Engelsk. Evaluering, orientering og vejledning

Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

De skriftlige prøver De skriftlige prøver i faget engelsk er obligatoriske for alle elever. Skriftlig fremstilling I alt gennemførte 668 folkeskoleelever prøven i skriftlig fremstilling. Heraf var der 327 drenge og 341 piger. skarakteren på landsplan for folkeskoleelever, der aflagde prøve i skriftlig fremstilling, er ifølge 7-trinsskalaen 3,18. skarakteren 3,18 ligger på GGS-skalaen mellem karaktererne E og D, dog tættest på D. Karakterfordeling skriftlig fremstilling 2014: GGS elever % % A 35 5,2 10,8 B 37 5,5 C 91 13,6 32,9 D 129 19,3 E 143 21,4 21,4 Fx 197 29,5 34,9 F 36 5,4 I alt 668 100 100 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase 10,8 % af eleverne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 32,9 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 21,4 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 34,9 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. I lighed med tidligere år er Fx stadig den hyppigste karakter, den næst hyppigste karakter er ligeledes fortsat E. Det bemærkes med fortsat bekymring, at det stadig er over en tredjedel af eleverne, der ikke har opnået et fagligt minimum (34,9 %). Herudover opnår godt en femtedel af eleverne karakteren E (21,4 %), et resultat der er netop tilstrækkeligt. Disse tal har været forholdsvis stabile gennem en årrække. Årsagerne til disse resultater, kan være mange, men konkret er der tale om at mange elevers grundfaglighed inden for skriftlig fremstilling ikke er tilstrækkelig (34,9 %) eller netop er minimalt tilstrækkelige (21,4 %), selv efter syv års obligatorisk undervisning i faget. Det bemærkes, at der ved skriftlig fremstilling er store regionale forskelle på elevernes resultater herunder at der er store forskelle fra by til by og fra skole til skole der er ligeledes store forskelle på Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 1

elevernes resultater inden for samme klasse. De konkrete tal kan findes på Inerisaaviks karakterdatabase. Censorernes beskriver fx elevbesvarelserne i karakterområdet F og Fx således: Opgaven er helt eller delvist misforstået. Eleverne opfylder ikke opgavekravene. Sjusk. Der er ingen pointer eller argumentation i besvarelsen. Besvarelserne er utilstrækkelige, både i forhold til sprog og indhold. Ofte har eleverne skrevet 1 4 linjer. Nogle elever afleverer helt blankt papir, og har intet skrevet. Elevernes udtryksfærdigheder er særdeles mangelfulde. Sproget er helt uforståeligt, besvarelser består af ord, som er slået op i ordbogen og sat vilkårligt sammen teksten giver ingen mening. Elever blander engelsk, grønlandsk og dansk sammen i deres besvarelse. De kan ikke formulere en sammenhængende og meningsfuld tekst på målsproget. Ofte kan eleverne ikke formulere én meningsfuld sætning på målsproget. Enkelte ord kan være relevante i forhold til emnet, men eleverne formår ikke at konstruere en nogenlunde sproglig korrekt og forståelig tekst. Anvendelse af ordforråd, basal grammatik (især syntaks og kongruens) samt tegnsætninger er for mangelfuld og fejlbehæftet. Nogle elever udtrykker sig så sprogligt usikkert, upræcist og mangelfuldt, at det er uklart hvilken opgave, der er besvaret. Hvis overskriften desuden er udeladt, er det helt umuligt at identificere hvilken opgave, eleven har valgt. For gruppen af elever, der har opnået B og A har der været tale om besvarelser, hvor eleverne har udvist en stor grundlæggende viden inden for sproget, samt skriver længere sammenhængende tekster, hvor de klart giver udtryk for fx erfaringer, viden, holdninger, følelser, og fantasi. Eleverne er i stand til at disponere stoffet og udtrykker sig præcist og nuanceret i et sprog uden væsentlige fejl og med grammatisk sikkerhed. Censorernes beskriver fx elevbesvarelserne i karakterområdet B og A således: Ganske få grammatiske fejl, det må der gerne være. Ingen grove eller meningsforstyrrende sproglige fejl. Besvarelserne er generelt veldisponerede med indledning handling afslutning. Eleverne kommer med gode pointer, de argumenterer, forholder sig perspektiverende og reflekterende. Eleverne er kreative og fulde af fantasi. Bruger faste engelske udtryk og vendinger, og anvender dem i korrekte kontekster. Brug af bisætninger, stort ordforråd der som hovedregel bruges korrekt. Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavekrav. Eleverne udtrykker sig klart og forståeligt. Der er en rød tråd i arbejdet og flere faktorer er belyst. Eleverne har en holdning til det de skriver om og kan argumentere herfor. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 2

Fyldige og dækkende besvarelser. Besvarelserne er i god overensstemmelse med emnet, måske med en speciel vinkel eller behandling af emnet. Flere elever har udvist anderledeshed i besvarelsen. Eleverne har skrevet fyldestgørende, velovervejede og gode, fantasifulde besvarelser, hvor de inddrager forskellige overvejelser om emnet. Der anvendes et bredt og varieret ordforråd samt faste udtryk og vendinger det sproglige udtryk er sikkert og varieret. De er gode til at bruge billedoplægget som afsæt for en spændende fortælling. Desuden kommenterer nogle censorer på elevernes anvendelse af upassende sprogbrug: Mange elever anvender bandeord og groft slang i ét væk især når de skriver direkte tale dette sprogbrug opfattes negativt. Det er vel det sprogbrug mange elever samler op fra film de ser. Lærernes opfordres til overfor eleverne at rette fokus på, at bandeord virker meget stærkt og provokerende for folk i engelsktalende lande og vækker ofte stærke reaktioner da et sådan sprogbrug af mange opfattes nedsættende og provokerende. Karakterfordeling skriftlig fremstilling drenge/piger: Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Som det fremgår af tabellen herover, klarer pigerne sig generelt bedre end drengene i skriftlig fremstilling. Det er især markant, at 41 % af drengene får karaktererne F og Fx mod 29 % af pigerne. Samtidig opnår kun 9,2 % af drengene karaktererne B og A mod 12,3 % af pigerne (se tabel herunder). At op mod halvdelen af drengene får karaktererne F og Fx bør give anledning til overvejelser både blandt undervisere og i opgavekommissionen. Tilgodeses drenge og piger ligeligt i den daglige undervisning (herunder valg af emner og undervisningsmetoder), og tilgodeses begge køn ved prøvens form og emner? Det er bemærkelsesværdigt af pigerne generelt klarer sig bedre end drengene i skriftlig fremstilling i samtlige obligatoriske sprogfag, grønlandsk, dansk og engelsk (se også evalueringsrapporter for grønlandsk og dansk.) Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 3

Karakterfordeling 2010 2014, fordelt på drenge/piger (tal opgjort i %): Karakter 2010 2011 2012 2013 2014 Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger A 1,9 4,4 5,3 4,8 3,3 5,5 5,5 6,6 2,8 7,6 B 7,2 7,0 5,0 6,3 4,7 8,6 7,2 9,4 6,4 4,7 C 9,0 15,6 9,7 9,3 10,4 16,9 10,1 13,6 12,5 14,7 D 21,0 20,9 14,7 24,1 16,9 19,0 16,2 13,3 17,7 20,8 E 21,5 20,5 22,6 23,3 25,2 20,6 20,6 24,1 19,6 23,2 Fx 33,5 25,1 35,0 25,9 30,9 26,6 31,0 25,8 34,6 24,6 F 5,9 6,5 7,6 6,3 8,6 2,9 9,3 7,2 6,4 4,4 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Emnevalg skriftlig fremstilling, fordelt på drenge/piger: Emne 1. Teen Talk 2. Teen Chat 3. Teen Love 4. Ubestemt emne Drenge 25,5 % 6,6 % 58,8 % 9,1 % 100 % Piger 19,3 % 5,0 % 70,2 % 5,5 % 100 % I alt 22,4 % 5,8 % 64,5 % 7,4 % 100 % Kilde: Inerisaavik forcensur, 2014 Tallene omfatter samtlige elever, der gik til afgangsprøve således også Piareersarfik og efterskoler og højskolen. I alt Tabellen viser fordelingen af valg af opgave ved årets skriftlige fremstilling fordelt på drenge/piger. Emne 4 er angivet, hvis ikke eleven har skrevet en af de givne opgaver. Samlet set har flest både drenge og piger i år valgt opgave 3 Teen Love i årets topscorer skulle eleverne ud fra et billedoplæg fortælle en historie om et teenage kærestepar, historien skal strække sig fra drengen og pigen mødtes første gang indtil de på billedet går en romantisk aftentur. Det er interessant, at flertallet af drengene vælger at besvare opgaven Teen Love der var mange gode, indsigtsfulde og fantasifulde besvarelser hvor drengene fortæller en kærlighedshistorie fra en drengevinkel. Af nedenstående diagram fremgår det, at flest elever opnår karaktererne B og A i opgaven Teen Chat, hvor de ud fra et billedoplæg skal skrive om forskellige regler for teenagere, eleverne skal desuden inddrage egne synspunkter i forhold til emnet (i billedoplægget ses en online chat diskussion, hvor grønlandske unge sammenligner og diskuterer hvilke regler der stilles til dem i hjemmet og i samfundet, samt om disse regler er rimelige og retfærdige). Det fremgår desuden, at flest elever opnår karaktererne F og Fx når de skriver opgave 0 (= 4. ubestemt emne), dvs. at eleverne fx udtrykker sig så sprogligt usikker, upræcist og mangelfuldt, at det er umuligt at identificere hvilken opgave, der er besvaret. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 4

Karakterfordeling, fordelt på emner: Karakterer Forcensur Inerisaavik 2014 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% F Fx E D C B A 0,00% Teen Love Kilde: Inerisaavik, forcensur 2014 Tallene omfatter samtlige elever, der gik til afgangsprøve således også Piareersarfik og efterskoler og højskolen. Anvendelse af computer ved skriftlig fremstilling 398 elever har anvendt computer ved årets skriftlige fremstilling i engelsk. Det er positivt, at antallet af elever, der anvender computer stiger støt år for år. På sigt vil det være ønskeligt, at alle elever anvender computer ved prøven i skriftlig fremstilling, da det nemmer skriveprocessen. Det forventes, at eleverne er fortrolige med at skrive deres besvarelse på computer og anvende de elektroniske hjælpemidler de har til rådighed, eftersom IT i henhold til læreplaner og forordning skal indgå som en del af alle fag fra 1. klasse. For mange elever virker brugen af tekstbehandling i sig selv motiverende, den øgede motivation fører til en større koncentration og bevidsthed om tekstproduktionen, og der er en tendens til at eleverne skriver mere end de ville have skrevet i hånden. Teksten er nemmere og hurtigere at redigere og den er ofte mere læsbar. Lærerne bør gøre elever der skriver i hånden opmærksomme på, at det kan få betydning for karakteren, hvis det er svært/ikke er muligt at læse, hvad de har skrevet. Når der anvendes computer, skal eleverne kunne beherske de mest elementære færdigheder inden for tekstbehandling, herunder også stave- og grammatikkontrol. Anvendelse af computer ved engelsk skriftlig fremstilling: År Antal Antal elever i procent, der anvendte computer 2011 193 20 % 2012 214 23 % 2013 357 39 % 2014 398 46 % Kilde: Inerisaavik, forcensur 2011, 2012, 2013 og 2014. Tallene omfatter samtlige elever, der gik til afgangsprøve således også Piareersarfik og efterskoler og højskolen. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 5

Som det fremgår, har 46 % af eleverne anvendt computer, der er store forskelle fra by til by og fra skole til skole på nogle skoler skriver samtlige elever på computer, på andre skoler slet ingen. Helt overordnet tegner der sig en tendens, at elever der anvender computer opnår bedre resultater end elever, der ikke anvender computer. Således har 85 % af de elever, der opnåede karakteren A anvendt computer, de øvrige 15 % har ikke anvendt computer. 29 % af de elever, der opnåede karakteren Fx har anvendt computer, de øvrige 71 % har ikke anvendt computer (se herunder). Karakterfordeling, skriftlig fremstilling elever, der har anvendt computer/elever, der ikke har anvendt computer (vist i hhv. antal og procent): 200 150 100 50 0 A B C D E Fx F Anvendt computer Ikke anvendt computer Karakter Andel af elever Anvendt computer Ikke anvendt computer A 5 % 85,0 % 15,0 % B 5 % 75,6 % 24,4 % C 12 % 69,0 % 31,0 % D 19 % 55, 4 % 44,6 % E 24 % 43,2 % 56,8 % Fx 28 % 29,0 % 71,0 % F 7 % 15,0 % 85,0 % Kilde: Inerisaavik, forcensur 2014 Tallene omfatter samtlige elever, der gik til afgangsprøve således også Piareersarfik og efterskoler og højskolen. Årets prøvesæt Prøvesættet til årets skriftlige fremstilling har det overordnede emne Teens Only. Opgavesættet indeholder tre opgaver, hvoraf eleverne skulle vælge én. Censorerne beretter, at der er en bredde og dybde i opgaverne, som giver gode muligheder for både drenge og piger, by- og bygdeelever samt fagligt dygtige og svage elever. Opgaverne er varierede, både mht. opgavekrav, indhold og billedoplæg. Opgaverne tager udgangspunkt i områder, der er relevante og aktuelle i elevernes dagligdag. Der er mulighed for at skrive om personlige oplevelser, erfaringer og viden, give udtryk for sine holdninger og meninger eller bruge sin fantasi og fabulere. Opgavesættet er i sin helhed dækkende for læringsmålene for engelsk på ældstetrinnet. Der er fokus på den kommunikative formidling i opgaverne. Som tidligere år er den engelske opgaveinstruktion oversat til både grønlandsk og dansk, dette gør det muligt for eleverne udelukkende at fokusere på kommunikationen i deres skriftlige besvarelse og ikke på, om forståelsen af det engelske opgaveoplæg er fuldt forstået. Denne vinkel er vigtig, da det netop er elevernes kompetence inden for skriftlig kommunikation, der skal vurderes ved prøven i skriftlig fremstilling. Censorerne finder, at årets prøvesæt er godt med et relevant og vedkommende tema og ditto delemner. De giver udtryk for, at der stilles tre meget forskellige opgaver, der henvender sig til eleverne og som kan løses på den enkelte elevs eget niveau. Illustrationerne er gode, de understøtter opgaverne og kan give input hvis de vel og mærke bruges af eleverne. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 6

Karakterfordeling skriftlig fremstilling: 2010 3,03 (792 elever) 2011 2,86 (712 elever) 2012 3,19 (721 elever) 2013 3,19 (706 elever) 2014 3,18 (668 elever) A B 10,4 % 10,8 % 11,2 % 14,4 % 10,8 % C D 33,1 % 28,8 % 31,9 % 26,6 % 32,9 % E 20,8 % 22,9 % 22,7 % 22,4 % 21,4 % Fx F 35,7 % 37,5 % 34,1 % 36,5 % 34,9 % Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Karakterniveauet for skriftlig fremstilling ligger forholdsvis stabilt for årene 2010 2014, gennemsnittet ligger generelt lavt. Dog dækker det samlede resultat over markante forskelle mellem både elever i en klasse, skoler og kommuner. Antallet af stærke elever, som steg fra 2012 til 2013, falder igen i 2014. Derimod er der en ganske markant stigning i antallet af elever, der får karaktererne D og C. Prøvedisciplinen er fortsat præget af en meget stor gruppe af svage elever. Tendensen er bekymrende, da antallet af elever, der får karaktererne F og Fx er vedblivende stabilt henover de fem år. Antallet af elever i denne karaktergruppe er steget med næsten to procent fra 2012 til 2013. Der ses et mindre fald i antallet fra 2013 til 2014. Antallet var størst i 2011, hvor knapt 38 % af elevgruppen ydede en præstation, der ikke demonstrerer en tilstrækkelig eller acceptabel opfyldelse af fagets mål efter syv års undervisning i engelsk. Nogle censorer beskriver, at eleverne i 2014 generelt er blevet bedre til at formulere sig på engelsk, hvorimod andre har haft den stik modsatte oplevelse. Der har således været en stor spredning på besvarelserne. En af forudsætningerne for, at eleverne kan udtrykke sig på engelsk på et rimeligt niveau er, at de har øvet sig. Man lærer at skrive ved at skrive. Det skriftlige arbejde skal gå hånd i hånd med det mundtlige lige fra engelskundervisningens begyndelse på mellemtrinnet det er ikke noget man kan lære i løbet af 9. og 10. klasse. I skriftlig fremstilling er der elever, der er i stand til at udtrykke sig på et flot engelsk men der er desværre mange elever, der ikke er nået langt i deres sproglige udvikling i engelsk. Der er ikke en entydig løsning på problemet at få hævet niveauet i engelsk skriftlig fremstilling. Dog lyder en klar anbefaling på i højere grad at inddrage den selvstændige formulering og fri skrivning i den daglige undervisning. Helt fra engelskundervisningens start i 4. klasse skal der målrettet arbejdes med at opbygge et bredt og varieret ordforråd, faste udtryk og vendinger, og der skal arbejdes med at udbygge og træne kommunikative udtryksfærdigheder, både mundtligt og skriftligt. Eleverne skal vide, hvad der hører skriftsproget til, samt hvad der kendetegner forskellige teksters opbygning. De skal kunne stave og sætte tegn, samt kende til og anvende de basale centrale grammatiske områder. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 7

En yderligere forudsætning for at blive god til det skriftlige er som tidligere nævnt, at træningen sker i løbet af årene. At arbejde med små historier, fortællinger og beskrivelser/skriftlig fremstilling begynder allerede på mellemtrinnet. Det er ikke noget man kan lære i løbet af ældstetrinnet. På ældstetrinnet skal eleverne allerede være vant til at skrive, de skal være vant til at få respons fra læreren samt have øvelse i at rette og bearbejde tekster, de selv har skrevet. Under denne træning er det naturligt, at arbejdet med ordbogen og grammatiske oversigter inddrages. Efterhånden er det en god ide at arbejde med processkrivning. Når eleverne er blevet vant til at arbejde med processkrivning, har de et godt udgangspunkt for at klare en opgave i skriftlig fremstilling, også på fremmedsprog (se beskrivelse af skriveproces sidst i denne rapport). Derudover er det en god ide med en tjekliste til elevens arbejde med at rette sin egen tekst. Heldigvis beskæftiger en del elever sig også med engelsk i deres fritid fx via internet, musik, film, sociale medier og spil dette er givetvis med til at højne niveauet. Sprogarbejde i undervisningen I det følgende gives eksempler på områder og fejltyper, der bør trænes og fokuseres på i arbejdet med skriftlig fremstilling. De fleste områder er gengangere fra tidligere år. Lærerne i sprogfagene på en skole kan med fordel arbejde sammen om forskelle og ligheder i grammatiske strukturer i de tre obligatoriske sprogfag grønlandsk, dansk og engelsk. Herved bliver eleverne mere opmærksomme på ligheder og forskelle i sprogene. Kongruensfejl Nogle elever synes så fokuserede på, at huske s på verbet i 3. person singularis præsens, at de også sætter det på, hvor det ikke skal være, fx: I thinks, we was, he droves. Her er tale om en overgeneralisering. Relativt pronomen Det danske som/der oversættes ofte direkte med there, hvor de skal bruge who eller which eller evt. that. Ordstilling Der er nogle elever, der bruger omvendt ordstilling på engelsk. Det virker meget dansk og forstyrrer læsbarheden. Der forekommer også andre fejl i ordstilling, for eksempel adverbiets placering: I hope really. Tid Det er vigtigt, at en opgave skrives i den korrekte tid hele opgaven igennem. Det virker utroligt forstyrrende for læseren, når nogen bruger en forkert tid eller konstant veksler mellem forskellige tider. Det vil være et område, hvor man kan samarbejde med dansklæreren, da eleverne ofte har det samme problem her. Herudover har en del elever problemer med brugen af perfektum og skriver fx: I have writing, I have wrote, I have write. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 8

Substantiver i pluralis De fleste elever mestrer den regelmæssige dannelse af pluralis, men den overføres også til de uregelmæssige substantiver, så der ses former som fx: childrens, womans, citys. Her er tale om en overgeneralisering. Transfers/danismer Transfers forekommer ofte, fordi nogle oversætter en dansk sætning ord for ord i stedet for at se på den som en helhed. Følgende eksempel viser dette: You should could find me I m looking very forward to It start with I say It succeeded me. Forvekslingsord Mange elever har problemer med forvekslingsord, fx: safe/save dawn/down hat/had a/an fell/feel hear/here an/and fell/felt he s/his back/bag tough/though hours/ours could/cut god/good life/live shut/should to/two/too want/won t no/now/know three/tree quiet/quite your/you re there/their Genitiv Der kan være problemer med brugen af s og s, men i høj grad også med brugen af of genitiv. Skriveprocessen Eleverne bør øves i at bruge reglerne vedrørende skriveprocessen i den daglige undervisning, så de kan anvende den til selve prøven. Nedenstående kan eleverne bruge som tjekliste, inden de afleverer deres opgave: Disponering (indledning, handling, afslutning) Afsnitsinddeling Tegnsætning (især punktum, komma, spørgsmålstegn) Tegnsætning ved direkte tale Ordbogsopslag Genitiv (er apostroffen placeret korrekt ved s ejefald) Ordstilling Danismer Kongruens Pluralisdannelse af substantiver Verbernes tid og bøjning Sammentrækninger Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 9

Ordbogen Når der arbejdes med ordbogen, skal der fokuseres på: Ikke automatisk vælge det første ord læs eksemplerne, så man undgår at vælge forkert Viden om ordklasser Skrive korrekt af fra ordbogen Være opmærksom på, om et navneord er ental eller flertal Vide, hvad forkortelser og latinske betegnelser betyder Kende til listen over de uregelmæssige verber og vide, hvordan den bruges Færdighedsprøve I alt gennemførte 668 folkeskoleelever prøven i færdighedsprøve. Heraf var 329 drenge og 339 piger. skarakteren på landsplan for folkeskoleelever, der aflagde prøve i færdighedsprøve er i følge 7-trinsskalaen 4,46. skarakteren 4,46 ligger på GGS-skalaen mellem karaktererne D og C, dog tættest på D. Karakterfordeling færdighedsprøve 2014: GGS elever % % A 35 5,2 14,4 B 61 9,1 C 133 19,9 47,3 D 183 27,4 E 145 21,7 21,7 Fx 109 16,3 16,6 F 2 0,3 I alt 668 100 100 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase 14,4 % af eleverne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 47,3 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 21,7 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 16,6 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Det bemærkes, at der også ved færdighedsprøven er store regionale forskelle på elevernes resultater herunder at der er store forskelle fra by til by og fra skole til skole der er ligeledes store forskelle på elevernes resultater inden for samme klasse. De konkrete tal kan findes på Inerisaaviks karakterdatabase. Færdighedsprøven i engelsk viser både negative og positive forhold. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 10

Der er en markant forskel på antallet af svage elever i de to skriftlige prøvediscipliner. I forhold til de 34,9 % af eleverne i skriftlig fremstilling, er det 16,6 % af eleverne der opnår karakterne F og Fx ved færdighedsprøven. De 16,6 % er en svag stigning i forhold til 2013. Omvendt opnår hele 14,4 % karaktererne B og A ved færdighedsprøven, i forhold til 10,8 ved skriftlig fremstilling. I forhold til tidligere år er der i 2014 mindre forskel mellem mange elevers karakterer i hhv. færdighedsprøve og skriftlig fremstilling tidligere har forholdsvis mange elever haft op til 2 karakterers forskel for de to prøvediscipliner. Denne tendens er mindre udtalt i 2014. Det forholder sig stadigvæk sådan, at flertallet af eleverne klarer sig lidt bedre ved færdighedsprøven end ved skriftlig fremstilling der kan være forskellige årsager hertil, men man kan formode, at færdighedsprøven har karakter af netop den slags individuelle, strukturerede og lukkede opgaver uden kontekst som har fokus på sprogets form og sproglig korrekthed samt sprogforståelse, som mange elever laver rigtigt mange af i den daglige undervisning (= indsætningsopgaver). Man kan derfor antage at færdighedsprøven afspejler opgaver (såvel opgaveformer og opgaveindhold), som mange elever i høj grad er fortrolige med, og som de præcis ved hvordan de skal gribe an. Som det ses i tabellen herunder, er der ved færdighedsprøven sket et signifikant fald i antallet af elever der opnår karaktererne B og A, et fald fra 23,2 % i 2013 til 14,4 % i 2014, til gengæld er især antallet af elever der opnår karaktererne D og C samt især E steget. karakteren for færdighedsprøven i engelsk har været svagt faldende henover de seneste fem år, og ligger i 2010 på 6,11, i 2011 på 5,89, i 2012 på 5,95, i 2013 på 5,26, og i 2014 sker et fald til 4,46. Karakterfordeling færdighedsprøve 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014: 2010 6,11 (798 elever) 2011 5,89 (723 elever) 2012 5,95 (714 elever) 2013 5,26 (706 elever) 2014 4,46 (668 elever) A B 26,7 % 27,1 % 19,2 % 23,2 % 14,4 % C D 55,0 % 49,5 % 64,4 % 45,4 % 47,3 % E 13,5 % 14,8 % 13,2 % 16,3 % 21,7 % Fx F 4,8 % 8,6 % 3,2 % 15,0 % 16,6 % Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Overordnet set er svarprocenten høj i færdighedsprøven, dvs. der er en positiv tendens til at eleverne forsøger at løse så mange opgaver som muligt fremfor at springe opgaver over. Se figuren herunder. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 11

Svarprocent, færdighedsprøve 2014: Færdighed engelsk Forcensur Inerisaavik 2014 100% 50% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 ikke besvaret forkerte rigtige Kilde: Forcensur 2014, Inerisaavik. Tallene bygger på samtlige elever, der gik til afgangsprøve således også Piareersarfik og efterskoler og højskolen. Opgavesættet til færdighedsprøven består af et opgavesæt med i alt 50 opgaver fordelt på 10 individuelle og forskelligartede kategorier, der har fokus på forskellige områder indenfor engelsk grammatik og sprogforståelse. Årets kategorier i færdighedsprøven er: 1. Questions 2. Nouns 3. Verbs 4. Adjectives 5. Personal Pronouns 6. Word Classes 7. Prepositions 8. The Article 9. Syntax 10. Reading Comprehension Som tidligere år er alle engelske opgaveinstruktioner oversat til både grønlandsk og dansk, hvilket gør det muligt for eleverne udelukkende at fokusere på udførelsen af opgaverne og ikke på, om forståelsen af den engelske opgaveinstruktion er korrekt og fuldt forstået. Censorerne finder, at årets prøvesæt er godt og dækkende, der testes i relevante områder, som omfatter kategorier inden for kommunikation og systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse. Sværhedsgraden i færdighedsprøven er strammet en anelse, og opgavesættet skønnes at dække læringsmålene for engelsk på ældstetrinnet. Områder, der især voldte problemer ved årets færdighedsprøve, var: Eleverne har svært ved at forme spørgsmål vha. hjælpeverber. Mange elever anvender pr. automatik regelmæssige bøjningsformer og tilføjer s/-es ved de uregelmæssige navneord eleverne overgeneraliserer bøjningsformer. Mange fejl i indsættelse af verber i datidsform både regelmæssige og uregelmæssige. Dog har eleverne har generelt sværest ved at sætte uregelmæssige verber i datid, mange elever overgeneraliserer og anvender konsekvent datidsendelsen for regelmæssige verber ed (fx tell telled, be beed, break breaked). Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 12

Mange elever medtager ordet umiddelbart før eller efter adjektivet de har svært ved at identificere de specifikke adjektiver i teksten. Manglende kendskab til ordklasser. Eleverne kan ikke erstatte det/de markerede ord i sætningerne med det korrekte personal pronoun, måske pga. manglende kendskab til ordklassen. Manglende kendskab til ordklasser. Især har mange elever svært ved at identificere og placere to be. Mange elever går pr. definition ud fra at forholdsordet altid er det korteste ord i sætningen (fx he, it, be). Distraktorerne ligger forholdsvis tæt på hinanden. Eleverne har svært ved at skelne, hvilken af de fire svarmuligheder der er den korrekte. Generelt har mange elever svært ved syntaks, de sætter ordene sammen i vilkårlig rækkefølge og får ikke formet en grammatisk korrekt sætning. Manglende tekstforståelse. Mange elever får sat sætningerne forkert sammen, fordi deres forståelse af teksten og de del-sætninger de skal sætte sammen er utilstrækkelig. Karakterfordeling færdighedsprøve drenge/piger: Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Som det fremgår at herover, klarer pigerne sig generelt bedre end drengene i færdighedsprøve. Det bemærkes her, at 21 % af drengene opnår karaktererne F og Fx i færdighedsprøven der er en større andel drenge end piger der opnår denne karakter men dog færre i forhold til skriftlig fremstilling, hvor hele 40,9 % procent af drengene opnår samme karaktererne F og Fx. Det bør give anledning til overvejelse for underviserne, at der er så markante karakterforskelle for drengene i de to skriftlige prøvediscipliner. Også ved færdighedsprøven er det bemærkelsesværdigt at pigerne generelt klarer sig bedre end drengene i samtlige obligatoriske sprogfag, grønlandsk, dansk og engelsk (se også evalueringsrapporter for grønlandsk og dansk). Tabellen herunder illustrerer, at der også ved færdighedsprøven er forskel på karakterfordelingen hos drenge og piger, dog mindre markant end ved skriftlig fremstilling. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 13

I 2014 ses de mest markante forskelle ved karakteren D, som opnås af 22,5 % af drengene og 32,2 % af pigerne samt ved karakteren Fx, som opnås af 21 % af drengene og 11,8 % af pigerne. Således er andelen af piger større end andelen af drenge i gruppen af gode elever (karaktererne D og C) og andelen af drenge er større end andelen af piger i gruppen af meget svage elever (karaktererne F og Fx). Karakterfordeling 2010 2014, fordelt på drenge/piger (tal opgjort i %): Karakter 2010 2011 2012 2013 2014 Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger A 9,2 9,5 12,2 10,2 4,0 5,4 8,6 7,5 5,5 5,0 B 17,0 18,4 16,2 15,6 14,0 14,8 14,2 16,4 7,6 10,6 C 25,4 26,7 21,4 25,0 35,1 37,6 23,0 20,3 20,1 19,8 D 30,6 27,2 24,6 28,1 27,1 28,8 21,2 26,1 22,5 32,2 E 12,6 14,0 15,4 14,1 17,4 9,6 15,9 16,7 22,8 20,6 Fx 5,2 4,0 9,6 6,5 2,4 3,9 16,2 12,8 21,0 11,8 F 0,0 0,2 0,6 0,5 0,0 0,0 0,9 0,3 0,6 0,0 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Mundtlig prøve I alt 256 elever aflagde mundtlig prøve i engelsk. Der afholdtes mundtlig prøve på 19 skoler. 10 af disse var udtrukket fra centralt hold, herudover gik 14 elever fra 4 forskellige skoler til selvvalgt mundtlige prøve i engelsk. Ud af de 256 elever var der 134 drenge og 122 piger. skarakteren på landsplan for folkeskoleelever, der aflagde mundtlig prøve er i følge 7-trinsskalaen 3,64. skarakteren 3,64 ligger på GGS-skalaen mellem karaktererne E og D, dog tættest på D. Karakterfordeling mundtlig prøve 2014: GGS elever % % A 18 7,0 18,8 B 30 11,7 C 28 10,9 26,2 D 39 15,2 E 54 21,1 21,1 Fx 72 28,1 34,0 F 15 5,9 I alt 256 100 100 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase 18,8 % af eleverne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 26,2 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 14

21,1 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 34,0 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Karakterfordeling mundtlig prøve 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014: 2010 3,87 (298 elever) 2011 3,27 (290 elever) 2012 4,36 (311 elever) 2013 5,06 (255 elever) 2014 3,64 (256 elever) A B 22,5 % 17,6 % 20,6 % 31,0 % 18,8 % C D 25,2 % 24,1 % 33,1 % 27,5 % 26,2 % E 18,8 % 17,6 % 20,3 % 14,5 % 21,1 % Fx F 33,6 % 40,7 % 26,0 % 27,1 % 34,0 % Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase karakteren for mundtlig engelsk var nogenlunde stabil 2010 til 2012. I 2010 på 3,87, i 2011 på 3,27 og i 2012 på 4,36, i 2013 sås en betydelig stigning til 5,06. I 2014 er gennemsnittet imidlertid faldet markant. Det skal nævnes, at den markante stigning på godt 10 % af elever der opnåede karaktererne B og A i 2013, formodentlig skyldtes at to skoler var medvirkende til at trække gennemsnitskarakteren op for hele landet. I år afspejles andre statistiske samt regionale forhold og forskelle i de opnåede resultater. I 2014 viser den mundtlige prøve både negative og positive forhold. Der er en stigning i antal elever der opnår karaktereren E dvs. det er stadig over 1/5 af eleverne, der yder en præstation, der demonstrerer en netop tilstrækkelig opfyldelse af fagets mål, selv efter syv års undervisning i faget. I forhold til 2013 er der sket et betragteligt fald i antallet af stærke elever, der opnår karaktererne B og A, til gengæld er der en betragtelig stigning af antallet af elever, der opnår karaktererne F og Fx Det noteres igen, at der ligeledes ved mundtlig prøve er store regionale forskelle på elevernes resultater herunder er der store forskelle fra by til by og fra skole til skole der er ligeledes store forskelle på elevernes resultater inden for samme klasse. De konkrete tal kan findes på Inerisaaviks karakterdatabase. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 15

Karakterfordeling drenge/piger: Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Som det fremgår at tabellen herover, klarer pigerne og drengene sig forholdsvis ens ved mundtlig prøve, når der ses på gennemsnitskarakteren for hhv. drenge og piger hvilket er forskelligt fra de to skriftlige prøvediscipliner. Samme tendens ses ikke i de to andre sprogfag (se evalueringsrapport for grønlandsk og dansk). Dog er der ved engelsk mundtlig prøve stadigvæk stor forskel på andelen af drenge og piger i de forskellige karaktergrupperinger samme tendens som ved skriftlig fremstilling og færdighedsprøve. I 2014 er der en positiv tendens som viser, at andelen af drenge der opnår karakteren B er betydelig større ved mundtlig prøve end ved de to skriftlige prøvediscipliner desuden er der en signifikant større andel af drenge end piger, der opnår karakteren B. Det kan tænkes at drengene i særdeleshed ved den mundtlige prøve anvender deres sproglige erfaringer og viden fra fx internet, musik, film, sociale medier og spil. Det bemærkes, at der også i denne prøvedisciplin er en stor andel af drenge, som opnår karaktererne F og Fx nemlig 34,3 %. Det er dog en signifikant forskel i forhold til skriftlig fremstilling, hvor det er hele 40,9 % af drengene, der opnår samme karakterer. Bemærk at andelen af meget svage elever (F og Fx) ved mundtlig prøve er omtrent lige stor hos drenge og piger, hvilket er forskelligt fra de to skriftlige prøvediscipliner. Det bør give anledning til overvejelse ved underviserne, at drengene gennemsnitligt klarer sig markant bedre ved mundtlig prøve end ved skriftlig fremstilling i begge prøvediscipliner er der tale om at anvende og formidle et sprogligt budskab. Karakterfordeling 2010 2014, fordelt på drenge/piger (tal opgjort i %): Karakter 2010 2011 2012 2013 2014 Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger A 8,3 9,4 8,2 12,1 10,6 11,3 16,0 19,4 6,0 8,2 B 12,8 13,5 8,2 6,0 9,3 10,0 13,0 13,7 14,9 8,2 C 15,0 11,2 15,1 12,8 16,6 15,6 13,0 9,7 9,0 13,1 D 14,3 11,8 11,6 10,7 16,6 17,5 19,8 12,1 13,4 17,2 E 20,3 17,6 19,9 14,8 18,5 21,9 13,7 15,3 22,4 19,7 Fx 21,1 24,7 23,3 30,9 24,5 19,4 22,1 24,2 29,1 27,0 F 8,3 11,8 13,7 12,8 4,0 4,4 2,3 5,6 5,2 6,6 Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 16

Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Censorerne har oplevet forskellige mundtlige prøveforløb, lærerroller og elevpræstationer. Det skal bemærkes, at censorerne har været virket på forskellige skoler og dermed har oplevet forskelligt de beskriver fx oplevelser således: Censorers oplevelser af usikre eller mangelfulde elevpræstationer og usikre lærere: Prøveforløbet og de karakterer eleverne opnår ved mundtlig prøve, er præget af elevernes manglende engagement og stort fravær i den daglige undervisning. Samtlige elever i klassen er så sprogligt usikre, at ingen formår at redegøre for tekstdelen i prøveoplægget, ved udspørgning siger de lidt om det supplerende billedoplæg det er dog minimalt hvad eleverne får sagt ved prøven. Ikke en eneste elev i klassen medbringer egne noter til brug i forberedelsen. I løbet af forberedelsen har ingen elever lavet en disposition, taget notater eller lavet understregninger af nøgleord i prøveoplægget. Nogle elever fortæller, at de i forberedelsen har øvet sig på at læse teksten højt. Det faglige niveau i klassen er virkelig lavt. Efter syv års undervisning i faget er elevernes sproglige færdigheder og forståelse af engelsk særdeles usikker og upræcis de mangler grundlæggende ordforråd, behersker ikke basal grammatik og viser minimal eller ingen forståelse af prøveoplægget og lærer/censors spørgsmål. Flere elever siger intet i løbet af hele prøveforløbet. Flere elever giver udtryk for, at de er meget nervøse, for de kan ikke finde ud af at tale på engelsk dette siger de uden overhovedet at være adspurgt. Det er tydeligt, at mange elever ikke er vant til at tale engelsk de mangler sproglige udtryksfærdigheder og fortrolighed omkring at skulle fremlægge og fortælle om et givent emne. Nogle elever havde ikke forstået at de skulle bruge forberedelsen på at arbejde med prøveoplægget de havde brugt tiden på at forberede sig ud fra opgivne tekster. Enkelte elever var faktisk i tvivl om der skulle tales grønlandsk eller engelsk ved prøven. Overvejende oplevede jeg prøveforløbet som en hyggelig og rolig samtale mellem elev, lærer og censor. Det virker som om eleverne ikke er klar over hvad de forventes at gøre ved den mundtlige prøve, de ved slet ikke ikke, hvordan de skal gribe situationen an. Der er en meget stor spredning i klassens faglige niveau der er en lille top og en meget stor bund. Læreren var meget usikker, havde brug for en del vejledning og støtte undervejs i løbet af den mundtlige prøve. Jeg fik det indtryk, at der blandt eleverne tilsyneladende var konsensus omkring at engelsk ikke er noget man skal bruge energi på, og at det er cool at få F eller Fx! Censorers oplevelser af middelgode forløb: De første prøveoplæg jeg modtog, var for lange og svære oplæggene måtte reduceres, ændres eller tilpasses. Der er sammenhæng mellem nogle prøveoplæg og tekstopgivelserne, men ikke alle. Ikke alle områder fra tekstopgivelsen afspejles ligeligt i prøveoplæggene. Flere elever medbragte notater fra forberedelsen. Nogle af prøveteksterne var af ældre dato. Elever, der trak disse tekster, havde meget svært ved at bruge teksterne på en konstruktiv måde på grund af indhold, sprog og aktualitet. Klassen har arbejdet med 7 emner i løbet af 10. klasse, hvilket jeg vil vurdere til at være i overkanten. Arbejder man med færre emner, fx tre eller fire, vil det give eleverne bedre mulighed for at komme i dybden med stoffet, og de vil bedre kunne opbygge et større og bredere ordforråd inden for de enkelte emner. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 17

Elevernes standpunkter var rimelige. Eleverne vidste hvad de skulle til prøven, men nogle af dem tog lidt for let på situationen, så der kom for lidt dybde på samtalen. Eleverne skal lære at sælge sig selv lidt bedre. Eleverne vil gerne tale engelsk. Det kniber lidt for dem at forstå, at prøveoplægget er det centrale i prøven og skal danne baggrund for samtalen, så der kan ikke bare tales om hvad som helst. Læreren havde gjort en stor indsats, men skulle have bedt om mere støtte og vejledning i forhold til tekstopgivelser, prøveoplæg og afholdelse af mundtlig prøve. Prøven foregår overvejende ved at lærer/censor udspørger eleverne. Eleverne viser ikke meget selvstændighed i prøveforløbet. Enkelte elever medbragte notater til fremlæggelsen, dog havde mange lavet afskrift af prøveoplægget. Andre kom tomhændede ind. Censorers oplevelser af gode forløb og præstationer: Prøveoplæggene havde en god bredde og dybde både for elever der var til individuel prøve og for grupper. Der er rigtig fin sammenhæng mellem tekstopgivelser og prøveoplæg. Rigtig spændende, relevante og aktuelle prøveoplæg, som bestod af ukendt tekst kombineret med billedoplæg. Layoutet var i top, både tekst og billedoplæg fremstod klart og læsbart det er tydeligt, at læreren har gjort et stort arbejde for at sammensætte sine prøveoplæg ud fra tekstopgivelserne og elevernes interesser. Ud fra prøveoplæggene havde eleverne god mulighed for at perspektivere til temaer fra tekstopgivelsen og egen individuelle hverdag. Alle elever medbringer egne noter til forberedelsen. De forbereder typisk et referat af teksten og relaterer til nogle læste tekster, herefter føres samtale. Det kniber dog for eleverne at gå i dybden med relateringen. Det er tydeligt, at eleverne er bekendt med hvad der forventes af dem i prøvesituationen. De er rolige og velforberedte starter selvstændigt deres fremlæggelser. Nogle elever formår selv at tage initiativ i prøvesituationen og redegør selvstændig for prøveoplægget. Ellers foregår prøven overvejende med at læreren udspørger eleven. Det ses og mærkes at eleverne har et godt og tillidsfuldt forhold til deres lærer, det afspejler sig i elevernes faglige præstationer og deres måde at tackle prøvesituationen på. Prøveoplæggene tager udgangspunkt i læringsmålene. Ud fra prøveoplæggene har eleverne god mulighed for at inddrage kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Prøveoplæggene kan relateres til mere end ét af de emner klassen har arbejdet med i årets løb og det må de gerne. Tekstopgivelser Der opgives 50 60 normalsider til den mundtlige prøve i engelsk det indskærpes, at der ikke opgives hverken mere eller mindre end det angivne normalsidetal. Normalsidetallet er fastsat til 50 60 normalsider for at stille alle elever lige forud for den mundtlige prøve. Opgivelserne skal være af passende sværhedsgrad. Det er et krav, at tekstopgivelsen skal omfatte: Skønlitteratur og sagprosa. Der skal være stof fra flere engelsktalende lande repræsenteret i opgivelserne (samtlige tekster skal naturligvis være på engelsk). Der skal opgives andre udtryksformer (ikke-skrevne materialer) som fx billeder, konkrete genstande, lyd, dvd (mange undlader stadig at opgive andre udtryksformer). Hvis der opgives Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 18

film, skal det sproglige udtryk i filmen være engelsk dermed kan det ikke være fx en tysksproget film med engelske undertekster. En normalside er altid 1300 bogstaver for skønlitteratur/sagprosa og 30 verselinjer for poesi. (Optælling af normalsider skal ikke ske ved øjemål, men ved sammentælling. Kontakt fagkonsulenten, hvis du er i tvivl om hvordan normalsider tælles op). Tekstopgivelserne er et udvalg af de tekster der er læst i løbet af 10. klasse tekstopgivelserne er vigtige, fordi de danner baggrund for den mundtlige prøve, og det er vigtigt, at eleverne er med til at udvælge de tekster, der interesserer dem mest. Ingen har i 2014 benyttet muligheden for at udarbejde individuelle tekstopgivelser, samtlige opgivelser er fælles for hele klassen/holdet. I nogle tekstopgivelser opgives et alsidigt sammensat udvalg af tekster, som omfatter alle de påkrævede områder. Teksterne i disse opgivelser stammer fra flere forskellige kilder og er opdelt i relevante og spændende emner/temaer. Der er typisk arbejdet med 3 4 emner i løbet af tiende klasse. Det er tydeligt at her har lærerne gjort en stor indsats for at sammensætte en varieret og kreativ tekstopgivelse, og der er gjort en stor indsats for at udvælge passende emner/temaer og finde spændende tekster samt supplerende materialer og andre udtryksformer. Generelt må årets tekstopgivelser i engelsk dog siges at være jævne det er de færreste, som har tænkt ud af boksen eller kreativt. Flertallet er dækkende mht. påkrævede områder og formalia, men der er ikke noget specielt opsigtsvækkende eller spændende ved de flestes valg af emner/temaer eller anvendte materialer (herunder tekster og andre udtryksformer). Det fremgår af mange tekstopgivelser, at et lærebogsmateriale følges slavisk, og flere tekstopgivelser er i det hele taget meget traditionelle og lidt småkedelige. Det er desuden bemærkelsesværdigt at se, at nogle undervisere afleverer stort set enslydende tekstopgivelser år efter år underviserne synes ikke at have behov for nye faglige udfordringer eller nyt undervisningsindhold, og det forekommer at der ikke er taget højde for elevernes faglige behov og forudsætninger eller interesser. Flere lærere opfordres til at sammensætte en varieret og spændende tekstopgivelse ud fra elevernes specifikke behov og interesse, gerne med anvendelse af forskellige materialer. Det er en fordel, at teksterne ordnes i emner/temaer. I den daglige undervisning giver det langt mere sammenhæng for eleverne at arbejde i emner/temaer, frem for at arbejde med løsrevne tekster uden for kontekst. På tekstopgivelsen opdeles teksterne ligeledes efter emner/temaer ikke efter genrer. Der er mange tekstopgivelser uden fyldestgørende kildehenvisninger der skal være dækkende kildehenvisninger for samtlige anvendte materialer. For bøger anføres titel, forfatter, forlag og udgivelsesår. Hvis der er tale om uddrag fra en bog, novelle eller lignende, skal det tydeligt fremgå hvilke sider der opgives. For artikler/magasiner: titel, nummer eller måned samt udgivelsesår og sidetal. For film anføres produktionsselskab og udgivelsesår. For tekster fra internettet anføres hele webadressen samt hvilken dato teksten er downloadet. I Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk kan man læse mere om tekstopgivelser fra side 15, vejledningen kan hentes på Inerisaaviks hjemmeside. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 19

Tekstopgivelsen skal underskrives af skoleleder eller anden prøveansvarlig, som er udpeget af skolens ledelse blanketten skal ikke underskrives af faglæreren selv. Underskriveren står som garant for at indhold og formalia i tekstopgivelsen er i overensstemmelse med gældende regler. Flere censorer beretter, at de modtager tekstopgivelser så sent som midt i maj og først i juni. Det er ikke acceptabelt overfor censor, som skal have god tid til at forberede sit censurarbejde det er heller ikke i overensstemmelse med gældende regler. I henhold til 47 stk. 3 og 48 stk. 3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar om den afsluttende evaluering i folkeskolen indskærpes det hermed, at tekstopgivelser og prøveoplæg samt bilag til faget skal være censor i hænde senest 1. maj. Film Der er tendens til, at der især opgives film under andre udtryksformer. Der er eksempler på, at eleverne læser en tekst og ser filmen det kan hjælpe de svagere elever, som har svært ved at læse eller eleverne ser en film/uddrag af film, som relaterer til et eller flere af de opgivne emner. Det er ofte nemmere at huske en problemstilling, som man har set på film. Udover at arbejde målrettet med film for at nå sproglige eller indholdsmæssige mål, kan man også arbejde med film for at vække elevernes interesse og udvide deres horisont mht. kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. I filmene møder eleverne en anden verden, en dialekt, en genre eller en periode, der ligger et godt stykke væk fra den hverdag de lever i. Læreren skal altid overveje om en films tema, indhold og sprog er passende for undervisningsbrug. Det er en god ide at arbejde med manus til filmene. Filmanmeldelser og dele af filmmanus kan ofte findes online. Ligeledes kan man ofte finde opgaver eller undervisningsforløb til film online. Her er eksempler på nogle af de film, der er blevet nævnt i tekstopgivelserne i år: Australia Trainspotting Twilight The Outsider Precious Once We Were Warriors Bend It Like Beckham Billy Elliot Niceville Rob Roy Malcolm X Juno The Green Mile Forrest Gump Supersize Me The Butler 12 Years as a Slave Musik videoer YouTube film, fx tutorials Back to the Future The Snatch Mundtlige prøveoplæg Censorerne melder tilbage, at der primært anvendes prøveoplæg bestående af skrevet engelsk (ukendt tekst), eventuelt kombineret med billedmateriale. Kun få anvender lyd- eller videoklip som prøveoplæg. Hvis lyd- eller videoklip indgår som en del af prøveoplægget, skal de naturligvis sendes til censor sammen med det øvrige prøvemateriale. Prøveoplægget skal altid lægge op til en god samtale. At samtale er at tale sammen og udveksle synspunkter og oplysninger. Eleverne skal her vise baggrundsviden og ordforråd inden for årets emner/temaer. Det kan være svært for nogle elever, og de skal derfor støttes en del under vejs, hvilket betyder, at læreren styrer prøveforløbet med supplerende og/eller igangsættende spørgsmål, som inddrages for at komme rundt om emnet. Censor kan ligeledes komme med uddybende spørgsmål og kommentarer undervejs. De dygtige elever forstår selv at tage initiativet i samtalen og inddrager flere aspekter. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 20

Under samtalen går rigtig mange elever desværre i stå og kan ikke holde samtalen i gang om emnet/prøveoplægget. Det er tydeligt, at eleverne mangler ord og sprog til at kunne holde kommunikationen i gang. Dette ordforråd skulle eleverne have lært at kende og forstå gennem sprogarbejde, arbejde med tekster, film, musik osv. Prøveforløbet bliver derfor til en omgang spørgsmål-svar i stedet for. Under arbejdet med hvert emne/tema samler klassen på spørgsmål og diskussionspunkter. Dem arbejder man løbende med, mens man arbejder med temaet. Når året er gået, bruger man det, man har samlet sammen under repetitionen, som baggrund for samtaletræning. Desuden er det en rigtig god ide at gemme ganske korte resumeer af de tekster m.m., klassen arbejder med. Man kan også samle på spørgsmål til den enkelte tekst. Emner Som tidligere nævnt viste tekstopgivelserne der ikke noget specielt opsigtsvækkende eller spændende omkring valg af emner/temaer i undervisningen. Af tekstopgivelserne fremgik det, at årets emner bl.a. var: Great Britain USA Australia Canada Northern Ireland Ireland Festivals Christmas Halloween Valentine s Day The American Dream Culture and Identity Sports Addiction, drugs/alcohol Native People Generations Fantasy Horror In vogue what is hot? Coming of Age Hip-hop and Rap Family Teens The Amish Friendship Children in Trouble Holidays Teen Parents Når man vælger årets emner, er der flere aspekter at tage med ind i overvejelserne: Emnerne skal være vedkommende for eleverne. Emnerne skal kunne inddrage kultur og samfundsforhold fra det pågældende land. Emnerne skal ikke kræve et ordforråd, der er for specielt og vanskeligt. Eleverne har medindflydelse på valg af emnerne. At man kan finde tekster (i bred forstand) om emnet, som har en fornuftig sværhedsgrad. Når man vælger temaer, er det vigtigt, at emnerne ikke overlapper hinanden, som for eksempel emnerne arbejde og fremtid, eller hvis man både har temaet sport og temaet fritid. Fælles for de skriftlige prøver Det er naturligvis afgørende at eleverne har et solidt fagligt fundament, der giver dem de bedst mulige forudsætninger for at leve op til prøvekravene men det er ligeledes afgørende for elevernes resultater, at de er velinformerede om prøverne og prøvernes krav og rammer. Det er vigtigt at eleverne har trænet og er bekendt med form, rammer og indhold for begge prøvediscipliner: skriftlig fremstilling og færdighedsprøve. Træningen kan bl.a. foregå ved at afprøve prøvesæt fra tidligere år. Man kan med fordel dele et opgavesæt op i flere dele. Det er vigtigt, at eleverne gennem undervisningen bliver i stand til at anvende: Læsestrategier, herunder at sætte sig ind i en opgave Skrivestrategier Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 21

Hjælpemidler Grammatiske termer Centrale grammatiske regler Skriveprocessen, skriftlig fremstilling: Det er en god ide, at eleverne i den daglige undervisning øver sig i at bruge en skriveproces som vist herunder, en skriveproces, som eleverne senere kan drage nytte af til prøven i skriftlig fremstilling: Oplægget læses grundigt i gennem. Husk også at fokusere på billedoplæggene til de enkelte opgaver. I samtalerunden laves en indledende planlægning til hvert enkelt emne, man kan anvende forskellige brainstormteknikker, fx mindmap (både i forhold til indhold og ordforråd). Den individuelle del af prøvetiden starter med en nedskrivningsfase, hvor der skrives løs uden for mange ophold for at tjekke stavning, grammatik og ordvalg, da det kan hæmme for en flydende og sammenhængende formulering. En bearbejdningsfase, hvor hjælpemidler tages i brug for at finde ud af fx stavning, grammatik og ordvalg. Endnu en bearbejdningsfase, hvor der redigeres i teksten der sker evt. tilføjelser i indholdet eller der byttes rundt på afsnit. En gennemskrivningsfase, hvor den endelige korrektur foretages. Opsummering: Man kan på baggrund af sommerens skriftlige og mundtlige prøver spørge hvordan, billedet generelt er for engelsk i Grønland. Svaret vil blive todelt. En pæn andel af eleverne opnår gode, tilfredsstillende og adgangsgivende resultater, men der er stadig en alt for stor gruppe af elever, som ikke passerer prøven eller som kun netop opnår tilstrækkelige resultater og dermed opfylder læringsmålene for faget. Der er sandsynligvis mange årsager til det billede vi ser. Faget prioriteres med forskelligt timetal på skoler rundt i landet det har naturligvis betydning for hvor meget der kan nås. En anden årsag skal søges i hvordan undervisningen tilrettelægges og hvilket indhold læreren lægger i faget, herunder tilgange omkring hvordan der arbejdes med områder og kategorier inden for faget. Endelig må det nævnes, at der også er andre forhold og rammer uden for skolen, der har stor betydning for elevernes skolegang og udbytte af undervisningen. Obligatoriske skriftlige prøver i engelsk for alle elever og udtræk eller elevvalg i mundtlig prøve kan ikke længere betragtes som nyt, på alle prøveafholdende skoler bør der efterhånden være opbygget erfaringer omkring disse, og der bør ligeledes være opbygget erfaring omkring prøveafholdelse og prøvekrav ved prøverne i engelsk. Hvis der er usikkerhed om de afsluttende prøver i engelsk (fx mht. formalia, indhold og afvikling) eller den daglige undervisning, er det vigtigt, at man søger råd og vejledning herom, det kan bl.a. ske ved henvendelse til Inerisaaviks fagkonsulent for engelsk. Evalueringsrapport Engelsk 2014, side 22