Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Relaterede dokumenter
Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Efterafgrøder strategier

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

Sådan styres kvælstofressourcen

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Rodudvikling og vand

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Bibestøvning og økonomi

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Plantens liv under jorden

Ny viden fra Bio-Value

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Økologisk planteproduktion

For og imod GMO i foder og mælk

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Afgrødernes næringsstofforsyning

C12 Klimavenlig planteproduktion

Foders klimapåvirkning

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Åben forsøgsmark 21. juni 2017

Section meeting # in R-322

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Faktaark - værdikæder for halm

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Årsmøde Plante & Miljø

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Er der penge i halmen?

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Konsulenttræf d. 23. august 2016

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

MINDRE PLADS - MERE MAD

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Landmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Inviter klimaet med på middag

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Transkript:

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Prof. Svend Christensen, institutleder Institut for Plante- og Miljøvidenskab Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link: www.plen.ku.dk

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Inst. for Plante- og Miljøvidenskab Ca. 1/3 af den gamle landbohøjskole Uddanner ca. 200 kandidater om året i Agronomi (agronomer) Biologi-Bioteknologi Husdyrvidenskab Miljøvidenskab Link: www.plen.ku.dk

Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år? Biologi + teknologi + management Innovation

De lavt hængende frugter Tidshorisont 1-5 år Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Højere hængende frugter Tidshorisont 3-10 år Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Droner Big Data Manage ment Jord Afgrøde Teknik Klima Miljø

Præcis ukrudtsbekæmpelse Kamera Billede Analyse Kort Rasmussen et al. 2013

a Præcis gødskning Kamera Billede Analyse Kort

Stribeforsøg Institut for Plante- og Miljøvidenskab Big Data Sort A Sort B Sort C Behandling A Behandling B Behandling C Sted og dato Dias 10

Hvor mange landmænd bruger droner om 5 år?

Biomasse Farvestoffer Smagsstoffer Aromastoffer Lægemiddelstoffer Andre stoffer Institut for Plante- og Miljøvidenskab lie Høst Lagring Modning Transport Bioteknologi C 6 C 5 Syngas Fibre Brændstoffer Kemikalier Materialer Lignin Jordforbedring Rest Fødevarer Foder Fødevare- og foderkomponenter Rest Reaktor rg. affald Biogas Syngas BIREFINING ALLIANCE: Mikael Bonde 2012

Halmudbytte kg tørstof/ha K K 14 vinterhvedesorter og triticale

Halmudbytte kg tørstof/ha K 100 kg N/ha 160 kg N/ha 200 kg N/ha K Schjørring et al. 2013

Kerneudbytte kg kerne/ha K Schjørring et al. 2013 BIREFINING ALLIANCE Mikael Bonde 2012 Feb 22

Hvor mange landmænd sælger biomasse til bioraffinering i 2018?

Højere hængende frugter Tidshorisont 3-10 år Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Planter producerer > 200.000 naturstoffer Institut for Plante- og Miljøvidenskab H H H N H Me N CH 3 Quinin N Malaria - kinabark H Morfin Smerte/bedøvelse opium valmue H N Vinblastin N H N H H H N H Kendte lægemidler H H H Digitoxin H Cancer - vinca Hjertesygdomme - fingerbøl CH H H Møller et al. 2012 Salicylsyre Smerte & inflammation - piletræet Cannabinol Kvalme (kemoterapi, AIDS) - hamp

Planter producerer > 200.000 naturstoffer Institut for Plante- og Miljøvidenskab H H H N H Me N CH 3 N H H N N H N H H H N H Store molekyler H H H H CH H H

Naturlige forsvarsstoffer Grønalger Biopesticider Lægemidler

Naturlige forsvarsstoffer Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kålplanter Glucosinolater Halkier et al. 2013 Raps

Nyttige mikroorganismer Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Nyttige mikroorganismer - Mikroorganismer + Mikroorganismer - Mikroorganismer Mette Nicolaisen & Stefan lsson (2012)

Nyttige mikroorganismer Svampeinfektion -39 % Bladlæsioner -56 % Svampesklerotier -38 pr. m2 Levende sklerotier -48 pr. m2 Udbytte + 7 kg/ha Mette Nicolaisen & Stefan lsson (2012)

Bedre rødder Dresbøll og Thomsen 2013 Roddybde ved høst Dybde Planteart 25 cm Løg 50 cm Porre Selleri Salat Ærter Kartofler 100 cm Rajgræs Kløver Vårhvede/vårbyg Gulerod Blomkål/Broccoli >150 cm Rødbeder Vinterhvede Sukkerroer >250 cm Cikorie Hvidkål Vinterraps

Bedre rødder Sted og dato Dias 26 Thorup-Kristensen et al. 2012

Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Droner Præcise behandlinger Biomasse Naturstoffer Nyttige mikroorganismer Bedre rødder

Sted og dato Dias 28 Institut for Plante- og Miljøvidenskab Tak for opmærksomheden Læs mere: www.plen.ku.dk