GABRIEL: Det globale eventyr

Nr. 6 oktober 2011 nordjysk erhvervsmagasin fra væksthus nordjylland GABRIEL: Det globale eventyr INDBLIK: EFFEKTIVISERING Mød din nye robot TEMA: GLOBALISERING Her er Nordjyllands nye vækstmarkeder DUELLEN: Markedskræfter eller statslig styring i yderområderne?

knordjysk-indtryk.d INDTRYK SIDE 2 INDHOLD Udgiver: Væksthus Nordjylland i samarbejde med de nordjyske erhvervskontorer og -centre. Oplag: 26.000 Redaktion: Flemming Larsen (ansvarshavende redaktør), Heidi Stubberup Ebeling, Camilla Bjørn, Jacob Lange, Pernille Urth og Katrine Hvitved- Jacobsen. Anders Hedegaard Petersen, adm. direktør i Gabriel Tekstproduktion: LANGE PR A/S og tilknyttede freelancejournalister. Grafisk design: Jesper Højland. Leder... 3 Temperaturen på nordjysk erhvervsliv: Fra lokal til global virksomhed.... 3 Iværksætteri Gabriels globale eventyr... 4 10 års jubilæum i NiN... 6 Mentorer hjælper virksomheder... 7 Indblik: Effektivisering Robotdating på AAU... 8 Arbejdspladser i spånerne... 10 Find din engel... 11 Foto: Rasmus Degnbol, Adam Lehn, Preben Stentoft og Jesper Kristensen. forside: Anders Hedegaard Petersen, adm. direktør, Gabriel. tryk og distribution: NORDJYSKE medier Programmerne omtalt i magasinet støttes af: Tema: Globalisering Så går BRIK-toget... 12 Fra Thisted til Brasilien... 14 Styrer Indien og Kina fra Vrå... 15 Globalt udsyn, lokale hensyn... 16 Travle tider i Erhvervsrådet... 17 Vil vækste uden mænd... 19 Duellen: Markedskræfter eller statslig styring?... 20 Sæt tænderne i Nordjylland... 22 Klumme: Husk de højtuddannede... 23 Bagsiden: 177 år på toppen.... 24 Væksthus Nordjylland Novi Science Park - Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Ø - Telefon: 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk redaktion@vhnordjylland.dk Næste udgivelse: Foråret 2012 KOLOFON Magasinet INDTRYK udgives af Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland er en erhvervsdrivende fond, som er ejet af de 11 kommuner i regionen. Flere af de virksomheder, som er portrætteret og omtalt i dette magasin, er støttet af Væksthus Nordjyllands vækstprogrammer, som er finansieret med EU-midler. Hensigten med magasinet er at formidle resultater og positive effekter for nordjyske virksomheder knyttet til de forskellige vækstprogrammer. LÆS ONLINE PÅ HAR DU EN GOD HISTORIE? Tip os på redaktion@vhnordjylland.dk

LEDER INDTRYK SIDE 3 Verden venter PÅ NORDJYLLAND Danmark har over en årrække oparbejdet et betydeligt tab i konkurrenceevne. Det er der en lang række grunde til. Blandt andet har vores svage vækst i produktiviteten haft afgørende betydning for, at vi er sakket bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi producerer for lidt pr. dansk arbejdstime, og det koster. Helt præcist 100.000 arbejdspladser på landsplan de sidste 10 år alene inden for fremstillingssektoren. Vi er ganske enkelt for dyre at handle med. Og udfordringerne er størst for de virksomheder, der fastholder den helt simple basisindustri på dansk grund. For det er her, vi er svagest. På positivsiden har Danmark dog siden 2009 oplevet vækst i produktiviteten rent faktisk det største positive udsving siden 1994. Men det har landene omkring os også. Derfor kan et kortvarigt opsving i produktiviteten ikke udnyttes til at øge den danske konkurrenceevne. Vi er nødt til at tænke anderledes. I dette nummer af INDTRYK ser vi nærmere på, hvordan en række nordjyske virksomheder har taget konkurrenceevnen ved hornene. Det har de blandt andet gjort ved at hente omsætning på nye eksportmarkeder i Asien og Sydamerika. Og ved at ansætte højtuddannede medarbejdere til at øge innovationsgraden. Nordjylland er for en stor dels vedkommende præget af små underleverandørvirksomheder placeret i yderområder. Det nødvendiggør en endnu højere grad af udvikling og nytænkning. Det har vi hidtil været gode til i Nordjylland. Men vi skal fortsætte, så vi bevarer hver en arbejdsplads og hver en omsætningskrone. Brug bladet til at lade dig inspirere til vækst, udvikling og internationalisering. Der er masser af nordjyske virksomheder, der gerne vil dele ud af deres viden. Og husk, at du på hjemmesiden www.vhnordjylland.dk kan læse meget mere om vores forskellige programmer og tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi modtager også gerne ris og ros til INDTRYK send os en mail på redaktion@vhnordjylland.dk. Rigtig god læselyst. Flemming Larsen Direktør, Væksthus Nordjylland Temperaturen på nordjysk erhvervsliv FRA LOKAL TIL GLOBAL VIRKSOMHED Torben Vinther, direktør I Wintex Agro, Thisted Udvikler og fremstiller maskiner til udtagning af jordprøver. De største markeder er Brasilien og USA. Henrik Kirkegaard, direktør i OnePint, Hobro Importerer og videredistribuerer dansk og udenlandsk øl. De største markeder er Tyskland, Polen og Skandinavien. Thomas Lund, direktør i Elektromarine A/S, Skagen Udvikler og producerer højteknologiske tavler til marine- og off shore-sektoren. De største markeder er Skandinavien, Kina og Singapore. Hvordan tog I springet ud på det globale marked? Man skal have et unikt produkt, som man skal være synlig omkring. Det er alfa og omega for, at det internationale marked får øjnene op for en. Jeg kørte 60.000 km om året i begyndelsen for at vise vores produkter frem i hele Europa, jeg har deltaget i et utal af udstillinger og brugt mange penge på markedsføring. Er det en hæmsko at være placeret i et yderområde? Vi kunne godt ønske os et bedre trafiknet her til Thisted, men ellers ikke. Moderne teknologi gør det nemt at kommunikere med de globale kontakter via internet, videokonferencer osv. Hvad har sikret jeres succes på det globale marked? Det har været vigtigt for os, at vi var godt etableret på det danske marked først. Det har givet en ro og økonomisk sikkerhed, så jeg har kunnet investere den tid og energi, som det kræver for at slå igennem i udlandet. Hvor meget forarbejde ligger der bag jeres eksportsucces? Jeg brugte i hvert fald halvandet år på at researche det tyske marked, før vi solgte den første øl. Det er vigtigt at få lagt den helt rigtige strategi i forhold til sine produkter og det marked, man gerne vil ind på. Skal globale kunder håndteres anderledes? Der er stor kulturel forskel på, hvordan man gør tingene og opfører sig. Med vores norske kunder er kontakten meget uformel, mens jeg aldrig har været til et møde i Kina eller Singapore uden at være i jakkesæt, og tonen er meget mere formel. Det er vigtigt at være bevidst om de forskelle for at få et godt samarbejde. Har jeres beliggenhed en betydning for jeres globale arbejde? Ja, det har stor betydning, da Skagen er en attraktiv by, som gør, at vores udenlandske kunder gerne vil herop og lave forretning. På den måde kombinerer vi turisme og erhvervsliv. Vi har vores største kunde i det sydlige Norge, og de er helt vilde med byen, som er nem at komme til.

INDTRYK SIDE 4 INDBLIK: IVÆRKSÆTTERI tekst: JAcob lange foto: PR Gabriels GLobALE EVENTYR 160 års nordjysk erhvervshistorie omsat til vaskeægte succes på eksportmarkederne. I gamle dage kunne man bogstaveligt talt mærke vævene i gulvene på Hjulmagervej i Aalborg, hvor Gabriel siden 1851 har holdt til. Dengang stod den bl.a. på produktion af uniformer, gardiner og plaider. I dag er det exceptionelt design af tekstiler og tekstilløsninger til møbelindustrien, der er med til at sikre Gabriels globale succes. En udvikling, der er præget af idealisme, en ekstremt globalt tænkende ledelse og særdeles omstillingsparate medarbejdere. Og en udvikling, der siden 1994 har løftet Gabriels omsætning fra 70 mio. til de 240 mio., som direktør Anders Hedegaard Petersen forventer at lande på i år. Et imponerende væksteventyr med en helt enkel forklaring: - Vi har sat os som mål, at organisationen skal være gennemsyret af innovation og globalitet. Der er ganske enkelt ikke plads til andet, hvis vi skal være konkurrencedygtige i udlandet, fortæller Anders Hedegaard Petersen, der efter en periode som logistikdirektør blev udnævnt til adm. direktør i januar 2011. Innovation på formel For at gøre virksomheden så omstillingsparat som mulig, er Gabriel i dag kendetegnet ved små enheder, såkaldte Masters, der hver især drives som små, innovative virksomheder i virksomheden. Eksempelvis tilbyder forretningsenheden InnovationMaster på helt almindelige markedsvilkår sine ydelser til Gabriel, men også til kunder uden for huset. - Vores filosofi om exceptionelt design gør, at vi skal levere produkter, der enten er helt nye for branchen eller produceret på en ny måde. Derfor skeler vi gerne til helt andre brancher og indarbejder eksempelvis inspiration fra bilindustrien i de tekstiler, der ender på vores kunders kontormøbler, siger Anna Fricke, Business Manager i Innovation- Master. Samtidig understreger hun, at man som medarbejder i Gabriel helst skal være udstyret med en udpræget iværksætterånd for at indgå optimalt i virksomhedens entreprenante arbejdsklima. InnovationMaster fik via Vækstprogrammet Flere Virksomeder i Vækst mulighed for at ansætte en cand.merc. i Innovation og Entrepreneurship lige midt i den finanskrise, der også for Gabriels vedkommende dikterede ansættelsesstop. Men vækstprogrammet sikrede, at Gabriel i dag har en dedikeret medarbejder, hvis opgave det bl.a. er at fokusere på indgroede arbejdsvaner, der hindrer innovationen i at flyde frit. Det forjættede marked i midten I Kina er det ifølge Anders Hedegaard Petersen det samme som recession, hvis en virksomhed præsterer de samme vækstrater som i Danmark. Den mentalitet passede perfekt til Gabriels globale mindset, og derfor valgte virksomheden for få år siden at etablere et selvstændigt selskab i Kina. - Herhjemme tilhører man eliten, hvis man vokser med 10-15 pct. om året. I Kina er det kun vækstrater mellem 50 og 100 pct., der tæller. Det har smittet af på vores ambitionsniveau, og Kina er ikke længere blot et land, vi har outsourcet produktionen til. Vi ser det som vores andet hjemmemarked i løbet af få år, siger Anders Hedegaard Petersen, der også har været med til at etablere produktion i Litauen sammen med den norske tøjproducent Devold of Norway. Og Gabriel er ikke det mindste bange for, at den outsourcede produktion bliver vendt imod virksomheden: - Danske virksomheder er vitterligt bedre til at tænke kreativt, sætte innovationen i system og samarbejde på tværs. Samtidig er vores flair for design unikt i verden. Det udgør en konkurrencekraft, som jeg tror, vi kan bevare i mange år fremover, lyder vurderingen fra Anders Hedegaard Petersen.

Anders Hedegaard Petersen, adm. direktør i Gabriel, har som mål, at virksomheden skal være gennemsyret af innovation og globalitet. INDTRYK SIDE 5

INDTRYK SIDE 6 INDBLIK: IVÆRKSÆTTERI 10 års jubilæum Iværksætterteamet i Væksthus Nordjylland: Bo Christensen, Hans Peter Wolsing og Søren Andreasen. i nordjysk iværksætter netværk (nin) tekst: Pernille urth foto: Rasmus degnbol og PR NiN kan i år fejre, at de siden 2001 har hjulpet mere end 12.000 iværksættere. Iværksætterkoordinator Hans Peter Wolsing har været med helt fra begyndelsen. NiN ANNO 2001 Allan Frandsen, direktør i SEC Consulting, Nørresundby. Vagtfirma, der blev grundlagt i februar 2001, og som i dag har 13 ansatte. NiN ANNO 2011 Hans Kloster, direktør i Idébank Thy, Thisted. Konsulentvirksomhed, der tilbyder innovationsrådgivning. Grundlagt i januar 2011. - Vi tilbyder, sammen med de lokale erhvervskontorer og over 2.200 private rådgivere, rådgivning og sparring til iværksættere i hele regionen. Der er igennem årene oparbejdet en fantastisk kompetence i rådgivning af iværksættere, hvilket kommer fremtidige nordjyske selvstændige til gode. SKAL DU VÆRE DEN NÆSTE? Vil du vide mere om NiN, kan du kontakte dit lokale erhvervskontor på telefon 70 15 16 18 eller læse mere på www.nin.dk Hvordan brugte I NiN? - De kunne hjælpe os både juridisk og markedsmæssigt. De hjalp os med at udbygge et netværk og fik os styret uden om de faldgruber, man skal undgå, når man får et CVR-nummer. Selvom de ikke havde erfaring med vores branche, er procedurerne for at starte ny virksomhed jo de samme. Vil I anbefale NiN til andre? - Bestemt. Vi har været meget glade for den hjælp, vi har fået. Det lettede en masse ting i begyndelsen, som vi selv ville have brugt tre gange så lang tid på. Hvordan bruger du NiN? - Først og fremmest har de givet en faglig og neutral vurdering af idéerne og deres markedspotentiale. Jeg har fået en masse værktøjer til at strukturere virksomheden og ligeledes via ViP-ordningen fået tilskud til eksterne konsulenter. Hvilken forskel har det gjort? - De har hjulpet mig til at se mine egne styrker og svagheder, og de har hjulpet med at skabe et netværk, som jeg selv ville have brugt lang tid på at etablere, og som også er relevant for mig i fremtiden.

INDBLIK: IVÆRKSÆTTERI INDTRYK SIDE 7 Mentor hjælper nye virksomheder på vej tekst: Pernille Urth foto: Rasmus Degnbol Mentor Ole Hall hjælper Niels Jørn Vestergaard med at udpege virksomhedens retning. En klar strategi for virksomheden og et skub i den rigtige retning. Det er, hvad vækstiværksætter Niels Jørn Vestergaard har fået ud af mentorordningen under Vækst Iværksætter Programmet. - At have en mentor tilknyttet har hjulpet mig til at få fokus på det vigtigste og givet virksomheden et skub i den rigtige retning. Sådan siger Niels Jørn Vestergaard, grundlægger og direktør i Naboma, der leverer førerstole til industrielle køretøjer og skibe. Han har siden april haft en mentor tilknyttet via Vækst Iværksætter Programmet (ViP). 65 erfarne erhvervsfolk er tilknyttet ordningen, hvor de deler ud af deres viden og kompetencer inden for it, markedsføring, eksport og virksomhedsorganisering. Kompetent sparringspartner Niels Jørn Vestergaards mentor er Ole Hall fra Hall & Partners, der har stor ledelses- og salgserfaring efter flere år som regionschef med ansvar for salg og eksport. - Vi gik ind og vurderede, hvordan markedet så ud og passede med strukturen i virksomheden. Ud fra den markedsanalyse udarbejdede vi en konkret strategiplan for virksomhedens organisering, salg og ikke mindst kundesegmenter, fortæller Ole Hall. Det tætte samarbejde med en mentor kan Niels Jørn Vestergaard kun anbefale andre. - Ole har med sit store kompetenceområde været en vigtig faktor for virksomhedens udvikling, og han kender virksomheden næsten lige så godt, som jeg selv gør. Det betyder utrolig meget at have en kompetent person at sparre med, og jeg kan kun anbefale mentorordningen til andre. Er du interesseret i at finde en mentor eller blive tilknyttet programmets mentorkorps, så kontakt Vækstkonsulent Bo Christensen på telefon 70 21 08 08 eller mail: bc@vhnordjylland.dk. ViP for ambitiøse iværksættere For at blive en del af Vækst Iværksætter Programmet (ViP) skal fem ansatte og fem millioner kroner i årlig omsætning på fem år være realistisk. Ordningen giver blandt andet mulighed for 20 timer med en vækstguide, ligesom det er muligt at købe rådgivning for op til 50.000 kr. eks. moms og få refunderet 80 procent. For at høre mere om ViP, kontakt dit lokale erhvervskontor på 70 15 16 18 eller projektleder Søren Andreasen på 70 21 08 08/ sand@vhnordjylland.dk.

INDTRYK SIDE 8 INDBLIK: effektivisering tekst: Naia Bang foto: PR Robotdating på aalborg universitet Den 15. november får producenter og udbydere af robotteknologier mulighed for at præsentere sig for potentielle kunder, når robotnetværket DIRA og Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi kommer på besøg. I november indtager robotterne Aalborg Universitet. Det sker under iværksætterugen Global Entrepreneurship Week i uge 46, hvor DIRA, Dansk Robot Netværk og deres rullende robotkaravane tirsdag den 15. november når til Aalborg og sammen med Væksthus Nordjylland, Aalborg Universitet, Innovationsnetværket RoboCluster og Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi slår dørene op til et spændende møde med robotteknologien. Arrangementet foregår på Aalborg Universitet og er åbent for alle. Besøgende på roadshowet vil høre om nationale og regionale tiltag, opleve andre virksomheders erfaringer med robotteknologi og få en snak med danske leverandører af robotteknologi. Hver hele time i tidsrummet 11.00-17.00 kan besøgende høre korte oplæg om mulighederne med avanceret robotteknologi. Robotterne kommer DIRA er en relativt nystartet forening, der i virkeligheden er en sammenslutning af tre robotforeninger. - DIRA blev etableret i sin nuværende form i 2011, og vores mål er at få 500 virksomheder med i foreningen, så vi har den nødvendige gennemslagskraft, når vi udtaler os. Medlemmerne er både virksomheder, der udvikler, producerer og leverer robotter og virksomheder, der benytter robotter i deres produktionsprocesser, forklarer seniorkonsulent Jesper Korsgaard, Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut. Centret er ikke bare et af DIRA s medlemmer det er også et af de hurtigst voksende centre på Teknologisk Institut. Det har specialiseret sig i at skabe robotløsninger og viden om deres anvendelse til fremstillingsindustri, Se programmet og læs om arrangementet

INDTRYK SIDE 9 Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi Center for Robotteknologi hører hjemme i Odense, som er Silicon Valley for robotteknologi i Danmark. Da centret åbnede den 1. januar 2008, havde man otte ansatte. Siden er det gået stærkt for centret, der i dag har omkring 40 ansatte. Centret samarbejder primært med små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger mellem 15 og 200 personer. Center for Robotteknologi har 120 industrielle partnere og 10 partneruniversiteter. Hvis du vil vide mere: www.teknologisk.dk/robot DIRA Det danske robotnetværk DIRA arbejder for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder gennem indførelse af robotteknologi og automatisering relateret til robotteknologi. DIRA er i dag det samlede forum for indsamling og formidling af viden og erfaringer med robotter og relateret automatisering nationalt som internationalt. strømpile Få det optimale ud af konsulenten Mange virksomheder gør brug af en ekstern konsulent til opgaver, hvor der internt mangler ressourcer eller kompetencer. Det er vigtigt at vide, hvordan man vælger den rigtige konsulent og tilrettelægger samarbejdet for at få det optimale ud af processen. Start med klart at definere den opgave, du skal have løst. Udvælg derefter en konsulent, som har den erfaring og de spidskompetencer, du har brug for, og lav en klar aftale om samarbejdet og jeres forventninger. Undervejs er det vigtigt, at virksomheden er åben over for konsulentens synspunkter og bidrag. Og efterfølgende sørger for, at konsulentens viden og resultater bliver forankret i virksomheden, så de ikke går tabt. Rådene kommer fra Marianne Køpke, direktør i Easymatch, der er bindeled mellem virksomheder og konsulenter. Vil du have yderligere inspiration, kan du gå ind på www.easymatch.dk. Læs om DIRA på www.dira.dk fødevarer, byggeri, landbrug, gartneri, kan hjælpe med. Der er inspirerende skovbrug og havebrug samt sundheds- foredrag, og så er Væksthus Nordjylland og socialsektoren. naturligvis til stede for blandt andet at fortælle om, hvordan man gennem - Vi er involveret i omkring 70 forskellige projekter omkring automation og Teknologisk Udvikling (ViTU) kan få Vækstprogrammet Virksomheder i robotteknologi, og det gør også, at vi hele hjælp til udvikling af ny robotteknologi tiden opbygger viden. Det gør os attraktive som samarbejdspartner for virk- eksempelvis gennem robotcentret. somheder, der skal udvikle nye løsninger - Det er jo interessant for virksomheder, inden for robotteknologi, eller som blot der overvejer fordele kontra udgifter ved har behov for rådgivning i forbindelse anskaffelse af ny robotteknologi, at høre med opstart eller gennemførelse af et andre virksomheder fortælle om deres automations- eller robotprojekt. Og erfaringer: Hvad har de fået ud af deres vores vigtigste opgave er netop at sikre, investeringer, forklarer vækstkonsulent at vores viden kommer flest mulige Anne-Mette Bak Nielsen, Væksthus virksomheder til gode, slår Jesper Korsgaard fast. Nordjylland. Hun fortsætter: - Samtidig er det en unik mulighed for Mød en robot nordjyske producenter og leverandører Arrangementet på Aalborg Universitet af robotteknologi at komme i dialog med den 15. november er både et udstillingsvindue for robotteknologi - der kommer ganske godt fremmøde. potentielle kunder. Så vi forventer et flere virksomheder og udstiller deres løsninger - og en mulighed for at tale Tilmelding skal ske senest den med Teknologisk Instituts Center for 31. oktober på www.vhnordjylland.dk Robotteknologi og høre, hvad de konkret på: www.vhnordjylland.dk Oppustelig pizzabakke præmieret Den nordjyske opfindelse PIZZA CRADLE var blandt vinderne på hi11 Skandinaviens største industrimesse. Den oppustelige pizzabakke erstatter den traditionelle pizzabakke, beskytter og holder pizzaen varm under transport og kan krølles sammen til næsten ingenting efter brug. Opfindelsen vandt. 2. pladsen i hi11 og Væksthusenes Opfinder- og Idekonkurrence. Bag opfindelsen står Søren Søgaard Jensen, Niels Ojen Andersen og Ricco Busk. Aalborg Engineering hædret Hos ingeniørfirmet Aalborg Engineering kan de nu smykke sig med en kongelig hæderspris. Virksomheden, der designer højeffektive kedler til at genanvende spildvarme i energianlæg, har fået overrakt Kong Frederik d. 9. s Hæderspris af HKH Prins Henrik. Succes på eksisterende markeder og eksport til nye markeder har været med til at forøge virksomhedens omsætning i 2010 fra 177 millioner til forventet 345 millioner i 2011.

INDTRYK SIDE 10 INDBLIK: effektivisering Der er arbejdspladser og eksportordrer i spånerne Manager Operations & Business Development, Klaus Bonde Ørskov, DAMRC tekst: Naia Bang foto: PR Der er besparelser på op til 50 procent at hente i at samarbejde med den danske afdeling af et internationalt netværk af forsknings- og udviklingscentre. Her har man specialiseret sig i at hjælpe spåntagende virksomheder, der arbejder med lette metaller og kulfibre. Boeing en af verdens største flyproducenter kan andet end at producere fly. De har også en stor andel i etableringen af AMRC, Advanced Manufacturing Research Center i Sheffield, der er et af de 20 centre fordelt over hele verden, som fokuserer på effektivisering inden for bearbejdning af lette materialer som aluminium, kulfiber og titanium. AMRC har bistået med etableringen af det selvstændige danske center DAMRC, Danish Advanced Manufacturing and Research Center, der har til huse i Herning, men hjælper virksomheder over hele landet. - Vi har meget fokus på at styrke konkurrenceevnen hos små og mellemstore spåntagende virksomheder og dermed skabe mulighed for nye eksportordrer og arbejdspladser, fortæller Manager Operations & Business Development Klaus Bonde Ørskov, DAMRC. Han fortsætter: - Der er nemlig store besparelser at hente i at analysere på eksempelvis spindlen, værktøjerne, fixturerne og fræsebanerne. Nogle af de virksomheder, vi samarbejder med, har oplevet besparelser på op mod 50 procent og dét kan mærkes. Kan få hjælp gennem VITU Ofte foregår samarbejdet på den måde, at virksomheden via væksthuset eller erhvervskontoret får kontakt til DAMRC, der blandt andet kobler virksomheden sammen med relevante forskere. Disse hjælper med at udvikle de løsninger, der skal til for at gøre maskinparken og dermed virksomheden mere effektiv. - Hvilken virksomhed vil ikke gerne kunne udnytte sin maskinpark mere effektivt, forkorte produktionsprocesser og mindske nedetid, spørger vækstkonsulent Anne-Mette Bak Nielsen, Væksthus Nordjylland. Hun fortsætter: - Udgifterne i forbindelse med konsulentbistand kan måske holde nogen fra at gå i dialog med centre som DAMRC. Men med vækstprogrammet VITU, Virksomheder i Teknologisk Udvikling, har vi mulighed for at hjælpe små og mellemstore virksomheder til at komme over den hurdle. Læs mere om DAMRC på www.damrc.com. Læs også om vækstprogrammet VITU, Virksomheder i Teknologisk Udvikling, på www.vhnordjylland.dk. Du kan også kontakte Anne-Mette Bak Nielsen på 21 81 18 93 eller abn@vhnordjylland.dk.

INDBLIK: effektivisering INDTRYK SIDE 11 Find din engel Vækstkonsulent Søren Andreasen KAPITAL GENNEM RÅDGIVNING tekst: Bruno ingemann foto: Rasmus degnbol De findes et sted, private med penge til nye forretningsidéer, de såkaldte business angels. Men de kan være svære at få øje på. Med projektet Kapital Gennem Rådgivning vil Væksthus Nordjylland skabe forbindelse mellem de gode idéer og pengene. - Her i Nordjylland får vi lige så gode ideer som andre steder, men der er nok længere til de store kapitalkilder, som typisk findes i Købehavn og i andre store byer, siger Søren Andreasen, regional tovholder på projektet. Han har til opgave at skabe kontakt mellem nordjyske virksomhedsledere med de gode idéer og private pengemænd, business angels, der vil investere af deres kapital og bidrage til vækst. - Fire virksomheder er allerede inde i et forløb, hvor hensigten er at finde investorer til deres planer. Over de kommende to år forventer vi at gennemføre 25 forløb årligt, hvor nordjyske virksomheder får støtte til at hyre en kapitalcoach, der hjælper med at finde de private investorer, siger Søren Andreasen. I den samme periode vil 35 virksomheder få hjælp af en finansieringsrådgiver til at optimere virksomhedens finansieringsstruktur. Desuden vil der under projekt Kapital Gennem Rådgivning blive afholdt en række workshops med fokus på kapital. Den første holdes midt i november. Interesserede virksomheder kan ikke blot møde op med en løs idé. For at komme i betragtning til en kapitalcoach, skal virksomheden for det første levere en stærk forretningsplan, som har vækstpotentiale og kræver mindst en million kroner for at kunne realiseres. Dernæst skal virksomheden selv investere 15.000 kroner til en kapitalcoach. Samme beløb udbetales fra Kapital Gennem Rådgivning, der er et landsdækkende projekt med samlet ti millioner kroner fra globaliseringsmidlerne. Første skridt for en virksomhedsejer på jagt efter den frelsende engel med penge er at kontakte de lokale erhvervskontor på tlf. 70 15 16 18. De knytter kontakten til Søren Andreasen eller hans kollega Claus Midtgaard i Væksthus Nordjylland.

INDTRYK SIDE 12 TEMA: globalisering Så går Brik-toget! tekst: katrine hvitved-jacobsen foto: rasmus degnbol og pr Brasilien, Rusland, Indien og Kina BRIK-landene er særdeles lukrative markeder for nordjyske virksomheder, som ønsker vækst i udlandet. Og der er al mulig grund til at hoppe på toget nu. BRIK-landene er verdensøkonomiens nye storspillere. Befolkningsmæssigt og geografisk repræsenterer de nogle meget store økonomier, landene har høje vækstrater, rummer enorme middelklasser og har alle åbne og eksportorienterede økonomier. Kontorchef på Norddanmarks EU-kontor Stig Berg Norsk arbejder med virksomheder, som ønsker at udvikle deres eksport til BRIK-landene. Han påpeger vigtigheden af at være til stede på de nye markeder. - Vi er godt dækket ind på vores nærmarkeder, men de kendte markeder vækster slet ikke så meget som BRIK-landene. Derfor må vi hoppe på toget, før det er for sent, påpeger Stig Berg Norsk. En vellykket eksportsatsning kommer dog ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde og langsigtede strategier Stig Berg Norsk John Kjær, som er projektleder for Globaliseringsprogrammet i Væksthus Nordjylland, bekræfter, at der lige nu fokuseres kraftigt på de nye vækstlande. - Globaliseringsprogrammet i regi af Væksthus Nordjylland, Norddanmarks EU-kontor og Aalborg Universitet har blandt andet fokus på BRIK-landene. Det er hensigten, at programmet skal inkludere 1.100 virksomhedsforløb de kommende tre år. Totalt er der bevilget 113 millioner kroner til projektet, fortæller John Kjær. Stort potentiale Danmark halter imidlertid efter vores nabolandes eksport til BRIK-landene, og derfor er potentialet også stort for nordjyske eksportvirksomheder. - En vellykket eksportsatsning kommer dog ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde og langsigtede strategier, siger Stig Berg Norsk, og fortsætter: - Vi hjælper blandt andet virksomheder med at etablere kontakter i de pågældende lande, støtter dem med rådgivning og kompetence, etablerer netværk virksomhederne imellem og arrangerer delegationsrejser. Jomfruelige markeder Lars Juhl Hansen er Eksportrådets internationaliseringsrådgiver, som er udstationeret i Væksthus Nordjylland. - De fire BRIK-lande udgør et kolossalt marked. Kina og Indien udgør eksempelvis 40 procent af verdens befolkning, og begge lande har en hurtigt voksende middelklasse. De fire lande udgør tilsammen et enormt potentiale, som er underspillet i forhold til Danmarks eksport, siger Lars Juhl Hansen.

TEMA: globalisering INDTRYK SIDE 13 Tirsdag d. 27. september inviterede Væksthus Nordjylland til seminar om Kina. som er mere jomfruelige, og som også i fremtiden forventes at have rigtig høje vækstrater, påpeger han. Ifølge Lars Juhl Hansen bør man imidlertid være klar over, at eksportfremstød mod BRIK-landene også involverer nogle udfordringer. Virksomheder har mange muligheder for at gøre brug af diverse programmer som løftestangseffekt Lars Juhl Hansen Han påpeger, at man generelt har haft en tendens til at fokusere meget på Kina og mindre på de tre andre BRIK-lande, Brasilien, Rusland og Indien. - Kina spiller selvfølgelig en væsentlig rolle, da landet gennem en længere periode har oplevet meget høje vækstrater. Det er dog alligevel særdeles vigtigt, at de nordjyske virksomheder også fokuserer på de tre andre BRIK-lande, - Virksomhederne har mange muligheder for at gøre brug af diverse programmer som løftestangseffekt. Men programmerne gør det ikke alene. Virksomhederne skal være forberedt på at investere både tålmodighed, penge og lederskab, siger han. KEndis-ambassadører Som et eksportfremmende tiltag i relation til BRIK-landene har Udenrigsministeriet i form af Eksportrådet udnævnt fem højtprofilerede eksportambassadører, som hver især har et specifikt kendskab til de lande, de arbejder med. - Alle fem eksportambassadører er højtprofilerede personer, som på en konstruktiv måde kan udnytte deres kompetence og netværk til at åbne døre for danske virksomheder, slutter Lars Juhl Hansen. Eksportrådet har udnævnt Uffe Ellemann-Jensen som eksportambassadør for Indien, Henning Dyremose for Brasilien, Mariann Fischer Boel for Rusland og Ritt Bjerregaard for Kina. I tillæg er Anne Birgitte Lundholt udnævnt som ambassadør for såkaldte anden bølge vækstlande. Dette er eksempelvis lande som Tyrkiet, Sydkorea og Vietnam.

INDTRYK SIDE 14 TEMA: globalisering tekst: Katrine hvitved-jacobsen foto: preben stentoft Thisted-baserede Wintex Agro har stor succes med at eksportere til Brasilien. Næste destination er Rusland. Wintex Agro i Thisted producerer maskiner, som kan tage jordprøver for landbrugssektoren. Virksomheden har eksisteret i ti år, men allerede for otte år siden bevægede den sig ud på det globale marked. - 90 procent af vores produktion går til eksport. Europa og USA har foreløbig været de største eksportlande, men nu er vi også i gang i Brasilien, og næste destination er Rusland, fortæller Torben Vinther, indehaver af Wintex Agro. Tunge toldbarrierer Ifølge Torben Vinther var det til dels et tilfælde, at virksomheden begyndte at eksportere til Brasilien. - Vi fik en forespørgsel fra en slutbruger, som gerne ville købe nogle af vores produkter. Men det viste sig at være særdeles vanskeligt at komme igennem toldbarriererne. Derfor sælger vi nu produkterne til en agent, som sørger for den videre distribution, forklarer han. Torben Vinther har en stor tro på Brasilien som fremtidigt vækstmarked. - Vi mærker, at der er rigtig godt gang i landet og tror på, at det kan blive et vækstmarked for os. Men de mange restriktioner i forhold til import og toldbarriererne har gjort, at vi har haft et stort behov for ekstern hjælp. I den forbindelse har det været vigtigt med ekspertise fra Væksthus Nordjylland og Brazbiz, en organisation som fungerer som forretningsudvikler mellem danske og brasilianske virksomheder, siger han. Lukrativ miljøbølge Ud over troen på nye eksportlande har Wintex Agro også en generel god tro på fremtiden. - Allerede i august havde vi opnået samme omsætning som i hele 2010. Vi surfer på en miljøbølge for tiden, hvor der er store behov for jordprøver. Desuden er vi nok de eneste, som har indarbejdet design som salgsparameter i vores produkter. Vi oplever rent faktisk, at mange vælger os frem for konkurrenterne, fordi vores produkter har et pænt design, slutter Torben Vinther. Fra Thisted til brasilien

TEMA: globalisering INDTRYK SIDE 15 Styrer Indien og Kina tekst: Katrine hvitved-jacobsen foto: preben stentoft fra vrå Nordjyske HYDRA tech er i den grad inde i BRIK-landene. Virksomheden har taget eksportsatsningen et skridt videre og har nu produktionsfaciliteter i både Kina og Indien. Vrå-virksomheden HYDRA tech producerer hydrauliske cylindere og systemer til brug i offshore-, vindmølle- og marineindustrien. Virksomheden har aktiviteter i både Danmark, USA, Kina og Indien. Den danske virksomhed blev etableret i Frederikshavn i 1975 og flyttede i 90 erne til Vrå. Siden henholdsvis 2003 og 2006 har HYDRA tech desuden haft produktionsfaciliteter i Kina og Indien. - Vi har egentlig haft fokus på eksport hele tiden. Hovedparten af verdens skibe og vindmøller bliver bygget i Fjernøsten, og vi har derfor ønsket at følge vores kunder på deres egne markeder, fortæller administrerende direktør, Kim Weidemann. Verdens værksteder Han lægger imidlertid ikke skjul på, at det er vanskeligt at sælge ting til Kina og Indien. - Disse lande er verdens værksteder. Det er svært at være konkurrencedygtig, når man eksporterer til Indien og Kina, og derfor har vi anset det som særdeles vigtigt at være til stede med produktionsfaciliteter i markedet, siger Kim Weidemann. HYDRA tech har totalt omkring 500 ansatte rundt om i verden, hvoraf 200 er ansat på den kinesiske fabrik og 15 på den indiske. - Det er hårdt arbejde at være til stede i disse markeder, og vi har brugt meget tid derude i opstartsfasen. Det er ikke en dansk fabrik, vi har i Kina. Den er kinesisk, og der er udelukkende kinesere ansat selv om virksomheden selvfølgelig overordnet er styret fra Danmark, siger Kim Weidemann. Vind i sejlene Han har stor tro på selskabets fremtid i de nye markeder. - Det bliver ikke umoderne at lede efter olie eller bygge vindmøller og skibe. Vi er i nogle gode markeder, hvor der vil være god vind i sejlene fremover, slutter direktøren fra Vrå. Vækstprogrammet GLOBAL kan hjælpe nordjyske virksomheder på det internationale marked. Bag GLOBAL står Væksthus Nordjylland, Aalborg Universitet, NordDanmarks EUkontor og regionens 11 erhvervskontorer. Programmet er støttet med 56 millioner kroner fra EU s Strukturfonde og regionale udviklingsmidler bevilget af Vækstforum Nordjylland. For yderligere informationer kontakt projektleder John Kjær på tlf. 70 21 08 08 eller mail jk@vhnordjylland.dk. Du kan også læse mere på www.vhnordjylland.dk.

INDTRYK SIDE 16 TEMA: globalisering Adm. direktør i SpaceCom Peter Nielsen har et stærkt ønske om at være glokal. Globalt udsyn tekst: Pernille urth foto: PR og lokale hensyn Selvom SpaceCom i Hobro har stor succes på verdensmarkedet, har de ikke mistet deres lokale engagement tværtimod. USA, Spanien, Singapore, Emiraterne og Japan. Det er blot et udsnit af de lande, hvor nøglekunderne er. Siden Peter Nielsen startede SpaceCom i sine forældres hønsehus i 1989, er det kun gået én vej fremad for virksomheden, der udvikler og producerer mekanisk styrbare antenner til satellitkommunikation. Eksporten udgør i dag 90 procent af SpaceComs omsætning, og adm. direktør Peter Nielsen har en simpel og ydmyg nordjysk opskrift på den udenlandske succes. - Man skal først og fremmest have nogle attraktive produkter. Så skal man være energisk og vedholdende og have dygtighed som et mål. Man skal ikke begynde med de store armbevægelser for tidligt, men møde opgaverne med en sund og realistisk indstilling, siger han. Den lokale ånd Peter Nielsen har også en helt klar indstilling til det at være lokal. På trods af den globale tilknytning har han ingen planer om at outsource en del af produktionen fra Skivevej i Hobro. - Jeg føler, at vi har et ansvar for at holde på danske og lokale arbejdspladser. Og jeg tror heller ikke, outsourcing er svaret, da vi så giver en elementær viden fra os. Ansvaret for lokalsamfundet glæder Torben Ladefoged, direktør i Mariagerfjord Erhvervsråd. - SpaceCom er et af vores erhvervsmæssige fyrtårne, som har et globalt virke, men alligevel tager et stort ansvar for den lokale udvikling. Engagementet kommer fx til udtryk ved, at SpaceCom flere gange har sponseret bøger, og at deres ingeniører står for en del af undervisningen på det lokale gymnasium. - Vi vil gerne bidrage til at gøre de naturvidenskabelige fag mere relevante og gøre de unge energiske omkring deres uddannelse. Det er også en slags investering for os, da vi gerne vil kunne rekruttere lokale medarbejdere. Men mest af alt handler det om at give noget tilbage til det lokalsamfund, vi føler os som en del af, siger Peter Nielsen.

TEMA: globalisering INDTRYK SIDE 17 Torben Ladefoged fra Mariagerfjord Erhvervsråd er glad for travle dage. SpaceCom vært for Eksportdagen 2011 D. 17. november er erhvervslivets øjne rettet mod Hobro i Nordjylland, når SpaceCom er vært for Udenrigsministeriets Dansk Eksportdag 2011, som arrangeres i samarbejde med Eksportrådet, Mariagerfjord Erhvervsråd og Væksthus Nordjylland. - Vi er stolte af, at Nordjylland får lov at vise sig frem for erhvervslivet. For at sikre en stor deltagelse fra hele landet, har vi sat busser ind til og fra lufthavnen, så der er ingen undskyldning for ikke at tage turen til Hobro den dag, siger Torben Ladefoged. Læs mere om dagen og tilmeld dig på www.dex2011.um.dk Travle tider tekst: Pernille urth foto: PR i mariagerfjords erhvervsråd Innovative tiltag og en bevidst efterspørgselsstrategi er opskriften på succes i Mariagerfjord Erhvervsråd. Hos Mariagerfjord Erhvervsråd har de rigtig mange kunder eller rettere sagt medlemmer - i butikken. Organiseringen som en privat virksomhed gør, at indtægterne beror på tilskud fra Mariagerfjord Kommune og bidrag fra mere end 450 lokale medlemmer fra erhvervslivet. Det gør Mariagerfjord Erhvervsråd til et af landets største, og den store opbakning motiverer. - Det er benzin på vores motor. Vi stræber efter at være innovative og skabe konkrete tilbud ud fra virksomhedernes behov i stedet for at presse noget ned i halsen på dem, siger Torben Ladefoged, direktør i Mariagerfjord Erhvervsråd. Og strategien virker. Erhvervsrådet har nordjysk rekord i virksomhedernes efterspørgsel efter regionale programmer i forhold til områdets størrelse. Et af rådets egne innovative tiltag er Concept Mariagerfjord, som indeholder attraktive lån, intensiv sparring og lokalt netværk til både nystartede, eksisterende og tilflyttende virksomheder. Torben Ladefoged fremhæver det gode samarbejde med de andre lokale erhvervskontorer og Væksthus Nordjylland som en af årsagerne bag succesen. - Vi har et forbilledligt samarbejde, som gør, at vi ikke bare prøver at sælge vores egne små programmer, men gerne guider virksomhederne videre, så de får det helt rette tilbud. Læs mere på www.mfer.dk

POWER TIL NORDJYSKE IVÆRKSÆTTERE OG VIRKSOMHEDER I VÆKST Deltag i Uge 46 og giv din virksomhed de bedst mulige vækstbetingelser. I Uge 46, fra 14. - 20. november, kan du deltage i mere end 100 forskellige arrangementer. Læs mere på www.uge46.dk. Du kan blandt andet deltage i: Guldkornskonference Penge & Kapital Her bliver der sat fokus på at skabe vækst i Region Nordjylland og yderområder. Tid/sted: Onsdag den 16/11 2011 kl. 14-17:30 i Kuppelsalen på NORDJYSKE Medier. Dansk Eksportdag 2011 Temaet for konferencen er små og mellemstore virksomheders eksport til vækstmarkederne. Tid/sted: Torsdag den 17/11 2011 kl. 08:30-17 hos SpaceCom i Hobro. Egen virksomhed? Iværksætteraften 2011 Programmet vil indeholde en lang række emner, som kan bidrage til en god virksomhedsstart. Tid/sted: Torsdag den 17/11 2011 kl. 18:30-21:30 i Aalborg Kongres og Kultur Center. Bag Uge 46-kampagnen står Erhvervs- og Vækstministeriet i samarbejde med 30 offentlige og private organisationer. I 2010 deltog 12.200 unge, iværksættere og virksomheder i 141 arrangementer. Kampagnen, som gennemføres for fjerde år i træk, er en del af Global Entrepreneurship Week med 40.000 events i over 100 lande.

netværk INDTRYK SIDE 19 Susanne Sørensen, statsautoriseret revisor i Beierholm Vil vækste uden mænd tekst: katrine hvitved-jacobsen foto: rasmus degnbol Et nyt kvindenetværk er ved at blive etableret i regi af Væksthus Nordjylland. Formålet er at få endnu flere kvinder til at skabe arbejdspladser og vækst. - Vi vil gerne gøre en indsats for kvindelige ejerledere i Nordjylland og hjælpe dem med at blive bedre til at skabe arbejdspladser og vækst i deres virksomheder, siger vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland, Rikke Larsen. Mande-frit forum Hun står bag et nyt netværk kun for kvinder. I dette mande-fri forum skal det være tilladt at diskutere de udfordringer, som lige præcis kvinder står med i forbindelse med opstart og drift af egen virksomhed. - Ser vi på arbejdsmarkedet generelt, er danske kvinder mere erhvervsaktive end kvinder i andre lande. Men de vælger ofte et job i det offentlige frem for at starte egen virksomhed. Det vil vi gerne ændre på, siger Rikke Larsen. Ud over rampen Netværksgruppen har netop haft sit første møde i september og er stadig åben for flere deltagere. En af deltagerne er Susanne Sørensen, som er statsautoriseret revisor i revisionsfirmaet Beierholm. - Jeg har meldt mig til, fordi jeg på mange måder skal drive min egen lille forretning i forretningen. Jeg er ansvarlig for min egen portefølje og skal selv finde kunder og servicere disse, siger hun, og fortsætter: - Det er lidt ud over rampen for mig, det med at skulle sælge mig selv og mine ydelser. Jeg har mange mandlige kolleger, men vil også gerne have et netværk med kvinder, hvilket giver en mulighed for at anskue forskellige forhold fra en anden vinkel. Kommercielt Susanne Sørensen håber imidlertid også, at netværket kan have en anden og afledt positiv effekt. - Jeg håber naturligvis også, at netværket bidrager til, at jeg træffer folk, som jeg kan drage nytte af i kommerciel sammenhæng, siger hun. Susanne Sørensen vil gerne opfordre andre kvinder i ledende positioner til at melde sig til netværket. - Jeg synes, at netværket er spændende, ikke mindst fordi det er meget forskellige typer, som deltager. Det giver en god alsidighed, siger hun.

INDTRYK SIDE 20 duellen Anne-Mette Hjalager, centerleder ved Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Foto: Jesper Kristensen Egnsudvikling og mere tekst: Bruno ingemann Skal virksomheder altid selv have lov at bestemme, hvor de vil placere sig? Nej, siger Arne Boelt, socialdemokratisk borgmester i Hjørring og formand for Væksthus Nordjylland. Borgmesteren taler ihærdigt for at give egnsudviklingsstøtte til virksomheder, der vil skabe arbejdspladser i egne af landet, der er presset af tilbagegang i arbejdspladser og indbyggertal. Men han opfordrer også staten til at gribe ind, hvis virksomheder vil flytte væk fra udkantsdanmark. Som eksempel nævner Arne Boelt Arla-mejerierne, som har lukket og slukket i Vendsyssel. Mælken produceres fortsat i Hjørring-området, men køres ud af området og forarbejdes på nye mejerier i Taulov. - Jeg kunne godt tænke mig, at staten gik ind og satte en bremser for den trafik ved at bestemme, at produktionen og arbejdspladserne skal opretholdes i områder, hvor væksten er lav, og som Folketinget kalder for udkant. Jeg siger ikke, at Arla skulle tvinges til at blive lige her i Hjørring, men mejeriet skulle ikke have lov at flytte helt ud af regionen, forklarer Arne Boelt. Han foreslår også, at store danske erhvervsforetagender sammen med staten forpligtes til at udvikle nye arbejdspladser i udkantsdanmark. Og de nye virksomheder skal placeres, hvor de kommer naturligt tæt på deres råvarer: - Hvis fiskeri er vigtigt for en regering i Danmark, så styrk mulighederne i udkantsområderne, hvor fiskene jo kommer fra. Det er også der, opdrættet på land skal ske. Hvis man ikke styrer det, bliver det også i Trekantsområdet, fordi det åbenbart er nemmere at distribuere de forarbejdede fisk derfra. Egnsudviklingsstøtte afvises - Det er udtryk for en rigtig gammel tankegang, som startede med egnsudviklingsloven i tresserne, men som vi måtte droppe på grund af aftaler i EU. Det får vi sandsynligvis ikke lov til igen. Så klart afvises Arne Boelts ønske om egnsudviklingsstøtte af professor Anne- Mette Hjalager, nytiltrådt centerleder ved Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet i Esbjerg.