Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Natura 2000 NATURA 2000 er et projekt, der drejer sig om naturbeskyttelse. Det er oprettet i et fællesskab mellem EU og medlemsstaterne, ud fra en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af naturens mangfoldighed senest i 2010. Derefter har kommunerne et år til udarbejde og vedtage handleplaner der også skal i offentlig høring. I forsommeren 2012 er der offentliggjort handleplansforslag som er i offentlig høring hen over sommeren, og behandlingen skulle være afsluttet 8. december 2012, hvor handleplanerne endeligt skulle vedtages. Forberedelsen af det videre forløb omkring Natura 2000-planer blev herefter iværksat, og 20 december 2013 offentliggjorde Naturstyrelsen basisanalyser for de nu 252 Natura 2000-områder for perioden 2016-21
Danske Natura 2000- områder I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. I alt er 16.638 km 2 beskyttet under projektet. Natura 2000-områderne omfatter habitat-, fuglebeskyttelsesog ramsarområder
Habitatområd er Ordet habitat betyder levested for dyr og planter, men skal også her forstås som forskellig slags natur. I Danmark har vi udpeget 261 områder for over 50 forskellige typer af natur og for 39 dyre- og plantearter. Det er områder med natur som klitter, højmoser, visse søer og løvskove og stenrev i havet. Og områder med dyr som odder, spættet sæl, marsvin, klokkefrø og nogle arter af flagermus, fisk, guldsmede og snegle. For planter er der udpeget områder for visse arter af orkidéer og mosser. Alle disse typer af natur, dyr og planter har det til fælles, at de er truede, sjældne eller særligt karakteristiske for den del af Europa, vi lever i.
Habitatområder Det er EF-habitatdirektivet fra 1992, der pålægger landene i EU at udpege områder. Udpegningen er først endelig, når EU har taget stilling til det danske forslag. Men områderne beskyttes allerede i dag, som var de endeligt udpegede. Habitatområderne i tal Habitatområder i Danmark: ca. 19.300 km² Områder på land: ca. 3.150 km² Marine områder er ca. 16.150 km²
Fuglebeskyttelses direktivet Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) forpligter EU's medlemslande til at bevare udvalgte fuglearter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU. Fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter over 170 arter eller underarter. Af dem findes ca. 80 arter i Danmark. Fuglebeskyttelsesområderne i tal Fuglebeskyttelsesområder i Danmark: 14.700 km2 Områder på land: 2600 km2-6 % af Danmarks landareal Marine områder: 12.100 km2-11 % af Danmarks havareal 9.200 km² af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde
Fuglebeskyttelsesområder Danmark har 113 fuglebeskyttelsesområder. Formålet med fuglebeskyttelsesområderne er at opretholde og sikre levesteder, der er blevet forringet eller er direkte truede. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter, der enten er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder - eller som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under træk eller overvintre. Især mange vandfugle er beskyttet, og derfor ligger mange fuglebeskyttelsesområder på havet, tæt på kysten eller i strandenge.
De danske ramsarområder indgår i et internationalt netværk af fuglebeskyttelsesområder, og derfor er de også en del af Natura 2000. Ramsarområderne er udpeget på grundlag af den internationale konvention Ramsarkonventionen. Ramsarkonventionen er opkaldt efter den Iranske by Ramsar, hvor aftalen blev underskrevet i 1971. Danmark tiltrådte konventionen i 1977. Konventionen foreligger på dansk i Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 4. april 1978 med senere ændringer.
Ramsarområder Et ramsasrområde er et vådområde af international betydning. Vådområder omfatter strandenge, moser, søer, fjorde og lavvandede havområder med en vanddybde på under 6 meter. Et vådområde udpeges som ramsaromåde, hvis: der i området regelmæssigt opholder sig mindst 20.000 vandfugle der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af vandfugle
Ramsarområder I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder, med et samlet areal på 7.400 km².; de fleste findes i de lavvandede kystnære dele af de danske farvande. Ramsarområderne i tal Ramsarareal i Danmark: 7.400 km² Marine områder: 6.000 km² Områder på land: 1.400 km²
Der må ikke laves store anlæg i områderne (f.eks. større veje, flyvepladser, jernbaner, havne, vindmølleparker og lossepladser) Der må ikke lægges områder ud til byzone, sommerhuse eller for at grave efter råstoffer på land Der må kun gives tilladelser eller dispensationer til noget i områderne efter de gældende love, når det ikke vil skade den natur og de arter, der skal bevares (f.eks. bygge til, dræne et stykke jord, lede spildevand bort eller bore efter vand). NATURA 2000 har givet myndighederne nye forpligtigelser. Myndighederne er her først og fremmest amtet og kommunen. De private ejere og dem, der færdes i områderne, har ikke fået nye forpligtigelser. Landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri kan normalt fortsætte som tidligere, ligesom færdslen heller ikke begrænses.
19 a. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til gennemførelse af Natura 2000-planen 19 b. I internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden iværksættelse af de aktiviteter, gives skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.
19 c. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i internationale naturbeskyttelsesområder om driften eller andre foranstaltninger for at realisere Natura 2000-planen. 19 d. Kommunalbestyrelsen skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indgås aftale på rimelige vilkår efter 19 c eller en allerede indgået aftale ikke overholdes.
19 e. Kommunalbestyrelsen skal i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-planens bevaringsmålsætning er nødvendige for at undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis risikoen herfor ikke kan afværges med foranstaltninger på grundlag af Natura 2000-planen. Kommunalbestyrelsen kan herunder beslutte, at rettidig klage ikke skal have opsættende virkning. 19 f. Indtil der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, skal kommunalbestyrelsen pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente vedtagelse af Natura 2000-planen, og hvis sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftale eller på anden måde.
Fuglebeskyttelsesdirektivet, Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen, som danner grundlaget for udpegningen af Natura 2000-områderne forhindrer ikke, at der kan drives jagt i disse områder. Dog foreskriver direktiverne, at jagten skal være bæredygtig, og at der skal træffes passende foranstaltninger for at beskytte de arter, som områderne er udpeget for. I EF-fuglebeskyttelsesdirektivet er dette beskrevet i artikel 7, hvor der henvises til bilag 2, der oplister en række arter, som kan jages, hvis der tages hensyn til bestandenes størrelse og geografiske udbredelse. Èn af måderne, hvorpå man i Danmark har sikret sig, at jagten foregår på et bæredygtigt grundlag, er, at der er oprettet en lang række reservater. Her er jagten i mange tilfælde enten helt forbudt eller begrænset i en eller anden form.
I fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 7 er det angivet, at der kan drives jagt på en række nærmere definerede arter, som er oplistet i direktivets bilag 2. Her er der i direktivet og vejledningen til denne ikke beskrevet nogen form for konflikt mellem det at drive jagt på arterne, der er angivet i bilag 2 og arter, som skal beskyttes i henhold til direktivet. Dette er bekræftet af miljøminister Connie Hedegaard i 2007, som klart og entydigt har svaret på spørgsmål om, hvorvidt den danske forvaltning af fuglebeskyttelsesområderne sker på en god og betryggende måde. Her er ministerens svar, at fuglebeskyttelsesdirektivet anerkender jagt som en legal rekreativ aktivitet, men at jagten skal udøves på bæredygtig vis. Her udtrykker ministeren ligeledes klart, at det er vurderingen, at jagten i Danmark udøves bæredygtigt.
Artikel 7 1. De i bilag II nævnte arter kan under hensyn til bestandens størrelse samt arternes geografiske udbredelse og formeringsevne inden for Fællesskabet som helhed jages i overensstemmelse med den nationale lovgivning. Medlemsstaterne påser, at jagten på disse arter ikke er i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i arternes udbredelsesområder.
I fuglebeskyttelsesdirektivet er det anført, at motorbåde, der drives frem med en hastighed på mere end 5 km/t ikke må anvendes til jagt. I direktivet anføres det dog, at man af sikkerhedsmæssige årsager, kan tillade anvendelse af motor på både under jagten, hvis bådene ikke kan sejle hurtigere end 18 km/t, og de under jagten ikke fremføres med mere end 5 km/t. Dette forhold er indarbejdet i den danske jagtlovgivning. således at EF-fuglebeskyttelsesdirektivet efterleves i ånd og tanke. For at sikre fuglene fred, er der spredt rundt i hele landet udpeget 35 områder på fiskeriterritoriet, hvor der ikke må drives jagt fra motorbåd. Derudover er der i en del af Danmarks 95 reservater forbud mod brug af motor til jagt. Endelig er motorbådsjagt generelt forbudt i september samt overalt på ferske vande.
Det er vurderet, at i mange tilfælde vil selv forholdsvis begrænsede udsætninger af ænder kunne have målelige effekter på vandkvaliteten af ferske vande, og at der udover næringsstoftilførslerne også vil kunne være andre negative påvirkninger, fordi ænderne æder haletudser, salamanderlarver og nyklækkede frøer og tudser (Wiberg-Larsen et al. 2000). I en sag om et vådområde på Langeland har Fyns Amt målt høje fosforkoncentrationer i 2003 og 2004, hvor der i begge år blev udsat ca. 2.000 ællinger, og efterfølgende konstateret et fald i 2005, hvor der ikke er foretaget udsætning (L. Bisschop-Larsen, pers.comm.)
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2008 Udsætning af opdrættede gråænder med henblik på jagt har et betydeligt omfang i Danmark. Det indebærer blandt andet at søer tilføres ekstra næringsstoffer, da korn udlagt som foder på søbredde via ændernes ekskrementer ender i søvandet. Det er tilladt at udsætte ænder i alle ferske vande, men højst 1 ælling pr. 150 m2 åben ubevokset vandflade. Med henblik på at vurdere, om der er behov for at sænke denne grænse blev koncentrationerne af totalfosfor i 143 søer - 68 med og 75 uden udsætning - målt i 2007.
Fosforkoncentrationerne var klart højere (0,52 mg TP/l) i søer med end i søer uden (0,30 mg TP/l) udsætning. Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem koncentration og udsætningstæthed, hvilket tilskrives en stor variation i fosforkoncentrationerne, stammende fra både andre fosforkilder og tidligere tilførsler, der er ophobet i sedimentet. Der kan dermed ikke gives nogen generel vurdering af 150 m2-reglen ud fra disse resultater.
Derimod påpeges, at der er behov for en nuancering af den gældende regel, der i princippet tillader udsætning i alle ferske vande. Visse næringsfattige søtyper er særligt sårbare over for næringsstoftilførsler, og i andre søer forekommer fx sjældne eller rødlistede dyre- og plantearter. I sådanne søer vil udsætning af ænder - uanset tætheden - altid indebære en risiko for biologisk uhensigtsmæssige påvirkninger.