografisk afgrænsede organisationer.. Antal andre typer medlemmer.. Organisationen har ikke medlemmer (sæt kryds og gå til spørgsmål 6) 5. Hvor godt passer følgende udsagn på organisationen? (sæt ét kryds i hver linje) I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke De fleste mulige medlemmer har meldt sig ind i organisationen Vores organisation er alene om at repræsentere bestemte interesser Organisationens medlemstal svinger fra år til år Der er andre organisationer, der konkurrerer om de samme medlemmer Medlemmerne deltager aktivt i organisationens politiske arbejde Medlemmerne har indflydelse på organisationens politiske arbejde Der afholdes møder, hvor medlemmerne kan påvirke organisationens politik Der er kampvalg til tillidsposter på centralt niveau i organisationen (fx bestyrelses- eller formandsposter) 2

6. De næste spørgsmål vedrører organisationens økonomi og ansatte Hvor store indtægter havde organisationen sidste år? (skriv ca. beløb) Hvor stor en del af indtægterne kom fra medlemskontingenter? (skriv ca. procentdel) Hvor stor en del af indtægterne kom fra offentlige tilskud? (skriv ca. procentdel) Hvor mange ansatte har organisationen centralt? (omregn til fuld tid) Hvor mange af disse ansatte beskæftiger sig med politisk arbejde? Her tænkes både på kontakt til embedsmænd, politikere eller journalister og arbejde med fx analyser og undersøgelser eller overvågning af den politiske proces (omregn til fuld tid) Hvor mange arbejder frivilligt for organisationen? (omregn til fuld tids) 7. Hvor ofte sker følgende for organisationen? Meget ofte Ret ofte Lejlighedsvis Aldrig Organisationen modtager lovforslag, forslag til bekendtgørelser eller lignende til høring Organisationen bliver repræsenteret i offentlige råd, nævn, udvalg og lignende Organisationen tages med på råd ved udformningen af kommissoriet for offentlige råd, nævn, udvalg og lignende Organisationen tages med på råd ved sammensætningen af offentlige råd, nævn, udvalg og lignende Organisationen kontaktes af statslige embedsmænd 3

8. Hvor aktiv er organisationen inden for følgende politikområder? Meget Noget Lidt Slet ikke Arbejdsmarkedspolitik. By- og boligpolitik... Forsknings-, teknologi- og kommunikationspolitik Forsvars- og sikkerhedspolitik. Erhvervspolitik- og forbrugerpolitik EU-politik Flygtninge- og indvandrerpolitik... Kirkepolitik... Kommunal- og regionalpolitik... Kultur- og sportspolitik.... Landbrugs-, fiskeri- og fødevarepolitik... Miljø- og energipolitik. Penge-, finans- og skattepolitik Rets- og justitspolitik... Social- og familiepolitik.. Sundhedspolitik... Trafik- og infrastrukturpolitik. Uddannelsespolitik... Udenrigspolitik (bortset fra EU)... 4

9. Nedenfor er en række aktiviteter, som interesseorganisationer kan foretage sig for at få politisk indflydelse. Vi vil bede Dem angive både, hvor ofte organisationen har benyttet aktiviteterne, og hvor væsentlige aktiviteterne er for organisationen. Sæt to kryds i hver linje Hvor ofte inden for det seneste år har organisationen benyttet aktiviteterne? Meget ofte Ret ofte Lejlighedsvis Aldrig Hvor væsentlige er aktiviteterne for organisationen? Meget Væsentligt Mindre Ikke Civil ulydighed og ulovlige aktioner Lovlige aktioner, demonstrationer og happenings Opfordre medlemmer og andre til at skrive læserbreve Opfordre medlemmer og andre til at kontakte beslutningstagere Arrangere underskriftsindsamlinger Arrangere debatmøder og konferencer Indrykke annoncer i fx aviser og dagblade Skrive debatindlæg og kronikker Udsende pressemeddelelser og holde pressemøder Tage kontakt til journalister Offentliggøre analyser og undersøgelser Fortsættes 5

... fortsættelse af spørgsmål fra sidste side Meget ofte Ret ofte Lejlighedsvis Aldrig Meget Væsentligt Mindre Ikke Kontakte Folketingets udvalg Kontakte partiernes ordførere Kontakte andre folketingsmedlemmer Kontakte partiorganisationer Kontakte ministre Kontakte statslige embedsmænd Indsende høringssvar Anvende medlemskab af råd, nævn og udvalg Kontakte EU-institutioner Anlægge søgsmål ved domstolene 10. Hvor godt passer følgende udsagn på de politiske områder, organisationen er aktiv inden for? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Områderne er kendetegnet ved stor medieopmærksomhed Områderne er kendetegnet ved stor opmærksomhed fra politikere Områderne er kendetegnet ved stor opmærksomhed fra embedsmænd Områderne er kendetegnet ved stor opmærksomhed fra befolkningen Områderne er kendetegnet ved stor opmærksomhed fra andre interesseorganisationer 6

11. Hvor godt passer følgende udsagn på organisationens politiske arbejde? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Der findes andre organisationer, som vi er enige med Vi samarbejder politisk med andre organisationer Andre organisationer arbejder med de samme emner som os Vores synspunkter adskiller sig fra andre organisationers Vi oplever politiske konflikter med andre organisationer Der findes andre organisationer, som vi er enige med 12. Hvor ofte har Deres organisation kontakt med følgende? Dagligt Mindst én gang om ugen Mindst én gang om måneden Mindst én gang om året Sjældne re/aldrig Folketinget. Folketingsudvalg. Partigrupperne i Folketinget Enkelte folketingsmedlemmer Ministeriernes departementer Ministeriernes styrelser og direktorater EU-institutioner.. Medier og journalister. 7

13. Hvem tager initiativ til kontakten? Altid den anden part Oftest den anden part Begge parter lige hyppigt Oftest organisationen selv Altid organisationen selv Folketinget. Folketingsudvalg. Partigrupperne i Folketinget Enkelte folketingsmedlemmer Ministeriernes departementer Ministeriernes styrelser og direktorater EU-institutioner.. Medier og journalister. 14. Hvilken form for kontakt anser Deres organisation for vigtigst? Uden betydning Nogen betydning Stor betydning Ved ikke Folketinget. Folketingsudvalg. Partigrupperne i Folketinget Enkelte folketingsmedlemmer Ministeriernes departementer Ministeriernes styrelser og direktorater EU-institutioner.. Medier og journalister. 8

15. Vi vil nu bede Dem svare på, hvor ofte organisationens arbejde inden for det seneste år har ført til forskellige resultater. Vi vil bede Dem angive, hvor ofte De vurderer, at organisationens arbejde har haft væsentlig betydning. Meget ofte Ret ofte Lejlighedsvist Aldrig Ændringer i befolkningens holdninger Medierne har taget en sag op Andre organisationer har taget en sag op Statslige embedsmænd har taget en sag op EU-institutioner har taget en sag op Politikere eller partier har taget en sag op Regeringen har fremsat forslag i Folketinget Andre politikere har fremsat forslag i Folketinget Et lovforslag er blevet ændret under ministeriets behandling Et lovforslag er blevet ændret under folketingsbehandlingen Der er blevet rejst forespørgselsdebatter i Folketinget eller stillet spørgsmål til ministre Der er blevet lavet ændringer i bekendtgørelser eller cirkulærer Der er sket ændringer i den offentlige forvaltnings beslutninger 9

Til sidst vil vi bede Dem svare på nogle spørgsmål om valgkampen frem til folketingsvalget d. 15. september 2011 16. I hvilket omfang passer nedenstående udsagn på organisationen? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Udfaldet af valget var vigtigt for os Vi støttede et bestemt parti politisk Vi støttede en bestemt politisk fløj Vi var mere enige med nogle partier end med andre Vi havde ingen interesse i folketingsvalget 17. Benyttede organisationen sig af følgende i valget? Meget Noget Lidt Slet ikke Økonomiske bidrag til et eller flere partier Udarbejdede materiale til brug for alle partier Annoncer i fx aviser og dagblade Søgte medieomtale i relation til valgkampen Sekretariatsbistand til et eller flere partier Drøftede valgkampagne med et eller flere partier Tak for hjælpen. Er De interesseret i at få tilsendt et resumé af undersøgelsens resultater, kan De skrive Deres e-mailadresse her: 10